SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 205: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om revision af motorområdet

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 205
Offentligt

Faktuel afklaring

2. juli 2018

Høringssvar

3. september 2018

Anmodning om handleplaner

7. september 2018

Handleplaner modtaget

12. oktober 2018

Endelig rapport

5. december 2018

J. nr. 2017-37

Plannr 117-151

Rapport

Skatteministeriets Koncernrevision

Revision af motorområdet

Procesoverblik

Modtager

Direktør Jens Otto Størup, Motorstyrelsen

Kopi

Kontorchef Aleksander Stii, departementet

IIA certificeret



Revision



Rapportering



Rådgivning

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 205: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om revision af motorområdet - procesoverblik

Forord

Skatteministeriets Koncernrevision (SKR) har, jævnfør orienteringsbrev af 29. juni

2017, revideret motorområdet. Den udførte revision er en del af den samlede revi-

sion for 2017.

Rapporten har været fremsendt i udkast til den reviderede enhed med henblik på

at sikre, at SKR og den reviderede enhed har en ensartet opfattelse af de obser-

verede forhold. Motorstyrelsen har efterfølgende udarbejdet handlingsplaner.

Rapporten indeholder en samlet konklusion omfattende det reviderede område. I

konklusionsafsnittet redegør vi for de observationer, som konklusionen i det væ-

sentligste er baseret på. Konklusionsafsnittet indeholder SKRs bedømmelse af det

reviderede område samt en beskrivelse af grundlaget for bedømmelsen. Det vil

derfor almindeligvis være tilstrækkeligt at læse selve rapporten. Såfremt der øn-

skes uddybning og detaljering, henvises der til bilagene.

Rapportens bilag 1 indeholder en systematisk fremstilling af de observationer, som

den udførte revision har givet anledning til. Bilaget indeholder tillige en vurdering

af de tilknyttede risici samt SKRs forslag til anbefalinger, der kan formindske de

vurderede risici. Med udgangspunkt i risikovurderingerne har Motorstyrelsen udar-

bejdet handlingsplaner med henblik på at formindske de vurderede risici. SKRs

anbefalinger har været anvendt som inspiration ved udarbejdelse af handlingspla-

ner. Vi vil løbende vurdere implementeringen af Motorstyrelsens handlingsplaner.

Rapportens bilag 2 indeholder en beskrivelse af de prioriteringer, der er anvendt

ved klassifikationen af de enkelte observationer. Bilaget indeholder herudover en

beskrivelse af koblingen mellem observationernes prioriteringer og den samlede

overordnede konklusion.

København, den 5. december 2018

Kurt Wagner

Koncernrevisionschef

Sayed Sulaiman Masoomi

Fuldmægtig

Motorstyrelsen Procesoverblik

2 af 16

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 205: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om revision af motorområdet - procesoverblik

1. Formål

Formålet med revisionen er at vurdere, hvorvidt Motorstyrelsen har etableret be-

tryggende procedurer på indtægtsområdet for afgifter vedrørende motorkøretøjer.

SKR vil herunder vurdere, hvorvidt Motorstyrelsen har designet og implementeret

betryggende procedurer end-to-end, fra datafangst til regnskabsaflæggelse, samt

teste udvalgte nøglekontroller på væsentlige og risikofyldte funktionsområder.

SKR vil endvidere vurdere, hvorvidt Motorstyrelsen har implementeret og admini-

streret lovgivningen i overensstemmelse med intentionerne i loven, herunder hvor-

vidt Motors vejledning om regler og praksis er betryggende.

Revisionen rapporteres efter følgende opdeling:



Delrapport om procesoverblik

Delrapport om datafangst

Delrapport om efterfølgende kontrol

Delrapport om finansiel registreringsstruktur

Delrapport om ledelsesrapportering

2. Omfang

Revisionen har været rettet mod de processer, der skal sikre Motorstyrelsens ind-

tægter. Hovedprocesserne er revideret end-to-end vedrørende nedenstående ak-

tiviteter:



Import af nye køretøjer

Import af brugte køretøjer

Grønne afgifter

Leasingområdet

For så vidt angår de forhold, der er fælles for de reviderede indtægtsarter, henvises

til revisionsrapport 117-171.

