Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 415
Offentligt
2238747_0001.png
2. september 2020
J.nr. 2019-9776
Resumé af lovforslag om Tilsynet med told- og skatte-
forvaltningens it-område
Det foreslås, at der ved lov bliver oprettet et uafhængigt tilsyn, som skal udbygge og
styrke kontrollen med Skatteforvaltningens it-område og understøtte en styrket parlamen-
tarisk kontrol af Skatteforvaltningens it-drift og it-udvikling.
Det uafhængige It-tilsyn skal supplere den rådgivning, der ydes af Statens It-råd, og un-
derstøtte det eksisterende tilsyn i Skatteministeriet. Det vil være It-tilsynets overordnede
opgave at føre tilsyn med Skatteforvaltningens it-område samt yde it-faglig strategisk og
teknisk rådgivning til Skatteforvaltningen, herunder ift. strategi, prioriteringer, tidsplaner,
budgetter, økonomistyring og analyser i forbindelse med håndteringen af Skatteforvalt-
ningens legacy-udfordringer.
Efter forslaget vil det være op til It-tilsynet selv at tilrettelægge sit arbejde. It-tilsynet får
en række lovbestemte beføjelser til på baggrund af en anmodning eller af egen drift at
kontrollere og udtale sig om driften, vedligeholdelsen og udviklingen af Skatteforvaltnin-
gens it-område. I sin prioritering og tilrettelæggelse af arbejdet vil It-tilsynet skulle iagttage
et tværgående fokus på den samlede projekt- og systemportefølje. Det foreslås fastsat i
loven, at Skatteforvaltningen er forpligtet til at meddele It-tilsynet de oplysninger samt
udlevere de dokumenter m.v., som kræves af It-tilsynet.
Særligt i forhold til den parlamentariske kontrol foreslås det, at Skatteforvaltningen skal
underrette It-tilsynet og forelægge sagen for skatteministeren, hvis Skatteforvaltningen
undtagelsesvist beslutter ikke at følge en anbefaling i en udtalelse fra It-tilsynet. Skattemi-
nisteren underretter Folketingets Skatteudvalg, hvis en anbefaling fra tilsynet ikke følges.
Det foreslås også, at It-tilsynet skal afgive årlige redegørelser om sin virksomhed, som
skal offentliggøres.
Endelig er It-tilsynet tiltænkt en rolle som kompetent myndighed i forhold til en It-whist-
leblower ordning, der skal medvirke til at sikre, at eventuelle fejl og uhensigtsmæssigheder
vedrørende både drift og udvikling af Skatteforvaltningens it-systemer bringes frem i ly-
set.