Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 16
Offentligt
2087177_0001.png
08.10.2019
Folketinget
Skatteudvalget
Christiansborg
1240 København K
Lov om nulmoms og lønsumsafgift
Digitale nyhedsmedier (L222 18/19)
Ovenstående lov om nulmoms og lønsumsafgift på digitale nyhedsmedier blev som be-
kendt vedtaget af Folketinget i maj 2019, som den sidste lov før den tidligere regering ud-
skrev valg.
Som også bekendt var der under Skatteudvalgets behandling af lovforslaget en række
henvendelser og indsigelser fra og over for Skatteudvalget angående lovforslaget. Te-
maet for disse henvendelser og indsigelser var overordnet set, at den allerede eksiste-
rende ordning for nulmoms på aviser indebar konkurrencefordrejning i det nugældende
mediemarked, og at vedtagelsen af lovforslaget vil medføre yderligere konkurrencefor-
drejning til fordel for nogle mediehuse og til skade for andre. Anbefalingen fra flere sider
var derfor, at man i det mindste burde afvente den bebudede konkurrenceanalyse (som
endnu ikke er offentliggjort).
Da loven imidlertid blev vedtaget uden afventning af konkurrenceanalysen, fandt Grakom
det betimeligt at anmode KPMG Acor Tax om at indgive en klage over de danske regler
og den danske regeladministration til EU-Kommissionen. Der er således i juli i år afgivet
en klage til EU-Kommissionen, der omhandler i alt 7 punkter, der hver for sig og samlet
redegør for, hvorfor de danske regler er i strid med EU-retten.
Klagepunkterne går bl.a. på, at Danmark allerede (flere) gange har forbrudt sig mod
standstill-bestemmelsen, herunder ved en alt for diskretionær regeladministration, at Dan-
mark har brudt momslovens neutralitetsprincip, ligebehandlingsprincippet og konkurren-
cereglerne, at den danske ordning har karakter af ulovlig statsstøtte, samt at Danmark de
facto via lønsumsafgiftsloven har indført moms på aviser.
Der er i klagen gjort mindst mulig ud af problemstillingen med ulovlig statsstøtte, da Gra-
kom erkender, at visse dele af det danske mediemarked har behov for støtte for at kunne
eksistere og dermed fortsat være medvirkende til at understøtte en bred dansk medieplu-
ralisme. Grakom anser således også de øvrige klagepunkter for at være fuldt ud tilstræk-
kelige til at få underkendt den nuværende nulmoms-ordning på grund af den tilfældige re-
geladministration, der medfører konkurrenceulighed.
Efter indgivelse af klagen til EU-Kommissionen er der indtrådt to begivenheder, der un-
derbygger klagen, og som KPMG på vegne af Grakom tillige har gjort EU-Kommissionen
opmærksom på.
For det første har Skatterådet i august 2019 efter indstilling fra Skattestyrelsen offentlig-
gjort et bindende svar, hvorefter en publikation har fået momsfritagelse, selv om samme
GRAKOM
Nybrogade 12
DK-1203 København K
tlf. 63 12 70 00
grakom.dk
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 16: Henvendelse af 8/10-19 fra GRAKOM, Aller Media A/S og Egmont Publishing A/S om nulmoms og lønsumsafgift på digitale nyhedsmedier
2087177_0002.png
publikation gentagne gange tidligere har fået afvist momsfritagelsen. Ifølge begrundelsen
er en vægtig årsag hertil, at publikationen også modtager redaktionel produktionsstøtte.
Denne begrundelse fra Skatterådet/Skattestyrelsen er i sig selv ejendommelig, da Skatte-
ministeriet i svaret på spørgsmål 31 til L222 til Skatteudvalget bl.a. oplyste:
"Hertil bemærkes, at hvorvidt et fritstående medie er omfattet af nulmomsen beror på en
vurdering ud fra de fastsatte kriterier, og ikke om mediet har adgang til redaktionel pro-
duktionsstøtte. Der er således ikke nødvendigvis sammenhæng mellem hvilke medier,
der er omfattet af støtteordningerne på medieområdet, og hvilke medier der er omfattet af
nulmomsen."
Svaret fra Skatteministeriet til Folketingets Skatteudvalg ses således ikke at være i over-
ensstemmelse med, hvordan reglerne de facto administreres af Skatterådet/Skattestyrel-
sen. EU-Kommissionen er blevet gjort opmærk på dette forhold.
For det andet har EU-Domstolen i en dom af 5. september 2018 (sag C-145/18, Regards)
igen behandlet spørgsmålet om momslovens neutralitetsprincip i en sag om de franske
momsregler for fotografier. Det, EU-Domstolen når frem til i sin afgørelse, svarer temme-
lig nøjagtig til flere af de klagepunkter, vi har fået fremført over for EU-Kommissionen
vedrørende den danske nulmomsordning.
