EU-note - 2019-20 - E 14: Kommissionens reviderede forslag til den flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027 samt tilknyttede genopretningsfond

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del EU-note E 14
Offentligt

EU-note

Til orientering af Europaudvalget og Finansudvalget

Kommissionens reviderede forslag til den flerårige

finansielle ramme (MFF) for 2021-2027 samt tilknyttede

genopretningsfond

Sammenfatning

Kommissionen har den 27. maj 2020 fremsat det reviderede forslag til

den flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027 og forslag til en til-

knyttet genopretningsfond i lyset af covid-19.

Kommissionen foreslår et samlet niveau for den reviderede MFF på 1.100

mia. euro i forpligtigelser og 1.103,5 mia. euro i betalinger (begge i 2018-

priser). Udgangspunktet har været det tidligere kompromisforslag fra den

faste formand for Det Europæiske Råd, Charles Michel, fra den 14. fe-

bruar 2020.

I tilknytning til MFF-forslaget har Kommissionens fremsat et forslag om en

genopretningsfond på 750 mia. euro, hvoraf 500 mia. euro skal fordeles i

tilskud via forskellige EU-programmer og instrumenter mv. De resterende

250 mia. euro skal være til rådighed for EU-landene i form af lån.

Kommissionen vil finansiere de 750 mia. euro ved at optage lån på kapi-

talmarkederne med sikkerhed i EU-budgettet. Det fælles EU-lån skal først

afvikles fra den næste MFF-periode og er spredt ud over en 30 årig tids-

horisont (2028-2058).

Kommissionens forslag skal drøftes af EU’s stats-

og regeringschefer på

videokonferencen den 19. juni, men forventninger er dog, at der vil blive

indkaldt til yderligere møder i juli.

15. juni 2020

Kontaktperson

Martin Jørgensen

(3622)

Indledning

Kommissionen præsenterede den 27. maj 2020 forslaget til den reviderede

flerårige finansielle ramme (MFF’en) 2021-2027 og forslaget til den tilhørende

Side 1 | 19

EU-note - 2019-20 - E 14: Kommissionens reviderede forslag til den flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027 samt tilknyttede genopretningsfond

genopretningsfond (genopretningsinstrumentet Next Generation EU), der

skal bidrage til genopretningen af EU-landenes økonomier efter covid-19.

Der er der dog tale om en større pakke af forslag, der bl.a. indeholder forslag

til udmøntningen af midlerne under genopretningsfonden. Der er i alt forslag

til 20 retsakter

Overordnet udgiftsniveau

Kommissionens forslag til revideret MFF-ramme har et overordnet samlet ni-

veau på 1.100 mia. euro (faste 2018-priser), hvilket svarer til 1,079 pct. af de

27 EU-landes bruttonationalindkomst (BNI)

. Betalingerne er sat til 1.103,5

mia. euro, svarende til 1,082 pct. af BNI.

Flerårige finansielle ramme 2021-2027

(forpligtigelser, pct. af BNI)

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

1,300

1,114

1,074

1,079

Selvom MFF-rammen ofte omtales i procent af BNI, så fastlægges den i no-

minelle tal. Det betyder også, at når MFF-rammen er vedtaget, så ændrer

den sig ikke som følge af udviklingen i BNI i løbet af de syv år.

Forslagene knyttet direkte til MFF’en omfatter selve det reviderede MFF-

forslag 2021-2027

KOM (2020) 443,

forslag til genopretningsfond

KOM (2020) 441,

forslag til ændring af ordnin-

gen for EU’s egne indtægter

KOM (2020) 445

samt forslag til ændring af den nuværende MFF-

ramme for 2014-2020

KOM (2020) 446.

Hertil kommer forslag om 16 sektorretsakter, som kan

findes

her.

) Kommissionen angiver ikke det reviderede MFF-forslag i procent af BNI pga. usikkerhed om-

kring den fremtidige udvikling i BNI. Angivelsen i procent af BNI er derfor baseret på de tidligere

prognoser for BNI i perioden 2021-2027.

Side 2 | 19

EU-note - 2019-20 - E 14: Kommissionens reviderede forslag til den flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027 samt tilknyttede genopretningsfond

Fordelingen af MFF-rammen på hovedkategorier og de enkelte år i perioden

2021-2027 kan ses herunder (en detaljeret

fordeling af MFF’en og genopret-

ningsfonden på de enkelte programmer mv. kan ses i bilag I og II).

Sammenlignet med kompromisforslaget fra Det Europæiske Råds (DER) fa-

ste formand fra februar 2020, er Kommissionens nye MFF-forslag 5,2 mia.

euro højere målt i forpligtigelser

og 19,4 mia. euro højere målt i betalinger

(begge målt i faste 2018-priser). Det er betalingerne, der har betydning for

medlemslandenes bidrag til EU-budgettet. Hvis man ser på de særlige instru-

menter, der ikke regnes med under MFF-rammen, så udgør de 47 mia. euro,

hvilket er 23,9 mia. euro mere end i DER-formandens kompromisforslag.

