SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 402
Offentligt

August 2020

— 19/2019

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Revisionen af

statsregnskabet

for 2019

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

19/2019

Beretning om

revisionen af stats-

regnskabet for 2019

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2020

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Alle ministrene afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i december 2020.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må-

ned – i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2019, som afgives i februar 2021.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/og indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls Lager og Logistik

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 4322 7300

[email protected]

www.rosendahls.dk

ISSN online 2445-7361

ISBN online 978-87-7434-672-2

ISBN trykt 978-87-7434-671-5

ISSN trykt 1602-9216

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om revisionen af statsregnskabet for

2019

Statsrevisorernes grundlovsbestemte gennemgang af statsregnskabet

baserer sig primært på Rigsrevisionens bevillingskontrol og vurdering

af statsregnskabets fuldstændighed, der fremgår af denne beretning nr.

19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019, og på de sager, som

rigsrevisor på grund af deres kritiske, principielle eller tværgående be-

tydning har valgt at rapportere om i beretning nr. 20/2019 om revisio-

nen af statens forvaltning i 2019.

Revisionen har vist, at det samlede statsregnskab for 2019 i alle væ-

sentlige henseender er rigtigt, og at staten i alle væsentlige henseen-

der har overholdt bevillingerne – bortset fra virkningen af Rigsrevi-

sionens forbehold på § 38. Skatter og afgifter og en række konkrete

fejl og mangler i regnskabsforvaltningen på tværs af regnskabet.

Rigsrevisionen har for tredje år i træk taget forbehold for, om § 38.

Skatter og afgifter er rigtig.

Statsrevisorerne finder det særdeles kritisabelt, at Skatteministeriet

heller ikke i 2019 har kunnet sikre, at indtægtssiden i statsregnskabet

er korrekt.

Statsrevisorerne kritiserer, at Skatteministeriet ikke i tide har orien-

teret Rigsrevisionen om fejlen vedrørende ulovlig opkrævning af mo-

rarenter.

Statsrevisorerne konstaterer, at selv om Skatteministeriet i 2019 har re-

duceret fejl og usikkerheder i regnskabet betydeligt, udestår det fortsat

at få udbedret væsentlige fejl og usikkerheder, bl.a. ulovlig opkrævning

af morarenter, værdiansættelse og inddrivelse af borgeres og virksomhe-

ders gæld til det offentlige samt konkrete fejl på i alt 1,3 mia. kr.

21. august 2020

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Villum Christensen

Frank Aaen

Britt Bager

Flemming Møller Mortensen

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne har siden 2009 gjort Folketinget og skiftende regeringer

opmærksom på de alvorlige problemer på skatteområdet. I 2018 pegede

Statsrevisorerne således på behovet for at styrke og genopbygge skattefor-

valtningen i Danmark og efterlyste en prioritering af skatteområdet hos

regering og Folketing.

Da Folketinget godkendte statsregnskabet for 2017 i april 2019, var der

bred enighed blandt Folketingets partier om, at genopbygning af en ef-

fektiv skatteforvaltning er af højeste prioritet. Det kan Statsrevisorerne

fortsat tilslutte sig.

Statsrevisorerne ser med stor alvor og bekymring på, at Danmark sta-

dig ikke har en effektiv skatteforvaltning.

Statsrevisorerne skal henlede Folketingets opmærksomhed på, at vi in-

den afgivelsen af Endelig betænkning over statsregnskabet for 2019, som

finder sted i februar 2021, vil søge tvivlsspørgsmål af betydning for Folke-

tingets godkendelse af statsregnskabet – især på skatteområdet – afklaret

bedst muligt.

Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at regnskaberne på de

øvrige ministerområder i alle væsentlige henseender er rigtige.

Statsrevisorerne finder det dog utilfredsstillende, at der på en række

ministerområder er et mangelfuldt kontrolmiljø og brugerstyring,

som indebærer en unødig stor risiko for svig og fejl i regnskabet:

•

10 ministerområder mangler funktionsadskillelse og har ikke tilstræk-

kelig kontrol med betalinger og opkrævning af indtægter til staten,

bl.a. Forsvarsministeriet, Bygningsstyrelsen under Transport- og Bo-

ligministeriet samt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering un-

der Beskæftigelsesministeriet.

Flere statslige virksomheder har en utilstrækkelig styring af bruger-

rettigheder i it-systemer, som vanskeliggør afdækningen af eventuel-

le sager om misbrug, bl.a. Skatteministeriet, Direktoratet for Krimi-

nalforsorgen og Domstolsstyrelsen under Justitsministeriet og Bane-

danmark under Transport- og Boligministeriet.

6 ministerier har mangler i styringen af deres brugerrettigheder i Sta-

tens Lønsystem. Manglerne indebærer risiko for svig og fejl i ministe-

riernes regnskaber.

•

Statsrevisorerne konstaterer, at der i 2019 var et overskud på 61,2 mia.

kr. i statens driftsregnskab. Statens udgifter var samlet set 20,4 mia. kr.

mindre end bevilget. Staten har haft merindtægter på 53,1 mia. kr.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion ....................................................................................................... 1

1�½1. Formål og konklusion ....................................................................................................................... 1

1�½2. Baggrund ............................................................................................................................................... 5

1�½3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning ........................................................................... 6

2. Rigsrevisionens erklæring om den udførte offentlige revision ...................................... 7

2�½1. Erklæring om statsregnskabet .................................................................................................... 7

2�½2. Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision .................................... 10

3. Modifikationer vedrørende de enkelte paragraffer i statsregnskabet .................... 11

3�½1. Forbehold vedrørende § 38. Skatter og afgifter .............................................................. 11

4. Principielle og tværgående revisionssager....................................................................... 21

4�½1. Mangelfuldt kontrolmiljø og brugerstyring .......................................................................... 21

4�½2. Usikkerheder, der påvirker statens status .......................................................................... 36

5. Sager fra tidligere beretninger, vi afslutter ...................................................................... 40

Bilag 1. Metodisk tilgang ................................................................................................................................. 44

Bilag 2. Sager, vi følger fra tidligere beretninger om revisionen af statsregnskabet .......... 47

Bilag 3. Ordliste................................................................................................................................................... 50

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

Rigsrevisionen afgiver denne beretning til Statsrevisorerne i hen-

hold til § 17, stk. 1, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af

19. januar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1 og 2,

jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører 18 ministerier på finanslovens §§ 1-2 og 5-42.

Vi har valgt ikke at opliste de mange ministre, som har haft ansvaret

for sagerne i beretningen, der også omfatter opfølgning på revisions-

sager, som tidligere ministre har haft ansvaret for.

Beretningen har i udkast været forelagt ministerierne, hvis bemærk-

ninger er afspejlet i beretningen.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

1. Beretningen handler om revisionen af statsregnskabet for 2019. Statsregnskabet er

et samlet regnskab for de ministerier, der afholder udgifter og opkræver indtægter for

staten. Beretningen handler også om revisionssager fra tidligere år, som vi afslutter.

Formålet med revisionerne har været at vurdere, om de informationer, som ministeri-

erne har præsenteret i statsregnskabet, er rigtige. Vi har også gennemført bevillings-

kontrol for at vurdere, om ministerierne har overholdt deres bevillinger. Beretningen

skal dermed understøtte Statsrevisorernes og Folketingets opgave med at behandle

statsregnskabet. Vi besvarer følgende spørgsmål i beretningen:

•

Er statsregnskabet i alle væsentlige henseender rigtigt, dvs. udarbejdet i overens-

stemmelse med bevillingslovene og de statslige regnskabsregler?

Har staten i alle væsentlige henseender overholdt bevillingerne og disponerings-

reglerne?

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

| Introduktion og konklusion

Hovedkonklusion

Det samlede statsregnskab for 2019 er i alle væsentlige henseender rigtigt,

og staten har i alle væsentlige henseender overholdt bevillingerne, bortset

fra virkningerne af Rigsrevisionens forbehold for rigtigheden af § 38. Skat-

ter og afgifter og en række yderligere konkrete fejl på tværs af regnskabet.

Rigsrevisionen tager forbehold for rigtigheden af statsregnskabets § 38. Skatter

og afgifter, selv om usikkerhederne er blevet reduceret betydeligt i 2019

Forbeholdet skyldes bl.a., at Skatteministeriet ikke har afspejlet flere års ulovlig op-

krævning af morarenter i årsregnskabet, at Skatteministeriet ikke har en pålidelig op-

gørelse af værdien af borgeres og virksomheders gæld til det offentlige, at Skattemini-

steriet ikke har en retvisende værdiansættelse af den del af gælden til det offentlige,

hvor der er tvivl om gældens retskraft og/eller problemer med kvaliteten af data om

gælden, og at paragrafregnskabet indeholder en række konkrete fejl på i alt 1.330,4

mio. kr.

De øvrige paragrafregnskaber er i alle væsentlige henseender rigtige

De øvrige paragraffer i statsregnskabet indeholder dog en række fejl, ligesom der er

risici forbundet med regnskabsforvaltningen, som Rigsrevisionen finder det relevant

at gøre opmærksom på.

Et stort antal virksomheder fordelt på 10 ministerområder mangler funktionsadskillel-

se og har ikke tilstrækkelig kontrol med betalinger og opkrævning af indtægter. Det gi-

ver en stor unødig risiko for svig og fejl i regnskaberne. Rigsrevisionen har ikke afdæk-

ket sager om svig, men kan konstatere, at medarbejdere i flere virksomheder har ad-

gang til at deaktivere eller slette loggen, hvilket betyder, at det er meget vanskeligt at

afdække eventuelle sager om misbrug. Der er behov for, at ministerierne nedbringer

risikoen eller etablerer kompenserende kontroller.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

Introduktion og konklusion |

2. Tabel 1 viser summen af udgifter og indtægter pr. paragraf i statsregnskabet. Tabel-

len giver også en oversigt over de sager, vi omtaler i kapitel 3 og 4.

Tabel 1

Overblik over statsregnskabet og resultaterne af revisionen

Aktivitet i

mio. kr.

§ 1. Dronningen

§ 2. Medlemmerne af det kongelige

hus mfl.

§ 5. Statsministeriet

§ 6. Udenrigsministeriet

§ 7. Finansministeriet

§ 8. Erhvervsministeriet

§ 9. Skatteministeriet

117

18�½279

43�½096

6�½866

12�½036

Problemerne med værdiansættelse af låste

restancer påvirker også statsregnskabets

§ 9, jf. pkt. 14.

Fortsat mangler i Skatteministeriets bruger-

rettighedsstyring, jf. pkt. 25-27.

Fejl og usikkerheder vedrørende værdian-

sættelsen af Udviklings- og Forenklingssty-

relsens anlæg, jf. pkt. 38.

§ 11. Justitsministeriet

23�½321

Utilstrækkelig it-sikkerhed i Navision Stat

hos Direktoratet for Kriminalforsorgen,

jf. pkt. 34.

Utilstrækkelig it-sikkerhed i Navision Stat

hos Domstolsstyrelsen, jf. pkt. 35.

Mangler i styringen af brugerrettigheder i

Statens Lønsystem, jf. pkt. 28-31.

§ 12. Forsvarsministeriet

26�½107

Forsvarsministeriet har et mangelfuldt kon-

trolmiljø på indkøbsområdet, jf. pkt. 21-23.

Usikkerhed om Forsvarsministeriets even-

tualforpligtelse til at betale erstatninger for

skader, jf. pkt. 39.

§ 14. Udlændinge- og Integrations-

ministeriet

§ 15. Social- og Indenrigsministeriet

§ 16. Sundheds- og Ældreministeriet

Modifikationer i

erklæringen

Principielle og tværgående

revisionssager

4�½339

215�½394

9�½611

Mangler i styringen af brugerrettigheder i

Statens Lønsystem, jf. pkt. 28-31.

Summen af indtægter og udgifter.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem og årsrevisionen.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

| Introduktion og konklusion

Tabel 1 – fortsat

Overblik over statsregnskabet og resultaterne af revisionen

Aktivitet i

mio. kr.

§ 17. Beskæftigelsesministeriet

287�½764

Modifikationer i

erklæringen

Principielle og tværgående

revisionssager

Problemerne med værdiansættelse af låste

restancer påvirker også statsregnskabets

§ 17, jf. pkt. 14.

Beskæftigelsesministeriet har ikke forbed-

ret kontrollen med udbetaling af milliard-

beløb tilstrækkeligt, jf. pkt. 32.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-

ring har fortsat en utilstrækkelig kontrol

med udbetaling af tilskud, jf. pkt. 36.

§ 19. Uddannelses- og Forsknings-

ministeriet

70�½846

Problemerne med værdiansættelse af låste

restancer påvirker også statsregnskabets

§ 17, jf. pkt. 14.

Mangler i styringen af brugerrettigheder i

Statens Lønsystem, jf. pkt. 28-31.

§ 20. Børne- og Undervisnings-

ministeriet

§ 21. Kulturministeriet

§ 22. Kirkeministeriet

§ 24. Miljø- og Fødevareministeriet

§ 28. Transport- og Boligministeriet

42�½239

12�½060

620

24�½682

19�½469

Mangler i styringen af brugerrettigheder i

Statens Lønsystem, jf. pkt. 28-31.

Mangler i styringen af brugerrettigheder i

Statens Lønsystem, jf. pkt. 28-31.

Bygningsstyrelsens kontrolmiljø på husleje-

området er helt utilstrækkeligt, jf. pkt. 24.

Banedanmark har fortsat ikke rettet op på

mangler i kontrolmiljøet i SAP, jf. pkt. 33.

Usikkerheder i værdiansættelsen af Trans-

port- og Boligministeriets ejendomsporte-

følje, jf. pkt. 40.

Usikkerheder i værdiansættelsen af hen-

sættelser til alment boligbyggeri, jf. pkt. 41.

§ 29. Klima-, Energi- og Forsynings-

ministeriet

§ 35. Generelle reserver

§ 36. Pensionsvæsenet

§ 37. Renter

§ 38. Skatter og afgifter

22�½516

10�½950

30�½990

42�½174

764�½022

Forbehold vedrørende

§ 38. Skatter og afgifter,

jf. afsnit 3�½1.

Mangler i styringen af brugerrettigheder i

Statens Lønsystem, jf. pkt. 28-31.

Summen af indtægter og udgifter.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem og årsrevisionen.

Tabellen viser i kolonne 3 de mest kritiske sager, hvor sagens væsentlighed betyder,

at Rigsrevisionen har et forbehold. Sagen fremgår af beretningens kapitel 3.

Kolonne 4 viser principielle og tværgående sager, som vi vil orientere Statsrevisorer-

ne om. Sagerne fremgår af beretningens kapitel 4.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

Introduktion og konklusion |

Beretningen indeholder derudover vores overordnede konklusion om det samlede

statsregnskab. Konklusionen fremgår af beretningens kapitel 2, der indeholder vores

erklæring om den udførte offentlige revision. Kapitel 5 handler om opfølgningssager,

som vi vurderer kan afsluttes. I bilag 1 beskriver vi vores metodiske tilgang. Bilag 2 op-

lister sager, som vi følger fra tidligere beretninger om revisionen af statsregnskabet.

Bilag 3 forklarer udvalgte ord og begreber.

1.2. Baggrund

3. Statsregnskabet er en sammenstilling af de paragrafregnskaber, som 18 ministerier

har haft ansvaret for i 2019. Ministeriernes regnskaber er igen en sammenstilling af

regnskaberne for de enkelte virksomheder i staten. Alle ministerier har ansvaret for,

at deres del af statsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med bevillingslovene og

de statslige regnskabsregler.

Tabel 2 viser statens udgifter og indtægter i 2019 sammenholdt med budgettet.

Tabel 2

Statens udgifter og indtægter i 2019

Regnskab

Udgifter

Indtægter

Overskud (DAU-saldoen)

Kilde:

Statsregnskabet for 2019.

Bevilling

717�½3 mia. kr.

725�½3 mia. kr.

8�½1 mia. kr.

Forskel

÷20�½4 mia. kr.

32�½7 mia. kr.

53�½1 mia. kr.

696�½8 mia. kr.

758�½0 mia. kr.

61�½2 mia. kr.

Det fremgår af tabel 2, at staten havde et samlet overskud på 61,2 mia. kr. Det fremgår

også, at udgifterne var mindre end bevilget, og at staten havde flere indtægter end

budgetteret.

Rigsrevisionen skal hvert år revidere statsregnskabet. Vi vurderer, om de oplysninger,

som ministerierne har præsenteret i regnskabet, er uden væsentlig fejlinformation.

Vi vurderer endvidere, om ministerierne har overholdt deres bevillinger. Vi skal afgive

en beretning til Statsrevisorerne om vores revision af statsregnskabet.

Ministrene skal afgive redegørelser til Statsrevisorerne om de foranstaltninger og

overvejelser, som beretningen giver anledning til. Beretningen skal dermed understøt-

te Statsrevisorernes og Folketingets arbejde med at kontrollere ministerierne og god-

kende statsregnskabet.

Rigsrevisor er uafhængig af ministerierne i overensstemmelse med rigsrevisorlovens

§ 1, stk. 6.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

| Introduktion og konklusion

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

4. Statsregnskabet skal opstilles efter årets finans- og tillægsbevillingslove og skal

omfatte alle statens indtægter og udgifter for det forløbne finansår, statens aktiver

og passiver og bevægelserne heri i årets løb.

Revisionskriterier

5. Vi vurderer, om oplysningerne i regnskabet er opgjort, indregnet og præsenteret i

overensstemmelse med bevillingslovene, statens regnskabsregler og disponerings-

reglerne.

Metode

6. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med standarderne for offentlig revi-

sion, hvilket indebærer, at vi har foretaget faglige vurderinger og opretholdt en pro-

fessionel skepsis under revisionen.

Vores metode er nærmere beskrevet i bilag 1.

Afgrænsning

7. Revisionen har omfattet statsregnskabets hoveddel (dvs. A. Oversigter og B. Be-

villinger og regnskab), den tilhørende budget- og regnskabsspecifikation og bevil-

lingsafregningen.

Vi har dog ikke revideret statsregnskabets § 3. Folketinget.

Vi omtaler revisionsresultater, som vi har opnået frem til juni 2020, hvis de er rele-

vante for sagerne i beretningen. Tal i tabeller er afrundede værdier. Sumtal kan der-

for afvige som følge af afrundingsdifferencer.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

Rigsrevisionens erklæring om den udførte offentlige revision |

2. Rigsrevisionens

erklæring om den udførte

offentlige revision

2.1. Erklæring om statsregnskabet

Konklusion

Rigsrevisionen har revideret statsregnskabets hoveddel (dvs. A. Oversigter og B. Bevil-

linger og regnskab), den tilhørende budget- og regnskabsspecifikation og bevillingsaf-

regningen. Vi har dog ikke revideret statsregnskabets § 3. Folketinget. Statsregnskabet

udarbejdes i overensstemmelse med bevillingslovene (dvs. finansloven og tillægsbevil-

lingsloven for 2019) og de statslige regnskabsregler.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at statsregnskabet i alle væsentlige henseender er

rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og de statslige regn-

skabsregler, og at staten i alle væsentlige henseender har overholdt bevillingerne og

disponeringsreglerne, bortset fra virkningerne af nedenstående konkrete fejl:

•

Der er fortsat væsentlige usikkerheder og betydelige fejl i statsregnskabets § 38.

