SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Publikation: Danskernes skattebetaling fra Skattestyrelsen

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 326
Offentligt

ANALYSE

Maj 2020

Danskernes

skattebetaling

Digitale værktøjer sikrer effektiv kontrol

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Publikation: Danskernes skattebetaling fra Skattestyrelsen

Danskernes skattebetaling

Side 1

Indhold

Indledning ............................................................................................................................ 2

Nøgletal om danskernes skattebetaling ................................................................... 4

Personskatteprovenuet nærmer sig 555 mia. kr. ................................................................ 5

Danskerne efterlever i høj grad skattereglerne.................................................................... 8

Danskerne er blevet bedre til at ramme plet ...................................................................... 11

Digitale værktøjer i årsopgørelsen ............................................................................13

Danskernes skatteforhold klares i stigende grad automatisk .................................... 14

Digitale værktøjer reducerer fejl og snyd ............................................................................. 16

Låsning af felter reducerer fejl og snyd ................................................................................ 18

Digitale stopklodser bliver aktiveret 45.000 gange om året ....................................... 20

Kontrol af faktiske indkomster og fradrag ........................................................................... 21

Nyt digitalt værktøj baseret på machine learning ............................................................ 22

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Publikation: Danskernes skattebetaling fra Skattestyrelsen

Danskernes skattebetaling

Side 2

Indledning

I 2018 betalte omkring 5,2 mio. skattepligtige borgere i Danmark tilsammen ca.

555 mia. kr. i personskatter. Provenuet fra personskatterne udgør over halvde-

len af det samlede årlige skatte- og afgiftsprovenu på mere end 1.000 mia. kr.,

som bidrager til finansieringen af det danske velfærdssamfund.

Det er Skattestyrelsen, der har ansvaret for at sikre, at borgerne betaler de kor-

rekte skatter og afgifter til tiden. Det gør Skattestyrelsen blandt andet ved at gøre

det nemt og trygt for borgerne at betale deres skat og ved at have effektive vej-

lednings- og kontrolmekanismer integreret i alle dele af skattebetalingen.

Danskernes skattebetaling

præsenteres en række nøgletal om udviklingen i

borgernes skattebetaling, herunder provenuer fra forskellige skattearter, borger-

nes efterlevelse af skattereglerne og borgernes præcision i skattebetalingen.

Danskernes skattebetaling

udgives for første gang i år og er en tilbagevendende

årlig publikation, der sætter fokus på borgernes skattebetaling og et udvalgt

tema i relation hertil.

Temaet for denne første udgave af

Danskernes skattebetaling

er digitale værk-

tøjer. Publikationen beskriver, hvordan Skattestyrelsen løser sine kerneopgaver

ved at udvikle og anvende forskellige digitale hjælpeværktøjer for at sikre effek-

tiv kontrol, der forhindrer fejl og forsøg på snyd.

I temaet præsenteres nogle af de vigtigste digitale værktøjer, som bruges, når

Skattestyrelsen hvert år behandler flere millioner årsopgørelser, herunder bru-

gen af tredjepartsindberetninger, intelligent opsætning med feltlåsninger og di-

gitale stopklodser.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Publikation: Danskernes skattebetaling fra Skattestyrelsen

Danskernes skattebetaling

Side 3

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Publikation: Danskernes skattebetaling fra Skattestyrelsen

Danskernes skattebetaling

Side 4

Nøgletal om

danskernes skattebetaling

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Publikation: Danskernes skattebetaling fra Skattestyrelsen

Danskernes skattebetaling

Side 5

Personskatteprovenuet nærmer sig 555 mia. kr.

Hvert år betaler de danske skatteydere en række forskellige personskatter i form

af blandt andet bund- og topskat og ejendomsværdiskat til staten, kommunale

indkomstskatter samt arbejdsmarkedsbidrag.

Personskatterne er den største indtægtskilde. I 2018 var det samlede persons-

katteprovenu på ca. 555 mia. kr.,

jf. figur 1.

Det er mere end halvdelen af de sam-

lede skatte- og afgiftsindtægter, der i 2018 var på ca. 1.000 mia. kr.

Skattegrundlaget og udviklingen i personskatterne følger den generelle økono-

miske udvikling. Når lønningerne stiger på de danske arbejdspladser eller flere

kommer i beskæftigelse, stiger skattegrundlaget også. Stigningen på godt 19

mia. kr. i personskatteprovenuet fra 2014 til 2018 skal derfor ses i lyset af den

generelle fremgang i samfundsøkonomien i samme periode.

Af det samlede personskatteprovenu udgjorde de statslige indkomstskatter i alt

270 mia. kr. i 2018. Omtrent halvdelen af provenuet fra de statslige indkomstskat-

ter i 2018 stammer fra bundskatten. Bundskatten betales af alle skattepligtige

borgere med personlig indkomst, der overstiger personfradraget på 46.000 kr.

Topskatten vedrører derimod kun borgere med en skattepligtig indkomst, der

overstiger et vist beløb. I 2018 betalte borgere med en skattepligtig indkomst på

mere end 498.900 kr. således 15 pct. i topskat af indkomsten over dette beløb.

Det samlede provenu fra topskatten var i 2018 på ca. 18 mia. kr.

Udviklingen inden for de enkelte personskattearter afspejler også effekterne af

politiske tiltag. Eksempelvis er provenuet fra bundskatten næsten fordoblet fra

ca. 69 mia. kr. i 2014 til ca. 127 mia. kr. i 2018,

jf. tabel 1.