Vi har i forbindelse med revisionen afholdt møder med motorafdelinger og lovkon-

toret i Skatteministeriet. Vi har på møderne hos Skatteministeriet i København,

samt på Motorstyrelsens kontorer i Ålborg, Århus og Høje Tåstrup gennemgået de

politikker, processer og arbejdsgange, der har været relevante i forbindelse med

revisionen.

Vi har rekvireret, gennemgået og vurderet forretningsgangsbeskrivelser, proces-

tegninger samt dokumentation for udførte kontroller og aktiviteter fra start til slut i

funktionsområderne.

Revisionen er udført i efteråret 2017.

Motorstyrelsen Procesoverblik

3 af 16

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 205: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om revision af motorområdet - procesoverblik

I forbindelse med revisionen anvendes nedenstående model, som opdeler proces-

sen i en række rammevilkår/funktionsområder. De reviderede funktionsområder er

fremhævet med gråt i figuren nedenfor.

Rammevilkår

Ministerieinstruks

Virksomhedsinstruks

Regnskabsinstruks

Bogføringssystemer

Adgangsstyring

It-sikkerhed

Lovgivning

Funktionsområder

Datafangst

Registrering

Opgørelse

Bogføring

Opkrævning

Betaling

Inddrivelse

Ledelsesrapportering

Regnskabsaflæggelse

3. Proces for det reviderede område

Vi har revideret processerne for følgende hovedområder:



Import af nye køretøjer

Import af brugte køretøjer

Registrering og beregning af periodiske afgifter

Import af leasingkøretøjer

Ovenstående processer, er i stor udstrækning uddelegeret til importører, forhand-

lere og synshaller. Større aktører, der importerer/leaser nye eller brugte køretøjer

kan få status som selvanmeldere, og dette har næsten alle store aktører på mar-

kedet benyttet sig af. Disse aktører anvender systemet DMR til blandt andet:



Registrering- og afgiftsberegningssystem

Registrering og import af nye og brugte køretøjer

Upload og registrering af stamdata vedrørende motorkøretøjer.

Værdiansættelser af køretøjer, inklusiv omregistrering og leasing

3.1 Processen for import af nye køretøjer

Import af nye køretøjer til Danmark foretages primært af bilimportører. Bilimportø-

rerne indtaster indkøbspris og markedsprisen i DMR-systemet. På baggrund af

indkøbsprisen (fra producenten), plus en positiv avance på 9 pct. jf. registrerings-

afgiftsloven, beregner DMR-systemet på grundlag af bl.a. disse data en mindste-

beskatningspris. Køretøjerne bliver herefter solgt til forhandlere, der videresælger

til erhvervsliv og private.

Motorstyrelsen Procesoverblik

4 af 16

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 205: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om revision af motorområdet - procesoverblik

Processen beskrives som følger:



Importør køber køretøj af producent

Ved indførsel i Danmark oprettes køretøj i DMR

–

inkl. upload af tekniske

data fra CoC-dokument (Certificate Of Conformity) og angivelse af indkøbs-

pris

Ved videresalg til forhandler/leasingselskab og fra forhandler til slutkøber

forud for indregistrering angives salgsprisen i DMR

Herudfra beregner DMR registreringsafgiften

–

dog altid med en mini-

mumsavance på 9 pct. fra importørens indkøbspris og inkl. moms. Ved

godkendt leasingaftale beregnes alene en forholdsmæssig registreringsaf-

gift.

