Skatteudvalget 2018-19 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2081045_0001.png
27. september 2019
J.nr. 2019-8375
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 70 af 6. september 2019 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA).
Morten Bødskov
/ Kristina Astrup Blomquist
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om at kommentere på konklusionen fra rapporten Licensing system for online gambling- Which tax-rate yields both high channelization and high tax revenues, som Copenhagen Economics i 2016 har udarbejdet omkring det optimale afgiftsniveau på onlinespilområdet i Sverige, til skatteministeren
2081045_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere på konklusionen fra rapporten ”Licensing system for on-
line gambling- Which tax-rate yields both high
channelization and high tax revenues”,
som Copenhagen Economics i 2016 har udarbejdet omkring det optimale afgiftsniveau på
onlinespilområdet i Sverige, og som illustrerer, at den optimale spilleafgift for onlinespil-
udbydere i Sverige er på mellem 15 og 20 pct.
Svar
Rapporten, som der henvises til, er udarbejdet af konsulenthuset Copenhagen Economics
i 2016 på bestilling af den svenske brancheorganisation for online spil (Branschförenin-
gen för onlinespel (BOS)). Rapporten blev bestilt i forbindelse med de politiske overvejel-
ser i Sverige om en delvis liberalisering af det svenske spilmarked.
Rapporten konkluderer, at niveauet for spilafgifter i Sverige i forbindelse med en delvis
liberalisering af spilmarkedet, bør være mellem 15 og 20 pct. af bruttospilleindtægten (ind-
sats minus gevinster), hvis man i Sverige ønsker en balance mellem både et højt afgifts-
provenu til staten og en høj kanaliseringsgrad. En høj kanaliseringsgrad betyder, at en stor
del af spillet spilles på det regulerede marked frem for det uregulerede.
Der er i dag generelt forskel på, hvordan spilafgiftssystemerne er indrettet i forskellige
lande. Sverige har fastsat afgiften på onlinespil til 18 pct. af bruttospilleindtægten, mens
den i Danmark for de tilsvarende spil er 20 pct. af bruttospilleindtægten. I England har
man i 2019 forhøjet afgiften af bruttospilleindtægten for online væddemål og onlineka-
sino fra 15 pct. til 21 pct., i Spanien er afgiften for de tilsvarende spil 20 pct. af bruttospil-
leindtægten, og i Nederlandene er afgiften ca. 30 pct. af bruttospilleindtægten.
Det afspejler, at der er en række faktorer, der kan have betydning for, hvordan et spilaf-
giftssystem indrettes mest hensigtsmæssigt i de enkelte lande. Det konkrete spilmarked
har fx betydning, herunder hvilke typer spil, der udbydes, og hvilken måde spillene må
udbydes på. Det har ligeledes betydning, om der eksisterer anden regulering, fx om udby-
derne må tilbyde velkomst- og fastholdelsesbonusser, og om der er begrænsninger for
salgsfremmende foranstaltninger. Fx er reglerne for salgsfremmende foranstaltninger i
Sverige i øjeblikket mere strikse, end de er i Danmark. Rapportens konklusioner kan der-
for ikke nødvendigvis overføres til Danmark eller andre lande.
Det er generelt hensigtsmæssigt, at danske spillere vælger at spille på det regulerede mar-
ked, jf. svar på SAU alm. spørgsmål 68 af 6. september 2019. Der lægges således også
vægt på den såkaldte kanaliseringsgrad, som omtales i rapporten, ved fastlæggelsen af ni-
veauet og strukturen for spilafgifterne i Danmark.
Side 2 af 2