Stigningen skyldes

blandt andet, at bundskattesatsen gradvist er hævet fra 3,64 pct. i 2011 til 11,13

pct. i 2018. Stigningen i bundskattesatsen modsvares delvist af en udfasning af

sundhedsbidraget, som faldt med 1 procentpoint hvert år i samme periode. Det

forklarer, hvorfor provenuet fra sundhedsbidraget er faldet med over 30 mia. kr.

55 %

Personlige indkomstskatter

Personskatterne udgjorde i 2018

ca. 55 pct. af statens samlede pro-

venu fra skatter og afgifter.

Figur 1. Udvikling i personskatteprovenu, 2014-2018. Mia. kr.

700

600

535

555

500

400

300

200

100

2014

2015

2016

2017

2018

Kilde: Skatteministeriet.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Publikation: Danskernes skattebetaling fra Skattestyrelsen

Danskernes skattebetaling

Side 6

Arbejdsmarkedsbidraget (AM-bidrag) tegner sig for en stor del af provenuet fra

de personlige indkomstskatter. Alle danske lønmodtagere betaler en særskilt

skat på 8 pct. af al arbejdsindkomst. Det omfatter alt lige fra løn og honorarer til

feriepenge og overskud af selvstændig virksomhed. I 2018 var provenuet fra

AM-bidraget på næsten 100 mia. kr. svarende til knap en femtedel af det sam-

lede personskatteprovenu.

De kommunale indkomstskatter udgjorde i 2018 ca. 240 mia. kr., hvilket er en

stigning på ca. 25 mia. kr. mere end i 2014. De kommunale skatter beregnes af

borgerens skattepligtige indkomst. Kommuneskatteprocenterne varierer på

tværs af landet med 22,5 pct. som den laveste sats og 27,8 pct. som den høje-

ste.

En række personskattearter er afhængige af udviklingen på de finansielle mar-

keder. Det gælder blandt andet aktieindkomstskatterne, hvor provenuet er af-

hængigt af borgernes udbytte og realiserede gevinster fra handel med værdipa-

pirer samt realiserede fradrag ved tab. Provenuet opgjort i løbende priser er ste-

get fra 16,1 mia. kr. i 2014 til 28,2 mia. kr. i 2018.

Også pensionsbeskatningsprovenuet varierer mellem 2014 og 2018. De høje

provenuer i 2014 og 2015 opstod, da mange danskere fik mulighed for at opnå

en skattefordel ved at omlægge deres kapitalpension til aldersopsparinger.

240 mia.

Kommunale indkomstskatter

Provenuet fra de kommunale ind-

komstskatter var i 2018 på næsten

250 mia. kr.

Tabel 1. Samlet personskatteprovenu, 2014-2018

Mia. kr. (løbende priser)

Samlet personskatteprovenu

Statslige indkomstskatter

- Bundskat

- Topskat

- Udligningsskat

- Sundhedsbidrag

- Begrænset skattepligtige

- Ejendomsværdiskat

- Arbejdsmarkedsbidrag

Kommunale indkomstskatter mv.

Kirkeskat

Aktieindkomstskat

Pensionsbeskatning

Øvrige indkomstskatter

2014

535,2

228,0

69,0

15,1

0,3

43,4

2,0

13,4

84,7

213,9

6,0

16,1

72,1

-0,9

2015

530,8

239,8

84,0

16,4

0,3

35,8

2,3

13,6

87,4

220,8

6,1

28,8

34,0

1,2

2016

520,4

248,9

97,2

17,0

0,2

27,9

2,4

13,9

90,3

229,1

6,3

8,2

0,9

2017

537,7

258,8

111,3

17,3

0,2

19,2

2,5

14,2

94,1

236,8

6,5

26,8

7,9

1,0

2018

554,5

270,0

127,4

17,6

0,0

9,7

2,6

14,5

98,2

239,6

6,7

28,2

7,9

2,1

Kilde: Skatteministeriet.

Anm.: Kategorien

Øvrige indkomstskatter

omfatter bruttoskat for forskere, virksomhedsskat, øvrige

kildeskatter, dødsboskat og kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (grøn check).

Kategorien

Kirkeskat

er medtaget for at synliggøre alle personlige indkomstskatter til, stat, kommune og

kirke. Det bemærkes, at kategorien ikke indgår i nattionalregnskabsopgørelsen af de samlede

skatteindtægter.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Publikation: Danskernes skattebetaling fra Skattestyrelsen

Danskernes skattebetaling

Side 7

Fordelingen af indtægterne på de forskellige skattearter tydeliggør, at langt stør-

stedelen af det årlige personskatteprovenu stammer fra de statslige og kommu-

nale indkomstskatter, der i 2018 udgjorde henholdsvis 49 pct. og 43 pct.,

jf. figur

Tilsammen udgør de to skattearter dermed 92 pct. af det samlede persons-

katteprovenu, mens kun 8 pct. af personskatteprovenuet stammer fra kirkeskat,

aktieindkomstskat, pensionsbeskatning og øvrige indkomstskatter.

Figur 2. Personskatteprovenu fordelt på skattearter, 2018

0,4%

92 %

Statslige indkomstskatter

Kommunale indkomstskatter

49%

Kirkeskat

Aktieindkomstskat

Indkomstskatter

De statslige og kommunale ind-

komstskatter udgør tilsammen 92

pct. af det samlede personskattepro-

venu.

43%

Pensionsbeskatning

Øvrige indkomstskatter

Kilde: Skatteministeriet.

Anm.: Kategorien øvrige indkomstskatter omfatter bruttoskat for forskere, virksomhedsskat, øvrige

kildeskatter, dødsboskat og kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (grøn check).

