SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, ligningsloven og forskellige andre love (Hovedaktionærers delsalg af aktier i selskaber med flere aktieklasser, beskatning ved nedsættelse af gæld, beskatning af kapitalfondspartnere og omdannelsesdatoen ved skattefri virksomhedsomdannelse)

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 3
Offentligt

Lovforslag nr.

L 4

Folketinget 2019-20

Fremsat den 1. oktober 2019 af skatteministeren (Morten Bødskov)

Forslag

til

Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven,

ligningsloven og forskellige andre love

(Hovedaktionærers delsalg af aktier i selskaber med flere aktieklasser, beskatning ved nedsættelse af gæld, beskatning af

kapitalfondspartnere og omdannelsesdatoen ved skattefri virksomhedsomdannelse)

§1

I aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

1148 af 29. august 2016, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr.

1130 af 11. september 2018 og senest ved § 1 i lov nr. 84 af

30. januar 2019, foretages følgende ændringer:

§ 17, stk. 4, 1. pkt.,

§ 18, stk. 3,

udgår »17 A,«.

Overskrifterne

før § 17 A ophæves.

§ 17 A

ophæves.

§ 19 B, stk. 7, 1. pkt., § 19 C, stk. 3, 1. pkt., § 20, stk. 2,

§ 21, stk. 1,

ændres », 17 og 17 A« til: »og 17«.

§ 22, stk. 6, 2. pkt.,

ændres »§§ 17 og 17 A« til: »§ 17«.

§ 26, stk. 6,

indsættes efter 4. pkt. som nyt punktum:

»For hovedaktionæraktier, jf. § 4, foretages fordelingen

dog på grundlag af handelsværdien af de enkelte aktier på

afståelsestidspunktet.«

§2

I aktiesparekontoloven, lov nr. 1429 af 5. december 2018,

foretages følgende ændring:

§ 5, stk. 1, nr. 2, 2. pkt.,

ændres »aktier m.v. omfattet af

aktieavancebeskatningslovens §§ 4, 17, 17 A, 18, 19 eller

22« til: »aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslo-

vens §§ 4, 17, 18, 19 eller 22, aktier m.v., der indgår i en in-

vestering, der er omfattet af ligningslovens § 16 I, stk. 1,«.

§ 6

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Erhverver koncernforbundne selskaber m.v. eller

aktionærer i de koncernforbundne selskabers fælles aktio-

nærkreds, jf. § 4, stk. 2, direkte eller indirekte en fordring på

debitorselskabet fra en kreditor, som hverken er koncernfor-

bundet med debitorselskabet eller omfattet af den fælles ak-

tionærkreds, sidestilles dette med frigørelse for gæld for de-

bitorselskabet, der skal medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 1. 1. pkt. finder

tilsvarende anvendelse, hvis fordringen erhverves af en per-

son, der har bestemmende indflydelse i debitorselskabet, jf.

ligningslovens § 2. Ved opgørelse af gevinst på gælden efter

§ 26, stk. 3, anvendes den overdragne fordrings kursværdi

på tidspunktet for overdragelsen som gældens værdi ved fri-

gørelsen. Værdien efter 3. pkt. anses herefter for at udgøre

gældens værdi ved påtagelsen ved en efterfølgende opgørel-

se af gevinst og tab på samme gæld efter § 26, stk. 3.«

§4

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august

2019, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 84 af 30. januar

2019 og senest ved § 18 i lov nr. 551 af 7. maj 2019,

foretages følgende ændringer:

§ 5

indsættes som

stk. 10:

§3

I kursgevinstloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1283 af 25.

oktober 2016, som ændret ved § 3 i lov nr. 1555 af 19.

december 2017, § 35 i lov nr. 1429 af 5. december 2018 og

§ 5 i lov nr. 84 af 30. januar 2019, foretages følgende

ændring:

AN013975

Skattemin., j.nr. 2019-2158

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, ligningsloven og forskellige andre love (Hovedaktionærers delsalg af aktier i selskaber med flere aktieklasser, beskatning ved nedsættelse af gæld, beskatning af kapitalfondspartnere og omdannelsesdatoen ved skattefri virksomhedsomdannelse)

»Stk. 10.

Stk. 9 finder tilsvarende anvendelse i følgende

tilfælde:

1) Ved frigørelse for gæld ved konvertering af gæld til ak-

tier eller konvertible obligationer i debitorselskabet.

Renter, der er påløbet på tidspunktet for gældskonver-

teringen, kan fradrages ved opgørelsen af den skatte-

pligtige indkomst med en andel, der svarer til forholdet

mellem fordringens kursværdi og fordringens pålyden-

de værdi på tidspunktet for konverteringen, jf. dog stk.

9, 2. pkt.

2) Ved nedbringelse eller indfrielse af en fordring i for-

bindelse med et tilskud efter selskabsskattelovens § 31

D eller et kapitalindskud til debitorselskabet m.v. som

anført i selskabsskattelovens § 12 C, stk. 1. Renter, der

er påløbet på tidspunktet for nedbringelsen eller ind-

frielsen af fordringen, kan fradrages ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst med en andel, der svarer til

forholdet mellem fordringens kursværdi og fordringens

pålydende værdi på tidspunktet for nedbringelsen eller

indfrielsen, jf. dog stk. 9, 2. pkt. Ved opgørelse af for-

dringens kursværdi bortses fra det foretagne tilskud el-

ler kapitalindskud.

3) Ved koncernforbundne selskabers og visse aktionærers

erhvervelse af en fordring på debitorselskabet, som an-

ført i selskabsskattelovens § 12 A, stk. 4, 1. og 2. pkt.

Renter, der er påløbet på tidspunktet for erhvervelsen

af fordringen, kan fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst med en andel, der svarer til for-

holdet mellem fordringens kursværdi og fordringens

pålydende værdi på tidspunktet for erhvervelsen af for-

dringen, jf. dog stk. 9, 2. pkt.«

§ 16 I

affattes således:

»§ 16 I.

For skattepligtige omfattet af kildeskattelovens §

1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, med en fortrinsstilling

i en kapital-, venture- eller infrastrukturfond medregnes

merafkast af investeringer foretaget via fonden ved opgørel-

sen af den skattepligtige indkomst. Den skattepligtige har en

fortrinsstilling, når det er aftalt, at den skattepligtiges for-

holdsmæssige andel af resultatet af investeringerne foretaget

via fonden overstiger den skattepligtiges forholdsmæssige

andel af den samlede deltagerkapital. Den samlede deltager-

kapital omfatter både den indskudte kapital og lånekapital

indskudt af deltagere i fonden.

Stk. 2.

Ved merafkast efter stk. 1 forstås afkast, der over-

stiger et standardafkast af den samlede deltagerkapital. Ved

standardafkast forstås det afkast, som de andre deltagere i

fonden uden fortrinsstilling opnår.

Stk. 3.

Ved kapital- og venturefonde forstås investerings-

enheder, der investerer i aktier med henblik på helt eller del-

vis at erhverve et eller flere selskaber m.v. med henblik på

at deltage i ledelsen og driften af disse. Ved infrastruktur-

fonde forstås investeringsenheder, der tilvejebringer kapital

med henblik på direkte eller indirekte investering i etable-

ring eller udbygning af infrastrukturanlæg og -faciliteter

samt varetagelse af ejerskab til og eventuelt drift af sådanne

anlæg og faciliteter.

Stk. 4.

Skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 el-

ler dødsboskattelovens § 1, stk. 2, der direkte eller indirekte

kontrollerer et dansk eller et udenlandsk selskab eller fore-

ning m.v. (selskabet), som har en fortrinsstilling, jf. stk. 1, 2.

pkt., i en kapital-, venture- eller infrastrukturfond, skal ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne selska-

bets merafkast af investeringer foretaget i eller via fonden

som CFC-indkomst. Den skattepligtige anses for at have

kontrol over selskabet m.v., når enten betingelserne i § 16

H, stk. 6, er opfyldt, eller den skattepligtige eller dennes

nærtstående som omhandlet i § 16 H, stk. 6, 3. og 4. pkt., er

medstifter af fonden eller er eller har været deltager i ledel-

sen eller driften af fonden eller i virksomheder ejet af denne.

Stk. 5.

For skattepligtige omfattet af stk. 4 opgøres meraf-

kastet som det afkast, som selskabet har oppebåret af den

kapital, som selskabet har investeret via kapital-, venture-

eller infrastrukturfonden, med fradrag af standardafkastet, jf.

stk. 2, 2. pkt. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

medregnes den del af selskabets positive merafkast, der sva-

rer til den gennemsnitlige direkte eller indirekte andel af sel-

skabets samlede aktiekapital, som den skattepligtige har ejet

i indkomståret. Der medregnes dog kun merafkast optjent af

selskabet i den del af selskabets indkomstår, hvor den skat-

tepligtige har kontrol over selskabet. Kan der i et indkomstår

opgøres et negativt merafkast, kan det negative merafkast

fradrages ved opgørelsen af merafkastet i senere indkomstår.

Stk. 6.

Der gives skattepligtige omfattet af stk. 4 nedslag

efter § 33, stk. 1 og 7, for selskabets danske og udenlandske

skatter samt skatter på selskabets indkomst som følge af §

16 H, aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, og selskabs-

skattelovens § 32. Nedslaget skal dog ikke kunne overstige

den del af de samlede danske og udenlandske skatter, der

forholdsmæssigt falder på selskabets merafkast efter stk. 4.

Stk. 7.

For skattepligtige omfattet af stk. 4 medregnes ud-

bytte fra selskaber m.v. omfattet af stk. 4 ikke til den skatte-

pligtige indkomst, i det omfang udbyttet ikke overstiger den

skat, som den skattepligtige skal betale af indkomsten i sel-

skabet. Den skattepligtige skal inden for oplysningsfristen

efter skattekontrollovens §§ 9 og10 afgive oplysninger om

udbytter, der ikke medregnes til den skattepligtige indkomst

efter 1. pkt.

Stk. 8.

Skattepligtige, der ved indkomstopgørelsen skal

medregne merafkast efter stk. 1 eller 4, skal inden for oplys-

ningsfristen efter skattekontrollovens §§ 9 og 10 til told- og

skatteforvaltningen afgive oplysninger om, hvorledes det

skattepligtige merafkast er opgjort, herunder oplysninger om

1) identiteten på de fysiske eller juridiske personer, hvor-

fra indkomsten hidrører,

2) hvordan eventuelt fradrag for negativt merafkast fra

tidligere indkomstår, jf. stk. 5, er beregnet,

3) hvordan indkomsten, der danner grundlag for det op-

gjorte merafkast, er sammensat,

4) hvordan standardafkastet efter stk. 2, 2. pkt., er opgjort,

5) eventuelle skatter, for hvilke der anmodes om nedslag

efter stk. 6.

Stk. 9.

Told- og skatteforvaltningen kan udfærdige skema-

er, hvorpå oplysningerne efter stk. 7, 2. pkt., og stk. 8 skal

afgives.«

§ 16 J, stk. 2,

ændres »§ 16 I, stk. 9« til: »§ 16 I, stk. 7«.

§ 16 J

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Told- og skatteforvaltningen kan udfærdige ske-

maer, der skal anvendes ved anmodning om tilbagebetaling

af skatter efter stk. 1.«

§5

I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 7.

august 2019, som ændret ved § 19 i lov nr. 551 af 7. maj

2019, foretages følgende ændringer:

§ 4 a, stk. 1, nr. 4,

udgår », fortjeneste efter aktieavance-

beskatningslovens § 17 A, stk. 2, nr. 1, og tab efter aktie-

avancebeskatningslovens § 17 A«.

§ 4 b, stk. 1,

ændres »§§ 16 H og 16 I« til: »§ 16 H og §

16 I, stk. 4 og 5«.

§6

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1164 af 6.

september 2016, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 324 af

30. marts 2019, foretages følgende ændring:

§ 12 A

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Erhverver koncernforbundne selskaber m.v. eller

aktionærer i de koncernforbundne selskabers fælles aktio-

nærkreds, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, direkte eller indi-

rekte en fordring på debitorselskabet fra en kreditor, som

hverken er koncernforbundet med debitorselskabet eller om-

fattet af den fælles aktionærkreds, sidestilles erhvervelsen

med en gældsnedsættelse. 1. pkt. finder tilsvarende anven-

delse, hvis fordringen erhverves af en person, der har be-

stemmende indflydelse i debitorselskabet, jf. ligningslovens

§ 2. I disse tilfælde nedsættes underskuddet med det beløb,

hvormed fordringens pålydende værdi overstiger fordrin-

gens kursværdi på overdragelsestidspunktet. 1-3. pkt. finder

kun anvendelse, hvis en tilsvarende eftergivelse af gælden

ville svare til en samlet ordning mellem debitorselskabet og

dets kreditorer.«

§7

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf.

lovbekendtgørelse nr. 934 af 4. august 2015, foretages

følgende ændring:

§ 2, stk. 1, nr. 5, 3. pkt.,

indsættes efter »flere virksom-

heder«: »på omdannelsesdatoen«.

§8

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2020.

Stk. 2.

§ 1, nr. 6, har virkning for afståelser, der sker den

1. oktober 2019 eller senere.

Stk. 3.

§§ 3 og 6 har virkning for overdragelse af fordrin-

ger, der sker den 1. oktober 2019 eller senere.

Stk. 4.

§ 4, nr. 1, har virkning for konvertering af gæld til

aktier eller konvertible obligationer, nedbringelse eller ind-

frielse af en fordring i forbindelse med et tilskud efter sel-

skabsskattelovens § 31 D eller et kapitalindskud til debitor-

selskabet m.v. som anført i selskabsskattelovens § 12 C, stk.

1, der sker den 1. oktober 2019 eller senere.

Stk. 5.

§ 7 har virkning for skattefri virksomhedsomdan-

nelser, der gennemføres den 1. oktober 2019 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af gennemsnitsmetoden ved opgørelse af aktieavancer

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Den foreslåede ordning

2.2. Justering af reglerne om beskatning af gæld

2.2.1. Kursgevinstbeskatning ved nedsættelse af gæld

2.2.2. Den foreslåede ordning

2.2.1.1. Gældende ret

2.2.1.2. Den foreslåede ordning

2.2.3. Rentefradragsbegrænsning ved nedsættelse af gæld

2.2.3.1. Gældende ret

2.2.3.2. Den foreslåede ordning

2.3. Justering af reglerne om beskatning af kapitalfondspartnere

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Den foreslåede ordning

2.4. Justering af reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af gennemsnitsmetoden ved opgørelse af aktieavancer

3.2. Justering af reglerne om beskatning af gæld

3.3. Justering af reglerne om beskatning af kapitalfondspartnere

3.4. Justering af reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Formålet med lovforslaget er at justere en række beskat-

ningsregler med henblik på at sikre disse regler mod utilsig-

tet udnyttelse.

Skattestyrelsen har i form af early warnings gjort opmærk-

som på nogle områder, hvor skattelovgivningen kan udnyt-

tes til at opnå utilsigtede skattemæssige fordele. Med lovfor-

slaget følges op på indmeldingerne fra Skattestyrelsen.

Formålet med lovforslaget er således at sætte en stopper

for den påpegede udnyttelse af skattelovgivningen, så reg-

lerne fortsat er robuste og fungerer efter hensigten. Det er

vigtigt for tilliden til skattesystemet, at reglerne indrettes på

en sådan måde, at de så vidt muligt ikke kan udnyttes i strid

med hensigten. Det er for regeringen afgørende, at alle bi-

drager til fællesskabet, og at ingen kan snyde sig udenom.

Det er ikke i orden, at nogle indretter sig med særlige ord-

ninger for f.eks. at opnå kunstig nedsættelse af aktieavancer

eller fradrag for kunstige tab for dermed bevidst at slippe

billigere i skat.

Det foreslås derfor at ændre i reglerne på fire områder.

Der er tale om ændringer i reglerne for hovedaktionærers

opgørelse af aktieavancer, reglerne for beskatning af gæld,

reglerne om beskatning af kapitalfondspartnere og reglerne

for erhvervsdrivendes skattefri virksomhedsomdannelse.

Den del af lovforslaget, der vedrører ændringer i reglerne

for opgørelse af aktieavancer, skal sikre en mere økonomisk

korrekt opgørelse af aktieavancer ved anvendelse af model-

ler med opsplitning af et selskabs kapital i flere aktieklasser,

hvilket skal hindre utilsigtet udnyttelse af reglerne til bl.a. at

skabe kunstige skattemæssige aktietab.

Den del af lovforslaget, der vedrører beskatning af gæld,

skal forhindre, at en række værnsregler om kursgevinstbe-

skatning og underskuds- og rentefradragsbegrænsning kan

omgås ved, at koncerner som alternativ til f.eks. gældsefter-

givelse erhverver fordringer mod et nødlidende koncernsel-

skab. Forslaget skal således sikre, at værnsreglerne dækker

de situationer, som det har været hensigten, at de skulle

dække.

Den del af lovforslaget, der vedrører reglerne om beskat-

ning af kapitalfondspartnere, skal sikre, at reglerne finder

anvendelse på alle former for merafkast til kapitalfondspart-

nere, der må anses for vederlag for de opgaver og den rolle,

som de pågældende partnere varetager ved etableringen,

driften og afviklingen af fondene. Desuden skal forslaget

sikre, at regelsættet også finder anvendelse på merafkast af

investeringer foretaget i infrastrukturfonde.

Den del af lovforslaget, der vedrører skattefri virksom-

hedsomdannelse, skal forhindre, at der ved skattefri virk-

somhedsomdannelse af virksomheder i virksomhedsordnin-

gen kan inddrages privat gæld under omdannelsen i strid

med hensigten med reglerne.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af

gennemsnitsmetoden ved opgørelse af aktieavancer

Skattestyrelsen har ved en early warning gjort opmærk-

som på, at der ved opsplitning af aktierne i et selskab i flere

aktieklasser (A- og B-aktier) er set eksempler på en utilsig-

tet udnyttelse af reglerne om opgørelse af aktieavancer. De

gældende regler kan således via de såkaldte A/B-modeller

anvendes til at skabe kunstige skattemæssige aktietab, ud-

skyde beskatning af aktieavancer og omgå udbyttebeskat-

ning.

På den baggrund foreslås det med lovforslaget, at hoved-

aktionærer fremover skal anvende aktiernes handelsværdi og

ikke deres pålydende værdi ved fordeling af anskaffelses-

summen i forbindelse med delsalg af en aktiebeholdning,

når selskabet har flere aktieklasser.

2.1.1. Gældende ret

Den såkaldte A/B-model anvendes ofte for at give erhver-

veren (f.eks. næste generation) lettere adgang til at opnå en

større del af virksomhedens aktiekapital. Modellen går ty-

pisk ud på, at den hidtidige aktionær opdeler den hidtidige

kapital i flere aktieklasser, så der dannes en ny aktieklasse,

B-aktien, som tildeles ringere økonomiske rettigheder end

A-aktien.

Via A/B-modellen kan der aftales en forlods udbytteret til

A-aktien. Den forlods udbytteret indebærer, at kun A-aktier-

ne modtager udbytte fra selskabet, indtil det forlods aftalte

beløb er betalt, eller indtil en vis forudbestemt årrække er

forløbet. Herefter vil udbytter blive fordelt ligeligt mellem

aktieklasserne.

Idet A-aktierne tildeles en forlods udbytteret, vil handels-

værdien være væsentligt højere end for B-aktierne. Hermed

kan B-aktierne overdrages til en lavere værdi til næste gene-

ration.

En opdeling af en eksisterende aktiebeholdning i A- og B-

aktier anses i visse tilfælde for en aktieafståelse, således at

aktionærerne pålægges avancebeskatning. Dette er dog kun

tilfældet, hvis opdelingen i aktieklasser indebærer en for-

mueforskydning mellem forskellige aktionærer. I selskaber,

hvor der kun er én aktionær, anses opdelingen i aktieklasser

ikke at indebære en formueforskydning. Når opdelingen

foretages, mens hovedaktionæren er eneejer, vil der derfor

ikke forekomme avancebeskatning ved vedtægtsændringen,

der opdeler kapitalen i A- og B-aktier.

Ved afståelse af en del af aktierne i et selskab anvendes

gennemsnitsmetoden i aktieavancebeskatningslovens § 26

til at fordele anskaffelsessummen mellem aktierne i forbin-

delse med opgørelsen af gevinst og tab. Gennemsnitsmeto-

den indebærer, at den samlede anskaffelsessum på aktierne i

selskabet fordeles ligeligt på den samlede aktiebeholdning i

selskabet i forhold til aktiernes nominelle værdier.

Ved beregningen efter gennemsnitsmetoden er det efter de

gældende regler uden betydning, om aktierne er opdelt i for-

skellige aktieklasser med dertil hørende forskellige rettighe-

der og forskellige handelsværdier. Anskaffelsessummen for-

deles i forhold til aktiernes pålydende værdi (nominelle vær-

di), uanset at aktierne har forskellig handelsværdi.

Ved udstedelse af aktieklasser med forskellige rettigheder

kan der derfor skabes en forskydning mellem aktiernes han-

delsværdi og aktionærens anskaffelsessum, så størstedelen

af anskaffelsessummen henføres til B-aktierne, selv om de

har en lav handelsværdi.

Selv om der samlet måtte være gevinst på aktierne, kan B-

aktiernes efter denne metode overdrages skattefrit, eller der

kan ligefrem udløses et skattemæssigt tab.

I flere konkrete sager har Skattestyrelsen erfaret, at mo-

dellen udnyttes til at skabe betydelige kunstige tab. Skatte-

styrelsen har endvidere oplyst, at metoden anvendes til om-

gåelse af udbyttebeskatningen. Metoden til omgåelse af ud-

byttebeskatning tager ligeledes udgangspunkt i, at aktiekapi-

talen i et selskab opdeles i flere aktieklasser, hvorved an-

skaffelsessummen forskydes til B-aktierne, der har ringere

økonomiske rettigheder end A-aktierne. Omgåelsesmetoder-

ne er nærmere beskrevet i de specielle bemærkninger til lov-

forslagets § 1, nr. 6.

Efter de gældende regler udløser ingen af dispositionerne i

sig selv skattemæssige konsekvenser for aktionæren, når de

vurderes enkeltvis. Hvis hele handlingsforløbet er foretaget

uden nogen form for reelt indhold eller økonomisk risiko for

aktionæren eller selskaberne, vil det dog ud fra de konkrete

omstændigheder være muligt at tilsidesætte modellerne ud

fra en omgåelsesbetragtning. Det bemærkes, at omgåelses-

klausulen i ligningslovens § 3 alene finder anvendelse, hvor

et selskab m.v. opnår en skattefordel, som virker mod for-

målet og hensigten med skatteretten. Omgåelsesklausulen

finder derfor ikke umiddelbar anvendelse, når det er en fy-

sisk person, der opnår en utilsigtet skattefordel.

Det kan i det enkelte tilfælde være vanskeligt at underken-

de sådanne konstruktioner, hvor dispositionerne eksempel-

vis har baggrund i en forretningsmæssigt velbegrundet udvi-

delse af ejerkredsen af en eksisterende virksomhed. Selv om

en konstruktion kan virke indholdsløs, kan det i praksis være

vanskeligt at tilsidesætte den, jf. eksempelvis Højesterets

dom i SKM2003

482H.

Der foreligger dog også en række domme, hvor Højesteret

under forskellige omstændigheder har tilsidesat konstruere-

de tab. Heriblandt kan nævnes TfS 1999

597H (Hadsten

Bank), SKM2007

29H (Kame), SKM2008

919H (Sydbank),

SKM2014

422H (TopDanmark) og SKM2016

16H (Færø-

dommen).

Det er imidlertid ikke hensigtsmæssigt, at loven anviser en

beregningsmetode, som tillader denne type konstruktioner.

Modellerne kan som nævnt ikke alene anvendes til at kon-

struere et tab, men også til at reducere eller fjerne en skatte-

mæssig gevinst. Mens domstolene flere gange har tilsidesat

konstruerede tab, er der ikke en tilsvarende række domme,

der tilsidesætter dispositioner, hvor der er tale om reduceret

beskatning af en faktisk gevinst. Muligheden for, at domsto-

lene vil tilsidesætte i sådanne tilfælde, er derfor mindre sik-

ker.

2.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre reglerne om opgørelse af aktieavan-

cer i tilfælde, hvor en hovedaktionær afstår en andel af sin

aktiebeholdning i et selskab. Det foreslås, at anskaffelses-

summen fremover skal fordeles i forhold til den reelle værdi

(handelsværdien) af hver enkelt aktie, når hovedaktionærer

afstår en del af en aktiebeholdning i et selskab.

I et selskab, hvor der alene er én aktieklasse, vil alle akti-

erne i selskabet have samme værdi (i forhold til deres styks-

tørrelse), hvorfor de foreslåede regler i praksis vil være uden

betydning i disse tilfælde. Når der kun er én aktieklasse, vil

aktieavancen være den samme, uanset om anskaffelsessum-

men fordeles på grundlag af aktiernes nominelle værdi (på-

lydende værdi) eller på grundlag af handelsværdien.

Er der derimod mere end én aktieklasse i selskabet, fore-

slås det, at anskaffelsessummen fordeles mellem aktierne i

henhold til deres faktiske værdier, og opgørelsen af den

skattepligtige aktieavance vil dermed i højere grad end efter

de gældende regler afspejle den økonomiske virkelighed.

Baggrunden for de gældende regler om fordeling af an-

skaffelsessummen på aktiernes nominelle værdi er, at denne

opgørelse er mere enkel at foretage. En opgørelsesmetode,

hvor anskaffelsessummen skal fordeles efter værdien af hver

enkelt aktie, når der er flere aktieklasser, vil være mere ad-

ministrativt krævende. Det skyldes, at ikke kun de solgte B-

aktier, men også A-aktierne, som beholdes, skal værdiansæt-

tes. Det vil således ikke længere være så enkelt at fordele

anskaffelsessummen i forbindelse med salg af en del af ak-

tiebeholdningen i et selskab, hvor sælgeren ejer aktier med

forskellige rettigheder, når der ikke sælges lige store andele

af alle aktieklasser.

Det er vurderingen, at der bør gribes ind over for model-

lerne ved en lovændring, men der er samtidig lagt vægt på,

at lovændringen begrænses til de tilfælde, hvor risikoen for,

at de gældende regler forsøges udnyttet, er størst. På denne

baggrund foreslås det, at lovændringen afgrænses til hoved-

aktionærer, dvs. personer, der ejer hovedaktionæraktier i det

pågældende selskab. Forslaget ændrer ikke på, at det fortsat

er vurderingen, at der efter ovennævnte retspraksis vil være

mulighed for at tilsidesætte misbrug både for dispositioner,

der er foretaget før lovændringen, og dispositioner, der ikke

foretages af hovedaktionærer. Det indebærer, at hvis hele

handlingsforløbet er foretaget uden nogen form for reelt ind-

hold eller økonomisk risiko for aktionæren eller selskaberne,

vil det ud fra de konkrete omstændigheder være muligt at

tilsidesætte modellerne ud fra en omgåelsesbetragtning.

