Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 352
Offentligt
2205283_0001.png
Notat
4. juni 2020
J.nr. 2020 - 4668
Kontor:
Moms, afgifter og told [MAT]
Notat til Folketingets Europaudvalg og Skatteudvalg
om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-90/20,
Apcoa Parking Danmark
1. Indledning
Højesteret har ved kendelse af 7. februar 2020 i en sag mellem Apcoa Parking Danmark
ApS (Apcoa) og Skatteministeriet forelagt EU-Domstolen et præjudicielt spørgsmål om
fortolkningen af artikel 2, stk. 1, litra c, i momssystemdirektivet.
1
2. Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstilling
Apcoa driver mere end 1.500 privatejede parkeringsanlæg i Danmark. Apcoa opkræver en
forhøjet parkeringsafgift (kontrolafgift), når en bilist har foretaget en parkering i strid med
de for parkeringsanlægget gældende forskrifter. Sagen angår, om Apcoa i medfør af
momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., jf. § 13, stk. 1, nr. 8, 2. pkt., skal beregne moms af de for-
højede parkeringsafgifter. Momslovens bestemmelser gennemfører momssystemdirekti-
vets artikel 2, stk. 1, litra a og c, henholdsvis artikel 135, stk. 2, litra b.
Apcoas hovedsynspunkt er, at den forhøjede parkeringsafgift ikke er vederlag for en
momspligtig udlejning af parkeringsplads, men en ikke-momspligtig bod for overtrædelse
af parkeringsaftalen mellem Apcoa og bilisten. Apcoa har rejst et tilbagebetalingskrav
mod skattemyndighederne på 25.089.292 kr. for perioden 1. september 2008
–
31. de-
cember 2009.
Landsskatteretten traf den 23. december 2014 afgørelse om, at der skal betales moms af
de forhøjede parkeringsafgifter, da de er vederlag for momspligtig udlejning af parke-
ringsplads. Afgørelsen blev efterfølgende opretholdt ved Retten i Koldings dom af 23. ja-
nuar 2017 og Vestre Landsrets dom af 10. september 2018.
Med Procesbevillingsnævnets tilladelse indbragte Apcoa herefter sagen for Højesteret,
som ved kendelse af 7. februar 2020 valgte at forelægge EU-Domstolen et præjudicielt
spørgsmål. Spørgsmålet vedrører, hvorvidt artikel 2, stk. 1, litra c, i momssystemdirektivet
fortolkes således, at kontrolgebyrer for overtrædelse af forskrifter for parkering på privat
grund udgør et vederlag for en leveret ydelse, således at der foreligger en momspligtig
transaktion.
Initialer:
MLJ
1
Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem.
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 352: Notat om dansk sag for EU-Domstolen om moms på parkeringsbøder
2205283_0002.png
3. Regeringens retlige stillingtagen
Regeringen afgiver indlæg i sagen, idet EU-Domstolens besvarelse af det forelagte spørgs-
mål har betydning for, om Apcoa skal have medhold i sin påstand i den verserende rets-
sag. En dom i Apcoas favør vil føre til, at Apcoa ud over det rejste krav på ca. 25 mio. kr.
for årene 2008 og 2009 vil kunne rejse tilbagebetalingskrav mod skattemyndighederne for
årene 2010 og frem.
Endvidere har sagen vidererækkende betydning for skattemyndighedernes praksis. En
dom fra EU-Domstolen og senere Højesteret, der giver Apcoa medhold, vil betyde, at der
ikke kan opkræves moms af parkeringsselskabernes forhøjede parkeringsafgifter. Sagen
vil dermed få genoptagelseskonsekvenser i forhold til andre berørte parkeringsselskaber i
Danmark. Disse vil kunne rejse tilbagebetalingskrav mod skattemyndighederne op til 10
år tilbage i tid efter skatteforvaltningslovens regler om ekstraordinær genoptagelse af af-
giftstilsvar, da en dom, der giver Apcoa medhold, vil indebære en underkendelse af skat-
temyndighedernes hidtidige praksis.
I overensstemmelse med det, Skatteministeriet har gjort gældende under sagen, bør der
argumenteres for, at de forhøjede parkeringsafgifter er vederlag for udlejning af parke-
ringsplads, og at der således foreligger en momspligtig transaktion. For så vidt angår
spørgsmålet, der er forelagt for EU-Domstolen, gøres det således overordnet gældende:
at der i de parkeringstilfælde, hvor Apcoa opkræver forhøjet parkeringsafgift, er tale
om levering af en tjenesteydelse
”mod vederlag” efter momssystemdirektivets artikel
2, stk. 1, litra c, som defineret i EU-Domstolens faste praksis, da der mellem Apcoa og
bilisten foreligger et aftalelignende retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af
ydelser, idet vederlaget til Apcoa udgør den faktiske modværdi af den ydelse, som le-
veres til bilisten.
at det ikke er afgørende, at afgiften væsentligt overstiger timetaksten for tilladt tidsbe-
grænset parkering i et betalingsanlæg, eller om afgiften opkræves i et anlæg med gratis-
parkering, da det følger af EU-Domstolens faste praksis, at beskatningsgrundlaget ved
levering af goder eller tjenesteydelser efter momssystemdirektivets artikel 73 er den
faktisk modtagne modydelse.
at i overensstemmelse med EU-Domstolens faste praksis er den økonomiske og for-
retningsmæssige realitet i retsforholdet mellem Apcoa og bilisten, at Apcoa opkræver
et på forhånd fastlagt (forhøjet) beløb, når bilisten foretager en parkering i strid med
de for anlægget gældende parkeringsforskrifter, hvilket indbringer Apcoa en væsentlig
fast omsætning fra de forhøjede parkeringsafgifter, der oppebæres som led i Apcoas
samlede økonomiske virksomhed.
Regeringen afgiver på den baggrund indlæg i sagen i overensstemmelse med de her be-
skrevne synspunkter.
Side 2 af 2