Hvis niveauet i det reviderede MFF-forslag sammenlignes med Kommissio-

nens oprindelige forslag fra maj 2018, er der tale om et fald på 34,6 mia. euro

i forpligtigelser og 1,3 mia. euro i betalinger.

Forpligtigelsesbevillinger er juridiske forpligtigelser om betalinger, som kan strække sig over

flere år, mens betalingsbevillingerne er de faktiske betalinger, som EU kan gennemføre i et gi-

vent år. Betalingerne udspringer af forpligtigelser fra det aktuelle eller tidligere år. Hvis der er

tale om udgifter, der skal afholdes det samme år, vil forpligtigelser og betalinger være identiske.

Side 3 | 19

EU-note - 2019-20 - E 14: Kommissionens reviderede forslag til den flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027 samt tilknyttede genopretningsfond

Budgetkategori

Beløb i mia. euro, faste

2018-priser

1. Det indre marked,

innovation og det digi-

tale

Horisont Europa

CEF-transport

CEF-energi

CEF-digital

Digitalt Europa

InvestEU-fonden

Solvensinstrument

ITER

Rumprogrammet

Øvrige programmer m.v.

Margen

MFF

2014-

2020

127,7

Kom-

missio-

nens

MFF-

forslag

166,3

DER-

forman-

dens

MFF-

forslag

149,5

Revide-

ret

MFF-

forslag

140,7

Gen-

opret-

nings-

fond

69,8

MFF +

genop-

ret-

nings-

fond

210,5

76,3

12,9

4,8

1,1

0,2

4,4

3,0

11,3

15,6

-1,9

83,5

11,4

7,7

2,7

8,2

13,1

5,4

14,2

9,3

10,8

80,9

11,4

5,2

1,8

6,8

11,3

5,0

13,2

6,4

7,5

80,9

12,9

5,2

1,8

8,2

1,3

0,1

13,2

14,2

2,9

13,5

30,3

26,0

94,4

12,9

5,2

1,8

8,2

31,6

26,1

13,2

14,2

2,9

2. Samhørighed og

værdier

Herunder: økonomisk,

social og territorial sam-

hørighed (samhørig-

hedsstøtte)

BICC og CRI

REACT-EU

Finansieringsomkostninger

ifm. genopretningsfonden

Genopretningsfacilitet

Erasmus+

Øvrige programmer m.v.

Margen

400,3

379,0

392,0

330,6

380,1

323,2

374,5

323,2

610,0

50,0

984,5

373,2

0,2

14,9

7,6

-1,4

22,2

26,4

8,8

4,0

19,2

21,2

7,3

9,2

0,0

17,4

0,0

24,6

7,2

2,1

50,0

560,0

0,0

50,0

17,4

560,0

24,6

7,2

2,1

3. Naturressourcer og

miljø

Herunder: markedsrela-

terede udgifter og di-

rekte betalinger (traditio-

nel landbrugsstøtte,

søjle I)

Landdistrikt (søjle II)

LIFE

Omstillingsfonden

Øvrige programmer m.v.

428,4

309,1

336,6

254,2

354,1

256,7

357,0

258,3

45,0

402,0

258,3

102,0

3,5

7,8

70,0

4,8

6,8

72,5

4,8

7,5

6,8

75,0

4,8

10,0

7,4

15,0

30,0

90,0

4,8

40,0

7,4

Side 4 | 19

EU-note - 2019-20 - E 14: Kommissionens reviderede forslag til den flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027 samt tilknyttede genopretningsfond

Margen

6,0

0,8

5,8

1,5

4. Migration og græn-

seforvaltning

Asyl- og migrationsfonden

Fonden for integreret

grænseforvaltning

Øvrige programmer m.v.

Margen

10,6

7,2

2,8

3,2

-2,6

30,8

9,2

8,2

11,4

2,0

21,9

8,7

5,5

6,5

1,2

31,1

11,0

7,7

1,4

31,1

11,0

7,7

1,4

5. Sikkerhed og for-

svar

Forsvarsfonden

Fonden for intern sikker-

hed

Afvikling af atomkraftvær-

ker

Militær mobilitet

Civilbeskyttelse (rescEU)

Sundhedsprogram

Øvrige programmer m.v.

Margen

2,0

0,6

1,2

1,4

0,6

0,4

1,1

-3,3

24,3

11,5

2,2

1,1

5,8

1,2

0,4

0,9

1,6

14,3

7,0

1,7

1,1

1,5

1,0

0,4

0,3

1,3

19,4

8,0

2,2

1,1

1,5

1,1

1,7

2,8

1,0

9,7

2,0

7,7

29,1

8,0

2,2

1,1

1,5

3,1

9,4

2,8

1,0

6. Naboområder og

verden

Fællesinstrumentet NDICI

Humanitær bistand

Førtiltrædelsesbistand

FUSP inkl. OLT/Grønland

Øvrige programmer m.v.