Med lovforslaget foreslås det, at hovedaktionærer skal an-

vende en ny metode til fordeling af anskaffelsessummen ved

delsalg af en aktiebeholdning i et selskab. Forslaget vil alene

få betydning, når hovedaktionæren ejer mere end én aktie-

klasse i det pågældende selskab og samtidig vælger kun at

sælge en del af sin beholdning. Lovændringen vil således i

praksis kun omfatte et mindre antal aktionærer og et yderli-

gere begrænset antal aktiesalg. Den foreslåede fordelingsre-

gel anvendes allerede efter gældende regler, når der afstås

tegningsretter.

Ved hovedaktionærer forstås som udgangspunkt personer,

der selv eller sammen med nærtstående ejer 25 pct. eller me-

re af kapitalen i et selskab, eller som råder over mere end 50

pct. af stemmerettighederne i et selskab. Begrebet hovedak-

tionæraktier er defineret i aktieavancebeskatningslovens § 4

og omfatter både aktier, der er optaget til handel på et regu-

leret marked, dvs. børsnoterede aktier, og aktier, der ikke er

optaget til handel på et reguleret marked, dvs. unoterede ak-

tier.

Det er særligt eneaktionærer og hovedaktionærer, der har

muligheden for at udnytte modellerne. De hidtil kendte til-

fælde af udnyttelse er alle foregået i selskaber, der har været

domineret af en enkelt hovedaktionær. Den skitserede pro-

blemstilling er derfor relevant for hovedaktionæraktier, da

hovedaktionærer har den fornødne indflydelse i selskabet,

der gør det muligt at udnytte reglerne til at reducere beskat-

ningen eller skabe kunstige skattemæssige tab ved salg af

aktier.

Den foreslåede afgrænsning af indgrebet til kun at omfatte

fysiske personer, der er hovedaktionærer, er en afvejning af

to hensyn. Det ønskes at ramme de situationer, hvor der er

særlig risiko for forsøg på at omgå reglerne, men samtidig

ønskes det også at bibeholde de mere simple gældende reg-

ler for den brede aktionærkreds, herunder især minoritetsak-

tionærer, der ikke på egen hånd har den fornødne kontrol

med et selskab til at omgå reglerne.

Den foreslåede afgrænsning af indgrebet indebærer endvi-

dere, at selskabsaktionærer ikke omfattes af de ændrede reg-

ler. Det begrundes med, at selskabers aktieafståelser i langt

de fleste tilfælde ikke er relevante i denne forbindelse, idet

de enten er skattefri eller ikke opgøres efter gennemsnitsme-

toden.

Efter forslaget vil hovedaktionærer som nævnt skulle for-

dele anskaffelsessummen efter værdien på den enkelte aktie.

Det forudsætter, at værdien af aktierne er kendt, hvilket i

praksis kan være administrativt udfordrende.

For så vidt angår værdien af aktier i den solgte aktieklas-

se, skal denne allerede opgøres efter de gældende regler,

men det har hidtil ikke været nødvendigt i forbindelse med

et salg af en aktieklasse også at opgøre værdien af den aktie-

klasse, som aktionæren beholder. Ved opgørelsen af værdi-

en af de beholdte aktier vil det være naturligt at hense til

værdien af de solgte aktier som følge af, at begge aktieklas-

ser tilhører samme selskab.

For aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked,

er det relativt uproblematisk at opgøre værdien, idet børs-

kursen som altovervejende hovedregel kan lægges til grund.

For selskaber, hvis aktier ikke er optaget til handel på et

reguleret marked, kræver den foreslåede opgørelsesmetode,

at aktierne værdiansættes i forbindelse med overdragelsen.

Det er i praksis forbundet med en række udfordringer at

værdiansætte virksomheder og virksomhedsandele, herunder

at fastsætte værdien af selskabets oparbejdede goodwill og

andre immaterielle rettigheder.

Som støtte til opgørelse af værdien har skattemyndighe-

derne udgivet en række værdiansættelsesvejledninger og ret-

ningslinjer, herunder cirkulærerne TSS-cirkulære 2000-9

(om værdiansættelse af aktier og anparter) og TSS-cirkulære

2000-10 (om værdiansættelse af goodwill). Goodwill-cirku-

lærerets beregningsmodel er baseret på en beregning af

goodwill og finder dermed principielt ikke anvendelse ved

overdragelse af andre immaterielle rettigheder.

Goodwillcirkulærets beregningsmodel tager sit udgangs-

punkt i virksomhedens regnskabsmæssige resultat før skat i

de seneste 3 regnskabsår. Det vil sige, at cirkulærets bereg-

ningsmodel alene arbejder med virksomhedernes historiske

resultater, og beregningsmodellen kan således forudsæt-

ningsvist kun forventes at indikere en markedsværdi ved

værdiansættelse af en virksomhed/virksomhedsandel, som

forventes at have samme vækst og afkast, som den historisk

har haft, og som ikke skaber væsentlige immaterielle akti-

ver, såsom varemærker, patenter, knowhow og lignende.

Ved værdiansættelse af virksomheder og virksomhedsan-

dele i handler mellem uafhængige parter anvendes typisk de

kapitalværdibaserede modeller (eksempelvis DCF-modellen

– Discounted Cash Flow) og relative værdiansættelsesmo-

deller. Disse værdiansættelser, som i stigende grad forelæg-

ges Skattestyrelsen i forbindelse med omstruktureringer og

andre armslængde-værdiansættelser, er baseret på traditio-

nelle økonomiske ræsonnementer og giver derfor et resultat,

der i højere grad afspejler virksomhedens eller aktivets reel-

le markedsværdi end det resultat, cirkulærets beregningsmo-

del frembringer.

Det foreslås ikke at ændre på adgangen til at anvende

A/B-modeller. Det ønskes således ikke at vanskeliggøre ge-

nerationsskifter – eksempelvis skattefri overdragelse til næs-

te generation med succession.

Generationsskifter vil således fortsat kunne gennemføres

ved anvendelse af A/B-modeller, men der vil efter lovforsla-

gets gennemførelse ikke være mulighed for samtidig at ska-

be kunstige beregningstekniske tab for overdrageren eller

kunstigt reducere en skattepligtig aktieavance, uanset om

dette kan tilsidesættes ligningsmæssigt.

Samtidig vil det fortsat være muligt – i samme omfang

som hidtil – at overdrage aktierne i en familievirksomhed til

næste generation eller til medarbejdere uden beskatning for

overdrageren efter reglerne om succession ved generations-

skifte, uanset størrelsen af sælgers latente skattepligtige

avance på aktierne.

2.2. Justering af reglerne om beskatning af gæld

Skattestyrelsen har ved en early warning gjort opmærk-

som på, at reglerne om begrænsning af skattemæssige un-

derskud og rentefradrag ved gældsnedsættelse kan omgås,

ved at kreditor – i stedet for at opgive (hovedparten af) sit

krav ved en formel gældsnedsættelse – sælger fordringen til

et selskab i debitors koncern til den lave kurs, som kreditor

ville være indstillet på at eftergive ned til.

Skattereglerne medfører som udgangspunkt enten kursge-

vinstbeskatning eller underskudsbegrænsning ved en gælds-

eftergivelse.

Baggrunden for reglerne om kursgevinstbeskatning og un-

derskuds- og rentefradragsbegrænsning ved gældsnedsættel-

se m.v. er et ønske om at imødegå muligheden for, at den

skattepligtige kan opnå fradrag for udgifter, der aldrig beta-

les. Den gæld, der eftergives, kan således stamme fra af-

holdte fradragsberettigede udgifter. Samtidig indebærer reg-

lerne en begrænsning i handlen med underskudsselskaber,

idet underskud nedsættes, når et selskab er omfattet af en

akkord m.v.

Omgåelse kan ske ved, at kreditor i stedet for at indgå en

formel akkordaftale sælger sin fordring til et selskab i debi-

tors koncern til den lave kurs, som kreditor ville være ind-

stillet på at eftergive ned til. Der indtræder efter gældende

regler ikke beskatning eller begrænsning af underskud eller

rentefradrag, selv om koncernen i realiteten er frigjort for

gælden, og uanset at den kreditor, der har overdraget for-

dringen, har fradragsret for tab.

Det foreslås at justere reglerne, således at der også sker

beskatning eller fradragsbegrænsning i den situation, hvor et

koncernforbundet selskab eller en aktionær i enten et kon-

cernforbundet selskab eller debitorselskabet erhverver for-

dringen fra kreditor.

2.2.1. Kursgevinstbeskatning ved nedsættelse af gæld

2.2.1.1. Gældende ret

Selskaber er som udgangspunkt generelt skattepligtige af

gevinst på gæld. Opnår et selskab en gældseftergivelse,

f.eks. ved saldokvittering fra en enkeltkreditor mod delvis

betaling af en gældspost, skal gældsnedsættelsen medregnes

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for debitor-

selskabet efter kursgevinstloven. Samme beskatning indtræ-

der, hvis kreditor alternativt sælger fordringen til debitorsel-

skabet til samme kurs, idet der sker sammenfald af kreditor

og debitor, hvorved (den resterende del af) fordringen anses

at ophøre ved såkaldt konfusion.

Gevinst på gæld som følge af en tvangsakkord eller en af-

tale om en samlet ordning mellem selskabet og dets kredito-

rer om bortfald eller nedsættelse af selskabets gæld (frivillig

akkord) medregnes dog ikke ved opgørelsen af den skatte-

pligtige indkomst efter kursgevinstloven. Nedsættes fordrin-

gen til et beløb under fordringens værdi for kreditor, er den-

ne del af gevinsten – dvs. fra fordringens kursværdi og ned –

ikke omfattet af kursgevinstloven, men skal behandles efter

skattelovgivningens øvrige regler, f.eks. som et skattefrit til-

skud efter selskabsskattelovens § 31 D.

Kursgevinstbeskatningen ved nedsættelse af gæld kan om-

gås ved, at koncerner som alternativ til f.eks. gældseftergi-

velse erhverver fordringer mod et nødlidende koncernsel-

skab.

2.2.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at reglerne i kursgevinstloven ændres, såle-

des at beskatning ved nedsættelse af gæld tilsvarende skal

finde anvendelse, når debitorselskabet reelt opnår en indi-

rekte gældsnedsættelse, ved at et koncernforbundet selskab

f.eks. et moderselskab erhverver en fordring mod debitorsel-

skabet (datterselskabet) fra en ikke-koncernforbundet kredi-

tor til en kurs, der ved salg til debitorselskabet eller ved en

gældsnedsættelse ville have medført beskatning af gevinst

på gæld efter reglerne i kursgevinstloven.

Lovforslaget har i relation til beskatning efter kursgevinst-

loven til formål at dække de situationer, hvor kreditors for-

dring helt eller delvist er nødlidende, og hvor et selskab, der

er koncernforbundet med debitorselskabet, erhverver for-

dringen for at undgå beskatning af debitor efter kursgevinst-

loven ved en (singulær) eftergivelse eller ved debitorselska-

bets erhvervelse af fordringen til den kursværdi, som kredi-

tor var indstillet på at eftergive. Det vil sige tilfælde, hvor

aftalen vedrører fordringer, der ikke repræsenterer en til-

strækkelig andel af kreditorerne til at udgøre en samlet ord-

ning.

Hvis debitorselskabet selv erhvervede fordringen fra kre-

ditor, ville der ske konfusion (kreditor og debitor på en ford-

ring bliver den samme). Den del af fordringen, som kreditor

ikke opnår dækning for ved overdragelsen til debitorselska-

bet, er skattepligtig for debitor, hvis konfusionen ikke svarer

til en samlet ordning. Hvis konfusionen svarer til en samlet

ordning, udløses i stedet underskudsbegrænsning.

Kursgevinstbeskatningen efter forslaget vil således være

den samme på koncernniveau, uanset om debitorselskabet

opnår en gældseftergivelse fra en ekstern kreditor, eller om

denne kreditor sælger fordringen til debitorselskabet eller et

andet selskab i koncernen til den kurs, som kreditor er villig

til at eftergive ned til.

De foreslåede regler vil også skulle finde anvendelse i de

situationer, hvor en aktionær i enten debitorselskabet eller et

koncernforbundet selskab erhverver fordringen fra en eks-

tern kreditor.

2.2.2. Underskudsbegrænsning ved nedsættelse af gæld

2.2.2.1. Gældende ret

Gevinst på gæld ved tvangsakkord og frivillig akkord er

skattefri for debitor, når der sker eftergivelse ned til fordrin-

gens værdi for kreditor. Som modstykke hertil nedsættes de-

bitorselskabets uudnyttede fremførselsberettigede underskud

og uudnyttede fradragsberettigede kildeartsbegrænsede tab.

Underskudsbegrænsningen er begrundet i, at den gæld,

der eftergives, kan stamme fra fradragsberettigede udgifter,

og reglerne om underskudsfremførsel kan derfor medføre, at

der gives fradrag for udgifter, der aldrig betales. Derfor ned-

sættes underskud i forbindelse med gældsnedsættelse med

det beløb, hvormed gælden er nedsat.

Underskudsbegrænsningen gælder generelt ved tvangsak-

kord. Ved tvangsakkord sker nedsættelsen med virkning fra

det indkomstår, hvor skifteretten afsiger kendelse om ned-

sættelse af gælden.

Underskudsbegrænsningen omfatter endvidere aftaler om

frivillig akkord. Ved frivillig akkord forstås en samlet ord-

ning mellem skyldneren og dennes kreditorer om bortfald

eller nedsættelse af skyldnerens gæld. En samlet ordning vil

typisk omfatte tilfælde, hvor der sker en ligelig reduktion af

de enkelte kreditorers fordringer, men vil tillige kunne om-

fatte situationer, hvor der ikke er en sådan fuldstændig lig-

hed, f.eks. fordi småkrav gives fuld dividende. Ved frivillig

akkord nedsættes adgangen til underskudsfremførsel med

virkning fra det år, hvor aftalen er indgået.

Underskudsbegrænsningen ved nedsættelse af gæld kan

omgås ved, at koncerner, som alternativ til f.eks. gældsefter-

givelse, erhverver fordringer mod et nødlidende koncernsel-

skab.

2.2.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at reglerne i selskabsskatteloven ændres, så-

ledes at underskudsbegrænsningen og begrænsningen af kil-

deartsbegrænsede tab tilsvarende finder anvendelse, når de-

bitorselskabet reelt opnår en indirekte gældsnedsættelse ved,

at et koncernforbundet selskab eller en aktionær i enten de-

bitorselskabet eller det koncernforbundne selskab erhverver

en nødlidende fordring mod debitorselskabet fra en ikke-

koncernforbundet kreditor. Beskatningen vil efter forslaget

således skulle være den samme på koncernniveau, uanset

om debitorselskabet opnår en gældseftergivelse fra en eks-

tern kreditor, eller om kreditor sælger fordringen til debitor-

selskabet eller et andet selskab i koncernen eller en aktionær

i disse selskaber.

Lovforslaget har i relation til underskudsbegrænsningsreg-

lerne til formål at dække de situationer, hvor kreditors for-

dring mod debitorselskabet er nødlidende, og hvor et sel-

skab, der er koncernforbundet med debitorselskabet eller en

aktionær i enten debitorselskabet eller det koncernforbundne

selskab, erhverver fordringen for at undgå akkord. Ved at

erhverve fordringen fra kreditor undgår debitorselskabet den

underskudsbegrænsning, som en akkord ellers ville medføre.

Det vil sige tilfælde, hvor overdragelsen af fordringen er et

alternativ til en tvangsakkord eller en samlet ordning med

selskabets kreditorer (frivillig akkord).

Hvis et koncernforbundet selskab erhverver fordringen,

bliver det koncernforbundne selskab kreditor på den nødli-

dende fordring mod debitorselskabet. Det koncernforbundne

kreditorselskab kan efter erhvervelsen lade fordringen hen-

stå urørt, indtil debitorselskabets fremførte underskud er ud-

nyttet af debitorselskabet eller i koncernen som følge af reg-

lerne om underskudsudnyttelse ved sambeskatning. Når det

fremførte underskud er udnyttet fuldt ud i koncernen, kan

kreditorselskabet i de fleste tilfælde eftergive den koncer-

ninterne fordring uden skattemæssige konsekvenser.

Når den foreslåede bestemmelse finder anvendelse, skal

debitorselskabets uudnyttede fremførte underskud og uud-

nyttede fradragsberettigede kildeartsbegrænsede tab nedsæt-

tes med det beløb, som gælden anses for nedsat med. Be-

grundelsen herfor er, at debitorselskabet ikke skal have fra-

drag for udgifter, som reelt ikke er afholdt af selskabet, fordi

gælden i realiteten kan anses for eftergivet. Underskuddet

vil skulle nedsættes med et beløb svarende til forskellen

mellem fordringens pålydende værdi og fordringens kurs-

værdi (overdragelsessummen) på overdragelsestidspunktet.

2.2.3. Rentefradragsbegrænsning ved nedsættelse af gæld

2.2.3.1. Gældende ret

Skattelovgivningen indeholder regler om begrænsning af

rentefradragsretten for påløbne (fradragsberettigede) renter,

der ikke er betalt på tidspunktet for en gældseftergivelse.

Disse rentefradragsbegrænsningsregler har baggrund i, at

renteudgifter vedrørende gæld som udgangspunkt kan fra-

drages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det

indkomstår, hvori renten forfalder til betaling, uanset om

renterne er betalt. Nogle skattepligtige, bl.a. selskaber m.v.,

skal dog fordele renteindtægter og renteudgifter over den

periode, de vedrører (renteperiodisering).

Ved gældseftergivelse maksimeres størrelsen af det rente-

beløb, som efter gældseftergivelsen kan berettige til rente-

fradrag. Maksimeringen sker forholdsmæssigt, således at

renter, der er påløbet på tidspunktet for gældseftergivelsen,

kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

med den andel, der svarer til forholdet mellem den del af

gælden, der skal betales efter nedsættelsen, og den samlede

gæld før nedsættelsen.

Renter, der er fradraget før gældsnedsættelsen efter reglen

om fradrag på forfaldstidspunktet eller ved renteperiodise-

ring, kan dog opretholdes i det omfang, fradraget kan rum-

mes i den resterende gæld efter den opnåede gældsnedsæt-

telse.

Reglerne om begrænsning af rentefradragsretten omfatter

alle situationer, hvor debitor opnår en gældseftergivelse med

deraf følgende nedsættelse af gælden. Eksempelvis kan

nævnes tvangsakkorder, gældssaneringer og aftaler om en

samlet ordning mellem debitor og dennes kreditorer om ned-

sættelse af debitors gæld (frivillig akkord). Endvidere er en

singulær gældseftergivelse fra en enkelt eller enkelte kre-

ditorer omfattet af rentefradragsbegrænsningsreglerne.

Reglerne om begrænsning af rentefradragsretten finder

derimod ikke anvendelse ved en fuldstændig eftergivelse af

gælden. Bestemmelsens formål er at hindre, at parterne ved

en delvis gældseftergivelse kan aftale, at eftergivelsen ve-

drører hovedstolen og ikke renterne for derved at maksimere

rentefradraget. Ved fuldstændig eftergivelse af både hoved-

stol og renter er denne problemstilling ikke aktuel.

Rentebegrænsningsreglerne finder ikke anvendelse ved

nedsættelse af gæld som følge af konvertering af gæld til ak-

tier eller konvertible obligationer eller ved debitors indfriel-

se af fordringen i forbindelse med et skattefrit tilskud eller et

kapitalindskud til debitorselskabet, hvilket står i modsæt-

ning til reglerne om underskudsbegrænsning ved akkord

m.v.

Der indtræder endvidere ikke rentefradragsbegrænsning,

hvis kreditor overdrager nødlidende fordringer til f.eks. de-

bitorselskabets moderselskab, selv om koncernen i realiteten

er frigjort for gælden.

2.2.3.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at rentefradragsbegrænsningsreglerne skal

finde anvendelse, når kreditor – som alternativ til en gælds-

eftergivelse – konverterer gælden til aktiekapital m.v. i debi-

torselskabet eller foretager et skattefrit tilskud/kapitalind-

skud i debitorselskabet med henblik på efterfølgende indfri-

else af fordringen, hvorved debitor reelt opnår en gældsned-

sættelse.

Det foreslås endvidere, at rentefradragsbegrænsningsreg-

lerne skal finde anvendelse i visse tilfælde, hvor et koncer-

nforbundet selskab eller en aktionær i enten et koncernfor-

bundet selskab eller debitorselskabet erhverver fordringen

fra kreditor.

De foreslåede regler vil indebære en højere grad af paral-

lelitet mellem rentefradrags- og underskudsbegrænsnings-

reglerne ved frigørelse for gæld.

2.3. Justering af reglerne om beskatning af

kapitalfondspartnere

Skattestyrelsen har ved en early warning gjort opmærk-

som på en række metoder, hvorved det kan undgås, at der

sker den beskatning efter de gældende regler om beskatning

af kapitalfondspartnere, som reglernes formål tilsiger.

Det er således muligt at undgå beskatning efter regelsættet

ved, at et merafkast ikke oppebæres som udbytte eller ge-

vinst ved afståelse af aktier, men derimod som afkast på et

udbyttegivende gældsbrev, der er omfattet af kursgevinstlo-

ven. Derudover vil der kun ske beskatning af merafkastet

som kapitalindkomst, hvis investeringen foretages via inve-

steringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens

§ 19, eller hvis der er tale om investeringer i aktivbaserede

fonde (infrastrukturfonde), og fondspartneren er en fysisk

person, der beskattes efter de såkaldte anpartsregler i per-

sonskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9 og 11.

På den baggrund foreslås det med lovforslaget, at reglerne

om beskatning af kapitalfondspartnere justeres, således at

det i overensstemmelse med regelsættets overordnede for-

mål sikres, at fondspartnere, der i kraft af en fortrinsstilling

opnår et merafkast set i forhold til de øvrige investorer i fon-

den, beskattes af dette merafkast som personlig indkomst,

uden hensyn til hvordan merafkastet konkret oppebæres.

Endvidere foreslås det, at regelsættet justeres, således at det

også finder anvendelse på merafkast af investeringer foreta-

get i infrastrukturfonde.

2.3.1. Gældende ret

Der er kutyme for, at kapitalfondspartnere i bl.a. kapital-

og venturefonde (private equity fonde) deltager i fonden ved

investering enten personligt eller gennem et selskab, og at

de pågældende partnere efter fondenes aftalegrundlag har

mulighed for at oppebære et merafkast (såkaldt carried inte-

rest) af den investerede kapital, typisk når der ved ophør

foretages en samlet opgørelse af fondenes resultat.

Afkastet ved ophør fordeles sædvanligvis således, at der

først sker tilbagebetaling af indskuddene til investorerne,

dernæst udbetaling af en på forhånd fastsat forrentning af

den investerede kapital (hurdle rate), og endelig fordeles et

eventuelt overskydende beløb f.eks. med 80 pct. til investo-

rerne og 20 pct. til partnerne (eller deres selskaber). Forde-

lingen af det overskydende beløb sker ikke forholdsmæssigt

i forhold til den investerede kapital, idet kapitalfondsparter-

nes andel vil være (væsentligt) større end deres andel af den

investerede kapital.

De særlige regler om beskatning af kapitalfondspartnere

indebærer overordnet, at kapitalfondspartneres afkast be-

skattes efter de regler, der sædvanligvis gælder for beskat-

ningen af erhvervsmæssig indkomst, når den kapital, de har

indskudt, giver mulighed for et forholdsmæssigt større af-

kast end de øvrige investorer, idet den større afkastmulighed

netop må anses for at være et vederlag for de opgaver og

den rolle, som de pågældende partnere varetager ved etable-

ringen, driften og afviklingen af fondene.

Reglerne fremgår af dels aktieavancebeskatningslovens §

17 A, der finder anvendelse, når en fysisk person investerer

via en kapital- eller venturefond, dels ligningslovens § 16 I,

der finder anvendelse, når investeringen via fonden direkte

eller indirekte sker via et dansk eller udenlandsk selskab

kontrolleret af den pågældende fysiske person. Ligningslo-

vens § 16 I finder dog ikke anvendelse, hvis investeringen

via fonden sker gennem et investeringsselskab omfattet af

aktieavancebeskatningslovens §§ 19 B eller 19 C.

Det bemærkes, at et selskab, hvorigennem der direkte eller

indirekte foretages investeringer via fonden, anses for kon-

trolleret af en fysisk person, når vedkommende er medstifter

af kapital- eller venturefonden eller deltager i ledelsen eller

driften af fonden eller virksomheder ejet af denne.

Det er en betingelse for beskatning efter reglerne, at der er

tale om investeringer via en kapital- eller venturefond. Her-

ved forstås investeringsenheder, der investerer i aktier med

henblik på helt eller delvis at erhverve selskaber m.v. med

henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse. Bestem-

melserne finder anvendelse, uanset om investeringsenheden

er organiseret som en skattemæssigt transparent enhed

(f.eks. et kommanditselskab) eller som et selvstændigt skat-

tesubjekt (f.eks. et aktieselskab).

Det er endvidere en betingelse for beskatning efter be-

stemmelserne, at personen eller det kontrollerede selskab

har en fortrinsstilling i kapital- eller venturefonden. Der

foreligger en fortrinsstilling, når det er aftalt, at personen el-

ler det kontrollerede selskab har ret til en andel af resultatet i

investeringsenheden, der overstiger personens eller selska-

bets forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital.

Den samlede deltagerkapital omfatter både den indskudte

kapital og lånekapital indskudt af deltagere i kapital- og

venturefonden.

En fortrinsstilling vil således bestå, både hvor personen el-

ler det kontrollerede selskab har ret til en forholdsmæssig

andel af resultatet i investeringsenheden, der overstiger ved-

kommendes forholdsmæssige andel af den indskudte kapi-

tal, og hvor resultatet fordeles ligeligt i forhold til den ind-

skudte kapital, men de andre deltagere har indskudt et for-

holdsmæssigt større beløb som lånekapital.

Består der en fortrinsstilling i den beskrevne forstand, fin-

der reglerne anvendelse uden hensyn til, om den fysiske per-

son betegnes som partner i den pågældende fond. Reglerne

finder således også anvendelse på investeringer foretaget af

f.eks. ledelsen i de enkelte porteføljeselskaber eller andre

medinvestorer, der investerer via kapital- eller venturefon-

den.

Når der er tale om investeringer, som en fysisk person har

foretaget via fonden, uden at der er indskudt et mellemlig-

gende selskab kontrolleret af den pågældende person, be-

skattes det merafkast i form af udbytter eller gevinst ved af-

ståelse af aktier, som partneren opnår som følge af sin for-

trinsstilling i fonden, som personlig indkomst. Standardafka-

stet beskattes som aktieindkomst. Ved standardafkastet for-

stås det afkast, som de andre deltagere i fonden uden for-

trinsstilling opnår, og der medregnes ved beregningen af

standardafkastet både afkastet af den indskudte kapital og

afkastet af lånekapitalen.

