Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 435
Offentligt
2247051_0001.png
18. september 2020
J.nr. 2019 - 27
Resumé af forslag til Lov om ændring af toldloven (Til-
pasning af toldloven til EU’s moderniserede pengefor-
ordning m.v.)
Med dette lovforslag sikres primært, at toldloven er i overensstemmelse med de nye EU-
regler om kontrol med likvide midler (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2018/1672 af 23. oktober 2018 om kontrol med likvide midler, der føres ind i og ud af
Unionen, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1889/2005), fx kontanter og forudbe-
talte betalingskort. De nye regler forbedrer myndighedernes kontrol og er direkte anven-
delige i Danmark.
Det foreslås at tilpasse toldlovens regler om kontrol med likvide midler, der føres ind eller
ud af det danske toldområde, til de nye EU-regler. En tilpasning af toldlovens regler er
nødvendig for at sikre, at EU-reglerne og de danske regler ikke overlapper, og at der ikke
stilles forskellige krav til virksomheder og personer, der skal angive/indberette transport
af likvide midler, uanset om de passerer over den danske grænse til andre EU-lande eller
til 3. lande.
Det foreslås i øvrigt at ændre toldloven, herunder præcisere reglerne om forældelse af
toldskyld, da de i dag kan give anledning til tvivl og indføre en automatisk tillægsfrist for
forældelse af toldskyld.
Endelig foreslås at afskaffe bestemmelsen om opkrævning af gebyrer for godkendelsesbe-
viser, da der ikke er hjemmel i EU-reglerne til at opkræve dem.
Lovforslaget skønnes ikke at indebære nævneværdige økonomiske konsekvenser.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2021, mens de ændrede bestemmelser i for-
hold til likvide midler foreslås at træde i kraft samtidig med EU-reglerne den 3. juni 2021.