Margen

96,3

71,8

9,9

13,0

2,7

0,9

-2,0

108,9

79,2

9,8

12,9

3,1

1,0

2,9

101,9

75,5

9,8

11,4

2,8

0,7

1,7

102,7

75,5

9,8

12,9

2,8

1,0

0,7

15,5

10,5

5,0

118,2

86,0

14,8

12,9

2,8

1,0

0,7

7. Europæisk offentlig

forvaltning

Forpligtigelser i alt

Procent af BNI

Betalinger i alt

Procent af BNI

Uden for MFF-rammen

Globaliseringsfonden

Solidaritets- og nød-

hjælpsreserve

Solidaritetsfonden

Fleksibilitetsinstrumentet

Fredsfaciliteten

I alt

70,8

1.136,0

75,6

1.134,6

1,11

1.104,8

1,08

73,1

1.094,8

1,074

1.084,1

1,06

74,6

1.100,0

1,079

1.103,5

1,082

750,0

74,6

1.850,0

1,0

2,0

4,0

12,0

1,4

4,2

7,0

9,2

26,0

1,3

8,4

2,7

21,0

7,0

7,1

9,2

47,0

2,7

21,0

7,0

7,1

9,2

47,0

5,4

8,0

23,1

1) Opgørelsen for 2014-2020 er baseret på Europa-Parlamentets

analyse.

Side 5 | 19

EU-note - 2019-20 - E 14: Kommissionens reviderede forslag til den flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027 samt tilknyttede genopretningsfond

2) ITER fremgår umiddelbart ikke som selvstændigt punkt af programoversigten under budgetka-

tegori 1.

3) Er i det oprindelige MFF-forslag fra Kommissionen en del af Den Europæiske Socialfond+.

4) Kommissionen angiver ikke det reviderede MFF-forslag i procent af BNI pga. usikkerhed om-

kring den fremtidige udvikling i BNI. Angivelsen i procent af BNI er derfor baseret på de tidligere

prognoser for BNI i perioden 2021-2027.

5) Fredsfaciliteten er ikke direkte nævnt i det reviderede forslag til MFF, så derfor antaget, at ni-

veauet svarer til niveauet i det originale forslag.

Kommissionen fremhæver, at en række programmer er blevet styrket i for-

hold til kompromisforslaget fra februar:



Programmet for det

digitale Europa

hæves med 1,4 mia. euro til

samlet 8,2 mia. euro.

Connecting Europe faciliteten (CEF)

hæves med 1,5 mia. euro

samlet 19,9 mia. euro.

Programmet for det

indre marked

hæves med 1,0 mia. euro til sam-

let 3,7 mia. euro.

Samarbejde på

beskatningsområdet

(FIDCALIS) hæves med 58

mio. euro til samlet 240 mio. euro.

Samarbejde på

toldområdet

hæves med 196 mio. euro til samlet

840 mio. euro.

Erasmus+

hæves med 3,4 mia. euro til samlet 24,6 mia. euro

Programmet for et

kreativt Europa

hæves med 178 mio. euro til

samlet 1,5 mia. euro.

Den

fælles landbrugspolitik

hæves med 4 mia. euro til samlet

333,3 mia. euro.

Den Europæiske

Hav- og Fiskerifond

hæves med 0,5 mia. euro til

samlet 5,9 mia. euro.

Asyl- og Migrationsfonden

Fonden for Integreret Grænsefor-

valtning

hæves med samlet 7,8 mia. euro til samlet 22,0 mia. euro

(11,0 mia. euro hver).

Fonden for Intern Sikkerhed

hæves med 0,5 mia. euro til samlet

2,2 mia. euro.

Den Europæiske

Forsvarsfond

hæves med 1,0 mia. euro til samlet

8,0 mia. euro.

Førtiltrædelsesbistand

hæves med 1,5 mia. euro til samlet 12,9

mia. euro.



Side 6 | 19

EU-note - 2019-20 - E 14: Kommissionens reviderede forslag til den flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027 samt tilknyttede genopretningsfond

Fordelingen af midler på samhørighed, landbrug, administration og øvrige po-

litikker (herunder nye prioriteter) i det reviderede MFF-forslag kan ses herun-

der.

Fordeling af de 1.100 mia. euro i det reviderede MFF-forslag 2021-2027

(mia.

euro, faste 2018-priser)

Fordeling af de 1.850 mia. euro i det reviderede MFF-forslag 2021-2027

og den tilknyttede genopretningsfond

(mia.

euro, faste 2018-priser)

Side 7 | 19

EU-note - 2019-20 - E 14: Kommissionens reviderede forslag til den flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027 samt tilknyttede genopretningsfond

Generelt

Hvad angår de tværgående elementer i det reviderede MFF-forslag, så fast-

holder Kommissionen bl.a. følgende:



Klima

Kommissionen fastholder, at andelen af den samlede ramme som

skal gå til klimatiltag, som minimum skal udgøre 25 pct

Retsstatsprincippet

Medlemslandene skal også overholde retsstatsprincippet i forbin-

delse med håndtering af EU-støtte, så gennemførelsen af EU-bud-

gettet eller

EU’s finansielle interesser ikke kommer i fare.