Når der er tale om investeringer foretaget via fonden gen-

nem et mellemliggende selskab kontrolleret af den fysiske

person, opgøres der i selskabet en aktieindkomst, der udgø-

res af summen af selskabets gevinster, tab og udbytter fra

aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven med

fradrag af standardafkastet af den kapital, som selskabet har

indskudt via fonden. Aktieindkomsten er således udtryk for

det merafkast, selskabet har oppebåret som følge af sin for-

trinsstilling i fonden.

Det bemærkes, at aktieindkomsten i selskabet opgøres ef-

ter realisationsprincippet uden hensyn til, om selskabet an-

vender lagerprincippet ved beskatning af gevinster og tab

omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Udviser den op-

gjorte aktieindkomst i selskabet underskud, kan underskud-

det fremføres til fradrag i eventuel positiv aktieindkomst i

selskabet i senere indkomstår.

Den person, der kontrollerer selskabet, skal medregne sel-

skabets positive aktieindkomst som CFC-indkomst, hvilket

indebærer, at der sker beskatning af aktieindkomsten med

skattesatsen for selskaber. Der medregnes dog kun den del

af selskabets aktieindkomst, der svarer til den gennemsnitli-

ge direkte eller indirekte andel af selskabets samlede aktie-

kapital, som den skattepligtige har ejet i indkomståret.

Den skattepligtige beskattes fortsat efter de almindelige

regler, dvs. som aktieindkomst, af udbytter fra det kontrolle-

rede selskab. Der kan dog skattefrit udloddes et beløb sva-

rende til den skat, som den skattepligtige skal betale som

følge af medregningen af selskabets positive aktieindkomst

som CFC-indkomst.

Kapitalfondspartnere, der direkte eller indirekte investerer

gennem et mellemliggende kontrolleret selskab, gives ned-

slag (credit) for danske og udenlandske skatter på selskabets

indkomst, herunder skatter som følge af CFC-beskatning.

Nedslaget kan dog ikke overstige den del af de samlede dan-

ske og udenlandske skatter, der forholdsmæssigt falder på

den del af selskabets indkomst, som partneren skal medreg-

ne som CFC-indkomst.

Det bemærkes, at der som følge af reglerne om nedslag

(credit) for danske og udenlandske skatter af selskabets ak-

tieindkomst ikke altid vil blive udløst nogen ekstra skattebe-

taling som følge af bestemmelsen i ligningslovens § 16 I, så-

fremt en kapitalfondspartner investerer via en kapital- eller

venturefond gennem et mellemliggende selskab, der er fuldt

skattepligtigt til Danmark, eller gennem et udenlandsk sel-

skab, der CFC-beskattes. Hvis der i det mellemliggende sel-

skab ikke udløses nogen skat på den opgjorte aktieindkomst

– hvilket f.eks. kan skyldes, at udbytter eller afståelsesge-

vinster er skattefrie, fordi der er tale om datterselskabsaktier,

eller at selskabet kan bringe fremførselsberettigede under-

skud eller tab fra andre aktiviteter til fradrag ved opgørelsen

af den selskabsskattepligtige indkomst – sikrer ligningslo-

vens § 16 I dog, at merafkastet i selskabet på realisations-

tidspunktet beskattes med selskabsskattesatsen.

Der kan være tilfælde, hvor en skattepligtig for et ind-

komstår har betalt skat af merafkast i en kapital- eller ventu-

refond, men hvor merafkastet helt eller delvist vil skulle til-

bagebetales til de øvrige investorer ved en efterregulering af

afkastfordelingen i fonden. I så fald tilbagebetales skatten af

det tilbagebetalte beløb kontant til den skattepligtige i et se-

nere indkomstår, i det omfang merafkastet tilbagebetales til

de øvrige investorer ved en efterregulering af afkastfordelin-

gen i kapital- og venturefonden.

De gældende regler om beskatning af kapitalfondspartnere

finder kun anvendelse, hvis et merafkast af den investerede

kapital opnås enten ved udlodning af udbytter eller som føl-

ge af en fortrinsstilling ved fordelingen af den fortjeneste,

der opnås ved afståelse af aktier, som fonden har investeret

i. Uanset om en kapitalfondspartner investerer personligt via

fonden eller direkte eller indirekte foretager investeringerne

gennem et mellemliggende kontrolleret selskab, vil afkast af

den investerede kapital, der ikke oppebæres i form af udbyt-

ter eller avancer omfattet af aktieavancebeskatningslovens

anvendelsesområde, således ikke være omfattet.

En kapitalfondspartner vil derfor ikke blive beskattet efter

de gældende regler om beskatning af kapitalfondspartnere,

hvis merafkastet på investeringen f.eks. oppebæres som af-

kast på udbyttegivende gældsbreve, der er omfattet af kurs-

gevinstloven, eller i kraft af en ret til at opnå en særligt gun-

stig forrentning af den af partneren eller det kontrollerede

selskab udlånte kapital, herunder hvor rentesatsen er afhæn-

gig af fondens samlede afkast på de foretagne investeringer.

Opnås sådanne merafkast på kapitalfondspartnerens person-

lige investeringer, vil der i begge de nævnte tilfælde være

tale om afkast, der beskattes som kapitalindkomst, og altså

ikke som personlig indkomst.

Investeringer foretaget via aktivbaserede fonde, dvs. hvor

investeringsenheden investerer i aktiver frem for aktier, fin-

der regelsættet heller ikke anvendelse. Partnere i såkaldte in-

frastrukturfonde beskattes således heller ikke efter de gæl-

dende regler om carried interest.

Det bemærkes, at fysiske personer, der personligt er med-

ejere af de underliggende aktiver, som investeringerne fore-

tages i, som udgangspunkt vil skulle anses for selvstændigt

erhvervsdrivende, der vil skulle medregne deres andel af re-

sultatet af den udøvede erhvervsvirksomhed ved opgørelsen

af den personlige indkomst.

Når betingelserne for anvendelse af de såkaldte anparts-

regler i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9 eller 11, er op-

fyldt, beskattes indkomsten ved den selvstændige erhvervs-

virksomhed dog som kapitalindkomst, dvs. med en lavere

skattesats end den, der gælder for beskatning af indkomst,

der medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst.

Det bemærkes, at der ved beskatning efter anpartsreglerne

ikke er adgang til at anvende virksomhedsordningen, og at

der gælder regler om kildeartsbegrænsning i relation til un-

derskudsfremførsel, således at underskud fra den selvstæn-

dige erhvervsvirksomhed kun kan fremføres til fradrag i se-

nere års overskud fra den pågældende erhvervsvirksomhed.

Endelig bemærkes, at der som nævnt ikke sker beskatning

efter de særlige regler om beskatning af kapitalfondspartne-

re, såfremt investeringen via fonden direkte eller indirekte

sker via et investeringsselskab omfattet af aktieavancebe-

skatningslovens §§ 19 B eller 19 C. I sådanne tilfælde lager-

beskattes gevinst og tab på investeringsbeviserne, idet ge-

vinsten/tabet medregnes enten ved opgørelsen af aktie- eller

kapitalindkomsten afhængigt af, om investeringsselskabet er

aktie- eller obligationsbaseret.

2.3.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at de gældende regler om beskatning af kapi-

talfondspartneres merafkast justeres, således at det sikres, at

der vil ske beskatning efter regelsættet, uanset i hvilken

form merafkastet konkret oppebæres. Derudover foreslås

det, at reglerne også skal finde anvendelse på merafkast, der

oppebæres af partnere i infrastrukturfonde (aktivbaserede

fonde).

Det overordnede formål bag regelsættet er at sikre, at in-

vesteringer foretaget af kapitalfondspartnere beskattes efter

de regler, der sædvanligt gælder for beskatningen af er-

hvervsmæssig indkomst, i det omfang afkastet af denne ka-

pital forholdsmæssigt overstiger afkastet af den kapital, der

investeres af de øvrige investorer. Muligheden for et for-

holdsmæssigt større afkast må således anses for at være et

vederlag for knowhow og for de opgaver og den rolle, som

de pågældende partnere varetager ved etableringen, driften

og afviklingen af fondene. Der vurderes derfor ikke at være

i overensstemmelse med reglernes overordnede formål, når

der efter reglernes nuværende udformning er mulighed for at

opnå, at beskatningen (kun) sker efter reglerne om beskat-

ning af kapitalindkomst.

Det bemærkes, at der på tidspunktet for indførelsen af de

gældende regler i en gennemsnitskommune ikke var nogen

væsentlig forskel mellem den højeste skattesats for hen-

holdsvis positiv kapitalindkomst og personlig indkomst. Der

er imidlertid siden 2010 sket en gradvis sænkning af satsen

for beskatning af positiv kapitalindkomst, og der kan derfor

nu opnås en væsentlig skattebesparelse, såfremt indkomst

beskattes som kapitalindkomst frem for personlig indkomst.

Den foreslåede justering af reglerne vil indebære, at alle

former for merafkast af den indskudte kapital omfattes, når

merafkastet opnås, fordi den pågældende partner har en for-

trinsstilling i fonden, der indebærer, at vedkommende har

mulighed for at oppebære et afkast, der er større end ved-

kommendes forholdsmæssige andel af den indskudte kapi-

tal. Dette sikrer, at beskatning efter regelsættet ikke kan

undgås, f.eks. ved at kapitalfondspartnere personligt eller

gennem et selskab foretager investeringer ved udlån og op-

når merafkastet i form af afkast på dette udlån, f.eks. ved at

lade afkastets størrelse afhænge af det samlede resultat i

fonden og/eller targetselskaberne.

Den foreslåede justering vil medføre, at regelsættet ikke

længere kun omfatter merafkast oppebåret som afkast af ak-

tieinvesteringer, og det foreslås derfor, at aktieavancebeskat-

ningslovens § 17 A, der finder anvendelse ved kapitalfonds-

partneres investeringer i personligt regi ophæves, og at reg-

lerne samles i ligningslovens § 16 I, der således efter forsla-

get vil omfatte både investeringer, som en fysisk person har

foretaget i eller via fonden, og investeringer, som den på-

gældende partner har foretaget direkte eller indirekte via et

mellemliggende selskab.

Det foreslås endvidere, at anvendelsesområdet for regel-

sættet udvides, således at merafkast oppebåret af partnere i

infrastrukturfonde ligeledes omfattes.

Infrastrukturfonde foreslås defineret som investeringsen-

heder, der tilvejebringer kapital med henblik på direkte eller

indirekte investering i etablering eller udbygning af infra-

strukturanlæg og -faciliteter samt varetagelse af ejerskab til

og eventuelt drift af sådanne anlæg og faciliteter. Dette vil

omfatte fonde, der f.eks. investerer i transportinfrastruktur

(veje, jernbaner, havne og lufthavne m.v.), hospitaler, tele-

kommunikationsanlæg, og infrastruktur inden for forsy-

ningssektorerne, herunder anlæg til energiproduktion (f.eks.

vindmølleparker) eller energitransmissions- og energiforsy-

ningsanlæg og -faciliteter.

Om baggrunden for den foreslåede udvidelse bemærkes,

at institutionelle investorers investeringer i infrastrukturfon-

de udgør en stadigt stigende andel af deres samlede investe-

ringsportefølje, og at infrastrukturfonde er baseret på struk-

turer, der i væsentligt omfang minder om den traditionelle

struktur for kapital- og venturefonde. Der vil dog ofte være

en forholdsmæssigt længere levetid for infrastrukturfonde,

fordi de i en periode forudsættes at skulle varetage ejerskab

til og eventuelt driften af den infrastruktur, investeringerne

er foretaget i. I relation til infrastrukturfonde vil aftalegrund-

laget, ligesom i kapital- og venturefonde, imidlertid kunne

være udformet på en sådan måde, at partnerne i fonden del-

tager i investeringerne enten personligt eller gennem mel-

lemliggende selskaber, og således at de har mulighed for at

opnå et resultatafhængigt afkast af den investerede kapital.

Det overordnede formål bag regelsættet, hvorefter der bør

ske beskatning efter reglerne om beskatning af erhvervs-

mæssig indkomst, når et merafkast af den investerede kapi-

tal må anses for vederlag for partnernes knowhow og ar-

bejdsindsats, tilsiger således, at merafkast i infrastrukturfon-

de omfattes.

Det foreslås, at de gældende regler om beskatning ved in-

vesteringer foretaget direkte eller indirekte via et mellemlig-

gende selskab som udgangspunkt opretholdes uændret, idet

de dog ligeledes justeres, således at de vil omfatte merafkast

oppebåret af selskabet uden hensyn til, i hvilken form mer-

afkastet opnås, og således at de vil omfatte investeringer i

infrastrukturfonde.

Derudover foreslås det, at beskatning efter de særlige reg-

ler om beskatning af kapitalfondspartnere fremover også

skal ske, såfremt investeringen i eller via fonden direkte el-

ler indirekte sker via et investeringsselskab omfattet af ak-

tieavancebeskatningslovens §§ 19 B eller 19 C. Afkast af in-

vesteringsbeviser i sådanne selskaber beskattes som kapital-

eller aktieindkomst. Den gældende bestemmelse giver der-

for mulighed for at opnå en væsentlig skattebesparelse på et

eventuelt merafkast, såfremt investeringer i eller via fonden

foretages gennem sådanne selskaber.

Der foreslås i tilknytning hertil udvidelse af bestemmelsen

om nedslag for skatter, som i medfør af andre regelsæt er

blevet opkrævet af selskabets merafkast. Denne bestemmel-

se foreslås derfor udvidet, således at den også vil omfatte

eventuel skat, som den skattepligtige har betalt som følge af,

at der sker lagerbeskatning af investeringsbeviser m.v. i in-

vesteringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslo-

vens §§ 19 B eller 19 C.

De foreslåede regler foreslås anvendt på merafkast af in-

vesteringer, hvortil fondspartnere eller et kontrolleret sel-

skab erhverver ret fra og med lovens ikrafttrædelsestids-

punkt.

2.4. Ændring af reglerne om skattefri

virksomhedsomdannelse

Ved omdannelse af en virksomhed til et selskab er det en

af betingelse for en skattefri omdannelse, at anskaffelses-

summen for aktierne eller anparterne ikke er negativ. An-

skaffelsessummen opgøres på omdannelsesdatoen – typisk

den 1. januar – som er skæringsdatoen ved udarbejdelse af

åbningsbalancen for selskabet. Omdannelsens gennemførel-

se skal herefter finde sted senest 6 måneder efter omdannel-

sesdatoen. En omdannelse kan gennemføres med tilbagevirk-

ende kraft, hvor omdannelsesdatoen anses for det skatteretli-

ge omdannelsestidspunkt.

Det er muligt at foretage en skattefri virksomhedsomdan-

nelse trods en negativ anskaffelsessum for aktierne eller an-

parter, hvis ejeren har anvendt virksomhedsordningen i året

forinden omdannelsesåret, hvis en eventuel negativ ind-

skudskonto er udlignet, og hvis samtlige virksomheder, ejer-

en driver i virksomhedsordningen, omdannes.

Landsskatteretten har ved en afgørelse af 3. december

2018 om skattefri virksomhedsomdannelse fastslået, at det

er på tidspunktet for omdannelsens gennemførelse, det skal

bedømmes, hvor mange virksomheder ejeren driver i virk-

somhedsordningen.

Anskaffelsessummen og indskudskontoen opgøres på

grundlag af de aktiver og passiver, der er til stede på omdan-

nelsesdatoen. Med Landsskatterettens afgørelse vil en om-

dannelse dermed kunne gennemføres på et andet grundlag

og med et andet antal virksomheder end det, der blev lagt til

grund ved opgørelsen af anskaffelsessummen for de aktier

eller anparter, som virksomhedsejeren modtager ved virk-

somhedsomdannelsen. En forkert opgørelse af indskudskon-

toen medfører en risiko for, at der inddrages privat gæld

under omdannelsen.

Det foreslås, at det skal være på omdannelsesdatoen, at

det skal bedømmes, om ejeren driver en eller flere virksom-

heder i virksomhedsordningen. Det er herefter ikke muligt at

gennemføre en skattefri virksomhedsomdannelse i situation-

er, hvor en eller flere virksomheder sælges fra eller påbe-

gyndes i perioden mellem omdannelsesdatoen og datoen for

omdannelsens gennemførelse. Det bliver således en beting-

else, at alle virksomheder, der drives på omdannelsesdatoen,

ligeledes ejes på tidspunktet for omdannelsens gennemførel-

se, dvs. at alle virksomhederne i virksomhedsordningen ind-

går i omdannelsen. Der etableres hermed en sammenhæng

mellem de værdier, der på omdannelsesdatoen ligger til

grund for opgørelsen af anskaffelsessummen og den negati-

ve indskudskonto, og de værdier, der indskydes i selskabet

ved virksomhedsomdannelsen på gennemførelsestidspunk-

tet.

2.4.1. Gældende ret

Lov om skattefri virksomhedsomdannelse giver mulighed

for, at der skattefrit kan ske omdannelse af en personligt ejet

virksomhed til et aktie- eller anpartsselskab. Det er bl.a. en

betingelse, at anskaffelsessummen for aktierne eller anpart-

erne, som ejeren erhverver ved omdannelsen, ikke er nega-

tiv. Anskaffelsessummen opgøres på omdannelsesdatoen til

det kontante beløb, som ville være opnået ved salg af virk-

somheden til tredjemand med fradrag af den skattepligtige

fortjeneste. Der vil foreligge en negativ anskaffelsessum for

aktierne eller anparterne, hvis nettoværdien af den overdrag-

ne virksomhed med fradrag for den beregnede skattemæssi-

ge fortjeneste er negativ.

Omdannelsesdatoen er den dag, der følger efter statusda-

toen for sidste årsregnskab i den personligt drevne virksom-

hed. Virksomhederne, der omdannes, skal efter omdannel-

sesdatoen medregne deres resultater og opgøre deres primo-

balance i selskabet. Statusdatoen er dermed den sidste dag i

indkomståret inden omdannelsen, hvor alle virksomheder

stadig er indeholdt i virksomhedsordningen. På omdannel-

sesdatoen vil den sidste opgørelse af indskudskontoen fore-

ligge, og der vil dermed ske en fuldstændig udligning af en

eventuel negativ indskudskonto, hvis der tages udgangs-

punkt i omdannelsesdatoen.

Hvis ejeren af virksomheden har anvendt virksomhedsord-

ningen i året forud for omdannelsesåret, kan omdannelsen

gennemføres på trods af en negativ anskaffelsessum for ak-

tierne eller anparterne. Driver ejeren flere virksomheder i

ordningen, behandles disse efter virksomhedsskattelovens

regler som én virksomhed ved anvendelse af virksomheds-

ordningen. Det er en yderligere betingelse, at samtlige virk-

somheder omdannes til et aktie- eller anpartsselskab, hvis

omdannelsen skal kunne gennemføres skattefrit trods en ne-

gativ anskaffelsessum.

Herudover er det en betingelse for anvendelse af lov om

skattefri virksomhedsomdannelse (herefter virksomhedsom-

dannelsesloven), at en eventuel negativ indskudskonto i

virksomhedsordningen er udlignet inden omdannelsen. Det-

te sker ved at overføre et beløb til virksomheden, der gør, at

indestående på indskudskontoen bliver nul eller positivt.

Udligning af indskudskonto sker i perioden fra indkomstå-

rets udløb til omdannelsen af virksomheden finder sted. Be-

løbet anses for indskudt på indskudskontoen med virkning

fra udløbet af året forinden omdannelsesåret.

Ved indtræden i virksomhedsordningen opgøres en ind-

skudskonto. En negativ indskudskonto opstår, hvis passiver-

nes værdi overstiger aktivernes værdi. En negativ indskuds-

konto vil som udgangspunkt være udtryk for, at der er med-

taget privat gæld i virksomhedsordningen. Virksomheds-

skatteloven er indrettet med selvregulerende foranstaltninger

i det tilfælde, hvor indskudskontoen er negativ. De samme

foranstaltninger findes ikke i et selskab, og derfor skal der

ske udligning af en eventuel negativ indskudskonto inden

virksomhedsomdannelsen for at sikre, at der ikke inddrages

privat gæld i forbindelse med den skattefri virksomhedsom-

dannelse.

Landsskatteretten har ved afgørelse af 3. december 2018,

j. nr. 14-1821754 fastslået, at det afgørende tidspunkt for be-

dømmelsen af, om ejeren driver flere virksomheder, er tids-

punktet for omdannelsens gennemførelse. I den konkrete sag

havde ejeren valgt at anvende virksomhedsordningen. På

omdannelsesdatoen den 1. januar drev ejeren to virksomhe-

der i virksomhedsordningen. Den ene virksomhed blev over-

draget til ægtefællen efter omdannelsesdatoen, men før tids-

punktet for omdannelsens gennemførelse i juni. Landsskat-

teretten lagde vægt på, at det ikke fremgår af virksomheds-

omdannelsesloven, på hvilket tidspunkt det skal bedømmes,

om ejeren driver en eller flere virksomheder, og at det i rela-

tion til virksomhedsomdannelsesloven efter retspraksis skal

bedømmes på tidspunktet for selskabets stiftelse (gennem-

førselstidspunktet), om man er ejer af virksomheden.

2.4.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at virksomhedsomdannelsesloven § 2, stk. 1,

nr. 5, ændres, således at det er på omdannelsesdatoen, det vil

skulle bedømmes, om ejeren driver en eller flere virksomhe-

der i virksomhedsordningen.

Det er forholdene på omdannelsesdatoen, hvortil den skat-

temæssige virkning af omdannelsen er knyttet, og omdan-

nelsesdatoen vil være den dag, der følger efter statusdatoen

for sidste årsregnskab i den personligt drevne virksomhed.

Virksomhederne, der ønskes omdannet, vil efter omdannel-

sesdatoen skulle medregne deres resultater og opgøre deres

primobalance i selskabet. Statusdatoen er dermed den sidste

dag i indkomståret inden omdannelsen, hvor alle virksomhe-

der stadig er indeholdt i virksomhedsordningen.

Der vil således være en risiko for, at der bliver inddraget

privat gæld under omdannelsen, hvis der i perioden mellem

omdannelsesdatoen og omdannelsens gennemførelse vil

kunne ske salg eller køb af virksomhed. Risikoen vil være til

stede, hvor indskudskontoen, der fremgår af det sidste års-

regnskab, for samtlige virksomheder er positiv. I en sådan

situation vil indskudskontoen ikke skulle udlignes, og den

vil hermed ikke være til hinder for en skattefri virksomheds-

omdannelse. Men hvis der i mellemperioden sker et frasalg

eller opkøb, da vil opgørelsen af indskudskontoen ikke læng-

ere være retvisende med den, der blev opgjort ved udgangen

af det sidste indkomstår inden omdannelsen. Sagen kan me-

get vel være den, at indskudskontoen efter f.eks. et frasalg

vil have været negativ for den tilbageblivende virksomhed,

der skal omdannes.

Hvis antallet af virksomheder opgøres efter forholdene på

omdannelsesdatoen, vil risikoen for inddragelse af privat

gæld derimod være udelukket, fordi en skattefri omdannelse

er betinget af, at en negativ indskudskonto udlignes inden

omdannelsen.

Den foreslåede ændring medfører, at der skabes en sam-

menhæng mellem tidspunktet for opgørelsen af aktierne el-

ler anparternes anskaffelsessum og tidspunktet for bedøm-

melse af, om ejeren driver en eller flere virksomheder i virk-

somhedsordningen. Efter den foreslåede ændring er det akti-

ver og passiver, der er til stede på omdannelsesdatoen, der

kan indgå i en virksomhedsomdannelse. En skattefri virk-

somhedsomdannelse vil herefter være betinget af, at det er

de samme virksomheder på omdannelsesdatoen, som også

medtages i omdannelsen på gennemførselstidspunktet.

3. Økonomiske konsekvenser og

implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes at medføre administrative omkost-

ninger for Skatteforvaltningen på ca. 3 mio. kr. årligt i 2020

og frem som følge af øget sagsbehandling.

Lovforslaget vurderes overordnet at følge principperne for

digitaliseringsklar lovgivning. Visse dele af lovforslaget in-

debærer justeringer af værnsregler, der i deres natur ikke er

enkle, da reglerne skal modvirke specifikke omgåelsesmu-

ligheder.

Lovforslaget skønnes samlet set at medføre et varigt mer-

provenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 60 mio. kr. årligt

(2020-niveau).

3.1. Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af gennemsnitsmeto-

den ved opgørelse af aktieavancer

I den del af lovforslaget, der vedrører reglerne om aktie-

avancebeskatning, foreslås det at stramme reglerne for an-

vendelse af A/B-modeller til i strid med lovens hensigt at re-

ducere eller udskyde hovedaktionærers beskatning af aktie-

indkomst.

Det er forbundet med væsentlig usikkerhed at vurdere de

provenumæssige konsekvenser ved forslaget. På baggrund

af oplysninger om de sager, Skatteforvaltningen har kend-

skab til, skønnes det, at størrelsen af skattepligtige avancer,

der søges reduceret, og størrelsen af tab, der søges fradrag

for, i forbindelse med A/B-modeller og gennemsnitsmeto-

den, udgør ca. 120 mio. kr. årligt. På denne baggrund kan

det umiddelbare årlige merprovenu beregnes til ca. 50 mio.

kr. ved en skatteværdi på 42 pct., hvilket svarer til ca. 40

mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Provenuvirkningen i det

første år vurderes til at udgøre ca. ¼ af den årlige virkning,

da det foreslås, at de nye regler har virkning fra fremsættel-

sen af lovforslaget.

I provenuvurderingen er det lagt til grund, at A-aktierne

efter en årrække overdrages til næste generation med skatte-

mæssig succession, og at den reducerede avance eller tabs-

fradraget på B-aktierne derfor kun i et begrænset omfang vil

blive modsvaret af en højere avancebeskatning, når den la-

tente avance på A-aktierne efter en længere årrække måtte

blive realiseret.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved ændring af reglerne for opgørelse af aktieavancer

2019

Mio. kr. (2020-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Varigt

Finansår

2019

Forslaget har ikke provenumæssige konsekvenser for

kommunerne, da de ikke modtager en andel af aktieind-

komstskatten.

3.2. Justering af reglerne om beskatning af gæld

I den del af lovforslaget, der vedrører reglerne om beskat-

ning ved nedsættelse af gæld, foreslås det at stramme regler-

ne, når der indirekte sker en nedsættelse af gæld via en over-

dragelse til et selskab, der er koncernforbundet med debitor-

selskabet.

Justeringen af reglerne om underskudsbegrænsning m.v.

ved overdragelse af gæld vil betyde en ensretning af vær-

nsreglerne i forhold til gældende regler for øvrige situationer

med ikke-koncernforbundne selskaber og aktionærer. Her

sker der ved gældsnedsættelse enten kursgevinstbeskatning

eller begrænsning af skyldnerens adgang til at fremføre un-

derskud og fratrække renteudgifter, så der ikke opnås fra-

drag for udgifter, der aldrig betales.