Næsten 5,2 mio. skattepligtige borgere bidrog til det samlede personskattepro-

venu i 2018. Det er ca. 126.000 flere personer end i 2014,

jf. tabel 2.

Med et

samlet personskatteprovenu på ca. 555 mia. kr. svarer det til, at hver enkelt skat-

teyder i gennemsnit betalte ca. 107.000 kr. til den danske stats- og kommune-

kasse i 2018.

Tabel 2. Antal skatteydere, 2014-2018

2014

2015

2016

2017

2018

Antal skattepligtige

(1.000 personer)

5.039

5.070

5.129

5.171

5.165

Gennemsnitlig

skattebetaling (kr.)

Kilde: Skatteministeriet.

106.212

104.694

101.462

103.984

107.357

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Publikation: Danskernes skattebetaling fra Skattestyrelsen

Danskernes skattebetaling

Side 8

Danskerne efterlever i høj grad skattereglerne

Regelefterlevelsen blandt danskerne er generelt højt, hvilket blandt andet kan

henføres til, at størstedelen af danskernes skatteoplysninger indberettes auto-

matisk til Skattestyrelsen fra arbejdsgivere, pengeinstitutter og fagforeninger mv.

Skattestyrelsens undersøgelser viser da også, at langt de fleste danskere har en

høj skattemoral og angiver de oplysninger, der fortsat skal indberettes til Skatte-

styrelsen, korrekt.

Alligevel er der på enkelte områder risiko for fejl, ligesom et fåtal bevidst snyder

med skattebetalingen. Skattestyrelsen har hvert andet år undersøgt borgernes

regelefterlevelse med henblik på at identificere fejl og snyd,

jf. boks 1.

Undersø-

gelsen dækker over lønmodtagere og personer på overførselsindkomst, mens

selvstændige erhvervsdrivende tælles med i en tilsvarende undersøgelse af virk-

somhedernes regelefterlevelse.

Formålet med undersøgelsen er at give et billede af

borgernes

vilje og evne til at

angive korrekt. Der er således alene undersøgt de oplysninger borgerne selv an-

giver, mens det antages i undersøgelsen, at tredjepartsoplysninger er korrekte.

Endvidere omfatter undersøgelsen ikke sort arbejde og skjulte formuer i skattely.

Siden 2009, hvor undersøgelsen blev lavet første gang, har borgernes regelef-

terlevelse befundet sig på et højt og stabilt niveau. Andelen af borgere, hvor op-

lysningerne er angivet korrekt, har således konstant været over 90 pct. fra 2009

til 2017,

jf. figur 3.

Samtidig har andelen af borgere, der forsøger at angive kor-

rekt, men begår fejl, været mellem 5,4 pct. og 8,5 pct.

I samme periode har mellem 0,2 pct. og 0,6 pct. af borgerne bevidst forsøgt at

omgå skattereglerne. I det samlede billede er der altså tale om en relativt be-

grænset andel af danskerne, der bevidst forsøger at snyde med skatten.

92 %

Regelefterlevelse

Hos 92 pct. af borgerne er

skatteoplysningerne korrekt

angivet.

Figur 3. Danskernes efterlevelse af skattereglerne

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0,4%

5,4%

0,2%

7,1%

0,5%

6,2%

0,4%

8,5%

0,6%

7,4%

Borgere, hvor

skatteoplysningerne

er angivet korrekt

94,2%

92,7%

93,3%

91,1%

92,0%

Borgere med fejl, der

forsøger at angive

korrekt

Borgere, der bevidst

forsøger at omgå

reglerne

2009

2011

2013

2015

2017

Kilde: Skattestyrelsen.

Anm.: Det bemærkes, at et fald i antallet af borgere med korrekte skatteangivelser ikke nødvendigvis er ensbetydende med en lavere skattemoral, eller at

danskerne generelt er blevet mere tilbøjelige til at begå fejl. Det skyldes, at andelen af borgere, der begår fejl, bl.a. påvirkes af, hvor mange borgere der

skal indtaste oplysninger i åbne felter, hvor der oftere begås fejl. Hvis der eksempelvis kommer flere i arbejde, som er berettiget til befordringsfradrag, kan

det betyde, at andelen af borgere med fejl stiger, da der oftere begås fejl i befordringsfradraget,

jf. tabel 3

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Publikation: Danskernes skattebetaling fra Skattestyrelsen

Danskernes skattebetaling

Side 9

Undersøgelserne af borgernes regelefterlevelse hjælper Skattestyrelsen til at

identificere særligt risikofyldte områder, hvor der ofte bliver begået fejl eller fore-

kommer forsøg på snyd.

Resultaterne fra den seneste undersøgelse i 2017 viser blandt andet, hvilke fel-

ter på årsopgørelsen der særligt voldte borgerne problemer,

jf. tabel 3.

Det felt, hvor der oftest blev begået fejl eller forekom snyd, var

Fradrag for rejse-

udgifter.

I næsten hvert tredje tilfælde var angivelsen forkert. Der er dermed indi-

kationer på, at reglerne, for hvornår man kan få fradrag for kost, logi og småfor-

nødenheder, enten er svære at gennemskue eller fristende at omgå.

Et andet fradrag, hvor der opdages mange fejl eller tilfælde af snyd, er håndvær-

kerfradraget. Her var der i 2017 fejl eller snyd i mere end 20 pct. af angivelserne.

