Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 119
Offentligt
Lavere skat kan give bedre service.
Det danske skattesystem er en jungle af regler og love som ingen kan overskue og staten ikke har personale
eller vilje til at sikre bliver overholdt, derfor undlades der at blive betalt skatter og afgifter for flere
milliarder kroner om året, penge som mangles i statskassen for at få råd til, for eksempel, at overholde
behandlingstiden for behandlingskrævende sygdomme. Der er alt for få læger og sygehuspersonale med de
nødvendige uddannelser. Mange Danskere lider unødvendigt og virksomhederne må undvære vigtig
arbejdskraft imedens de venter på at en syg medarbejder bliver behandlet og rask igen efter en unødvendig
længere sygdoms periode.
For at ændre dette kræves der flere penge og medarbejdere, dette kunne afhjælpes ved at nedsætte skatte
og moms betalingen, til måske det halve, og samtidig opkræve kildeskat og straks betalt moms af alle
salgspriser for alle dele af produktionen uden mulighed for fradrag, hvilket vil spare udgifter og
medarbejdere hos Skat og sandsynligvis vil betyde næsten den samme indtægt for det offentlige, det vil
sandsynligvis ikke fordyre udgifterne for erhvervslivet samtidig med at flere vil komme til at betale den del
de skal betale, til den fælles kasse, der skal sikre at den danske stat kan fungere til alles gavn og glæde.
De sparede medarbejdere hos myndighederne, til at sikre at alle betaler det de skal, kan nu blive uddannet
til at sikre en bedre og hurtigere sygehus behandling, til glæde og gavn for både den enkelte og de
virksomheder der i dag mangler kvalificeret arbejdskraft.
Peer Pedersen
Baggersvej 43
3300 Frederiksværk