Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 36
Offentligt
2094119_0001.png
PLESI’.JER
NOTAT
OM DEN AFGIFSMÆSSIGE BEHANDLING AF PLANTEBASEREDE KAKAODRIKKE
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 36: Notat og præsentation fra Plantebranchens foretræde for udvalget den 24. oktober 2019 om chokoladeafgiften
2094119_0002.png
PLESF\JER
NOTAT
OM DEN AÆIFSMÆSSIGE BEHANDLING AF PLANTEBASEREDE KAKAODRIKKE
i
RESUMÉ
På foranledning af Plantebranchen (brancheforeningen for plantebaserede fødevarer) har vi foretaget en
juridisk vurdering af, hvorledes plantebaserede kakaodrikke skal afgiftsberigtiges i henhold til chokoladeaf
giftsloven (CHOAL).
Der skal betales chokoladeafgift af kakaomasse, kakaopulver, kakaosmør og kakaopræparater af enhver art.
CHOAL angiver to metoder for afgiftsberegningen. Enten opgøres afgiften på baggrund af varens nettovægt,
dvs. af kakaoindholdet og varen i øvrigt. Eller afgiften opgøres på baggrund af kakaoindholdet alene. Sidst
nævnte gælder ifølge lovens ordlyd for kakao- og chokolademælk samt andre kakaoholdige mælkeprodukter,
der er færdigfremstillede til forbrug.
Spørgsmålet i nærværende sag er, om der for plantebaserede kakaodrikke skal betales afgift ud fra varens
nettovægt eller ud fra kakaoindholdet alene. Med andre ord er spørgsmålet, om plantebaserede kakaodrikke
kan anses for omfattet af udtrykket ‘kakao- og chokolademælk samt andre kakaoholdige mælkeprodukter,
der er færdigfremstillede til forbrug.” Producenter og leverandører af plantebaserede kakaodrikke har siden
produktets lancering på det danske marked i 1988 betalt afgift ud fra kakaoindholdet alene, hvilket skatte
myndighederne ikke hidtil har anfægtet.
Det er vores vurdering, at lovforarbejderne, en formålsfortolkning og lighedsprincipper tilsiger, at det ikke
har været folketingets hensigt, at plantebaserede kakaodrikke skal udsættes for en større afgiftsbelastning
end animalsk baseret kakaomælk. I lovbemærkningerne til en ændring af emballageafgiftsloven anerkendtes,
at soyamælk tilsat kakao er et erstatningsprodukt for kakaomælk, hvilket betød, at disse to produkter skulle
behandles ens i emballageafgiftsloven. Derfor rummer CHOAL også mulighed for, at plantebaserede kakao-
drikke afgiftsmæssigt skal behandles på samme måde som animalsk baseret kakaomælk, og at der derfor
skal betales afgift ud fra kakaoindholdet alene.
Såfremt Skattestyrelsen ikke længere vil anse den gældende CHOAL for at rumme mulighed for, at plante
baserede kakaodrikke og animalsk kakaomælk skal behandles afgiftsmæssigt identisk, vil der være tale om
ulovlig og uforenelig statsstøtte.
2
2.1
varer:
“Af
følgende varer svares afgift til statskassen:
KAKAODRIKKE SOM OMFATTET AF FRHAGELSESBESTEMMELSEN
Afgiftspligt
I medfør af CHOAL
§
1, stk. 1, nr. 1, skal der som udgangspunkt betales afgift af chokolade og chokolade-
1. Chokolade og chokoladevarer, kakaomasse, kakaopulver, kakaosmør og kakaopræparater af en
hver art.
2
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 36: Notat og præsentation fra Plantebranchens foretræde for udvalget den 24. oktober 2019 om chokoladeafgiften
2094119_0003.png
PLESF\JER
Afgiften beregnes på grundlag af varens nettovægt, jf.
2.2
Afgiftsfritagelse
§
2, stk. 2.
§
1,
stk.
2.
Dog
Visse varer, som er omfattet af afgiftspligten efter
§
1, stk. 1,
kan imidlertid fritages efter
skal der betales afgift af den kakao, som anvendes til fremstillingen af de afgiftsfritagne varer.
Fritagelsen efter
§
1, stk. 2, omfatter:
2. Pulvere med indhold af kakao, der udelukkende falholdes som bestemt til fremstilling af kakao-
drikke.
3. Kakao- og chokolademælk samt andre kakaoholdige mælkeprodukter, der er færdigfremstillede
til forbrug.
Bestemmelsen 151, stk. 2, nr. 2, indebærer således en fritagelse for kakaopulver bestemt til fremstilling af
kakaodrikke, og nr. 3 indeholder en fritagelse for færdigfremstillet kakao- og chokolademælk og andre ka
kaoholdige mælkeprodukter. For at et færdigfremstillet mælkeprodukt kan fritages, skal varens kakaobe
standdel udgøre mindre end 5 pct. af varens rene nettovægt, jf. 51, stk. 3. For kakaopulver skal indholdet
al’ kakao udgøre mindre end 30 pct.
Hverken loven eller den juridiske vejledning indeholder en definition af mælk i kakao- og chokolademælk.
