Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 440
Offentligt
2247899_0001.png
9 initiativer til grøn
omstilling af den
danske bilpark
August 2020
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247899_0002.png
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247899_0003.png
Forord
Med et 70 pct. CO2-reduktionsmål er
Danmark et foregangsland for grøn
omstilling. Hos De Danske Bilimpor-
tører støtter vi de høje klimaambitio-
ner, og da transportsektoren står for
næsten 20 pct. af CO2-udledningen i
Danmark, har vi som bilindustri et an-
svar for at gøre vores til at sikre skub
i den grønne omstilling af bilparken
frem mod 2030.
70 pct. mindre CO2 i 2030 betyder,
at vi kigger ind i en gennemgriben-
de forandring af vores samfund, hvor
der bliver brug for konkrete, ambitiø-
se og gennemgribende løsninger.
Vi mener, at vi i bilindustrien har
teknologien til at matche politikernes
grønne ambitioner. Derfor fremsæt-
ter vi i dette katalog vores ni forslag
til, hvordan vi på en realiserbar måde
kan sikre, at bilindustrien i 2030 får re-
duceret sin udledning uden at gå på
kompromis med regeringens mål om
ikke at hæmme væksten i samfundet.
Vejen til en grønnere bilpark
– grøn skal være det nye sort
Det er en gevinst for samfundet hver
gang en ældre bil udskiftes med en
ny bil, fordi nyere biler som udgangs-
punkt forurener mindre og er mere
sikre end ældre biler. Derfor er den
grundlæggende tanke bag de ni for-
slag at gøre nyere biler og nul- og
lavemissionsbiler mere attraktive for
danskerne.
Det mener vi kan lade sig gøre
ved for eksempel at erstatte den
nuværende
værdibaserede
regi-
streringsafgift med en teknisk base-
ret afgift, der belønner nye, sikre og
miljøvenlige biler. Derudover bør en
større del af afgiften på personbiler
være løbende, så der bliver større
incitament til at skifte gamle biler ud
med nye.
I dag beskattes biler ud fra deres
købspris, hvilket betyder, at biler med
den nyeste teknologi er dyrere end
biler, der forurener mere og er mindre
sikre. Vi foreslår et afgiftssystem, hvor
bilens CO2-udledning og energieffek-
tivitet i højere grad bestemmer prisen
– det vil gøre det mere attraktivt at
køre grønt og sikkert.
Sammen med en teknisk baseret
afgift, mener vi, at der skal indføres
miljøzoner i de største danske byer,
Mads Rørvig
Administrerede direktør
De Danske Bilimportører
Rigtig god læselyst.
som potentielt vil kunne fjerne én
million gamle biler fra de store by-
kerner i 2025. Derudover skal vi gøre
elbiler mere attraktive for pendlere
ved at give dem gratis brooverfart i
en periode.
Nyt afgiftssystem, miljøzoner, gra-
tis broforbindelser og lignende for-
slag har vi beskrevet mere udførligt i
dette katalog af grønne og realiser-
bare løsninger, som skal sikre, at bil-
industrien bidrager til at nå målet om
70 pct. CO2-reduktion i 2030.
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247899_0004.png
I N I T I AT I V ·
1
Ny grøn registreringsafgift
I N I T I AT I V ·
2
Ny grøn firmabilbeskatning
I N I T I AT I V ·
3
Indfør miljøzoner for
personbiler i de største byer
I N I T I AT I V ·
4
Skattefritagelse af ladestandere
I N I T I AT I V ·
5
Indfør en ny og grøn skrotpræmie
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247899_0005.png
I N I T I AT I V ·
6
Flere kommunale parkeringspladser
forbeholdt elbiler og plug-in hybridbiler
I N I T I AT I V ·
7
Gratis at køre over
betalingsbroer i elbiler
I N I T I AT I V ·
8
Giv kommunerne råderum
til at skabe flere ladestandere
i lokalområdet
I N I T I AT I V ·
9
Grøn omstilling af den tunge transport
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247899_0006.png
1
Ny grøn
registreringsafgift
Registreringsafgiften og det nuvæ-
rende afgiftssystem blev indført i
1925 og har reelt kun undergået
mindre justeringer. Det er på tide, at
vi træffer en række modige – og retti-
dige – beslutninger, der indretter bil-
afgifterne efter nutidens udfordringer.
Kommissionen for grøn omstilling
af personbiler fremlægger snart sine
anbefalinger til et nyt afgiftssystem.
