Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 334
Offentligt
2195589_0001.png
København, 20. maj 2020
Kære medlem af Folketingets skatteudvalg,
Det går nok ingens næse forbi, at debatten om skattely raser. Det vil vi gerne knytte nogle ord til på
vegne af Danmarks aktive virksomhedsejere i venture- og kapitalfonde, business angels, familiekonto-
rer og pensionskasser. Og lad os straks slå fast, at vi tager klart afstand fra brugen af aggressiv skatte-
planlægning. Enhver skal overholde loven og dens intentioner. Det gør vores medlemmers virksomhe-
der heldigvis også. Selvom virksomhederne har fyldt avisernes spalter, drejer det sig nemlig om dan-
ske virksomheder, der betaler skat i Danmark. At disse virksomheder har udenlandske investorer i de-
res ejerkreds, ændrer ikke på dette faktum.
I den aktuelle debat har TV2, sammen med en kontroversiel skatteekspert, lavet deres egen definition
af skattely, og har på den måde miskrediteret populære butikker i Danmark, uden at tage bestik af,
hvordan internationale investeringer foregår. Her vil vi gerne fortælle om noget af det, vi mener, TV2
har valgt ikke at fortælle.
Danmark er en lille åben økonomi, og vækst i vores virksomheder ofte er afhængig af at kunne til-
trække internationale investorer
både hvis virksomhederne er i problemer og har brug for kapital-
indsprøjtninger, og hvis de har brug for assistance til at kunne indfri deres vækstpotentiale. Derfor bør
det heller ikke opfattes som odiøst at benytte skattetransparente strukturer, der forhindrer dobbeltbe-
skatning eller giver stabilitet og sikkerhed for hvilken skat, der skal svares i hvilket land.
Selvfølgelig er der problematiske jurisdiktioner, der skal undgås,
og her er EU’s sortliste et vigtigt
værktøj. Der er f.eks. mange der undrer sig over, hvorfor selskaberne er placeret på eksotiske øer. Den
undren forstår vi godt. Nogle lande er regulære skattely, og de er gudskelov på EU's sorte liste. Det er
en af grundene til, at man ved oprettelse af nye selskabs- og ejerkonstruktioner, altid bør konsultere
listen og klart afvise landene derpå. Samtidig er det værd at holde sig for øje, at andre steder har speci-
aliseret sig i at være hjemsted for selskaber. Det er blevet deres måde at få arbejdspladser til landet.
Grunden til, at udenlandske fonde etableres som kommanditselskaber i eksempelvis Luxembourg eller
på Guernsey er, at deres regler er velkendt af internationale investorer, der er et stabilt politisk system
og en velfungerende finansiel sektor, hvor man som investor beskattes i det land, hvor man selv hører
hjemme. Det gælder også, hvis en dansk pensionskasse investerer i en kapitalfond i et af landene. Da
vil pensionskassen fortsat blive beskatte her i Danmark,
men ikke i ”mellemlandet”.
Der må være åbenhed for at velregulerede lande, der ikke er på listen, er ikke bare lovlige, men også
accepterede løsninger. Og især må det være sådan, at investeringer, der går gennem vores nabolande i
EU’s indre marked, møder bred opbakning. For danske virksomheder med internationale ejerskabs-
strukturer gælder det, at de altid skal følge dansk og europæisk ret
derfor er det også de danske og
europæiske lovgivere, der har ansvaret for at skrue lovgivningen sådan sammen, at virksomheder i
tryghed kan indrette sig på den.
Med venlig hilsen
Jonathan Schacht Halling Nielsen
Chefjurist, DVCA
1
Danish Venture Capital & Private Equity Association
Børsen
Slotsholmsgade 1, 1216 København K