SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 200: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om processen for dødsboskat

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 200
Offentligt

Faktuel afklaring

26. juni 2018

Høringssvar

14. september 2018

Anmodning om handle-

planer

28. september 2018

Handleplaner modtaget

7. december 2018

Endelig rapport

20. december 2018

Rapport 2016

J. nr. 2017-7

Plannr. 117-043

(gl. plannr. 116-032)

Skattestyrelsen

Processen for dødsboskat

Modtager

Direktør Merete Agergaard, Skattestyrelsen

Kopi

Direktør Person, Karin Bergen, Skattestyrelsen

Fagdirektør Økonomi, Thomas Lund Kristensen, Skattestyrelsen

Kontorchef Alexander Stii, Departementet

IIA certificeret



Revision



Rapportering



Rådgivning

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 200: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om processen for dødsboskat

Forord

Skatteministeriets Koncernrevision (SKR) har, jævnfør orienteringsbrev af 20. juni

2016, revideret processen for dødsboskat. Den udførte revision er en del af den

samlede revision for 2016.

Rapporten har været fremsendt i udkast til den reviderede enhed med henblik på

at sikre, at SKR og den reviderede enhed har en ensartet opfattelse af de obser-

verede forhold. SKAT har efterfølgende udarbejdet handlingsplaner.

Rapporten indeholder en samlet konklusion omfattende det reviderede område. I

konklusionsafsnittet redegør vi for de observationer, som konklusionen i det væ-

sentligste er baseret på. Konklusionsafsnittet indeholder SKRs bedømmelse af det

reviderede område samt en beskrivelse af grundlaget for bedømmelsen. Det vil

derfor almindeligvis være tilstrækkeligt at læse selve rapporten. Såfremt der øn-

skes uddybning og detaljering, henvises der til bilagene.

Rapportens bilag 1 indeholder en systematisk fremstilling af de observationer, som

den udførte revision har givet anledning til. Bilaget indeholder tillige en vurdering

af de tilknyttede risici samt SKRs forslag til anbefalinger, der kan formindske de

vurderede risici. Med udgangspunkt i risikovurderingerne har SKAT udarbejdet

handlingsplaner med henblik på at formindske de vurderede risici. SKRs anbefa-

linger har været anvendt som inspiration ved udarbejdelse af handlingsplaner. Vi

vil løbende vurdere implementeringen af SKATs handlingsplaner.

Rapportens bilag 2 indeholder en beskrivelse af de prioriteringer, der er anvendt

ved klassifikationen af de enkelte observationer. Bilaget indeholder herudover en

beskrivelse af koblingen mellem observationernes prioriteringer og den samlede

overordnede konklusion.

København, den 20. december 2018

Kurt Wagner

Koncernrevisionschef

Søren Kristensen

Revisor

Processen for dødsboskat

2 af 21

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 200: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om processen for dødsboskat

1. Formål

Formålet med revisionen er at vurdere, om de processer, der er tilrettelagt for ad-

ministrationen af dødsboskat, understøtter korrekt anvendelse af gældende reg-

ler, herunder regnskabsmæssig registrering samt afregning af kommunal andel af

dødsboskatten.

2. Omfang

Revisionen har omfattet en gennemgang og vurdering af SKATs styring, forret-

ningsgange, interne kontroller og processer på dødsboskatteområdet, herunder

administration af lovgivningen, bogføring samt afregning af kommunal andel af

dødsboskatten.

Ved revisionen har vi konstateret manglende systemunderstøttelse af området,

hvilket medfører væsentlige risici ved skatteberegningen, bogføring af dødsboskat-

ten og opgørelse/registrering af dødsboskatten til brug for opgørelse af kommu-

nernes andel af dødsboskatten. Revisionen har derfor koncentreret sig om disse

forhold.

Vi har foretaget opslag i it-systemer, gennemgået modtaget materiale og inter-

viewet medarbejdere, funktionsledere og procesejer samt efterprøvet indberetning

af dødsboskatten i SLUT-systemet.

I forbindelse med revisionen anvendes nedenstående model, som opdeler proces-

sen i en række funktionsområder. Vi har i forbindelse med nærværende revision

revideret funktionsområderne, der er fremhævet med gråt i figuren nedenfor.

Rammevilkår

Ministerieinstruks

Virksomhedsinstruks

Regnskabsinstruks

Bogføringssystemer

Adgangsstyring

It-sikkerhed

Lovgivning

Processer

Funktionsområder

Datafangst

Registrering

Opgørelse

Bogføring

Opkrævning

Betaling

Inddrivelse

Ledelsesrapportering

Regnskabsaflæggelse

Processen for dødsboskat

3 af 21

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 200: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om processen for dødsboskat

3. Proces for det reviderede område

Dødsboskatteområdet er kendetegnet ved manuelle processer. Fra skifteretten

modtager SKAT årligt besked om ca. 55.000 dødsfald. Sagerne scannes og opret-

tes i SKAT Ligning, hvor den efterfølgende styring og sagshandling bliver doku-

menteret, ligesom der bliver indberettet en kode i SLUT-systemet med henblik på

korrekt dannelse af årsopgørelse og afregning til kommunerne.