Midtvejsevaluering

Forslaget lægger ikke op til en midtvejsevaluering af den flerårige fi-

nansielle ramme, som det var tilfældet i 2017 med den nuværende

ramme



Reviderede MFF-ramme 2021-2027

Fordelingen af udgifter på de syv budgetkategorier beskrives kort herunder,

hvor midler fra den nye MFF og genopretningsfonden fremgår af parentesen.

1. Det indre marked, innovation og det digitale (140,7 + 69,8 mia. euro)

Kategorien omfatter de såkaldte vækstskabende initiativer, hvor forsknings-

programmet Horizon Europe udgør den største del med ca. 94 mia. euro

(13,5 mia. euro fra genopretningsfonden).

Kategorien indeholder også et nyt investeringsprogram (InvestEU) på ca. 32

mia. euro (30 mia. euro fra genopretningsfonden), som erstatter den tidligere

Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI). Det såkaldte solvens-

instrument, der skal fremme investeringer i virksomheder får tildelt 26 mia.

euro fra genopretningsfonden.

2. Samhørighed og værdier (374,5 + 610,0 mia. euro)

Under denne budgetkategori går 373 mia. euro til samhørighedsområdet,

hvoraf 50 mia. euro kommer fra genopretningsfonden til programmet REACT-

EU, som primært skal rettes mod de lande, der skønnes hårdest ramt af co-

vid-19.

25 pct. af MFF-rammen svarer til 275 mia. euro i Kommissionens reviderede forslag og 274

mia. euro i DER-formandens forslag. I Kommissionens oprindelige forslag svarede det til 284

mia. euro.

I Kommissionens oprindelige forslag var der lagt op til en midtvejsevaluering i 2023, hvilket Eu-

ropa-Parlamentet også er tilhænger af.

Side 8 | 19

EU-note - 2019-20 - E 14: Kommissionens reviderede forslag til den flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027 samt tilknyttede genopretningsfond

Budgetkategorien indeholder også den såkaldte genopretningsfacilitet, som

er et instrument til at yde finansiel assistance til reformer og investeringer på

560 mia. euro, heraf 310 mia. euro i direkte støtte og 250 mia. euro i udlån.

De 560 mia. euro finansieres

af EU’s fælles lånoptagelse

via genopretnings-

fonden. Genopretningsfaciliteten erstatter det såkaldte eurozonebudget

(BICC) og det tilsvarende instrument for ikke-eurolande (CRI), hvor der var

afsat 19,2 mia. euro i DER-formandens kompromisforslag fra februar 2020.

Der er også afsat 17,4 mia. euro til renteomkostninger i perioden 2021-2027

på det fælles EU-lån.

3. Naturressourcer og miljø (357,0 + 45,0 mia. euro)

Budgetkategorien indeholder landbrugspolitikken, hvor godt 258 mia. euro af-

sættes til markedsrelaterede udgifter og direkte støtte (søjle I), mens udvik-

ling af landdistrikterne (søjle II) modtager 90 mia. euro, heraf 15 mia. euro fra

genopretningsfonden. Af budgetkategorien går 9 mia. euro til fiskeri og 5 mia.

euro til miljø og klima.

Kommissionen vurderer i øvrigt, at 40 pct. af budgettet på landbrugsområdet

bidrager til målsætningen om, at mindst 25 pct. af MFF-rammen skal gå til kli-

matiltag.

Siden Kommissionens MFF-forslag i maj 2018 er den såkaldte Just Transi-

tion Fund, til støtte af den grønne omstilling, blevet en del af budgetkatego-

rien. Der afsættes 40 mia. euro til fonden, hvoraf 30 mia. euro kommer fra

genopretningsfonden.

4. Migration og grænseforvaltning (31,1 mia. euro)

Kommissionens fastholder elementerne fra det oprindelige forslag, herunder

grænseforvaltningsfonden og asyl- og migrationsfonden, der som nævnt får

tilført yderligere 7,8 mia. euro samlet sammenlignet med DER-formandens

forslag fra februar 2020. Der afsættes altså 11 mia. euro til hver fond.

5. Sikkerhed og forsvar (19,4 + 9,7 mia. euro)

Forsvarsfonden får tilført yderligere 1 mia. euro i forhold til DER-formandens

forslag, så det samlede niveau ender på 8 mia. euro. Der afsættes 1,5 mia.

euro til styrkelse af den militære mobilitet, hvilket også var niveauet i DER-

formandens kompromisforslag.

Det nye sundhedsprogram (EU4Health) placeres også ind under denne bud-

getkategori. Rammen er på 9,4 mia. euro (7,7 mia. euro fra genopretnings-

fonden).

EU’s civilbeskyttelsesmekanisme (rescEU) udgør 3,1 mia. euro (2

mia. euro fra genopretningsfonden).

Side 9 | 19

EU-note - 2019-20 - E 14: Kommissionens reviderede forslag til den flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027 samt tilknyttede genopretningsfond

6. Naboområder og verden (102,7 + 15,5 mia. euro)

Det fælles instrument for naboområder, udvikling og internationalt samar-

bejde (NDICI) udgør med 86 mia. euro (10,5 mia. euro fra genopretningsfon-

den) den største del af budgetkategorien.

