SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om, hvordan reglerne om skatterabat og indefrysningsordningen i den kommende ændring af ejendomsvurderingsloven vil virke i forhold til bofællesskaber m.v., til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

19. november 2019

J.nr. 2019 - 10001

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 21 af 22. oktober 2019 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Morten Bødskov

/ Camilla Christensen

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om, hvordan reglerne om skatterabat og indefrysningsordningen i den kommende ændring af ejendomsvurderingsloven vil virke i forhold til bofællesskaber m.v., til skatteministeren

Spørgsmål

Kan ministeren oplyse, hvordan reglerne om skatterabat og indefrysningsordningen i den

kommende ændring af ejendomsvurderingsloven vil virke i forhold til bofællesskaber

(skattemæssigt defineret som boligfællesskaber, hvor ejeren af ejendommen typisk er en

forening bestående af beboerne, men beboerne hæfter solidarisk og kollektivt for lånene),

herunder særligt konsekvenserne hvis der sker en udskiftning blandt beboerne, og hvor-

vidt dette vil føre til tab af skatterabatten, selvom der ikke er sket et egentligt ejerskifte

idet ejeren fortsat er foreningen?

Ministeren bedes specifikt oplyse om konsekvenserne for skatterabatten og indefrysnings-

ordningen ved følgende scenarier:

1) En beboer flytter ud af bofællesskabet, således at antallet af medlemmer/beboere blive

én mindre.

2) En ny beboer flytter ind i bofællesskabet, så antallet af beboere bliver én mere.

3) En beboer flytter ud, men en anden flytter samtidig ind, således at antallet af beboere

bliver ved med at være det samme.

Svar

Der er som følge af forliget om

Tryghed om boligbeskatningen

indført en midlertidig indefrys-

ningsordning for grundskyld fra 2018, der skal erstattes af en permanent indefrysnings-

ordning for både ejendomsværdiskat og grundskyld fra 2024. Ifølge forliget skal indefrys-

ningsordningerne omfatte alle ejerboliger, der ejes af fysiske personer.

Der skal endvidere efter forliget indføres en skatterabat for eksisterende ejere af ejerboli-

ger, der er ejet af fysiske personer. Eksisterende ejere vil være ejere, der har erhvervet bo-

ligen før 2024, som følge af, at de kommende nye boligskatteregler vil skulle gælde fra 1.

januar 2024.

Personer i et boligfællesskab, hvor ejerne skattemæssigt anses for at eje ejendommen i

sameje, vil herefter være omfattet af indefrysningsordningen og skatterabatten for ejerbo-

liger. Ejes en ejendom eksempelvis af syv fysiske personer, vil ejerne være berettiget til ra-

bat, og de vil samtidig kunne vælge at indefryse stigninger i ejendomsværdiskat og grund-

skyld. Der gælder samme regler for ideelle anparter, som f.eks. visse villalejligheder.

De scenarier, der er opstillet i spørgsmålet, vil i relation til

indefrysning af ejendomsskatter

in-

debære, at der foreligger ejerskifte(r) af en del af ejendommen.

I det

første scenarie,

hvor en eksisterende ejer afstår en forholdsmæssig andel af ejendom-

men til de resterende seks ejere, vil disse hver især anses for at have erhvervet en (ny) for-

holdsmæssig andel af ejendommen. I det

andet scenarie,

hvor en ny ejer erhverver en del af

ejendommen, vil de syv oprindelige ejere reelt afstå en forholdsmæssig andel af ejendom-

men til den nye ejer. Det

tredje scenarie

vil være en kombination af de to ovennævnte scena-

rier.

Side 2 af 4

Når en ejer afstår en andel af ejendommen

–

i første scenarie den ejer, der sælger sin an-

del og i andet scenarie de eksisterende ejere

–

forfalder kun den del af de indefrosne be-

løb, der kan henføres til den del af ejendommen, der skifter ejer. Fordelingen på den af-

ståede og den ikke-afståede del af ejendommen vil ske forholdsmæssigt. Det vil for den

enkelte ejer dermed ikke være hele andelen af de indefrosne beløb, der forfalder til beta-

ling, men kun den andel, der kan henføres til den afståede del af ejendommen, dvs. den

andel af ejendommen, som den nye ejer erhverver fra den/de pågældende oprindelige

ejer(e).

