Skatteudvalget 2018-19 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2096465_0001.png
30. oktober 2019
J.nr. 2019-8723
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 97 af 19. september 2019 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB).
Morten Bødskov
/ Mikkel Dirks
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 97: MFU spm. om, hvor mange ansatte i Skatteministeriet, herunder i ministeriets styrelser, der beskæftiger sig med samtlige aktiviteter, der knytter sig til opkrævning af selskabsskatten, til skatteministeren
2096465_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, opregnet til årsværk, hvor mange ansatte i Skatteministeriet, herun-
der ministeriets styrelser, der beskæftiger sig med aktiviteter, der knytter sig til opkræv-
ning af selskabsskatten, herunder administration, tilsyn, kontrol, vejledning, sagsbehand-
ling m.v.?
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Skattestyrelsen:
”Skatteforvaltningen opgør generelt
ikke ressourceanvendelsen i forhold til de enkelte
skatte- og afgiftsarter, da opgaverne typisk planlægges og løses på tværs af skatte- og af-
giftsarter. Ressourceanvendelsen kan derimod opgøres for organisatorisk afgrænsede en-
heder samt for hovedtyper af opgaver.
De aktiviteter, som spørgsmålet omfatter, er primært forankret organisatorisk i Skattesty-
relsens fagområde Selskab. Besvarelsen tager derfor udgangspunkt i dette fagområdes op-
gaver og ressourceanvendelse.
Fagområdet Selskab har ansvaret for at understøtte angivelse af skatter og afgifter for sel-
skaber, fonde og foreninger og hovedaktionærer knyttet til selskaberne. Herunder vareta-
ges opgaver relateret til procesejerskab for både udbytte- og selskabsskat. Fagområdets
opgaver omfatter både selskabsskat og en række øvrige skattearter, herunder moms og
lønsumsafgift, udbytteskat, kulbrinteskat samt tillige personskat, når det gælder selskabers
hovedaktionærer. Det er ikke muligt at opdele ressourceanvendelsen på de forskellige
skattearter.
For 2019 er der til fagområdet Selskab henført en samlet lønsumsramme på 383 mio. kr.
svarende til ca. 690 årsværk. Heraf forventes omkring 100 årsværk anvendt til sagsbe-
handling og kontrol af ansøgninger om refusion og fritagelse vedrørende udbytteskat. Der
forventes således anvendt ca. 590 årsværk på fagområdets øvrige opgaver, der omfatter
aktiviteter knyttet til selskabsskat, men også en række andre opgaver som nævnt ovenfor.
I det anførte antal årsværk indgår de administrative opgaver, der varetages indenfor fag-
områdets rammer. Der er ikke indregnet en andel af Skatteforvaltningens fællesfunktio-
ner, IT-, HR- og Økonomifunktioner mv., ligesom der ikke er indregnet en andel af
Gældsstyrelsens aktiviteter, som har til formål at inddrive gæld til det offentlige eller IT-
understøttelse, der varetages af Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.
Udover aktiviteterne i fagområdet Selskab varetager andre fagområder i Skattestyrelsen
også aktiviteter med relation til selskabsskat. Det gælder fx opgaver omkring registrering
af selskaber efter skatte- og afgiftslovgivningen, som er forankret i Skattestyrelsens fag-
område Erhverv, opgaver omkring opkrævning og betaling, som er forankret i Skattesty-
relsens fagområde Økonomi, arbejdet med straffesager, som er forankret i Skattestyrel-
sens fagområde Jura, samt løbende kommunikation i form af blandt andet digitale løsnin-
ger og anden vejledning, som er forankret i Skattestyrelsens fagområde Person. Ligeledes
gennemføres der i et vist omfang kontrol af selskabsskat i andre af Skattestyrelsens fag-
områder. Det gælder eksempelvis fagområdet Særlig kontrol, der har særlig fokus på nati-
onal og international skatteunddragelse samt organiseret økonomisk kriminalitet. Res-
sourceanvendelsen på disse opgaver registreres heller ikke efter skatteart.”
Side 2 af 2