Den Europæiske Udviklingsfond (EDF), der udgør 0,03 pct. af BNI, findes

også under denne kategori og vil dermed blive en del af EU-budgettet mod-

sat i dag. 15 mia. euro (5 mia. euro fra genopretningsfonden) går til humani-

tær bistand. I forhold til DER-formandens kompromisforslag øges før-tiltræ-

delsesbistanden med 1,5 mia. euro svarende til Kommissionens oprindelige

forslag.

Det reviderede MFF-forslag indeholder ikke ændringer i forhold til midlerne til

oversøiske lande og territorier, herunder Grønland, som fortsat er på 444

mio. euro, hvoraf ca. 200 mio. euro er øremærket Grønland.

7. Europæisk offentlig forvaltning (74,6 mia. euro)

Kommissionen foreslår, at der afsættes 74,6 mia. euro til denne kategori,

hvilket er 1 mia. euro mindre end det oprindelige forslag, men 1,5 mia. euro

mere end DER-formandens kompromisforslag fra februar.

Side 10 | 19

EU-note - 2019-20 - E 14: Kommissionens reviderede forslag til den flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027 samt tilknyttede genopretningsfond

Genopretningsfonden

Kommissionen foreslår oprettelsen af en genopretningsfond på 750

mia. euro, som skal finansieres ved optagelse af fælles EU-lån på

de finansielle markeder mod sikkerhed i EU-budgettet. Af de 750

mia. euro er de 500 tiltænkt direkte støtte, mens 250 mia. euro stil-

les til rådighed i form af lån til medlemslandene. Med genopret-

ningsfonden oprettes en række nye instrumenter og faciliteter,

mens en række eksisterende programmer også får tildelt midler fra

fonden. Tiltagene er tiltænkt perioden 2021-2024.

Genopretningsfonden er bygget op omring tre søjler, hvor den før-

ste skal fremme medlemslandenes offentlige investeringer i forbin-

delse med genopretningen, den anden søjle skal fremme de private

investeringer og endelig skal den tredje søjle sikre, at der er kapaci-

tet til at håndtere lignende kriser i fremtiden.

Søjle I

–

støtte til medlemslandenes genopretning

Den første søjle skal sikre de offentlige investeringer og strukturre-

former i forbindelse med en bæredygtig genopretning. Størstedelen

af genopretningsfondens midler er tiltænkt en ny såkaldt genopret-

ningsfacilitet på 560 mia. euro, hvorfra medlemslandene vil kunne

få tilskud på 310 mia. euro og lån på 250 mia. euro. Midlerne skal

fremme den grønne og digitale omstilling i tråd med EU’s prioriteter.

Alle medlemslande vil kunne få støtte fra faciliteten, men fokus vil

være på de mest berørte med det største behov (se fordelingen i

boksen til højre). Medlemslandene skal udarbejde deres egne gen-

opretningsplaner i tråd med det europæiske semesters investe-

rings- og reformprioriteter.

Genopretningsfacilitet fordeling:

(2018-priser)

Belgien

Bulgarien

Tjekkiet

Danmark

Tyskland

Estland

Irland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Kroatien

Italien

Cypern

Letland

Litauen

Luxembourg

Ungarn

Malta

Holland

Østrig

Polen

Portugal

Rumænien

Slovenien

Slovakiet

Finland

Sverige

I alt

Mio. euro

4.821

6.131

4.678

1.723

21.545

1.004

1.209

17.874

61.618

32.167

6.125

63.380

1.082

2.170

2.766

101

6.136

226

5.197

2.950

26.808

12.905

13.505

1.693

6.140

2.196

3.849

310.000

Under søjle I er der også et nyt initiativ, REACT-EU, som vil være

et supplement til samhørighedsmidlerne på 55 mia. euro fra 2020-

2022 (5 mia. euro i 2020), som vil blive fordelt efter en ny fordelingsnøgle,

der tager hensyn til påvirkningen fra krisen. For at fremme den grønne omstil-

ling vil der være yderligere 15 mia. euro til udvikling af landdistrikterne og 30

mia. euro til Just Transition fonden.

Søjle II: Kick-start

af EU’s økonomi via private investeringer

Under denne søjle foreslår Kommissionen et solvensinstrument, som skal

støtte levedygtige europæiske virksomheder i de mest berørte sektorer, regi-

oner og lande. Instrumentet skal bl.a. hjælpe de medlemslande, som ikke har

mulighed for at yde så meget hjælp via statsstøtte. Solvensinstrumentet har

en ramme på 31 mia. euro, hvoraf 5 mia. euro allerede stilles til rådighed i

2020. Idéen er at generere op til 300 mia. euro i private investeringer til sol-

vensstøtte.

