SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 245: Spm. om, hvornår Skatteforvaltningen forventes at kunne have et system klar til at håndtere opgørelse og beskatning af afkast fra salg af udlejningsejendomme renoveret efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

28. februar 2020

J.nr. 2020

–

2041

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 245 af 10. februar 2020 (alm. del).

Morten Bødskov

/ Lise Bo Nielsen

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 245: Spm. om, hvornår Skatteforvaltningen forventes at kunne have et system klar til at håndtere opgørelse og beskatning af afkast fra salg af udlejningsejendomme renoveret efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvornår Skatteforvaltningen forventes at kunne have et system klar

til at håndtere opgørelse og beskatning af afkast fra salg af udlejningsejendomme renove-

ret efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2 inden for en bestemt tidsperiode efter opkøbet

af ejendommen, som omtalt i artiklen ”K: Simpel ændring af Blackstone-indgreb

vil lade

andelshavere gå fri” bragt i Altinget den 7. februar 2020?

Svar

Det anføres i artiklen, at et simpelt og mere præcist indgreb over for udenlandske ejen-

domsselskaber ville være at lave en afkastbeskatning ved salg af en ejendom efter kort tid.

Hertil bemærkes, at allerede efter de gældende regler beskattes selskaber af avancen ved

salg af fast ejendom, herunder ved salg af udlejningsejendomme. Det gælder, uanset om

ejendommen sælges efter kort eller lang ejertid. Både danske og udenlandske selskaber,

herunder udenlandske kapitalfonde, beskattes ved salg af danske ejendomme.

Man kan naturligvis overveje at skærpe beskatningen, så den bliver højere ved et salg in-

den for en ejertid på f.eks. 5 år.

Et sådant indgreb vil imidlertid ikke have den store effekt. Det skyldes, at selskaber

–

her-

under udenlandske kapitalfonde

–

ofte tilrettelægger deres ejerskab på en sådan måde, at

de ikke behøver at sælge selve ejendommen. Det ses således ofte, at selskaberne placerer

ejendommen i et separat datterselskab. Når investeringen skal afvikles efter nogle år, sker

det ikke ved salg af selve ejendommen (hvilket ville have udløst beskatning), men ved salg

af aktierne i datterselskabet. Et sådant aktiesalg udløser ikke beskatning.

Det vil heller ikke være en farbar løsning i relation til udenlandske kapitalfonde at indføre

beskatning af gevinster ved afståelse af aktier i ejendomsselskaber. Det skyldes, at det ikke

er muligt for Danmark generelt at indføre beskatning af udenlandske selskabers gevinster

på aktier i ejendomsselskaber.

Det følger således af de fleste dobbeltbeskatningsaftaler, som Danmark har indgået, at be-

skatningsretten til aktiegevinster tillægges det land, hvor selskabet er hjemmehørende. Når

det selskab, der afstår aktierne i ejendomsselskabet, er hjemmehørende i udlandet og ikke

har fast driftssted i Danmark, har Danmark således ikke mulighed for at beskatte selska-

bets aktiegevinster. Der henvises supplerende til mine svar på SAU alm. del spørgsmål 35

og 73 (Skatteudvalget 2018-19 (2. samling)), hvor jeg har redegjort nærmere for, at det

ikke kan anses for en mulig løsning at sikre Danmark beskatningsretten til udenlandske

ejendomsselskabers ejendomsavancer ved ændringer af Danmarks dobbeltbeskatningsaf-

taler.

Det indgreb, der foreslås i artiklen, vil således ikke have nogen særlig effekt i forhold til

udenlandske ejendomsselskaber.

Jeg kan tilføje, at regeringen er fuldt ud opmærksom på de problemstillinger som uden-

landske selskabers opkøb af danske ejendomme kan medføre. Boligministeren har den 30.

januar 2020 indgået aftale med Dansk Folkeparti, Enhedslisten, SF og Alternativet om

ændringer i boligreguleringsloven, der skal sikre et opgør med kortsigtede boligspekulan-

ter.

Side 2 af 2