EU-Domstolen fastslår således for det første, at anvendelsen af reducerede momssatser
er betinget af overholdelsen af momslovens neutralitetsprincip. For det andet fastslår EU-
Domstolen, at en ordning med nedsatte momssatser forudsætter, at
der er objektive,
klare og præcise kriterier i den nationale lovgivning der gør det muligt præcist at be-
stemme,
hvilke varer, der er omfattet af de reducerede momssatser.
EU-Domstolen underbygger dette retsforhold yderligere ved at fastslå, at de i den pågæl-
dende sag omhandlende franske regler ikke var i overensstemmelse hermed, men at reg-
lerne derimod
"begrænser sig til at fastlægge en abstrakt definition af disse fotografier på
grundlag af vage og subjektive kriterier om ophavsmandens åbenlyse kreative hensigt, og
om der for disse fotografier foreligger en interesse for offentligheden."
Over for Folketinget kan det fremstå således, at de danske regler om nulmoms bygger på
objektive og let forståelige kriterier via den række af kriterier, der officielt er opstillet for at
opnå nulmoms. Det er imidlertid ikke korrekt, da administrationen af reglerne de facto
ikke er klar og entydig. I spørgsmålet om brud på EU-retten vejer den administrative, de
facto håndtering af reglerne ligeså meget som de jure, jf. bl.a. ovennævnte EU-dom.
Det forhold, at Skatteministeriet over for Folketingets Skatteudvalg i maj 2019 oplyser, at
der ikke er afgørende sammenhæng mellem nulmomsregler og redaktionel produktions-
støtte, sammenholdt med at Skatterådet/Skattestyrelsen i et bindende svar i juni 2019
kæder nulmoms og redaktionel produktionsstøtte sammen er et af blot flere eksempler på
den tilfældige, ikke-tilladte diskretionære administration af nulmoms-ordningen. Mange af
Skatteministeriets svar til Folketingets Skatteudvalg vidner i øvrigt om det samme.
2/3
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 16: Henvendelse af 8/10-19 fra GRAKOM, Aller Media A/S og Egmont Publishing A/S om nulmoms og lønsumsafgift på digitale nyhedsmedier
2087177_0003.png
Når der de facto er en sammenkædning, burde en lang række andre publikationer, der i
dag modtager redaktionel produktionsstøtte, men som ikke er omfattet af nulmomsen, i
øvrigt være berettiget til nulmoms.
At ordningen i sidste ende beror på et skøn
hvilket strider mod EU-lovgivningen - kom-
mer også til udtryk i et bindende svar fra Skatterådet fra maj 2019, hvori det bl.a. er anført
"der er ikke i praksis fastlagt præcise retningslinjer for, hvornår en publikations indhold
må karakteriseres som aktuelt nyhedsstof"
og
"der gælder ikke præcise retningslinjer for
hvor stor en del af publikationens indhold, der skal være aktuel nyhedsstof"
og
"Da der
ikke er præcise retningslinjer for, hvornår nyheds- og aktualitetskravet er opfyldt, er der
efter Skattestyrelsens opfattelse tale om en forholdsmæssig skønspræget vurdering af,
om publikationen kan anses for primært at blive læst på grund af sit indhold af aktuelt ny-
hedsstof."
(Vores understregninger).
Grakom ønsker som nævnt ikke at skade mediebranchen i helhed, men kan ikke afvise at
klagen eskalerer i den retning. Grakom ønsker blot lighed for alle, og det vil ud fra både et
retssikkerheds- og ligebehandlingsmæssigt princip være at foretrække at få løst problem-
stillingen internt i Danmark.
Grakom ønsker i den forbindelse ikke nødvendigvis momsfritagelse for trykte ugeblade
og magasiner, selv om der kunne håndhæves et EU-retskrav herpå, men ønsker primært
en ligestilling på det digitale område, hvor alle danske medier er trængt på deres eksi-
stens som følge af, at multinationale sociale medier har overtaget en særdeles væsentlig
del af annoncemarkedet. Grakom ser ikke noget EU-retligt til hinder for, at der momstek-
nisk kan iværksættes sådanne regler, fordi mange momsfrie digitale medier har fuldstæn-
digt det samme indhold som de digitale medier, der er momspligtige. Grakom finder heller
ikke, at det vil have nogen nævneværdig provenumæssig indvirkning for statskassen i for-
hold til, hvad Statskassen historisk har accepteret i mistede provenuindtægter på den ek-
sisterende nulmomsordning.
Hvis Folketingets Skatteudvalg måtte ønske det, stiller Grakom naturligvis meget gerne
op over for Folketingets Skatteudvalg til en drøftelse og gennemgang af de EU-retlige og
markedsmæssige aspekter.
Med venlig hilsen
Thomas Torp
Adm. direktør
GRAKOM
Lars Sander Matjeka
Adm. direktør
Aller Media A/S
Klaus Høeg-Hagensen
Adm. direktør
Egmont Publishing A/S
3/3