De Danske Bilimportører har i sam-
arbejde med FDM og Bilbranchen/DI
anbefalet kommissionen at erstatte
den nuværende værdibaserede regi-
streringsafgift med en teknisk baseret
bilafgift, der i højere grad tilskynder
køb af biler med opladerstik, brænd-
stofoptimeret forbrændingsmotor og
den nyeste sikkerhedsteknologi.
Giv den grønne omstilling et
skub med en teknisk baseret afgift
En teknisk baseret og løbende bilafgift
fjerner behovet for særlige afgiftsfri-
tagelser for udvalgte teknologier, som
de sidste 30 år har været med til at
skabe usikkerhed for dem, der skal in-
vestere i ny teknologi og i sidste ende
forbrugerne. Ved at lade afgiften
afhænge af bilens miljø- og sikker-
hedsegenskaber, vil afgiftssystemet
belønne nul- og lavemissionsbiler og
samtidig medføre, at antallet af admi-
nistrative opgaver mindskes hos både
offentlige myndigheder og branchen.
Beregninger fra Dansk Industri
viser, at hvis vi permanent fjerner re-
gistreringsafgiften på nul- og lave-
missionsbiler, og i stedet indfører en
teknisk beskatning baseret på bilens
vægt, CO2-udledning og energieffek-
tivitet, vil vi kunne sikre minimum en
halv million nul- og lavemissionsbiler
på vejene samt en markedsandel fra
de selvsamme teknologier på ca. 2/3
af nyvognssalget i 2030.
En teknisk baseret bilafgift, der til-
godeser biler med den nyeste tekno-
logi inden for miljø og trafiksikkerhed,
vil samtidig gøre el-, brint- og plug-in
hybridbiler til en del af bilbeskatningen
på en mere integreret og hensigts-
mæssig måde end tilfældet er med el-
bilaftalen fra efteråret 2015. Hvis den-
ne aftale ikke ændres, bliver det fra
2021 markant dyrere at købe en elbil.
6
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247899_0007.png
Selvom vi danskere er dem i
Europa, der betaler mest for
vores biler, har vi langt fra
den mest sikre bilpark.
Ny teknologi fremmer sikkerhed
på vejene
Danmark har de højeste afgifter på
biler i Europa. Den nuværende regi-
streringsafgift ligger mellem 85–150
pct. og stammer fra en tid, hvor vi be-
kymrede os mere om valutareserven
og betalingsbalancen end klima, mil-
jø og trafiksikkerhed.
Selvom vi danskere er dem i Euro-
pa, der betaler mest for vores biler,
har vi langt fra den mest sikre bil-
park. Med det nuværende værdiele-
mentet i registreringsafgiften betaler
danskerne ofte dobbelt så meget for
sikkerheds- og ekstraudstyr, hvorfor
mange fravælger nye teknologier
som bremsesystemer og vejbaneas-
sistent, der ellers ville øge sikkerheden
på de danske veje.
Tekniske afgifter anvendes allerede i
flere europæiske lande
Norge var i 1996 et af de første lande
til at indføre en teknisk baseret regi-
streringsafgift, og i 2007 blev CO2-ud-
ledning tilført som teknisk kriterium.
Over årerne er satserne og kriteri-
7
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247899_0008.png
erne løbende blevet ændret således
at beskatningen af biler med for-
brændingsmotor nærmest er 50/50
baseret på bilernes vægt og deres
CO2-udledning.
Holland indførte mellem 2010-
2013 en teknisk baseret registre-
ringsafgift udregnet på baggrund
af bilens CO2-udledning. I samme
periode blev den værdibaserede af-
gift udfaset. Derudover har der siden
2008 været en reduceret beskatning
af privat brug af firmabil med lav
CO2-udledning.
Slut med at bøje eller
bryde lovgivningen
Det er værdielementet i det nuvæ-
rende afgiftssystem, der har skabt de
konflikter som branchen har haft med
SKAT angående overflytning af avan-
cer fra nye biler til eftermonteret eks-
traudstyr, byttebil eller tillægsydelser.
Med tekniske kriterier vil retstilstanden
være klar, og der vil ikke være incita-
menter til at bøje eller bryde lovgivnin-
gen for at opnå størst mulig gevinst.
En beskatning, der alene baserer
sig på tekniske kriterier, vil også for-
bedre konkurrencesituationen mel-
lem små og store bilforhandlere. Afgif-
ten følger i dag prisen på bilen. Større
forhandlere og storkunder kan få bed-
re priser på biler, hvilket forstærkes
yderligere af registreringsafgiften.
