Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 187
Offentligt
2160930_0001.png
11. marts 2020
J.nr. 2020 - 1804
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedlagt fremsendes revisionsrapporter fra Skatteministeriets Koncernrevision (SKR) fra 1.
september 2016 og frem. Fremsendelsen skal ses i sammenhæng med den seneste tids om-
tale af rapporterne i offentligheden. Konkret fremsendes nu 88 rapporter.
I alt 61 af de 88 rapporter er fortrolige, hvorfor disse oversendes særskilt til Skatteudvalgets
fortrolige orientering.
Af de 88 rapporter er 25 omfattet af Undersøgelseskommissionen om SKATs arbejde. Det
følger af lov om undersøgelseskommissioner § 31, stk. 1, at der ikke uden samtykke fra
undersøgelseskommissionen må gives aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen
i materiale, der indgår i undersøgelsen. Udlevering af materiale til Folketinget er ikke om-
fattet af loven, men de principielle betragtninger om og hensyn bag høring af kommissio-
nen gør sig tilsvarende gældende. Skatteministeriet har derfor skullet høre undersøgelses-
kommissionen med henblik på en vurdering af, om de pågældende rapporter kan udleveres.
Undersøgelseskommissionen har meddelt, at kommissionen ikke har bemærkninger til, at
de pågældende rapporter udleveres fortroligt til Skatteudvalget.
Ud af de 25 rapporter, der af denne grund udleveres fortroligt, indeholder 12 desuden for-
trolige oplysninger, der kan misbruges. Tilsvarende risiko for misbrug gør, at yderligere 36
rapporter holdes fortrolige. Af bilag 1, der indeholder en samlet oversigt over rapporterne,
fremgår, hvilke i alt 61 rapporter der er omfattet af fortrolighed.
I forlængelse heraf bemærkes, at høring såvel som gennemgang af fortrolighed har bidraget
til, at oversendelsen af rapporterne har taget et stykke tid at forberede.
Som det fremgår af de fremsendte rapporter, er der i visse tilfælde fortsat dialog om hand-
leplaner for opfølgning på rapporternes observationer, hvorfor disse rapporter fremstår
mindre endelige end de øvrige.
Det bemærkes, at hovedparten af rapporterne har været oversendt til Rigsrevisionen til
orientering, ligesom udvalgte rapporter har været drøftet på kvartalsmøder mellem Rigsre-
visionen og ministeriet. En andel af rapporter er endnu ikke oversendt til Rigsrevisionen,
herunder rapporter, hvor der stadig udestår endelig afklaring af handleplaner. Skattemini-
steriet vil følge op herpå og hurtigst muligt oversende rapporterne til Rigsrevisionen.
Morten Bødskov
/ Christian Vig Houe