Side 11 | 19

EU-note - 2019-20 - E 14: Kommissionens reviderede forslag til den flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027 samt tilknyttede genopretningsfond

Investeringsprogrammet InvestEU får tilført 15,3 mia. euro til at mobilisere

private investeringer. Der bliver også oprettet en ny strategisk investerings-

facilitet under InvestEU med en ramme på 15 mia. euro, som skal generere

investeringer på op til 150 mia. euro. Formålet er at styrke de strategiske sek-

torer og centrale værdikæder på det indre marked.

Søjle III: Læring fra krisen

Den sidste søjle skal sikre, at EU har den fornødne kapacitet i tilfælde af, at

en lignende krise opstår i fremtiden. Kommissionen foreslår her et nyt sund-

hedsprogram (EU4Health) med en samlet ramme på 9,4 mia. euro. Program-

met skal investere i forebyggelse, kriseberedskab samt udbud af vitale læge-

midler og udstyr. EU’s

civilbeskyttelsesmekanisme (RescEU) får også tilført

yderligere 2 mia. euro. Horisont Europa får tilført yderligere 13,5 mia. euro

med henblik på finansiering af vigtig forskning inden for bl.a. sundhed og den

grønne og digitale omstilling. Endelig vil der

være yderligere midler til EU’s

globale partnere via naboskabs- og udviklingsinstrumentet NDICI på 10,5

mia. euro og til humanitær bistand på 5,0 mia. euro.

De 750 mia. euro som genopretningsfonden råder over vil blive fordelt på de

tre søjler samt programmer og instrumenter som vist i boksen neden for.

Genopretningsfonden - Next Generation EU (750 mia. euro)

Søjle I:

Støtte til medlems-

landenes genopretning

Genopretningsfacilitet:

560 mia. euro

Heraf:

støtte 310 mia. euro

lån 250 mia. euro

Samhørighed

(REACT-EU):

50 mia. euro

Just Transition Fund:

30 mia. euro

Humanitær bistand:

Landdistrikter:

15 mia. euro

655 mia. euro

56,3 mia. euro

38,7 mia. euro

5,0 mia. euro

InvestEU:

15,3 mia. euro

Strategisk

investering:

15 mia. euro

NDICI-instrument:

10,5 mia. euro

Civilbeskyttelse:

2 mia. euro

Horisont Europa:

13,5 mia. euro

Søjle II:

Kick-start

af EU’s

økonomi

Solvensinstrument:

26 mia. euro

Sundhedsprogram:

7,7 mia. euro

Søjle III:

Læring fra krisen

Side 12 | 19

EU-note - 2019-20 - E 14: Kommissionens reviderede forslag til den flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027 samt tilknyttede genopretningsfond

For allerede at kunne stille midler til rådighed under samhørighedspolitikken

(REACT-EU) og solvensinstrument i 2020 stiller Kommissionen også forslag

om at ændre den nuværende MFF for 2014-2020 for at frigøre 11,5 mia.

euro, hvoraf 5 mia. euro går til samhørighedsområdet (REACT-EU) og 5 mia.

euro til solvensinstrumentet i 2020. Ændringen af MFF-rammen for 2014-

2020 skønnes ifølge Finansministeriet at medføre et dansk merbidrag på 2

mia. kr. i 2020.

Finansiering af genopretningsfonden

Kommissionen vil bruge EU-budgettet som sikkerhed i forbindelse med at op-

tage lån på de finansielle markeder ved at udstede obligationer. Medlemslan-

dene hæfter altså for det fælles EU-lån i forhold til deres relative finansie-

ringsandel af EU-budgettet.

For at opnå en god kreditværdighed kræver det, at investorerne har tillid til, at

der er nok frie midler i EU-budgettet til at tilbagebetale lånet og tilhørende

renter. Derfor skal der sikres en tilstrækkelig budgetkapacitet (headroom),

hvilket vil sige forskellen mellem loftet for, hvad medlemslandene maksimalt

kan blive bedt om at indbetale til budgettet, og loftet for betalingerne i MFF-

rammen. Denne ”friværdi” fungerer altså som en garanti for lånoptagelsen.

Loftet for medlemslandenes betalinger til EU-budgettet er fastsat i Rådets af-

gørelse om ordningen for EU’s egne indtægter, og Kommissionen foreslår

derfor midlertidigt at hæve loftet for betalinger til 2,0 pct. af de 27 EU-landes

samlede BNI.

Den del af EU-lånet, der går til den direkte støtte, vil blive tilbagebetalt via

fremtidige EU-budgetter i tidsperioden efter 2027 og senest i 2058.

Fleksibilitet

Kommissionen foreslår at øge den såkaldte fleksibilitet i forhold til udgiftsram-

men, hvilket vil sige de midler, der er afsat uden for MFF-rammen, som kan

bruges i særlige situation. Kommissionen hæver her niveauet med 21 mia.

euro sammenlignet med det oprindelige forslag fra maj 2018 og 24 mia. euro

i forhold til DER-formandens kompromisforslag fra februar.



Globaliseringsfonden,

der støtter ledige arbejdstagere ramt af globa-

liseringen: 386 mio. euro årligt, 2,7 mia. euro samlet (stigning på 200

mio. euro årligt ift. MFF-forslaget fra maj 2018).