Fjern den administrative byrde
Spekulation i afgifter og den ulige
konkurrence mellem forhandlere vil
forsvinde med en teknisk afgift. Større
forhandlere vil stadig have nemmere
ved at få rabat, men afgiftssystemet
vil ikke forstærke den fordel. Det vil
derimod skabe en langt mere retfær-
dig branche med ens muligheder for
alle, som samtidig er nem at admini-
strere for SKAT. Dermed vil der være
langt mindre behov for kontrol, og den
uheldige udvikling, vi har set de sene-
ste år, hvor legitimiteten af lovgivnin-
gen er blevet undergravet vil fremover
kunne undgås – f.eks. vil den meget
omtalte og administrativt nærmest
umulige "genberegning" for visse kun-
degrupper blive helt overflødig.
En afgiftsmodel baseret på tek-
niske kriterier vil ligeledes betyde at
de private forbrugere vil komme til at
betale præcis det samme i afgift som
storkunder og leasingselskaber, hvilket
ikke er tilfældet i dag.
PUBLIKATION
Bedre biler på
de danske veje
I samarbejde med Bilbranchen/DI og
FDM har vi udarbejdet et forslag der
skal få bedre biler ud på de danske
veje. Publikationen forklarer, hvorfor
det er en god idé at ændre den vær-
dibaserede registreringsafgift til en
teknisk og løbende opkrævet afgift,
og hvordan det vil gavne både mil-
jøet, trafiksikkerheden og branchen.
Principper og argumenterne i
publikationen holder fortsat her fem
år efter, men vi har valgt at inkludere
energieffektivitet som et parameter
for at styrke fokusset på elektrifice-
rede biler.
Læs publikationen her:
www.bilimp.dk/bedre-biler.pdf
De Danske Bilimportører mener, at
elektrificerede biler skal betale afgift
baseret på to parametre; vægt og
energieffektivitet, mens de konventi-
onelle biler skal betale afgift baseret
på vægt og CO2-udledning.
Det vil sikre, at de letteste biler
og dem som anvender mindst mu-
lig energi (CO2 eller elektricitet) også
er dem som betaler mindst afgift –
uanset drivmiddel.
8
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247899_0009.png
Effekter ved ny
teknisk afgiftsmodel
• Større incitament til at
vælge grønne biler
• Mere sikre biler i trafikken
• Færre administrative omkostninger,
både i det offentlige og i det private
• Mindre mulighed for snyd
• Sikrer gennemsigtighed
i afgiftssystemet
9
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247899_0010.png
2
Ny grøn
firmabilbeskatning
I Danmark er der ca. 80.000 firma-
biler, som arbejdsgiverne stiller til
rådighed for sine medarbejdere, og
som der betales skat af. Afgiftssyste-
met er dog ikke tilstrækkeligt grønt.
En miljøvenlig firmabilpark
I dag er der ikke tilstrækkelig incita-
ment til at vælge den grønne firmabil.
Årsagen er, at beskatningen primært
tager udgangspunkt i bilens værdi
og ikke dens miljøpåvirkning. De nye
grønne biler, f.eks. elbiler, koster typisk
mere end konventionelle biler og den
dyrere moderne teknik fravælges der-
for ofte. Hvis man politisk ønsker en
miljøvenlig og grønnere firmabilpark,
foreslår De Danske Bilimportører:
• Reduktion af værdielementet i bil-
beskatningen. I dag er det 25 pct. af
bilens værdi. Vi foreslå at ændre det
til 15 pct..
• Miljøtillægget, der i dag fylder
mindst i beskatningen af fri bil skal
forhøjes, så den samlede omlæg-
ning er provenuneutral for Staten.
Nye danske firmabiler fremfor
brugte tyske
De danske skatteregler for køb af fir-
mabil gør, at det i dag er mere for-
delagtigt at importere en brugt tysk
bil, der er over tre år gammel, fremfor
at købe en ny dansk bil. Det er skidt
for både miljøet og for danske ar-
bejdspladser.
De Danske Bilimportører foreslår,
at man afskaffer den såkaldte "tre-
årsregel", således at afskrivningen
for brugte biler bliver mere lineær, og
dermed bliver incitamentet til at købe
en brugt udenlandsk bil, efter tre år,
væsentlig mindre.
Resultatet vil være et langt stærkere
incitament til at vælge den grønnere
firmabil, og medvirker således til en
grønnere bilpark. Dertil bemærkes,
at mange firmabiler efter endt brug
købes af familier i Danmark.