Senere modtages åbningsstatus, der blandt andet anvendes til vurdering af, om

der skal foretages afsluttende ansættelse for mellemperioden, som er perioden fra

1. januar i dødsåret til dødsdagen. Ved afslutning af et dødsbo, modtages en bo-

opgørelse fra skifteretten over dødsboets aktiver og passiver. Skattepligtige døds-

boer skal indsende en selvangivelse til SKAT. Fra modtagelse af boopgørelsen har

SKAT 3 måneder til at godkende eller ændre aktivernes værdiansættelse. Boop-

gørelsen er grundlaget for at vurdere om boet er skattepligtig og en ændret værdi-

ansættelse medfører ofte ændring af den skattepligtige indkomst. Boafgift skal ind-

betales til skifteretten mens dødsboskatten skal indbetales til SKAT.

Når selvangivelsen for skattepligtige dødsboer eller for mellemperioden er god-

kendt, eller der er gennemført en ændring af den skattepligtige indkomst, foretager

dødsboafdelingerne en skatteberegning i Excel. Skatteberegningerne sendes ef-

terfølgende til bogføring i SAP38/Kobra 2. Har dødsboet betalt for lidt eller for me-

get i skat, opkræves restskatten eller den overskydende skat udbetales. Skattebe-

regning er foretaget i ca. 2.250 sager i 2016. Heri indgår ca. 250 værdireguleringer

og ca. 500 dødsboer, hvor den skattepligtige indkomst er ændret.

Efter bogføring i SAP indberetter SAP38/Kobra 2 dødsboskatten i SLUT-systemet,

der håndterer beregning af kommunernes andel af dødsboskatten. Kommunernes

andel opgøres pr. 1. maj i år 2. efter dødsåret, og den er endelig.

4. Hovedtal for det reviderede område

I skattebegningerne opgøres dødsboskatten, herunder om dødsboet skal have

overskydende skat udbetalt eller indbetale restskat.

I SAP er der bogført følgende dødsboskatter for 2016 og 2017:

Overskydende skat

Restskat

2016

24.807.209 kr.

1.224.149.274 kr.

2017

23.597.810 kr.

1.185.154.041 kr.

Processen for dødsboskat

4 af 21

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 200: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om processen for dødsboskat

5. Konklusion

Det er vores vurdering, at der

i større omfang er behov

ændringer i de reviderede

processer. Denne vurdering baserer vi på følgende forhold:



Der foreligger ikke en samlet kortlægning af processen fra datafangst til bog-

føring, herunder indberetning af dødsboskatten i SLUT-systemet, ligesom der

ikke er identificeret risici for hele processen. Der ikke er overblik over, om der

i processen er tilstrækkelige og effektive kontroller til imødegåelse af de væ-

sentligste risici.

Der foretages ikke løbende stikprøvevis kontrol af indberetninger i Excel ska-

belonen, hvori dødsboskatten beregnes.

Der foretages ikke kvalitetssikring af, at skatteberegningerne i Excel skabelo-

nen er i overensstemmelse med gældende regler.

Manglende systemunderstøttelse af dødsboområdet kræver manuelle arbejds-

handlinger, kontroller og afstemninger, der kunne udføres elektronisk.

Processen for behandling af boopgørelser/selvangivelser sikrer ikke, at døds-

boskatten afregnes til kommunerne for flest mulige af de dødsboer, der opfyl-

der betingelserne.



Vi har prioriteret de observerede forhold således:

Nr.

I alt

Revisionsemne

Risikostyring og samlet procesbeskrivelse

Interne kontroller

Dødsboskatteberegnings system

Kommunernes andel af dødsboskat

Prio. Prio. Prio. Prio.

I alt

Prioriteterne skal ses i forhold til det reviderede område og er nærmere defineret i bilag 2.

Vi har modtaget handlingsplaner fra de reviderede direktørområder. Det er vores

vurdering, at implementeringen af de udarbejdede handlingsplaner vil medvirke til

en reduktion af de vurderede risici.

Processen for dødsboskat

5 af 21

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 200: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om processen for dødsboskat

Bilag 1: Observationer, risici og anbefalinger

Nr.

Observationer

Risici

Anbefalinger

Funktionsområde:

Rammevilkår

Det anbefales, at der udarbejdes en samlet

kortlægning af hele processen fra datafangst til

bogføring, herunder indberetning af dødsbo-

skatten i SLUT-systemet samt, at der foretages

identifikation og vurderinger af risici med tilhø-

rende kontroller, der imødegår de væsentligste

risici.