En forståelse heraf kan imidlertid findes i den oprindelige afgiftslov. Afgiften på chokolade- og sukkervarer
blev indført i 1922. Den nugældende lov går tilbage til lov nr. 414 af 18. december 1968. I denne lov var
ordlyden
§
1, stk. 1, nr. i (om afgiftspligten) den samme som den nugældende. Med loven eksisterede der
alene en fritagelsesmulighed efter 51, stk. 2, for apotekervæsenet.
Fritagelsen for kakaodrikke mv. blev først indført ved lov nr. 509 om ændring af forskellige lovbestemmelser
om forbrugsafgifter af 18. december 1970, som fritog færdige drikkevarer fremstillet på basis af kakao:
‘Stk.
2.
Fritaget for afgift efter denne lov er:
2.
Færdige drikkevarer fremstillet å basis af kakao.
3.
Mælkepulvere med indhold af kakao, der udelukkende falholdes som bestemt til fremstilling af
kakaodrikke.
(vores understregning)
Forslaget til fritagelsen var ikke inddraget i lovforslaget som fremsat, men det blev inddraget
i
betænkningen
til forslaget.1 Af betænkningens bemærkninger til bestemmelsen fremgår:
Folketingstidende 1970-1971, tillæg B, spalte 533ff
3
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 36: Notat og præsentation fra Plantebranchens foretræde for udvalget den 24. oktober 2019 om chokoladeafgiften
2094119_0004.png
PLEE3F\JER
“Ændringsforslaget tilsigter at fritage mælkepulvere med et indhold af kakao på mindre end 50
pct., som anvendes til fremstilling af kakaodrikke, fra afgiftspligten. Samtidig rxæciseres det, at
færdig kakaomælk er fritaget for afgift. Den til fremstillingen af de nævnte varer anvendte kakao
skal afgiftsberigtiges.” (vores understregning)
Ved det understregede ses det, at indførelsen af fritagelsen alene var en præcisering af gældende praksis,
hvorefter kakaomælk/kakaodrikke var fritaget fra afgiftspligten.
Endvidere fremgår det af bilag 9 til betænkningen, at:
Når man lige fra chokoladeafgiftens indførelse i begyndelsen af l92Oerne har ladet afgiften
omfatte kakaopræparater af enhver
art
i ijraksis med undtagelse af drikkefærdig flydende choko
lademælk må det ses som et udtryk for, at det er vanskeligt at trække en rimelig grænse, hvis
man skal fritage visse varer med kakaoindhold for afgiften. (vores understregning).
‘4.
-
-
Som det ses, var fritagelsen ved indførelsen i 1970 en afgiftsfritagelse for kakaodr/kke og ikke kakaomæ/k.
Oprindeligt har hensigten med loven således været at fritage færdigfremstillede drikke indeholdende kakao i
bred forstand og ikke specifikt drikke indeholdende mælk. I de to ovenfor citerede bemærkninger fra be
tænkningen til loven blev det i stedet omtalt som hhv. “færdig kakaomæ/k”og “drikkefærdig flydende cho
kolademælk. “De to udtryk fra betænkningen henviser altså til det,
som
lovens ordlyd betegner som “færdige
drikkevarer indeholdende kakao’ Alligevel er det først ved ændringen i 1972, at lovens ordlyd indeholder
ordet mælk, jf. nærmere nedenfor.
Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke er helt fyldestgørende, når Skatteministeren i et svar til Skatte-
udvalget har anført, at lovens ordlyd og tilblivelseshistorie alene omfatter produkter med et indhold af
rn!J
og kakao.2 Skatteministeren henviser til, at fritagelsen for kakaomælk fik sin nuværende formulering i 1972,
men ministeren tager ikke højde for, at fritagelsens ordlyd inden 1972 netop ikke indeholdt mælk. Der er
derfor ikke grundlag for at sammenkæde tilblivelseshistorien for kakao og mælk.
At betænkningen bruger et andet begreb end lovens ordlyd, viser, at begreberne kakaomælk og kakaodrik
blev blandet sammen, og at det ved indførelsen af fritagelsen ikke var hensigten specifikt at fritage kakao-
mælk fremstillet på animalsk mælk. Snarere er sammenblandingen formentlig et udtryk for, at det ved lovens
indførelse ikke var aktuelt at sondre mellem kakaodrfkke med eller uden mælk, idet plantebaserede alterna
tiver til mælk ikke på daværende tidspunkt var udbredte på markedet.
Selvom dette ikke fremgår eksplicit af lovforarbejderne til lovændringen, har folketinget med undtagelsen af
kakaobaserede drikkevarer tilsigtet at anerkende, at kakaofndholdet i kakaomælk er så forsvindende lille, at
kakaomælk ikke kan siges at være sammenligneligt med chokoladebarer og andet slik, konfekture etc., og at
det således savner mening at afgiftsbehandle chokolademælk på samme vis som disse produkter. Dette ses
i lovforslaget til det senere lovforslag fra 1977, jf. nedenfor. På dette punkt adskiller animalsk kakaomælk sig
ikke fra plantebaserede kakaodrikke, da indholdet af kakao er mere eller mindre det samme og under alle
omstændigheder helt minimalt i forhold til drikkens nettovægt.3
2
Svar
på spørgsmål
nr.