Skatter og afgifter, selv om usikkerhederne er blevet reduceret betydeligt i 2019.

Rigsrevisionen har på den baggrund taget et forbehold for § 38. Forbeholdet er be-

skrevet i beretningens afsnit 3.1.

Skatteministeriet har ikke en retvisende værdiansættelse af låste gældsposter, hvil-

ket er en af årsagerne til forbeholdet vedrørende § 38. Skatter og afgifter. Fejlen på-

virker også statsregnskabets § 9. Skatteministeriet, § 17. Beskæftigelsesministeriet

og § 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet, der har indregnet tilgodehavender

for 1,7 mia. kr. i regnskabet på baggrund af Skatteministeriets kursværdimodel. Sa-

gen er beskrevet i beretningens pkt. 14.

Rigsrevisionen har på tværs af statsregnskabet konstateret yderligere fejl på hen-

holdsvis 0,7 mia. kr. i resultatopgørelsen og 1,7 mia. kr. i balancen. Fejlene er for-

delt på en række ministerier. De væsentligste sager er beskrevet i beretningens

pkt. 36 og pkt. 38.

•

Fejlene har ikke medført forbehold på andre enkeltparagraffer end § 38. Skatter og af-

gifter. Den samlede virkning af ovenstående fejl betyder imidlertid, at Rigsrevisionen

tager et forbehold i erklæringen om statsregnskabet.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

| Rigsrevisionens erklæring om den udførte offentlige revision

Grundlag for konklusionen

Vi har udført revisionen i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

som sikrer, at vi opfylder rigsrevisorlovens § 3 og § 17 (jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af

19. januar 2012).

Vores ansvar ifølge standarderne for offentlig revision er nærmere beskrevet i erklæ-

ringens afsnit ”Rigsrevisionens ansvar for revisionen af regnskabet”.

Rigsrevisor er uafhængig af ministerierne i overensstemmelse med rigsrevisorlovens

§ 1, stk. 6.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som

grundlag for vores konklusion.

Rigsrevisionen betragter med denne erklæring revisionen af statsregnskabet for 2019

som afsluttet. Rigsrevisionen kan dog tage spørgsmål vedrørende dette og tidligere

regnskabsår op til yderligere undersøgelse. I den forbindelse kan der fremkomme nye

oplysninger, som kan give anledning til, at konkrete forhold, der er behandlet i denne

erklæring, kan blive vurderet på ny.

Ministeriernes ansvar for regnskabet

Finansministeren fremlægger det samlede statsregnskab for Folketinget. Statsregn-

skabet skal i sin opstilling følge det pågældende års finans- og tillægsbevillingslove og

skal omfatte alle statens indtægter og udgifter for det forløbne finansår, statens akti-

ver og passiver og bevægelserne heri i årets løb. Statsregnskabet er en sammenstil-

ling af regnskaberne for ministerierne, der igen er en sammenstilling af regnskaberne

for de enkelte virksomheder.

Ministerierne har ansvaret for at udarbejde et rigtigt regnskab i overensstemmelse

med bevillingslovene og de statslige regnskabsregler. Ministerierne har endvidere an-

svaret for den interne kontrol, som ministerierne anser for nødvendig for at udarbejde

et regnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes be-

svigelser eller fejl. Ministerierne og de enkelte virksomheder under ministeriernes res-

sort har desuden ansvaret for at vælge og anvende en hensigtsmæssig regnskabs-

praksis og for at udøve regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighe-

derne.

Statsregnskabet omfatter oplysninger, der modtages fra Udbetaling Danmark eller

fra kommuner. De pågældende ministerier har ansvaret for, at oplysningerne indgår

i regnskabet i overensstemmelse med bevillingslovene og statens regnskabsregler.

Disse oplysninger i statsregnskabet kan baseres på Udbetaling Danmarks årsrapport,

der revideres af en godkendt revisor, jf. lov om Udbetaling Danmark. Oplysninger, der

modtages fra kommuner, kan optages i statsregnskabet for det pågældende år med

den verifikation, som er praktisk muligt. Det er en forudsætning, at ministerierne ved

krav til regnskab og revision efterfølgende får verificeret oplysningerne på en måde,

der giver en overbevisning om, at regnskabet over en årrække er rigtigt.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

Rigsrevisionens erklæring om den udførte offentlige revision |

Ministerierne har desuden ansvaret for at overholde bevillingerne og disponeringsreg-

lerne. Ministerierne er ansvarlige for, at ministeriernes dispositioner har den nødven-

dige bevilling, og at de indtægter og udgifter, der opgøres i statsregnskabet, opnås og

anvendes i overensstemmelse med de formål og betingelser, som bevillingerne fast-

lægger. I de tilfælde, hvor disse forudsætninger ikke er til stede, har ministerierne an-

svaret for at oplyse Folketinget på passende vis og søge bevillingerne ændret.

Departementerne skal føre tilsyn med virksomhedernes overholdelse af reglerne om

statens regnskabsvæsen og godkende ministerområdets årlige regnskab.

Rigsrevisionens ansvar for revisionen af regnskabet

Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, at regnskabet som helhed er uden væ-

sentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, samt at afgive

en erklæring med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er ikke en garanti for, at en re-

vision altid vil afdække væsentlige fejlinformationer, når sådanne findes. Fejlinforma-

tioner kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige,

hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på

de beslutninger, som Folketinget og andre regnskabsbrugere træffer på grundlag af

regnskabet.

Vi udfører revisionen i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

hvilket indebærer, at vi foretager faglige vurderinger og opretholder professionel

skepsis under revisionen. Herudover indebærer det følgende:

•

Vi identificerer og vurderer risikoen for væsentlig fejlinformation i regnskabet, uan-

set om denne skyldes besvigelser eller fejl. Vi udformer og udfører revisionshand-

linger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt

og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væ-

sentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlin-

formation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, do-

kumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kon-

trol.

Vi opnår forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne

udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke

for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af ministeriets interne kon-

trol.

Vi tager stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ministeriet, er pas-

sende, og om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ministe-

riet har udarbejdet, er rimelige.

Vi efterprøver, om oplysninger, der er modtaget fra Udbetaling Danmark eller fra

kommunerne, er optaget korrekt i ministeriets regnskab.

Vi sammenholder regnskabstallene med bevillingerne på de enkelte hovedkonti

for at vurdere, om bevillingerne er overholdt.

•

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

| Rigsrevisionens erklæring om den udførte offentlige revision

Som led i revisionen af statsregnskabet gennemfører vi revisioner af de regnskaber

for de enkelte paragraffer i bevillingslovene, som fremgår af statsregnskabet. Konklu-

sionerne af disse revisioner fremgår af vores erklæringer om den gennemførte offent-

lige revision af de enkelte ministerområder eller øvrige paragraffer i statsregnskabet.

Hvis disse erklæringer indeholder forbehold eller andre modifikationer i vores konklu-

sion om regnskaberne for de enkelte paragraffer, vil det fremgå af denne beretning

om revisionen af statsregnskabet, hvor vi også redegør for andre betydelige observa-

tioner og vurderinger ved revisionen.

2.2. Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvalt-

ningsrevision

De enkelte ministerier er ansvarlige for, at de dispositioner, der er omfattet af stats-

regnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrif-

ter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ministerierne er også ansvarlige

for at tage skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de

virksomheder, der er omfattet af statsregnskabet. Ministerierne har i den forbindelse

ansvaret for at etablere systemer og processer, der understøtter sparsommelighed,

produktivitet og effektivitet.

I tilknytning til vores revision af statsregnskabet er det vores ansvar at gennemføre

juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner af udvalgte afgrænsede emner i

overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. Revisionerne planlægges

og prioriteres over en 5-årig periode, og emnet for hver revision er afgrænset til be-

stemte dispositioner, systemer eller processer, hvor vi vurderer, at der kan være risi-

ko for væsentlige regelbrud eller forvaltningsmangler.

Konklusionerne og afgrænsningen af de revisioner, der vedrører regnskabsåret, rap-

porteres til ministeriet. Hvis revisionen giver anledning til betydelig kritik, herunder en

kritisk udtalelse i erklæringen om en paragraf i statsregnskabet, vil sagen blive rappor-

teret i beretningen om revisionen af statens forvaltning.

Rigsrevisionen, den 13. august 2020

Lone Strøm

rigsrevisor

/Yvan Pedersen

afdelingschef

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

Modifikationer vedrørende de enkelte paragraffer i statsregnskabet |

3. Modifikationer vedrø-

rende de enkelte para-

graffer i statsregnskabet

8. Rigsrevisionen afgiver en erklæring om hver paragraf i statsregnskabet, hvor vi ud-

taler os om rigtigheden af de oplysninger, et ministerium har præsenteret vedrørende

paragraffen. Vi udtaler os også om, hvorvidt ministeriet har overholdt sine bevillinger.

Hvis vores revision afdækker væsentlige fejl målt i forhold til de samlede indtægter og

udgifter i paragrafregnskabet, gør vi opmærksom på problemet ved at modificere vo-

res konklusion, fx via et forbehold. Et forbehold betyder således, at dele af paragraf-

regnskabet indeholder så store fejl eller usikkerheder, at vi anser den del af paragraf-

regnskabet for at være forkert.

Revisionen af de enkelte paragraffer i statsregnskabet har givet anledning til et forbe-

hold i erklæringen om § 38. Skatter og afgifter.

3.1. Forbehold vedrørende § 38. Skatter og afgifter

SKATTEMINISTERIET

Uddrag fra erklæring om § 38. Skatter og afgifter

Forbehold for regnskabets rigtighed på § 38. Skatter og afgifter

Det er Rigsrevisionens vurdering, at statsregnskabets § 38. Skatter og afgifter i alle væ-

sentlige henseender er rigtig, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene

og de statslige regnskabsregler, og at Skatteministeriet i alle væsentlige henseender har

overholdt bevillingerne og disponeringsreglerne, bortset fra virkningerne af nedenstå-

ende væsentlige usikkerheder og betydelige fejl:

•

Ulovlig opkrævning af morarenter medfører, at der gennem en årrække er indtægts-

ført 4,5 mia. kr. for meget på § 38. Skatter og afgifter. Skatteministeriets tilbagebe-

taling eller annullering af opkrævningen vil derfor indebære en udgift i statsregn-

skabet på op til 4,5 mia. kr. plus rentegodtgørelse. Ministeriet har ikke afspejlet for-

holdet i årsregnskabet for 2019.

Forskellen på fejl og

usikkerheder

Fejl,

herunder såvel faktuelle,

skønsmæssige som projicere-

de fejl, er udtryk for, at der er

forskel mellem det beløb, der

er bogført i regnskabet, og det

beløb, der burde være bogført

i henhold til gældende regn-

skabsregler.

Usikkerhed

er udtryk for, at

der er bogført et beløb i regn-

skabet, uden at der er sikker-

hed for beløbets størrelse el-

ler forekomst.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

| Modifikationer vedrørende de enkelte paragraffer i statsregnskabet

•

Skatteministeriets opgørelse af værdien af borgeres og virksomheders gæld til det

offentlige er ikke pålidelig. Ministeriets kursværdimodel er baseret på en række

grundforudsætninger, herunder en normaliseret inddrivelse af restancerne. Grund-

forudsætningerne har ikke været opfyldt i 2019, hvilket medfører, at modellens be-

regning af kursværdien ikke er pålidelig. Restancerne er indregnet i regnskabet med

en værdi på i alt 14,2 mia. kr. (nominelt 86,1 mia. kr.). Rigsrevisionen kan ikke vur-

dere, hvad kursværdien burde have været.

Værdiansættelsen af den del af borgeres og virksomheders gæld til det offentlige,

som er låst for inddrivelse på grund af tvivl om retskraft og/eller problemer med da-

takvalitet, er ikke retvisende. De låste poster er værdiansat til samme værdi som de

inddrivelsesparate poster, jf. kursværdimodellen. Ud over at kursværdimodellens

beregninger ikke er pålidelige, jf. ovenstående, er det således endnu mere vanske-

ligt at værdiansætte denne specifikke del af restancerne pålideligt. Det skyldes, at

Skatteministeriet ikke ved, om og i givet fald hvornår det kan lade sig gøre at fjerne

spærringen for inddrivelse. Den regnskabsmæssige usikkerhed knytter sig til kurs-

værdien af de låste poster, som er indregnet i regnskabet med i alt 3,2 mia. kr. (no-

minelt 32,8 mia. kr.).

Regnskabet indeholder en række konkrete fejl på i alt 1.330,4 mio. kr., herunder pe-

riodiseringsfejl på 648,9 mio. kr.

En række væsentlige balancekonti er ikke afstemt, og der er uafklarede differencer

for i alt 353 mio. kr.

Skatteministeriet har en række områder, hvor uafklarede forhold i forvaltningen

kan få betydning for regnskabet. Der er bl.a. mange gamle poster i regnskabet, som

p.t. undergår oprydning, og som derfor udgør en usikkerhed i regnskabet. Usikker-

heden kan ikke opgøres.

Der er fortsat enkelte væsentlige mangler i Skatteministeriets dokumentation for

fuldstændighed og nøjagtighed af data i eksterne it-systemer.

Skatteministeriet arbejder fortsat målrettet på at løse de regnskabsmæssige udfordrin-

ger og dermed reducere den regnskabsmæssige usikkerhed, herunder oprydningen i

gamle fejl og differencer. Det er Rigsrevisionens vurdering, at usikkerhederne er blevet

reduceret betydeligt i 2019, men at der fortsat udestår løsning af ovenstående væsent-

lige forhold.

9. Rigsrevisionen har i en årrække vurderet, at der var betydelig usikkerhed i forhold

til Skatteministeriets regnskabsaflæggelse på statsregnskabets § 38. Skatter og af-

gifter. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 27. november 2019 om be-

retning om revisionen af statsregnskabet for 2018, pkt. 5 og 20.

Grundlaget for forbeholdet vedrørende § 38. Skatter og afgifter er uddybet i neden-

stående sager.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

Modifikationer vedrørende de enkelte paragraffer i statsregnskabet |

Ulovlig opkrævning medfører, at der er indtægtsført 4,5 mia. kr. for

meget på § 38. Skatter og afgifter

10. Skatteministeriet har i perioden 2008-2019 i strid med opkrævningsloven opkræ-

vet og indtægtsført 4,5 mia. kr. for meget i morarenter i en række konkrete sager. Mi-

nisteriet har i en årrække opkrævet renter fra den dag, hvor skatten skulle have været

betalt. I denne type sager kan der imidlertid efter opkrævningslovens § 5, stk. 1, først

opkræves renter med virkning fra 14 dage efter, at selskabet er blevet pålagt at indbe-

tale skatten. Det drejer sig om 42 selskaber, der har udbetalt renter, udbytte eller roy-

alty uden at indeholde kildeskat til Danmark. I disse sager har ministeriet beregnet og

opkrævet morarenter for i alt 6,7 mia. kr. Der burde udelukkende have været opkræ-

vet morarenter for 2,2 mia. kr. Der er således blevet opkrævet 4,5 mia. kr. for meget.

Der er tale om en administrativ og ikke en systemmæssig fejl. Ministeriets tilbagebe-

taling eller annullering af opkrævningen vil derfor indebære en udgift i statsregnska-

bet på op til 4,5 mia. kr. (afhængigt af vurderingen af forældelse) plus rentegodtgørel-

se, hvilket er i overensstemmelse med Økonomistyrelsens retningslinjer for rettelse

af regnskabsfejl. Forholdet er ikke afspejlet i årsregnskabet for 2019, selv om sagen

var kendt i ministeriet ved regnskabsaflæggelsen.

Skatteministeriet vurderede den 19. juni 2019, at den hidtidige praksis var i strid med

lovgivningen. På baggrund af spørgsmålets principielle karakter og omfanget af sa-

ger, der kunne være berørt, valgte ministeriet i august 2019 at indhente en juridisk ud-

talelse fra Kammeradvokaten. Kammeradvokaten tilkendegav på et møde i novem-

ber 2019 sin foreløbige vurdering af, at ministeriet havde opkrævet morarenter ulov-

ligt, og orienterede på et afrapporteringsmøde den 6. marts 2020 og i sin skriftlige ud-

talelse af 11. maj 2020 ministeriet om, at han i lighed med ministeriet vurderede, at mi-

nisteriets opkrævning var ulovlig. Ministeriet orienterede først Rigsrevisionen om den

ulovlige opkrævning den 15. juni 2020.

De berørte selskaber har allerede betalt 1,5 mia. kr. til statskassen i perioden 2011-

2019, mens 3 mia. kr. ikke er betalt. Da Skatteministeriet har opkrævet renter i strid

med lovgivningen, skal de tilbagebetales. I 16 af sagerne har selskaberne betalt renter

for 1 mia. kr. for mere end 3 år siden. Ministeriet vurderer, at forældelseslovens be-

stemmelser betyder, at selskabernes krav på tilbagebetaling i disse sager kan være

forældet. Forældelsen kan dog være afbrudt, fx på grund af en klage eller en retssag.

Vurderingen af, om selskabernes krav på tilbagebetaling af et indbetalt rentebeløb er

forældet, vil forudsætte en konkret gennemgang af hver enkelt sag. Denne gennem-

gang er ikke foretaget endnu. Ministeriet har endnu ikke taget stilling til, om de ulov-

ligt opkrævede renter, hvor sagerne er forældede, skal tilbagebetales til selskaberne.

De beløb, som ministeriet skal tilbagebetale, vil skulle forrentes fra indbetalingstids-

punktet og frem til tilbagebetalingstidspunktet. Beløbets størrelse er endnu ikke op-

gjort. Ministeriet forventer, at det vil tage 6 måneder at vurdere sagerne, herunder

hvor meget der skal tilbagebetales.

Revisionen har vist, at der i forløbet har været tvivl om størrelsen af den ulovlige op-

krævning, men at der hele tiden har været tale om væsentlige beløb. Ministeriet har

oplyst, at der endvidere har været tvivl om, hvorvidt de opkrævede og delvist betalte

beløb var blevet indtægtsført i statsregnskabet, og at ministeriet ultimo maj 2020

vurderer, at de 4,5 mia. kr. med overvejende sandsynlighed er indtægtsført. Rigsrevi-

sionen finder det problematisk, at der kan være tvivl om, hvorvidt alle opkrævede be-

løb reelt er bogført og dermed indtægtsført.

Opkrævningsrente

Hvis et beløb under opkræv-

ning ikke betales rettidigt, el-

ler der er givet henstand med

betalingen, skal der betales en

månedlig rente. Fastsættelsen

af rentesatsen fremgår af op-

krævningslovens § 7 og kan

reguleres årligt. I 2019 var den

månedlige rente inkl. procent-

tillæg 0,7

svarende til 8,4

pr. år.