1.1

Revisionsemne:

2016 Risikostyring og samlet procesbeskrivelse

Samlet procesbeskrivelse

Prio.

Et kontrolmiljø skal sikre:



En effektiv og velfungerende drift,



At relevant lovgivning overholdes,



At der foretages en pålidelig regnskabs-

aflæggelse.

En samlet kortlægning bidrager til overblik

over hele processen og kontrolmiljøet.

Vi har konstateret, at der foreligger proces-

tegninger for dele af processen men ikke en

samlet procestegning/kortlægning fra data-

fangst til bogføring, herunder indberetning af

dødsboskatten i SLUT-systemet. Der er ikke

udarbejdet risikooversigt for hele processen.

Identifikation og vurdering af risicienes væ-

sentlighed er ikke fremkommet ved analyse

af procestegningerne, ligesom kontroller,

der imødegår de enkelte risici i hele proces-

sen, ikke er identificeret.

Der er således ikke for hele processen iden-

tificeret risici og hvor risikofyldte de er lige-

som der ikke er overblik over, om der i pro-

cessen er tilstrækkelige og effektive kontrol-

ler til imødegåelse af de væsentligste risici.

Processen for dødsboskat

Såfremt identifikation af risici og kon-

troller til imødegåelse af risiciene

ikke foretages samlet for en proces

”end-to-end”, er der risiko

for, at der

mangler kontroller, eller at disse ikke

er tilstrækkeligt effektive.

6 af 21

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 200: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om processen for dødsboskat

Nr.

Observationer

Risici

Anbefalinger

Handlingsplan fra Personprocesser/Person

Dødsboområdet er proceskortlagt, men der mangler fortsat en fuld proceskortlægning på bogføringsområdet (SAP38/Kobra 2).

Sidstnævnte er dog igangsat og forventes afsluttet i løbet af 2019. Person-kontoret tager initiativ til en workshop med Betaling/Kobra

for at foretage en fuld proceskortlægning.

Implementeringsdato: 31. marts 2019

Processen for dødsboskat

7 af 21

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 200: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om processen for dødsboskat

Nr.

Observationer

Risici

Anbefalinger

Funktionsområde:

Datafangst

Det anbefales, at en anden medarbejder stik-

prøvevis foretager kontrol af, at alle relevante

oplysninger er indtastet korrekt i Excel skabelo-

nen, før skatteberegningen sendes til bogføring

i afdelingen SAP 38/Kobra 2.

Omfanget af stikprøver bør fastlægges ud fra

risiko og væsentlighed.

Overvågningen af eventuelle fejltastninger gen-

nem den månedlige interne kvalitetssikring bør

fortsætte.

2.1

Revisionsemne:

2016 Interne kontroller

Kontrol af indtastning af data til brug ved be-

Prio.

regning af dødsboskatten

Der foretages årligt manuelt beregning af

dødsboskatten for ca. 2.250 dødsboer. Be-

regning af skatten for mellemperioden ved

afsluttende ansættelse og skatten for skatte-

pligtige dødsboer foregår ved hjælp af en

skabelon i Excel.

Som følge af den manuelle proces er

der en forøget risiko for, at alle oplys-

ninger ikke fremfindes og/-eller indta-

stes med korrekt beløb i de rigtige

celler i skabelonen.

Ved manglende eller forkerte indtast-

ninger bliver beregningen af dødsbo-

skatten og dødsboets restskat eller

overskydende skat forkert.

Udover beregning af dødsboskatten bereg- En forkert beregnet dødsboskat har

nes det tillige om dødsboet skal have over- endvidere betydning for kommuner-

skydende skat udbetalt eller skal indbetale nes andel af dødsboskatten.

en restskat.

Skabelonen er udarbejdet

med ”faste para-

metre” som eksempelvis

skatteprocent, bo-

fradrag, mellemperiode fradrag, bundfra-

drag vedrørende opsparet virksomheds-

overskud. Disse beløb skal derfor ikke indta-

stes i hver enkelt skatteberegning.

Medarbejderne i Dødsbo 1 og 2 skal frem-

finde de oplysninger, der skal indtastes i

skabelonen dels i dødsboselvangivelsen og

dels ved opslag i flere forskellige it-syste-

mer.

Processen for dødsboskat

8 af 21

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 200: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om processen for dødsboskat

Nr.