10
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247899_0011.png
I dag er der ikke
tilstrækkelig incita-
ment til at vælge den
grønne firmabil.
11
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247899_0012.png
3
Indfør miljøzoner
for personbiler
i de største byer
Udledningen
af
partikelforurening
jøzoner i Danmark for personbiler, så
vi kan bekæmpe luftforureningen og
kickstarte den grønne omstilling for
persontransport. Ældre biler forurener
typisk mere end nye biler, der skal leve
op til højere miljø- og klimakrav. Der-
for er der en oplagt klimagevinst i at
udskifte ældre biler med nye, og den
udvikling bidrager miljøzonerne til.
Danmark skal være et foregangs-
land for den grønne omstilling og der-
for er det på tide, at vi følger i fodspo-
rerene på flere europæiske storbyer
såsom London, Berlin, Amsterdam,
Bruxelles, Madrid og Paris der allere-
de har indført miljøzoner, som dækker
alle køretøjer. Vi mener, at man i Dan-
mark bør udvide miljøzonerne, så de
også gælder for personbiler – ligesom
i mange andre storbyer.
Sverige er foran Danmark
Udvidede miljøzoner for personbiler
blev vedtaget i Sverige i 2018.
3
Den
svenske regering har givet landets
og NOx har betydning for vores hel-
bred, og bilens CO2-udledning har
betydning for klimaet. Ifølge forskere
fra DCE – Nationalt Center for Miljø
og Energi – var der i 2017 omkring
460 tilfælde af for tidlige dødsfald i
Københavns Kommune på grund af
udendørs luftforurening fra blandt
andet brændefyring og vejtransport.
Det svarer til 12 pct. af alle dødsfald i
Københavns Kommune i 2017.
1
Danmark har haft miljøzoner for
lastbiler og busser siden 2011 i Kø-
benhavn,
Frederiksberg,
Aarhus,
Aalborg og Odense.
2
I Juli 2020 blev
miljøzonerne udvidet til også at om-
fatte varebiler. Formålet med miljøzo-
nerne er at reducere vejtransportens
luftforurening i form af blandt andet
NOx og skadelige partikler - særligt i
de områder, hvor der bor og færdes
mange mennesker.
Derfor mener De Danske Bilim-
portører, at der også bør indføres mil-
12
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247899_0013.png
Flere europæiske storbyer
har, i modsætning til Danmark,
allerede miljøzoner, som
dækker alle køretøjer.
kommuner mulighed for at indføre
miljøzoner på tre forskellige måder.
Formålet er at give kommunerne et
effektivt værktøj til at håndtere og be-
kæmpe luftforurening i byerne. Kom-
munerne kan således selv bestemme
om – og hvor – miljøzonerne skal ind-
føres. Herunder er de tre forskellige
miljøzoner beskrevet, som de svenske
kommuner har kunnet indføre fra 1.
januar 2020:
Den første type miljøzone regulerer
tunge køretøjer
• Denne miljøzone findes allerede i
Danmark og anvendes i de største
kommuner til at regulere trafikken af
varebiler, lastbiler og busser i byerne.
I den anden type miljøzone stilles
der krav til personbiler
• Dieselbiler, der opfylder emissions-
kravene for Euronorm 5 og 6, har
tilladelse til at køre i denne miljøzone
frem til juni 2022. Fra den 1. juli 2022
bliver kravene strammet, så det kun
er Euronorm 6 dieselbiler, der har lov
til at køre i zonen. Det samme gæl-
der hybridbiler med dieselmotorer.
• Benzinbiler har adgang, hvis de har
Euronorm 5 eller højere. Dette gæl-
der også hybrid-, gas- og E85-biler
(flex-fuel).
• Der er ingen restriktioner for el- og
brintbiler.
13
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247899_0014.png
I den tredje type af miljøzone stilles
de højeste krav
• I denne zone er det kun el-, brint-
og gaspersonbiler med Euronorm
6, der må køre.
• For tunge køretøjer stilles der også
høje krav. Kun elektriske køretøjer,
brændselscellekøretøjer, plug-in-
hybrider med Euronorm 6 og gas-
køretøjer med Euronorm 6 må køre
i zonen.
Implementering af miljøzoner i
Danmark
De Danske Bilimportører anbefaler, at
Danmark anvender den svenske mo-
del og udvider de eksisterende mil-
jøzoner i de største byer, så de også
omfatter personbiler. Helt konkret kan
en indførelse af miljøzoner for per-
sonbiler implementeres i to trin:
• Første trin:
I 2023 skal det være slut
med biler, som ikke opfylder de EU-
krav til udstødning, der trådte i kraft
i 2011 (Euronorm 5). Dem vil der
være ca. 600.000 af til den tid.