Det samme gælder befordringsfradraget. Her skal borgerne angive, hvor mange

dage i løbet af året de transporterer sig mere end 24 km til og fra arbejde og

dermed er berettiget til fradrag. Her var fejlprocenten i 2017 på 15,3 pct.

Fælles for felterne i årsopgørelsen med høje fejlprocenter er, at borgerne selv

skal angive oplysninger. En høj fejlprocent kan være udtryk for, at borgerne har

svært ved at gennemskue reglerne og kravene til dokumentation. Men det kan

også indikere, at snyd netop forekommer hos visse borgere, når de selv skal an-

give og dermed har muligheden for at angive forkerte oplysninger og snyde med

dokumentationen. Ofte er der tale om mindre fejl, der ikke har væsentlig prove-

numæssig betydning.

Skattestyrelsen anvender erfaringerne fra undersøgelsen af borgernes regelef-

terlevelse til løbende at forbedre og målrette kontrol- og vejledningsindsatsen.

15 %

Befordringsfradrag

Skattestyrelsen anslår i sin undersø-

gelse fra 2017, at 15 pct. af borgerne,

der anvendte befordringsfradraget,

lavede fejl eller forsøgte at snyde i de-

res angivelser.

Tabel 3. Felter på årsopgørelsen med flest fejl, 2017

Fejlprocent

Fradrag for rejseudgifter (rejsefradrag)

Udgifter med servicefradrag (håndværkerfradrag)

Befordringsfradrag (kørselsfradrag)

Kilde: Skattestyrelsen.

30,1 pct.

22,9 pct.

15,3 pct.

Boks 1. Sådan måler Skattestyrelsen borgernes regelefterlevelse

Borgernes regelefterlevelse måles ved at kontrollere en tilfældigt udvalgt stikprøve af borgere. Ved kontrollen

gennemgås borgerens skattemæssige forhold, eventuelle fejl registreres og rettes, og borgerens vilje og evne til

at angive korrekt vurderes. Idet der alene måles på borgernes evne til at angive korrekt, er det ikke undersøgt,

hvorvidt tredjepartsoplysninger er korrekte. Således vil en borger, hvis årsopgørelse udelukkende består af låste

felter, som er angivet af tredjeparter, blive registreret som, at borgeren har angivet korrekt. Tilsvarende vil en

borger, som ikke aktivt har ændret i oplysninger, som ellers er korrekte, også blive talt som havende angivet kor-

rekt. At have angivet korrekt forudsætter således ikke en aktiv handling fra borgerens side.

Afhængigt af antallet og karakteren af fejl vurderes det, om borgeren har forsøgt at omgå reglerne med vilje eller

har forsøgt at efterleve reglerne. Eksempelvis vil en borger, der har taget for lille et fradrag, og dermed snydt sig

selv, blive vurderet som at have forsøgt at efterleve reglerne. Idet stikprøven er tilfældigt udvalgt, kan resulta-

terne af kontrollerne bruges til at estimere regelefterlevelsen for hele populationen af borgere, og ikke blot de

borgere i stikprøven, der blev kontrolleret.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Publikation: Danskernes skattebetaling fra Skattestyrelsen

Danskernes skattebetaling

Side 10

Undersøgelsen omfatter ikke sort arbejde eller selvstændige erhvervsdrivende. Informationer om regelefterle-

velsen giver Skattestyrelsen indblik i, hvilke fejltyper der er hyppigst og hvilke forhold, der karakteriserer perso-

ner, der begår hhv. bevidste og ubevidste fejl. Målingerne af regelefterlevelsen er en vigtig del af grundlaget for,

at Skattestyrelsen kan tilrettelægge sit arbejde efter risiko og væsentlighed.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Publikation: Danskernes skattebetaling fra Skattestyrelsen

Danskernes skattebetaling

Side 11

Danskerne er blevet bedre til at ramme plet

Årsopgørelsen er en oversigt over den enkelte skatteyders indkomstgrundlag,

anvendte fradrag og samlede skattebetaling. På årsopgørelsen fremgår det

også, om skatteyderen gennem forskudsskatten har betalt for meget eller for lidt

i skat i det forgangne år. Har skatteyderne betalt for lidt i skat, skal de betale

restskat. Har man betalt for meget, får man overskydende skat udbetalt.

Forskudsopgørelsen er en opgørelse over borgernes forventede indkomst og

fradrag for det kommende år. Forskudsskatten bliver beregnet på baggrund af

forskudsopgørelsen. Skattestyrelsen har fra tidligere års årsopgørelser kend-

skab til mange af oplysningerne, men ved ikke alt. Derfor er det vigtigt, at bor-

gerne selv tjekker oplysningerne.

Som en indikator for, i hvor høj grad borgernes oplysninger i forskudsopgørelsen

er korrekte, kan man se på størrelsen af det samlede bruttobeløb fra den over-

skydende skat og restskatten, som henholdsvis udbetales og opkræves hvert år.

I 2014 udgjorde restskatten og den overskydende skat i alt 22,2 mia. kr.,

jf. tabel

I 2018 var beløbet faldet til 18,2 mia. kr. svarende til et fald på næsten 20 pct.

Tabel 4. Samlede justeringer i form af restskat og overskydende skat (mia. kr.)

2014

2015

2016

2017

2018

Bruttobeløb

22,2

22,1

20,0

19,0

18,2

Kilde: Skattestyrelsen.

Anm.: Samlede justeringer er bruttobeløbet af den overskydende skat og restskatten.