Tilretningen vil styrke de nuværende værnsregler på om-

rådet og modvirke, at almindeligvis ikke fradragsberettigede

underskud og renteudgifter utilsigtet ved erhvervelse af

gæld af et koncernforbundet selskab – og derved en indirek-

te nedsættelse af gælden – kan konverteres til muligvis an-

vendelige fradrag med et potentielt utilsigtet mindreprovenu

som følge.

Der er ikke grundlag for nærmere at skønne over det nu-

værende årlige potentielle mindreprovenu ved omgåelses-

muligheden, da koncerners erhvervelse af ekstern gæld i ste-

det for almindelig gældeftergivelse ikke registreres i offent-

lige udsøgningssystemer m.v., men anvendelsen af omgåel-

sesmuligheden vurderes dog at være af en ikke-ubetydelig

størrelse. På baggrund af oplysninger fra konkrete sager vur-

deres der med en vis usikkerhed en potentiel årlig indirekte

gældsnedsættelse ved koncerners erhvervelse af ekstern

gæld på ca. 100 mio. kr., hvorfor justeringen skønnes at

modvirke et utilsigtet mindreprovenu i selskabsskatter for

det offentlige på godt 20 mio. kr. årligt, svarende til knap 20

mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd. Provenuvirkningen

i det første år vurderes til ca. ¼ af den årlige virkning, da det

foreslås, at de nye regler har virkning fra fremsættelsen af

lovforslaget.

Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser ved justering af reglerne, når der indirekte sker en nedsættelse af gæld

2019

Mio. kr. (2020-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Varigt

Finansår

2019

Forslaget har alene begrænsede positive provenumæssige

konsekvenser for kommunerne.

3.3. Justering af reglerne om beskatning af

kapitalfondspartnere

For så vidt angår den del af lovforslaget, der vedrører ju-

steringer af reglerne om kapitalfondspartnere, foreslås for

det første, at reglerne justeres, så kapitalfondspartnere, der

oppebærer et merafkast i forhold til de øvrige investorer, be-

skattes af merafkastet som personlig indkomst, også når der

ikke er tale om afkast af aktier, så den nuværende omgåel-

sesmulighed fjernes. For det andet foreslås det, at regelsæt-

tet justeres, så det også finder anvendelse på merafkast af in-

vesteringer foretaget i infrastrukturfonde.

Der foreligger ikke et beregningsgrundlag, der muliggør

en kvantitativ vurdering af de provenumæssige konsekven-

ser af de to justeringer. Det skønnes dog med usikkerhed, at

de to elementer kun vil medføre et beskedent merprovenu.

Forslaget har alene begrænsede positive provenumæssige

konsekvenser for kommunerne.

3.4. Justering af reglerne om skattefri

virksomhedsomdannelse

I den del af lovforslaget, der vedrører reglerne om skatte-

fri virksomhedsomdannelse, foreslås det at styrke de nuvæ-

rende værnsregler på området og medvirke til at sikre, at der

fremover undgås et utilsigtet potentielt mindreprovenu fra

inddragelse af privat gæld ved virksomhedsomdannelser.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Den del af lovforslaget, der vedrører beskatning ved ned-

sættelse af gæld, vurderes at medføre erhvervsøkonomiske

konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget vil betyde en

stramning af beskatningen vurderet til ca. 20 mio. kr. årligt

for de selskaber, der ville have udnyttet omgåelsesmulighe-

den ved indirekte nedsættelse af gæld.

Lovforslagets øvrige elementer vurderes ikke at have ad-

ministrative eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsstyrelsen – team effektiv regulering vurderer, at

lovforslaget medfører administrative konsekvenser for er-

hvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at være under 4

mio. kr. årligt, hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

Det vurderes, at principperne for agil, erhvervsrettet regu-

lering ikke er relevante for lovforslaget. Lovforslaget inde-

holder alene ændringer til den materielle skattelovgivning,

hvilket ikke umiddelbart har konsekvenser for erhvervslivets

muligheder for at teste, udvikle og anvende nye digitale tek-

nologier og forretningsmodeller.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Den del af lovforslaget, der vedrører ændringer af reglerne

for aktieavancebeskatning, vurderes at have begrænsede ad-

ministrative konsekvenser for borgerne. Lovforslaget med-

fører, at en begrænset kreds af hovedaktionærer skal foreta-

ge en værdiansættelse af de forskellige aktieklasser ved en

delafståelse af en aktiebeholdning. Dette er hovedaktionærer

dog i et vist omfang allerede forpligtet til efter gældende

regler, hvis aktierne overdrages til en interesseforbunden

part, f.eks. i forbindelse med et generationsskifte.

Lovforslagets øvrige elementer vurderes ikke at have ad-

ministrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konse-

kvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har ikke været i høring forud for fremsættel-

sen. Lovforslaget anviser, hvordan den gældende lovgivning

kan udnyttes i strid med reglernes hensigt og fremgangsmå-

den hertil. For at de beskrevne modeller ikke skal blive an-

vendt i endnu større omfang, foreslås det, at loven, med

9. Sammenfattende skema

undtagelse af forslagets bestemmelser om ændring af regler-

ne om beskatning af kapitalfondspartnere, skal have virk-

ning allerede fra fremsættelsestidspunktet. Dette skal sikre,

at der ikke sker en fremskyndelse af dispositioner til at gen-

nemføre de anførte udnyttelsesmuligheder, inden lovens

ikrafttræden. Der henvises endvidere til bemærkningerne til

lovforslagets § 8.

Lovforslaget er ved fremsættelsen sendt i høring hos føl-

gende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsam-

fundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Borger- og rets-

sikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, CEPOS, Cevea,

Dansk Aktionærforening, Dansk Erhverv, Danske Advoka-

ter, Datatilsynet, DI, Digitaliseringsstyrelsen – digitalise-

ringsklar lovgivning, DVCA, Erhvervsstyrelsen – Team Ef-

fektiv Regulering, Finans Danmark, Foreningen Danske Re-

visorer, FSR - danske revisorer, IBIS, Investering Danmark,

Justitia, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten,

Mellemfolkeligt Samvirke, SEGES, Skatteankestyrelsen,

SMVdanmark og SRF Skattefaglig Forening.

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Lovforslagets skønnes samlet at medføre

et varigt merprovenu på ca. 60 mio. kr.

årligt efter tilbageløb og adfærd.

Indgrebet mod utilsigtet udnyttelse af

gennemsnitsmetoden ved opgørelse af ak-

tieavancer skønnes at medføre et varigt

merprovenu på ca. 40 mio. kr. årligt efter

tilbageløb og adfærd.

Justering af reglerne om beskatning af

gæld skønnes at medføre et varigt mer-

provenu på ca. 20 mio. kr. årligt efter til-

bageløb og adfærd.

Forslagets øvrige elementer skønnes kun

at medføre beskedne provenumæssige

konsekvenser.

Implementeringskonsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Negative konsekvenser/merudgifter

Ingen

Lovforslaget vurderes at medføre admi-

nistrative konsekvenser, der skønnes at

udgøre ca. 3 mio. kr. årligt fra 2020 og

frem.

Ingen

Lovforslaget indebærer en stramning af

beskatningen vurderet til ca. 20 mio. kr.

årligt for de selskaber, der ville have ud-

nyttet omgåelsesmuligheden ved indi-

rekte nedsættelse af gæld.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet

Administrative konsekvenser for er-

hvervslivet

Ingen

Administrative konsekvenser for bor- Ingen

gerne

Lovforslaget vurderes at have begræn-

sede administrative konsekvenser for

hovedaktionærer, der skal anvende den

nye metode til opgørelse af aktieavan-

cer.

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper for

implementering af erhvervsrettet EU-

regulering/går videre end minimums-

krav i EU-regulering (sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

NEJ

get af partneren personligt eller via et mellemliggende sel-

skab.

Som konsekvens af forslaget om ophævelse af aktieavan-

cebeskatningslovens § 17 A foreslås overskrifterne til be-

stemmelsen ligeledes ophævet.

Til nr. 4

Aktieavancebeskatningslovens § 19 B, stk. 7, og § 19 C,

stk. 3, er prioriteringsregler, der fastlægger, hvilke bestem-

melser i aktieavancebeskatningsloven der finder anvendelse,

når flere bestemmelser i loven efter deres indhold er anven-

delige på samme forhold. Det følger af bestemmelserne, at

bl.a. reglen i aktieavancebeskatningslovens § 17 A ikke fin-

der anvendelse, når gevinst og tab på aktier og investerings-

beviser m.v. er omfattet af enten aktieavancebeskatningslo-

vens § 19 B om aktiebaserede investeringsselskaber eller ak-

tieavancebeskatningslovens § 19 C om obligationsbaserede

investeringsselskaber.

Aktieavancebeskatningslovens § 20, stk. 2, fastsætter,

hvilke bestemmelser i loven der finder anvendelse i relation

til den skattemæssige behandling af personers gevinst og tab

ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i visse ak-

kumulerende investeringsforeninger. Efter bestemmelsen

finder bl.a. aktieavancebeskatningslovens § 17 A anvendelse

i disse tilfælde.

Aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 1, fastsætter,

hvilke bestemmelser i loven der finder anvendelse i relation

til den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afstå-

else af omsættelige beviser for indskud i investeringsinsti-

tutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C,

stk. 1, når der er tale om aktiebaserede institutter. Efter be-

stemmelsen finder bl.a. aktieavancebeskatningslovens § 17

A anvendelse i disse tilfælde.

Det foreslås, at henvisningerne til aktieavancebeskatnings-

lovens § 17 A i aktieavancebeskatningslovens§ 19 B, stk. 7,

1. pkt., § 19 C, stk. 3, 1. pkt., § 20, stk. 2, og § 21, stk. 1,

udgår, idet bestemmelsen i § 17 A foreslås ophævet, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 3.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Aktieavancebeskatningslovens § 17 omhandler tilfælde,

hvor personer og selskaber m.v. driver næring med køb og

salg af aktier. Når dette er tilfældet, medregnes gevinst og

tab ved afståelse af aktier og gevinst eller tab på alle den

skattepligtiges investeringsbeviser i investeringsinstitutter

med minimumsbeskatning ved opgørelsen af den skatteplig-

tige indkomst. Det følger af § 17, stk. 4, 1. pkt., at bl.a. be-

stemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 17 A i så fald

ikke finder anvendelse.

Aktieavancebeskatningslovens § 18, stk. 1 og 2, fastsæt-

ter, at gevinst og tab ved afståelse af andelsbeviser eller an-

dele i andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 3, samt visse likvidationsudlodninger ved likvida-

tion af sådanne foreninger medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Af § 18, stk. 3, følger, at bl.a. be-

stemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 17 A ikke fin-

der anvendelse i disse tilfælde.

Det foreslås, at henvisningerne til aktieavancebeskatnings-

lovens § 17 A i aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 4, 1.

pkt., og § 18, stk. 3, udgår, idet bestemmelsen i § 17 A fore-

slås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 2 og 3

Aktieavancebeskatningslovens § 17 A indeholder særlige

regler om beskatning af kapitalfondspartnere, der finder an-

vendelse, når kapitalfondsparterne personligt har foretaget

investeringer via kapital- eller venturefonde. Når investerin-

ger af denne karakter er foretaget direkte eller indirekte via

et mellemliggende selskab kontrolleret af kapitalfondspart-

neren, finder ligningslovens § 16 I anvendelse.

Det foreslås, at aktieavancebeskatningslovens § 17 A op-

hæves, og at de særlige beskatningsregler, som bestemmel-

sen indeholder, justeres og flyttes til ligningslovens § 16 I,

jf. lovforslagets § 3, nr. 2. Efter forslaget vil ligningslovens

§ 16 I fastsætte de særlige regler, der gælder for beskatning

af kapitalfondspartnere, uanset om investeringerne er foreta-

Til nr. 5

Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 1, at

gevinst og tab ved afståelse af omsættelige beviser for ind-

skud i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf.

ligningslovens § 16 C, stk. 1, der er obligationsbaserede, jf.

aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2-5, i visse tilfælde

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Af aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 6, følger, at bl.a.

aktieavancebeskatningslovens § 17 A i så fald ikke finder

anvendelse.

Det foreslås, at henvisningen til aktieavancebeskatningslo-

vens § 17 A i aktieavancebeskatningslovens§ 22, stk. 6, ud-

går, idet bestemmelsen i § 17 A foreslås ophævet, jf. lovfor-

slagets § 1, nr. 3.

Til nr. 6

Gennemsnitsmetoden skal anvendes ved opgørelsen af ge-

vinst og tab ved delafståelse af en aktiebeholdning i et sel-

skab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 26. Gennemsnits-

metoden indebærer efter gældende regler, at aktionærens

samlede anskaffelsessum på aktierne i et selskab fordeles på

aktionærens samlede aktiebeholdning i selskabet efter aktie-

rnes pålydende værdier.

Gennemsnitsmetoden anvendes på aktier, der beskattes ef-

ter realisationsprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens §

23. Efter realisationsprincippet indtræder beskatningen i det

indkomstår, hvor gevinsten eller tabet realiseres, hvilket i al-

mindelighed er på det tidspunkt, hvor aktierne afstås. Dette

står i modsætning til lagerprincippet, hvor der sker løbende

beskatning af løbende værdistigninger eller -tab, selv om ak-

tierne ikke afstås. Lagerprincippet finder hovedsagelig an-

vendelse for selskaber m.v.

Når en skattepligtig afstår en del af sine aktier i et selskab,

skal den samlede anskaffelsessum fordeles mellem de af-

ståede aktier og de aktier, som den skattepligtige beholder,

jf. aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 6, 1. pkt.

Fordelingen af den samlede anskaffelsessum på de enkelte

aktier – både dem der afstås, og dem der beholdes – foreta-

ges på grundlag af aktiernes pålydende værdi (den nominel-

le værdi), jf. aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 6, 3.

pkt. Dette gælder også, selv om selskabets aktier måtte være

opdelt i flere aktieklasser, der har forskellige handelsværdi-

er, fordi der er knyttet forskellige rettigheder til de forskelli-

ge aktieklasser.

Ved indførelsen af gennemsnitsmetoden blev der lagt

vægt på en løsning, der var administrativt nem, selv om me-

toden i visse tilfælde ikke giver en økonomisk korrekt opgø-

relse.

Det foreslås i aktieavancebeskatningslovens

§ 26, stk. 6, 5.

pkt.,

at ved afståelse af hovedaktionæraktier, jf. aktieavance-

beskatningslovens § 4, foretages fordelingen af anskaffel-

sessummen på grundlag af handelsværdien af de enkelte ak-

tier på afståelsestidspunktet.

Med lovforslaget foreslås en anden fordeling af anskaffel-

sessummen ved delsalg, når der er tale om salg af aktier i et

selskab, hvori der indgår flere aktieklasser. Det foreslås dog,

at den ændrede fordeling indskrænkes til kun at finde anven-

delse i de situationer, hvor overdrageren ejer hovedaktionæ-

raktier i det pågældende selskab, dvs. aktier omfattet af ak-

tieavancebeskatningslovens § 4.

Det foreslås, at fordelingen af anskaffelsessummen mel-

lem de afståede aktier og de beholdte aktier skal foretages

på grundlag af handelsværdien af de enkelte aktier på afstå-

elsestidspunktet og ikke på grundlag af den nominelle (påly-

dende) værdi af aktierne.

Hovedaktionæraktier omfatter aktier, der ejes af personer,

der alene eller sammen med en kreds af nærtstående perso-

ner eller selskaber ejer eller på noget tidspunkt inden for de

seneste 5 år har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller rå-

der eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmerettighe-

derne. Til vurderingen medregnes aktier og stemmerettighe-

der tilhørende aktionærens ægtefælle, forældre og bedstefor-

ældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller

dødsboer efter de nævnte personer samt aktier tilhørende

personkredsens egne selskaber.

Der vil ligeledes være tale om hovedaktionæraktier, hvis

aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en

personligt ejet virksomhed efter virksomhedsomdannelses-

loven, og den skattepligtige inden for de seneste 10 år har

ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen el-

ler rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien.

Hovedaktionæraktier omfatter både aktier, der er optaget

til handel på et reguleret marked, og aktier, der ikke er opta-

get til handel på et reguleret marked.

De foreslåede regler vil skulle omfatte aktier omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 1. Dette vil bl.a. omfatte an-

parter i anpartsselskaber og konvertible obligationer. Det

følger af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2 og 3, at

aktieavancebeskatningslovens regler om aktier finder tilsva-

rende anvendelse på anparter og konvertible obligationer.

De foreslåede regler vil også finde anvendelse, hvor en

person ejer hovedaktionæraktier i et selskab og også ejer

konvertible obligationer, der kan konverteres til aktier i det

samme selskab. Efter forslaget vil den samlede anskaffelses-

sum ved delsalg således skulle fordeles mellem aktierne og

de konvertible obligationer i forhold til værdien af de enkel-

te aktier og konvertible obligationer. Det gælder, selv om

konvertible obligationer ikke medregnes ved opgørelsen af,

om der er tale om hovedaktionæraktier, jf. aktieavancebe-

skatningslovens § 4, stk. 3.

De foreslåede regler vil endvidere finde anvendelse på en

hovedaktionærs unoterede tegningsretter til aktier i hoved-

aktionærselskabet, idet disse indgår i opgørelsen af den gen-

nemsnitlige anskaffelsessum for alle aktierne, jf. aktieavan-

cebeskatningslovens § 26, stk. 4.

Det bemærkes i øvrigt, at de foreslåede regler ikke vil fin-

de anvendelse på tegningsretter, der selvstændigt er optaget

til handel på et reguleret marked (noterede tegningsretter).

Det skyldes, at gevinst og tab på noterede tegningsretter op-

gøres efter aktie-for-aktie-metoden, hvorefter gevinst og tab

opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og an-

skaffelsessummen for de pågældende noterede tegningsret-

ter, jf. aktieavancebeskatningslovens § 25. Anskaffelses-

summen for noterede tegningsretter indgår derfor ikke i den

gennemsnitlige anskaffelsessum.

Hvis der alene er én aktieklasse i et selskab, vil de foreslå-

ede regler ikke medføre ændringer i avanceopgørelsen. Det-

te skyldes, at alle aktier i det pågældende selskab vil have

samme handelsværdi pr. stykstørrelse, da aktierne er helt ens

bortset fra eventuel forskel i stykstørrelse. Når der kun er en

aktieklasse, giver det derfor samme resultat, om anskaffel-

sessummen fordeles efter pålydende værdi eller efter han-

delsværdien. De foreslåede regler vil heller ikke medføre

ændringer i avanceopgørelsen, hvis hovedaktionæren kun

ejer aktier i én aktieklasse, selv om selskabets aktier er op-

delt i flere aktieklasser. I dette tilfælde vil de aktier, som ho-

vedaktionæren ejer, have samme værdi pr. stykstørrelse, og

det giver derfor samme resultat, om anskaffelsessummen

fordeles efter pålydende værdi eller efter handelsværdien.

Det foreslåede ændrede opgørelsesprincip vil således kun

have betydning, når en hovedaktionær ejer mere end én ak-

tieklasse og afstår en del af sin aktiebeholdning i det pågæl-

dende selskab. I så fald skal hovedaktionæren efter de fore-

slåede regler fordele anskaffelsessummen mellem de afståe-

de og de beholdte aktier forholdsmæssigt på grundlag af ak-

tiernes handelsværdi på afståelsestidspunktet.

Nominel aktiekapital

A-aktier

B-aktier

Samlet

Hovedaktionæren ønsker at afstå B-aktierne. Nedenfor op-

stilles avanceopgørelsen efter gældende regler og efter de

foreslåede regler.

Nominel aktiekapital

Fordeling af anskaffel-

sessummen (gældende

regler)

500.000

1.000.000

1.500.000

Nedenfor gives eksempler på, hvilke skattemæssige forde-

le der kan opnås efter de gældende regler, hvor anskaffelses-

summen fordeles efter aktiernes nominelle værdi. Det forud-

sættes i alle eksemplerne, at dispositionerne konkret anses

for at have et reelt indhold og ikke tilsidesættes efter gæl-

dende ret. Eksemplerne viser endvidere den skattemæssige

situation, hvis anskaffelsessummen som foreslået fordeles

efter aktiernes handelsværdi.

Eksempel 1:

En hovedaktionær ejer alle aktierne i et selskab. Hovedak-

tionæren vælger at opdele aktiekapitalen i A- og B-aktier

forud for et generationsskifte, hvor B-aktierne overdrages til

hovedaktionærens børn. De respektive aktieklasser har ikke

samme rettigheder, idet A-aktierne er tildelt en forlods ud-

bytteret. Selskabets samlede handelsværdi er 4 mio. kr. Ho-

vedaktionærens anskaffelsessum for aktierne er 1,5 mio. kr.

Hovedaktionæren har dermed en latent aktieavance på 2,5

mio. kr.

Efter opdelingen af aktiekapitalen i to aktieklasser er vær-

dierne fordelt som følger:

Handelsværdi

1.000

2.000

3.000

3.000.000

1.000.000

4.000.000

Handelsværdi

Fordeling af anskaffelsessum (lov-

forslaget)

1.125.000

375.000

1.500.000

A-aktier

B-aktier

Samlet

1.000

2.000

3.000

3.000.000

1.000.000

4.000.000

Efter gældende regler fordeles anskaffelsessummen efter

nominelle værdier således:

A-aktier: 1.500.000*(1.000/3.000) = 500.000 kr.

B-aktier: 1.500.000*(2.000/3.000) = 1.000.000 kr.

Efter de foreslåede regler vil anskaffelsessummen efter

handelsværdier skulle fordeles således:

A-aktier: 1.500.000*(3.000.000/4.000.000) = 1.125.000

kr.

B-aktier: 1.500.000*(1.000.000/4.000.000) = 375.000 kr.

Som det ses, vil der skulle henføres en relativt større an-

skaffelsessum til A-aktierne efter de foreslåede regler, idet

A-aktierne har større værdi.

Hvis hovedaktionæren afstår B-aktierne til handelsværdi-

en, opgøres aktieavancen som følger:

Salg af B-aktierne

Salgssum

Anskaffelsessum

Aktieavance

Gældende regler

1.000.000

(1.000.000)

Lovforslaget

1.000.000

(375.000)

625.000

Efter de gældende regler vil afståelsen ikke udløse en

skattepligtig aktieavance. Hovedaktionæren har til gengæld

en lav anskaffelsessum på A-aktierne, som aktionæren be-

holder – og dermed en tilsvarende høj latent aktieavance.

Denne skattepligtige avance bliver først udløst, når A-aktie-

rne afstås ved en skattepligtig afståelse – dvs. uden succes-

sion.

Efter de foreslåede regler vil aktionæren skulle opgøre en

avance på 625.000 kr. ved salget af B-aktierne. Efter de

foreslåede regler vil der skulle opgøres en mere økonomisk

Nominel aktiekapital

A-aktier

B-aktier

Samlet

Det bemærkes, at den eneste ændring i forhold til eksem-

pel 1 er, at B-aktiernes nominelle værdi er fastsat til 9.000

kr., hvorimod B-aktiernes nominelle værdi i eksempel 1 var

2.000 kr.

Nominel aktiekapital

A-aktier

B-aktier

Samlet

1.000

9.000

10.000

korrekt aktieavance, når der sker et delsalg af aktier i en ak-

tiebeholdning med mere end én aktieklasse i samme selskab.

Eksempel 2:

Der tages udgangspunkt i eksempel 1 ovenfor. I dette ek-

sempel vælger hovedaktionæren dog at lave en større for-

skydning i den nominelle kapital mellem A- og B-aktierne.

Efter opdelingen af aktiekapitalen i to aktieklasser forde-

les værdierne som følger:

Handelsværdi

1.000

9.000

10.000

3.000.000

1.000.000

4.000.000

Som i eksempel 1 fordeles anskaffelsessummen i neden-

stående skema mellem A- og B-aktierne efter gældende reg-

ler og de foreslåede regler.

Fordeling af anskaffelses-

summen (gældende regler)

150.000

1.350.000

1.500.000

Handelsværdi

3.000.000

1.000.000

4.000.000

Fordeling af anskaffelsessum

(lovforslaget)

1.125.000

375.000

1.500.000

Efter gældende regler fordeles anskaffelsessummen såle-

des:

A-aktier: 1.500.000*(1.000/10.000) = 150.000 kr.

B-aktier: 1.500.000*(9.000/10.000) = 1.350.000 kr.

Efter de foreslåede regler fordeles anskaffelsessummen

således:

A-aktier: 1.500.000*(3.000.000/4.000.000) = 1.125.000

kr.

Salg af B-aktierne

Salgssum

Anskaffelsessum

Aktieavance

Gældende regler

B-aktier: 1.500.000*(1.000.000/4.000.000) = 375.000 kr.

Der skal vil skulle henføres en relativt større anskaffelses-

sum til A-aktierne efter de foreslåede regler, idet A-aktierne

har en højere handelsværdi.

Hvis hovedaktionæren afstår B-aktierne til handelsværdi-

en, opgøres aktieavancen som følger:

Lovforslaget

1.000.000

(1.350.000)

(350.000)

1.000.000

(375.000)

625.000

Efter gældende regler ville aktionæren skulle opgøre et

skattemæssigt tab ved salg af aktierne til trods for, at aktio-

næren havde en samlet latent avance på 2,5 mio. kr. på hele

aktiebeholdningen. Til gengæld har hovedaktionæren en til-

svarende lavere anskaffelsessum på A-aktierne, som aktio-

næren beholder – og dermed en højere latent aktieavance på

disse aktier. Denne avance udløses først, når A-aktierne af-

stås ved en skattepligtig afståelse – dvs. uden succession.

Efter de foreslåede regler vil aktionæren i eksemplet skul-

le opgøre en avance på 625.000 kr. allerede ved salget af B-

aktierne.

Ud over metoder til reduktion af avancebeskatningen i

forbindelse med en afståelse, som er illustreret i eksempler-

ne oven for, søges gennemsnitsmetoden i dag endvidere ud-

nyttet til at omgå udbyttebeskatning, uden at aktionærens

indflydelse i selskabet ændres.

Omgåelsesmuligheden søges gennemført ved følgende

transaktioner:

– En hovedaktionær opdeler kapitalen i sit eksisterende

selskab i A- og B-aktier. Den nominelle kapital og de

økonomiske rettigheder fordeles mellem aktieklasserne,

således at B-aktiernes handelsværdi nogenlunde svarer

til den anskaffelsessum, der skal henføres til B-aktierne.

– Hovedaktionæren stifter herefter et nyt selskab for en

minimal anskaffelsessum.

– Hovedaktionæren sælger B-aktierne i det eksisterende

selskab til det nystiftede selskab. Salget udløser kun en

beskeden eller ingen skattepligtig avance, da handels-

værdien af aktierne nogenlunde svarer til den henførte

anskaffelsessum. Salget af aktierne vederlægges med et

gældsbrev.