61
af
23. september 2019, Skatteudvalget 2018-19 (2. samling)
Til illustration kan det oplyses, at Arlas kakaomælksprodukter indeholder mellem
htts://www.arla.dk/ijrodukter/matilde/rjremium-kakaomalk-26pct-2O0ml-57689/
l,3%
og
1,8%
kakao (se
og
4
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 36: Notat og præsentation fra Plantebranchens foretræde for udvalget den 24. oktober 2019 om chokoladeafgiften
2094119_0005.png
PLESF\JER
2.3
Ændring i ordlyd til “kakao- og chokolademælk”
I lov nr. 518 om ændring af forskellige lovbestemmelser om forbrugsafgifter af 13. december 1972 blev
ftitagelsen i
5
1, stk. 2, ændret:
‘Stk. 2. Fritaget for afgift efter kap. i er:
2. Pulvere med indhold af kakao, der udelukkende falholdes som bestemt til fremstilling af kakao-
drikke.
3. Kakao- og chokolademælk samt andre kakaoholdige mælkeorodukter. der er færdigfremstillede
til forbrug.
(vores understregning)
Ved denne ændring blev “færdige drikkevarer fremstillet på basis af kakao
“ændret til
“kakao- og chokolade
mælk’
Derudover blev
“andre kakaoho/d,ge mælkeprodukter”tilføjet
til fritagelsen.
I bemærkningerne til lovforslaget er det anført:
“Lovforslaget år ud å at gennemføre en mindre udvidelse af det vareområde. der ikke er omfattet
af afgiftsoligten. Det drejer sig dels om visse kakaoholdige mælkeprodukter, der er færdigfremstil
lede til forbrug, f.eks. kvark, budding og fromage, som har et indhold af kakao på mindre end 5
pct., dels om buddingpulver, kagepulver o. lign., som har et kakaoindhold på mindre end 25 pct.”4
(vores understregning)
I bemærkningerne til et senere lovforslag fra 1977 fremgår:
“Efter
§
1, stk. 2, nr. 3, jfr. stk. 3, er andre kakaoholdige mælkeprodukter (end kakao- og choko
lademælk) med et kakaoindhold på under 5 pct. afgiftsfritaget. Bestemmelsen blev indføjet ved
lovændringen i december 1972. Motiveringen for afgiftsfritagelsen var, at mejeribruget havde an
modet om at få fjernet hindringer for udviklingen af nye kakaoholdige mælkeprodukter, feks.
kvarg, budding og fromage, idet man havde henvist til, at disse produkter på grund af deres ringe
kakaoindhold ikke ville konkurrere med de afgiftsbelagte chokoladevarer.”
Folketinget ønskede således at udvide fritagelsen, hvorved ikke kun drikke, men også andre produkter blev
fritaget. Det fremgår derimod ikke, at hensigten var at ændre retsstillingen for kakaodrikke baseret på plan
ter.
httos://www.arla.dklprodukter/matilde/original-kakaomalk-O5oct-250m1-49657/) og Thises kakaomælksprodukter mellem
kakao-med-mere-35-1l/). NA11JRLI’ FOODS5 kakao-soyamælksdrik indeholder til sammenligning
1,5% og 1,6% kakao (se httos://thise.dk/produkter/thise-kakaomaelk-laktosefti-03-ll/ og httos://thise.dk/nrodukter/thise
httøs://www.naturli-foods.dk/produkter/soyadrik-kakao/)
Folketingstidende 1972/1973, tillæg A, spalte 1473ff
Forslag til lov om ændring af lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m., fremsat den 2.
marts
1977, Folketingstidende
1% kakao (se
1976-1977, tillæg A, spalte 105ff
5
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 36: Notat og præsentation fra Plantebranchens foretræde for udvalget den 24. oktober 2019 om chokoladeafgiften
2094119_0006.png
PLEE3F\IER
Det er begrænset, hvordan forarbejderne kan bidrage til forståelsen af brugen af lovens ord “mælk”. Den
eneste årsag, der er fremhævet i forhold til at ændre ordlyden fra drikke til mælk og mæ/keprodukter, er en
udvidelse af vareområdet. Modsætningsvist må det dermed også forstås, at det ikke har været formålet at
indskrænke bestemmelsen, således at kakaodrikke efter ændringen kun kan fritages, hvis de indeholder
animalsk mælk. Formålet var, at flere produkter skulle omfattes. Det har derimod aldrig har været hensigten
med anvendelsen af ordet mælk at indskrænke bestemmelsen, således at færdigfremstillede drikkevarer på
basis af kakao, som kan karakteriseres som mælkelignende produkter, skulle udelukkes, alene fordi de ikke
er produceret på animalsk mælk.
Ved udformningen al’ loven har der tydeligvis ikke været fokus på sondringen mellem mælk og lignende
drikkevarer. Bestemmelsen skal ses i lyset af den tid, hvori den er indført, hvor plantebaserede alternativer
til mælk ikke var udbredt på markedet.
3
LIGHEDSBETRAGTNINGER
Selv hvis CHOAL ikke i sig selv indeholder hjemmel til at afgiftsfritage de plantebaserede drikke indeholdende
chokolade, følger det al’ den almindelige lighedsgrundsætning, at de plantebaserede drikke indeholdende
kakao afgiftsmæssigt skal behandles på samme måde som kakao- og chokolademælk fremstillet på animalsk
mælk.