Siden 2014 har borgerne således i stigende grad betalt den korrekte skat i løbet

af indkomståret. For borgere med enkle skatteforhold

–

fx lønmodtagere, pensi-

onister og SU-modtagere

–

er såvel restskatten som den overskydende skat,

målt som andel af det samlede personskatteprovenu, faldet. Fra 2014 til 2018

er andelen af restskat og overskydende skat faldet fra 5,6 pct. til 4,5 pct. af det

samlede personskatteprovenu,

jf. figur 4.

Figur 4. Samlede justeringer som andel af samlet personskatteprovenu

5,6 pct.

4,5 pct.

2014

2015

2016

2017

2018

Kilde: Skattestyrelsen.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Publikation: Danskernes skattebetaling fra Skattestyrelsen

Danskernes skattebetaling

Side 12

Den gennemsnitlige restskattebetaling og den gennemsnitlige udbetaling af

overskydende skat er også faldet fra 2014 til 2018,

jf. tabel 5.

I 2014 var den gennemsnitlige restskattebetaling

–

for borgere, der skulle betale

restskat

–

ca. 5.300 kr. I 2018 var dette beløb faldet til ca. 5.100 kr.

I tilfældet med overskydende skat var det gennemsnitlige udbetalingsbeløb på

5.686 kr. i 2014 faldet til 4.261 kr. i 2018. Der er dermed i 2018 blevet udbetalt

1.425 kr. mindre end i 2014 i overskydende skat per borger, der i løbet af ind-

komståret havde betalt for meget i skat.

Tabel 5. Restskat og overskydende skat (gennemsnitligt beløb, kr.)

2014

2015

2016

2017

2018

4.300 kr.

Overskydende skat

For de borgere, der havde betalt for

meget i skat i 2018, lå den gennem-

snitlige udbetaling af overskydende

skat på 4.261 kr.

Restskat

5.328

6.081

5.284

5.100

5.058

Overskydende skat

Kilde: Skattestyrelsen.

5.686

5.406

4.902

4.558

4.261

En af årsagerne til den stigende præcision i danskernes skattebetaling er, at

flere og flere skatteoplysninger indberettes automatisk fra tredjeparter så som

arbejdsgivere, banker og pensionskasser. I langt de fleste tilfælde er det således

yderst begrænset, hvad den enkelte borger skal foretage af ændringer.

Den stigende præcision i borgernes skattebetaling er derudover et resultat af

Skattestyrelsens arbejde med at forbedre såvel forskudsopgørelsen samt de op-

lysninger, som indberettes. Det indebærer også udviklingen af digitale hjælpe-

og kontrolværktøjer, der forhindrer fejlindtastninger eller forsøg på snyd.

Eksempelvis kan nævnes værktøjet

Skat i balance,

der blev startet op i 2013. Her

bliver berørte borgere allerede i maj måned gjort opmærksomme på, at det er

nødvendigt at foretage rettelser på deres forskudsopgørelse, hvis de vil undgå

at betale for lidt eller for meget i skat.

Boks 2. Sådan er tallene opgjort

Alle tal og data, der danner grundlag for analysen om danskernes restskat og overskydende skat, er indhentet fra

borgere med enkle skatteforhold

–

fx lønmodtagere, pensionister og SU-modtagere

–

i perioden 2014-2018.

Borgere med mere komplicerede skatteforhold

–

fx selvstændige erhvervsdrivende og borgere med udlandsfor-

hold

–

indgår ikke i analysen.

Alle oplysninger er indhentet med 30. april som skæringsdato i året efter det indkomstår, som tallene vedrører.

Dette er gjort for at sikre et sammenligneligt grundlag, eftersom årsopgørelsen er dynamisk, og der er mulighed

for at foretage ændringer tre år tilbage i tiden. Alle beløb er omregnet til 2019-niveau for at sikre sammenligne-

lighed årene imellem.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Publikation: Danskernes skattebetaling fra Skattestyrelsen

Danskernes skattebetaling

Side 13

Digitale værktøjer

i årsopgørelsen

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Publikation: Danskernes skattebetaling fra Skattestyrelsen

Danskernes skattebetaling

Side 14

Danskernes skatteforhold klares i stigende

grad automatisk

I 1903 blev der indført indkomst- og formuebeskatning i Danmark. Det var frivil-

ligt, om man ville indsende oplysninger til ligningsmyndighederne. Gjorde man

det ikke, skønnede myndighederne, hvad man skulle betale i skat.

I dag er situationen en helt anden. Langt størstedelen af borgernes skattepligtige

oplysninger finder automatisk vej til årsopgørelsen. Det sker via indberetninger

fra tredjepart. Indberetningerne har gjort det mere simpelt for borgerne at for-

holde sig til skattebetalingen. Samtidig er risikoen for ubevidste fejl og snyd re-

duceret, hvilket også har gjort Skattestyrelsens opgavevaretagelse mere effek-

tiv. Langt de fleste borgere får derfor en korrekt fortrykt årsopgørelse og behø-

ver ikke foretage sig noget.

Tredjepartsdata indberettes til skattemyndighederne fra blandt andet arbejdsgi-

vere, pengeinstitutter, fagforeninger og pensionsinstitutter. I 2018 modtog Skat-

testyrelsen data fra mere end 200.000 indberetningspligtige tredjeparter. I alt

blev der i 2018 foretaget ca. 170 mio. indberetninger fra tredjeparterne sva-

rende til et sumbeløb tæt på 1.900 mia. kr.,

jf. figur 5.

Figur 5. Nøgletal om tredjeparter

200.000

Ca. 200.000 tredjeparter indberettede

oplysninger om skatteyderne til

Skattestyrelsen i 2018.