• Andet trin:
Fra 2025 skal forbuddet
mod at køre ind i de store byer gælde
alle personbiler, som ikke lever op til
krav fra 2015 (Euronorm 6), og dem
vil der være ca. én million af. I 2025 vil
bilparken være vokset til ca. tre mil-
lioner, og med forslaget bliver hver
tredje bil derfor forment adgang til
de store byers centrale områder.
14
Vi mener, at man i Danmark bør ef-
terligne den svenske model, så vi sik-
rer, at det er kommunernes ansvar at
indføre forskellige miljøzoner.
FAKTA
Hvad er euronorm?
4
En bils euronorm fortæller, hvil-
ket EU-direktiv om luftforure-
ning bilen lever op til. Alle nye
biler, der sælges i EU, må ikke
forurene mere end den tilladte
euronorm. Gennem årene er
kravene steget, hvilket betyder,
at nyere biler udleder færre ska-
delige stoffer.
Siden 1993 har euronormer-
ne reguleret vægten af partikler
i udstødningen. Med ikrafttræ-
delsen af Euronorm 5 i 2011 blev
der også sat grænseværdier for
antallet af partikler i udstødnin-
gen. Euronorm 5 har medført,
at udslippet af bl.a. partikler
og NOx fra det enkelte køretøj
er nedbragt til under 95 % af
niveauet fra før euronormerne
blev indført i 1992. Euronorm 6
krav trådte i kraft i 2015.
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247899_0015.png
De Danske Bilimportører anbefaler, at
Danmark anvender den svenske model
og udvider de eksisterende miljøzoner i de
største byer, så de også omfatter personbiler.
15
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247899_0016.png
4
Skattefritagelse
af ladestandere
For at elbiler og plug-inhybridbiler for
alvor skal slå igennem hos den bre-
de befolkning, er der behov for, at
man nemt og hurtigt kan oplade sin
bil. Hvis man i dag køber en bil med
tilhørende "opladningspakke", der in-
kluderer en ladeboks til hjemmebrug,
bliver den beskattet med op til 150
pct., da den i dag anses som fabriks-
monteret ekstraudstyr.
Sammen med regeringen og et
bredt flertal af Folketingets partier,
ønsker vi et stigende salg af elektrifi-
cerede biler i Danmark. Derfor er det
altafgørende, at der ikke via registre-
ringsafgiften opstilles barrierer for
udbredelsen af elektrificerede biler
udover det, der i forvejen ligger i af-
giften på selve bilen.
Bilindustrien vil derfor gerne kun-
ne markedsføre og sælge opladeli-
ge biler med "Plug & Play"-løsninger,
hvor egen ladestander indgår i købs-
aftalen. Faktisk mener vi, at sådanne
pakkeløsninger er helt afgørende for
udbredelsen af elektrificerede biler
i Danmark, og det vil derfor udgøre
en alvorlig hindring, hvis private lade-
standere fortsat pålægges registre-
ringsafgift.
De Danske Bilimportører foreslår
derfor, at der ikke skal betales regi-
streringsafgift af opladeudstyr.
16
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247899_0017.png
Vi mener, at registreringsafgiften på private
ladestandere er en hindring for udbredelsen
af elektrificerede biler i Danmark.
17
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247899_0018.png
5
Indfør en ny og
grøn skrotpræmie
En ny og grøn skrotpræmie for per-
sonbiler vil både kunne understøtte
en grøn omstilling af bilparken og
samtidig stimulere salget af nye kli-
mavenlige personbiler.
De
Danske
Bilimportører
og
Dansk Industri foreslår, at der over
en to-årig periode indføres en skrot-
præmie, der afhænger af, om ejeren
af den skrottede bil efterfølgende
anskaffer sig en klimavenlig bil. Helt
konkret foreslår vi en model målrettet
indregistrerede biler med Euronorm 3
eller ældre (Euronorm 4 blev indført 1.
januar 2006).
Såfremt biler i denne målgruppe
skrottes, udløser det en skrotpræmie
på op til 25.000 kr. Skrotpræmiens
præcise størrelse vil afhænge af, om
bilejeren efterfølgende køber en nul-
eller lavemissionsbil.
EU-genopretningsplan
er en oplagt finansieringskilde
Hos De Danske Bilimportører anbefa-
ler vi, at Danmark søger om finansie-
ring fra EU's genopretningsplan.