Køretøjets samlede pris beregnes i DMR, og afgiften betales (for selvan-

meldere ved at føre den skyldige afgift på månedsangivelsen) forud for ind-

registrering af køretøjet og påføring af nummerplade



3.2 Processen for import af brugte køretøjer

Processen for import af brugte køretøjer kan opdeles i to delprocesser. En tredje-

del del af de brugte køretøjer der importeres fra udlandet værdifastsættes af Mo-

torstyrelsen, mens ca. to tredjedele af importerede køretøjer værdifastsættes af

selvanmeldere. Selvanmeldere værdifastsætter køretøjerne i DMR-systemet med

baggrund i handelsprisen på tilsvarende køretøjer på markedet. Motorstyrelsen

udtager ca. 5 procent af køretøjerne til pristjek, der senere suppleres med evt.

virksomhedskontroller.

Processen for værdifastsættelse af brugte køretøjer beskrives som følger:



Forhandler/privatperson køber brugt køretøj i udlandet

Ved indførsel i Danmark gennemføres et registreringssyn ved en synshal,

hvorunder bl.a. køretøjets stand og tekniske data indtastes i DMR

Ejer anmoder Motorstyrelsen om at værdifastsætte og afgiftsberegne kø-

retøjet

Afgiften sættes på månedsangivelsen eller betales forud for indregistrering

af køretøjet og påføring af nummerplader

Motorstyrelsen Procesoverblik

5 af 16

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 205: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om revision af motorområdet - procesoverblik

Processen, når selvanmelder værdifastsætter brugte køretøjer, beskrives som føl-

ger:



Forhandler/privatperson køber brugt køretøj i udlandet

Ved indførsel i Danmark gennemføres et registreringssyn ved en synshal,

hvorunder bl.a. køretøjets stand og tekniske data indtastes i DMR

Ejer anmoder Motorstyrelsen om at værdifastsætte og afgiftsberegne kø-

retøjet

Afgiften sættes på månedsangivelsen eller betales forud for indregistrering

af køretøjet og påføring af nummerplader

Motorstyrelsen kan udtage køretøj til pristjek senere

3.3 Processen for leasing af køretøjer

Processen for køretøjer, der finansieres gennem leasingvirksomhed, er sammen-

lignelig med processen for import af nye køretøjer. Importørerne oplyser og regi-

strerer købspris fra producenten i DMR-systemet, med tillæg af avance. Forskellen

til import af nye køretøjer (beregning af normal registreringsafgift) er, at disse kø-

retøjer får status af leasingkøretøjer i DMR-systemet.

Leasingaftalerne mellem leasingselskaber og leasingtager indgås bl.a. gennem de

standardkontrakter, der er forhåndsgodkendt af Motorstyrelsen. Leasingselska-

berne benytter ikke altid standardkontrakter, og i disse tilfælde skal kontrakterne

godkendes af Motorstyrelsen, hvis registreringsafgiften skal beregnes efter reg-

lerne for forholdsmæssig afgift.

Motorstyrelsen Procesoverblik

6 af 16

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 205: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om revision af motorområdet - procesoverblik

Processen for leasing beskrives som følger:



Leasingtager indgår leasingaftale med leasingvirksomhed

Leasingaftalen godkendes hos Motorstyrelsen, dog ikke hvis standardkon-

trakt anvendes (allerede godkendt)

Leasingvirksomhed værdifastsætter køretøj (Selvanmelder eller Motor) og

registrerer data vedr. leasingaftalen i DMR

DMR beregner forholdsmæssig afgift, der afregnes af leasingvirksomhed

Køretøj klar til anvendelse

3.4 Processen for periodiske afgifter

Køretøjets tekniske data stammer fra producenten i form af et CoC-dokument (Cer-

tificate Of Conformity), der uploades af importøren ved køretøjets oprettelse i

DMR.

Såfremt køretøjet importeres brugt eller ombygges, indføjes de (ændrede) tekniske

data af synshallen på baggrund af synet. På det tidspunkt køretøjet registreres i

DMR, beregnes en periodisk afgift af køretøjet - baseret på de tekniske data samt

art og anvendelse. Den derved opståede fordring overføres automatisk

til SAP38-systemet, der regnskabsmæssigt registrerer transaktionen.