170.000.000

Tredjeparter indberettede i alt ca.

170 mio. unikke oplysninger om

skatteyderne i 2018.

1.900.000.000.000

Den samlede værdi af de indberettede

oplysninger fra tredjeparterne var

ca. 1.900 mia. kr. i 2018

–

før skat.

Kilde: Skattestyrelsen.

1) Der er tale om et bruttobeløb, som dækker over indberetninger vedr. bl.a. lønindkomst, overførselsindkomst,

pensioner, renter, udbytter, faglige kontingenter, udlejeindkomster, anptarter mv., dvs. også oplysninger om fradrag.

I takt med den løbende automatisering og udvidelse af indberetningspligtige

områder er behovet for oplysninger fra borgerne reduceret markant. Færre og

færre borgere skal derfor foretage ændringer på årsopgørelsen.

I 2018 foretog omkring 80 pct. af borgerne ingen eller meget få rettelser til års-

opgørelsen, da Skattestyrelsen allerede var i besiddelse af de relevante oplys-

ninger til dannelse af årsopgørelsen. Med andre ord var det kun 1 ud af 5 dan-

skere, der i 2018 foretog ændringer til deres årsopgørelse.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Publikation: Danskernes skattebetaling fra Skattestyrelsen

Danskernes skattebetaling

Side 15

I 2018 stammede 92 pct. af oplysningerne på årsopgørelsen fra tredjepartsind-

beretninger på låste felter i TastSelv,

jf. figur 6.

De resterende ca. 8 pct. stam-

mede fra oplysninger på de åbne felter. I de åbne felter indberetter borgeren el-

ler tredjeparter oplysninger, men borgeren kan ændre i de indberettede tredje-

partsindberetninger.

Figur 6. Kilder til oplysninger i årsopgørelsen

92 %

Tredepartsindberetninger på

låste felter

Inberetninger fra borgere og

tredjeparter på åbne felter

Tredjepartsindberetninger

Næsten 92 pct. af oplysningerne på

årsopgørelsen stammede i 2018 fra

digitale indberetninger fra tredjepar-

ter på låste felter.

92%

Kilde: Skattestyrelsen.

Når så stor en andel af årsopgørelsen dannes på baggrund af digitale tredje-

partsindberetninger, er det vigtigt, at oplysningerne er korrekte. Upræcise eller

decideret forkerte oplysninger kan påvirke det samlede personskatteprovenu,

men også have stor betydning i forhold til den enkelte borger, der risikerer at

skulle betale restskat eller får udbetalt overskydende skat. Ligesom også andre

myndigheder kan være afhængige af de indberettede oplysninger.

En korrekt skattebetaling afhænger således i vidt omfang af datakvaliteten og

tredjeparternes evne til at indberette korrekte data.

Skattestyrelsen søger derfor at sikre en høj datakvalitet ved at vejlede og sup-

portere tredjeparterne inden indberetningerne afgives. Samtidig gennemfører

Skattestyrelsen kontroller efter indberetningerne er afgivet, hvor fejl og mangler i

data korrigeres via genindberetninger, og hvor fejl og mangler fremadrettet for-

søges reduceret.

Boks 3. Hvad er tredjepartsindberetninger?

Indberetningspligtige oplysninger om bl.a. løn, renter, værdipapirer, fagforenings-

kontingenter og pensionsindbetalinger, som Skattestyrelsen modtager fra de ind-

beretningspligtige tredjeparter, fx arbejdsgivere, banker, fagforeninger, A-kasser

og pensionskasser.

Tredjeparterne indberetter primært oplysninger via systemerne

eIndkomst

eKa-

pital,

hvorfra oplysningerne overføres til årsopgørelsen.

For

eIndkomst

sker indberetningerne løbende i form af en månedlig og årlig pligt.

Data omfatter alle former for lønindkomst, overførselsindkomst, pensioner mv.

For

eKapital

sker indberetningerne via årlige, kvartalsvise og løbende indberetnin-

ger. Data omfatter alle andre typer af indberetninger end løn mv., herunder renter

udbytter, faglige kontingenter og udlejeindkomster mv.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Publikation: Danskernes skattebetaling fra Skattestyrelsen

Danskernes skattebetaling

Side 16

Digitale værktøjer reducerer fejl og snyd

Den stigende mængde af automatiske indberetninger fra tredjeparter gør det

nemt for borgerne at betale korrekte skatter. En anden gevinst er, at Skattesty-

relsens opgaveløsning bliver mere effektiv.

Kombinationen af teknologiske fremskridt og tredjepartsdata har nemlig givet

Skattestyrelsen mulighed for at udvikle og indføre digitale hjælpe- og kontrol-

værktøjer i årsopgørelsen.

De digitale værktøjer findes i flere forskellige udgaver. Nogle aktiveres automa-

tisk, når borgeren indtaster eller ændrer oplysninger i TastSelv, mens andre ude-

lukker selve muligheden for ændringer i forskuds- og årsopgørelsen.

Fælles for de digitale værktøjer er, at de skal gøre det endnu nemmere for bor-

gerne at betale korrekte skatter og afgifter. Og samtidig gøre det svært for det

fåtal, der forsøger at snyde med skattebetalingen.

Uden digital hjælp ville den enorme datamængde gøre det til en uoverkommelig

opgave at gennemgå og opdage fejl og snyd i årsopgørelsen. De digitale værk-

tøjer er derfor uundværlige i Skattestyrelsens daglige arbejde med at sikre kor-

rekte skatter og afgifter.