5
Beløbene kan justeres op eller ned
afhængig af tiltagets ønskede effekt.
De Danske Bilimportører foreslår en
ny skrotningsmodel:
• 5.000 kr. uden køb af en ny bil
• 10.000 kr. ved køb af en ny bil,
der maksimalt udleder 95 g/km
• 15.000 kr. ved køb af en ny bil,
der udleder mellem 1-70 g/km
• 25.000 kr. ved køb af en ny elbil
eller brintbil (0 g/km)
18
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247899_0019.png
Gamle biler er mindre sikre
Ældre biler er farlige i trafikken. En
omfattende undersøgelse af alvorlige
trafikuheld i Danmark understregede
i 2010 værdien af at køre i en ny bil,
når det handler om trafiksikkerhed.
Resultaterne viste en signifikant sam-
menhæng mellem den skadesgrad,
som en fører pådrager sig i et uheld,
og årgangen på det førte køretøj.
6
rer, foruden de personlige tragedier,
skades- og hospitalsomkostningerne
forbundet med trafikuheld.
Gamle biler forurener mere
Nye biler er alt andet lige mere kli-
mavenlige og udleder mindre CO2
end gamle biler. Samtidig er de mere
miljøvenlige, da luft- og partikelfor-
ureningen fra nye bilers udstødning
er væsentligt reduceret, hvilket har en
positiv effekt på særligt storbyboer-
nes helbred.
En moderne og sikker bil er først
og fremmest til gavn for bilens chauf-
før og passagerer, men sikre biler har
også mange positive effekter uden for
bilen. Passivt og aktivt sikkerhedsudstyr
som eksempelvis blindvinkelkontrol,
bakkamera, forlygter med automatisk
nedblænding, automatisk tilpasning af
farten efter skiltning osv. nedbringer
dødsulykkerne i trafikken og reduce-
19
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247899_0020.png
20
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247899_0021.png
Det er en gevinst for
samfundet hver gang en
ældre bil udskiftes med
en ny bil, fordi nyere biler
forurener mindre og er
mere sikre end ældre biler.
21
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247899_0022.png
6
Flere kommunale
parkeringspladser
forbeholdt elbiler og
plug-in hybridbiler
I Norge er omstillingen til flere elek-
triske biler i fuld gang. Det skyldes,
foruden at elbiler og andre nulemis-
sionsbiler er afgifts- og momsfrita-
gede, at norske elbilsejer nyder godt
af bl.a. billigere parkering, tilladelse
til at køre i busbaner, billigere eller
gratis færge- og broforbindelser og
lignende.
Hos De Danske Bilimportører me-
ner vi, at Danmark kan lære af Norge.
Vi skal ikke kopiere de norske forhold
én til én, men vi skal gøre det let og
attraktivt at være el- og plug-in hy-
bridbilist.
I de store byer er det ofte svært at
finde en parkeringsplads, og det er
næsten en olympisk disciplin at finde
en P-plads i de sene aftentimer.
De Danske Bilimportører foreslår
at forbeholde 10 pct. af de kommu-
nale P-pladser udelukkende til elbiler
og plug-in hybridbiler i 2025, stigende
til 20 pct. i 2030.
22
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247899_0023.png
23
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247899_0024.png
7
Gratis at køre over
betalingsbroer i elbiler
Ved at gøre betalingsbroer gratis for
elbiler, kan vi kickstarte den grønne
omstilling.
Betalingsbroer er en fast udgift
for mange langdistance-pendlere og
kan løbe op i mange tusinde kroner
årligt. Vi foreslår at gøre broforbin-
delser gratis for elbiler for at få flere
langdistance-pendlere over i de elbi-
ler og på den måde mindske CO2-ud-
ledningen fra de lange køreture.
Ordningen skal gælde i en be-
grænset periode, da broindtægterne
til statskassen naturligvis vil falde i takt
med, at flere vælger elbiler. Det er
penge, som samfundet i sidste ende
skal finde et andet sted.
Det er vores forventning, at antal-
let af elbiler og den nationale ladein-
frastruktur er nået så langt i 2025, at
de elbiler i højere grad selv vil kunne
konkurrere med konventionelle biler.
24
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247899_0025.png
Ved at gøre betalingsbroer gratis
for elbiler, kan vi kickstarte den
grønne omstilling
25
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247899_0026.png
8
Giv kommunerne råderum
til at skabe flere lade-
standere i lokalområdet
Ingeniørforeningen IDA spurgte i 2019
2.000 danskere, hvad der afholder
dem fra at købe en elbil.