Processen beskrives som følger:



Producent udarbejder et CoC-dokument indeholdende et køretøjs stam-

data. Ved køretøjs oprettelse i DMR, indlæses stamdata af importøren eller

synshallen ved registreringssyn

Når et nyt eller brugt køretøj registreres af forhandler, synshal eller Motor-

styrelsen i DMR-systemet, udregnes og oprettes en fordring på grøn ejer-

afgift, vægtafgift eller vejbenyttelsesafgift på baggrund af køretøjets tekni-

ske data samt anvendelse

Fordringen dannes og sendes fra DMR systemet til SAP38

Fordringen fremsendes til den registrerede bruger af køretøjet

Betaling foretages af bruger, og fremtidige fordringer dannes så længe kø-

retøjet står som registreret (dvs. har nummerplader og kan køre på offentlig

vej)



Motorstyrelsen Procesoverblik

7 af 16

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 205: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om revision af motorområdet - procesoverblik

Motorstyrelsen Procesoverblik

8 af 16

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 205: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om revision af motorområdet - procesoverblik

4. Hovedtal fra Motorområdet

Indtægter i §38-regnskabet er samlet steget fra 27,8 mia.kr i 2013 til 33,0 mia.kr i

2017.

Konti Anvendt/År

Registreringsafgift

Vægtafgift/Grøn afgift

Ansvarsforsikring

Nedskrivning/Andet

Total Indtægter fra Mo-

tor

Kilde: SAP/BI

2013

14,9

10,9

1,6

0,4

27,8

2014

15,9

10,5

1,6

0,4

28,4

2015

17,6

10,9

1,5

0,4

30,4

2016

19,5

10,7

1,5

0,4

32,1

2017

Est

20,6

10,5

1,6

0,3

33,0

Antallet af personbiler i Danmark er steget de seneste år, fra 2,2 mio. personbiler

i 2013 til 2,5 mio. i 2017, eller en stigning på mere end 10 pct.

År

2013

Personbiler

2.237.122

Kilde: DK-Statistik

2014

2.278.121

2015

2.329.578

2016

2.390.823

2017

2.465.538

Nyregistreringer af antal personbiler i Danmark er steget kontinuerligt fra 180.643

personbiler i 2013 til 239.124 personbiler i 2017 (estimat), eller en stigning på mere

end 30 pct.

Kategori/År

2013

Personbiler

180.643

Kilde: DK-Statistik

2014

188.409

2015

206.654

2016

230.972

2017 Est

239.124

Motorstyrelsen Procesoverblik

9 af 16

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 205: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om revision af motorområdet - procesoverblik

Nyregistrerede personbiler efter finansieringsform:

Det samlede antal nyregistrerede personbiler er steget fra 180.000 køretøjer i 2013

til estimeret 240.000 i 2017, en stigning på mere end 30 pct. Andelen af køretøjer

der finansieres gennem leasing er steget mere end 200 pct. fra 2013 til 2017.

Nyregistrerede personbiler efter finansieringsform

Kilde: DK-Statistik

Nyregistrerede personbiler finansieret ved leasing:

Det er primært erhvervsleasingen, der er steget fra 2013 til 2017. Erhvervsleasin-

gen er steget fra godt 40.000 nyregistrerede personbiler i 2013 til estimeret 70.000

personbiler i 2017.

Fordeling af nyregistrerede personbiler finansieret ved leasing privat/erhverv

Kilde: DK-Statistik

Motorstyrelsen Procesoverblik

10 af 16

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 205: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om revision af motorområdet - procesoverblik

5. Konklusion

Det er vores vurdering, at der

i mindre omfang er behov

for ændringer i de revi-

derede processer. Denne vurdering baserer vi på følgende forhold:



De udarbejdede procesbeskrivelser omfatter ikke den samlede motorpro-

ces. Delprocesser, der ikke varetages af Motorstyrelsen, er ikke systema-

tisk medtaget i procesbeskrivelsen.