Brugen af digitale værktøjer skal dog altid balancere mellem at opdage fejl og

snyd og samtidig gribe mindst muligt ind i borgernes hverdag.

Boks 4. Skattestyrelsens kontrolarbejde

Skattestyrelsen arbejder efter en forretningsmodel bestående af fire faser for skat-

tebetalingen: registrering, angivelse, betaling, efterprøvelse. Kontrolaktiviteter til-

passes og rettes mod alle faser i skattebetalingen, så mulige fejl og snyd stoppes

så tidligt som muligt.

registreringsfasen

foregår fx kontrol af, om der er tegn på, at skatteydere registre-

rer sig alene med det formål at svindle. I

angivelsesfasen

kontrolleres, om der er

tegn på snyd eller fejl i angivelserne fx ved hjælp af digitale stopklodser. I

betalings-

fasen

foretages ekstra kontrol, inden pengene sendes af sted, fx i sager om over-

skydende skat.

Det er lettere både for Skatteforvaltningen og skatteyderen, hvis fejl opdages alle-

rede i registrerings- eller angivelsesfasen i stedet for, når Skatteforvaltningen tager

ud på kontrol i efterprøvelsesfasen. Samtidigt giver en tidlig indsats bedre mulighed

for at stoppe bevidst snyd, inden skaden er sket. Derfor er det som hovedregel

mere effektivt at kontrollere i de tidlige faser af skattebetalingen.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Publikation: Danskernes skattebetaling fra Skattestyrelsen

Danskernes skattebetaling

Side 17

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Publikation: Danskernes skattebetaling fra Skattestyrelsen

Danskernes skattebetaling

Side 18

Låsning af felter reducerer fejl og snyd

Årsopgørelsen består af en række felter med oplysninger om forskellige ind-

komst- og fradragstyper. Det er fx lønindkomst, SU og befordringsfradrag. De an-

vendte felter udgør grundlaget for den enkelte borgers skattebetaling. For ind-

komståret 2018 bestod årsopgørelsen af i alt 66 felter.

44 af disse felter er såkaldt

åbne felter,

hvor borgeren via TastSelv har mulighed

for at angive oplysninger. 10 af disse åbne felter kan indeholde på forhånd ud-

fyldte oplysninger, der stammer fra tredjeparter, som borgeren selv har mulig-

hed for at ændre i eller supplere med egne oplysninger, fx på værdipapirområ-

det. For de øvrige 34 åbne felter er det udelukkende borgeren, der er i besid-

delse af oplysningerne.

De resterende 22 felter i årsopgørelsen er

låste felter.

Det betyder, at borgeren

ikke har mulighed for at ændre på værdierne i disse felter i TastSelv. Blandt fel-

terne, der ikke kan ændres på, hører fx lønindkomst, som indberettes automatisk

fra arbejdsgivere.

Den såkaldte feltlåsning er et simpelt, men effektivt, digitalt værktøj, der kan for-

hindre, at borgerne begår fejl og snyd. De 22 låste felter udgør nemlig en stor

andel af det samlede personskatteprovenu, der for indkomståret 2018 var på

ca. 555 mia. kr.

I 2018 svarede værdien af de låste felter således til ca. 510 mia. kr. af de sam-

lede personskatter,

jf. figur 7.

Siden 2008 er både den absolutte og relative

værdi af disse felter steget betragteligt. Med det stigende antal låste felter er risi-

koen for fejl og snyd således blevet mindre og mindre over de seneste år.

Figur 7. Overblik over fordelingen af provenu og felter på årsopgørelsen

100%

80%

60%

40%

Låste felter

22 felter er låst i årsopgørelsen. Fel-

terne udgør ca. 510 mia. kr. af det

samlede personskatteprovenu for

indkomståret 2018.

20%

Provenu

Låste felter

Åbne felter

Antal felter

Kilde: Skattestyrelsen.

Feltlåsninger indebærer dog ikke, at borgerne er afskåret fra at gøre indsigelser

eller få foretaget rettelser af de angivne værdier i de låste felter. Det kræver kon-

takt til og ændringer fra indberettende tredjepart eller Skattestyrelsen.

I 2017 blev det i forbindelse med

Retssikkerhedspakke III

præciseret i skattekon-

trolloven, at borgerne ikke er underlagt et strafansvar i forhold til indholdet i de

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Publikation: Danskernes skattebetaling fra Skattestyrelsen

Danskernes skattebetaling

Side 19

låste felter i den automatiske, fortrykte årsopgørelse, hvis de ikke har haft indfly-

delse på tredjepartsindberetningen. Borgerne har således hverken pligt til at

kontrollere eller korrigere indberettede beløb i de låste felter. Af samme grund

blev den tidligere betegnelse

selvangivelse

erstattet af betegnelsen

oplysnings-

skema

for at sikre en mere retvisende beskrivelse af grundlaget for danskernes

skattebetaling.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Publikation: Danskernes skattebetaling fra Skattestyrelsen

Danskernes skattebetaling

Side 20

Digitale stopklodser bliver aktiveret 45.000

gange om året

Et andet digitalt værktøj, som anvendes i årsopgørelserne, er de såkaldte digi-

tale stopklodser. De digitale stopklodser er en samlebetegnelse for forskellige

typer af digitale kontroller. Fx logiske kontroller, der sikrer, at borgerne skal kon-

takte Skattestyrelsen, hvis de oplyser ulogiske eller usandsynlige indkomster el-

ler fradrag, så Skattestyrelsen herefter har mulighed for at tjekke oplysningerne.