Rentegodtgørelse

Når Skatteministeriet skal til-

bagebetale beløb vedrørende

de omtalte sager, beregnes der

renter af beløbet ud fra rente-

lovens § 5 på 8,05 % pr. år.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

| Modifikationer vedrørende de enkelte paragraffer i statsregnskabet

På trods af at Skatteministeriet siden juni 2019 har vurderet, at opkrævningen var

ulovlig, indeholder årsregnskabet ingen oplysninger om den ulovlige opkrævning og

indregning af indtægter for 4,5 mia. kr. eller oplysninger om eventuel tilbagebetaling

til selskaberne og den udgift, som det vil medføre. Efter Rigsrevisionens opfattelse

burde ministeriet have udgiftsført de sager, som var gennemgået, og forholdet burde

have været beskrevet i ledelsens påtegning i årsregnskabet for 2019 i lighed med de

øvrige væsentlige fejl og usikkerheder.

Rigsrevisionen finder det kritisabelt, at forholdet ikke er afspejlet i årsregnskabet for

2019, og at ministeriet ikke orienterede Rigsrevisionen om sagen langt tidligere, jf.

rigsrevisorlovens § 10, stk. 1.

Værdiansættelsen af gæld til det offentlige er ikke pålidelig

11. Staten ændrede regnskabsprincip i 2018, så ministerierne skal indregne kursvær-

dien af de restancer, der er sendt til inddrivelse.

Forventet tab på restan-

cer

Ifølge Økonomistyrelsens vej-

ledning om den regnskabs-

mæssige håndtering af tilgo-

dehavender og udlån skal re-

guleringen i forventet tab på

restante skatter og afgifter

driftsføres i resultatopgørel-

sen én gang i kvartalet på

baggrund af kravenes reelle

værdi, som beregnes på bag-

grund af kursværdimodellen.

Skatteministeriets opgørelse af værdien af restancerne er ikke pålidelig. Ministeriets

kursværdimodel er baseret på en række grundforudsætninger, herunder en normali-

seret inddrivelse af restancerne. Grundforudsætningerne har ikke været opfyldt i

2019, hvilket medfører, at modellens beregning af kursværdien ikke er pålidelig. Det

primære element i kursværdimodellen er en beregning af forventet provenu ved løn-

indeholdelse, men ved udgangen af 2019 var det ikke teknisk muligt at lønindeholde

på 98,3 % af restancerne. Den nuværende kursværdimodel giver derfor ikke en påli-

delig opgørelse over værdien af restancerne.

Vi har i tidligere beretninger beskrevet de udfordringer, der er ved kursværdimodel-

len. Skatteministeriet oplyste medio 2018, at ministeriet forventede, at den offentlige

gældsinddrivelse var normaliseret i 2019. Ministeriets tidligere udmelding har vist sig

ikke at holde, og det er usikkert, hvornår modellens grundforudsætninger vil være op-

fyldt.

Rigsrevisionen anser tidsfaktoren som afgørende, når Skatteministeriet skal vurdere,

hvad gældsposterne reelt er værd. Det skyldes, at jo ældre restancerne bliver, inden

inddrivelsen normaliseres, jo sværere bliver det at indkræve gælden, og jo mere usik-

ker bliver den nuværende værdiansættelse.

Ifølge Skatteministeriet vil det være kompliceret at ændre modellen, så den tager hen-

syn til den ekstraordinære situation. Ministeriet vil dog undersøge muligheden for at

udarbejde en følsomhedsanalyse, som kan afgrænse usikkerheden med kursværdien

af de indregnede restancer. Gælden til det offentlige vedrørende skatter og afgifter er

på baggrund af kursværdimodellen indregnet i regnskabet for 2019 med et tilgodeha-

vende på i alt 14,2 mia. kr. (nominelt 86,1 mia. kr.). Usikkerheden er knyttet til hele det

indregnede beløbet. Rigsrevisionen kan ikke vurdere den regnskabsmæssige effekt

af, at grundforudsætningerne i kursværdimodellen ikke er opfyldt.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

Modifikationer vedrørende de enkelte paragraffer i statsregnskabet |

Problemerne med kursværdimodellen påvirker også andre ministerområder

12. Det forhold, at man ikke kan opgøre værdien af restancerne pålideligt ud fra kurs-

værdimodellens beregninger, påvirker også andre ministerområder, der har indregnet

deres tilgodehavender i regnskabet på baggrund af modellen. Skatteministeriet skal

som inddrivelsesmyndighed vurdere kursværdien af fordringerne, og de forskellige

ministerier skal derefter indregne den kursværdi, som er oplyst af Skatteministeriet.

Tabel 3 viser, hvilke ministerområder der er ramt af problemerne med beregningen

af kursværdien.

Opkrævning og inddri-

velse

Myndigheder, der har udstedt

økonomiske krav, varetager

selv den indledende opkræv-

ning af kravet og efterfølgen-

de rykkerprocedurer.

Når myndigheden konstaterer,

at kravet ikke betales af skyld-

ner, og skyldner ikke har kla-

get over det pålagte krav eller

anmodet om henstand, sender

myndigheden kravet til inddri-

velse hos Gældsstyrelsen, der

er restanceinddrivelsesmyn-

dighed.

Tabel 3

Kursværdien fordelt på områder i statsregnskabet

Nominel værdi

af restancer

§ 9. Skatteministeriet

§ 17. Beskæftigelsesministeriet

§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet

§ 38. Skatter og afgifter

Andre ministerområder

Registreret i statsregnskabet i alt

12�½6 mia. kr.

13�½3 mia. kr.

8�½6 mia. kr.

86�½1 mia. kr.

0�½5 mia. kr.

121�½1 mia. kr.

Kursværdi

af restancer

2�½0 mia. kr.

4�½7 mia. kr.

3�½4 mia. kr.

14�½2 mia. kr.

0�½0 mia. kr.

24�½2 mia. kr.

Note: På grund af afrunding er der en difference på 0,1 mia. kr. mellem summen af de enkelte områder og den

samlede post på 24,2 mia. kr. I opgørelsen af skatter og afgifter på § 38 indgår børne- og ungeydelsen.

Restancerne på § 9. Skatteministeriet vedrører primært Rigspolitiet, mens restancerne på § 17. Beskæf-

tigelsesministeriet og § 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet primært vedrører Udbetaling Danmark.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

Det fremgår af tabel 3, at der samlet er restancer for 121,1 mia. kr. i statsregnskabet til

en kursværdi på 24,2 mia. kr. Skatteministeriet, der er ansvarlig for kursværdimodel-

len, er også den største fordringshaver med restancer på § 38. Skatter og afgifter på

86, 1 mia. kr. til en kursværdi på 14,2 mia. kr.

Kursværdien af de restancer, der er låst på grund af tvivl om retskraft

og datakvalitet, er ikke retvisende

13. Gælden til det offentlige vedrørende § 38. Skatter og afgifter udgør i alt 86,1 mia. kr.

Heraf er 32,8 mia. kr. (nominel værdi) låst for inddrivelse. Det er Rigsrevisionens vur-

dering, at værdiansættelsen af den del af borgeres og virksomheders gæld til det of-

fentlige, som er låst for inddrivelse, ikke er retvisende, da de låste poster er værdian-

sat til samme værdi som de inddrivelsesparate poster, jf. kursværdimodellen. De låste

restancer er indregnet i regnskabet som et tilgodehavende med en beregnet kursvær-

di på i alt 3,2 mia. kr. Den regnskabsmæssige usikkerhed kan derfor afgrænses til det-

te beløb. De 3,2 mia. kr. indgår i kursværdien af de samlede restancer på 14,2 mia. kr.

Posterne er låst for inddrivelse, fordi der er tvivl om gældsposternes retskraft, og/el-

ler fordi kvaliteten af data ikke er tilstrækkelig til, at inddrivelse er mulig. Problemerne

med retskraft og datakvalitet er opstået som følge af de mange udfordringer på ind-

drivelsesområdet gennem flere år.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

| Modifikationer vedrørende de enkelte paragraffer i statsregnskabet

Skatteministeriet har også i 2019 sendt krav til inddrivelse, som bliver låst for inddri-

velse, når de modtages i Gældsstyrelsen. Det er Rigsrevisionens vurdering, at det er

vanskeligt at værdiansætte gælden pålideligt, da ministeriet ikke ved, om og i givet

fald hvornår det kan lade sig gøre at fjerne spærringen for inddrivelse. Den reelle vær-

di af de låste restancer er lavere end værdien af de inddrivelsesparate restancer, da

ministeriet ikke kan inddrive de låste restancer. Da der er tvivl om retskraften af re-

stancerne, og da værdien ikke kan opgøres pålideligt, er det Rigsrevisionens vurde-

ring, at ministeriet ikke lever op til indregningskriteriet for denne del af regnskabet.

Skatteministeriet har vurderet, at der på nuværende tidspunkt ikke findes en metode,

hvor værdien af gæld med tvivl om retskraft og/eller datakvalitet kan opgøres mere

pålideligt. Afgrænsningen af beløbet til 3,2 mia. kr. sker som led i den generelle ned-

skrivning på baggrund af kursværdimodellen, der er omtalt under pkt. 11. Der er tale

om ca. 6,1 mio. forskellige poster, som skal gennemgås for at afklare forholdene ved-

rørende retskraft og datakvalitet. Ministeriet kan ikke inddrive gælden, før tvivlen er

afklaret. Ministeriet finder det på nuværende tidspunkt ikke hensigtsmæssigt at fast-

sætte en tidsplan for, hvornår arbejdet med at rydde op i de låste poster forventes

afsluttet.

Problemerne med værdiansættelse af låste restancer påvirker også statsregnska-

bets §§ 9, 17 og 19

14. Problemerne med værdiansættelse af de låste restancer gælder også den gæld til

det offentlige, der er registreret på andre paragraffer i statsregnskabet end på § 38.

Skatter og afgifter. I statens restancer indgår således en lang række poster, som på

grund af udfordringer med retskraft og/eller dataproblemer er låst og derfor ikke kan

inddrives. Tabel 4 viser usikkerheden fordelt på de forskellige områder i statsregn-

skabet.

Tabel 4

Værdien af låste gældsposter fordelt på områder i statsregnskabet

Nominel værdi af

låste gældsposter

§ 9. Skatteministeriet

§ 17. Beskæftigelsesministeriet

§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet

§ 38. Skatter og afgifter

Andre ministerområder

I alt

4�½0 mia. kr.

2�½2 mia. kr.

1�½6 mia. kr.

32�½8 mia. kr.

0�½5 mia. kr.

41�½1 mia. kr.

Kursværdi af

låste gældsposter

0�½6 mia. kr.

0�½5 mia. kr.

0�½6 mia. kr.

3�½2 mia. kr.

0�½1 mia. kr.

4�½9 mia. kr.

Note: På grund af afrunding er der en difference på 0,1 mia. kr. mellem summen af de enkelte områder og den

samlede post på 4,9 mia. kr. I opgørelsen af skatter og afgifter på § 38 indgår børne- og ungeydelsen.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

Det fremgår af tabel 4, at kursværdien af de låste poster er opgjort til i alt 4,9 mia. kr.

Ud over de 3,2 mia. kr., der vedrører § 38. Skatter og afgifter, vedrører usikkerheden

primært § 9. Skatteministeriet, § 17. Beskæftigelsesministeriet og § 19. Uddannelses-

og Forskningsministeriet.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

Modifikationer vedrørende de enkelte paragraffer i statsregnskabet |

Regnskabet indeholder konkrete fejl, herunder periodiseringsfejl

15. Regnskabet på § 38. Skatter og afgifter indeholder en række konkrete fejl for i alt

1.330,4 mio. kr. Beløbet indeholder periodiseringsfejl for 648,9 mio. kr., rentefejl for

586,5 mio. kr. og øvrige fejl for ca. 95 mio. kr.

Regnskabspraksis i staten foreskriver, at indtægter og udgifter skal indregnes i det

regnskabsår, de vedrører. Rigsrevisionen har tidligere kritiseret, at Skatteministeriet

ikke havde en ensartet praksis for periodisering på tværs af skattearter, hvilket med-

førte konkrete periodiseringsfejl. Ministeriet har i 2019 fået tilslutning fra Økonomisty-

relsen (tidligere Moderniseringsstyrelsen) til at implementere en justeret regnskabs-

praksis for periodisering med det formål at få flere indtægter periodiseret til det rigti-

ge regnskabsår. Det har konkret medført, at flere væsentlige skattearter for 2019 er

blevet periodiseret til det korrekte regnskabsår med en periodisering på i alt 33 mia.

kr., herunder fx moms med i alt 12,4 mia. kr.

Rigsrevisionen kan dog konstatere, at Skatteministeriet ikke har været konsekvent i

forhold til at følge de fastlagte retningslinjer. Revisionen har således afdækket perio-

diseringsfejl på i alt 648,9 mio. kr. Det dækker over, at der er indtægtsført 222,9 mio.

kr. for meget i regnskabet for 2019 vedrørende udbytteskat og foreløbige fastsættel-

ser, og at ministeriet mangler at periodisere renter fra Skattekontoen i regnskabet for

2019 for i alt 426 mio. kr.

Revisionen har derudover vist, at dele af retningslinjerne for periodisering er uklare.

Det betyder, at Rigsrevisionen for væsentlige områder som frivillige indbetalinger og

efterangivelser ikke kan vurdere, om der er tale om periodiseringsfejl. Det er derfor

Rigsrevisionens vurdering, at Skatteministeriet ikke har et tilstrækkeligt overblik over,

hvor komplekse retningslinjerne er i forhold til den underliggende skattelovgivning.

Ministeriet har oplyst, at ministeriet vil præcisere retningslinjerne inden årsafslutnin-

gen for 2020.

Revisionen har endvidere vist, at Skatteministeriet i en periode ikke har tilskrevet ren-

ter på en række retskraftige krav under opkrævning på grund af manglende system-

understøttelse. Derudover har der i flere år været fejl i grundlaget for beregning af ren-

ter for ca. 274.000 virksomheder, hvilket betyder, at ministeriet har opkrævet for me-

get eller for lidt hos de enkelte virksomheder. De renter, der er registreret i regnska-

bet, er dermed ikke opgjort korrekt. Rigsrevisionen konstaterer regnskabsfejl vedrø-

rende renteberegninger på i alt 586,5 mio. kr. Derudover er der områder, hvor ministe-

riet ikke har foretaget beregning af manglende rentetilskrivning. Det gælder krav, der

teknisk set befinder sig i regnskabssystemet SAP 38, men som ministeriet vurderer

juridisk set er en del af inddrivelsen, og en række øvrige krav under opkrævning. Kra-

vene er ikke talt med i opgørelsen af regnskabsfejl på grund af usikkerhed. De enkel-

te rentefejl er beskrevet nærmere i beretningen om revisionen af statens forvaltning

i 2019.

De øvrige fejl vedrører manglende afskrivninger af ikke-retskraftige hoved- og rente-

krav under opkrævning, som har regnskabsmæssig påvirkning for i alt ca. 95 mio. kr.

Periodiseringspraksis

Hovedreglen for periodisering

på § 38. Skatter og afgifter

ved årsafslutningen er, at an-

givelser medtages som ind-

tægter i regnskabsåret indtil

den 31. december 2019. Hertil

er undtagelserne de skatte-

og afgiftsarter, der har en an-

givelsesfrist til og med 1. febru-

ar i 2020, og hvor angivelser-

ne vedrører regnskabsåret el-

ler tidligere år.

Skattekontoen (DMO)

Skatteforvaltningens opkræv-

ning af virksomhedskrav be-

handles af opkrævningssyste-

met Én Skattekonto – også

benævnt Debitor Motor Op-

krævning (DMO).

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

| Modifikationer vedrørende de enkelte paragraffer i statsregnskabet

Usikkerhed om de regnskabsmæssige afstemninger

16. Der er fortsat usikkerhed på flere væsentlige regnskabskonti, og flere konti har

ikke været afstemt i hele 2019.

Skatteministeriet kunne i regnskabet for 2018 ikke opgøre bruttodifferencer på alle

regnskabskonti, og der var dermed usikkerhed knyttet til balanceposter på i alt 47,7

mia. kr. I løbet af 2019 har ministeriet nedbragt usikkerheden til en bruttodifference

på 353 mio. kr., hvoraf 50,2 mio. kr. relaterer sig til udestående systemafstemninger,

og 250,6 mio. kr. relaterer sig til differencer vedrørende restmængder i gennemførte

systemafstemninger.

Udestående opfølgning i forvaltningen kan få betydning for regnskabet

17. Skatteministeriet afstemmer primært saldi i regnskabet til et underliggende regn-

skabsmodul, fx debitorsaldi til et debitormodul, hvor ministeriet kan styre den præci-

se beholdning. Revisionen gennemgang har vist, at debitormodulerne i flere tilfælde

indeholder posteringer med udestående opfølgning, hvor ministeriet endnu ikke har

afdækket, om forholdene kan have regnskabsmæssige konsekvenser.

Derudover har Skatteministeriet fx i forbindelse med kontrollerne ved årsafslutningen

identificeret 2 åbenlyst forkerte negative momsangivelser for i alt 585,7 mio. kr. I regn-

skabet var de afspejlet som negative debitorer, og de samlede indtægter var samtidig

585,7 mio. kr. lavere, end de burde være. Det konkrete forhold er korrigeret ved en

koncernpostering i forbindelse med årsafslutningen, men regnskabet kan indeholde

lignende sager, da ikke alt bliver gennemgået af ministeriet ud fra et væsentligheds-

princip. Der er derudover mange gamle poster i regnskabet, som p.t. undergår opryd-

ning, og som derfor udgør en usikkerhed i regnskabet.

Boks 1 viser et eksempel på manglende kobling mellem forvaltningen og regnskabet.

Boks 1

Eksempel på manglende kobling mellem forvaltningen og regn-

skabet

Skatteministeriet mangler at afskrive gældsposter for 5,1 mia. kr. for en lang række af-

sluttede konkursboer m.m. Konsekvensen af de manglende afskrivninger er, at den no-

minelle værdi af restancerne reelt burde have været 5,1 mia. kr. lavere. Regnskabet inde-

holder dog en hensættelse til forventet tab på hele beløbet. Derfor har de konkrete re-

stancer en kursværdi på 0 kr., og fejlen påvirker dermed ikke resultatopgørelsen i regn-

skabet.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

Modifikationer vedrørende de enkelte paragraffer i statsregnskabet |

Der er fortsat enkelte væsentlige mangler i Skatteministeriets dokumen-

tation for fuldstændighed og nøjagtighed af data i eksterne it-systemer

18. Skatteministeriets it-systemportefølje består af ca. 200 forskellige it-systemer, der

administreres enten af ministeriet selv eller af eksterne it-leverandører. Systemerne

anvendes bl.a. til at fange og generere data til det endelige regnskab. Ministeriet har i

2019 arbejdet på at sikre den nødvendige dokumentation for regnskabsdata for 24 af

Skatteforvaltningens eksternt administrerede it-systemer, som ministeriet har vurde-

ret er af betydning for aflæggelsen af § 38-regnskabet. Ministeriet har til dette formål

modtaget specifikke tredjepartserklæringer fra it-leverandørernes revisorer. Erklæ-

ringerne er afgivet uden forbehold, men revisor har i flere af erklæringerne fremhævet

gennemgående forhold af væsentlig betydning, fx manglende udførelse af fuldstæn-

dighedskontroller hos såvel it-leverandører som Skatteministeriet.