Som bekendt gælder der et helt grundlæggende ulovbestemt foivaltningsretligt princip om lighed for lo
ven, hvilket skal sikre, at ensartede situationer ikke behandles forskelligt, med mindre en forskellig behandling
er objektivt begrundet.
Dette princip må også finde anvendelse ved beskatningen af produkter til erstatning for animalsk mælk.
3.1
Ændring i fritagelse for kakaopulver
Bestemmelsen i CHOAL
§
1, stk. 2, nr. 2, indeholder en fritagelse for kakaopulver. 11972 blev bestemmelsen
ændret ved lov nr. 518 af 13. december 1972 fra “[m/æ/kenulvere med indhold af kakao, der udelukkende
falholdes som bestemt til fremstilling af kkaodrikke”til “[olulvere med indhold af kakao, der udelukkende
falholdes som bestemt til fremstilling afkakaodrikke” (vores understregning). Dette er også bestemmelsens
ordlyd i den gældende CHOAL. Bestemmelsen blev altså ændret fra at omfatte “mælkepulvere” til at omfatte
“pulvere’ i bredere forstand.
Af betænkningen til lovændringen fremgår, at bl.a. FREIA A/S CHOKOLADE havde henstillet, at bestemmelsen
blev ændret, så denne ikke var begrænset til at angå mælkepulvere.6 Firmaet solgte kakaoproduktet “O’Boy’,
der bestod af kakaopulver, sukker og smagsstoffer, men intet mælkepulver. Andre kakaopulverprodukter på
markedet indeholdt 5-20 pct. skummetmælkspulver. Sidstnævnte produkter blev kun beskattet af kakaoind
holdet, mens produkter som O’Boy blev beskattet af den totale vægt på grund al’ det manglende
6
Betænkning over forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om forbrugsafgifter nr. 54, afgivet den 5. december
1972, bilag 16
6
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 36: Notat og præsentation fra Plantebranchens foretræde for udvalget den 24. oktober 2019 om chokoladeafgiften
2094119_0007.png
PLEB[’iER
mælkeindhold. Firmaet bemærkede, at produkterne på konsumptionstidspunktet var det samme. Firmaet
henstillede til, at
lovforslaget ændres således, at forbrugeren stilles frit med hensyn til, om hun ønsker at blande
pulveret med frisk mælk, vand, eller om hun ønsket at købe produktet færdigblandet. Under ingen
omstændigheder kan det være rigtigt, at en statsafgift forrykker konkurrenceforholdet, således at
forbrugeren af prismæssige grunde tvinges til at købe en bestemt produkttype.
Finansministeren bemærkede til dette indlæg:
Det må erkendes, at fritagelsesbestemmelsen i den nuværende udformning skaber en ulighed i
konkurrencen. Det kan i denne forbindelse oplyses, at indholdet af mælk i de omhandlede mælke
pulvere i visse tilfælde kun har udgjort ca. 5 pct. Man vil herefter kunne gå ind for, at pulvere som
de omhandlede også uden indhold af mælk alene beskattes af kakaoindholdet.” (vores under
stregning)
-
-
En tilsvarende konkurrenceulighed vil opstå, hvis plantedrikke med kakao afgiftsmæssigt behandles anderle
des end kakaomælk. Overføres hensynet bag ændringen for kakaopulver til nærværende problemstilling, bør
“kakaomælk” i CHOAL
§
1, stk. 2, nr. 3 også omfatte plantebaserede tilsvarende produkter. Lovændringen
for kakaopulver viser, at det ikke har været hensigten med hverken indførelsen af fritagelsen for kakaopulver
eller kakaomælk, at konkurrerende produkter uden indhold af animalsk mælk skulle være fuldt afgiftspligtige.
3.2
Emballageafgiftsioven
I overensstemmelse med ovenstående betragtninger har folketinget i anden afgiftsregulering specifikt taget
skridt til at sidestille mælkeprodukter med plantebaserede produkter til erstatning for mælk, herunder soy
adrik. I emballageafgiftsloven blev der ved lov nr. 912 af 16. december 1998 foretaget en ændring, således
at plantebaserede produkter
til
erstatning
for flydende sød-, let-, skummet- og kærnemælk blev stillet på
samme måde som flydende sød-, let-, skummet- og kærnemælk.
I bemærkningerne til lovforslaget fremgår:
“Efter lovens vedtagelse er det desværre blevet påpeget, at emballage til margarine og minarine
mv. og smør
(...)
er omfattet af afgiften, men at smørbare blandingsprodukter
(...)
ikke er omfattet
af afgiften. Da dette vil medføre en konkurrenceforvridning til ugunst for margarine og minarine
mv. og smør foreslås det, at emballage til smørbare blandingsprodukter henhørende under position
2106 omfattes af afgiftspligten.
Emballage til flydende sød-, let-, skummet- og kærnemælk er fritaget for afgift, og fritagelsen er
snævert afgrænset til disse produkter. Dette kan virke mindre rimeligt for nersoner, som øå grund
af f.eks. mælkeallergi er nødt til at bruge grodukter til erstatning for animalsk mælk, som f.eks.
soyamælk, der er omfattet af afgiften.” (vores understregning).