Nominel aktiekapital

A-aktier

B-aktier

Samlet

Hovedaktionæren ønsker at afstå B-aktierne til et nystiftet

selskab. Nedenfor opstilles avanceopgørelsen efter gælden-

de regler og efter de foreslåede regler.

Nominel aktiekapital

Fordeling af anskaffel-

sessummen (gældende

regler)

10.000

990.000

1.000.000

Det oprindelige selskab foretager herefter et kontant til-

bagekøb af egne aktier (B-aktierne) fra det nystiftede

selskab. Tilbagekøbet af aktierne bliver for det nystifte-

de selskab kvalificeret som udbytte, hvilket dog er skat-

tefrit, når der tale om datterselskabsaktier omfattet af ak-

tieavancebeskatningslovens § 4 A (over 10 pct. ejer-

skab).

– Det nystiftede selskab kan herefter indfri gældsbrevet til

hovedaktionæren med det kontante vederlag fra tilbage-

købet af aktierne. Dette udløser ikke beskatning, da gæl-

dindfrielsen sker til samme kurs som ved udstedelsen af

gældsbrevet.

Hvis det lykkes for hovedaktionæren at gennemføre oven-

stående dispositioner uden, at dispositionerne bliver tilside-

sat som omgåelse, vil konsekvenserne være, at hovedaktio-

næren får udbetalt et kontant beløb mod en beskeden eller

ingen beskatning samtidig med, at hovedaktionæren fortsat

ejer alle aktierne i selskabet.

Eksempel 3:

En hovedaktionær ejer alle aktierne i et selskab. Hovedak-

tionæren vælger at opdele aktiekapitalen i A- og B-aktier.

De respektive aktieklasser har ikke samme rettigheder, idet

A-aktierne er tildelt en forlods udbytteret. Selskabets samle-

de handelsværdi er 5 mio. kr. Hovedaktionærens anskaffel-

sessum for aktierne er 1 mio. kr. Hovedaktionæren har der-

med en latent aktieavance på 4 mio. kr.

Efter opdelingen af aktiekapitalen i to aktieklasser er vær-

dierne fordelt som følger:

–

Handelsværdi

100

9.900

10.000

4.000.000

1.000.000

5.000.000

Handelsværdi

Fordeling af anskaffelsessum (lov-

forslaget)

800.000

200.000

1.000.000

A-aktier

B-aktier

Samlet

100

9.900

10.000

4.000.000

1.000.000

5.000.000

Efter gældende regler fordeles anskaffelsessummen efter

nominelle værdier således:

A-aktier: 1.000.000*(100/10.000) = 10.000 kr.

B-aktier: 1.000.000*(9.900/10.000) = 990.000 kr.

Efter de foreslåede regler fordeles anskaffelsessummen ef-

ter handelsværdier således:

A-aktier: 1.000.000*(4.000.000/5.000.000) = 800.000 kr.

B-aktier: 1.000.000*(1.000.000/5.000.000) = 200.000 kr.

Som det ses, skal der henføres en relativt større anskaffel-

sessum til A-aktierne efter de foreslåede regler, idet A-akti-

erne har større værdi.

Salg af B-aktierne

Salgssum

Anskaffelsessum

Aktieavance

Efter de gældende regler vil afståelsen alene udløse en be-

skeden skattepligtig aktieavance på 10.000 kr. Hovedaktio-

næren har til gengæld en lav anskaffelsessum på A-aktierne,

som aktionæren beholder – og dermed en tilsvarende høj la-

tent aktieavance. Denne skattepligtige avance bliver først

udløst, når A-aktierne afstås ved en skattepligtig afståelse –

dvs. uden succession.

Efter de foreslåede regler vil aktionæren skulle opgøre en

skattepligtig aktieavance på 800.000 kr. ved salget af B-ak-

tierne.

Havde hovedaktionæren gennemført transaktionsrækken

som beskrevet umiddelbart ovenfor i eksemplet, ville resul-

tatet efter gældende regler have været, at hovedaktionæren

havde fået udbetalt 1.000.000 kr., og at der alene var sket

beskatning af en aktieavance på 10.000 kr. Hovedaktionæ-

rens anskaffelsessum for de i behold værende A-aktier i det

eksisterende selskab ville udgøre 10.000 kr.

Efter de foreslåede regler vil transaktionsrækken medføre,

at hovedaktionæren får udbetalt 1.000.000 kr., men at der

samtidig sker en beskatning af en aktieavance på 800.000

kr. Hovedaktionærens anskaffelsessum for de i behold væ-

rende A-aktier i det eksisterende selskab ville udgøre

200.000 kr.

Efter de foreslåede regler vil der dermed blive opgjort en

mere økonomisk korrekt aktieavance, når der sker et delsalg

af aktier i en aktiebeholdning med mere end én aktieklasse i

samme selskab.

Efter den foreslåede ændring af opgørelsesmetoden i ak-

tieavancebeskatningslovens § 26, stk. 6, vil hovedaktionæ-

ren i eksemplet skulle beskattes af den aktieavance, som ud

fra aktiernes værdi kan henføres til de afståede B-aktier.

Til § 2

Aktiesparekontolovens § 5, stk. 1, opregner de aktiver, der

kan indgå på aktiesparekontoen. Efter bestemmelsens nr. 2,

1. pkt., kan børsnoterede aktier m.v. omfattet af aktieavan-

cebeskatningsloven indgå på kontoen, idet bestemmelsens

nr. 2, 2. pkt., dog indeholder visse undtagelser. Blandt de

aktier, der efter denne bestemmelse ikke kan indgå på aktie-

sparekontoen, er aktier omfattet af aktieavancebeskatnings-

lovens § 17 A, dvs. aktier erhvervet via en kapital- eller ven-

turefond, hvori den skattepligtige har en fortrinsstilling.

Gældende regler

Hvis hovedaktionæren afstår B-aktierne til handelsværdi-

en, opgøres aktieavancen som følger:

Lovforslaget

1.000.000

(990.000)

10.000

1.000.000

(200.000)

800.000

Det foreslås, at henvisningen til aktieavancebeskatningslo-

vens § 17 A i aktiesparekontolovens § 5, stk. 1, nr. 2, 2. pkt.,

udgår og erstattes af en henvisning til aktier m.v., der indgår

i en investering omfattet af ligningslovens § 16 I, stk. 1.

Der er tale om en konsekvensændring, idet bestemmelsen

i § 17 A foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og idet

aktier, der ejes af personer med en fortrinsstilling i kapital-,

venture- og infrastrukturfonde, foreslås omfattet af særlige

beskatningsregler i medfør af den foreslåede bestemmelse i

ligningslovens § 16 I, jf. lovforslaget § 4, nr. 2. Disse aktier

kan således efter forslaget fortsat ikke indgå på aktiespare-

kontoen.

Til § 3

Ifølge kursgevinstlovens § 6 beskattes selskaber m.v. af

gevinst på gæld, f.eks. som følge af en gældseftergivelse fra

en kreditor, medmindre gældseftergivelsen sker i forbindel-

se med en tvangsakkord eller som led i en samlet ordning

med debitorselskabets kreditorer (frivillig akkord).

Hvis kreditor – i stedet for at opgive (hovedparten af) sit

krav ved en formel gældsnedsættelse – sælger fordringen til

et selskab i debitors koncern til den lave kurs, som kreditor

ville være indstillet på at eftergive ned til, indtræder der ikke

beskatning, selv om koncernen i realiteten er frigjort for

gælden, og uanset at den kreditor, der har overdraget for-

dringen, har fradragsret for tab.

Det foreslås, at debitorselskabet i sådanne tilfælde vil

skulle beskattes efter reglerne i kursgevinstloven på samme

måde, som hvis kreditor havde overdraget fordringen til de-

bitorselskabet (konfusion) eller havde eftergivet fordringen

(delvist) ned til den anvendte overdragelseskurs.

Det foreslås i kursgevinstlovens

§ 6, stk. 2, 1. pkt.,

at er-

hverver koncernforbundne selskaber m.v. eller aktionærer i

de koncernforbundne selskabers fælles aktionærkreds, jf.

kursgevinstlovens § 4, stk. 2, direkte eller indirekte en for-

dring på debitorselskabet fra en kreditor, som ikke er kon-

cernforbundet med debitorselskabet eller omfattet af den

fælles aktionærkreds, så vil erhvervelsen skulle sidestilles

med en frigørelse for gæld, der vil skulle medregnes ved op-

gørelsen af debitorselskabets skattepligtige indkomst efter

reglerne i kursgevinstlovens § 6, stk. 1.

Efter forslaget vil beskatning skulle indtræde ved et sel-

skabs erhvervelse af en fordring mod et koncernforbundet

debitorselskab, når erhvervelsen af fordringen sker fra en

kreditor, der ikke er koncernforbundet med debitorselskabet.

Det følger endvidere af forslaget, at beskatningen indtræ-

der, hvis der sker en indirekte erhvervelse af fordringen.

Dette skal bl.a. hindre en situation, hvor kreditor udskiller

fordringen i et særskilt selskab, hvorefter det koncernfor-

bundne selskab kan erhverve selskabet, der ejer fordringen, i

stedet for direkte at erhverve fordringen.

Det foreslås, at det vil skulle afgøres efter kursgevinstlo-

vens § 4, stk. 2. om der foreligger koncernforbindelse. Ved

koncernforbundne selskaber forstås, 1) selskaber og forenin-

ger m.v., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhver-

velse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte

ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab, 2)

selskaber og foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds

ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt

direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stem-

merne i hvert selskab, 3) en fond og selskaber, hvori fonden

ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt

direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen

i hvert selskab, eller 4) en fond og selskaber, hvori fonden

ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt

direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stem-

merne i hvert selskab.

Aktionærer som nævnt i aktieavancebeskatningslovens §

4, stk. 2, anses ved bedømmelsen af aktionærkredsen som én

og samme aktionær.

Kursgevinstlovens § 4 om koncernforbundne selskaber

omfatter endvidere selskaber, der er sambeskattet eller vil

kunne sambeskattes efter selskabsskattelovens §§ 31 eller

31 A.

Det foreslås endvidere, at reglerne vil skulle finde anven-

delse ved overdragelse til aktionærer, der indgår ved bedøm-

melsen af, om selskaberne er koncernforbundne. I modsat

fald ville reglerne kunne omgås, hvis fordringen i stedet

overdrages til f.eks. en hovedaktionær (person) i koncernen

eller dennes nærtstående, som ikke selv er omfattet af kon-

cerndefinitionen.

Hvis den overdragne fordring repræsenterer en så stor an-

del af kreditorerne, at der er tale om en samlet ordning (fri-

villig akkord), sker der ikke beskatning efter kursgevinstlo-

vens § 6, idet overdragelse/eftergivelsen vil være omfattet af

kursgevinstlovens § 24, hvorefter eftergivelse ned til for-

dringens værdi for kreditor er skattefri efter kursgevinstlo-

ven. I givet fald vil overdragelsen være omfattet af lovfor-

slagets § 6 om underskudsbegrænsning.

Det foreslås i kursgevinstlovens § 6, stk. 2,

2. pkt.,

at 1.

pkt. vil skulle finde tilsvarende anvendelse, hvis fordringen

erhverves af en person, der har bestemmende indflydelse i

debitorselskabet, jf. ligningslovens § 2.

Det foreslås dermed, at hvis en person erhverver en for-

dring fra en uafhængig kreditor på debitorselskabet, hvori

personen har bestemmende indflydelse, så vil dette også

skulle sidestilles med en frigørelse for gæld for debitorsel-

skabet.

Reglen vil efter forslaget også skulle finde anvendelse,

hvor en hovedaktionær med bestemmende indflydelse i de-

bitorselskabet erhverver fordringen fra en ekstern kreditor.

Der foreligger bestemmende indflydelse efter ligningslo-

vens § 2, når en person direkte eller indirekte ejer mere end

50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af

stemmerettighederne i selskabet. Der er eksempelvis tale om

direkte bestemmende indflydelse, når en person ejer mere

end halvdelen af aktiekapitalen eller råder over mere end

halvdelen af stemmerettighederne. Der kan være tale om in-

direkte bestemmende indflydelse, når den bestemmende ind-

flydelse udøves gennem et mellemholdingselskab.

Det foreslås i kursgevinstlovens § 6, stk. 2,

3. pkt.,

at der

ved opgørelse af gevinst på gælden efter kursgevinstlovens

§ 26, stk. 3, vil skulle anvendes den overdragne fordrings

kursværdi på tidspunktet for overdragelsen som gældens

værdi ved frigørelsen.

Ifølge de gældende regler i kursgevinstlovens § 26, stk. 3,

opgøres gevinst og tab på gæld som forskellen mellem gæl-

dens værdi ved påtagelsen af gælden og værdien ved frigø-

relsen eller indfrielsen.

Erhverver et selskab m.v. en fordring på et koncernfor-

bundet debitorselskab fra en ikke koncernforbundet kreditor,

foreligger der formelt set ikke en frigørelse eller indfrielse

af gælden.

Efter forslaget vil gevinst og tab i disse tilfælde skulle op-

gøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen

af gælden og kursværdien af den overdragede fordring på

tidspunktet for overdragelsen af fordringen. Fordringens

kursværdi på tidspunktet for overdragelsen vil som udgangs-

punkt svare til koncernselskabets anskaffelsessum for for-

dringen.

Ved fastsættelsen af gældens værdi ved påtagelsen af gæl-

den, vil der skulle tages hensyn til, om der er afdraget på

gælden før overdragelsen. Følgende eksempel kan illustrere

dette:

Eksempel 1:

Det lægges til grund, at gælden ved lånets optagelse ud-

gjorde nominelt 3 mio. kr. og havde en kursværdi på 3 mio.

kr. Endvidere er der afdraget 2 mio. kr. på gælden før den

efterfølgende overdragelse til f.eks. et moderselskab. Rest-

gælden er således 1 mio. kr. på tidspunktet for overdragel-

sen. Gældens værdi ved påtagelsen af gælden vil i dette til-

fælde udgøre 1 mio. kr.

Hvis selskabets kreditor er indstillet på at eftergive f.eks.

90 pct. af gælden på 1 mio. kr., dvs. eftergive 900.000 kr.,

beskattes debitorselskabet af 900.000 kr., hvis fordringen

overdrages for 100.000 kr. (kursværdien) til moderselskabet.

Det foreslås i kursgevinstlovens § 6, stk. 2,

4. pkt.,

at vær-

dien efter 3. pkt. herefter anses for at udgøre gældens værdi

ved påtagelsen ved en efterfølgende opgørelse af gevinst og

tab på samme gæld efter § 26, stk. 3.

Forslaget skal imødegå dobbeltbeskatning ved efterføl-

gende eftergivelse af gælden mellem parterne, således at

gælden ved en efterfølgende opgørelse af gevinst og tab vil

skulle anses for påtaget til en kursværdi svarende til den

kursværdi af den overdragede fordring, der er lagt til grund

ved beskatningen. Følgende eksempel kan illustrere dette:

Eksempel 2:

Hvis moderselskabet i eksempel 1 efterfølgende eftergiver

den anførte gæld på 1 mio. kr., vil datterselskabet maksimalt

blive beskattet af en gevinst på 100.000 kr., idet gældens

værdi ved påtagelsen skal anses at udgøre 100.000 kr. sva-

rende til fordringens kursværdi ved overdragelsen til kon-

cernselskabet. Det er forudsat, at der ikke er tale om en sam-

let ordning omfattet af kursgevinstlovens § 24, idet gevin-

sten på gælden i så fald ville være skattefri, og reglerne om

underskudsbegrænsning ville i stedet finde anvendelse.

Til § 4

Til nr. 1

Det følger af ligningslovens § 5, stk. 9, at opnår en skatte-

pligtig nedsættelse af gæld ved en gældseftergivelse, kan

renter, der er påløbet på tidspunktet for gældseftergivelsen,

kun fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

med en andel, der svarer til forholdet mellem den del af gæl-

den, der skal betales efter nedsættelsen, og den samlede

gæld før nedsættelsen. Formålet er at hindre, at parterne ved

en delvis gældseftergivelse kan aftale, at eftergivelsen ve-

drører hovedstolen og ikke renterne for derved at maksimere

rentefradraget.

Rentefradragsbegrænsningen omfatter derimod ikke ned-

sættelse af gæld som følge af konvertering af gæld til aktier

eller konvertible obligationer eller indfrielse af fordringen i

forbindelse med et skattefrit tilskud eller kapitalindskud til

debitorselskabet, hvilket står i modsætning til reglerne om

underskudsbegrænsning ved gældsnedsættelse ved tvangs-

akkord m.v.

Dette indebærer, at rentefradragsbegrænsningsreglerne

kan omgås ved at foretage en gældskonvertering eller indfri-

else af fordringen efter forudgående kapitalindskud som al-

ternativ til en gældseftergivelse.

Det foreslås i ligningslovens

§ 5, stk. 10, nr. 1,

at konver-

tering af en fordring, der omfatter hovedstol og påløbne ren-

ter, skal behandles efter ligningslovens § 5, stk. 9, og der-

med indebære samme rentefradragsbegrænsning som en til-

svarende eftergivelse af gælden. Det foreslås endvidere, at

renter, der er påløbet på tidspunktet for gældskonverterin-

gen, kun vil kunne fradrages ved opgørelsen af den skatte-

pligtige indkomst med en andel, der svarer til forholdet mel-

lem fordringens kursværdi og fordringens pålydende værdi

på tidspunktet for konverteringen, jf. dog stk. 9, 2. pkt.

Henvisningen til de gældende regler i ligningslovens § 5,

stk. 9, 2. pkt., indebærer, at indgår der renter i den konverte-

rede gæld, der er foretaget fradrag for før konverteringen,

kan fradraget opretholdes i det omfang, fradraget kan rum-

mes i fordringens kursværdi på tidspunktet for konverterin-

gen.

Ved konvertering af en fordring til aktier eller konvertible

obligationer foreslås det således, at renter, der er påløbet på

tidspunktet for gældskonverteringen, kun skal kunne fradra-

ges ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med en

andel, der svarer til forholdet mellem den konverterede for-

drings kursværdi og den konverterede fordrings pålydende

værdi på tidspunktet for konverteringen.

Sker der f.eks. konvertering af en fordring med en påly-

dende værdi på 10 mio. kr., hvoraf påløbne renter udgør 2

mio. kr., der har en samlet kursværdi på 1 mio. kr., til aktier

eller konvertible obligationer, vil fradragsretten for renterne

blive maksimeret til 10 pct. af renterne (0,2 mio. kr.) efter

reglerne i ligningslovens § 5, stk. 9.

Rentefradragsbegrænsningsreglerne vil efter forslaget og-

så skulle finde anvendelse ved konvertering af gæld som an-

ført, hvor konverteringen kan anses for at udgøre en samlet

ordning mellem debitorselskabet og dets kreditorer om bort-

fald eller nedsættelse af selskabets gæld (frivillig akkord).

Dette er i overensstemmelse med den gældende udformning

af ligningslovens § 5, stk. 9, vedrørende gældsnedsættelse,

hvorfor en tilsvarende konvertering af gæld til aktier m.v.

foreslås behandlet på tilsvarende måde.

Det foreslås i ligningslovens § 5, stk. 10,

nr. 2,

at indfriel-

se af en fordring i forbindelse med et tilskud efter selska-

bsskatteloven § 31 D eller kapitalindskud til debitor ligele-

des skal behandles som en nedsættelse af gælden og dermed

medføre rentefradragsbegrænsning. Det foreslås endvidere,

at renter, der er påløbet på tidspunktet for nedbringelsen el-

ler indfrielsen af fordringen, kun vil kunne fradrages ved op-

gørelsen af den skattepligtige indkomst med en andel, der

svarer til forholdet mellem fordringens kursværdi og for-

dringens pålydende værdi på tidspunktet for nedbringelsen

eller indfrielsen, jf. dog stk. 9, 2. pkt. Ved opgørelse af for-

dringens kursværdi bortses fra det foretagne tilskud eller ka-

pitalindskud.

Det foreslås således, at renter, der er påløbet på tidspunk-

tet for gældsindfrielsen, kun skal kunne fradrages ved opgø-

relsen af den skattepligtige indkomst med en andel, der sva-

rer til forholdet mellem den indfriede fordrings kursværdi og

den indfriede fordrings pålydende værdi på tidspunktet for

indfrielsen.

Der vil ved opgørelsen af den indfriede fordrings kursvær-

di skulle bortses fra det foretagne tilskud eller kapitalind-

skud. Gældsnedsættelsen vil således ikke kunne overstige

forskellen mellem fordringens pålydende og fordringens

kursværdi opgjort uden hensyn til indskuddet.

De indfrielsessituationer, der vil være omfattet af den

foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 5, stk. 10, nr. 2,

foreslås afgrænset på samme måde som efter selskabsskatte-

lovens § 12 C, stk. 1.

Selskabsskattelovens § 12 C omfatter situationer, hvor

gældsnedsættelsen sker ved, at kreditor eller en af kreditors

interesseforbundne parter foretager et skattefrit tilskud, jf.

selskabsskattelovens § 31 D, eller et kapitalindskud i debi-

torselskabet. Det forudsættes, at tilskuddet eller indskuddet

anvendes til at nedbringe eller indfri gælden. Der vil således

kun skulle ske begrænsning af retten til underskudsfremfør-

sel i de tilfælde, hvor der er en sammenhæng mellem ind-

skuddet og nedbringelsen af gælden, således at der reelt vil

være tale om en gældseftergivelse fra kreditors side.

Idet der kun henvises til selskabsskattelovens § 12 C, stk.

1, og ikke de øvrige stykker i bestemmelsen, vil rentebe-

grænsningsreglerne således også finde anvendelse i tilfælde,

hvor nedbringelsen eller indfrielsen ikke udgør en samlet

ordning mellem debitorselskabet og dets kreditorer. Dette

svarer til den gældende rentefradragsbegrænsningsregel, der

både finder anvendelse ved singulære og samlede ordninger.

Rentefradragsbegrænsningsreglerne kan endvidere omgås,

hvis f.eks. et moderselskab, som alternativ til at lade et nød-

lidende datterselskab indgå en akkordaftale med kreditorer-

ne, erhverver kreditorernes fordringer mod datterselskabet.

Efter gældende regler vil et koncernforbundet selskabs er-

hvervelse af debitorselskabets gæld ikke medføre rentefra-

dragsbegrænsning, selv om erhvervelsen reelt kan sidestilles

med en gældsnedsættelse for debitorselskabet.

Det er således muligt for koncerner at undgå rentefra-

dragsbegrænsning ved at erhverve debitorselskabets gæld

fra kreditor frem for at lade debitorselskabet indgå en ak-

kordaftale med kreditorerne.

Det foreslås i ligningslovens § 5, stk. 10,

nr. 3,

at et kon-

cernforbundet selskabs erhvervelse af debitorselskabets eks-

terne gæld vil skulle medføre begrænsning af rentefradraget

på samme måde som ved en gældseftergivelse. Det foreslås

endvidere at renter, der er påløbet på tidspunktet for over-

dragelsen af fordringen, kun vil kunne fradrages ved opgø-

relsen af den skattepligtige indkomst med en andel, der sva-

rer til forholdet mellem fordringens kursværdi og fordrin-

gens pålydende værdi på tidspunktet for overdragelsen. Ef-

ter forslaget finder reglen tilsvarende anvendelse ved visse

aktionærers erhvervelse af fordringen, jf. forslaget til selska-

bsskattelovens § 12 A, stk. 4.

Køber koncernselskabet en sådan fordring til kurs 10, vil

dette efter forslaget indebære, at fradragsretten for renterne

vil blive maksimeret til 10 pct. af de påløbne renter.

De overdragelsessituationer, der foreslås omfattet af lig-

ningslovens § 5, stk. 10, nr. 3, er udformet som en henvis-

ning til de overdragelsessituationer, der er omfattet af den

foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 12 A, stk.

4, 1. og 2. pkt., jf. lovforslagets § 6, nr. 1, dvs., at rentebe-

grænsningsreglerne også vil skulle finde anvendelse, hvor

overdragelsen/eftergivelsen udgør en samlet ordning. Det

svarer til den gældende udformning af rentebegrænsnings-

reglen i ligningslovens § 5, stk. 9, der både gælder singulære

og samlede ordninger.

Ved rentefradragsbegrænsning efter forslaget til lignings-

lovens § 5, stk. 10, nr. 3, består fordringen fortsat efter over-

dragelsen og vil være omfattet af skattelovgivningens almin-

delige regler.

Eftergiver moderselskabet fordringen, kan eftergivelsen

være skattefri for debitorselskabet efter kursgevinstlovens

regler om gevinst på gæld vedrørende samlede ordninger. I

andre tilfælde vil datterselskabet være skattepligtig af ge-

vinst på gælden ved eftergivelsen, idet gevinsten ikke er om-

fattet af kursgevinstlovens § 8, der kun omfatter tilfælde,

hvor moderselskabet ikke kan fradrage det tilsvarende tab på

fordringen. Endvidere beskattes moderselskabet af renteind-

tægter, uanset at datterselskabets rentefradragsret er blevet

begrænset.

Forslaget til ligningslovens § 5, stk. 10, vil efter dets ind-

hold kun være relevant for selskaber m.v., dvs. skattepligti-

ge efter selskabsskatteloven, som ligeledes vil være omfattet

af reglerne om underskudsbegrænsning i selskabsskattelo-

vens §§ 12 A-12 C. Dette står i modsætning til ligningslo-

vens § 5, stk. 9, der også finder anvendelse for fysiske per-

soner.

Eventuelle reguleringer af rentefradrag som følge af de

foreslåede regler om begrænsning af rentefradragsretten

skal, som ved rentefradragsbegrænsning efter ligningslovens

§ 5, stk. 9, foretages inden en eventuel underskudsbegræns-

ning efter selskabsskattelovens §§ 12 A-12 C.

Til nr. 2

Aktieavancebeskatningslovens § 17 A og ligningslovens §

16 I indeholder særlige regler om beskatning af kapital-

fondspartnere. Aktieavancebeskatningslovens § 17 A finder

anvendelse, når en fysisk person investerer via en kapital-

eller venturefond, mens ligningslovens § 16 I finder anven-

delse, når investeringen via fonden direkte eller indirekte

sker via et dansk eller udenlandsk selskab kontrolleret af

den pågældende fysiske person.

Efter begge bestemmelser er det en betingelse, at der er ta-

le om investeringer via en kapital- eller venturefond. Herved

forstås investeringsenheder, der investerer i aktier med hen-

blik på helt eller delvis at erhverve selskaber m.v. med hen-

blik på at deltage i ledelsen og driften af disse, jf. aktieavan-

cebeskatningslovens § 17 A, stk. 3, og ligningslovens § 16 I,

stk. 3.

Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 17 A, stk. 1,

og ligningslovens § 16 I, stk. 1 og 2, at det efter begge be-

stemmelser er en betingelse, at personen eller det kontrolle-

rede selskab har en fortrinsstilling i kapital- eller venture-

fonden. Der foreligger en fortrinsstilling, når det er aftalt, at

personen eller det kontrollerede selskab har ret til en andel

af resultatet i investeringsenheden, der overstiger personens

eller selskabets forholdsmæssige andel af den samlede delta-

gerkapital. Den samlede deltagerkapital omfatter både den

indskudte kapital og lånekapital indskudt af deltagere i kapi-

tal- eller venturefonden.

Når der er tale om investeringer omfattet af aktieavance-

beskatningslovens § 17 A, skal den skattepligtige medregne

udbytter og gevinst eller tab ved afståelse af aktier ved op-

gørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. aktieavancebe-

skatningslovens § 17 A, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Denne indkomst skal efter aktieavancebeskatningslovens

§ 17 A, stk. 2, opdeles i gevinster, der ikke overstiger et

standardafkast af den indskudte kapital, og gevinster, der

overstiger et sådant standardafkast. Gevinster, der overstiger

standardafkastet, medregnes ved opgørelsen af den personli-

ge indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, mens gevin-

ster, der ikke overstiger et standardafkastet, er aktieind-

komst, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 4. Ved stan-

dardafkastet forstås det afkast, som de andre deltagere i fon-

den uden fortrinsstilling opnår, og der medregnes ved bereg-

ningen af standardafkastet både afkastet af den indskudte

kapital og afkastet af lånekapitalen, jf. aktieavancebeskat-

ningslovens § 17 A, stk. 4.

Efter ligningslovens § 16 I, stk. 1, 1. pkt., skal fuldt skat-

tepligtige fysiske personer og dødsboer, der direkte eller in-

direkte kontrollerer et dansk eller et udenlandsk selskab eller

forening m.v. (selskabet), som direkte eller indirekte erhver-

ver aktier via kapital- eller venturefonde, hvori selskabet har

en fortrinsstilling, medregne selskabets positive aktieind-

komst som CFC-indkomst. Efter ligningslovens § 16 I, stk.

7, medregnes ved opgørelsen af CFC-indkomsten dog kun

den del af selskabets aktieindkomst, der svarer til den skatte-

pligtiges gennemsnitlige direkte eller indirekte andel af sel-

skabets samlede aktiekapital i indkomståret, og der medreg-

nes kun aktieindkomst optjent i den del af indkomståret,

hvor den skattepligtige har kontrolleret selskabet.

Et dansk eller udenlandsk selskab anses efter ligningslo-

vens § 16 I, stk. 1, 2. pkt., for kontrolleret af den skatteplig-

tige, når betingelserne i ligningslovens § 16 H, stk. 6, er op-

fyldt, eller den skattepligtige er medstifter af kapital- eller

venturefonden eller deltager i ledelsen eller driften af fonden

eller virksomheder ejet af denne. Hvis det mellemliggende

selskab, hvorigennem investeringerne sker, er et investe-

ringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§

19 B eller 19 C, finder ligningslovens § 16 I dog ikke an-

vendelse, jf. § 16 I, stk. 1, 3. pkt.

Efter ligningslovens § 16 I, stk. 4, opgøres selskabets ak-

tieindkomst som omhandlet i § 16, stk. 1, som summen af

selskabets udbytter og gevinst og tab ved afståelse af aktier

med fradrag af standardafkastet. Standardafkastet opgøres

efter aktieavancebeskatningslovens § 17 A, stk. 4.

Aktieindkomsten efter ligningslovens § 16 I, stk. 4, opgø-

res efter realisationsprincippet, jf. ligningslovens § 16 I, stk.

5, og aktieindkomsten opgøres således uden hensyntagen til,

om der ved selskabets egen indkomstopgørelse måtte ske

anvendelse af lagerprincippet ved beskatning af gevinster og

tab omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Udviser den

opgjorte aktieindkomst i selskabet underskud, kan under-

skuddet fremføres til fradrag i eventuel positiv aktieind-

komst i selskabet i senere indkomstår, idet underskud dog

kun kan overføres til et senere indkomstår, i det omfang det

ikke kan rummes i et tidligere års aktieindkomst, jf. lig-

ningslovens § 16 I, stk. 6.

Det forhold, at den person, der kontrollerer selskabet, skal

medregne selskabets positive aktieindkomst opgjort efter

ligningslovens § 16 I, stk. 4, som CFC-indkomst, indebærer,

at der sker beskatning af aktieindkomsten med skattesatsen

for selskaber, jf. personskattelovens § 8 b.

Den skattepligtige beskattes fortsat efter de almindelige

regler, dvs. som aktieindkomst, af afkastet fra det kontrolle-

rede selskab. Det gælder både gevinst og tab ved eventuel

afståelse af aktier i det kontrollerede selskab og udbytter fra

dette selskab. Der kan dog skattefrit udloddes et beløb sva-

rende til den skat, som den skattepligtige skal betale som

følge af medregningen af selskabets positive aktieindkomst

som CFC-indkomst, jf. ligningslovens 16 I, stk. 9.

Kapitalfondspartnere, der direkte eller indirekte investerer

gennem et mellemliggende kontrolleret selskab, gives efter

ligningslovens § 16 I, stk. 9, nedslag (credit) efter lignings-

lovens § 33, stk. 1 og 7, for danske og udenlandske skatter

på selskabets indkomst, herunder skatter pålagt selskabets

indkomst som følge af de almindelige regler om CFC-be-

skatning i ligningslovens § 16 H og selskabsskattelovens §

32. Nedslaget kan dog ikke overstige den del af de samlede

danske og udenlandske skatter, der forholdsmæssigt falder

på den del af selskabets indkomst, som partneren skal med-

regne som CFC-indkomst.

Denne creditlempelse sikrer, at der ikke sker en økono-

misk dobbeltbeskatning af merafkastet, når det optjenes i et

mellemliggende selskab. Merafkastet vil således blive be-

skattet med selskabsskattesatsen på realisationstidspunktet,

og når en bagvedliggende aktionær hjemtager afkastet ved

udlodning af udbytte eller afståelse af aktier, sker der yderli-

gere beskatning som aktieindkomst. Ligningslovens § 16 I

sikrer således, at beskatningen af merafkast omfattet af be-

stemmelsen beskattes på samme måde som anden skatte-

pligtig erhvervsmæssig indkomst, der optjenes i selskabs-

form.

Der kan være tilfælde, hvor en skattepligtig for et ind-

komstår har betalt skat af merafkast i en kapital- eller ventu-

refond, men hvor merafkastet helt eller delvist vil skulle til-

bagebetales til de øvrige investorer ved en efterregulering af

afkastfordelingen i fonden. I så fald tilbagebetales skatten af

det tilbagebetalte beløb kontant til den skattepligtige i et se-

nere indkomstår.

Det foreslås, at ligningslovens

§ 16 I

nyaffattes således, at

den vil omfatte både tilfælde, hvor en fysisk person foreta-

ger investeringer via de omfattede fonde i personligt regi

(forslaget til § 16 I, stk. 1-3), og tilfælde hvor disse investe-

ringer sker gennem et mellemliggende selskab (forslaget til

§ 16 I, stk. 4-7). Den foreslåede bestemmelse vil derfor også

regulere beskatningen i de tilfælde, der efter de gældende

regler er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17 A,

jf. lovforslagets § 1, nr. 3, om ophævelse af denne bestem-

melse.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at skattepligtige omfattet af

kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2,

med en fortrinsstilling i en kapital-, venture- eller infrastruk-

turfond skal medregne merafkast af investeringer foretaget

via fonden ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

I lighed med den gældende bestemmelse i aktieavancebe-

skatningslovens § 17 A, stk. 1, vil den foreslåede bestem-

melse skulle finde anvendelse på fysiske personer og døds-

boer, der er fuldt skattepligtige her til landet. Når disse har

en fortrinsstilling i en af de omfattede fonde, vil merafkast

af investeringerne via fonden skulle medregnes i den skatte-

pligtige indkomst, hvilket indebærer, at merafkastet beskat-

tes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3.

Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse, uanset

om investeringsenheden er organiseret som en skattemæs-

sigt transparent enhed (f.eks. et kommanditselskab) eller

som et selvstændigt skattesubjekt (f.eks. et aktieselskab).

Investeringer skal anses for foretaget via en kapital-, ven-

ture- eller infrastrukturfond, hvis deltagerne og/eller kapital-

fondspartnerne investerer det pågældende beløb i overens-

stemmelse med det samlede aftalegrundlag, som regulerer

den pågældende fond. Investeringerne er således omfattet af

bestemmelserne, selv om de sker direkte i et underliggende

selskab uden om fonden. Det gælder også, selv om fonden

er organiseret som et selvstændigt skattesubjekt.

Den foreslåede bestemmelse vil i forhold til de gældende

regler i aktieavancebeskatningslovens § 17 A indebære en

udvidelse af anvendelsesområdet i kraft af medtagelsen af

investeringer foretaget via infrastrukturfonde. Hvad der for-

stås ved de omhandlede former for investeringsenheder

fremgår af forslaget til stk. 3, og der henvises derfor til be-

mærkningerne til denne bestemmelse nedenfor, herunder

vedrørende rækkevidden af og baggrunden for den foreslåe-

de udvidelse til infrastrukturfonde.

Efter den foreslåede bestemmelse vil merafkast af den in-

vesterede kapital skulle medregnes ved indkomstopgørelsen,

og det skattepligtige merafkast vil derfor, i modsætning til

den gældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens

§ 17 A, ikke blot omfatte udbytter og gevinst eller tab ved

afståelse af aktier, men derimod enhver form for merafkast

af den investerede kapital.

Den foreslåede udvidelse skal ses i lyset af, at afkast på

den i fonden investerede kapital ikke udelukkende kan oppe-

bæres i form af udbytter af aktier og eller gevinster/tab ved

afståelse af aktier, men derimod også kan oppebæres som

afkast, som den skattepligtige efter personskattelovens al-

mindelige regler skal medregne ved opgørelsen af kapita-

lindkomsten. Det gælder f.eks. afkast i form af renter eller

afkast af udbyttegivende gældsbreve, der er omfattet af

kursgevinstloven, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1 og

En del af den samlede investerede kapital vil typisk bestå i

udlån til fonden og/eller virksomheder, som fondens inve-

steringer foretages i. Partnere i fondene vil derfor kunne op-

nå et merafkast af den investerede kapital, som efter gælden-

de regler beskattes som kapitalindkomst frem for som per-

sonlig indkomst, hvis fondens aftalegrundlag indebærer, at

merafkastet opnås i en sådan form, at det beskattes som ka-

pitalindkomst.

Som beskrevet i de almindelige bemærkningers afsnit

2.3.2. bør sådanne merafkast i overensstemmelse med det

overordnede formål i alle tilfælde beskattes som personlig

indkomst.

Det foreslås i stk. 1,

2. og 3. pkt.,

at den skattepligtige har

en fortrinsstilling, når det er aftalt, at den skattepligtiges for-

holdsmæssige andel af resultatet af investeringerne foretaget

via fonden overstiger den skattepligtiges forholdsmæssige

andel af den samlede investerede kapital, idet den samlede

investerede kapital omfatter både ansvarlig kapital og låne-

kapital indskudt af deltagere i fonden.

De foreslåede bestemmelser vil opretholde den gældende

retsstilling i relation til, hvornår der foreligger en fortrins-

stilling i fonden. En fortrinsstilling vil således bestå, både

hvor personen eller det kontrollerede selskab har ret til en

forholdsmæssig andel af resultatet af investeringerne via in-

vesteringsenheden, der overstiger vedkommendes forholds-

mæssige andel af den indskudte kapital, og hvor resultatet

fordeles ligeligt i forhold til den indskudte kapital, men de

andre deltagere har indskudt et forholdsmæssigt større beløb

som lånekapital.

Det foreslås i

stk. 2,

at der ved merafkast efter stk. 1 for-

stås afkast, der overstiger et standardafkast af den investere-

de kapital, idet der ved standardafkastet forstås det afkast,

som de andre deltagere i fonden uden fortrinsstilling opnår.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at der vil skulle

opgøres et gennemsnitligt afkast af den samlede kapital,

som er blevet investeret via fonden, og at merafkastet vil

skulle opgøres som ethvert afkast, som den skattepligtige

har opnået udover dette gennemsnitlige afkast. Der vil såle-

des efter forslaget kunne være en række deltagere, der oppe-

bærer et merafkast i samme fond.

Bortset fra den ovenfor omtalte udvidelse af anvendelses-

området til enhver form for afkast af den investerede kapital

og de sproglige ændringer, som denne ændring indebærer, er

den foreslåede bestemmelse indholdsmæssigt identisk med

de gældende bestemmelser i aktieavancebeskatningslovens

§ 17 A, stk. 2 og 4.

Den del af den skattepligtiges afkast af de investeringer,

der er foretaget via fonden, og som ikke overstiger standard-

afkastet af den investerede kapital, vil skulle medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtiges indkomst efter skattelov-

givningens almindelige regler.

Det foreslås i

stk. 3, 1. pkt.,

at der ved kapital- og venture-

fonde forstås investeringsenheder, der investerer i aktier

med henblik på helt eller delvis at erhverve et eller flere sel-

skaber m.v. med henblik på at deltage i ledelsen og driften

af disse.

Den foreslåede bestemmelses fastlæggelse af, hvad der

forstås ved kapital- og venturefonde, er i overensstemmelse

med den sædvanlige forståelse af disse begreber, og den er

også identisk med den gældende bestemmelse i aktieavance-

beskatningslovens § 17 A, stk. 3.

Der vil kun være tale om kapital- og venturefonde efter

den foreslåede bestemmelse, hvor fondene investerer i aktier

eller lignende værdipapirer. Det vil desuden være et krav, at

der ikke blot er tale om passive investeringer i værdipapirer,

idet fondene skal foretage investeringerne med henblik på

deltagelse i ledelsen eller driften af de opkøbte selskaber

m.v.

I stk. 3,

2. pkt.,

foreslås det, at der ved infrastrukturfonde

forstås investeringsenheder, der tilvejebringer kapital med

henblik på direkte eller indirekte investering i etablering el-

ler udbygning af infrastrukturanlæg og –faciliteter samt va-

retagelse af ejerskab til og eventuelt drift af sådanne anlæg

og faciliteter.

Der findes ikke i gældende ret nogen lovbestemt defini-

tion af, hvad der forstås ved infrastrukturfonde, men den

foreslåede definition vurderes at være i overensstemmelse

med den almindelige sproglige forståelse af udtrykket.

Den foreslåede definition vil medføre, at bestemmelsen vil

finde anvendelse på investeringer, der foretages via fonde,

der f.eks. investerer i transportinfrastruktur (veje, jernbaner,

havne og lufthavne m.v.), hospitaler, telekommunikations-

anlæg, og infrastruktur inden for forsyningssektorerne, her-

under anlæg til energiproduktion (f.eks. vindmølleparker)

eller energitransmissions- og energiforsyningsanlæg og -fa-

ciliteter. Ligesom det er tilfældet for kapital- og venturefon-

de, vil sådanne infrastrukturfonde kunne være organiseret

både som skattemæssigt transparente enheder (f.eks. kom-

manditselskaber) og som selvstændige skattesubjekter. Uan-

set om selve fonden er organiseret, vil investeringerne i den

underliggende infrastruktur undertiden ske via mellemlig-

gende enheder organiseret som selvstændige skattesubjekter.

Infrastrukturfonde er baseret på strukturer, der i væsentligt

omfang minder om den traditionelle struktur for kapital- og

venturefonde, og aftalegrundlaget vil kunne være udformet

på en sådan måde, at partnerne i fonden deltager i fondens

investeringerne enten personligt eller gennem mellemlig-

gende selskaber, og således at de har mulighed for at opnå et

resultatafhængigt afkast af den investerede kapital.

Den foreslåede udvidelse har til hensigt at sikre, at partne-

re i infrastrukturfonde i overensstemmelse med det overord-

nede formål bag regelsætte beskattes efter reglerne om be-

skatning af erhvervsmæssig indkomst af et eventuelt meraf-

kast af den investerede kapital, som de opnår som følge af

en fortrinsstilling i fonden. Et sådan merafkast må således

anses for vederlag for deres knowhow og arbejdsindsats i

forbindelse med fondenes etablering, drift og/eller afvikling.

Det foreslås i

stk. 4, 1. pkt.,

at skattepligtige omfattet af

kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2,

der direkte eller indirekte kontrollerer et dansk eller et uden-

landsk selskab eller forening m.v. (selskabet), som har en

fortrinsstilling, jf. stk. 1, 2. pkt., i en kapital-, venture- eller

infrastrukturfond, ved opgørelsen af den skattepligtige ind-

komst skal medregne selskabets merafkast af investeringer

foretaget via fonden som CFC-indkomst.

Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse, når den

fuldt skattepligtige fysiske person (eller det fuldt skatteplig-

tige dødsbo) ikke har foretaget investeringerne via fonden

direkte, men derimod indirekte gennem et selskab, som

vedkommende direkte eller indirekte kontrollerer (selska-

bet).

I disse tilfælde vil personen (eller dødsboet) ved opgørel-

sen af den skattepligtige indkomst skulle medregne selska-

bets merafkast på investeringerne som CFC-indkomst, hvil-

ket vil sige, at personen skal medregne selskabets merafkast,

som om merafkastet var blevet oppebåret direkte af perso-

nen selv. Begrebet CFC-indkomst i relation til fysiske per-

soner benyttes i ligningslovens § 16 H om tilfælde, hvor fy-

siske personer ved indkomstopgørelsen skal medregne ind-

komst i udenlandske kontrollerede selskaber (”Controlled

Foreign Company” – CFC).

Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til

den gældende bestemmelse i ligningslovens § 16 I, stk. 1, 1.

pkt., bortset fra at anvendelsesområdet foreslås udvidet, så-

ledes at merafkast fra investeringer oppebåret via et kontrol-

leret selskab vil skulle medregnes ved indkomstopgørelsen i

samme omfang som tilsvarende merafkast af investeringer,

som vedkommende har foretaget direkte. Det indebærer, at

enhver form for afkast af den investerede kapital foreslås

omfattet, og at investeringer via infrastrukturfonde ligeledes

foreslås omfattet. Om de nævnte udvidelser henvises til be-

mærkningerne til forslagets stk. 1 og 3 ovenfor.

Det foreslås i stk. 4,

2. pkt.,

at den skattepligtige skal an-

ses for at have kontrol over selskabet m.v., når enten betin-

gelserne i § 16 H, stk. 6, er opfyldt, eller den skattepligtige

eller dennes nærtstående som omhandlet i § 16 H, stk. 6, 3.

og 4. pkt., er medstifter af fonden eller er eller har været del-

tager i ledelsen eller driften af fonden eller i virksomheder

ejet af denne.

Den foreslåede bestemmelse indeholder en kontrolbetin-

gelse, der i det væsentlige svarer til den gældende bestem-

melse i ligningslovens § 16 I, stk. 1, 2. pkt.

Det er efter den foreslåede bestemmelse som udgangs-

punkt samme kontrolkrav som efter ligningslovens § 16 H,

stk. 6, der vil skulle finde anvendelse. Efter denne bestem-

melse anses den skattepligtige for at kontrollere et selskab,

hvis vedkommende direkte eller indirekte eller i fællesskab

med nærtstående ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i

selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i

selskabet. Ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves

af selskabsdeltagere, med hvem den skattepligtige har en af-

tale om udøvelse af kontrol, eller som indehaves af et sel-

skab eller en forening m.v. som nævnt i ligningslovens § 2,

stk. 1, 2. pkt. (transparent enhed), hvori den skattepligtige

deltager, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtiges

ejer- og stemmeandele.

I lighed med den gældende bestemmelse i ligningslovens

§ 16 I, stk. 1, 2. pkt., vil den foreslåede bestemmelse inde-

bære, at den skattepligtige også vil skulle anses for at kon-

trollere det selskab, der opnår merafkastet, når den skatte-

pligtige er medstifter eller deltager i ledelsen eller driften af

fonden eller i virksomheder ejet af denne.

I relation hertil foreslås ordlyden af bestemmelsen dog ju-

steret i forhold til den gældende bestemmelse med henblik

på at præcisere, at en person, der opfylder kontrolbetingel-

sen som følge af deltagelse i ledelsen eller driften af fonden

eller i virksomheder ejet af fonden, fortsat vil skulle anses

for at kontrollere selskabet, selv om vedkommende ikke

længere varetager de pågældende opgaver-

Baggrunden for denne præcisering er, at Skattestyrelsen

har oplyst, at det er blevet gjort gældende, at der efter den

gældende bestemmelse i ligningslovens § 16 I, stk. 1, 2.

pkt., kun vil foreligge kontrol over selskabet, så længe

vedkommende skattepligtige faktisk varetager ledelses- eller

driftsopgaverne. Selv om Skattestyrelsen har oplyst, at det er

styrelsens praksis, at den skattepligtige også efter den gæl-

dende bestemmelse skal anses for fortsat at opfylde kontrol-

betingelsen i en sådan situation, vurderes det naturligt at

præcisere ordlyden med henblik på, at der fremadrettet ikke

vil kunne rejses tvivl om denne fortolkning. Et merafkast,

som selskabet opnår på f.eks. aktier, som er erhvervet, mens

den skattepligtige indgik i fondens ledelse, bør således i

overensstemmelse med det overordnede formål omfattes af

regelsættet.

Ordlyden foreslås desuden justeret i forhold til den gæl-

dende bestemmelse i ligningslovens § 16 I, stk. 1, 2. pkt.,

således at det utvetydigt fremgår, at den skattepligtige skal

anses for at opfylde kontrolbetingelsen, når det er en nært-

stående, der er eller har været deltager i ledelsen eller driften

af fonden eller i virksomheder ejet af fonden. Denne juste-

ring har sammenhæng med, at Skattestyrelsen har påpeget,

at der ikke bør kunne rejses tvivl om, at et merafkast skal

beskattes efter bestemmelsen i tilfælde, hvor det oppebæres,

efter at en deltager har overdraget samtlige ejerandele i sel-

skabet til nærtstående.

Endelig bemærkes, at der i modsætning til den gældende

bestemmelse i ligningslovens § 16 I, stk. 1, 3. pkt., efter for-

slaget ikke vil skulle gælde en særlig undtagelse i tilfælde,

hvor den skattepligtiges aktier m.v. i selskabet er aktier eller

investeringsbeviser m.v. omfattet af aktieavancebeskat-

ningslovens §§ 19 B eller 19 C. Selv om den skattepligtige i

disse tilfælde lagerbeskattes af bevisernes værdiudsving, jf.

aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, sker denne lager-

beskatning som kapital- eller aktieindkomst, jf. personskat-

telovens § 4, stk. 1, nr. 5, og § 4 a, stk. 1, nr. 4, og dermed

til en væsentligt lavere skattesats end skattesatsen for ind-

komst, der beskattes som personlig indkomst.

Der ses ikke at være noget grundlag for at opretholde den-

ne undtagelse, men det foreslås, at der tages højde for lager-

beskatningen af investeringsbeviserne m.v. ved, at der ind-

rømmes nedslag (credit) for den skat, som den skattepligtige

har betalt som følge af lagerbeskatning efter aktieavancebe-

skatningslovens § 23, stk. 7, jf. det nedenfor foreslåede stk.

Det foreslås i

stk. 5,

at skattepligtige omfattet af det fore-

slåede stk. 4 skal opgøre merafkastet som det af selskabet

oppebårne afkast af den kapital, som selskabet har investeret

via kapital-, venture- eller infrastrukturfonden, med fradrag

af standardafkastet, jf. forslaget til stk. 2, 2. pkt. Endvidere

foreslås det, af der ved opgørelsen af den skattepligtige ind-

komst medregnes den del af selskabets positive merafkast,

der svarer til den gennemsnitlige direkte eller indirekte an-

del af selskabets samlede aktiekapital, som den skattepligti-

ge har ejet i indkomståret, idet der dog kun medregnes mer-

afkast optjent af selskabet i den del af selskabets indkomst-

år, hvor den skattepligtige har kontrol over selskabet. Kan

der i et indkomstår opgøres et negativt merafkast, foreslås

det endelig, at dette negative merafkast skal kunne fradrages

ved opgørelsen af merafkastet i senere indkomstår.

Bortset fra at anvendelsesområdet foreslås udvidet, såle-

des at enhver form for afkast af den investerede kapital om-

fattes, jf. bemærkningerne ovenfor til forslagets stk. 1, og

således at investeringer via infrastrukturfonde omfattes, jf.

bemærkningerne ovenfor til forslagets stk. 3, svarer de fore-

slåede bestemmelser i stk. 5,

1.-3. pkt.

til de gældende be-

stemmelser i ligningslovens § 16 I, stk. 4 og 7.

Det bemærkes, at det skattepligtige merafkast vil skulle

opgøres i overensstemmelse med det almindelige skatteretli-

ge retserhvervelsesprincip. Det indebærer bl.a., at gevinst og

tab ved afståelse af aktier vil skulle medregnes på afståelses-

tidspunktet, hvor gevinsten eller tabet realiseres.

Det er i den gældende bestemmelse i ligningslovens § 16

I, stk. 5, udtrykkeligt fastslået, at realisationsprincippet fin-

der anvendelse ved opgørelsen af gevinst og tab ved afståel-

se af aktier, og at det således ikke er afgørende for opgørel-

sen efter bestemmelsen, om det kontrollerede selskab ved

sin egen indkomstopgørelse anvender lagerprincippet. Da

der efter forslaget ikke vil skulle gælde særlige regler for ge-

vinst og tab ved afståelse af aktier, foreslås den udtrykkelige

bestemmelse om anvendelse af realisationsprincippet i disse

tilfælde ikke gentaget. Dette er imidlertid ikke udtryk for, at

der på dette punkt foreslås en materiel ændring i forhold til

den gældende bestemmelse.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5,

4. pkt.,

om tilfælde,

hvor der kan opgøres et negativt merafkast, svarer indholds-

mæssigt til den gældende bestemmelse i ligningslovens § 16

I, stk. 6, idet den foreslåede bestemmelse dog tager hensyn

til, at anvendelsesområdet for regelsættet generelt foreslås

udvidet, således at ethvert merafkast og ikke blot merafkast i

form af aktieudbytter og/eller -avancer omfattes.

Der vil foreligge et negativt merafkast efter den foreslåede

bestemmelse, i det omfang der i indkomståret er konstateret

et negativt afkast af den samlede deltagerkapital, jf. forsla-

get til stk. 1, 3. pkt., og selskabets andel af dette negative af-

kast overstiger selskabets forholdsmæssige andel af den

samlede deltagerkapital.

Det foreslås i

stk. 6,

at der gives skattepligtige omfattet af

stk. 4 nedslag efter § 33, stk. 1 og 7, for selskabets danske

og udenlandske skatter samt skatter på selskabets indkomst

som følge af § 16 H, aktieavancebeskatningslovens § 23,

stk. 7, og selskabsskattelovens § 32. Nedslaget skal dog ikke

kunne overstige den del af de samlede danske og udenland-

ske skatter, der forholdsmæssigt falder på selskabets meraf-

kast efter stk. 4.