Solidaritets- og nødhjælpsreserve,

der anvendes i forbindelse med

større naturkatastrofer og humanitære kriser: 3,0 mia. euro årligt, 21



KOM (2020) 446:

Forslag til ændring af forordning om den flerårige finansielle ramme for 2014-

2020 og

KOM (2020) 423:

Forslag til ændringsbudget nr. 6 til EU’s budget for 2020.

Side 13 | 19

EU-note - 2019-20 - E 14: Kommissionens reviderede forslag til den flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027 samt tilknyttede genopretningsfond

mia. euro samlet (stigning på 2,4 mia. euro årligt ift. MFF-forslaget fra

maj 2018).



Solidaritetsfonden,

har i marts fået udvidet anvendelsesområdet til

også at omfatte folkesundhedskriser: 1,0 mia. euro årligt, 7 mia. euro

samlet (stigning på 400 mio. euro årligt ift. MFF-forslaget fra maj

2018).

Fleksibilitetsinstrumentet,

der kan bruges som en sidste udvej: 1,0

mia. euro årligt, 7 mia. euro samlet.



Hertil kommer fleksibilitetsinstrumentet, hvor der ikke er knyttet til en specifik

beløbsramme:



Et samlet margeninstrument,

der kan trække på de forudgående års

uudnyttede margener under MFF-loftet for de enkelte budgetkatego-

rier. Instrumentet kan bruges til uforudsete udgifter, og det årlige be-

løb

må højest udgøre 0,04 pct. af EU’s BNI for forpligtigelser og 0,03

pct. af EU’s BNI for betalinger.

Indtægter

Når det kommer til finansieringen af EU-budgettet, fastholder Kommissionen

en revideret momsindtægt samt nye egne indtægter i form af:



Bidrag baseret på fælles grundlag for

selskabsskattebase

(CCCTB),

dog ikke længere en del af forhandlingerne.

Et nationalt bidrag på

ikke-genanvendeligt plastikaffald

med en

bidragssats på 0,8 euro pr. kilo. I forhandlingerne er konsekvenserne

for de fattigste lande søgt begrænset ved hjælp af en mekanisme til

at undgå en såkaldt umådeholden regressiv virkning på de nationale

bidrag. Forslaget skønnes at kunne bidrage med 5,3 mia. euro årligt.

Evt. indtægter fra

CO2-kvotehandelssystem (ETS).

I forhandlin-

gerne konkretiseret til den del, der overstiger det gennemsnitlige år-

lige indtægtsniveau pr. medlemsland i perioden 2016-2018.



BNI-indtægten bevares i sin nuværende form.

Da det fælles EU-lån skal afvikles fra 2028 og frem til 2058 forslår Kommissi-

onen, at man i løbet af perioden 2021-2027 kan overveje en række nye ind-

tægter, der kan bidrage til afviklingen af lånet. Det drejer sig om:

Medlemslandene rapporterer allerede data om omfanget af plastikaffald og genanvendelse til

EU’s statistiske kontor

Eurostat.

Danmarks genanvendelsesprocent er opgjort til 41,8 pct. i

2017 mod et EU-gennemsnit på 41,9 pct.

Side 14 | 19

EU-note - 2019-20 - E 14: Kommissionens reviderede forslag til den flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027 samt tilknyttede genopretningsfond



En udvidelse af CO2-kvotehandelssystemet (ETS) til at omfatte luft-

fartssektoren og den maritime sektor (10 mia. euro om året).

En CO2-grænseafgift på vareimport fra lande uden for EU, hvis pro-

ducenterne ikke er pålagt samme CO2-krav som i EU (mellem 5 og

14 mia. euro om året).

En indtægt fra selskaber med en global årlig omsætning over 750

mio. euro (ca. 70.000 virksomheder), der har store fordele af det in-

dre marked. Afgiften vil variere med størrelsen på virksomheden

(omkring 10 mia. euro).

En skat på digitale selskaber med en global årlig omsætning på over

750 mio. euro (1,3 mia. euro om året).

Indtægter fra det fælles EU-lån

Midlerne fra det fælles EU-lån vil udgøre såkaldte formålsbestemte indtæg-

ter

, hvilket vil sige, at de modsat de normale indtægter til EU-budgetter skal

anvendes til finansiering af en række specifikke udgifter. Det betyder samti-

dig, at de udgifter der finansieres med de formålsbestemte indtægter ikke

regnes med under MFF’ens udgiftslofter.

Rabatter

Kommissionens oprindelige forslag for perioden 2021-2027 indeholder en ud-

fasning af rabatterne

for alle de nuværende rabatlande, dvs. Tyskland, Hol-

land, Sverige, Østrig og Danmark frem til og med 2025. I det reviderede

MFF-forslag lægger Kommissionen op til en udfasning af rabatterne over en

længere periode end i sit oprindelige forslag. Den nærmere størrelse for ra-

batter, herunder fordeling på lande og år, angives dog ikke.