Skatteministeriet er nået langt i forhold til at sikre dokumentation og har nu højere

grad af sikkerhed for fuldstændighed og nøjagtighed af data end tidligere. Rigsrevisio-

nen vurderer dog, at der udestår enkelte væsentlige forhold vedrørende ministeriets

egne komplementære kontroller, og at der i nogle af erklæringerne fra revisorerne er

væsentlige afgrænsninger om fx stamdata. Rigsrevisionen finder, at ministeriet bør

følge systematisk op på de konstaterede forhold på tværs af erklæringerne for at eli-

minere de identificerede risici.

Skatteministeriet har afdækket, at der til de it-systemer, der er omfattet af de speci-

fikke tredjepartserklæringer, er ca. 120 komplementære kontroller, som Skatteforvalt-

ningen har ansvaret for. Kontrollerne vedrører bl.a. adgangsstyring, afstemninger og

incident management. Ministeriet har ikke dokumenteret, at alle komplementære kon-

troller er gennemført.

It-systemerne har samlet registreret indtægter for ca. 1.000 mia. kr. i 2019. Selv om

der fortsat er usikkerhed ved regnskabsaflæggelsen for 2019, og selv om vi ikke kan

opgøre det faktiske fejlniveau, vurderer Rigsrevisionen, at langt hovedparten af ind-

tægterne for skatter og afgifter på i alt ca. 1.000 mia. kr. er registreret korrekt i 2019.

Vores gennemgang af erklæringerne har vist, at der i flere af erklæringerne er foreta-

get afgrænsning fra væsentlige dele af dataoverførslerne mellem it-systemerne, her-

under fra betydningen af stamdata, som er en del af de data, it-systemerne modtager.

Erklæringerne er i flere tilfælde afgrænset til alene at indeholde kontrolmål om trans-

aktioner (fx angivelserne) i det enkelte it-system. Der er i disse tilfælde ikke taget hen-

syn til, at angivelserne behandles ved hjælp af stamdata, før de videresendes til den

endelige registrering og bogføring i regnskabet. Dette kan fx være tilfældet, når Skat-

teministeriet beregner en konkret skat eller afgift for en borger eller en virksomhed,

eller hvis der foretages en udbetaling. Det udgør en betydelig usikkerhed, at der i flere

af erklæringerne er sket afgrænsning fra betydningen af at validere stamdata.

Specifikke tredjeparts-

erklæringer

ISAE 3402-erklæring, type II,

omhandler applikationskon-

troller om fuldstændighed og

nøjagtighed. Revisor udtaler

sig med denne erklæring med

høj grad af sikkerhed om:

•

at serviceleverandørens

ydelser og systemer er ret-

visende

•

at applikationskontrollerne

er hensigtsmæssigt udfor-

met

•

at disse kontroller har fun-

geret tilfredsstillende i regn-

skabsperioden.

Incident management

I den løbende drift af it-syste-

mer er der risiko for, at der op-

står ikke-planlagte afbrydel-

ser eller forringelser af driften

– såkaldte incidents.

Incident management er de

processer og arbejdsgange,

der skal sikre, at driften kan

genoprettes hurtigst muligt,

når incidents opstår.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

| Modifikationer vedrørende de enkelte paragraffer i statsregnskabet

I tredjepartserklæringen for det centrale it-system SLUT, der årligt behandler de per-

sonlige årsopgørelser for et betydeligt milliardbeløb, har revisor en fremhævelse, hvor

revisor afgrænser sig fra 9 ud af 25 kontrolmål i erklæringen. Det er kontroller, der skal

udføres og dokumenteres af Skatteministeriet i samspil med it-leverandøren. Det er

anført i erklæringen, at det er væsentligt for opnåelse af kontrolmålene, at ministeriets

egne komplementære kontroller er hensigtsmæssigt tilrettelagt og dokumenteret. De

kontroller, der skal udføres, er alle relateret til test af de ændringer, der er foretaget i

SLUT-systemet, og ligger til grund for væsentlige transaktioner. Rigsrevisionen finder,

at ministeriets dokumentation for de komplementære kontroller er mangelfuld, og at

der ikke er tidsmæssig sammenhæng i den fremsendte dokumentation. Rigsrevisio-

nen har derfor ikke tilstrækkeligt revisionsbevis til at opnå høj grad af sikkerhed for de

9 konkrete kontrolmål. Rigsrevisionen kan ikke vurdere den regnskabsmæssige kon-

sekvens af dette.

Det fremgår af flere af erklæringerne, at it-leverandørerne mangler beskrivelser og

dokumentation for den løbende styring af ændringerne i it-systemer (change mana-

gement), og at enkelte it-leverandører er afhængige af få personer med tilstrækkelig

viden til at udføre effektiv fejlsøgning og efterfølgende tilretning af systemerne.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

Principielle og tværgående revisionssager |

4. Principielle og tvær-

gående revisionssager

19. Dette kapitel beskriver en række revisionssager, som vi vil orientere Statsreviso-

rerne om, fx fordi de er principielle eller tværgående. Sagerne er ikke væsentlige målt

i forhold til ministeriets samlede udgifter og indtægter og har derfor ikke medført mo-

difikationer i vores erklæring om de enkelte paragraffer i statsregnskabet. Sagerne

afspejler dog en række fejl, ligesom der er risici forbundet med regnskabsforvaltnin-

gen, som vi finder det relevant at gøre opmærksom på.

4.1. Mangelfuldt kontrolmiljø og brugerstyring

20. Virksomhederne er forpligtede til at opbygge og vedligeholde et kontrolmiljø, som

understøtter en forsvarlig forvaltning af de offentlige midler og begrænser risikoen for

fejl og svig. En stor del af virksomhedernes forretningsgange understøttes af it-syste-

mer, hvilket betyder, at kontrolmiljøet vil bestå af en kombination af automatiserede

og manuelle kontroller, ligesom det er centralt, at virksomhederne har en tilstrækkelig

brugerstyring.

For at medarbejderne kan løse deres arbejdsopgaver, skal de have brugerrettigheder

til virksomhedernes systemer. Hvis medarbejderne har flere rettigheder end nødven-

digt – eller har konfliktende rettigheder – er der risiko for, at medarbejderne – tilsigtet

eller utilsigtet – kan misbruge rettighederne. Det kan medføre svig og fejl i regnskabet.

Derfor er det vigtigt, at virksomhederne foretager brugerrettighedsstyring for at sikre,

at de enkelte medarbejdere kun har de rettigheder, der er nødvendige for at kunne

udføre deres arbejdsopgaver. Desuden skal brugerrettighedsstyringen sikre, at med-

arbejderne ikke har konfliktende rettigheder, der tilsammen kan give medarbejderne

mulighed for at omgå systemets funktionsadskillelse.

I nogle tilfælde kan virksomheden vurdere, at det på grund af specifikke forhold er

nødvendigt at tildele en medarbejder konfliktende rettigheder. Virksomheden skal

dog dokumentere behovet og gennemføre kompenserende kontroller for at sikre, at

funktionsadskillelsen opretholdes.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

| Principielle og tværgående revisionssager

Virksomheden bør sørge for, at medarbejdernes handlinger og brug af rettigheder i

systemerne bliver logget. Loggen er vigtig, for at virksomheden kan opdage utilsigte-

de eller tilsigtede fejl, herunder eventuelt misbrug af konfliktende rettigheder og ret-

tigheder generelt. Virksomheden skal gennemgå loggen regelmæssigt eller have im-

plementeret alarmer i loggen, som udløses af bestemte handlinger i systemerne, hvis

rettighederne ikke anvendes efter hensigten (fx hvis der ændres i bankkontooplysnin-

ger, eller hvis den samme medarbejder godkender bogføring og udbetaling). Endelig

skal virksomheden sørge for, at loggen beskyttes, så en medarbejder ikke kan ændre

og slette i loggen.

Brugerrettighedsstyring består dels af at tildele, ændre og slette brugerrettigheder,

dels af at kontrollere rettighederne regelmæssigt.

Beretningen indeholder 9 sager om mangelfuldt kontrolmiljø og brugerrettighedssty-

ring.

Forsvarsministeriet har et mangelfuldt kontrolmiljø på indkøbs-

området

FORSVARSMINISTERIET

21. Forsvarsministeriet har fortsat ikke en systemunderstøttet funktionsadskillelse i

DeMars, har ikke et overblik over, hvor der mangler funktionsadskillelse, og har ikke

tilstrækkelige kontroller, der kompenserer for manglerne. Det indebærer en forhøjet

risiko for fejl i ministeriets regnskab og risiko for besvigelser. Rigsrevisionen har dog

ikke fundet konkrete fejl i regnskabet, der skyldes manglende funktionsadskillelse.

Forsvarsministeriet oplyser i årsrapporten for 2019, at ministeriets rejsehold har fun-

det indikationer på svig og bedrag inden for bygningsvedligeholdelse i 2018. Sagerne

er overgivet til politiet. Ministeriets rejsehold fortsætter sin gennemgang af transaktio-

ner på tværs af alle budgetområder i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse for regn-

skabsårene 2018 og 2019, hvor der er mistanke om svig/bedrag. Rigsrevisionen finder,

at det understreger vigtigheden af at have fuldt overblik over, hvor der er manglende

funktionsadskillelse, og hvor der derfor bør udføres kompenserende kontroller i for-

bindelse med indkøb.

Manglende funktionsadskillelse og manglende kompenserende kontroller

22. Rigsrevisionen har tidligere over for Forsvarsministeriet kritiseret en række for-

hold i relation til kontrolmiljøet for indkøbsområdet. Rigsrevisionen afgav endvidere en

beretning til Statsrevisorerne om indkøb hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

i december 2019. Beretningen vedrørte 2018, og Rigsrevisionen fandt bl.a., at der ikke

havde været den nødvendige funktionsadskillelse. Vores revision for 2019 har vist, at

der fortsat mangler en systemunderstøttet funktionsadskillelse i økonomisystemet

DeMars. Det betyder fx, at samme medarbejder både kan oprette en indkøbsordre og

efterfølgende modtage varen. Herefter betales fakturaen automatisk, hvis det faktu-

rerede beløb stemmer overens med beløbet på indkøbsordren, dvs. hele processen

fra indkøbsordre til betaling af fakturaen kan ske uden funktionsadskillelse. Det er vig-

tigt, at ministeriet sikrer, at der i sådanne tilfælde gennemføres kompenserende kon-

troller, der kan opdage tilsigtede og utilsigtede fejl i transaktionerne. Ministeriet har ik-

ke et overblik over, hvor der mangler funktionsadskillelse i DeMars, og har ikke doku-

mentation for, at der i tilstrækkelig grad udføres kompenserende kontroller af indkøb,

der er gennemført uden den fornødne funktionsadskillelse.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

Principielle og tværgående revisionssager |

Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse har identificeret over 3.000 indkøb for ca.

165 mio. kr. i 2019, hvor der manglede sikkerhed for funktionsadskillelsen. Forsvarsmi-

nisteriets Regnskabsstyrelse har bedt ministeriets styrelser dokumentere, at de har

udført kompenserende kontroller, eller dokumentere, at der har været reel funktions-

adskillelse i disse indkøb. For indkøbene i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, som

udgør ca. 30 mio. kr., gælder imidlertid, at Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse ik-

ke har modtaget dokumentation for, at de nødvendige kompenserende kontroller er

blevet udført. Rigsrevisionens gennemgang af udvalgte indkøb hos Forsvarets Ejen-

domsstyrelse bekræfter, at der mangler dokumentation for funktionsadskillelse eller

udførte kompenserende kontroller. For indkøbene i Forsvarsministeriets Materiel- og

Indkøbsstyrelse, som udgør ca. 135 mio. kr., har Forsvarsministeriets Materiel- og Ind-

købsstyrelse oplyst, at der har været funktionsadskillelse i hovedparten af indkøbene.

Rigsrevisionen har gennemgået udvalgte indkøb hos Forsvarsministeriets Materiel- og

Indkøbsstyrelse og har ikke heri konstateret problemer med funktionsadskillelse. For-

svarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har dog først i 2020 for en del af indkø-

bene gennemført kontroller, der skulle afdække, om der var funktionsadskillelse i ind-

købene.

Rigsrevisionen konstaterer, at de kompenserende kontroller i Forsvarsministeriets

styrelser i vidt omfang først bliver udført, når Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse

anmoder om dokumentation for, at de er gennemført. Rigsrevisionen finder det util-

fredsstillende, at den kompenserende kontrol i nogle tilfælde først udføres lang tid ef-

ter et konkret indkøb, og at kvaliteten af de kompenserende kontroller varierer. Mini-

steriet bør præcisere, hvornår, hvordan og i hvilket omfang de kompenserende kon-

troller skal udføres, og sikre, at der føres tilsyn med kontrollerne.

Revisionen har ligeledes vist, at det i en længere periode frem til medio 2019 har været

almindelig praksis hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, at der ikke har været

funktionsadskillelse på bygge- og anlægsprojekter. Projektlederne har således både

kunnet godkende et indkøb og modtage varen. Der er ikke dokumentation for, at der

er udført kompenserende kontroller i de indkøb, hvor der ikke har været funktionsad-

skillelse.

Forsvarsministeriet har oplyst, at ministeriet har igangsat et større program med fo-

kus på at styrke det økonomiske kontrolmiljø på indkøbsområdet, herunder sikre den

fornødne funktionsadskillelse i DeMars. Ministeriet har endvidere oplyst, at ministeriet

pr. februar 2020 har reduceret i medarbejderes rettigheder i DeMars for at sikre funk-

tionsadskillelse.

Brug af alias-brugere for at undgå kravet om funktionsadskillelse

23. Forsvarsministeriet har anvendt såkaldte alias-brugere i DeMars. Alias-brugere

blev bl.a. anvendt, når tildeling af yderligere rettigheder til en medarbejders bruger-ID

ville bryde med kravene om funktionsadskillelse. I stedet for at give medarbejderen

disse yderligere rettigheder, oprettede ministeriet et yderligere bruger-ID til medarbej-

deren (dvs. en alias-bruger). Rigsrevisionen konstaterer, at ministeriet med en sådan

praksis har åbnet for, at medarbejderne kan omgå kravet om funktionsadskillelse.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

| Principielle og tværgående revisionssager

Forsvarsministeriet har haft over 300 alias-brugere inden for indkøbsområdet, men

har oplyst, at brugerne er nedlagt eller begrænset til kun at have læseadgang pr. 20.

februar 2020. Ministeriet har oplyst, at Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse har

kontrolleret, at rettighederne som alias-bruger ikke er blevet benyttet på en måde, så

der var sammenfald mellem indkøber og varemodtager ved indkøb i 2019.

Bygningsstyrelsens kontrolmiljø på huslejeområdet er helt utilstrække-

ligt

TRANSPORT- OG

BOLIGMINISTERIET

BYGNINGSSTYRELSEN

24. Bygningsstyrelsen har et helt utilstrækkeligt kontrolmiljø på huslejeområdet med

mangelfulde forretningsgange og interne kontroller. Revisionen har bl.a. vist, at 28 ud

af 31 undersøgte kontroller i og omkring det nye it-system Atrium enten helt mangler

eller er mangelfulde.

Rigsrevisionen finder desuden, at Atrium ikke i tilstrækkelig grad adresserer de kon-

trolsvagheder i huslejeopkrævningen, som Rigsrevisionen har påpeget i både 2017 og

2018. Revisionen har vist en lang række fejl og usikkerheder i huslejen på universitets-

og kontorejendomme. De fejl og usikkerheder, der er konstateret i forbindelse med re-

visionen af huslejeindtægter, er ikke beløbsmæssigt så væsentlige i forhold til Trans-

port- og Boligministeriets samlede regnskab, at Rigsrevisionen tager et forbehold for

regnskabet. Det er Rigsrevisionens vurdering, at det utilstrækkelige kontrolmiljø og

den mangelfulde dokumentation medfører en øget risiko for, at der også fremadrettet

kan opstå fejl i huslejen, herunder svig.

Bygningsstyrelsen administrerer ejendomsporteføljen i henhold til reglerne i den stats-

lige huslejeordning (SEA-ordningen). Styrelsen har i 2019 opkrævet husleje for ca. 4,5

mia. kr. via Atrium. Huslejen er opkrævet hos Bygningsstyrelsens lejere, der primært er

statslige virksomheder. Vores revision har omfattet Bygningsstyrelsens opkrævning

af husleje for 821 mio. kr. vedrørende kontorejendomme og 2.280 mio. kr. vedrørende

universitetsejendomme.

Vi har ud over huslejeopkrævning også undersøgt, om huslejen på kontorområdet er

prisfastsat i overensstemmelse med reglerne. Vi har revideret en stikprøve på 43 kon-

torlejemål og har konstateret fejl og mangler i prisfastsættelsen i 33 % af de gennem-

gåede huslejer. De konstaterede fejl skyldes bl.a., at Bygningsstyrelsens pris- og lønre-

gulering er forkert, og at der er fejl i styrelsens indfasning af markedslejen. Der er tale

om beløbsmæssigt mindre fejl. Hertil kommer, at styrelsen ikke har dokumentation for

kvadratmeterpriser. Derudover er der en række usikkerheder forbundet med husleje-

opkrævningerne på kontorområdet, fordi styrelsen mangler dokumentation for forde-

lingsnøgler og de reguleringer, styrelsen har foretaget i 2019.

Atrium blev implementeret i 2019 bl.a. med det formål at understøtte huslejeopkræv-

ningen. Bygningsstyrelsen har sat Atrium i drift, inden systemet var færdigudviklet.

Desuden har styrelsen ikke foretaget tilstrækkelig test og kvalitetssikring af data-

grundlaget (fx data om lejemålenes størrelse mv.), inden styrelsen tog systemet i brug

i januar 2019. Dermed har styrelsen ikke i tilstrækkelig grad forebygget datafejl med

henblik på at understøtte en korrekt huslejeopkrævning.

Atrium

Atrium anvendes bl.a. til hus-

lejeopkrævning.

Bygningsstyrelsen foretager

både fakturering (opkrævning

af husleje), kreditering (fx ma-

nuelle tilbageførsler af forkert

fakturering via kreditnota) og

viderefakturering af udgifter i

Atrium.

Bygningsstyrelsen viderefak-

turerer fx udgifter i tilfælde,

hvor styrelsen agerer mellem-

mand mellem en privat udlejer

og en statslig lejer (dvs. et ud-

læg).

Alle fakturaer og kreditnotaer

udstedes direkte i Atrium, og

data skal overføres via en inte-

gration til Navision Stat.

Desuden er det muligt at op-

rette faktura og kreditnota di-

rekte i Navision Stat.