Observationer

Der skal indtastes en lang række oplysnin-

ger afhængig af dødsboets forhold og omfat-

ter blandt andet:



Dødsdato

Skattepligtsperiode

Skattepligtig indkomst

Aktieudbytte og indeholdt udbytteskat

samt fortjeneste/tab ved salg af aktier

fordelt på børsnoterede og unoterede

aktier og anparter samt danske/uden-

landske værdipapirer

Opsparet virksomhedsoverskud

Indkomstudligning for forfattere og

kunstnere

Udenlandsk indkomst

Forskudsskatter i form af indeholdt A-

skat og forfaldne B-skatterater

Indregnet restskat for tidligere ind-

komstår

Ejendomsværdiskat

Grøn check

Morarenter

Risici

Anbefalinger



Oplysningerne skal indtastes i bestemte cel-

ler, og det fremgår af skabelonen, hvor op-

lysninger kan findes i SKATs systemer.

Når skatteberegningen er gennemført prin-

tes denne, og en til to gange om ugen frem-

sender Dødsbo 1 og 2 de printede skattebe-

regninger til bogføring i afdelingen SAP

38/Kobra 2 samt til dødsboet og skifteretten.

Processen for dødsboskat

9 af 21

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 200: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om processen for dødsboskat

Nr.

Observationer

Der foretages ingen kontrol af medarbejder-

nes indtastninger i skabelonen inden skatte-

beregningen printes og sendes til bogføring

i afdelingen SAP 38/Kobra 2.

Fra og med 2017 overvåges fejltastninger

gennem den månedlige interne kvalitetssik-

ring.

Handlingsplan fra:

Borgere/Dødsbo

Risici

Anbefalinger

Den foreslåede model med stikprøvevis kontrol er ikke anvendelig på dødsboopgaven.

I stedet etableres følgende kontrolproces

–

før oversendelse af skatteberegning til Betaling

–

Kobra:

1. Resultatet (dødsboskatten) af de indtastede oplysninger i Excel-regnearket holdes op i mod hvad dødsboet (bobestyrer/re-

visor) selv har angivet, som beregnet dødsboskat. Såfremt denne sammenligning ikke giver en større difference end +/-

5.000 kr. sendes skatteberegningen, uden videre kontrol, til Betaling

–

Kobra.

2. I alle andre sager, hvor der skal sendes en skatteberegning, forelægges sagen for en kollega, der efterkontrollerer om den

foretagne skatteberegning er korrekt. Dette noteres i notatet på sagen.

a. For at begrænse ressourcetrækket hos den enkelte sagsbehandler, gennemføres denne efterkontrol stikprøvevis på

landsplan således, at den enkelte Dødsboenhed kun udfører efterkontrollen på ca. 1/3 af sagerne. Stikprøvekontrol-

len gennemføres således:

i. Dødsbo 1: gennemfører efterkontrol på type 2 sagerne på afdøde med CPR. nr. 1-10

ii. Dødsbo 2: gennemfører efterkontrol på type 2 sagerne på afdøde med CPR. nr. 11 -21

iii. Dødsbo/Gaver: gennemfører efterkontrol på type 2 sagerne på afdøde med CPR. nr. 22 -31

3. Kontrollen af skatteberegninger foretages fortsat stikprøvevis, via den månedlige interne kvalitetssikring.

Implementeringsdato: 1. januar 2019

Processen for dødsboskat

10 af 21

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 200: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om processen for dødsboskat

Nr.

Observationer

Risici

Anbefalinger

Funktionsområde:

Opgørelse

2.2

Revisionsemne:

2016 Interne kontroller

Kontrol af skatteberegningen

Prio.

Beregning af dødsboskatten, herunder om

dødsboet har indbetalt for lidt eller for meget

i skat, foretages manuelt i en Excel skabe-

lon.

Skabelonen er udviklet af en tidligere med-

arbejder og har været anvendt i mange år.

Dødsbo 1 og 2 har selv ansvaret for at ajour-

føre skabelonen med nye satser samt indar-

bejde ny lovgivning.

Fagdirektørområdet Jura har ikke kvalitets-

sikret, at skatteberegningerne foretages i

overensstemmelse med gældende regler,

forudsat der indtastes relevante og korrekte

beløb i skabelonen.

Handlingsplan fra:

Borgere/Dødsbo

Når skatteberegninger udføres ma-

nuelt er der øget risiko for, at de be-

regnede skattebeløb ikke er i over-

ensstemmelse med lovgivningen.

Det anbefales, at fagdirektørområdet Jura kva-

litetssikrer, at skatteberegningerne foretages i

overensstemmelse med gældende lovgivning,

når der indtastes relevante og korrekte beløb i

Excel skabelonen.

Driftsenhed Dødsbo/Gaver gennemgår Excel-skabelon og foretager evt. opdatering. Efter opdatering af Excel-skabelonen anmo-

des Jura om kvalitetssikring. Jura, (kontoret Person), foretager derefter en kontrol af om satser mv. i skabelonen er i overens-

stemmelse med gældende lovgivning.

Driftsenhed Dødsbo/Gaver sørger for, at Excel-skabelonen justeres i forbindelse med fremtidige lovændringer. Hvis der foretages

justeringer/opdateringer, anmodes Jura om kvalitetssikring.