Forhøjelse af loftet for egne indtægter

Indtægtsloftet udgør den øvre grænse for de årlige bidrag til EU’s egne ind-

tægter. Indtægtsloftet er

fastsat i ordningen for EU’s egne indtægter og udgør

i dag

1,26 pct. af EU’s BNI for forpligtelser og 1,20 pct. af EU’s BNI i betalin-

ger.

Kommissionen foreslår med henvisning til stigende brug af finansielle instru-

menter, Storbritanniens udtræden af EU

, integreringen af Den Europæiske

Udviklingsfond i EU-budgettet

og senest det forventede fald i EU’s BNI ifm.

Formålsbestemte indtægter er defineret i artikel 21 i Finansforordningen (2018/1046).

I dag har Tyskland (rabat på UK-rabatten samt momsbidraget), Holland (rabat på UK-rabatten,

rabat på momsbidraget og bruttorabat på BNI-bidraget), Sverige (rabat på UK-rabatten, rabat

på momsbidraget og bruttorabat på BNI-bidraget), Østrig (bruttorabat på BNI-bidraget til og

med 2016) og som bekendt Danmark (bruttorabat på BNI-bidraget) en rabat på budgetbidraget.

Hertil kommer selvfølgelig

selve UK’s

rabat.

Storbritanniens andel af BNI har udgjort omkring 15 pct. af EU-landenes samlede BNI.

Side 15 | 19

EU-note - 2019-20 - E 14: Kommissionens reviderede forslag til den flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027 samt tilknyttede genopretningsfond

covid-19,

at loftet for egne indtægter permanent hævet til 1,46 pct. af EU’s

BNI til forpligtelser og 1,40 pct. til betalinger.

I tillæg til den generelle forhøjelse lægges op til, at indtægtsloftet midlertidigt

forhøjes med 0,6 til 2,0 pct. af BNI i perioden indtil det fælles EU-lån ifm. gen-

opretningsfonden er afdraget.

Loft for medlemslandenes betalinger

Budgetkapacitet (headroom)

Loft for betalinger i MFF’en

Ændringen af

ordningen for EU’s egne indtægter kræver enstemmighed i Rå-

det og efterfølgende ratifikation i medlemslandenes nationale parlamenter.

Betydning for det danske EU-bidrag

Finansministeriet har fremlagt et notat med foreløbige beregninger over de

statsfinansielle konsekvenser af det nye MFF-forslag og genopretnings-

fonden, hvor resultatet er en gennemsnitlig stigning i det årlige danske bud-

getbidrag på 6,7 mia. kr. (2018-priser) i perioden 2021-2027 sammenholdt

med det gennemsnitlige årlige bidrag i den forudgående perioden 2014-

2020

Af de 6,7 mia. kr. er 0,4 mia. kr. Danmarks andel af de 17,4 mia. euro, som er

afsat til omkostninger på det fælles EU-lån

i MFF’en for 2021-2027.

Hertil kommer 2,1 mia. kr. om året i gennemsnit i perioden 2028-2058, hvor

det fælles EU-lån på 500 mia. euro skal tilbagebetales over EU-budgettet.

I beregningerne af det danske merbidrag er de særlige instrumenter placeret

uden for MFF-rammen på 341 mia. kr. medregnet. Der er ikke medregnet en

evt. dansk rabat på budgetbidraget i perioden 2021-2027

De videre forhandlinger

EU’s stats-

og regeringschefer er indkaldt til en videokonference den 19. juni

2020, hvor det reviderede MFF-forslag og genopretningsfonden skal drøftes.

Det er dog ikke forventningen, at der vil komme noget gennembrud på video-

konferencen. Den faste formand for Det Europæiske Råd (DER), Charles Mi-

chel, vil derfor med udgangspunkt i drøftelserne og hans konsultationer med

Finansministeriets

notat

af 2. juni 2020 om foreløbige beregninger af statsfinansielle konse-

kvenser ved Kommissionens MFF-forslag af 27. maj 2020

Se i øvrigt svar på spørgsmål 37-49

KOM (2018) 0322

(se under spørgsmål og svar)

Side 16 | 19

EU-note - 2019-20 - E 14: Kommissionens reviderede forslag til den flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027 samt tilknyttede genopretningsfond

medlemslandene præsentere et nyt kompromisforslag i form af en revideret

forhandlingsboks, hvorefter et sandsynligvis fysisk møde i Det Europæiske

Råd vil blive indkaldt i juli, måske den 9. eller 10. juli. Det forventes dog også,

at EU’s stats-

og regeringschefer kan blive indkaldt til endnu et møde senere

i juli.

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Side 17 | 19

EU-note - 2019-20 - E 14: Kommissionens reviderede forslag til den flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027 samt tilknyttede genopretningsfond

Bilag I: Revideret MFF-forslag 2021-2027 og tilknyttet genopretningsfond

(Next generation EU) i løbende priser

Side 18 | 19

EU-note - 2019-20 - E 14: Kommissionens reviderede forslag til den flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027 samt tilknyttede genopretningsfond

Bilag II: Revideret MFF-forslag 2021-2027 og tilknyttet genopretningsfond

(Next generation EU) i faste 2018-priser

Side 19 | 19