Undersøgte kontroller i

og omkring Atrium

Rigsrevisionen har bl.a. under-

søgt 31 forskellige kontroller i

og omkring Atrium. Kontroller-

ne handler om 4 områder:

•

styring og organisering af

it-sikkerheden

•

adgangsstyring og funk-

tionsadskillelse

•

leverandørstyring

•

kontroller omfattende

stamdata, logning af æn-

dringer i stamdata samt

ind- og uddata.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

Principielle og tværgående revisionssager |

Figur 1 viser de systemer, der understøtter Bygningsstyrelsens proces for huslejeop-

krævning, og manglerne i styrelsens kontrolmiljø.

Figur 1

Mangler i Bygningsstyrelsens kontrolmiljø

Inddata

Fakturerings-

grundlag

Husleje-

opkrævning

Bygningsstyrelsen

indgår kontrakter

og prisfastsætter

huslejen

Atrium

Navision Stat

Lejere af statens

ejendomme

Der er fejl i statsregn-

skabet. Fejlene er

ikke beløbsmæssigt

væsentlige. Derfor er

regnskabet i alle væ-

sentlige henseender

rigtigt

Mangler:

- Kontrol af inddata

Mangler:

- Funktionsadskillelse

- Adgangsstyring

- Logning

Mangler:

- Automatisk af-

stemning mellem

Navision Stat og

Atrium

Mangler:

- Funktionsadskillelse

Kilde:

Rigsrevisionen.

Det fremgår af figur 1, at der er mangler i kontrollen af inddata. Bygningsstyrelsen har

ikke en dokumenteret kontrol af, om alle nyindgåede lejekontrakter bliver registreret

korrekt i Atrium.

Det fremgår også af figuren, at der er mangler i funktionsadskillelsen. Bygningsstyrel-

sen har fx ikke sikret en tilstrækkelig funktionsadskillelse mellem brugernes roller og

rettigheder i Atrium. Der er fx brugere, der både kan første- og andengodkende bogfø-

ring af faktura og kreditnota, hvilket vil sige, at de kan omgå funktionsadskillelse mel-

lem bogføring og initiering af udbetaling. Desuden kan nogle brugere ændre i stamda-

ta (fx kundeoplysninger, husleje og øvrige omkostninger), uden at en anden medarbej-

der har godkendt ændringen.

I forlængelse heraf har Bygningsstyrelsen mangler i adgangsstyringen i Atrium, jf. fi-

guren. Fx har styrelsen ikke regelmæssigt gennemgået brugerrettigheder. Vi har bl.a.

konstateret, at styrelsen har et stort antal systemadministratorer, der ikke har et do-

kumenteret arbejdsbetinget behov for disse rettigheder. Rettighederne giver mulig-

hed for både at foretage disponering, registrering og initiering af udbetaling.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

| Principielle og tværgående revisionssager

Desuden viser figuren, at der er mangler i forhold til Bygningsstyrelsens logning, dvs.

styrelsens mulighed for at spore brugeraktivitet i Atrium. Fx har styrelsen ikke beskyt-

tet loggen mod ændring og sletning. Desuden gennemgår styrelsen ikke loggen regel-

mæssigt. Det betyder, at der er risiko for, at brugere kan ændre i systemet (fx ændre i

bogføring og i stamdata), uden at styrelsen har mulighed for at spore det. Styrelsen

har oplyst, at det er løst.

Derudover har Bygningsstyrelsen ikke sikret, at andre væsentlige kontroller er til-

strækkeligt systemunderstøttet i Atrium. Fx er der mangler i integrationen mellem

Atrium og Navision Stat, der bevirker, at bogføringsgrundlaget ikke kan overføres fra

Atrium til Navision Stat. Det betyder fx, at det ikke er muligt at systemafstemme op-

lysninger om den enkelte huslejekontrakt mellem Navision Stat og Atrium. Det bety-

der også, at styrelsen på revisionstidspunktet ikke har overblik over grundlaget for

huslejeopkrævning og dermed ikke vil opdage eventuelle fejl i huslejeopkrævningen.

Bygningsstyrelsen har i forbindelse med årsafslutningen udarbejdet en afstemning

mellem Atrium og Navision Stat, som viser, at der ikke er uforklarlige differencer.

Bygningsstyrelsen har oplyst, at styrelsen er i gang med at rette op på manglerne.

Fortsat mangler i Skatteministeriets brugerrettighedsstyring

SKATTEMINISTERIET

25. Skatteministeriet har ikke haft tilstrækkelig fremdrift i at rette op på mangler i bru-

gerrettighedsstyringen på ministerområdet. Der er således fortsat en række væsent-

lige mangler i brugerrettighedsstyringen i 4 forskellige SAP-systemer, som er økono-

mi- og regnskabssystemer, og i it-systemet for kommuneafregning. Konsekvensen af

manglerne er, at der er risiko for fejl i ministeriets regnskab og risiko for besvigelser.

Rigsrevisionen finder manglerne kritisable.

Rigsrevisionen har kritiseret mangler i Skatteministeriets brugerrettighedsstyring i en

række it-revisioner siden 2013. Nogle af kritikpunkterne er rettet op, men vi har hvert

år siden 2013 konstateret nye mangler eller har konstateret, at ministeriet ikke som

lovet har rettet op på tidligere påpegede mangler, bl.a. fordi det er en omfattende og

kompleks opgave.

Skatteministeriets kontrolmiljø omkring brugeradgange på tværs af ministeriets it-

systemer er nærmere beskrevet i beretningen om revisionen af statens forvaltning i

2019.

Mangler i brugerrettighedsstyringen i SAP-systemerne

26. Manglerne i brugerrettighedsstyringen i SAP-systemerne handler bl.a. om, at bru-

gernes rettigheder i de enkelte SAP-systemer ikke altid stemmer overens med de ret-

tigheder, der er registreret i BRAS. Det skyldes, at Skatteministeriet tildeler rettighe-

der manuelt, og at der ikke er automatisk integration mellem SAP-systemerne og

BRAS – dvs. at rettighederne i SAP-systemerne ikke overføres til BRAS. Konsekven-

sen er, at brugerne kan have rettigheder i SAP-systemerne, der ikke fremgår af BRAS,

som Skatteministeriet anvender til brugerrettighedskontrol.

Figur 2 viser brugerrettighedskontrollen via BRAS.

BRAS

Skatteministeriet anvender

brugerrettighedsadministra-

tionssystemet BRAS til dels

at bestille og tildele rettighe-

der i ministeriets fagsystemer,

dels at kontrollere de tildelte

rettigheder.

Det er også muligt manuelt at

oprette brugere og tildele ret-

tigheder lokalt i fagsystemer-

ne uden om BRAS.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

Principielle og tværgående revisionssager |

Figur 2

Brugerrettighedskontrol via BRAS

Rettigheder i

SAP-systemer

Rettigheder, der er

registreret i BRAS

Brugerrettighedskontrol

Kilde:

Rigsrevisionen.

Det fremgår af figur 2, at der er brugere i SAP-systemerne med flere rettigheder, end

der fremgår af BRAS. Brugerrettighedskontrollen via BRAS er dermed ikke fuldstæn-

dig.

Skatteministeriet har som følge af manglerne ikke tilstrækkeligt overblik over, hvem

der har hvilke rettigheder, og hvad rettighederne kan bruges til. Der kan være tale om

konfliktende rettigheder eller rettigheder, som brugerne ikke har et arbejdsbetinget

behov for. Dermed er der risiko for uautoriserede handlinger og manglende funktions-

adskillelse, uden at ministeriet opdager det.

Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet er ved at udfase BRAS og implementere et

nyt brugeradministrationssystem, som ministeriet forventer vil rette op på manglerne.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

| Principielle og tværgående revisionssager

SAP-systemer hos Skatte-

ministeriet

Skatteministertiet anvender

4 forskellige SAP-systemer,

som er økonomi- og regn-

skabssystemer:

•

SAP 38 (anvendes til regn-

Desuden har Skatteministeriet ikke tilstrækkeligt styr på brugernes rettigheder i de

4 undersøgte SAP-systemer, da ministeriet i nogle tilfælde tildeler brugerne for man-

ge rettigheder. Det gælder særligt i forhold til it-driftsleverandørernes brugere, som

fx har haft rettigheder til at deaktivere loggen og aktivere den igen – eller helt at slet-

te eksisterende logfiler. Konsekvensen af manglerne er, at der er risiko for, at bruger-

ne kan slette egne spor, og at uautoriserede handlinger derfor ikke kan opdages.

Endelig er it-driftsleverandørernes brugere i SAP, som typisk har privilegerede rettig-

heder, ikke omfattet af de samme passwordkrav, som gælder for de interne bruge-

re. De er derfor ikke underlagt tvungent, systemunderstøttet skift af password. Kon-

sekvensen er, at der er øget risiko for kompromittering af passwords – dvs. at fx en

hacker bryder passwords og skaffer sig uautoriseret adgang til SAP-systemerne.

Skatteministeriet har efter revisionens afslutning oplyst, at leverandøren har indført

tvungent passwordskift. Vi har ikke modtaget dokumentation herfor.

Mangler i brugerrettighedsstyringen i it-systemet for kommuneafregning

27. Manglerne i brugerrettighedsstyringen i it-systemet for kommuneafregning hand-

ler om, at 12 medarbejdere har rettigheder til at ændre i de bagvedliggende stamdata,

uden at Skatteministeriet har dokumenteret, at de har et arbejdsbetinget behov. Kon-

sekvensen er, at det er muligt for disse medarbejdere at foretage uautoriserede æn-

dringer i stamdata.

Ud over manglerne i brugerrettighedsstyringen i it-systemet for kommuneafregning

har Skatteministeriet fortsat ikke etableret et sammenhængende transaktions- og

kontrolspor i systemet, hvilket fx kan gøre det vanskeligt at opløse regnskabet i en-

keltposter. Ministeriet har oplyst, at ministeriet vil sikre implementering af et transak-

tions- og kontrolspor i forbindelse med gennemførelse af et nyt udbud.

Endelig har Skatteministeriet ikke sikret, at efterreguleringsbeløb indtastes og over-

føres korrekt til kommunerne. Konsekvensen kan være, at der er risiko for, at ministe-

riet overfører forkerte beløb til kommunerne.

Mangler i styringen af brugerrettigheder i Statens Lønsystem i 6 mini-

sterier

skabsaflæggelse af statens

indtægter – § 38)

•

SAP DMO (understøtter

håndtering af økonomiske

mellemværender mellem

Skatteministeriet og virk-

somheder)

•

SAP PS (anvendes til opgø-

relse af punktafgifter, sel-

skabsskatter og beregning

af årsopgørelser)

•

SAP Intern (anvendes til at

aflægge Skatteministeriets

interne regnskab – § 9).

JUSTITSMINISTERIET

SOCIAL- OG

INDENRIGSMINISTERIET

UDDANNELSES- OG

FORSKNINGSMINISTERIET

BØRNE- OG

UNDERVISNINGS-

MINISTERIET

KULTURMINISTERIET

KLIMA-, ENERGI- OG

FORSYNINGSMINISTERIET

28. Et flertal af 46 undersøgte virksomheder i 6 ministerier har mangler i deres styring

af medarbejdernes rettigheder i Statens Lønsystem (HR-løn og SLS). Ministerierne og

de selvejende institutioner har ikke sikret, at Finansministeriets vejledning efterleves,

idet 25 af virksomhederne ikke udfører en løbende kontrol af medarbejdernes rettig-

heder. Derudover har 43 virksomheder konfliktende rettigheder. Konsekvensen er, at

medarbejdere uden et arbejdsbetinget behov kan have adgang til lønsystemet, hvilket

øger risikoen for svig og fejl i ministeriernes regnskaber. Manglerne i tildelingen af bru-

gerrettigheder indikerer, at Finansministeriet bør styrke vejlednings- og overvågnings-

indsatsen på området. Dette kan understøtte ministeriernes sikring af, at underliggen-

de virksomheder har en sikker styring af brugerrettigheder.

Rigsrevisionen konstaterer, at alle 6 undersøgte ministerier ikke efterlever Finansmi-

nisteriets vejledning ”Guide til Brugeradministration – Løn” for en sikker brugerstyring.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

Principielle og tværgående revisionssager |

Boks 2 viser, hvordan styringen af brugerrettigheder skal varetages.

Boks 2

Styring af brugerrettigheder

Styring af brugerrettigheder til Statens Lønsystem sker i systemet Brugerstyring Løn (BSL). I hver virksomhed eller lønfæl-

lesskab bør der ifølge Finansministeriets vejledning om brugerstyring være oprettet én eller flere lokale brugeradministrato-

rer, som er medarbejdere, der kan give brugerne rettigheder til lønsystemet. Brugeradministratoren tildeler rettigheder til

lønsystemet på baggrund af oplysninger fra en bestiller, og rettighederne kontrolleres af en kontrollant.

Styringen af brugerrettigheder varetages med udgangspunkt i 4 primære roller hos virksomheden – som illustreret i neden-

stående figur.

Kontrollant

Foretager en løbende kontrol

på baggrund af kontrolmail fra

BSL ved ændringer i BSL.

Foretager en supplerende

kontrol af, om alle brugere har

et arbejdsbetinget behov for

rettigheder til lønsystemet.

Brugerstyring Løn

BSL

Bestiller

Bestiller oprettelse,

ændring eller sletning

hos brugeradministrator.

Brugeradministrator

Tildeler brugeradgange og bru-

gerrettigheder i BSL og foretager

ændringer og sletninger. Bruger-

administrator har fuld adgang til

at tildele rettigheder, uanset om

der foreligger en bestilling eller ej,

og må derfor ikke være bestiller

eller kontrollant.

Trækker kontrollister til kontrol-

lant med aktuelle brugere i løn-

systemet.

Bruger

Brugere i lønsystemet, som

indtaster og godkender løn-

udbetalinger.

Som det fremgår af figuren, er det væsentligt, at kontrollanten løbende kontrollerer de rettigheder, som brugeradministra-

toren tildeler. Kontrollen skal foretages på baggrund af en kontrolmail, der sendes automatisk fra BSL til kontrollanten ved

enhver oprettelse og ændring mv. Hvis kontrollen ikke udføres, kan brugeradministratoren tildele uautoriserede rettigheder,

uden at det opdages.

Når en virksomhed skal tage BSL i brug første gang, oprettes brugeradministrator, kontrollant og bestiller i BSL af Statens

Administration på baggrund af en bestilling fra en chef i virksomheden.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af ”Guide til brugeradministration – Løn”.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

| Principielle og tværgående revisionssager

Virksomheder, lønfælles-

skaber og løngrupper

virksomhed

er én enhed

som fx Kriminalforsorgen, der

varetager egen brugerstyring.

lønfællesskab

anvendes om

de virksomheder, der vareta-

ger administration af bruger-

styring for flere virksomheder,

fx i et fælleskontor for HR og

løn på et ministerområde.

løngruppe

er en enhed, der

udbetaler løn til egen løngrup-

pe. Det vil typisk også være en

selvstændig virksomhed, men

en virksomhed kan dog også

råde over flere løngrupper.

Systemspærring i løn-

systemet

Vi har undersøgt styringen af brugerrettigheder til Statens Lønsystem (HR-løn og

SLS) hos 46 virksomheder og lønfællesskaber i 6 ministerier. I revisionen indgår

3 universiteter på Uddannelses- og Forskningsministeriets område og 7 voksen- og

ungdomsuddannelser på Børne- og Undervisningsministeriets område, som er selv-

ejende institutioner. Vi har bl.a. undersøgt, om virksomhederne og lønfællesskaber-

ne efterlever Finansministeriets vejledning om brugerstyring. Virksomhederne og

lønfællesskaberne varetager styringen af brugerrettigheder for ca. 125 løngrupper.

Vi har bedt virksomheder med kritiske mangler om at undersøge, om der er tildelt

uautoriserede rettigheder til lønsystemet. Virksomhederne har oplyst, at det ikke

har været tilfældet. Revisionens resultater for hvert ministerområde er vist i bilag 1.

Væsentlige kontroller udføres ikke

29. Den løbende kontrol skal bl.a. afdække uautoriserede rettigheder. Kontrollen skal

dermed afdække, om der er oprettet brugere med rettigheder, der ikke svarer til det

bestilte, og om brugeradministratoren har tildelt rettigheder, der kan kompromittere

systemspærringen i lønsystemet.

Revisionen har vist, at 25 ud af 46 virksomheder ikke har dokumentation for, at virk-

somheden udfører en løbende kontrol. Videre har 23 ud af 46 virksomheder ikke ud-

ført en supplerende kontrol af, om brugere i lønsystemet fortsat har et arbejdsbetin-

get behov for rettigheder i lønsystemet.

Revisionen har videre vist, at 9 virksomheder udfører den supplerende kontrol ved,

at brugeradministratoren sender oplysninger ud til lokale enheder om, hvilke brugere

der har rettigheder i lønsystemet, og det er ligeledes brugeradministratoren, der mod-

tager svar på, om der er rettigheder, som bør fjernes. Da det medfører, at brugerad-

ministratoren fører kontrol med eget arbejde, bør virksomhederne være særligt op-

mærksomme på, at den løbende kontrol er udført korrekt, fx ved at sikre, at kontrol-

mailen tilgår kontrollanten, og at kontrolmailen anvendes i den løbende kontrol.

Boks 3 viser, hvilke væsentlige kontroller virksomhederne skal udføre.

Systemspærringen skal sikre

funktionsadskillelse ved, at en

medarbejder ikke kan godken-

de egne indrapporteringer. Sy-

stemspærringen kan kompro-

mitteres, hvis en medarbejder

har rettigheder til lønsystemet,

så egne indrapporteringer kan

godkendes.

Boks 3

Væsentlige kontroller

Løbende kontrol

Virksomhederne skal løbende kontrollere de oprettelser, ændringer og lukninger af bru-

gere og brugerrettigheder, der foretages.

Supplerende kontrol

Virksomheden bør overveje, hvordan den løbende kontrol bedst suppleres med yderlige-

re kontroller, fx en regelmæssig gennemgang af brugere og deres rettigheder i lønsyste-

met, om fratrådte medarbejderes rettigheder er nedlagt eller en regelmæssig gennem-

gang af de lokale brugeradministratorers rettigheder i systemet. Den supplerende kon-

trol skal bl.a. sikre, at brugere i lønsystemet fortsat er ansat og har et arbejdsbetinget

behov for rettigheder i lønsystemet.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af ”Guide til brugeradministration – Løn”.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

Principielle og tværgående revisionssager |

Revisionen har desuden vist, at virksomhederne har fjernet rettigheder i lønsyste-

met for 61 brugere i 6 ud af 6 undersøgte ministerier i ugen efter, at revisionen blev

anmeldt. Disse rettigheder tilhørte personer, som enten ikke længere var ansat i virk-

somheden, eller som ikke længere havde et arbejdsbetinget behov for rettigheder i

lønsystemet.

Endelig har revisionen vist, at der mangler dækkende beskrivelser af væsentlige kon-

troller i brugerstyringen i 38 ud af 46 undersøgte virksomheder fordelt på alle 6 mini-

sterområder.