Forslaget til stk. 6 er identisk med den gældende creditbe-

stemmelse i ligningslovens § 16 I, stk. 8, men adgangen til

nedslag (credit) er udvidet, således at der også gives nedslag

for eventuelle skatter, som den skattepligtige er blevet på-

lagt som følge af lagerbeskatning af investeringsbeviser

m.v. efter aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7. Den

foreslåede udvidelse af adgangen til nedslag er en konse-

kvens af, at det foreslås, at der ikke sker videreførelse af den

gældende undtagelse vedrørende tilfælde, hvor den skatte-

pligtiges aktier m.v. i selskabet er aktier eller investerings-

beviser m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19

B eller 19 C, jf. herom ovenfor i bemærkningerne til forsla-

get til stk. 4.

Det foreslås i

stk. 7, 1. pkt.,

at skattepligtige omfattet af

stk. 4, der modtager udbytte fra selskaber m.v. omfattet af

stk. 4, ikke skal medregne udbyttet til den skattepligtige ind-

komst, i det omfang udbyttet ikke overstiger den skat, som

den skattepligtige skal betale af indkomsten i selskabet.

Den foreslåede bestemmelse er identisk med bestemmel-

sen i den gældende § 16 I, stk. 9, og vil indebære, at den

skattepligtige har mulighed for at trække midler ud af sel-

skabet til at betale den skat, som vedkommende skal betale i

medfør af forslaget til § 16 I, stk. 4-6, uden at dette udløser

en dobbeltbeskatning.

Det foreslås i stk. 7,

2. pkt.,

at den skattepligtige inden for

oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 9 og 10 skal

afgive oplysninger om udbytter, der ikke medregnes til den

skattepligtige indkomst efter forslagets 1. pkt.

Formålet med den foreslåede oplysningspligt, der er ny, er

at sikre, at Skatteforvaltningen har mulighed for at kontrol-

lere, at betingelserne for skattefrihed efter 1. pkt. er opfyldt.

Det foreslås i

stk. 8,

at skattepligtige, der ved indkomstop-

gørelsen skal medregne merafkast efter stk. 1 eller 4, inden

for oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 9 og 10

skal afgive oplysninger til told- og skatteforvaltningen op-

lysninger om, hvorledes det skattepligtige merafkast er op-

gjort.

De gældende bestemmelser i aktieavancebeskatningslo-

vens § 17 A og ligningslovens § 16 I indeholder ingen særli-

ge bestemmelser om, hvordan den skattepligtige skal afgive

oplysninger om beløb, der beskattes efter bestemmelserne.

Det betyder i praksis, at det skattepligtige beløb oplyses som

indkomst i rubrikker, hvori andre indkomstformer indgår, og

uden at der afgives oplysninger, der gør det muligt for Skat-

teforvaltningen at kontrollere og analysere den skattepligtige

indkomst. Formålet med den foreslåede bestemmelse er at

sikre, at der fremover vil skulle afgives de oplysninger, der

må anses for nødvendige med henblik på at muliggøre Skat-

teforvaltningens kontrol.

Den foreslåede bestemmelse indeholder en ikke-udtøm-

mende opregning af, hvilke oplysninger der vil skulle afgi-

ves. Det drejer sig om oplysninger om identiteten på de fysi-

ske eller juridiske personer, hvorfra indkomsten hidrører,

hvordan standardafkastet efter forslagets stk. 2, 2. pkt., er

opgjort, hvordan eventuelt fradrag for negativt merafkast fra

tidligere indkomstår, jf. forslagets stk. 5, er beregnet, hvor-

dan indkomsten, der danner grundlag for det opgjorte meraf-

kast, er sammensat, samt om eventuelle skatter, for hvilke

der anmodes om nedslag efter forslagets stk. 6.

Det foreslås endelig i

stk. 9,

at Skatteforvaltningen kan

udfærdige skemaer, der skal anvendes ved afgivelse af op-

lysninger efter forslagets stk. 7, 2. pkt., og stk. 8.

Formålet med dette forslag er at sikre, at Skatteforvaltnin-

gen modtager oplysningerne på en ensartet måde, hvilket

bl.a. vil indebære, at der kan foretages en sammenligning og

analyse af de afgivne oplysninger i tilfælde, hvor flere skat-

tepligtige modtager skattepligtige merafkast vedrørende

samme kapital-, venture- eller infrastrukturfond.

Til nr. 3

Det kan forekomme, at en kapitalfondspartner eller et af

vedkommende kontrolleret selskab har erhvervet ret til et

merafkast af den via fonden investerede kapital, men hvor

det følger af aftalegrundlaget, at der i et senere indkomstår

kan opstå en forpligtelse til hel eller delvis tilbagebetaling af

merafkastet som følge af en efterregulering af afkastforde-

lingen i fonden. Bestemmelsen i ligningslovens § 16 J tager

højde herfor, idet bestemmelsen indebærer, at skatten af det

tilbagebetalte beløb udbetales kontant til den skattepligtige, i

det omfang merafkastet tilbagebetales til de øvrige investo-

rer.

Det følger af ligningslovens § 16 I, stk. 9, der ved lovfor-

slagets § 4, nr. 2, foreslås flyttet til § 16 I, stk. 7, at skatte-

pligtige, der har foretaget investeringerne via fonden gen-

nem et mellemliggende selskab, kan få udbetalt skattefrit

udbytte fra selskabet, i det omfang udbyttet ikke overstiger

den skat, som den skattepligtige skal betale af indkomsten i

selskabet i medfør af § 16 I. Den kontant udbetalte skat skal

efter ligningslovens § 16 J, stk. 2, i disse tilfælde medregnes

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det foreslås, at henvisningen i ligningslovens § 16 J, stk.

2, til § 16 I, stk. 9, som en konsekvens af lovforslagets § 4,

nr. 2, ændres til en henvisning til § 16 I, stk. 7.

Til nr. 4

Efter ligningslovens § 16 J, stk. 1, har en kapitalfondspart-

ner eller et af vedkommende kontrolleret selskab ret til kon-

tant udbetaling af skatten af et eventuelt beløb, som

vedkommende oprindeligt har modtaget som skattepligtigt

merafkast af den via fonden investerede kapital, når

vedkommende senere er blevet forpligtet til at tilbagebetale

beløbet som følge af en efterregulering af afkastfordelingen

i fonden.

Det foreslås, at der gives Skatteforvaltningen hjemmel til

at udfærdige skemaer, som de skattepligtige har pligt til at

anvende ved fremsættelse af anmodninger om tilbagebeta-

ling af skat efter ligningslovens § 16 J, stk. 1. Formålet er at

give Skatteforvaltningen mulighed for at sikre, at der sker en

centraliseret behandling af anmodninger af denne karakter,

hvilket navnlig er relevant, hvor flere skattepligtige fra

samme fond modtager eller har modtaget merafkast, der er

omfattet af den foreslåede bestemmelse i ligningslovens §

16 I, jf. lovforslagets § 4, nr. 2.

Til § 5

Til nr. 1

Personskattelovens § 4 a, stk. 1, opregner de beløb, der

indgår i aktieindkomsten for fuldt skattepligtige fysiske per-

soner. Dette omfatter ifølge § 4 a, stk. 1, nr. 4, bl.a. fortje-

neste efter aktieavancebeskatningslovens § 17 A, stk. 2, nr.

1, og tab efter aktieavancebeskatningslovens § 17 A.

Det foreslås, at henvisningerne til aktieavancebeskatnings-

lovens § 17 A udgår, idet denne bestemmelse foreslås ophæ-

vet, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 2

Personskattelovens § 4 b, stk. 1, opregner de beløb, der

indgår i CFC-indkomsten for fuldt skattepligtige fysiske

personer. Som konsekvens af den ved lovforslagets § 4, nr.

2, foreslåede nyaffattelse af ligningslovens § 16 I, foreslås

henvisningen i personskattelovens § 4 b, stk. 1, til lignings-

lovens § 16 I ændret til en henvisning til ligningslovens § 16

I, stk. 4 og 5.

Til § 6

Efter selskabsskattelovens §§ 12 A og 12 B begrænses ad-

gangen til at fremføre underskud, når selskaber m.v. får ef-

tergivet gæld ved tvangsakkord eller ved frivillig akkord.

Uudnyttede fremførselsberettigede underskud og visse uud-

nyttede fradragsberettigede tab nedsættes med et beløb sva-

rende til gældnedsættelsen.

Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af debitor-

selskabets skattepligtige indkomst, der hidrører fra dennes

frigørelse for gældsforpligtelser. Underskud fra år forud for

det år, hvori akkorden opnås, nedsættes, inden det fradrages

i dette eller i de senere års indkomst. Underskud fra det år,

hvori akkorden opnås, nedsættes, inden det fradrages i de

følgende år.

Hvis selskabet, der opnår akkorden, er sambeskattet med

andre selskaber, er det alene underskuddet i det selskab, der

omfattes af akkorden, der nedsættes. Akkorden påvirker ik-

ke muligheden for at overføre underskuddet til fradrag i et

sambeskattet selskab, idet underskuddet dog nedsættes, in-

den det kan overføres til fradrag i andre selskaber. Dette

gælder også underskud fra det indkomstår, hvori akkorden

opnås. Gældseftergivelsen opgøres som det fulde beløb, der

eftergives, uden kursnedslag.

Efter gældende regler vil et koncernforbundet selskabs er-

hvervelse af debitorselskabets gæld ikke medføre under-

skudsbegrænsning, selv om erhvervelsen reelt kan sidestilles

med en gældsnedsættelse for debitorselskabet.

Det er således muligt for koncerner at undgå underskuds-

begrænsning ved at erhverve debitorselskabets gæld fra kre-

ditor, frem for at debitorselskabet som alternativ indgår en

akkordaftale med kreditorerne.

Det foreslås i selskabsskattelovens

§ 12 A, stk. 4, 1. pkt.,

at erhverver koncernforbundne selskaber m.v. eller aktionæ-

rer i de koncernforbundne selskabers fælles aktionærkreds,

jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, direkte eller indirekte en

fordring på debitorselskabet fra en kreditor, som hverken er

koncernforbundet med debitorselskabet eller omfattet af den

anførte fælles aktionærkreds, vil erhvervelsen skulle side-

stilles med en gældsnedsættelse.

Forslaget indebærer, at der ligeledes vil skulle ske under-

skudsbegrænsning ved overdragelse af en fordring til en ak-

tionær, der indgår ved bedømmelsen af, om selskaberne er

koncernforbundne eller en aktionær, der har bestemmende

indflydelse i debitorselskabet. I modsat fald ville reglerne

kunne omgås, hvis fordringen i stedet blev overdraget til

f.eks. en personlig hovedaktionær i koncernen eller dennes

nærtstående, som ikke selv er omfattet af koncerndefinitio-

nen.

Vurderingen af, om der er tale om koncernforbundne sel-

skaber eller selskabernes fælles aktionærkreds foretages ef-

ter kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Der henvises til bemærk-

ningerne til lovforslagets § 3, nr. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil kun skulle finde anven-

delse, når fordringen erhverves fra en ekstern kreditor, hvor-

ved der forstås en kreditor, som ikke er koncernforbundet

med debitorselskabet jf. kursgevinstlovens § 4.

Forslaget vil således ikke omfatte overdragelse mellem

kreditorer, der er koncernforbundne med debitorselskabet

efter kursgevinstlovens § 4.

Den foreslåede regel vil således kun omfatte situationer,

hvor fordringen overgår fra at være koncernekstern til at væ-

re koncernintern. Det er ikke hensigten, at bestemmelsen

skal omfatte koncerninterne overdragelser af fordringer.

Det følger endvidere af forslaget, at beskatningen indtræ-

der, hvis der sker en indirekte erhvervelse af fordringen.

Dette skal bl.a. hindre en situation, hvor kreditor udskiller

fordringen i et særskilt selskab, hvorefter det koncernfor-

bundne selskab kan erhverve selskabet, der ejer fordringen, i

stedet for direkte at erhverve fordringen.

Det foreslås, at koncernens erhvervelse af eksterne for-

dringer vil skulle sidestilles med en gældeftergivelse fra kre-

ditor. Forslaget har til formål at modvirke omgåelse af un-

derskudsbegrænsningsreglerne. De skattemæssige virknin-

ger af overdragelsen vil efter forslaget blive sidestillet med

den situation, hvor kreditor eftergiver gælden, enten ved

tvangsakkord eller ved en frivillig akkord, hvilket er det re-

elle alternativ til overdragelsen, når fordringen på debitor-

selskabet er nødlidende.

Når overdragelsen efter forslaget vil skulle sidestilles med

en gældsnedsættelse, vil det indebære, at der skal ske under-

skudsbegrænsning efter reglerne i selskabsskattelovens § 12

A, stk. 1 og 2.

Opgørelsen af selve nedsættelsesbeløbet følger imidlertid

ikke af selskabsskattelovens § 12 A, stk. 2, men derimod af

den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 12 A

stk. 4, 3. pkt. Da der ikke er tale om en faktisk gældsnedsæt-

telse, er det nødvendigt med den foreslåede særregel om op-

gørelse af nedsættelsesbeløbet.

Efter forslaget til selskabsskattelovens § 12 A, stk. 4,

pkt.,

vil erhvervelsen også skulle sidestilles med en gælds-

nedsættelse, hvis fordringen erhverves af en person, der har

bestemmende indflydelse i debitorselskabet, jf. ligningslo-

vens § 2.

Reglen vil efter forslaget således også skulle anvendes,

hvor en hovedaktionær med bestemmende indflydelse i de-

bitorselskabet erhverver fordringen fra en ekstern kreditor.

Der foreligger bestemmende indflydelse efter ligningslo-

vens § 2, når en person direkte eller indirekte ejer mere end

50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af

stemmerettighederne i selskabet. Der er eksempelvis tale om

direkte bestemmende indflydelse, når en person ejer mere

end halvdelen af aktiekapitalen eller råder over mere end

halvdelen af stemmerettighederne. Der kan være tale om in-

direkte bestemmende indflydelse, når den bestemmende ind-

flydelse udøves gennem et mellemholdingselskab.

Efter forslaget til selskabsskattelovens § 12 A, stk. 4,

pkt.,

vil nedsættelsesbeløbet skulle opgøres som forskellen

mellem fordringens pålydende værdi og fordringens kurs-

værdi på overdragelsestidspunktet.

Ved fordringens pålydende værdi forstås den nominelle

værdi af gældens resterende hovedstol på overdragelsestids-

punktet.

Ved fordringens kursværdi forstås overdragelsessummen,

som det koncernforbundne selskab betaler kreditor, ved

overtagelse af fordringen.

Selv hvis debitorselskabet er insolvent, kan fordringen ha-

ve en højere kursværdi end nul, da debitorselskabet kan ha-

ve et uudnyttet fremførselsberettiget underskud, hvilket vil

være et skattemæssigt aktiv for det koncernforbundne sel-

skab. Fordringens kursværdi påvirkes således af aftalen mel-

lem kreditor og det koncernforbundne selskab, da kreditor

kan forlange en højere pris end nul og derved reducere tabet

på fordringen. Kreditor og det koncernforbundne selskab vil

dermed have en fælles interesse i at overdrage fordringen til

koncernen, frem for at kreditor realiserer sit tab gennem ak-

kord el. lign, hvorved det uudnyttede underskud hos debitor

ville blive nedsat.

Efter forslaget til selskabsskattelovens § 12 A, stk. 4,

pkt.,

vil der alene skulle ske underskudsbegrænsning, hvis

en tilsvarende eftergivelse af gælden ville svare til en samlet

ordning mellem debitorselskabet og dets kreditorer.

Ved frivillig akkord forstås en samlet ordning mellem de-

bitor og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af

debitors gæld. Formålet med en akkord er, at debitor får en

samlet ordning på sine gældsforpligtelser. Det er en betin-

gelse, at der foreligger en aftale om samlet ordning mellem

en eller flere kreditorer og debitor. Det kan være en akkord-

aftale, selv om en enkelt kreditor ikke ønsker at indgå i ak-

korden.

Efter praksis er det som udgangspunkt et krav ved vurde-

ringen af, om der foreligger en samlet ordning, at ordningen

omfatter mere end 50 pct. af den usikrede gæld, og at den

resterende usikrede gæld kun udgøres af småkrav.

De foreslåede regler vil skulle have samme virkning som

en gældsnedsættelse efter selskabsskattelovens § 12 A, stk.

1. Dette indebærer, at underskud fra år forud for det ind-

komstår, hvori fordringen overdrages, nedsættes, inden un-

derskuddet fradrages i dette eller i senere indkomstårs ind-

komst. Underskud fra det indkomstår, hvori fordringen

overdrages, nedsættes, inden underskuddet fradrages i de

følgende indkomstår.

Det er alene debitorselskabets underskud, der nedsættes.

Øvrige sambeskattede selskabers underskud begrænses ikke.

Overdragelse af fordringen påvirker ikke muligheden for at

overføre underskuddet til fradrag i andre sambeskattede sel-

skabers skattepligtige indkomster, idet underskuddet dog

nedsættes, inden det kan overføres til fradrag hos andre sam-

beskattede selskaber. Det gælder også underskud fra det ind-

komstår, hvori fordringen overdrages.

Til § 7

I forbindelse med en skattefri omdannelse af en virksom-

hed til selskab, må aktierne eller anparternes anskaffelses-

sum som udgangspunkt ikke være negativ, jf. virksomheds-

omdannelseslovens § 2, stk. 1, nr. 5, 1. pkt. Anskaffelses-

summen opgøres til det kontante beløb, som ville være op-

nået ved sædvanligt salg af virksomheden (handelsværdien)

på omdannelsesdatoen med fradrag af den skattepligtige for-

tjeneste, der ville være konstateret ved et sådant salg, jf.

virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 2 og 3. Er anskaf-

felsessummen negativ, er det udtryk for, at virksomhedens

skattemæssige passiver og latente skattepligtige fortjenester

er større end handelsværdien af virksomhedens skattemæssi-

ge aktiver. Der kan dog i visse tilfælde alligevel ske skattefri

virksomhedsomdannelse trods en negativ anskaffelsessum.

Hvis ejeren året før omdannelsen har anvendt virksom-

hedsordningen, kan ejeren således anvende virksomhedsom-

dannelseslovens regler på trods af en negativ anskaffelses-

sum. Det forudsætter, at indskudskontoen under virksom-

hedsordningen er positiv, eller at en eventuel negativ ind-

skudskonto er udlignet inden omdannelsen, jf. virksomheds-

omdannelseslovens § 2, stk. 1, nr. 5, 1. pkt. Det sikres her-

ved, at der ikke inddrages privat gæld under omdannelsen.

Når ejeren vælger at anvende virksomhedsordningen, skal

virksomheden opgøre en indskudskonto. Indskudskontoen

opgøres som værdien af virksomhedens aktiver med fradrag

af virksomhedens passiver, indskud på særlig konto i penge-

institut vedrørende investeringsfond og overførte beløb fra

konjunkturudligningen. Indskudskontoen reguleres alene ef-

terfølgende ved yderligere indskud og hævninger, f.eks. hvis

et aktiv udtrækkes fra virksomheden til privatøkonomien.

Kontoen opgøres ved hvert årsregnskab. Indskudskontoen er

negativ, hvis passivernes værdi overstiger aktivernes værdi.

En negativ indskudskonto vil som udgangspunkt være ud-

tryk for, at der er medtaget privat gæld under virksomheds-

ordningen. Virksomhedsskatteloven indeholder en række for-

anstaltninger for at modvirke konsekvenserne af dette.

Hvis indskudskontoen er negativ, og ejeren dokumenterer,

at der er tale om erhvervsmæssig gæld, kan indskudskon-

toen nulstilles ved indtræden i virksomhedsordningen. En

negativ indskudskonto, som ikke kan nulstilles, medfører, at

der skal beregnes rentekorrektion. Rentekorrektionen skal

modvirke de fordele, der er ved at medtage privat gæld

under virksomhedsordningen.

Virksomhedsskattelovens selvregulerende foranstaltninger

mod privat gæld finder alene anvendelse under virksom-

hedsordningen. Ved virksomhedsomdannelse er det derfor

en betingelse, at ejeren inden omdannelsen udligner en

eventuel negativ indskudskonto for at forhindre, at der med-

tages privat gæld ved virksomhedsomdannelsen. Udligning-

en skal ske i perioden fra udløbet af året forud for virksom-

hedsomdannelsen og indtil omdannelsens gennemførelse.

Udligningen sker ved, at ejeren overfører et beløb til virk-

somheden svarende til den negative indskudskonto, således

at indeståendet på indskudskontoen bliver nul eller positivt.

Beløbet anses for indskudt på indskudskontoen med virk-

ning fra udløbet af året før omdannelsesåret.

Under virksomhedsordningen behandles samtlige virk-

somheder som én virksomhed, jf. virksomhedsskattelovens

§ 2, stk. 3. Ved en omdannelse, hvor anskaffelsessummen

for aktierne eller anparterne er negativ, er det en yderligere

betingelse for at anvende reglerne om skattefri virksomheds-

omdannelse, at samtlige virksomheder i virksomhedsordnin-

gen omdannes, jf. virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk.

1, nr. 5, 3. pkt.

Landsskatterettens afgørelse af den 3. december 2018, j.

nr. 14-1821754 fastslår, at det skal bedømmes på tidspunktet

for omdannelsens gennemførelse, om ejeren driver en eller

flere virksomheder i virksomhedsordningen.

Det foreslås, at virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk.

1, nr. 5,

3. pkt.,

ændres, således at det vil fremgå af bestem-

melsen, at det er på omdannelsesdatoen, at det skal bedøm-

mes, hvor mange virksomheder ejeren driver i virksomheds-

ordningen.

Hvis antallet af virksomheder, ejeren driver i virksom-

hedsordningen, først bedømmes efter forholdene på tids-

punktet for omdannelsens gennemførelse, vil der være en ri-

siko for, at anskaffelsessummen opgøres forkert, og at udlig-

ningen af den negative indskudskonto vil ske på et forkert

grundlag, således at der potentielt inddrages privat gæld

under omdannelsen.

Eksempel:

Ejeren af to virksomheder hhv. en tømrervirksomhed og

udlejningsejendom har valgt at anvende virksomhedsordnin-

gen. Tømrervirksomheden ønskes omdannet til et anparts-

selskab. Omdannelsen gennemføres ved selskabets stiftelse

den 1. maj 2019 med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar

2019 som omdannelsesdato i skattemæssig henseende. Virk-

somheden anvender kalenderåret som regnskabsår.

Den 15. april 2019 overdrages udlejningsejendommen til

ejerens ægtefælle ved en ægtepagt, som tinglyses den 22.

april 2019, dvs. efter omdannelsesdatoen, men inden gen-

nemførselsdatoen.

På omdannelsesdatoen den 1. januar 2019 opgøres en ne-

gativ anskaffelsessum for anparterne til anpartsselskabet, og

virksomhedernes sidste årsregnskab viser en negativ ind-

skudskonto, der omfatter både tømrervirksomheden og ud-

lejningsejendommen.

Når anskaffelsessummen er negativ kan der alene ske en

skattefri virksomhedsomdannelse, hvis virksomhedsordning-

en er anvendt i året forinden omdannelsen, hvis en negativ

indskudskonto udlignes inden omdannelsen, og hvis samtli-

ge virksomheder, som ejeren driver i virksomhedsordning-

en, indgår i omdannelsen.

I eksemplet indgår begge virksomheder i virksomhedsord-

ningen ved udgangen af det forudgående regnskabsår. Beg-

ge virksomheder indgår dermed i opgørelsen af anskaffel-

sessummen på omdannelsesdatoen den 1. januar 2019, og da

denne er negativ, skal det endvidere på omdannelsesdatoen

bedømmes om indskudskontoen er negativ. På gennemfør-

selstidspunktet den 1. maj er udlejningsejendommen imid-

lertid solgt fra, således at det alene er tømrervirksomheden,

der indgår i omdannelsen. På gennemførselstidspunktet den

1. maj 2019 opfyldes dermed det formelle krav om, at alle

virksomheder skal medtages, da der på dette tidspunkt alene

er én virksomhed tilbage.

Med lovforslaget foreslås det, at det ikke skal være muligt

at gennemføre virksomhedsomdannelsen skattefrit i situa-

tioner, hvor en af flere virksomheder sælges fra eller påbe-

gyndes i perioden mellem omdannelsesdatoen og datoen for

omdannelsens gennemførelse. Det vil efter den foreslåede

ændring være en betingelse, at alle virksomheder, der drives

på omdannelsesdatoen, ligeledes ejes på tidspunktet for om-

dannelsens gennemførelse, således at alle virksomhederne i

virksomhedsordningen indgår i omdannelsen. Der etableres

dermed en sammenhæng mellem de værdier, der på omdan-

nelsesdatoen ligger til grund for opgørelsen af den negative

indskudskonto, og de værdier, der indskydes i selskabet ved

virksomhedsomdannelsen.

Hvis antallet af virksomheder i virksomhedsordningen

først skal bedømmes på tidspunktet for selskabets stiftelse

(gennemførselstidspunktet), medfører det, at udligningen af

den negativ indskudskonto kan være sket med et for lavt be-

løb.

Ved at fastsætte tidspunktet for bedømmelsen af antallet

af virksomheder i virksomhedsordningen til omdannelsesda-

toen sikres det, at der ikke opstår en mulighed for at inddra-

ge privat gæld under omdannelsen. Omdannelsesdatoen er

dagen, der følger efter statusdatoen for sidste årsregnskab i

den personligt drevne virksomhed, jf. virksomhedsomdan-

nelseslovens § 3, stk. 1, 2. pkt., og dermed er omdannelses-

datoen retvisende for, hvilke aktiver og passiver der er i

virksomhedsordningen.

Herudover skabes en sammenhæng i virksomhedsomdan-

nelseslovens § 2, stk. 1, nr. 5, første og sidste punktum, når

antallet af virksomheder, som ejeren driver, skal opgøres ef-

ter forholdene på omdannelsesdatoen, hvortil den skatte-

mæssige virkning af omdannelsen er tilknyttet.

Den foreslåede justering skal herudover sikre, at virksom-

hedsskattelovens § 16 b fortsat kan fungere som en værnsre-

gel. Bestemmelsen skal forhindre, at skattepligtige ved virk-

somhedsophør i forbindelse med delvis skattefri virksom-

hedsomdannelse holder aktiver uden for omdannelsen og

overfører dem til privatøkonomien alene med efterbeskat-

ning af en forholdsmæssig del af konto for opsparet over-

skud til følge.

Til § 8

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar

2020.

Det foreslås i

stk. 2,

at lovens § 1, nr. 6, har virkning for

afståelse af aktier, der finder sted den 1. oktober 2019 eller

senere, dvs. fra og med dagen for lovforslagets fremsættelse.

