Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 60
Offentligt
2106418_0001.png
CVR-nr. 39 55 25 90
15. november 2019
J.nr. 300837/PSL
Kommentar til skatteministerens svar af 4. oktober 2019 på spørgsmål 38 (alm. del)
I svar af 4. oktober 2019 på spørgsmål 38 af 27. august 2019 (alm. del) har skatteministeren kommenteret
vores henvendelse vedrørende protokoltilførsel til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. SAU
alm. del
–
bilag 26. I den anledning ønsker vi at tilføje følgende:
Ved den angivne ændring af den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst blev der indført en subsidiær
dansk beskatning af pensionsudbetalinger hidrørende fra arbejde udført i et andet nordisk land.
Sideløbende med denne ændring, men uafhængigt heraf, ændredes reglerne om optjening af folkepension
ved arbejde i udlandet, således at der ved beregning af sociale pensionsrettigheder her i landet ikke skal
medregnes den tid, i hvilket der samtidig optjenes pensionsrettigheder i udlandet.
De to ændringer i sammenhæng medførte meget mærkbare økonomiske konsekvenser for omfattede
persongrupper. Ændringerne omfattede pensionsrettigheder, som var optjent på tidspunktet for
ændringen af pensionslovgivningen, såvel som pensionsopsparing, der allerede var optjent på tidspunktet
for ændringen i skattelovgivningen. Desuden ændredes forudsætningerne for arbejdet udført i udlandet i
forhold til, hvad der var gældende på tidspunktet for påbegyndelse af ansættelsesforholdet.
I sit svar a fører skatte i istere , at ”overga gsregler e er udtr k for e ala e elle ø sket o at
gennemføre den ændring af beskatningen, som landene er blevet enige om, og ønsket om at tage et særligt
hensyn til de personer, der allerede er pensionister, og som derfor utvivlsomt ikke har mulighed for at
i drette sig på de æ drede regler”.
Indledningsvis skal bemærkes, at der var tale om et rent dansk ønske om ændring af reglerne, jf. ministerens
svar af 11. november 2019 på spørgsmål 61 af 29. oktober 2019 (alm. del). Hertil kommer, at det næppe kan
anses for sædvanlig kutyme at gennemføre skærpet skattelovgivning, der omfatter allerede optjent pension.
Det ville svare til at lade en forhøjelse af kapitalindkomstbeskatningen omfatte allerede optjente og i tidligere
år tilskrevne renteindtægter.
Skatte i istere a fører videre i sit svar, at ”æ drede skatteregler,
herunder ændret beskatning af
pensionsudbetalinger, kan få stor betydning for den enkelte. Derfor er ændringerne i
pe sio s este
elser e i de ordiske DBO og ko sekve ser e heraf også klart eskrevet i lovforslaget...”
I det omtalte lovforslag
er følge de a ført: ”Æ dri ge , så pe sio
. . ge erelt ka eskattes i det la d,
hvor modtageren er hjemmehørende, skal dog kun gælde for personer, som i fremtiden flytter til Danmark
eller i fremtiden begynder at modtage pension fra et andet nordisk land. Forslaget vil på sigt medføre en
provenugevinst, som afhænger af antallet af personer, som bliver hjemmehørende i Danmark, eller begynder
at odtage pe sio er fra et a det ordisk la d… Det skø es, at prove ugevi ste liver eskede .”
1
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 60: Henvendelse af 15/11-19 fra Bachmann/Partners Advokatpartnerselskab om protokoltilførsel til den nordiske dobbeltbeskatningsaftale
2106418_0002.png
Videre anføres det,
at Ӯ dri ge
edfører, at f Da ark ka eskatte perso er, der er hje
ehøre de
her i landet, af pension fra et andet nordisk land, men i så fald skal Danmark ophæve dobbeltbeskatning ved
at nedsætte den danske skat af indtægten med den skat, der er
opkrævet i det a det la d”.
På baggrund af det citerede mener vi, at det ikke er retvisende, når skatteministeren anfører, at
”ko sekve ser e er klart eskrevet i lovforslaget”.
Desuden er det vores opfattelse, at lovforslaget og dets bemærkninger klart må give det indtryk, at
ændringen alene vedrører personer, som hidtil har boet i et andet nordisk land, men som flytter til Danmark,
eller som efter tilflytningen begynder at modtage pension. Lovforslaget omtaler overhovedet ikke den
gruppe af personer, som hele tiden har været bosat i Danmark, men som har udført arbejde i udlandet og i
den forbindelse optjent pensionsrettigheder herved. Altså en persongruppe, som har taget arbejde i tillid til
et gældende regelsæt, og som har foretaget opsparing under et regelsæt, der efterfølgende ændres på
markant vis.
Lovforslaget indeholder ingen bemærkninger om de økonomiske konsekvenser for de personer, der omfattes
af ændringen. Som nævnt fremgår det derimod, at lovforslagets provenukonsekvenser må formodes at være
beskedne. Modstykket til, at statens merindtægter ved en lovændring er beskedne, er, at konsekvenserne
for de personer, der omfattes at ændringen, også er beskedne. Det er således heller ikke på dette punkt
korrekt, når skatteministeren angiver, at konsekve
ser e for de o fattede orgere er ”klart eskrevet”.
Skatteministeren anfører i sin kommentar, at det samlede provenu afhænger af antallet af personer, der vil
blive omfattet af ændringen, og at det derfor ikke er muligt at angive et præcist skøn. Det forklarer imidlertid
ikke, hvorfor der ingen angivelser er af, i hvilket omfang ændringen kan ramme en person omfattet af
ændringen.
I flertallet af de konkrete situationer, vi er bekendt med, vil de to i indledningen beskrevne ændringer betyder
nedgang i det månedlige rådighedsbeløb på mellem 4000 og 7000 kr. Der henvises desuden til
skatteministerens besvarelse af spørgsmål 341, 2016-2017, der gengiver et eksempel, hvor nedgangen i
rådighedsbeløbet som følge af skatteændringen udgør 5000 kr. om måneden. Ændringer i den
størrelsesorden bør efter vor opfattelse klart fremgå af lovforslaget, og det bestrides, at effekter i denne
størrelsesorden kan anses for at være udtryk for en afbalancering af ønsket om skærpede regler og hensynet
til de personer, der omfattes heraf.
Skatteministeren anfører i sin kommentar, at ændringer af DBO-er efter hidtidig kutyme ikke sendes i høring.
Hertil er at bemærke, at såfremt forslaget var blevet sendt i høring, ville der formentlig være fremkommet
oplysninger om den markante skærpelse, ændringen vil medføre for grupper, der slet ikke er omtalt i
bemærkningerne til forslaget, hvilket ville have give Folketinget et betydelig bedre udgangspunkt for
behandlingen af lovforslaget.
2