Risikostyringen på motorområdet foregår ikke kontinuerligt og løbende og

er ikke en fast bestanddel af årshjulet.



I nedenstående tabel følger nummereringen af de enkelte emner den struktur, der

er omtalt i revisionsrapport 117-171

”Procesoverblik

for skatte-og afgiftsarterne”.

Vi har prioriteret de observerede forhold således:

Nr.

1.1

1.2

I alt

Revisionsemne

Procesoverblik

Risikostyring

Prio. Prio. Prio. Prio.

I alt

Prioriteterne skal ses i forhold til det reviderede område og er nærmere defineret i bilag 2.

Vi har modtaget handlingsplaner fra Motorstyrelsen. Det er vores vurdering, at im-

plementeringen af de udarbejdede handlingsplaner vil medvirke til en reduktion af

de vurderede risici.

Vi har dog supplerende bemærket, at det er hensigtsmæssigt, såfremt en organi-

satorisk enhed varetager procesejeransvaret for motorprocessen, herunder ansva-

ret for dækkende procesbeskrivelser omfattende hele processen.

Motorstyrelsen Procesoverblik

11 af 16

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 205: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om revision af motorområdet - procesoverblik

Bilag 1: Observationer, risici og anbefalinger

Nr.

Observationer

Risici

Anbefalinger

Funktionsområde: Alle

Vi anbefaler, at Motorstyrelsen arbej-

der kontinuerligt med forbedringer af

procesbeskrivelserne, og at disse til-

tag dækker hele processen (fra data-

fangst til betaling) uanset, at dele af

processerne er forankret ved flere for-

skellige styrelser.

1.1

Revisionsemne: Procesoverblik

2017

I manualen ”Styringsprincipper for 2017 i SKAT”

er det ikke Såfremt procesbeskrivelserne

Prio.

beskrevet, hvordan forretningsprocesser og systemer her- og arbejdsgangene ikke i til-

til skal udarbejdes, opdateres og dokumenteres.

strækkeligt omfang er fuldstæn-

dige og dækker hele processen

SKR har konstateret, at Motorstyrelsen arbejder kontinuer- (fra vugge til grav), er der en for-

ligt med forbedring af de væsentligste processer på motor- øget risiko for, at procesbeskri-

velserne ikke kan udgøre et ef-

området.

fektivt værktøj ved den løbende

Det er vores vurdering, at dokumentation, procestegninger procesovervågning.

mv. i al væsentlighed er dækkende for det forretningsom-

Dette medfører en afledt risiko

råde, som Motorstyrelsen har ansvaret for.

for, at processen ikke overvåges

Det må imidlertid konstateres, at procesbeskrivelserne, effektivt, og at antallet af pro-

der alle er udarbejdet i MS Visio, ikke nødvendigvis viser cestrin, grænseflader, fejl mv.

det totale procesoverblik. Det kan konstateres, at proces- øges med konsekvens for sags-

beskrivelserne ikke er dækkende for områder i SKAT, der behandlingen og effektiviteten.

ligger uden for Motorstyrelsen (regnskab, betaling, jura).

Handlingsplan fra Motorstyrelsen:

De procesbeskrivelser der efterspørges vedrører dele af motorydelsen, der ligger uden for Motorstyrelsens ressort. Der afholdes

løbende End-to-End motorkvartalsmøder mellem alle dele af Skatteforvaltningen, der har del i den samlede motorydelse. Der vil

fortsat være fokus på at sikre, at der findes de nødvendige procesbeskrivelser for den samlede motorydelse, og at disse løbende

opdateres. Det bemærkes dog, at der for alle dele af motorydelsen findes procesbeskrivelser, omend disse er af mere generisk

art.

