Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2148087_0001.png
10. februar 2020
J.nr. 2020-1411
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 214 af 23. januar 2020 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA).
Morten Bødskov
/ Anne Visholm
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 214: MFU spm. om, hvilke bonussystemer og resultatlønskontrakter der anvendes i henholdsvis Motorstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Skattestyrelsen, Gældsstyrelsen, Toldstyrelsen og Skatteankestyrelsen, til skatteministeren
2148087_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, hvilke bonussystemer og resultatlønskontrakter der anvendes i
henholdsvis Motorstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Skattestyrelsen, Gældsstyrelsen, Told-
styrelsen og Skatteankestyrelsen, herunder specifikt efter hvilke resultatmål der udbetales
bonus eller resultatløn, hvilke medarbejdertyper der er omfattet, hvordan opnåede resul-
tater opgøres samt hvilke overvejelser der ligger bag designet af bonusprogrammerne og
resultatlønskontrakterne.
Svar
Det statslige lønsystem giver mulighed for at anvende præstationsafhængige lønformer
lokalt på institutionerne som et supplement til den grundløn, der følger af den relevante
overenskomst. Præstationsafhængig løn til ledere mv. udmøntes som engangsvederlag og
kan ydes som honorering af særlig indsats, merarbejde og resultatløn. For medarbejdere
kan der ligeledes ydes præstationsafhængig løn i form af engangsvederlag for særlig ind-
sats og resultatløn. Dette er også tilfældet i Skatteministeriets styrelser.
Jeg kan derudover henholde mig til det af Administrations- og Servicestyrelsens oplyste
om kriterier for anvendelsen af engangsvederlag i Skatteministeriets styrelser:
”Engangsvederlag
anvendes til at honorere medarbejdere, som efter en konkret individuel
vurdering i løbet af året leverer resultater på et særligt højt niveau, både selvstændigt og i
samarbejde med andre. Engangsvederlag ydes til ledere, som på baggrund af en konkret
individuel vurdering i løbet af året har præsteret en særlig indsats, herunder resultater på
et særligt højt niveau. Derudover lægges der i fastlæggelsen af engangsvederlag til ledere
vægt på ledelsesadfærd.
Der er for de syv styrelser i Skatteforvaltningen desuden mulighed for indgåelse af kon-
krete aftaler om resultatløn til grupper af medarbejdere. Denne model har senest været
anvendt i Toldstyrelsen for perioden august 2018 til maj 2019.
Derudover gælder det for Skatteankestyrelsen, at styrelsen til og med 2019 har ydet en-
gangsvederlag til ledere på baggrund af en individuel resultatlønskontrakt, hvor der er op-
stillet konkrete mål og aftalt et muligt beløbsniveau. Fra 2020 vil ledelseslaget i Skattean-
kestyrelsen blive honoreret for særlig indsats i lighed med de øvrige styrelser i Skattemini-
steriet. Skatteankestyrelsen har derudover i 2019 indgået resultatlønskontrakter med en-
kelte medarbejdere.”
Side 2 af 2