Mangler i kontrolgrundlaget

30. Revisionen har vist, at der for 5 ud af 46 virksomheder er fejl i oplysningerne om

de medarbejdere, der kontrollerer rettigheder. Det gælder i 3 ud af de 6 undersøgte

ministerier (Kulturministeriet, Social- og Indenrigsministeriet og Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet). Når der er fejl i oplysningerne om den medarbejder, der kon-

trollerer rettigheder, kan kontrolmailen ikke anvendes som kontrolgrundlag. Kontrol-

len kan derfor ikke udføres korrekt. Der kan trækkes lister over brugere af lønsyste-

met til kontrol. Listerne kan dog kun trækkes af brugeradministratoren og vil derfor

medføre, at brugeradministratoren fører kontrol med eget arbejde. Hertil kommer, at

brugerlisterne kun viser de aktuelle brugerrettigheder og ikke, om der er fiktive bru-

gere, som er oprettet og lukket efterfølgende. Som supplement kan historiklister an-

vendes til kontrol. Revisionen har dog vist, at de undersøgte virksomheder primært

anvender brugerlister.

Boks 4 viser et eksempel på mangler i kontrolgrundlaget.

Boks 4

Eksempel på mangler i kontrolgrundlaget

I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets lønfællesskab er den medarbejder, der mod-

tager kontrolmalien, ikke længere ansat. Det medfører, at den løbende kontrol ikke udfø-

res på det korrekte kontrolgrundlag, jf. boks 2. Samtidig er der ikke dokumentation for,

at lønfællesskabet udfører en supplerende kontrol.

Kilde:

Rigsrevisionen.

Konflikter i rettigheder i hovedparten af virksomhederne

31. Revisionen har videre vist, at der er konflikter i rettigheder i lønsystemet i 43 ud af

46 virksomheder fordelt på alle 6 ministerområder. I de 43 virksomheder er brugerad-

ministratoren også sat op som bruger i lønsystemet, så brugeradministratoren både

kan tildele rettigheder og samtidig enten indrapportere eller godkende løn.

Det fremgår af Finansministeriets vejledning, at brugeradministratoren også kan væ-

re bruger af lønsystemet. Rigsrevisionen vurderer dog, at virksomhederne bør sikre, at

der er etableret kompenserende kontroller, der mindsker risikoen ved de konfliktende

rettigheder. Hvis virksomhederne ikke har kompenserende kontroller, eller kontroller-

ne ikke fungerer, har brugeradministratoren mulighed for at oprette en bruger og ud-

betale løn til sig selv.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

| Principielle og tværgående revisionssager

Boks 5 viser et eksempel på konflikter i rettigheder.

Boks 5

Eksempel på konflikter i rettigheder

I Justitsministeriets lønfællesskab er en brugersadministrator oprettet som bruger i løn-

systemet. Justitsministeriets lønfællesskab har oplyst, at der ikke er etableret kompen-

serende kontroller, idet der hverken foretages supplerende eller løbende kontroller af op-

rettelser, ændringer eller lukninger af brugerrettigheder.

Kilde:

Rigsrevisionen.

BESKÆFTIGELSES-

MINISTERIET

STYRELSEN FOR

ARBEJDS MARKED OG

REKRUTTERING

Beskæftigelsesministeriet har ikke forbedret kontrollen med udbetaling

af milliardbeløb tilstrækkeligt

32. Der er ved udgangen af 2019 fortsat betydelige mangler og sikkerhedsbrister i det

system, som Beskæftigelsesministeriet anvender til at administrere og udbetale milli-

ardbeløb i refusion til kommunerne. Udbetalingerne administreres af Styrelsen for Ar-

bejdsmarked og Rekruttering, der også har mangelfulde forretningsgange og interne

kontroller i tilknytning til udbetalingerne. Styrelsen udbetalte 17 mia. kr. i refusion til

kommunerne i 2019. Konsekvensen er, at ministeriet i 2019 fortsat ikke har etableret

en tilstrækkelig sikkerhed mod fejl og svig, som lever op til statens regler. Rigsrevisio-

nen vurderer dog på baggrund af revisionen i 2019, at der ikke er væsentlige fejl i stats-

regnskabet på refusionsområdet.

Sagen startede i 2018 og er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 27. november

2019 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2018, pkt. 17.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har udarbejdet en handlingsplan for at

forbedre sikkerheden i refusionssystemet og udbedre svagheder i forretningsgange

og interne kontroller. Vores opfølgning har vist, at nogle af problemerne er løst i 2019.

Styrelsen har bl.a. sikret, at der er funktionsadskillelse ved standardudbetalinger via

refusionssystemet. Opfølgningen har dog også vist, at Beskæftigelsesministeriet ikke

fuldt ud har gennemført handlingsplanens løsninger, og at de fleste af de usikkerheder,

som vi fandt ved revisionen i 2018, fortsat gør sig gældende i 2019. Der er bl.a. ikke eta-

bleret en tilfredsstillende logning for hele 2019 af de handlinger, der foretages i refu-

sionssystemet, herunder eventuelle ændringer af udbetalinger. Ministeriet har i 2020

arbejdet med at forbedre sikkerheden i refusionssystemet.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

Principielle og tværgående revisionssager |

Banedanmark har fortsat ikke rettet op på mangler i kontrolmiljøet

i SAP

33. Der er ikke tilstrækkelig fremdrift i Banedanmarks arbejde med at rette op på

mangler i kontrolmiljøet i Banedanmarks økonomi- og produktionsstyringssystem

SAP. Derfor er der fortsat risiko for, at medarbejdere i Banedanmark kan omgå funk-

tionsadskillelsen i SAP, uden at Banedanmark bliver opmærksom på det. Rigsrevisio-

nen har efterfølgende undersøgt funktionsadskillelsen på de kritiske regnskabspro-

cesser. Vi har i den forbindelse ikke fundet forhold, der har medført væsentlige fejl i

regnskabet.

Vi har i 2017 og igen i 2019 konstateret mangler, som vi har rapporteret til Banedan-

marks ledelse. Banedanmark har oplyst, at de er i gang med at rette op på mangler-

ne. Rigsrevisionen finder, at arbejdet har taget unødigt lang tid, og at ledelsen i Bane-

danmark skal sikre yderligere fremdrift, da manglerne øger risikoen for svig og fejl i

regnskabet.

Banedanmark har fortsat ikke et tilstrækkeligt overblik over, om der er medarbejde-

re, der har konfliktende rettigheder, som de ikke bør have. Konfliktende rettigheder

opstår, når en bruger får tildelt flere rettigheder (fx som bogholder og kasserer), der

tilsammen giver mulighed for at omgå funktionsadskillelsen. Desuden har Banedan-

mark fortsat ikke overblik over, hvad rettighederne giver mulighed for, dvs. hvad de

kan bruges til i kombination med andre rettigheder.

Banedanmark har arbejdet på at implementere de såkaldte roller og definere konflik-

tende rettigheder. Arbejdet skal understøtte den ønskede funktionsadskillelse. Bane-

danmark er således begyndt at definere konflikterne i et SAP-værktøj (SAP Access

Control), som bl.a. understøtter kontrollen med, at de tildelte rettigheder ikke er i kon-

flikt med den ønskede funktionsadskillelse. Banedanmark kan trække rapporter i

SAP Access Control om konfliktende rettigheder.

Banedanmark har dog oplyst, at mangler i opsætningen af konfliktende rettigheder i

SAP Access Control gør, at SAP Access Control på nuværende tidspunkt ikke giver

et retvisende og brugbart billede af konfliktende rettigheder.

Desuden skal SAP Access Control på sigt sikre, at medarbejdere, der godkender ret-

tigheder, advares online om eventuelle konflikter i de tildelte rettigheder.

Banedanmark har frem til revisionstidspunktet primært arbejdet inden for de 2 SAP-

moduler (indkøbsmodulet og finansmodulet), som Banedanmark vurderer er de mest

kritiske, men arbejdet er endnu ikke færdigt. Desuden udestår arbejdet inden for de

resterende 4 SAP-moduler fortsat.

Banedanmark har outsourcet driften af SAP til en privat it-leverandør. Det drejer sig

bl.a. om driften af servere og databaser. Banedanmark har ikke aktivt taget stilling til,

om revisorerklæringen, som Banedanmark har modtaget om it-leverandørens it-sik-

kerhed, dækker Banedanmarks it-sikkerhedsmæssige behov. Desuden har Banedan-

mark ikke dokumenteret, at de har forholdt sig til og håndteret konstaterede forhold i

revisorerklæringen. Det medfører risiko for, at it-driftsleverandøren ikke opfylder Bane-

danmarks it-sikkerhedsmæssige behov. Banedanmark har oplyst, at de efter revisio-

nen har forholdt sig til revisorerklæringen og har taget stilling hertil i risikovurderingen.

TRANSPORT- OG

BOLIGMINISTERIET

BANEDANMARK

Banedanmarks SAP-

system

SAP er et økonomi- og pro-

duktionsstyringssystem, som

Banedanmark anvender til fx

ordrebestilling/indkøb, lager-

styring, anlægsstyring, tidsre-

gistrering, rejseafregning, HR

samt budget og regnskab.

SAP har et rollekatalog med

såkaldte roller i systemet (fx

bogholder og kasserer). Til

hver rolle er der tildelt bestem-

te rettigheder i systemet.

Hvis en bruger har forskellige

roller, har brugeren også en

række forskellige rettigheder.

Dermed kan der være tale om

konfliktende rettigheder, hvor-

med det er muligt at omgå

funktionsadskillelse.

6 moduler i SAP

Der er 6 moduler i Banedan-

marks SAP-system:

•

MM (indkøb)

FI (økonomi)

HCM (HR)

Projektstyring/anlæg (PS)

PM (vedligehold)

SAP Basis.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

| Principielle og tværgående revisionssager

JUSTITSMINISTERIET

DIREKTORATET FOR

KRIMINALFORSORGEN

Utilstrækkelig it-sikkerhed i Navision Stat hos Direktoratet for Kriminal-

forsorgen

Navision Stat hos styrel-

ser under Justitsministe-

riet

34. Der har i 2019 været en række væsentlige mangler i it-sikkerheden i regnskabssy-

stemet Navision Stat hos Direktoratet for Kriminalforsorgen. Det gælder særligt mang-

ler i logningen af privilegerede rettigheder (det højeste niveau af rettigheder). Konse-

kvensen er, at der i størstedelen af regnskabsåret 2019 har været risiko for, at sikker-

hedsforanstaltninger har kunnet omgås, uden at det kunne opdages, hvilket har øget

risikoen for besvigelser og fejl i regnskabet.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har efter revisionen iværksat en række tiltag med

henblik på at rette op på manglerne.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har haft 3 medarbejdere (superbrugere), der ud fra

et arbejdsbetinget behov har fået tildelt privilegerede rettigheder i systemet (Navision

Stat-applikationen). De kan dermed bl.a. omgå kontrollerne i systemet (fx funktions-

adskillelse). Som en sikkerhedsforanstaltning er der en såkaldt superlog, der logger

alt, hvad superbrugerne foretager sig i systemet. Revisionen har vist, at de 3 superbru-

gere har deaktiveret superloggen, når de har tilgået Navision Stat, da arbejdet som su-

perbruger ifølge direktoratet ikke kunne gennemføres, når en anden superbruger var

logget på Navision Stat, og superloggen var aktiveret. Det bør ikke være muligt at de-

aktivere superloggen. Konsekvensen er, at det ikke er muligt at opdage, hvis de 3 su-

perbrugere har foretaget uautoriserede handlinger i systemet. Risikoen øges af, at de

3 superbrugere har dybdegående forretningskendskab og kendskab til systemet.

Desuden har de 3 superbrugere privilegerede rettigheder til systemets database. Ret-

tighederne giver mulighed for at foretage alle handlinger i systemet og systemets da-

tabase uden begrænsninger (fx ændre i stamdata, herunder bl.a. kontonummer og be-

løb). Da superbrugere samtidig har mulighed for at ændre og slette i databaseloggen,

kan de foretage uautoriserede handlinger, uden at det kan opdages.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har efter revisionen nedbragt antallet af superbru-

gere i Navision Stat og databasen til 2 og har sikret, at superloggen i Navision Stat ikke

længere kan slås fra. Desuden gennemgår direktoratet regelmæssigt lograpporter fra

superloggen. Derudover arbejder direktoratet på en løsning, hvor superbrugerne ikke

længere har behov for adgang til databasen.

Endvidere har der været mangler i Direktoratet for Kriminalforsorgens styring af it-sik-

kerheden hos den it-leverandør, som drifter Navision Stat for direktoratet. Fx har di-

rektoratet ikke kontrolleret, hvilke og hvor mange medarbejdere hos leverandøren der

har privilegerede rettigheder til systemet og systemets database, og som dermed har

adgang til at ændre alle data. Direktoratet har efter revisionen rettet op på dette.

Samtidig har Direktoratet for Kriminalforsorgen ikke sikret, at leverandøren foretager

en tilstrækkelig logning i databasen, som svarer til det, der er aftalt i kontrakten med

leverandøren. Desuden har direktoratet ikke sikret, at databaseloggen er beskyttet

mod ændring og sletning. Konsekvensen er, at det ikke kan opdages, hvis leverandø-

rens medarbejdere foretager uautoriserede handlinger i databasen. Direktoratet er

i gang med at gennemgå aftalen med leverandøren med henblik på at rette op på

manglerne.

Styrelserne under Justitsmini-

steriet (herunder Direktoratet

for Kriminalforsorgen og Dom-

stolsstyrelsen) er ikke tilsluttet

den fællesstatslige Navision

Stat-løsning hos Økonomisty-

relsen og Statens Administra-

tion. De har derfor selv ansva-

ret for drift og udvikling af Na-

vision Stat, hvilket de har out-

sourcet til en privat it-leveran-

dør.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

Principielle og tværgående revisionssager |

Derudover har Direktoratet for Kriminalforsorgen ikke testet den tekniske bered-

skabsplan sammen med leverandøren. Direktoratet har heller ikke fulgt op på, om

leverandøren foretager tilstrækkelig backup og genetableringstest af databasen.

Konsekvensen er, at der er risiko for, at Navision Stat, herunder det forretningskriti-

ske modul KØLS, ikke kan genetableres inden for en acceptabel tid, hvis der opstår

nedbrud. Direktoratet er ved at rette op på dette.

Endelig har Direktoratet for Kriminalforsorgen ikke udarbejdet en dækkende risiko-

vurdering af Navision Stat. Risikovurderingen omfatter kun KØLS og ikke Navision

Stat, selv om KØLS er afhængigt af Navision Stat. Hvis der opstår nedbrud i Navision

Stat, vil KØLS derfor heller ikke være tilgængeligt. Direktoratet har oplyst, at direkto-

ratet ved den kommende risikovurdering vil tage højde for dette.

Utilstrækkelig it-sikkerhed i Navision Stat hos Domstolsstyrelsen

KØLS

KØLS (Klient-, Økonomi- og

LønSystem) er et integreret

modul i Navision Stat. KØLS

bruges til at håndtere de ind-

sattes økonomi og lønudbeta-

linger, herunder uddannelses-

og beskæftigelsesaktiviteter,

samt arten af de aktiviteter,

som gennemføres af de ind-

satte.

35. Der er væsentlige mangler i it-sikkerheden i regnskabssystemet Navision Stat hos

Domstolsstyrelsen – særligt for så vidt angår styrelsens styring af it-sikkerhed hos it-

leverandøren. Konsekvensen er, at der potentielt er risiko for svig og fejl i ministeriets

regnskab. Rigsrevisionen finder, at Domstolsstyrelsen snarest skal rette op på mang-

lerne.

Domstolsstyrelsen har bl.a. ikke kendskab til, om den it-leverandør, der drifter Navi-

sion Stat for Domstolsstyrelsen, opfylder det aftalte it-sikkerhedsniveau. Det skyldes,

at styrelsen ikke har indhentet en revisorerklæring om leverandørens it-miljø. Det be-

tyder, at styrelsen ikke er bekendt med eventuelle mangler i leverandørens it-miljø.

Desuden har Domstolsstyrelsen ikke regelmæssigt gennemgået loggen for Navision

Stat. Dette mindsker muligheden for, at styrelsen kan opdage fejl og tilsigtede eller

utilsigtede handlinger.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har fortsat en utilstræk-

kelig kontrol med udbetaling af tilskud

JUSTITSMINISTERIET

DOMSTOLSSTYRELSEN

36. Rigsrevisionen rapporterede i 2018, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-

ring havde udbetalt for store tilskud, fordi der var sagsbehandlingsfejl i 30 % af udbe-

talingerne. Beskæftigelsesministeriet iværksatte i forlængelse heraf en række initiati-

ver for at forbedre kontrollen med udbetalinger af tilskud. Vi har i vores revision fulgt

op på, om styrelsen har reduceret mængden af fejl ved udbetalinger af tilskud. Rigsre-

visionen konstaterer, at styrelsen fortsat ikke har en tilstrækkelig kontrol med udbeta-

linger af tilskud. Konsekvensen er, at styrelsen udbetaler for meget i tilskud og har ud-

betalt tilskud uden at have dokumentation for, at modtageren var berettiget til tilskud-

det. Rigsrevisionen finder på den baggrund, at tilskudsadministrationen hos Styrelsen

for Arbejdsmarked og Rekruttering fortsat er utilstrækkelig. Rigsrevisionen finder det

utilfredsstillende, at Beskæftigelsesministeriets utilstrækkelige kontrol har medført,

at der fejlagtigt er udbetalt tilskud, og at statsregnskabet dermed indeholder for høje

udgifter i 2019.

BESKÆFTIGELSES-

MINISTERIET

STYRELSEN FOR

ARBEJDSMARKED OG

REKRUTTERING

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

| Principielle og tværgående revisionssager

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering administrerer og udbetaler en bred vif-

te af tilskud til bl.a. kommuner og regioner. Styrelsen udbetalte 491 mio. kr. til afslutte-

de tilskudsprojekter i 2019. Det er fx tilskud til projekter, der skal nedbringe sygefra-

vær på offentlige arbejdspladser, tilskud til at forbedre kommunernes inddragelse af

borgeren i ressourceforløb og fleksjob samt tilskud til at integrere og fastholde perso-

ner med handicap på arbejdsmarkedet. Når projekterne er afsluttet, skal tilskudsmod-

tagerne dokumentere, at de er berettigede til at modtage tilskuddet. Styrelsen skal

vurdere, om tilskudsmodtagerne har gennemført de aktiviteter, de har fået tilskud til,

og om de er berettigede til at få hele tilskuddet udbetalt.

Rigsrevisionen har estimeret, at der er fejl i 13 % af de 1.210 afsluttede sager i 2019.

Estimatet er baseret på vores gennemgang af 96 sager. Fejlene består i, at Styrelsen

for Arbejdsmarked og Rekruttering har udbetalt mere, end tilskudsmodtageren var

berettiget til, og at der er udbetalt tilskud på baggrund af manglende eller mangelfuld

dokumentation. Vi har set eksempler på, at styrelsen har udbetalt tilskud, på trods af

at det på udbetalingstidspunktet er uklart, om tilskudsmodtageren er berettiget til til-

skuddet. Vi har også set et eksempel på, at styrelsen har udbetalt tilskud, uden at der

foreligger et regnskab fra tilskudsmodtageren, og at der er udbetalt tilskud uden kon-

trol af, om tilskuddet er anvendt inden for den fastsatte tilskudsperiode.