Dokumentation:

Kvalitetssikringen dokumenteres ved arkivering på en sag i Workzone/Captia.

Implementeringsdato: 1. januar 2019

Processen for dødsboskat

11 af 21

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 200: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om processen for dødsboskat

Nr.

Observationer

Risici

Anbefalinger

Funktionsområde:

Datafangst

3.1

Revisionsemne:

2016 Dødsboskatteberegningssystem

Dødsboskatteberegningssystem

Prio.

Dødsboskatteområdet er kendetegnet ved

manuelle processer. Fra skifteretterne mod-

tages der årligt ca. 55.000 fysiske anmeldel-

ser om dødsboers bobehandlingsform. An-

meldelserne scannes, og sagerne oprettes i

SKATs systemer, og der foretages indberet-

ning til SLUT-systemet af alle sager med

henblik på dannelse af korrekt årsopgørelse.

Fra skattepligtige dødsboer eller i forbin-

delse med afsluttende ansættelse modtager

SKAT årligt 2-2.500 fysiske selvangivelser,

som medfører manuel beregning og bogfø-

ring af dødsskat. Endvidere skal skatten ind-

berettes til SLUT-systemet, der håndterer

beregning af kommunernes andel af døds-

boskatten.

Skatteberegning foretages ved indtastning

af oplysninger fra selvangivelsen og regi-

streringer i SKATs it-systemer i en Excel

skabelon. Skatteberegningen printes og

sendes via mail til bogføring og indberetning

i SLUT-systemet.

Fremsendelse af fysiske blanketter til SKAT

lever ikke op til SKATs strategiske målsæt-

ning om, at gøre det nemt at betale den rig-

Processen for dødsboskat

Manglende digitalisering og system-

understøttelse medfører øget res-

sourceforbrug og risiko for, at manu-

elle kontroller ikke afdækker fejl eller

reducerer risiciene til et acceptabelt

niveau.

Det anbefales, at der gennemføres digitalise-

ring af anmeldelser fra skifteretterne og indsen-

delse af dødsboselvangivelser samt system-

mæssig understøttelse af skatteberegning,

bogføring og indberetning i SLUT-systemet.

Der er risiko for, at der ikke tages Det anbefales, at systemunderstøttelse af hele

skyldig økonomisk hensyn ved for- dødsboområdet prioriteres højt og gennemfø-

res snarest.

valtning af dødsboområdet.

12 af 21

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 200: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om processen for dødsboskat

Nr.

Observationer

tige skat til tiden gennem brugervenlige digi-

tale selvbetjeningsløsninger. Fremgangs-

måden indebærer desuden, at nogle ar-

bejdshandlinger, kontroller og afstemninger,

der kan foregå elektronisk, må udføres ma-

nuelt.

SKR har i revisionsrapport af den 25. august

2010 konkluderet, at der er risiko, for at de

manuelle skatteberegninger ikke registreres

i SAP38, idet der ikke foretages en automa-

tisk indberetning.

Vi er bekendt med, at Kundeservice tidligere

har vurderet, at det er hensigtsmæssigt, at

digitalisere dødsboselvangivelsen via Tast-

Selv og systemunderstøtte skatteberegning

og bogføring.

Der er blandt andet udarbejdet et notat om

”kravspecifikation til systemmæssig håndte-

ring af skiftede dødsboer”. Det fremgår des-

uden, at ressourceforbruget kan reduceres,

og en gennemgående selvangivelsesfejl af

forskudsskatter helt kan udgås.

Handlingsplan fra

Personprocesser/Person

Risici

Anbefalinger

Skattestyrelsen er helt enig i, at der bør gennemføres en systemunderstøttelse af dødsboområdet, som beskrevet. Der er dog tale

om en større udviklingsopgave, som må forventes at strække sig over en længere årrække, og der skal tages stilling til hvordan

opgaven prioriteres i forhold til de øvrige udviklingsopgaver, som Skattestyrelsen skal gennemføre.

Processen for dødsboskat

13 af 21

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 200: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om processen for dødsboskat

Nr.

Observationer

Risici

Anbefalinger

Inden der træffes beslutning om prioritering er det dog nødvendigt med en såkaldt modning af initiativet, for at tilvejebringe et mere

solidt grundlag for vurderingen af bl.a. omkostninger, udviklings- og testperioden, overvejelser om udbud af legacy-systemer, udar-

bejdelse af businesscases mv.

Dette arbejde er igangsat, og det forventes, at der kan træffes beslutning om det videre forløb primo 2019.

Såfremt initiativet prioriteres forventes det videre projekt- og evt. analysearbejde at kunne blive igangsat 2. kvartal 2019.