De digitale stopklodser blokerer indtastninger, hvis der ikke er overensstem-

melse mellem borgerens indtastning og de data, som Skattestyrelsen har om

borgeren,

jf. figur 8.

Formålet med de digitale stopklodser er både at forhindre fejlindtastninger samt

at forhindre snyd, når borgerne oplyser ændringer og tilføjelser til årsopgørel-

sen. De digitale stopklodser kan således fx forhindre, at borgerne skal betale

restskat på grund af forkerte indtastninger.

De digitale stopklodser blev introduceret i årsopgørelsen i 2017 og er siden ble-

vet videreudviklet løbende. Der findes i dag digitale stopklodser på en lang

række felter i TastSelv.

Figur 8. Eksempel på en digital stopklods

Kilde: Skattestyrelsen.

De digitale stopklodser er placeret på årsopgørelsens åbne felter. Det vil sige de

felter, hvor borgeren enten har mulighed for selv at indtaste oplysninger eller at

rette i de fortrykte oplysninger.

De digitale stopklodser gør eksempelvis, at en borger ikke kan oplyse et fradrag

for fredede ejendomme, hvis vedkommende ikke ejer en fredet ejendom. Eller

tage fradrag for lønmodtagerudgifter, hvis vedkommende ikke er lønmodtager.

De digitale stopklodser kan dermed hjælpe til at sikre, at fejl og snyd stoppes, in-

den de bliver begået.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Publikation: Danskernes skattebetaling fra Skattestyrelsen

Danskernes skattebetaling

Side 21

De nyeste tal fra Skattestyrelsen viser, at i forbindelse med årsopgørelse for

2018, der kom i 2019, blev de logiske kontroller aktiveret næsten 45.000 gange

fordelt på mere end 30.000 unikke personer,

jf. figur 9.

Figur 9. Aktiverede digitale stopklodser og personer stoppet af digitale stopklodser

Årsopgørelse for 2018

10.000

Personer stoppet af digitale stopklodser

20.000

30.000

40.000

50.000

Aktiverede digitale stopklodser

Kilde: Skattestyrelsen.

Kontrol af faktiske indkomster og fradrag

Skattestyrelsen gennemfører en række kontroller af skatteydernes faktiske ind-

komster og fradrag. Det gælder fx udbetalingskontroller, der aktiveres, når den

overskydende skat overstiger et vist beløb.

Kontrollen af skatteydernes faktiske indkomster og fradrag indtræffer, når der

efter et indkomstårs udløb bliver udarbejdet en årsopgørelse, som beregner en

slutskat for skatteyderen.

På baggrund af den beregnede slutskat afgøres det, om de foreløbigt betalte

skatter, baseret på forskudsopgørelsen, har været tilstrækkelige til at dække den

skat, der skal betales af den faktiske indkomst, eller om der er betalt for lidt eller

for meget.

De faktiske indkomster og fradrag får Skattestyrelsen via indberetninger fra tred-

jepart, fx arbejdsgivere, pengeinstitutter, offentlige kasser mv. og skatteyderne

selv.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Publikation: Danskernes skattebetaling fra Skattestyrelsen

Danskernes skattebetaling

Side 22

Nyt digitalt værktøj baseret på machine learning

I kombination med ny teknologi rummer årsopgørelsens store datagrundlag po-

tentialet for at skabe endnu større præcision i borgernes skatteoplysninger og

dermed for at sikre et endnu mere korrekt skatteprovenu.

I forbindelse med årsopgørelsen 2018 tog Skattestyrelsen for første gang et nyt

digitalt hjælpeværktøj baseret på machine learning i brug. Værktøjet markerer

borgere med atypiske mønstre og hjælper dermed til at bremse uberettigede ud-

betalinger af overskydende skat,

jf. figur 10.

Det nye digitale hjælpeværktøj gennemgår ved hjælp af avanceret analyse dag-

ligt borgernes indtastninger i årsopgørelsen i TastSelv på skat.dk. Ud fra en

række forudbestemte mønstre og kriterier identificerer modellen atypisk adfærd.

Det vil sige adfærd, der er atypisk i forhold til den gennemsnitlige adfærd og ud

fra den enkelte borgers skatteoplysninger.

Figur 10. Digitalt hjælpeværktøj spotter atypisk adfærd

Kilde: Skattestyrelsen.

Hvor de digitale stopklodser stopper indberetningen i TastSelv, kortlægger ma-

chine learning mønstre og identificerer adfærd, som er anderledes end forven-

tet. På den måde kan Skattestyrelsens medarbejdere målrettet udvælge borgere

til manuel kontrol.

Atypisk adfærd er ikke nødvendigvis lig med forkert adfærd. Det nye kontrolred-

skab leverer derimod oplysninger, som giver Skattestyrelsens medarbejdere mu-

lighed for målrettet at udsøge årsopgørelser til nærmere gennemgang, hvor der

er indikationer på fejl eller snyd.

Værktøjet vil løbende blive udviklet og tilpasset ud fra de erfaringer, der opnås

fra år til år for på den måde at sikre, at værktøjet bliver endnu mere effektivt.

Modellen lærer dog kun, når Skattestyrelsens medarbejdere, med deres kon-

krete viden om det danske skattesystem, gør den klogere. Den nye model skal

derfor

”trænes”

ud fra historiske årsopgørelser, så modellen kan spotte misbrug

i de opgørelser, der dannes hver dag.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 326: Publikation: Danskernes skattebetaling fra Skattestyrelsen

Danskernes skattebetaling

Side 23

www.sktst.dk

Skattestyrelsen er en

del af Skatteforvaltningen