4.2. Usikkerheder, der påvirker statens status

37. Statens status viser aktiver, som staten ejer, og gæld, som staten skylder ultimo

2019, herunder statens egenkapital. Statusposterne udgør dermed balancesiden af

statsregnskabet.

Beretningen indeholder én sag, hvor Rigsrevisionen kritiserer Udviklings- og Forenk-

lingsstyrelsens forretningsgange og processer for den regnskabsmæssige håndte-

ring af anlæg. Det medfører fejl i regnskabet og usikkerhed om værdiansættelsen af

styrelsens anlæg.

Beretningen indeholder desuden 3 sager, hvor Rigsrevisionen gør opmærksom på

den usikkerhed, der knytter sig til værdiansættelsen af ejendomme og fremtidige for-

pligtelser. Posterne på statens status kan ikke altid opgøres præcist, fordi værdian-

sættelsen bygger på et skøn over værdien. De 3 sager er dermed ikke udtryk for kri-

tik af opgørelsesmetoderne, men er med i beretningen for at gøre opmærksom på, at

opgørelsen af statens balance omfatter skønsmæssige og dermed usikre værdian-

sættelser.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

Principielle og tværgående revisionssager |

Fejl og usikkerheder vedrørende værdiansættelsen af Udviklings- og

Forenklingsstyrelsens anlæg

38. Rigsrevisionen vurderer, at Udviklings- og Forenklingsstyrelsens forretningsgange

og processer for den regnskabsmæssige håndtering af anlæg er utilstrækkelige. Rigs-

revisionen kan konstatere, at der er fejl i den regnskabsmæssige håndtering af en ræk-

ke anlæg, og at dokumentationen for værdiansættelsen af mange anlæg ikke er til-

strækkelig. Styrelsens anlæg har en regnskabsmæssig værdi på 1,9 mia. kr. De fejl og

usikkerheder, som Rigsrevisionen har konstateret, er ikke så væsentlige, at Rigsrevi-

sionen tager et forbehold.

Rigsrevisionen har tidligere kritiseret Skatteministeriets håndtering af de aktiver, som

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen siden 2019 har haft ansvaret for at håndtere. Rigs-

revisionen konstaterer, at styrelsen ultimo 2019 har indført en anlægskontrol, der skal

sikre, at styrelsens anlæg bliver værdiansat korrekt. Rigsrevisionen vurderer dog sam-

tidig, at værdiansættelsen af styrelsens anlæg fortsat er forbundet med usikkerhed og

medfører fejl i regnskabet.

I efteråret 2019 gennemgik vi 10 anlæg og konstaterede en eller flere fejl i den regn-

skabsmæssige håndtering af alle 10 anlæg. Vi gjorde Udviklings- og Forenklingssty-

relsen opmærksom på fejlene og bad dem om at rette dem inden årsafslutningen for

2019. Vores opfølgning i foråret 2020 viste, at fejlene på 7 ud af de 10 anlæg stadig ik-

ke var rettet, og at fejl for 8,4 mio. kr. udestår. Fx betyder en fejl vedrørende anlægs-

løn, som ikke er overflyttet til det færdige anlæg, at der i regnskabet for 2019 mangler

afskrivninger for 0,8 mio. kr., og at styrelsens udgifter er 5 mio. kr. for høje i 2019.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har i sit anlægskartotek 24 anlæg til en samlet

værdi af 89,2 mio. kr. Anlæggene er anført som anlæg under udvikling, men der har ik-

ke været bevægelser i perioden august 2019 - marts 2020. Styrelsen har i forbindelse

med anlægskontrollen i 2019 konstateret, at 4 af disse anlæg til en samlet værdi af

32,6 mio. kr. burde have været idriftsat i 2019 eller tidligere, hvilket endnu ikke er sket

pr. 31. marts 2020. For 8 af anlæggene til en samlet værdi af 19,2 mio. kr. har styrelsen

i forbindelse med anlægskontrollen ikke afklaret, om anlæggene burde have været ak-

tiveret.

Rigsrevisionen konstaterer, at anlæg under udvikling i flere tilfælde først bliver aktive-

ret et år eller senere efter, at de er taget i brug. Når Udviklings- og Forenklingsstyrel-

sen retter fejl, nedskriver styrelsen anlæggets værdi, så værdien er korrekt på fejlret-

ningstidspunktet. Selv om afskrivningen er påbegyndt for sent, fastholder styrelsen

den normale afskrivningsperiode fremadrettet, og dermed bliver de årlige afskriv-

ningsbeløb for små, og afskrivningsperioden for lang. Vi er bekendt med 16 anlæg,

som burde have været aktiveret i 2017 og 2018, men som først er aktiveret i 2019. Der-

udover har vi identificeret 5 anlæg, som burde have været aktiveret i 2019.

Skatteministeriet har i forbindelse med overflytningen af anlægsaktiver fra det gam-

le SKAT til Udviklings- og Forenklingsstyrelsen i 2019 overflyttet saldiene i balancen,

men ikke de underliggende posteringer. Rigsrevisionen har gentagne gange under re-

visionen efterspurgt den underliggende dokumentation, herunder det kontrakt- og af-

talegrundlag, der danner udgangspunkt for anlæggenes værdi. Regnskabsmedarbej-

derne i styrelsen har i flere tilfælde ikke kunnet finde dokumentationen.

SKATTEMINISTERIET

UDVIKLINGS- OG

FORENKLINGSSTYRELSEN

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

| Principielle og tværgående revisionssager

Revisionen har endvidere vist en række andre fejl og mangler, bl.a.:

•

Styrelsen har ved årsafslutningen ikke bogført anlægsudgifter for i alt 41 mio. kr.

Styrelsen har ved en fejl aktiveret årlige udgifter vedrørende it-licenser for i alt 1,7

mio. kr.

Styrelsen har først i 2020 bogført en nedskrivning på 5,4 mio. kr. på et immaterielt

anlæg, som burde været nedskrevet i 2019. Nedskrivningen skyldes, at en funktio-

nalitet i et it-projekt ikke er leveret af leverandøren som aftalt. Styrelsen har oplyst,

at styrelsen ultimo 2019 indgik en mundtlig aftale med leverandøren om godtgørel-

se. Vi konstaterer, at der i maj 2020 stadig ikke foreligger en skriftlig aftale, hvilket

vi finder, at der burde i lyset af beløbets størrelse.

TRANSPORT- OG

BOLIGMINISTERIET

BYGNINGSSTYRELSEN

Usikkerhed om Forsvarsministeriets eventualforpligtelse til at betale

erstatninger for skader

Eventualforpligtelse

En eventualforpligtelse kan

være en forpligtelse, som sta-

ten kan have pådraget sig som

følge af tidligere begivenheder,

men hvor forpligtelsen først

kan bekræftes af en eller flere

usikre fremtidige hændelser.

En eventualforpligtelse kan

også være en eksisterende

forpligtelse, hvor det ikke er

sandsynligt, at den bliver reel,

eller hvor der er usikkerhed

om forpligtelsens økonomiske

omfang, så den ikke med rime-

lighed kan opgøres og indreg-

nes i regnskabet.

39. Forsvaret har en eventualforpligtelse på 590,7 mio. kr., der skal dække eventuelle

erstatninger for skader, som udsendte medarbejdere har pådraget sig i forbindelse

med internationale operationer, herunder særligt PTSD (posttraumatiske belastnings-

reaktioner). Eventualforpligtelsen omfatter både 89 anmeldte, men endnu ikke afgjor-

te sager ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og mulige merudgifter til sager, som

allerede er anerkendt ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Sagernes udfald og

eventuelle erstatningsbeløb er derfor behæftet med usikkerhed.

Forsvaret har beregnet eventualforpligtelsen på de 590,7 mio. kr. ud fra de forudgåen-

de års erfaringer. Forsvaret har i eventualforpligtelsen ikke medtaget eventuelle frem-

tidige udgifter til de anmeldte sager, som Forsvaret ikke forventer bliver anerkendt

som en arbejdsskade.

Rigsrevisionen ønsker at gøre opmærksom på, at der er usikkerhed om eventualfor-

pligtelsens størrelse, idet sagernes udfald og eventuelle erstatningsbeløb er behæfte-

de med usikkerhed. Eventualforpligtelsens størrelse er baseret på skøn og historik.

Rigsrevisionen konstaterer, at Forsvarets forpligtelser vedrørende arbejdsskader er

stigende. Forsvaret forventer, at der også i de kommende år vil komme betragtelige

udgifter til nye anmeldelser af skader som følge af internationale operationer. For-

svarsministeriet har oplyst, at der i de seneste år er anmeldt ca. 125 sager årligt, og

Forsvaret har p.t. ikke grundlag for at forvente en afvigelse fra denne tendens. Forsva-

ret følger udviklingen og opdaterer kvartalsvist forpligtelserne hertil.

Usikkerheder i værdiansættelsen af Transport- og Boligministeriets

ejendomsportefølje

FORSVARSMINISTERIET

40. Bygningsstyrelsens samlede ejendomsportefølje er optaget under materielle an-

lægsaktiver i statsregnskabet til en værdi af 48,6 mia. kr. Styrelsen har i sin årsrapport

redegjort for, at der er usikkerheder knyttet til værdiansættelsen af ejendomsporte-

føljen, fordi den er baseret på skøn. Styrelsen har igangsat et arbejde med at justere

huslejeordningen, hvor både værdiansættelsesprincipper og vurderingsprocesser vil

blive adresseret. Styrelsen forventer at implementere den nye huslejeordning i 2020.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

Principielle og tværgående revisionssager |

Usikkerheder i værdiansættelsen af hensættelser til alment bolig-

byggeri

41. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har nettohensættelser i statsregnskabet på

3 mia. kr., der skal anvendes til at støtte boligbyggeri og byfornyelse. Styrelsen har

i sin årsrapport redegjort for, at hensættelserne er behæftet med betydelige usik-

kerheder, fordi forudsætningerne for at opgøre hensættelserne er baseret på skøn

og bl.a. sker på baggrund af udviklingen i priser og rente.

TRANSPORT- OG

BOLIGMINISTERIET

TRAFIK-, BYGGE- OG

BOLIGSTYRELSEN

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

| Sager fra tidligere beretninger, vi afslutter

5. Sager fra tidligere

beretninger, vi afslutter

42. Rigsrevisionen vurderer, at virksomhederne har løst de problemer, vi har peget på

i tidligere beretninger om revisionen af statsregnskabet. På den baggrund vurderer vi,

at nedenstående 9 sager kan afsluttes.

Bilag 2 giver et samlet overblik over de sager, vi følger fra tidligere beretninger om re-

visionen af statsregnskabet.

Udbetaling Danmarks regnskab for ordninger overdraget fra Statens

Administration stemmer overens med statsregnskabet

Statsregnskabets oplys-

ning om ordninger, der

administreres af Udbeta-

ling Danmark

Udbetaling Danmark udarbej-

der hvert år ordningsregnska-

ber for de statslige ordninger,

som Udbetaling Danmark ad-

ministrerer. Statsregnskabets

oplysninger om ordningerne er

baseret på ordningsregnska-

berne. Udbetaling Danmarks

revisor reviderer ordnings-

regnskaberne, jf. lov om Udbe-

taling Danmark.

43. Vi har fulgt op på en sag fra 2016, hvor vi konstaterede en række svagheder i ad-

ministrationen af de statslige ordninger, der i 2016 blev overdraget til Udbetaling Dan-

mark. Svaghederne vedrørte bl.a. manglende afstemninger mellem fagsystemer og

økonomisystemer og mangelfuld opfølgning på udlån og tilgodehavender. Desuden

var visse af de it-systemer, der blev anvendt til administration af ordningerne, foræl-

dede, og der var svagheder i it-sikkerheden. Sagen er senest omtalt i notat til Stats-

revisorerne af 12. januar 2018 om revisionen af statsregnskabet for 2016, pkt. 9.

Der er for de væsentligste af de berørte ordninger overensstemmelse mellem det

regnskab, der er aflagt af Udbetaling Danmark for 2019, og det, der fremgår af stats-

regnskabet. Der er ikke nogen væsentlige bemærkninger (påtegning på regnskabet

og protokollater) fra Udbetaling Danmarks revisor på de væsentligste berørte ordnin-

ger.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Skatteministeriet har forbedret funktionsadskillelsen for faktura-

godkendelse i SAP Intern

44. Vi har fulgt op på en it-revision om utilstrækkelig funktionsadskillelse for faktura-

godkendelse i regnskabssystemet SAP Intern hos Skatteministeriet. Sagen er senest

omtalt i notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018 om beretning om revisionen

af statsregnskabet for 2017, pkt. 12.

Revisionen har vist, at Skatteministeriet nu har rettet den systematiske fejl i det work-

flow, som skal sikre funktionsadskillelse i SAP Intern og understøtte forretningsgange

for fakturagodkendelse på ministeriets område. Dermed har ministeriet implemente-

ret funktionsadskillelse i workflowet for fakturagodkendelse.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

Sager fra tidligere beretninger, vi afslutter |

Skatteministeriet har fjernet usikkerheden på momsindtægterne fra

One Stop Moms

45. Vi har fulgt op på en sag fra 2017 om Skatteministeriets system One Stop Moms

for afregning af moms med andre EU-lande, hvor vi konstaterede, at der var usikker-

hed om indtægten, og hvor vi kritiserede, at ministeriet ikke havde en funktionalitet til

rykning. Sagen er omtalt i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2017, pkt.

116.

Skattestyrelsen har arbejdet med de regnskabsmæssige afstemninger for at få af-

dækket fejl i forbindelse med indberetning og afregning med de øvrige EU-lande.

Arbejdet har resulteret i, at der ikke længere er usikkerhed om momsindtægterne

fra One Stop Moms. Styrelsen håndterer posterne i en midlertidig systemløsning,

hvor manuel rykning er mulig, indtil posterne kan overflyttes til PSRM.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Politiet kan specificere tilgodehavender

46. Vi har fulgt op på en sag fra 2017 om specifikation af politiets tilgodehavender.

Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018 om beret-

ning om revisionen af statsregnskabet for 2017, pkt. 14.

Politiet har etableret en løsning, så politiets tilgodehavender kan specificeres med

hensyn til bl.a. alder, type og politikreds. Det betyder, at politiet nu har mulighed for

at vurdere, om der er tilgodehavender af ældre dato, som burde være opkrævet el-

ler afskrevet. Dermed har politiet også bedre sikkerhed for, at tilgodehavender er

opgjort korrekt.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Forsvarsministeriet har fået klarlagt regnskabsreglerne om periodise-

ring på ministeriets område

47. Vi har fulgt op på en sag fra 2018, hvor Forsvarsministeriet havde omgået statens

regnskabsregler ved at indregne udgifter i regnskabet for 2018, der vedrørte eftersyn

af helikoptere i 2019. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 27. novem-

ber 2019 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2018, pkt. 7.

Forsvarsministeriet har været i dialog med Moderniseringsstyrelsen (nu Økonomisty-

relsen) for at få klarlagt regnskabsreglerne om periodisering på Forsvarsministeriets

område. Styrelsen har på den baggrund konkluderet, at ministeriet ikke havde hånd-

teret betalingen af en regning for vedligeholdelse af helikoptere korrekt. Betalingen

burde enten være periodiseret til 2019 eller være bogført på Forsvarets særlige konti

for forskudsbetalinger i henhold til tekstanmærkning nr. 3.

Forsvarsministeriet har aftalt med Økonomistyrelsen, at ministeriet fremadrettet vil

anvende én af de 2 ovennævnte muligheder.

Forsvarsministeriet har oplyst, at ministeriet efter sagen har haft et øget fokus på at

sikre en korrekt regnskabsmæssig håndtering af lignende sager.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

| Sager fra tidligere beretninger, vi afslutter

Beskæftigelsesministeriet har forbedret regnskabsaflæggelsen for

ordninger, der administreres af Udbetaling Danmark

48. Vi har fulgt op på en sag fra 2017, hvor vi fandt det kritisabelt, at vi ikke kunne fast-

slå, om udgifterne i statsregnskabet til ordninger, der administreres af Udbetaling

Danmark, var rigtige, fordi Beskæftigelsesministeriet ikke havde sikret en tilstrække-

lig sammenhæng mellem statsregnskabet og Udbetaling Danmarks årsrapport. Sagen

er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 27. november 2019 om beretning om re-

visionen af statsregnskabet for 2018, pkt. 14.

Vores opfølgning har vist, at Beskæftigelsesministeriet og Udbetaling Danmark har

forbedret regnskabsaflæggelsen for ordningerne ved at skabe sammenhæng mellem

statsregnskabet og Udbetaling Danmarks årsrapport. Årsrapporten indeholder nu op-

lysninger om udgifternes størrelse og om, at de er opgjort efter statens regnskabsreg-

ler. Dermed er det muligt at afgøre, om udgifterne i statsregnskabet er rigtige. Vores

revision har vist, at udgifterne i statsregnskabet svarer til de reviderede udgifter i Ud-

betaling Danmarks årsrapport og derfor er rigtige.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Beskæftigelsesministeriet har fået Økonomistyrelsens tilslutning til at

bruge kasseprincip for indtægtsordninger

49. Vi har fulgt op en sag fra 2017, hvor vi fandt det utilfredsstillende, at Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering i strid med statens regnskabsregler anvendte et kas-

seprincip for indtægter fra arbejdsgiverne. På grund af anvendelsen af det forkerte

regnskabsprincip kunne vi ikke fastslå, om indtægterne i statsregnskabet reelt skulle

have været større, eller om staten har udgifter til tab vedrørende bidragsydere, der

ikke betaler det, de har pligt til. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af

27. november 2019 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2018, pkt. 13.

Beskæftigelsesministeriet modtager indtægter til finansiering af ATP-bidrag til mod-

tagere af dagpenge, barselsdagpenge, sygedagpenge og ressourceforløb under job-

afklaring. Indtægterne opkræves af ATP/Samlet Betaling på vegne af staten. Styrel-

sen for Arbejdsmarked og Rekruttering har registreret indtægter for i alt 561 mio. kr.

i 2019 på baggrund af et kasseprincip i stedet for et udgiftsprincip, der ville have vist

de finansieringsbidrag, som arbejdsgiverne er forpligtede til at betale, og som staten

har et retsligt krav på.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har oplyst, at styrelsen i samarbejds-

aftalen med ATP/Samlet Betaling ikke har sikret sig de nødvendige oplysninger til at

kunne opgøre indtægtskravet efter et udgiftsprincip. Hvis ATP/Samlet Betaling skal

give styrelsen disse oplysninger, skal samarbejdsaftalen ændres, og der skal etable-

res et nyt it-system, hvilket vil være forbundet med udgifter. Samtidig vurderer styrel-

sen, at forskellen mellem de 2 regnskabsprincipper på de opkrævede og modtagne

bidrag var på ca. 6 mio. kr. for 2018 og på ca. 2 mio. kr. for 2017.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

Sager fra tidligere beretninger, vi afslutter |

Økonomistyrelsen har på baggrund af ovenstående givet sin tilslutning til, at Beskæf-

tigelsesministeriet opgør indtægter fra arbejdsgivernes finansieringsbidrag til ATP-

bidrag for modtagere af dagpenge, barselsdagpenge, sygedagpenge og ressourcefor-

løbsydelse under jobafklaring ud fra de modtagne indbetalinger.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Social- og Indenrigsministeriet har implementeret nye forretningsgange

for tilskudsadministrationen

50. Vi har fulgt op på en sag fra 2018 om mangelfuld tilskudsadministration i Socialsty-

relsen. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 27. november 2019 om be-

retning om revisionen af statsregnskabet for 2018, pkt. 16.