Motorstyrelsen Procesoverblik

12 af 16

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 205: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om revision af motorområdet - procesoverblik

Nr.

Observationer

Risici

Anbefalinger

Supplerende kommentarer:

Motorstyrelsen varetager en stor del af de operationelle rutiner vedrørende motorprocessen. De øvrige rutiner varetages af Skat-

testyrelsen. Det er således hensigtsmæssigt, at der løbende afholdes end-to-end motorkvartalsmøder mellem de organisatoriske

enheder, der varetager det operationelle ansvar for delprocesser indenfor den samlede motorproces. Vi skal dog anbefale, at en

organisatorisk enhed varetager det samlede ansvar for motorprocessen (procesejer). Eftersom motorstyrelsen varetager største-

delen af motorprocessen vil det være nærliggende, at det overordnede ansvar placeres ved denne enhed.

Implementeringsdato:

Løbende

Motorstyrelsen Procesoverblik

13 af 16

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 205: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om revision af motorområdet - procesoverblik

Nr.

Observationer

Risici

Anbefalinger

Funktionsområde: Alle

Det anbefales, at departementets

koncept for risikostyring indarbej-

des som en fast bestanddel af

årshjulet i Motorstyrelsen, omfat-

tende risikogennemgang, afdæk-

ning samt rapportering heraf på

kvartals, halvårlig eller årlig ba-

sis. Det anbefales tillige, at den

løbende procesdokumentation i

større omfang kobles sammen

med den løbende dokumentation

af identificerede risici.

1.2 Revisionsemne: Risikostyring

2017

I begyndelsen af 2017 blev der afholdt flere workshops inden- Såfremt risikoafdækningen/styrin-

Prio.

for bl.a. motorområdet, hvor målet var afdækning af risici på gen af risici ikke er en integreret

motorområdet.

del af det løbende procesarbejde,

herunder udarbejdelse af proces-

På baggrund af disse workshops, blev et samlet risikobillede dokumentation, er der en forøget

udarbejdet og kategoriseret i en matrice indeholdende ”kon-

risiko for, at der ikke foreligger en

sekvens”

og ”sandsynlighed”.

vedligeholdt oversigt over proces-

risiciene. Dette medfører en for-

Vi har konstateret, at SKAT på revisionstidspunktet arbejdede øget risiko for, at opfølgningen

med en videreudvikling af risikostyringsprojektets (B7) prin- på/styringen af identificerede risici

cipper og metoder for risikostyring. I december 2017 ud- ikke sker i sammenhæng med den

løbende procesovervågning.

sendte departementet et ajourført koncept for risikostyring.

Der blev samtidig udarbejdet et udkast og forslag til handlin- Dette medfører en forøget risiko

ger og forbedringer af processerne, der skal mindske disse for, at samtlige væsentlige pro-

cesrisici ikke identificeres

risici.

Efterfølgende har Motorstyrelsen taget initiativer til at for-

bedre den løbende identifikation og styring af risici, samt dertil

hørende kompenserende kontroller, der skal reducere de

samlede risici samt risikobillede for området.

Vi har endvidere konstateret, at dokumentationen af risikoaf-

dækningen/styringen ikke gennemføres som en integreret del

af den løbende udarbejdelse/vedligeholdelse af procesdoku-

mentationen (procestegninger mv.).

Motorstyrelsen Procesoverblik

14 af 16

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 205: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om revision af motorområdet - procesoverblik

Nr.

Observationer

Som følge heraf er procesrisici ikke indarbejdet i procesteg-

ningerne.

Risici

Anbefalinger

Handlingsplan fra Motorstyrelsen:

I forbindelse med etableringen af Motorstyrelsen efter den 1. juli 2018, er der igangsat et

projekt, der skal se på de samlede processer på tværs af Motorstyrelsen. I den forbindelse opdateres den eksisterende procesdo-

kumentation også. Heri vil departementets koncept for risikostyring blive indtænkt. Derudover vil Motorstyrelsen iværksætte en

proces, så procesdokumentationen også fremover vil blive koblet sammen med den løbende dokumentation af identificerede ri-

sici.