Indefrosne beløb, der vedrører den del af ejendommen, som de oprindelige ejere ikke af-

står, forbliver indefrosne, og der vil fortsat ske indefrysning af stigninger i grundskylden

på denne del af ejendommen. Køber(ne)

–

i første scenarie de eksisterende ejere og i an-

det scenarie den nye ejer

–

vil endvidere fra det næstkommende år blive omfattet af inde-

frysningsordningerne.

For så vidt angår

skatterabatten

vil denne ifølge forliget om

Tryghed om boligbeskatningen

skulle opgøres som den nominelle forskel mellem, hvad der i 2024 efter nye skatteregler

og efter gældende skatteregler skal opkræves i samlet ejendomsværdiskat og grundskyld.

Skatterabatten vil herefter skulle gives som et nominelt årligt fradrag i den samlede bolig-

skattebetaling, indtil ejendommen afstås.

Efter forliget vil der skulle tages højde for situationer, hvor det oprindelige grundlag for

opgørelse af rabatten ændrer sig. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet ved fysiske æn-

dringer af ejendommen og ved delvist ejerskifte af ejendommen.

For så vidt angår ejendomme, der delvist ejerskiftes, vil det opgjorte rabatbeløb skulle

omberegnes, således at skatterabatten nedsættes forholdsmæssigt svarende til den del af

ejendommen, der ejerskiftes. Den del af rabatten, der vedrører den del af ejendommen,

der ikke ejerskiftes, vil fortsat udgøre et nominelt årligt fradrag i den samlede boligskat.

En ny medejer af ejendommen vil ikke kunne opnå rabat, hvis vedkommende ikke opfyl-

der betingelsen om at have erhvervet ejendommen senest ved udgangen af 2023, men den

nye ejer vil kunne indefryse stigninger i ejendomsskatterne i forhold til ejendomsskatterne

i erhvervelsesåret.

Der vil ikke være nogen principiel forskel mellem et delvist ejerskifte af en ejendom med

to ejere, der ejer ejendommen i sameje, og en ejendom med eksempelvis syv ejere i rela-

tion til rabatordningen og indefrysningsordningerne, idet der dog gælder særlige regler for

ægtefæller. Der vil således ikke blive tale om, at ejendomme med mange ejere vil blive be-

handlet anderledes og dermed heller ikke ringere end andre ejendomme, der ejes i sameje.

Det afgørende er, at ejerne opfylder betingelserne for at opnå rabat henholdsvis indefrys-

ning af stigningerne i ejendomsskatterne

–

og som tilfældet er for ejerboliger i øvrigt, skal

rabatten genberegnes og indefrosne beløb betales ved ejerskifte. Af samme grund kan

skatterabatten heller ikke knyttes til hele bofællesskabet/hele den samejede ejendom, da

Side 3 af 4

den samejede ejendom meget sjældent sælges i et hele, hvorved skatterabatten i så fald re-

elt vil blive uendelig, hvilket netop ikke er hensigten.

Det kan i øvrigt bemærkes, at ejes en ejendom af en juridisk person (boligforeninger, her-

under andelsboligforeninger, selskaber m.v.), vil betingelsen for at opnå rabat henholdsvis

blive omfattet af indefrysningsordningerne ikke være opfyldt. I stedet vil disse ejen-

domme blive omfattet af den moderniserede stigningsbegrænsningsregel for grundskyl-

den (der betales ikke ejendomsværdiskat for disse ejendomme). Det skal ses i lyset af, at

disse (erhvervs)ejendomme meget sjældent handles uden for portefølje, hvormed skatte-

rabatten for erhvervsejendomme for erhvervsejendomme ikke ville bortfalde ved salg.

Side 4 af 4