Lovændringen blev altså foretaget for at imødegå den konkurrenceforvridning, som lovens regulering af ani
malske mælkeprodukter indebar over for plantebaserede erstatningsprodukter. I bemærkningerne anerken
des soyamælk tilsat kakao ligeledes som erstatningsprodukt til kakaomælk, idet det bemærkes, at emballa
geafgiftsfritagelsen ikke var gældende for kakaomæ(k og derfor heller ikke skulle være det for soyamælk
tilsat kakao:
“Af hensyn til bla. mælkeaflergikere foreslås det, at der ikke skal svares afgift af emballage til
vegetabilske produkter, som kan erstatte flydende sød-, let-, skummet- og kærnemælk, hvilket
indebærer at f.eks. soyamælk fritages for afgift. Da der skal svares
afgift af emballage til f.eks.
7
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 36: Notat og præsentation fra Plantebranchens foretræde for udvalget den 24. oktober 2019 om chokoladeafgiften
2094119_0008.png
PLESI\JER
kakaomælk, er der fortsat afoift på f.eks. soyamælk tilsat kakao, og det er således en forudsætning
for afgiftsfritagelsen, at produkterne
i
udseende ligner flydende sød-, let-, skummet- eller kærne-
mælk.’ (vores understregning).
3.3
Erstatningsprodukt
Plantebaserede kakaodrikke kan være produceret på soyabønner, vand og kakao. Drikken kan bruges til alt
det, man ellers ville anvende animalsk kakaomælk til. Soyadrik med kakao og kakaomælk er derved sam
menlignelige produkter, som kan anses som alternativer til hinanden.
Ved produktionen af de plantebaserede drikke udledes mindre CO2 end ved produktionen al’ mejeriprodukter.
Nedenstående graf er baseret på udregninger foretaget af Carbon Clouds og viser udledningen af CO2 pr.
liter økologisk letmælk sammenlignet med økologisk havredrik og mandeldrik.
Carbon Clouds resultater
GrafnvisermæigdanaftKlledt
(02 pr. lit€r
j5
koIagisk
—jjl
k&ogIsk
Uandeldrikl,2Z
0,0
0,2
0,4
0,6
0,0
1,0
1,2
Barennigarna ar lavat sam fra jord til færdkjt
pmdtikt’ inkhislv mbaTaya
De plantebaserede drikke og produkter er miljøvenlige alternativer til mælkebaserede produkter. Plantebase
rede drikke og desserter indeholdende kakao er således alternativer til kakaomælk og desserter for personer,
der lider af mælkealtergi, er veganere samt andre, der ønsker et mere miljøbevidst erstatningsprodukt til
mælk.
Det fremgår ikke af CHOAL, at formålet har været at afgiftsbelaste disse former for mælkeerstatninger hår
dere end animalske mælkeprodukter. Som anført tidligere er ordet “mælk” ikke tilføjet bestemmelsen for at
indskrænke anvendelsesområdet for fritagelsen til kun at omfatte decideret animalsk mælk. Derimod har
ordet mælk været anvendt for at betegne typen af drikkevarer, der anses for omfattet. På tidspunktet for
indførelsen af bestemmelsen var den kun relevant for animalske mælkeprodukter. Det er således ikke tids
svarende at fortolke lovens ordlyd indskrænkende ved at udelukke plantebaserede, mælkelignende produkter
fra fritagelsen.
8
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 36: Notat og præsentation fra Plantebranchens foretræde for udvalget den 24. oktober 2019 om chokoladeafgiften
2094119_0009.png
PLES[\JER
Dette understøftes af det generelle fokus på miljørigtige valg ikke bare generelt
i
samfundet, men også inden
for mejeribranchen. Således har mejerier øget fokus på bæredygtig mælkeproduktion og på at reducere
udledningen af CO2 ved fremstillingen af mælk.
Dette vidner om den stigende efterspørgsel på en miljørigtig udvikling fra den traditionelle måde at producere
mejeriprodukter på, og det indebærer, at “kakaomælk”
i
dag kan komme i flere varianter, herunder i en
plantebaseret version. En hårdere afgiftsbelastning af den plantebaserede drik med kakao vil gå imod denne
tendens.
4
ULOVLIG OG UFORENELIG STATSSTØHE
Plantebaserede kakaodrikke blev introduceret på det danske marked i 1988 og har indtil juni 2019 afgifts
mæssigt i forhold til CHOAL
§
1, stk. 2, nr. 3, været genstand for helt samme behandling som animalsk
kakaomælk. Der er således alene blevet pålagt afgift af det faktiske kakaoindhold. Skattestyrelsen har imid
lertid i juni 2019 udtalt, at “plantedrikke og soyabaserede desserter indeholdende kakao” efter styrelsens
opfattelse er omfattet af afgiftspligten i CHOAL
§
1, stk. 1, nr. 1. Det betyder, at plantebaserede kakaodrikke
fremover pålægges en langt højere afgift end hidtil, da afgiften skal beregnes på baggrund af produktets
nettovægt.