Implementeringsdato: 1. januar 2022

Processen for dødsboskat

14 af 21

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 200: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om processen for dødsboskat

Nr.

Observationer

Risici

Anbefalinger

Funktionsområde:

Datafangst

4.1

Revisionsemne:

2016 Kommunernes andel af dødsboskat

Registrering af dødsboskatter der skal afreg-

Prio.

nes til kommunerne

Når et dødsbo ikke er skattepligtigt, bliver

den betalte skat endelig. Kommunernes an-

del udgør 1/3 af den endelige skat og hånd-

teres maskinelt af SLUT-systemet.

Såfremt et dødsbo er skattepligtig eller der

foretages afsluttende ansættelse, beregnes

skatten manuelt i en Excel skabelon af

Dødsbo 1 og 2, og de sender årligt ca. 2.250

skatteberegninger til SAP 38/Kobra 2 i Ring-

købing, der bogfører restskatten eller den

overskydende skat i SAP38. Samtidig indbe-

retter SAP 38/Kobra 2 den samlede dødsbo-

skat til SLUT-systemet, hvorefter systemet

beregner den 1/3, der skal afregnes til kom-

munerne.

Der er ingen kontrol eller overvågning af, om

dødsboskatten indberettes til SLUT-syste-

met, eller med det korrekte beløb.

For personer, der er afgået ved døden i

2015, opgøres kommunernes andel af døds-

boskatten den 1. maj 2017. SKR har derfor,

med udgangspunkt i bogførte dødsboskatter

i SAP38 i perioden den 1. januar 2016 til den

31. marts 2017, undersøgt, om der er foreta-

get indberetning i SLUT-systemet for perso-

ner, der er afgået ved døden i 2015.

Processen for dødsboskat

Ved manglende kontrol og overvåg-

ning af, om de manuelt beregnede

dødsboskatter indberettes og med

korrekt beløb i SLUT-systemet, øges

risikoen for, at kommunernes andel

af dødsboskatten opgøres forkert.

Det anbefales, at en anden medarbejder end

indberetteren stikprøvevist foretager kontrol af,

at alle skatteberegninger indberettes med kor-

rekt beløb i SLUT-systemet.

Omfanget af stikprøver bør fastlægges ud fra

risiko og væsentlighed.

Det anbefales endvidere, at der foretages over-

vågning af fejltastninger gennem den måned-

lige interne kvalitetssikring.

15 af 21

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 200: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om processen for dødsboskat

Nr.

Observationer

Undersøgelsen viste, at der ikke var foreta-

get indberetning af dødsboskat for ca. 10

mio. kr. fra to dødsboer. På foranledning af

SKR har SAP 38/Kobra 2 indberettet belø-

bene i SLUT-systemet inden den 1. maj

2017, så kommunerne har modtaget deres

andel af dødsboskatten.

For et tredje dødsbo var dødsboskatten på

ca. 7,7 mio. kr. ikke indberettet, idet SLUT-

systemet ikke kan håndtere indberetning for

dødsboer med den relative sjældne dødsbo-

kode ”D”.

Skattestyrelsen har oplyst, at der

efterfølgende er taget skridt til en manuel be-

handling/udbetaling af dødsboskatten ved

dødsbokode ”D” til relevante kommuner.

Det er SKRs vurdering, at forretningsgan-

gene ikke sikrer korrekt indberetning af

dødsboskatter i SLUT-systemet.

Herudover har SKR påset, at SLUT-syste-

met beregner kommunernes andel af døds-

boskatten med 1/3 af den indberettede

dødsboskat.

Handlingsplan fra:

Betaling/Kobra

Risici

Anbefalinger

Der udarbejdes ikke handleplan til denne observation.

Den foreslåede kontrol indgår i den Interne Kvalitetssikring, der gennemføres for Dødsbo 1 og 2. Kontrollen ”Grundregistrering

ordinære og ekstraordinære krav er en kontrol af, om der sker indberetning til SLUT-systemet i forbindelse med registrering af

skatteansættelserne for skattepligtige dødsboer.

Processen for dødsboskat

16 af 21

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 200: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om processen for dødsboskat

Nr.

Observationer

Risici

Anbefalinger

Funktionsområde:

Opgørelse

Det anbefales, at processen for behandling af

boopgørelser/selvangivelser tilrettelægges, så

dødsboskatten afregnes til kommunerne for

flest mulige af de dødsboer, der har indsendt

boopgørelser/selvangivelser før den 1. maj i år

2 efter dødsåret.

Dette kan eksempelvis gennemføres ved, at de

boopgørelser/selvangivelser der modtages

umiddelbar før den 1. maj, straks efter modta-

gelsen visiteres, og dødsboskatten beregnes i

de sager, der kan godkendes uden nærmere

undersøgelse.

4.2

Revisionsemne:

2016 Kommunernes andel af dødsboskat

Proces for afregning til kommunerne

Der er risiko for, at kommunernes an-

Prio.

