Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 138
Offentligt
2139515_0001.png
Notat
22. januar 2020
J.nr. 2019 - 6429
Baggrund for serviceeftersynet
Indførelse af grundskattelofter i 2002 og Rigsrevisionens beretning fra 2011
I 2002 indførte den daværende regering (Venstre og Konservative) grundskatteloftet
mhp. at begrænse stigningen i grundejeres ejendomsskat. Grundskatteloftet er et loft
over, hvor meget grundlaget for grundskylden kan stige fra år til år. Grundskatteloftet
blev indført ved en ændring af lov om kommunal ejendomsskat (ejendomsskatteloven),
der på daværende tidspunkt lå under det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium.
Det viste sig efterfølgende, at ejendomsskatteloven medførte, at grundskatteloftet i visse
tilfælde blev lavere end tilsigtet, og at nogle grundejere dermed stort set slap for at betale
ejendomsskat. Det skete bl.a. i nogle tilfælde, hvor grundejere fik forhøjet deres fradrag
for grundforbedringer. Fra december 2004 blev det daværende SKAT gjort opmærksom
på et muligt problem, og SKAT ændrede herefter det it-system, som beregner grundskat-
teloftet.
I 2010 fastslog Kammeradvokaten, at ændringen medførte, at beregningerne af grund-
skatteloftet var i strid med ejendomsskatteloven. Indenrigs- og Sundhedsministeriet ind-
ledte herefter en undersøgelse af området i samarbejde med Skatteministeriet. Rigsrevisio-
nen afgav i 2011 en beretning om problemkomplekset og konkluderede, at der var sket
ulovlig opkrævning af ejendomsskatter. I oktober 2011 overgik ressortansvaret for ejen-
domsskatteloven til Økonomi- og Indenrigsministeriet, og ministeriet igangsatte herefter
det første serviceeftersyn af loven.
Tilbagebetaling af for meget opkrævet grundskyld i 2011-2012
Som følge af de konstaterede udfordringer, som Rigsrevisionens beretning afdækkede, og
som det første serviceeftersyn viste, tilvejebragte Økonomi- og Indenrigsministeriet i lø-
bet af 2011 og 2012 hjemmel til tilbagebetaling af for meget opkrævet grundskyld. Dette
skete konkret gennem tre aktstykker. I 2014 konkluderede Rigsrevisionen i en opfølgning
på sagen, at fejlenene var håndteret, og at beretningssagen kunne afsluttes.
SKAT igangsætter et serviceeftersyn af ejendomsskatteloven i 2015
Skatteministeriet overtog i 2015 ansvaret for ejendomsskatteloven. Samme år iværksatte
det daværende SKAT dog, på baggrund af nye henvendelser fra rådgiverside om mulige
fejl, endnu et serviceeftersyn af loven. Serviceeftersynet havde til formål at sikre en kor-
rekt forvaltning af området.
SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 138: Orientering om arbejdet med det såkaldte serviceeftersyn af ejendomsskatteloven.
2139515_0002.png
Serviceeftersynet omhandler fejl i administrationen vedr. opkrævning af grundskyld.
Overordnet set har fejlene medført, at en række boligejere har betalt for lidt eller for me-
get i grundskyld i ét eller flere år. Fejlene knytter sig både til Skatteforvaltningens og kom-
munernes administration af grundskyld. Det estimeres på det nuværende grundlag, at ca.
36.000 ejendomme er berørt af fejlene knyttet til statens administration, mens de øvrige
fejl hos kommunerne ikke er endeligt opgjort.
I maj 2019 tiltrådte Finansudvalget akt. 142, hvorved Skatteforvaltningen kunne påbe-
gynde arbejdet med at udrede de identificerede fejl i statens del af serviceeftersynet. Som
led i forberedelserne frem mod sagsbehandlingen er der løbende konstateret yderligere
fejl i KMD’s systemer. Dette har medført, at Vurderingsstyrelsen
har indstillet sagsbe-
handlingen, mens undersøgelserne af de nye fejl pågår. En mulig fejlrettelse skal under-
støtte, at eventuelle afgørelser i sagerne under serviceeftersynet ikke foretages på et fejlag-
tigt grundlag. En tilretning af fejlene indebærer dog samtidig stor risiko for, at der opstår
nye fejl i andre sager. Sagsbehandling af sager under serviceeftersynet er overordnet præ-
get af stor kompleksitet i forældede it-systemer og er særdeles ressourcekrævende.
Sagsbehandling af de berørte ejendomme er sat i bero, indtil der foreligger en hensigts-
mæssig og administrativ håndterbar løsning. Handlerummet for en enkel håndtering af sa-
gerne er ved at blive afsøgt.
Side 2 af 2