Det er Plesners vurdering, at Skaftestyresens beslutning fra juni 2019 om at anse plantebaserede kakaodrikke
for omfattet af CHOAL
§
1, stk. 1, nr. 1, indebærer en afgiftsmæssig forskellig behandling af animalsk
kakaomælk og plantebaserede kakaodrikke, som udgør ulovlig og uforenelig statsstøtte. Denne forskelsbe
handling kan således ikke begrundes med, at støttemodtagerne danske producenter af animalsk kakaomælk
befinder sig i anden faktisk eller retlig situation end producenter af plantebaserede kakaodrikke, ligesom
-
-
differentieringen heller ikke følger direkte af de grundlæggende principper i CHOAL.
4.1
Afgiftsdifferentieringen udgør statsstøtte
De grundlæggende kumulative betingelser for, at en afgiftsmæssig foranstaltning kan udgøre statsstøtte i
strid med TEUF artikel 107, stk. 1, er følgende: (i) Støttemodtagerne er virksomheder, (ii) foranstaltningen
skal kunne tilregnes staten, (iii) foranstaltningen skal være finansieret af statsmidler, (iv) der skal være ind
foranstaltningen skal være selektiv, og (vi) den skal kunne påvirke konkurrencen
og samhandlen mellem medlemsstaterne. Disse betingelser er, som det fremgår nedenfor, opfyldte.
ty)
rømmet en fordel, og
4.1.1
Afgiftsdifferentieringen kan tilregnes staten, er finansieret af statsmidler og giver modtagerne en
økonomisk fordel
Det følger af EU-Domstolens og Europa-Kommissionens praksis, at en afgiftsfritagelse for bestemte produkter
udgør en foranstaltning, som kan
tilreQnes
staten, da staten ved at fritage en række bestemte produkter
fra afgiftspligt mister indtægter, som denne ellers ville have modtaget.7 Derfor er der også tale om, at foran
staltningen er finansieret af statsmidler. Det er også fastslået, at målgruppen for afgiftsfritagelsen ved at
blive lettet for budgetmæssige byrder derved opnår
en økonomisk fordel
i forhold til producenter af
Se eksempelvis punkt 10 i Kommissionens meddelelse om direkte beskatning af virksomhederne (EUT 98/C 384/03).
9
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 36: Notat og præsentation fra Plantebranchens foretræde for udvalget den 24. oktober 2019 om chokoladeafgiften
2094119_0010.png
PLESRIER
tilsvarende ikke-afgiftsfritagne produkter8, hvilket vil være tilfældet, da kakaoafgiften for en liter animalsk
kakaomælk udgør Ca. 1/50 af chokoladeafgiften for vegansk kakaodrik (baseret på et kakaoindhold på 2%).
4.1.2
Afgiftsdffferentieringen er selektiv
Den økonomiske fordel, som en afgiftsfritagelse udgør, vil iht. EU-domstolenes retspraksis blive anset som
selektiv, hvis den (i) “begunstiger visse virksomheder eller visse produktioner i forhold til andre virksomhe
der, der under hensyntagen til det formål, der foffølges med den pågældende foranstaltning, befinder sig i
en tilsvarende faktisk og retlig situation samt (ii) at denne differentiering ikke skyldes og kan retfærdiggøres
af den relevante “referenceordnings” (skatteordnings) karakter eller indre logik, dvs, at systemet ikke virker
efter hensigten uden en sådan differentiering.9
“Referenceordningen”, dvs, den almindelige eller normale afgiftsordning under skattesystemet, er i dette
tilfælde CHOAL
§
1, stk. 1, jf.
§
2, stk. 2, hvorefter “chokolade og chokolade varer, kakaomasse, kakaopulver,
kakaosmør og kakaopræparater af enhver art” (vores understregning) er afgiftspligtige. Dvs, at udgangs
punktet er, at der for ethvert produkt, der indeholder kakao, i princippet skal svares afgift af produktets
nettovægt.
Der var ved CHOALs tilblivelse ikke forudsat nogen sondring mellem kakaoprodukter indeholdende hhv. ani
malsk mælk og plantebaseret ‘mælk’. Det fremgår derimod af forarbejderne til lov nr. 414 af 18. december
1968, at formålet med ændringen af CHOAL til dens nuværende opbygning var at overgå til en vægtbaseret
beskatning som et middel til at sikre, at der af samme varer skulle svares samme afgift:
“Det er endvidere fra branchens side anført, at man fortsat lægger vægt på, at der af samme vare
uanset hvilke griser
og
avancer konkurrencen fremkalder svares samme afgift,
og
at den eneste
farbare vej til fastholdelse af dette orincio er at ændre afgiften til en ren vægtafgift. Man har
endvidere henvist til, at man ved en værdibeskatning rammes hårdt af omkostningsstigninger, der
belastesmed en værdiafgift på 60 pct. af prisen eksklusive afgift
(371/2pct.
af prisen inklusive vær
-
-
diafgift).
Nærværende lovforslag går ud å at gennemføre en omlægning af det bestående afgiftssystem til
en ren vægtbeskatning. Dette vil betyde en betydelig forenkling af afgiftssystemet. Det nuværende
komplicerede prislistesystem vil således kunne bortfalde, og det vil medføre væsentlige arbejdsbe
sparelser for såvel de afgiftspligtige virksomheder som for toldvæsenet.” (vores understregninger)
Undtagelsesbestemmelsen i CHOAL
§
1, stk. 2, nr. 3 (i 1970-lovforslaget benævnt nr. 2), der i sin oprindelige
ordlyd referererede til “færdige drikke varer indeholdende kakao’ er heller ikke tiltænkt at skulle etablere en
forskellig retlig stilling for mælkebaserede drikkevarer og plantebaserede drikkevarer. Til sammenligning son
drede CHOAL
§
1, stk. 2, nr. 2 (i 1970-lovforslaget benævnt nr. 3) heller ikke mellem mælkebaserede kakao
pulvere og andre kakaopulvere.