Reglerne om kommunernes andel af skatter del af dødsboskatten ikke opgøres

fra skattepligtige dødsboer, og når der fore- korrekt.

tages afsluttende ansættelse fremgår af

dødsboskattelovens § 92 stk. 4, der har føl-

gende ordlyd:

Stk. 4. Kommunens andel af indkomstskat-

ter for mellemperioden som nævnt i § 14

samt af dødsboskat som nævnt i § 30 afreg-

nes af staten over for kommunen på grund-

lag af de oplysninger, der foreligger den 1.

maj i året 2 år efter dødsåret. Afregning sker

med 1/3 hver den 1. i månederne januar, fe-

bruar og marts i det følgende kalenderår.

Den opgjorte skat pr. 1. maj i år 2 efter døds-

faldet er endelig.

Reglen administreres så der afregnes så-

fremt



der er modtaget en boopgørelse og selv-

angivelse

selvangivelsen er godkendt

der er foretaget en skatteberegning

dødsboskatten er indberettet til SLUT-

systemet senest den 1. maj

Processen for dødsboskat

17 af 21

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 200: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om processen for dødsboskat

Nr.

Observationer

Såfremt selvangivelsen/boopgørelsen ikke

umiddelbart kan godkendes, vil en undersø-

gelse af eksempelvis en værdiansættelse i

boopgørelsen medføre en forsinket skatte-

beregning og indberetning.

Medio 2014 modtog SKAT henvendelse fra

en kommune om afregning af dødsboskat.

Kommunen har stævnet SKAT den 16. juni

2017 med krav om udbetaling af yderligere

dødsboskat.

Indkomne selvangivelser lægges i en sags-

pool i SKAT Ligning, hvor medarbejderne

udvælger den ældste selvangivelse, når en

ny sag påbegyndes. Selvangivelserne ligger

typisk uberørt 30 dage i sagspoolen. Medio

april 2016 var liggetiden ca. 45 dage. SKAT

har 3 måneder til at godkende værdierne i

boopgørelsen, mens tidsfristen for at god-

kende selvangivelsen følger skatteforvalt-

ningslovens almindelige regler. Boopgørel-

sen og selvangivelsen fra et dødsbo be-

handles samtidigt.

Ca. 2/3 af de modtagne boopgørelser/selv-

angivelser bliver godkendt uden regulerin-

ger. Godkendelsen foretages på grundlag af

de modtagne boopgørelser/selvangivelser

eller efter en nærmere undersøgelse.

Risici

Anbefalinger

Processen for dødsboskat

18 af 21

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 200: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om processen for dødsboskat

Nr.

Observationer

For de boopgørelser/selvangivelser, der

modtages umiddelbar op til den 1. maj, kan

liggetiden i sagspoolen have den betydning,

at de ikke når at blive godkendt eller udvalgt

til nærmere undersøgelse inden den 1. maj.

Det er SKRs vurdering, at den nuværende

proces for behandling af de boopgørel-

ser/selvangivelser, der modtages umiddel-

bar op til den 1. maj, ikke er hensigtsmæs-

sigt. Det bør tilstræbes, at dødsboskatten for

flest mulige dødsbosager er opgjort den 1.

maj i år 2 efter dødsåret.

Handlingsplan fra:

Borgere/Dødsbo

Risici

Anbefalinger

1. Der etableres en proces hvor alle skatteberegninger, der oversendes fra dødsboenhederne i marts - april måned til Betaling

–

Kobra *-markeres tydeligt, at de skal indberettes inden 1. maj. Oversendelsen af disse sager fra dødsboenhederne til

Betaling Kobra sker elektronisk på daglig basis.

2. Betaling

–

Kobra etablerer en tilsvarende proces, hvor disse sager haste behandles forud for den 1. maj og især i 14 dages

perioden op til 1.

maj, så der er ”rent bord” inden der foretages 1. maj kørsel til fordelingssystemet.

3. Så længe den igangværende retssag verserer ved domstolene er det Skattestyrelsens opfattelse af den nuværende admi-

nistration i dødsboenhederne er i overensstemmelse med dødsboskattelovens § 92, stk. 4 og dødsboenhederne kan ikke

på nuværende tidspunkt iværksætte en ændret proces, hvor, som anbefalet af SKR, boopgørelser/selvangivelser der mod-

tages umiddelbart forud for 1. maj gennemløber en særlig manuel visiteringsproces. Dødsboenhederne foretager allerede i

dag forskellige manuelle visiteringsprocesser ved modtagelsen af både åbningsstatus og boopgørelser og af ressource-

mæssige- og retssikkerhedsmæssige årsager kan der ikke initieres yderligere visiteringsprocesser, uden at dette i særlig

grad vil gå ud over sagsbehandlingstiden for alle sager, hvorved 3. måneders fristen i boafgiftsloven vil blive særligt udfor-

dret. Herudover vil en visitering, som foreslået af SKR, i realiteten betyde, at flere dødsboer med potentiel store kommunale

andele af dødsboskatten ikke nås indberettet inden 1. maj fristen.