Socialstyrelsen har i 2019 etableret nye forretningsgange og kontroller med udbetalin-

gen af statslige tilskudsmidler. Styrelsen har endvidere styrket det interne kontrolmil-

jø, herunder implementeret kontroller og rettigheder i det tilskudsadministrative it-sy-

stem, der sikrer den fornødne funktionsadskillelse.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Landbrugsstyrelsen har forbedret regnskabsforvaltningen

51. Vi har fulgt op på en sag fra 2017 om mangler i Landbrugsstyrelsens regnskabsfor-

valtning. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018 om

beretning om revisionen af statsregnskabet for 2017, pkt. 29.

Vores opfølgning har vist, at Landbrugsstyrelsen har foretaget de nødvendige afstem-

ninger i 2019 og kan redegøre for differencer mellem tilskudssystemet og regnskabs-

systemet. Styrelsen har også indført kvartalsvise afstemninger mellem regnskabssy-

stemet og sagsstyringssystemet Arasys for 2019. Endelig har styrelsen udredt fejlud-

ligninger, og mellemregningskonti kan afstemmes pr. 31. december 2019.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

| Metodisk tilgang

Bilag 1. Metodisk tilgang

Vi afgiver årlige erklæringer om statsregnskabet og paragrafregnska-

berne

Vi gennemfører hvert år finansiel revision og bevillingskontrol af årets statsregnskab.

Målet med revisionen er at udforme en erklæring om det samlede statsregnskab og

erklæringer om hver paragraf i regnskabet. Dog reviderer vi ikke statsregnskabets

§ 3. Folketinget.

Revisionen skal understøtte Statsrevisorernes arbejde med at gennemgå det årlige

statsregnskab og Folketingets beslutning om godkendelse af statsregnskabet.

Erklæringerne indeholder vores vurdering af, om:

•

statsregnskabet [eller paragrafregnskabet] i alle væsentlige henseender er rigtigt,

dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og statens regnskabs-

regler

staten [eller ministeriet] i alle væsentlige henseender har overholdt bevillingerne

og disponeringsreglerne.

Kriterierne for, om statsregnskabet er rigtigt, fremgår af bevillingslovene og statens

regnskabsregler, der bl.a. fastlægger, hvornår og hvordan indtægter, udgifter, aktiver

og passiver skal opgøres og indregnes. Bevillingerne er overholdt, når alle ministeriets

dispositioner har hjemmel i en bevillingslov og er anvendt inden for rammerne af be-

villingslovene og disponeringsreglerne.

Revisionen tager udgangspunkt i vores kendskab til ministerierne

Vi planlægger revisionen, så den er målrettet væsentlige og risikofyldte områder i

regnskabet. Planlægningen er baseret på, at vi har eller skaber os et godt kendskab

til virksomhederne på de enkelte ministerområder. Det omfatter, at vi er opmærksom-

me på eventuelle særlige vilkår og forhold, der kan påvirke virksomhedens evne til at

aflægge et rigtigt regnskab og overholde bevillingerne. Det kan fx være særlige bevil-

lingsregler og funktionsbetingelser, som virksomheden er underlagt. Det kan være

virksomhedens kontrolmiljø, herunder ledelsens overvågning af kontroller. Det kan og-

så være virksomhedens it-understøttelse, herunder omfanget af handlinger, der er au-

tomatiseret. Vi er løbende i dialog med virksomhederne for at få indsigt i forhold, der

kan være relevante for vores revision, og for at få indsigt i ledelsens risikobillede, ledel-

sens håndtering af risici og ledelsens håndtering af vores bemærkninger fra sidste års

revision.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

Metodisk tilgang |

Omfanget af revisionen afhænger af kontrolmiljøerne på minister-

området

Revisionerne bygger på gennemgang af dokumenter, der beskriver virksomhedernes

forretningsgange og dokumenterer virksomhedernes egne kontroller, interviews med

centrale medarbejdere, analyser og stikprøver, der kan afdække, om virksomheden i

praksis har hensigtsmæssige forretningsgange og kontroller.

Vi gennemfører den revision, der er nødvendig, for at vi kan opnå høj grad af sikkerhed

for, at der ikke forekommer væsentlig fejlinformation og væsentlige bevillingsafvigel-

ser. Vi tilpasser omfanget af revisionen og revisionshandlingerne efter, hvordan vi sy-

stematisk og effektivt kan opnå et tiltrækkeligt og egnet revisionsbevis for konklusio-

nen i erklæringen.

Omfanget af revisionen afhænger dermed af, om virksomhederne på ministerområdet

har etableret velfungerende regnskabssystemer og har pålidelige forretningsgange og

et stærkt kontrolmiljø. Vi undersøger og tester indledningsvis, om centrale kontroller

i virksomheden er effektive, og udvider revisionen med analyser, tests og andre sub-

stanshandlinger, indtil vi har opnået tiltrækkeligt revisionsbevis. Dermed stiger omfan-

get af revisionen, hvis virksomhedens kontroller er upålidelige, eller hvis virksomheden

ikke kan dokumentere egne kontroller.

Afslutningsvis gennemgår vi de delkonklusioner, fejlinformationer og bevillingsafvigel-

ser, som revisionen har afdækket. På den baggrund vurderer vi, om summen af fejlin-

formationer og bevillingsafvigelser er så væsentlige, at vi vil modificere konklusionen i

erklæringen, fx ved at tage et forbehold.

Vi sender hvert år en erklæring til ministeriet om de paragraffer i statsregnskabet, som

ministeriet har ansvaret for. Hvis der er modifikationer i en erklæring, vil vi altid gengi-

ve den i vores årlige beretning om revisionen af statsregnskabet for at orientere Stats-

revisorerne om væsentlige fejl og bevillingsoverskridelser. Beretningen omtaler endvi-

dere andre revisioner, som vi vil orientere Statsrevisorerne om, fordi de er principielle,

kritiske eller tværgående.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision.

Standarderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisio-

nen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grund-

læggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI

100-999).

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

| Metodisk tilgang

Revisionen af brugerstyring i lønsystemet

Tabellen nedenfor viser resultatet af revisionen af virksomheder eller lønfællesska-

bers brugerstyring i lønsystemet fordelt pr. ministerområde, jf. beretningens pkt.

28-31.

Justits-

ministeriet

3 ud af 4 udfører

ikke en korrekt

løbende kontrol.

1 ud af 4 udfører

ikke en korrekt

supplerende

kontrol.

0 ud af 4 har fejl

i oplysninger

om kontrollanten.

I 4 ud af 4

har brugeradmini-

stratorer adgang

til lønsystemet.

Kultur-

ministeriet

11 ud af 17 udfø-

rer ikke en korrekt

løbende kontrol.

7 ud af 17 udfører

ikke en korrekt

supplerende

kontrol.

3 ud af 17 har fejl

i oplysninger

om kontrollanten.

I 17 ud af 17

har brugeradmini-

stratorer adgang

til lønsystemet.

Uddannelses-

og Forsknings-

ministeriet

2 ud af 3 udfører

ikke en korrekt

løbende kontrol.

1 ud af 3 udfører

ikke en korrekt

supplerende

kontrol.

0 ud af 3 har fejl

i oplysninger

om kontrollanten.

I 3 ud af 3

har brugeradmini-

stratorer adgang

til lønsystemet.

Social-

og Indenrigs-

ministeriet

4 ud af 12 udfører

ikke en korrekt

løbende kontrol.

6 ud af 12 udfører

ikke en korrekt

supplerende

kontrol.

0 ud af 12 har fejl

i oplysninger

om kontrollanten.

I 9 ud af 12

har brugeradmini-

stratorer adgang

til lønsystemet.

Klima-, Energi-,

og Forsynings-

ministeriet

2 ud af 2 udfører

ikke en korrekt

løbende kontrol.

2 ud af 2 udfører

ikke en korrekt

supplerende

kontrol.

2 ud af 2 har fejl

i oplysninger

om kontrollanten.

I 2 ud af 2

har brugeradmini-

stratorer adgang

til lønsystemet.

Børne- og

Undervisnings-

ministeriet

3 ud af 8 udfører

ikke en korrekt

løbende kontrol.

6 ud af 8 udfører

ikke en korrekt

supplerende

kontrol.

0 ud af 8 har fejl

i oplysninger

om kontrollanten.

I 8 ud af 8

har brugeradmini-

stratorer adgang

til lønsystemet.

Note: Der indgår 3 universiteter på Uddannelses- og Forskningsministeriets område og 7 ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner (fx gymnasi-

er) på Børne- og Undervisningsministeriets område.

Kilde:

Rigsrevisionen.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

Sager, vi følger fra tidligere beretninger om revisionen af statsregnskabet |

Bilag 2. Sager, vi følger fra tidligere beretninger om

revisionen af statsregnskabet

Bilaget viser 15 sager, som Rigsrevisionen følger fra tidligere beretninger til Statsrevi-

sorerne om revisionen af statsregnskabet.

Vi skal følge sagerne, indtil ministerierne og virksomhederne har løst problemerne.

Beretningens kapitel 3 og 4 omtaler udviklingen i 3 sager, hvor vores opfølgning har

vist nye eller fortsatte problemer, som vi vil gøre Statsrevisorerne opmærksom på.

Beretningens kapitel 5 omtaler 9 sager, som vi vurderer kan afsluttes.

De øvrige 3 sager vil blive omtalt i en kommende beretning om revisionen af stats-

regnskabet, når vi enten finder, at sagen giver anledning til yderligere kritik, eller når

vi finder, at sagen kan afsluttes.

Forhold, der skal følges

§ 7. Finansministeriet

Svagheder i ordninger, der er overdraget

til Udbetaling Danmark

Sagens omtale

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Bemærkning

Rigsrevisionen vurderer, at

sagen kan afsluttes.

statsregnskabet for 2016, pkt. 29-31.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 9.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2019, pkt.43.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Finansministeriets logning i Navision Stat

statsregnskabet for 2018, pkt. 35.

•

Notat til Statsrevisorerne af 27. november 2019,

pkt. 19.

§ 9. Skatteministeriet

SKATs funktionsadskillelse for faktura-

godkendelse

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

statsregnskabet for 2017, pkt. 33.

•

Notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018,

pkt. 12.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2019, pkt. 44.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Rigsrevisionen vurderer, at

sagen kan afsluttes.

§ 11. Justitsministeriet

Specifikation af tilgodehavender

statsregnskabet for 2017, pkt. 38.

•

Notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018,

pkt. 14.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2019, pkt. 46.

Rigsrevisionen vurderer, at

sagen kan afsluttes.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

| Sager, vi følger fra tidligere beretninger om revisionen af statsregnskabet

Forhold, der skal følges

§ 12. Forsvarsministeriet

Forsvarskommandoens udgiftsbaserede

bevillingsregnskab

Sagens omtale

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Bemærkning

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

statsregnskabet for 2013, pkt. 142.

•

Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015,

pkt. 52.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Forsvarsministeriets periodisering

statsregnskabet for 2018, pkt. 21.

•

Notat til Statsrevisorerne af 27. november 2019,

pkt. 7.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2019, pkt. 47.

§ 15. Social- og Indenrigsministeriet

Børne- og Socialministeriets tilskuds-

administration

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Rigsrevisionen vurderer, at

sagen kan afsluttes.

statsregnskabet for 2018, pkt. 32.

•

Notat til Statsrevisorerne af 27. november 2019,

pkt. 16.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2019, pkt. 50.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Rigsrevisionen vurderer, at

sagen kan afsluttes.

§ 17. Beskæftigelsesministeriet

Arbejdstilsynets forvaltning af tilskud

til branchemiljørådene var mangelfuld

statsregnskabet for 2014, pkt. 153.

•

Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015,

pkt. 44.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

•

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Indregning af udgifter efter statens

regnskabsprincipper

statsregnskabet for 2017, pkt. 55.

Notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018,

pkt. 22.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2018, pkt. 29.

Notat til Statsrevisorerne af 27. november 2019,

pkt. 14.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2019, pkt. 48.

statsregnskabet for 2017, pkt. 56.

Notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018,

pkt. 23.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2018, pkt. 28.

Notat til Statsrevisorerne af 27. november 2019,

pkt. 13.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2019, pkt. 49.

Rigsrevisionen vurderer, at

sagen kan afsluttes.

Regnskabsprincip for 2 indtægts-

ordninger

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

•

Rigsrevisionen vurderer, at

sagen kan afsluttes.

Beskæftigelsesministeriets kontrol med

udbetaling af refusion til kommuner

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Rigsrevisionen vil følge sagen.

statsregnskabet for 2018, pkt. 33.

•

Notat til Statsrevisorerne af 27. november 2019,

pkt. 17.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2019, pkt. 32.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

Sager, vi følger fra tidligere beretninger om revisionen af statsregnskabet |

Forhold, der skal følges

§ 24. Miljø- og Fødevareministeriet

Landbrugsstyrelsens regnskabsforvaltning

Sagens omtale

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Bemærkning

Rigsrevisionen vurderer, at

sagen kan afsluttes.

statsregnskabet for 2017, pkt. 69.

•

Notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018,

pkt. 29.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2019, pkt. 51.

§ 38. Skatter og afgifter

SKATs regnskabsforvaltning vedrørende

§ 38

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

•

Rigsrevisionen vil følge sagen.

•

statsregnskabet for 2013, pkt. 115-116.

Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015,

pkt. 39.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2014, pkt. 106.

Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015,

pkt. 21.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2015, pkt. 88-91.

Notat til Statsrevisorerne af 17. januar 2017,

pkt. 18-22.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2016, pkt. 122-126 og

pkt. 140.

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 44.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2017, pkt. 78-82.

Notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018,

pkt. 33.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2018, pkt. 10-17.

Notat til Statsrevisorerne af 27. november 2019,

pkt. 5.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2019, pkt. 9-18.

Rigsrevisionen vurderer, at

sagen kan afsluttes.

SKATs system for afregning af moms

med andre EU-lande

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2017, pkt. 116.

•

Notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018,

pkt. 43.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2019, pkt. 45.

•

Skatteministeriets værdiansættelse af

statens restancer

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Rigsrevisionen vil følge sagen.

statsregnskabet for 2018, pkt. 37.

•

Notat til Statsrevisorerne af 27. november 2019,

pkt. 20.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2019, pkt. 11-14.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 402: Rigsrevisionens beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019

| Ordliste

Bilag 3. Ordliste

Bevilling

Ministerierne skal have en bevilling, før de må afholde udgifter og opkræve indtægter eller disponere,

så det giver tilgang eller afgang af aktiver eller passiver. Folketinget giver ministerierne bevilling via be-

villingslovene.

Bevillingslovene består af finansloven, der indeholder bevillinger for et finansår, og tillægsbevillingslo-

ven, der ophøjer årets aktstykker til lov og dermed indeholder ændringer til bevillingerne efter finanslo-

vens vedtagelse. Bevillingslovene kan også omfatte en eventuel midlertidig bevillingslov.

Ministerierne skal anvende deres bevilling i overensstemmelse med de forudsætninger, den er givet

under. Bevillingsbegrebet har baggrund i grundlovens § 46 og § 47, stk. 2.

Bevillingsafvigelse

Der er tale om en bevillingsafvigelse, hvis ministeriet ikke overholder bevillingerne og disponeringsreg-

lerne. Bevillingsafvigelser omfatter dispositioner, der mangler den nødvendige forudgående bevilling,

beløbsmæssige overskridelser og andre brud på disponeringsreglerne.

Ved en bevillingskontrol vurderer vi, om ministeriet har overholdt bevillingerne og disponeringsregler-

ne, dvs. om ministeriet har disponeret i overensstemmelse med de rammer, som Folketinget har vedta-

get.

Summen af statens drifts-, anlægs- og udlånssaldo betegnes DAU-saldoen. Saldoen viser forskellen

mellem de samlede udgifter og indtægter på finanslovens §§ 1-38 og kan betegnes som statens drifts-

resultat.

Disponeringsreglerne er rammer for, hvordan ministerierne kan anvende de bevillinger, de har fået på

bevillingslovene. Reglerne fremgår først og fremmest af Finansministeriets budgetvejledning, der både

indeholder generelle regler og mere specifikke regler for de enkelte bevillingstyper. Herudover kan der

være fastsat særlige bevillingsbestemmelser i årets finanslov eller i aktstykker, der indebærer, at bud-

getvejledningen fraviges.

Erklæringen indeholder Rigsrevisionens vurdering af statens eller et ministerområdes regnskab. Stan-

dardkonklusionen er:

•

at regnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bevil-

Bevillingskontrol

DAU-saldoen

Disponeringsreglerne

Erklæring

lingslovene og statens regnskabsregler

•

at staten/ministeriet i alle væsentlige henseender har overholdt bevillingerne og disponeringsreg-

lerne.

Vi tager forbehold for standardkonklusionen, hvis vi vurderer, at der er væsentlige fejl og mangler. Er-

klæringen vil indeholde en fremhævelse, hvis vi vil gøre læseren opmærksom på forhold, der ikke påvir-

ker vores konklusion. Erklæringen kan endvidere bestå af en udtalelse om resultaterne af vores juri-

disk-kritiske revision eller vores forvaltningsrevision.

Fejl

Der er tale om en fejl, hvis en oplysning i regnskabet ikke er opgjort og indregnet i overensstemmelse

med regnskabsreglerne. Vi opgør fejlen som forskellen mellem det beløb, der fremgår, og det beløb,

der burde fremgå, hvis posten var i overensstemmelse med reglerne. Vi betragter det også som en fejl,

hvis en post ikke er klassificeret eller præsenteret i overensstemmelse med reglerne.

Ved en finansiel revision vurderer vi, om de oplysninger, som ministeriet har givet i regnskabet, er rig-

tige, dvs. vi vurderer, om ministeriet har udarbejdet regnskabet i overensstemmelse med regnskabs-,

bevillings- og disponeringsreglerne.

Vi tager forbehold for konklusionen i erklæringen, hvis vi finder væsentlige fejl og mangler. Et forbehold

er dermed en undtagelse fra erklæringens konklusion om, at regnskabet er rigtigt, og at bevillingerne er

overholdt.

Der er tale om usikkerhed, hvis der er bogført et beløb i regnskabet, uden at der er sikkerhed for belø-

bets størrelse eller forekomst.

Finansiel revision

Forbehold

Usikkerhed