8
Se eksempelvis Eu-Domstolens dom af 22. maj 2003 i
sag c-355l00,
Freskot, pr. 83.
Se eksempelvis Eu-Domstolens dom af 7. marts 2012 i sag C-487l06 P, Kommissionen mod British Aggregates Association,
pr. 49, samt Eu-Domstolens dom af 8. november 2001 i
sag
c-143/99,
Adria-Wien Pipeline, pr. 41.
10
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 36: Notat og præsentation fra Plantebranchens foretræde for udvalget den 24. oktober 2019 om chokoladeafgiften
2094119_0011.png
PLES[\JER
Ligeledes blev det heller ikke i forbindelse med 1972-lovændringen adresseret, hvorfor folketinget ændrede
nomenklatur fra “færdige drikkevarer indeholdende kakao”til “kakao- og chokoIademæIk’ og det kan således
heller ikke hermed antages at have være tilsigtet at etablere en retlig særstilling for animalsk mælkebaserede
kakaodrikke. Folketinget har med undtagelsen af kakaobaserede drikkevarer bl.a. tilsigtet at anerkende, at
kakaoindholdet i kakaomælk er så forsvindende lille, at kakaomælk ikke kan siges at være sammenligneligt
med chokoladebarer og andet slik, konfekture etc., og at det således savner mening at afgiftsbehandle cho
kolademælk på samme vis som disse produkter. På dette punkt adskiller animalsk kakaomælk sig ikke fra
plantebaserede kakaodrikke; indholdet af kakao er mere eller mindre det samme og under alle omstændig
heder helt minimalt i forhold til drikkens nettovægt.10
Der er således intet, der tilsiger, at producenter af henholdsvis animalsk kakaomælk og plantebaserede ka
kaodrikke skulle befinde sig i retligt eller faktisk forskellige situationer, der kan berettige en afgiftsmæssig
differentiering. Ligeledes er der absolut intet, der indikerer, at det danske punktafgiftssystems funktion skulle
være truet, hvis der ikke opretholdes en sondring mellem animalske og plantebaserede kakaomælksdrikke.
4.1.3
Afgiftsdifferentieringen påvirker konkurrencen og samhandlen mellem medlemsstaterne
-
En differentieret afgiftsfritagelse, der gør de plantebaserede produkter markant dyrere både absolut (over
100% dyrere) og relativt set i forhold til animalsk kakaomælk vil utvivlsomt kunne påvirke konkurrencen
-
mellem de to produkter. I den forbindelse bemærkes, at selvom laktoseallergikere ikke kan erstatte plante
baserede produkter med animalsk kakaomælk, vil andre forbrugere kunne blive tvunget til at opgive de
plantebaserede produkter pga. den væsentlige højere pris. Det er netop risikoen for påvirkning af disse kun
der, der illustrerer det konkurrencemæssige problem ved støtten til animalsk kakaomælk.
Som nærmere beskrevet ovenfor, har folketinget i forbindelse med emballageafgiftsloven været opmærksom
på, at forskellig afgiftsmæssig behandling af mælkeprodukter og plantebaserede alternativer kunne medføre
en uberettiget konkurrencefordrejning mellem disse produkter (og helt konkret var folketinget fokuseret på
at sikre en ligelig emballageafgiftsmæssig behandling af animalsk kakaomælk og plantebaserede kakao-
drikke).
Der kan således ikke være tvivl om, at der er tale om statsligt foranstaltet sektorstøtteordning til fordel for
en selektiv gruppe af virksomheder (producenter af animalsk kakaomælk), som kan skade producenter af
plantebaserede kakaodrikkes muligheder for at konkurrere med producenterne af animalsk kakaomælk. Dette
skader såvel eventuelle danske som udenlandske producenter af plantebaserede kakaodrikke, og afgiftsdif
ferentieringen påvirker således samhandlen inden for EU (det bemærkes konkret i den henseende, at
veganske kakaodrikke som nævnt ovenfor produceres i og importeres fra andre EU-lande).
4.2
Afgiftsdifferentieringen udgør ulovlig og uforenelig statsstøtte
Statsstøtte kan være både ulovlig og uforenelig med det indre marked.
10
Se fodnote
i
11
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 36: Notat og præsentation fra Plantebranchens foretræde for udvalget den 24. oktober 2019 om chokoladeafgiften
2094119_0012.png
PLEF3JER
Ulovlig støtte henviser til støtteforanstaltninger iværksat uden forudgående anmeldelse til godken
delse af Europa-Kommissionen. Ulovlig støtte skal tilbagebetales til staten.
Uforenelig støtte henviser til støtteforanstaltninger, som ikke er forenelige med det indre marked og
derfor ikke kan godkendes.