Baggrunden for forslaget om denne tidlige virkningsdato

er, at der i lovforslagets bemærkninger redegøres for, hvor-

dan gennemsnitsmetoden for opgørelse af aktieavancer i

strid med reglernes hensigt søges udnyttet til bl.a. at skabe

kunstige skattemæssige aktietab. De anførte forsøg på om-

gåelse vil kunne gennemføres inden for relativt kort tid, og

der vil derfor være forøget risiko for, at reglerne i videre

omfang vil blive forsøgt udnyttet i en mellemliggende perio-

de, hvis de foreslåede regler først får virkning, når de er

vedtaget. Det foreslås derfor, at de foreslåede ændringer får

virkning fra og med dagen for lovforslagets fremsættelse.

Det foreslås i

stk. 3,

at lovens §§ 3 og 6 har virkning for

overdragelse af fordringer, der sker den 1. oktober 2019 el-

ler senere, dvs. fra og med dagen for lovforslagets fremsæt-

telse.

Det foreslås i

stk. 4,

at lovens § 4, nr. 1, om rentefradrags-

begrænsning har virkning for konvertering af gæld til aktier

eller konvertible obligationer, indfrielse af fordringer i for-

bindelse med kapitalindskud og køb af fordringer, der sker

den 1. oktober 2019 eller senere, dvs. fra og med dagen for

lovforslagets fremsættelse.

Lovforslaget viser, hvordan reglerne for beskatning ved

nedsættelse af gæld kan udnyttes i strid med reglernes hen-

sigt til at undgå kursgevinstbeskatning og underskuds- og

rentefradragsbegrænsning ved indirekte gældsnedsættelser.

Det foreslås derfor, at de foreslåede ændringer får virkning

fra fremsættelsestidspunktet. De anførte omgåelsesmulighe-

der kan gennemføres inden for kort tid, og der er derfor for-

øget risiko for, at reglerne i videre omfang vil blive udnyttet

i en mellemliggende periode ved at fremskynde de nødven-

dige dispositioner, medmindre de foreslåede regler får virk-

ning fra og med dagen for lovforslagets fremsættelse.

Det foreslås i

stk. 5,

at lovens § 7 har virkning for skattefri

virksomhedsomdannelser, der gennemføres den 1. oktober

2019 eller senere, dvs. fra og med dagen for lovforslagets

fremsættelse. De foreslåede regler vil skulle anvendes, når

gennemførselsdatoen for en skattefri virksomhedsomdannel-

se er den 1. oktober 2019 eller senere.

Lovforslaget viser, hvordan en skattefri virksomhedsom-

dannelse kan gennemføres på et forkert grundlag med risiko

for, at privat gæld bliver inddraget i virksomhedsomdannel-

sen. Det foreslås derfor, at de foreslåede ændringer får virk-

ning fra fremsættelsestidspunktet. De anførte omgåelsesmu-

ligheder kan gennemføres inden for relativt kort tid, og der

er derfor forøget risiko for, at reglerne i videre omfang vil

blive udnyttet i en mellemliggende periode ved at fremskyn-

de de nødvendige dispositioner, medmindre de foreslåede

regler får virkning fra og med dagen for lovforslagets frem-

sættelse.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi

de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller

Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i

kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende lov

Lovforslaget

§1

I aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1148 af 29. august 2016, som ændret

bl.a. ved § 2 i lov nr. 1130 af 11. september 2018

og senest ved § 1 i lov nr. 84 af 30. januar 2019,

foretages følgende ændringer:

§ 17.

- - -

Stk. 2.

- - -

Stk. 3.

- - -

Stk. 4.

I tilfælde, der er omfattet af stk. 1 eller 3,

finder reglerne i §§ 8, 9, 12-14, 17 A, 22, 44 og 47

ikke anvendelse. Stk. 1 og 3 finder ikke anvendel-

se i de i §§ 10 og 15, § 16, stk. 1, og §§ 18 og 19

A-19 C nævnte tilfælde.

Aktier ejet af kapitalfondspartnere

Personer

§ 17 A.

For skattepligtige med en fortrinsstilling

i en kapital- eller venturefond medregnes gevinst

og tab af aktier erhvervet via kapital- eller ventu-

refonden ved opgørelsen af den skattepligtige ind-

komst. Til gevinster henregnes tillige udbytter på

aktierne. Den skattepligtige har en fortrinsstilling,

når det er aftalt, at den skattepligtiges forholds-

mæssige andel af resultatet i investeringsenheden

overstiger den skattepligtiges forholdsmæssige an-

del af den samlede deltagerkapital. Den samlede

deltagerkapital omfatter både den indskudte kapi-

tal og lånekapital indskudt af deltagere i kapital-

og venturefonden.

Stk. 2.

Gevinster efter stk. 1 skal opdeles i

1) gevinster, der ikke overstiger et standardaf-

kast, jf. stk. 4, af den indskudte kapital, og

2) gevinster, der overstiger standardafkast af den

indskudte kapital.

Stk. 3.

Ved kapital- og venturefonde forstås in-

vesteringsenheder, der investerer i aktier med hen-

blik på helt eller delvis at erhverve et eller flere

§ 17 A

ophæves.

§ 17, stk. 4, 1. pkt.,

§ 18, stk. 3,

udgår »17

A,«.

Overskrifterne før § 17 A ophæves.

selskaber m.v. med henblik på at deltage i ledelsen

og driften af disse.

Stk. 4.

Ved standardafkast forstås det afkast, som

de andre deltagere i kapital- og venturefonden

uden fortrinsstilling opnår. Ved beregningen af

standardafkastet medregnes både afkastet af den

indskudte kapital og afkastet af lånekapitalen.

Stk. 5.

I tilfælde omfattet af stk. 1 finder reglerne

i §§ 12-15, 22, 44 og 47 ikke anvendelse. Stk. 1

finder ikke anvendelse i de i § 16, stk. 1, og §§ 17,

18, 19 B og 19 C nævnte tilfælde.

§ 18.

- - -

Stk. 2.

- - -

Stk. 3.

I tilfælde, der er omfattet af stk. 1 eller

stk. 2, finder reglerne i §§ 9, 12-14, 17, 17 A, 19

A-19 C, 31, 32, 36 og 47 ikke anvendelse.

Stk. 4.

- - -

§ 19 B.

- - -

Stk. 2-6.

- - -

Stk. 7.

I tilfælde omfattet af stk. 1 finder §§

12-14, 17 og 17 A ikke anvendelse. Stk. 1 finder

ikke anvendelse i de tilfælde, der er nævnt i § 16,

stk. 1, og §§ 18, 21 og 22.

Stk. 8.

- - -

§ 19 C.

- - -

Stk. 2.

- - -

Stk. 3.

I tilfælde omfattet af stk. 1 finder §§

12-14, 17 og 17 A ikke anvendelse. Stk. 1 finder

ikke anvendelse i de tilfælde, der er nævnt i § 16,

stk. 1, og §§ 18, 21 og 22.

§ 20.

- - -

Stk. 2.

For skattepligtige omfattet af § 7 medreg-

nes gevinst og tab ved afståelse af omsættelige be-

viser for indskud i akkumulerende investeringsfor-

eninger, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a,

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ef-

ter de regler, der er angivet i kapitel 1 og 2, §§

12-14, 17 og 17 A og kapitel 6-9.

§ 21.

Gevinst og tab ved afståelse af omsættelige

beviser for indskud i investeringsinstitutter med

minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C,

stk. 1, der er aktiebaserede, jf. stk. 2-5, medregnes

§ 19 B, stk. 7, 1. pkt., § 19 C, stk. 3, 1. pkt., §

20, stk. 2,

§ 21, stk. 1,

ændres », 17 og 17 A«

til »og 17«.

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ef-

ter de regler, der er angivet i kapitel 1 og 2, §§

12-14, 17 og 17 A og kapitel 6-9.

Stk. 2-5.

- - -

§ 22.

- - -

Stk. 2-5.

- - -

Stk. 6.

I tilfælde, der er omfattet af stk. 1, finder

reglerne i §§ 5 A, 12-13 A, 19 B, 19 C og 44 ikke

anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de i §§

17 og 17 A nævnte tilfælde.

§ 26.

- - -

Stk. 2-5.

- - -

Stk. 6.

Afstår en skattepligtig en del af sine ak-

tier i et selskab m.v., fordeles anskaffelsessummen

for hele aktiebeholdningen i det pågældende sel-

skab m.v. forholdsmæssigt imellem de afståede

aktier og de aktier, som den skattepligtige behol-

der. Dette gælder også i tilfælde, hvor afståelsen

ikke udløser beskatning. Hvis aktierne har en på-

lydende værdi, foretages fordelingen på grundlag

af denne værdi. Den pålydende værdi af konverti-

ble obligationer opgøres som den pålydende værdi

af den aktie, obligationen kan konverteres til. Den

del af den samlede anskaffelsessum, der ved for-

delingen henføres til de afståede aktier, lægges til

grund ved opgørelsen af gevinst eller tab ved af-

ståelsen. Resten af den samlede anskaffelsessum

betragtes som anskaffelsessum for de i behold væ-

rende aktier og skal ved senere afståelser af en del

af aktierne fordeles efter foranstående regler.

Stk. 7.

- - -

§ 22, stk. 6, 2. pkt.,

ændres »§§ 17 og 17 A« til

»§ 17«.

§ 26, stk. 6,

indsættes efter 4. pkt. som nyt

punktum: »For hovedaktionæraktier, jf. § 4, fore-

tages fordelingen dog på grundlag af handelsvær-

dien af de enkelte aktier på afståelsestidspunktet.«

§2

I aktiesparekontoloven, lov nr. 1429 af 5. de-

cember 2018, foretages følgende ændring:

§ 5.

Følgende aktiver kan indgå på aktiespare-

kontoen:

§ 5, stk. 1, nr. 2, 2. pkt.,

ændres »aktier m.v.

omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 4,

17, 17 A, 18, 19 eller 22« til: »aktier m.v. omfattet

af aktieavancebeskatningslovens §§ 4, 17, 18, 19

eller 22, aktier m.v., der indgår i en investering,

der er omfattet af ligningslovens § 16 I, stk. 1,«.

1) - - -

2) Aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskat-

ningsloven, der er optaget til handel på et regule-

ret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Dette gælder dog ikke aktier m.v. omfattet af ak-

tieavancebeskatningslovens §§ 4, 17, 17 A, 18, 19

C eller 22 eller konvertible obligationer.

3) - - -

Stk. 2.

- - -

§3

I kursgevinstloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

1283 af 25. oktober 2016, som ændret ved § 3 i

lov nr. 1555 af 19. december 2017, § 35 i lov nr.

1429 af 5. december 2018 og § 5 i lov nr. 84 af 30.

januar 2019, foretages følgende ændring:

§ 6.

Gevinst og tab på gæld medregnes ved op-

gørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog §§

8, 24 og 24 A om gevinst som følge af gældsefter-

givelse ved akkord mv.

§ 6

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Erhverver koncernforbundne selskaber

m.v. eller aktionærer i de koncernforbundne sel-

skabers fælles aktionærkreds, jf. § 4, stk. 2, direk-

te eller indirekte en fordring på debitorselskabet

fra en kreditor, som hverken er koncernforbundet

med debitorselskabet eller omfattet af den fælles

aktionærkreds, sidestilles dette med frigørelse for

gæld for debitorselskabet, der skal medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter

reglerne i stk. 1. 1. pkt. finder tilsvarende anven-

delse, hvis fordringen erhverves af en person, der

har bestemmende indflydelse i debitorselskabet,

jf. ligningslovens § 2. Ved opgørelse af gevinst på

gælden efter § 26, stk. 3, anvendes den overdragne

fordrings kursværdi på tidspunktet for overdragel-

sen som gældens værdi ved frigørelsen. Værdien

efter 3. pkt. anses herefter for at udgøre gældens

værdi ved påtagelsen ved en efterfølgende opgø-

relse af gevinst og tab på samme gæld efter § 26,

stk. 3.«

§4

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af

8. august 2019, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr.

84 af 30. januar 2019 og senest ved § 18 i lov nr.

551 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

§ 5

indsættes som

stk. 10:

§ 5.

- - -

Stk. 2-9.

- - -

»Stk. 10.

Stk. 9 finder tilsvarende anvendelse i

følgende tilfælde:

1) Ved frigørelse for gæld ved konvertering af

gæld til aktier eller konvertible obligationer i debi-

torselskabet. Renter, der er påløbet på tidspunktet

for gældskonverteringen, kan fradrages ved opgø-

relsen af den skattepligtige indkomst med en an-

del, der svarer til forholdet mellem fordringens

kursværdi og fordringens pålydende værdi på tids-

punktet for konverteringen, jf. dog stk. 9, 2. pkt.

2) Ved nedbringelse eller indfrielse af en ford-

ring i forbindelse med et tilskud efter selska-

bsskattelovens § 31 D eller et kapitalindskud til

debitorselskabet m.v. som anført i selskabsskatte-

lovens § 12 C, stk. 1. Renter, der er påløbet på

tidspunktet for nedbringelsen eller indfrielsen af

fordringen, kan fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst med en andel, der svarer

til forholdet mellem fordringens kursværdi og for-

dringens pålydende værdi på tidspunktet for ned-

bringelsen eller indfrielsen, jf. dog stk. 9, 2. pkt.

Ved opgørelse af fordringens kursværdi bortses

fra det foretagne tilskud eller kapitalindskud.

3) Ved koncernforbundne selskabers og visse

aktionærers erhvervelse af en fordring på debitor-

selskabet, som anført i selskabsskattelovens § 12

A, stk. 4, 1. og 2. pkt. Renter, der er påløbet på

tidspunktet for erhvervelsen af fordringen, kan

fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige ind-

komst med en andel, der svarer til forholdet mel-

lem fordringens kursværdi og fordringens påly-

dende værdi på tidspunktet for erhvervelsen af

fordringen, jf. dog stk. 9, 2. pkt.«

§ 16 I

affattes således:

»§

16 I.

For skattepligtige omfattet af kildeskat-

telovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2,

med en fortrinsstilling i en kapital-, venture- eller

infrastrukturfond medregnes merafkast af investe-

ringer foretaget via fonden ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Den skattepligtige har en

fortrinsstilling, når det er aftalt, at den skattepligti-

ges forholdsmæssige andel af resultatet af investe-

ringerne foretaget via fonden overstiger den skat-

tepligtiges forholdsmæssige andel af den samlede

deltagerkapital. Den samlede deltagerkapital om-

fatter både den indskudte kapital og lånekapital

indskudt af deltagere i fonden.

§ 16 I.

Skattepligtige omfattet af kildeskattelo-

vens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, der

direkte eller indirekte kontrollerer et dansk eller et

udenlandsk selskab eller forening m.v. (selskabet),

som direkte erhverver aktier via kapital- og ventu-

refonde, skal medregne selskabets positive aktie-

indkomst opgjort efter stk. 4 som CFC-indkomst,

når selskabet har en fortrinsstilling i kapital- eller

venturefonden. Den skattepligtige anses for at

kontrollere selskabet m.v., når enten betingelserne

i § 16 H, stk. 6, er opfyldt, eller den skattepligtige

er medstifter af kapital- eller venturefonden eller

deltager i ledelsen eller driften af kapital- eller

venturefonden eller i virksomheder ejet af denne.

1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den skatteplig-

tiges aktier m.v. i selskabet er aktier eller investe-

ringsbeviser m.v. omfattet af aktieavancebeskat-

ningslovens §§ 19 B eller 19 C.

Stk. 2.

Selskabet har en fortrinsstilling som

nævnt i stk. 1, når det er aftalt, at selskabets for-

holdsmæssige andel af resultatet i investeringsen-

heden overstiger selskabets forholdsmæssige an-

del af den samlede deltagerkapital. Den samlede

deltagerkapital omfatter både den indskudte kapi-

tal og lånekapital indskudt af deltagere i kapital-

og venturefonden.

Stk. 3.

Ved kapital- og venturefonde i stk. 1 for-

stås investeringsenheder, der investerer i aktier

med henblik på helt eller delvis at erhverve et eller

flere selskaber m.v. med henblik på at deltage i le-

delsen og driften af disse.

Stk. 4.

Selskabets aktieindkomst, jf. stk. 1, opgø-

res som summen af:

1) Udbytter og afståelsessummer vedrørende ak-

tier m.v., der omfattes af aktieavancebeskatnings-

loven, uanset ejerandelens størrelse.

2) Gevinst og tab vedrørende aktier m.v., der

omfattes af aktieavancebeskatningsloven, uanset

ejerandelens størrelse.

3) Fradrag for standardafkastet, jf. aktieavance-

beskatningslovens § 17 A, stk. 4, af selskabets

indskudte kapital i kapital- og venturefonden.

Stk. 5.

Ved opgørelsen af gevinst og tab ved af-

ståelse af aktier m.v., jf. stk. 4, anvendes realisati-

onsprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens §

23, stk. 1.

Stk. 6.

Hvis aktieindkomsten efter stk. 4 for et

indkomstår udviser underskud, kan dette under-

skud fradrages i indkomst efter stk. 4 for de føl-

gende indkomstår. Fradraget kan kun overføres til

et senere indkomstår, i det omfang det ikke kan

rummes i tidligere års indkomst.

Stk. 7.

Ved opgørelsen af den skattepligtiges

indkomst medregnes den del af selskabets aktie-

indkomst, der svarer til den gennemsnitlige direk-

te eller indirekte andel af selskabets samlede ak-

tiekapital, som den skattepligtige har ejet i ind-

komståret. Der medregnes dog kun aktieindkomst

optjent af selskabet i den del af selskabets ind-

Stk. 2.

Ved merafkast efter stk. 1 forstås afkast,

der overstiger et standardafkast af den samlede

deltagerkapital. Ved standardafkast forstås det af-

kast, som de andre deltagere i fonden uden for-

trinsstilling opnår.

Stk. 3.

Ved kapital- og venturefonde forstås in-

vesteringsenheder, der investerer i aktier med hen-

blik på helt eller delvis at erhverve et eller flere

selskaber m.v. med henblik på at deltage i ledelsen

og driften af disse. Ved infrastrukturfonde forstås

investeringsenheder, der tilvejebringer kapital

med henblik på direkte eller indirekte investering i

etablering eller udbygning af infrastrukturanlæg

og –faciliteter samt varetagelse af ejerskab til og

eventuelt drift af sådanne anlæg og faciliteter.

Stk. 4.

Skattepligtige omfattet af kildeskattelo-

vens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, der

direkte eller indirekte kontrollerer et dansk eller et

udenlandsk selskab eller forening m.v. (selskabet),

som har en fortrinsstilling, jf. stk. 1, 2. pkt., i en

kapital-, venture- eller infrastrukturfond, skal ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst medreg-

ne selskabets merafkast af investeringer foretaget

via fonden som CFC-indkomst. Den skattepligtige

anses for at have kontrol over selskabet m.v., når

enten betingelserne i § 16 H, stk. 6, er opfyldt, el-

ler den skattepligtige eller dennes nærtstående

som omhandlet i § 16 H, stk. 6, 3. og 4. pkt., er

medstifter af fonden eller er eller har været delta-

ger i ledelsen eller driften af fonden eller i virk-

somheder ejet af denne.

Stk. 5.

For skattepligtige omfattet af stk. 4 opgø-

res merafkastet som det afkast, som selskabet har

oppebåret af den kapital, som selskabet har inve-

steret via kapital-, venture- eller infrastrukturfon-

den, med fradrag af standardafkastet, jf. stk. 2, 2.

pkt. Ved opgørelsen af den skattepligtige ind-

komst medregnes den del af selskabets positive

merafkast, der svarer til den gennemsnitlige direk-

te eller indirekte andel af selskabets samlede ak-

tiekapital, som den skattepligtige har ejet i ind-

komståret. Der medregnes dog kun merafkast op-

tjent af selskabet i den del af selskabets indkomst-

år, hvor den skattepligtige har kontrol over selska-

bet. Kan der i et indkomstår opgøres et negativt

merafkast, kan det negative merafkast fradrages

komstår, hvor den skattepligtige har kontrol over

selskabet.

Stk. 8.

Der gives nedslag efter § 33, stk. 1 og 7,

for selskabets danske og udenlandske skatter samt

skatter på selskabets indkomst som følge af § 16

H og selskabsskattelovens § 32. Nedslaget skal

dog ikke kunne overstige den del af de samlede

danske og udenlandske skatter, der forholdsmæs-

sigt falder på selskabets aktieindkomst efter stk. 4.

Stk. 9.

For skattepligtige omfattet af stk. 1 med-

regnes udbytte fra selskaber m.v. omfattet af stk. 1

ikke til den skattepligtige indkomst, i det omfang

udbyttet ikke overstiger den skat, som den skatte-

pligtige skal betale af indkomsten i selskabet.

ved opgørelsen af merafkastet i senere indkomst-

år.

Stk. 6.

Der gives skattepligtige omfattet af stk. 4

nedslag efter § 33, stk. 1 og 7, for selskabets dan-

ske og udenlandske skatter samt skatter på selska-

bets indkomst som følge af § 16 H, aktieavancebe-

skatningslovens § 23, stk. 7, og selskabsskattelo-

vens § 32. Nedslaget skal dog ikke kunne oversti-

ge den del af de samlede danske og udenlandske

skatter, der forholdsmæssigt falder på selskabets

merafkast efter stk. 4.

Stk. 7.

For skattepligtige omfattet af stk. 4 med-

regnes udbytte fra selskaber m.v. omfattet af stk. 4

ikke til den skattepligtige indkomst, i det omfang

udbyttet ikke overstiger den skat, som den skatte-

pligtige skal betale af indkomsten i selskabet. Den

skattepligtige skal inden for oplysningsfristen ef-

ter skattekontrollovens §§ 9 og 10 afgive oplys-

ninger om udbytter, der ikke medregnes til den

skattepligtige indkomst efter 1. pkt.

Stk. 8.

Skattepligtige, der ved indkomstopgørel-

sen skal medregne merafkast efter stk. 1 eller 4,

skal inden for oplysningsfristen efter skattekon-

trollovens §§ 9 og10 til told- og skatteforvaltnin-

gen afgive oplysninger om, hvorledes det skatte-

pligtige merafkast er opgjort, herunder oplysnin-

ger om

1) identiteten på de fysiske eller juridiske perso-

ner, hvorfra indkomsten hidrører,

2) hvordan eventuelt fradrag for negativt meraf-

kast fra tidligere indkomstår, jf. stk. 5, er beregnet,

3) hvordan indkomsten, der danner grundlag for

det opgjorte merafkast, er sammensat,

4) hvordan standardafkastet efter stk. 2, 2. pkt.,

er opgjort, og

5) eventuelle skatter, for hvilke der anmodes om

nedslag efter stk. 6.

Stk. 9.

Told- og skatteforvaltningen kan udfærdi-

ge skemaer, hvorpå oplysningerne efter stk. 7, 2.

pkt., og stk. 8 skal afgives.«

§ 16 J, stk. 2,

ændres »§ 16 I, stk. 9« til: »§ 16

I, stk. 7«.

§ 16 J.

- - -

Stk. 2.

I det omfang den skattepligtige har mod-

taget udbytter, som ikke er medregnet til den skat-

tepligtige indkomst som følge af § 16 H, stk. 13,

eller § 16 I, stk. 9, medregnes den kontante udbe-

taling til den skattepligtige indkomst i det ind-

komstår, hvor skatten tilbagebetales.

§5

I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

799 af 7. august 2019, som ændret ved § 5 i lov

nr. 551 af 19. maj 2019, foretages følgende æn-

dringer:

§ 4 a.

Aktieindkomst omfatter det samlede beløb

af:

1)-3) - - -

4) fortjeneste og tab efter aktieavancebeskat-

ningslovens §§ 12-14, fortjeneste efter aktieavan-

cebeskatningslovens § 17 A, stk. 2, nr. 1, tab efter

aktieavancebeskatningslovens § 17 A og fortje-

neste og tab efter aktieavancebeskatningslovens §

19 B og

5) - - -

Stk. 2-5.

- - -

§ 4 b.

CFC-indkomst (Controlled Foreign Com-

pany) omfatter det samlede beløb af indkomst som

omhandlet i ligningslovens §§ 16 H og 16 I.

Stk. 2.

- - -

§ 4 a, stk. 1, nr. 4,

udgår », fortjeneste efter

aktieavancebeskatningslovens § 17 A, stk. 2, nr. 1,

og tab efter aktieavancebeskatningslovens § 17

A«.

§ 4 b, stk. 1,

ændres »§§ 16 H og 16 I« til: »§

16 H og § 16 I, stk. 4 og 5«.

§6

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

1164 af 6 september 2016, som ændret senest ved

§ 7 i lov nr. 324 af 30. marts 2019, foretages føl-

gende ændring:

§ 12 A.

- - -

Stk. 2-3.

- - -

§ 12 A

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Erhverver koncernforbundne selskaber

m.v. eller aktionærer i de koncernforbundne sel-

skabers fælles aktionærkreds, jf. kursgevinstlo-

vens § 4, stk. 2, direkte eller indirekte en fordring

på debitorselskabet fra en kreditor, som hverken er

koncernforbundet med debitorselskabet eller om-

fattet af den fælles aktionærkreds, sidestilles er-

hvervelsen med en gældsnedsættelse. 1. pkt. fin-

der tilsvarende anvendelse, hvis fordringen er-

hverves af en person, der har bestemmende indfly-

delse i debitorselskabet, jf. ligningslovens § 2. I

disse tilfælde nedsættes underskuddet med det be-

løb, hvormed fordringens pålydende værdi over-

stiger fordringens kursværdi på overdragelsestids-

punktet. 1.-3. pkt. finder kun anvendelse, hvis en

tilsvarende eftergivelse af gælden ville svare til en

samlet ordning mellem debitorselskabet og dets

kreditorer.«

§7

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf.

lovbekendtgørelse nr. 934 af 4. august 2015, fore-

tages følgende ændring:

§ 2.

- - -

Stk. 1.

Lovens regler kan anvendes, såfremt føl-

gende betingelser er opfyldt:

1)-4) - - -

5) Aktiernes eller anparternes anskaffelsessum

opgjort efter § 4, stk. 2 og 3, er ikke negativ, jf.

dog 2. pkt. og stk. 4, og en eventuel negativ ind-

skudskonto er udlignet inden omdannelsen efter

virksomhedsskattelovens § 16, stk. 2, og § 16 a,

stk. 4, jf. dog stk. 4. Har ejeren anvendt virksom-

hedsordningen i året forud for omdannelsen, kan

lovens regler anvendes på trods af en negativ an-

skaffelsessum. Driver ejeren flere virksomheder,

og anvendes virksomhedsordningen, er det dog en

betingelse for at kunne anvende lovens regler på

trods af en negativ anskaffelsessum, at ejeren sam-

let omdanner virksomhederne.

6)-8) - - -

Stk. 2-5.

- - -

§ 2, stk. 1, nr. 5, 3. pkt.,

indsættes efter »flere

virksomheder«: »på omdannelsesdatoen«