Processen for dødsboskat

19 af 21

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 200: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om processen for dødsboskat

Nr.

Observationer

Risici

Anbefalinger

Der kan således ikke på nuværende tidspunkt udarbejdes handleplan for den del af processen, der afhænger af hvad domstolene

fastslår er gældende ret, vedrørende administrationen efter dødsboskattelovens § 92, stk. 4. Der er hovedforhandling i sagen ved

Østre Landsret i oktober 2019.

Afhængigt af det endelige udfald af retssagen vil Skattestyrelsen tage skridt til revision af den nuværende administration/proces

vedrørende afregning af dødsboskatter til kommunerne, idet dog de to indledende tiltag iværksættes pr.

1. januar 2019.

Implementeringsdato: 1. oktober 2020

Processen for dødsboskat

20 af 21

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 200: Revisionsrapport fra Skatteministeriets Koncernrevision om processen for dødsboskat

Bilag 2: Anvendt skala

Ved udarbejdelsen af konklusionen er følgende skala anvendt:

Intet behov for pro-

cesændringer

Skatteministeriets Koncernrevision har ikke observeret svagheder i de forret-

ningsgange og processer, der understøtter det reviderede område.

Prioritet 1: Ingen observationer

Prioritet 2: Ingen observationer

Skatteministeriets Koncernrevision har observeret enkelte svagheder i de for-

retningsgange og processer, der understøtter det reviderede område.

Prioritet 1: Ingen observationer

Prioritet 2: Enkelte observationer

Skatteministeriets Koncernrevision har observeret flere svagheder i de forret-

ningsgange og processer, der understøtter det reviderede område. Observatio-

nerne er hovedsageligt omfattet af prioritet 1 og 2 med flest observationer i pri-

oritet 2.

Prioritet 1: Flere observationer

Prioritet 2: Flest observationer

Skatteministeriets Koncernrevision har observeret flere svagheder i de forret-

ningsgange og processer, der understøtter det reviderede område. Observatio-

nerne er hovedsageligt omfattet af prioritet 1 eller 2 med flest observationer i

prioritet 1.

Prioritet 1: Flest observationer

Prioritet 2: Flere observationer

Det skal bemærkes, at ovenstående beskrivelse, med hensyn til antal observationer pr.

prioritet, er vejledende i forhold til vores samlede vurdering af konklusionen.

Behov for proces-

ændringer i mindre

omfang

Behov for proces-

ændringer i større

omfang

Behov for proces-

ændringer i væ-

sentligt omfang

Prioritering af de enkelte observationer:

Prioritet 1: Høj Risiko for manglende målopfyldelse:

Væsentlige svagheder i den etablerede forretningsgang/proces. Svaghederne kan om-

fatte manglende interne kontroller, uhensigtsmæssig design af interne kontroller, mang-

lende regnskabsmæssige faciliteter. Som følge heraf er der en væsentlig øget risiko for,

at processens formål ikke realiseres. Manglende opfyldelse af processens formål vil

have store konsekvenser for virksomheden. Der bør snarest muligt iværksættes foran-

staltninger med henblik på at udbedre de observerede svagheder.

Prioritet 2: Middel risiko for manglende målopfyldelse:

Svagheder i den etablerede forretningsgang/proces. Svaghederne kan omfatte mang-

lende interne kontroller, uhensigtsmæssig design af interne kontroller, manglende regn-

skabsmæssige faciliteter. Som følge heraf er der en øget risiko for, at processens

målopfyldelse ikke fuldt ud realiseres. Manglende opfyldelse af processens formål vil

have store konsekvenser for virksomheden. Der bør iværksættes foranstaltninger med

henblik på at udbedre den observerede svaghed.

Prioritet 3: Lille risiko for manglende målopfyldelse:

Ingen svagheder i den etablerede forretningsgang/proces. Som følge heraf er der ikke

en øget risiko for, at processens formål ikke realiseres. Den reviderede proces kan dog

designes med henblik på at forbedre eksekveringen af processen. Processen vil dog

være omfattet af den risiko, der, uanset styrken af de interne kontroller, altid vil være til

stede.

Prioritet 4: Lille risiko for manglende målopfyldelse:

Ingen svagheder i den etablerede forretningsgang/proces. Som følge heraf er der ikke

en øget risiko for, at processens formål ikke realiseres. Processen vil dog være omfattet

af den risiko, der, uanset styrken af de interne kontroller, altid vil være til stede.

Processen for dødsboskat

21 af 21