Afgiftsdifferentieringen udgør ulovlig statsstøtte
4.2.1
Skattestyrelsens ændrede praksis i forhold til anvendelsen af CHOALs undtagelsesbestemmelser og den heraf
følgende afgiftsdifferentiering fra juni 2019 har ikke været anmeldt til Europa-Kommissionen. Afgiftsdifferen
tieringen må således som udgangspunkt anses for at være ulovlig.
Skatteministeren har den 23. september 2019 i forbindelse med spørgsmål nr. 60 og 61 af 5. september 2019
fra Folketingets Skatteudvalg oplyst, at differentieringen efter ministerens opfattelse udgør “eksisterende
støtte” og således lovlig støtte i henhold til TEUF artikel 107, stk. 1, litra b, fordi den nuværende formulering
af bestemmelsen i CHOAL
§
1, stk. 2, nr. 3, blev vedtaget umiddelbart inden Danmarks indtræden:
-
Dertil kommer, at en indskrænkning eller udvidelse af afgiftsgrundlaget kan rejse EU-retlige
spørgsmål bl.a. på grund af EU’s regler om statsstøtte som i givet fald vil skulle vurderes
nærmere. Den grundlæggende ordning i loven stammer fra før Danmarks tiltræden til
EU,
og
derfor
anses ordningen for såkaldt ‘eksisterende støtte’ (dvs, lovlig støtte), uanset at den kan føre til, at
produkter, der er i umiddelbar konkurrence med hinanden, behandles forskelligt.”
“Fritagelsen for kakaomælk
i chokoladeafgiftslovens
§
1,
stk. 2, nr.
3,
fik sin nuværende formulering
ved lov nr.
518
af den
13. december 1972
og har ikke ændret ordlyd siden.”
Selvom bestemmelsens nuværende ordlyd blev indført før Danmarks indtræden i EU, er animalsk kakaomælk
og plantebaseret kakaodrik i over 30 år blevet behandlet afgiftsmæssigt ens. Afgiftsdifferentieringen og
således støtteforanstaltningen er en konsekvens af Skattestyrelsens ændrede praksis, som blev effektueret
-
-
fra juni 2019 uden at ændre bestemmelsen
i CHOAL
§
1, stk. 2, nr. 3, Der er derfor efter vores opfattelse
tale om en ny støtteordning, der ikke er blevet anmeldt som statsstøtte til Europa-Kommissionen, og derfor
er ulovlig.
Det indebærer, at støtten
kroner)’1
-
der for producenterne af animalske kakaomælksdrikke årligt udgør ca. 1 milliard
som udgangspunkt skal tilbagesøges uden unødigt ophold.
-
Selv hvis afgiftsdifferentieringen måtte anses som “eksisterende støtte’, betyder det alene, at den ikke udgør
ulovlig støtte (og således ikke skal tilbagebetales med tilbagevirkende kraft). Støtten vil imidlertid kunne være
eller vil kunne være blevet uforenelig med det indre marked, jf. nærmere umiddelbart nedenfor.
Afgiften iht. § 2, stk. 1, nr. 2, for kakaomælk tilsat højst 0,5 gram sukker pr. 100 gram udgør
pt.
22,08 kroner pr. kilo
nettovægt. Den samlede danske produktion af kakaomælk udgjorde i 2018 Ca. 53,1 ton (det fremgår ikke af statistikken,
hvordan henholdsvis eksport (ca. 16,1 ton) og import (ca. 7,7 ton) af kakaomælk påvirker afgiftsforholdene). Se Mejeribran
chens statistik her: https://mejeri.dk/branchen/branchen-i-tal/mejeristatistik
12
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 36: Notat og præsentation fra Plantebranchens foretræde for udvalget den 24. oktober 2019 om chokoladeafgiften
2094119_0013.png
PLES{\JER
4.2.2
Støtten er uforenelig med det indre marked
Afgiftsdifferentieringen synes ikke at forfølge nogen af de legitime formål oplistet i TEUF artikel 107, stk. 2
og 3, og den synes endvidere ikke at falde inden for kategorierne af forenelig støtte oplistet i den Generelle
Gruppefritagelsesforordning (Kommissions Forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014).
Der ses ikke at være noget anerkendelsesværdigt formål, der skulle være forsøgt forfulgt med en differenti
enng af afgiftsforholdene for mælkebaserede kakaodrikke og plantebaserede kakaodrikke, der allerede er i
indbyrdes konkurrence og af forbrugerne anses som værende direkte substituerbare. Plantebaserede kakao-
drikke bruges til præcis de samme formål som traditionel kakaomælk, og er efterspurgte af forbrugere, som
af forskellige årsager diætmæssige, klimamæssige, allergimæssige, dyrevelfærdsmæssige eller andre årsa
ger ønsker et plantebaseret alternativ til animalske produkter.
-
-
Det er derfor vores vurdering, at afgiftsdifferentieringen udgør støtte, der er uforenelig med det indre marked.
Kommissionen kan derfor i medfør af Procedureforordningens12 kapitel VI iværksætte en procedure for at
enten ændre eller ophæve støtteforanstaltningen.
København, den 23. oktober 2019
Mette C. Juul
Senioradvokat
Peter Stassen
Advokat
12
Forordning
(EU) 2015/1589
af
13. juli 2015
13