7
Den største
bekymring var, ifølge undersøgelsen,
at elbiler er for dyre. Den næststørste
bekymring var, at danskerne synes,
at der er for langt mellem lademulig-
hederne i Danmark.
I takt med at teknologien mod-
nes, vil prisen på elbiler falde. Den
udvikling ser vi allerede. Til gengæld
har ladeinfrastrukturen brug for en
overhaling nu og her, hvis Danmark
skal have flere bilister over i elektri-
ficerede biler. Vi har brug for, at der
kommer flere offentligt tilgængelige
ladestandere - især i storbyerne, hvor
borgerne sjældent har mulighed for
at få egen ladeplads.
Optimer og udbyg den lokale
ladeinfrastruktur
Med ikrafttrædelsen af den nye kom-
munale udligningsaftale fra maj 2020,
må en kommune maksimalt tjene 320
kr. pr. indbygger på parkeringsbillet-
ter- og licenser. Parkeringsindtægter
herover modregnes 100 pct. i kom-
munernes bloktilskud fra staten.
Hos
De
Danske
Bilimportører
foreslår vi at hæve grænsen med
10 pct. fra 320 kr. til 352 kr. De ekstra
indtægter, som måtte tilfalde kom-
munekassen, skal dog øremærkes
udviklingen af den lokale ladeinfra-
struktur til elektrificerede biler.
Vores udspil skal ikke forstås som
en opfordring til kommunerne om
at hæve deres parkeringstakster for
at få råd til den grønne omstilling. I
stedet retter vores forslag sig mod
de kommuner, der i forvejen har ind-
tægter fra parkering på over 320 kr.
pr. indbygger, som fremover vil kun-
ne beholde flere penge i deres egen
kommunekasse. Penge som altså skal
gå til den lokale, grønne omstilling.
26
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247899_0027.png
Ladeinfrastrukturen har
brug for en overhaling
nu og her, hvis Danmark
skal have flere bilister
over i elbilerne.
27
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247899_0028.png
9
Grøn omstilling
af den tunge transport
Godstransporten på hjul er livsnød-
vendig for at holde det danske sam-
fund kørende. I Danmark er der ind-
registreret over 40.000 lastbiler, der
fragter gods på tværs af landsdele,
og som bidrager til fastholdelsen og
udviklingen af den danske velstand.
Klimakrisen har imidlertid gjort, at vi
er nødt til at tænke nyt, smartere og
grønnere, hvis den tunge transport
skal afspejle og bidrage til de am-
bitiøse målsætninger, som Danmark
har forpligtet sig til på CO2-fronten.
I dag kører 93 pct. af de danske
lastbiler på dieselolie, hvilket under-
streger, at omstillingen af vognparken
er i gang, men at der stadig er et stort
CO2-potentiale at hente i den tunge
transport. Mindre tiltag som øget fo-
kus på Eco-driving og flere mulighe-
der for godslevering i ydertimerne er
lavthængende frugter, som branchen
allerede nu kan høste, hvis tiltagene
bakkes op af lovgivning.
8
Klimapartnerskabet
for
Land-
transport har analyseret mulige tiltag
på transportområdet nøje, og hos De
Danske Bilimportører bakker vi op
Et gradvist stigende CO2-
fortrængningskrav
9
Med et gradvist stigende CO2-for-
trængingskrav
10
til de nuværende
drivmidler frem mod 2030, kan ik-
ke-elektrificerede køretøjer bidrage
positivt til CO2-regnskabet, indtil mere
effektive løsninger – såsom electrofu-
els
11
– er tilgængelige. Satsen for et
CO2-fortrængningskrav bør basere
sig på en uvildig og omkostningsef-
fektiv vurdering, der sikrer, at de dan-
ske transportopgaver ikke blot over-
tages af udenlandske vognmænd og
udhuler den danske konkurrenceevne.
Samtidig anbefales det, at brænd-
stofafgifterne omlægges, så de alter-
native drivmidler bliver relativt billi-
gere, og totalomkostningen ved køb
af køretøjer på alternative drivmidler
reduceres.
om de anbefalinger, som Klimapart-
nerskabet indleverede til regeringen i
foråret 2020.
28
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247899_0029.png
Nye konfigurationer af vogntog
kan nedsætte branchens
brændstofforbrug
12
Helt konkret bør der igangsættes for-
søg med dobbelttrailer-vogntog, hvor
der indgår to standardsættervogne.