Implementeringsdato:

30. september 2019

Motorstyrelsen Procesoverblik

15 af 16

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 205: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om revision af motorområdet - procesoverblik

Bilag 2: Anvendt skala

Ved udarbejdelsen af konklusionen er følgende skala anvendt:

Intet behov for pro-

cesændringer

Skatteministeriets Koncernrevision har ikke observeret svagheder i de forret-

ningsgange og processer, der understøtter det reviderede område.

Prioritet 1: Ingen observationer

Prioritet 2: Ingen observationer

Skatteministeriets Koncernrevision har observeret enkelte svagheder i de for-

retningsgange og processer, der understøtter det reviderede område.

Prioritet 1: Ingen observationer

Prioritet 2: Enkelte observationer

Skatteministeriets Koncernrevision har observeret flere svagheder i de forret-

ningsgange og processer, der understøtter det reviderede område. Observatio-

nerne er hovedsageligt omfattet af prioritet 1 og 2 med flest observationer i pri-

oritet 2.

Prioritet 1: Flere observationer

Prioritet 2: Flest observationer

Skatteministeriets Koncernrevision har observeret flere svagheder i de forret-

ningsgange og processer, der understøtter det reviderede område. Observatio-

nerne er hovedsageligt omfattet af prioritet 1 eller 2 med flest observationer i

prioritet 1.

Prioritet 1: Flest observationer

Prioritet 2: Flere observationer

Det skal bemærkes, at ovenstående beskrivelse, med hensyn til antal observationer pr.

prioritet, er vejledende i forhold til vores samlede vurdering af konklusionen.

Behov for proces-

ændringer i mindre

omfang

Behov for proces-

ændringer i større

omfang

Behov for proces-

ændringer i væ-

sentligt omfang

Prioritering af de enkelte observationer:

Prioritet 1: Høj Risiko for manglende målopfyldelse:

Væsentlige svagheder i den etablerede forretningsgang/proces. Svaghederne kan om-

fatte manglende interne kontroller, uhensigtsmæssig design af interne kontroller, mang-

lende regnskabsmæssige faciliteter. Som følge heraf er der en væsentlig øget risiko for,

at processens formål ikke realiseres. Manglende opfyldelse af processens formål vil

have store konsekvenser for virksomheden. Der bør snarest muligt iværksættes foran-

staltninger med henblik på at udbedre de observerede svagheder.

Prioritet 2: Middel risiko for manglende målopfyldelse:

Svagheder i den etablerede forretningsgang/proces. Svaghederne kan omfatte mang-

lende interne kontroller, uhensigtsmæssig design af interne kontroller, manglende regn-

skabsmæssige faciliteter. Som følge heraf er der en øget risiko for, at processens

målopfyldelse ikke fuldt ud realiseres. Manglende opfyldelse af processens formål vil

have store konsekvenser for virksomheden. Der bør iværksættes foranstaltninger med

henblik på at udbedre den observerede svaghed.

Prioritet 3: Lille risiko for manglende målopfyldelse:

Ingen svagheder i den etablerede forretningsgang/proces. Som følge heraf er der ikke

en øget risiko for, at processens formål ikke realiseres. Den reviderede proces kan dog

designes med henblik på at forbedre eksekveringen af processen. Processen vil dog

være omfattet af den risiko, der, uanset styrken af de interne kontroller, altid vil være til

stede.

Prioritet 4: Lille risiko for manglende målopfyldelse:

Ingen svagheder i den etablerede forretningsgang/proces. Som følge heraf er der ikke

en øget risiko for, at processens formål ikke realiseres. Processen vil dog være omfattet

af den risiko, der, uanset styrken af de interne kontroller, altid vil være til stede.

Motorstyrelsen Procesoverblik

16 af 16