Det skønnes, at hvis 2- og 3-akslede
trækkere får lov til at køre med dob-
belttrailere, vil Danmark kunne opnå
en årlig CO2-gevinst på 110.000 ton,
og branchen vil kunne indkassere en
væsentlig brændstofbesparelse.
Fremme markedet for grønnere
lastbiler med tilskudsordning
13
Ny teknologi er dyrt at udvikle, hvilket
afspejler sig i købsprisen. Vi foreslår
en tilskudsordning til de første 10.000
tunge køretøjer på alternative driv-
midler. En tilskudsordning for lastbiler,
som kører på for eksempel biogas, el
eller brint, vil fremskynde indfasnin-
gen af grønne køretøjer.
Samtidig bør der foretages en
omlægning af bilbeskatningen, der
understøtter varebiler på alterna-
tive drivmidler. For eksempel bør
de grønne ejerafgifter afspejle den
egentlige CO2-udledning i stedet for
energiforbruget.
Udbredelsen af eldrevne køretø-
jer afhænger af ladeinfrastrukturen,
hvorfor der også bør udarbejdes en
national plan herfor.
Forskningen i power-to-x og electro-
fuels intensiveres
14
Udviklingen af power-to-x teknologi,
hvor vedvarende energi omdannes til
brændstof, der kan bruges af almin-
delige forbrændingsmotorer, er sta-
dig på et tidligt stadie, men potentia-
let for teknologien er selvsagt enormt.
Derfor er det vigtigt, at der satses på
forskning – også selvom teknologien
næppe kan forventes at slå igennem
inden for den nærmeste fremtid.
29
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247899_0030.png
S
N
VA
EM
ÆRK
E
T
Miljømærket tryksag
5041 0751
Hæftet er trykt og C02 neutraliseret af Strandbygaard som er et Svanemærket trykkeri.
Papiret er Svanemærket og FSC certificeret Amber Graphic.
1
2
www.dce.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/helbredseffekter-og-kilder-til-luftforurening-i-koebenhavns-kommune
www.miljoezoner.dk/hvad-er-miljoezoner/hvor-er-miljoezoner
4
5
3
www.regeringen.se/pressmeddelanden/2018/08/
forordningsandringar-om-miljozoner
www.mst.dk/luft-stoej/luft/saerligt-for-borgere-om-luftforurening/biler-
www.ec.europa.eu/info/live-work-travel-eu/
8
6
busser-og-andre-koeretoejer/euro-normer-for-bedre-miljoe
health/coronavirus-response/recovery-plan-europe_da
Uheldsalvorlighed-og-bilalder
for Landtransports rapport, s. 8
7
9
www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/Arkiv/Nr-23/
Klimapartnerskabet
10
www.ida.dk/om-ida/vi-er-skeptiske-overfor-koeb-af-elbiler
Klimapartnerskabet for Landtransports rapport, s. 24
Et CO
2
-fortrængningskrav
vil i praksis betyde, at der fremadrettet stilles krav til leverandører af drivmidler til transport, om at deres produkter
i gennemsnit skal udlede en given procentdel mindre CO2 i et vugge-til-grav perspektiv, end hvis der var tale om
100 procent fossil energi.
11
Electrofuels er brændstoffer, produceret på basis af brint og en kulstofkilde i form af
12
for eksempel biomasse eller CO2.
Landtransports rapport, s. 35
30
14
Klimapartnerskabet for Landtransports rapport, s. 31
13
Klimapartnerskabet for
Klimapartnerskabet for Landtransports rapport, s. 23, 39
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247899_0031.png
De 9 grønne initiativer er
realiserbare løsninger, der skal
sikre, at bilindustrien bidrager
til at nå målet om 70 pct.
CO2-reduktion i 2030
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 440: Materiale fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
2247899_0032.png
9 initiativer til grøn
omstilling af den
danske bilpark
INITIATIV 1
Ny grøn registreringsafgift
INITIATIV 2
Ny grøn firmabilbeskatning
INITIATIV 3
Indfør miljøzoner for
personbiler i de største byer
INITIATIV 4
Skattefritagelse af ladestandere
INITIATIV 5
Indfør en ny og grøn skrotpræmie
INITIATIV 6
Flere kommunale parkeringspladser
forbeholdt elbiler og plug-in hybridbiler
INITIATIV 7
Gratis at køre over
betalingsbroer i elbiler
INITIATIV 8
Giv kommunerne råderum
til at skabe flere ladestandere
i lokalområdet
INITIATIV 9
Grøn omstilling af den tunge transport