Skatteudvalget 2018-19 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2093217_0001.png
23. oktober 2019
J.nr. 2019 - 9216
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 112 af 30. september 2019 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Mikkel Dirks
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om, hvilke udgifter den danske stat har haft i forbindelse med forhandlingerne og indgåelse af forliget med de amerikanske pensionsfonde om tilbagebetaling af 1,6 mia. kr., til skatteministeren
2093217_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvilke udgifter den danske stat har haft i forbindelse med forhand-
lingerne og indgåelse af forliget med de amerikanske pensionsfonde om tilbagebetaling af
1,6 mia. kr., herunder bl.a. udgifter til advokater, rådgivning, flyrejser og anden transport,
hoteller og bespisning? I svaret ønskes oplysningerne udspecificeret, under bl.a. følgende
punkter 1) udgifter til Kammeradvokaten, 2) udgifter til amerikanske advokater, 3) udgif-
ter til anden rådgivning, 4) andre udgifter.
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Skattestyrelsen:
”Skattestyrelsen
har opgjort udgifterne, der direkte kan henføres til forligsforhandlingerne
med de 61 amerikanske pensionsplaner mv., der blev indgået 28. maj 2019. Opgørelsen er
lavet på baggrund af de udgifter, som Skattestyrelsen har regnskabsført fra 1. januar 2019
til og med 31. august 2019, idet de endelige forhandlinger, der endte med et forlig med 61
amerikanske pensionsplaner mv., blev indledt primo 2019. Det bemærkes, at der har væ-
ret forhandlinger med en bredere kreds af modparter forud for de endelige forhandlinger.
Skattestyrelsen har ved denne opgørelse i perioden haft udgifter på samlet ca. 8,2 mio. kr.
i forbindelse med forhandlinger og indgåelse af forliget med de amerikanske pensionspla-
ner mv. om tilbagebetaling af 1,6 mia. kr.,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Afholdte udgifter til forligsforhandlinger med 61 amerikanske pensionsfonde
Mio. kr.
Kammeradvokaten
Amerikanske advokater
Anden rådgivning
Andre udgifter
I alt
Note: De regnskabsførte udgifter dækker perioden 1. januar 2019 til og med 31. august 2019.
Kilde: Skattestyrelsen.
2,7
4,8
0,6
0,1
8,2
Hertil kommer, at der er anvendt arbejdstid hos medarbejdere i Skattestyrelsen, hvilket
dog ikke kan opgøres præcist i afholdte udgifter.
Kammeradvokaten
Kammeradvokatens salær i relation til bistand vedrørende det indgåede forlig udgør ca.
2,7 mio. kr. i den ovenfor anførte periode. I Kammeradvokatens salær indgår også udgif-
ter til fly- og anden transport i forbindelse med forhandlinger og opfølgning på forliget
for ca. 0,2 mio. kr. Der har ikke været afholdt udgifter til hotelophold.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om, hvilke udgifter den danske stat har haft i forbindelse med forhandlingerne og indgåelse af forliget med de amerikanske pensionsfonde om tilbagebetaling af 1,6 mia. kr., til skatteministeren
2093217_0003.png
Amerikanske advokater
Kammeradvokaten og Skattestyrelsen har modtaget bistand fra et amerikansk advokat-
kontor i forbindelse med forligsforhandlinger og rådgivning mv. i forbindelse med det
indgåede forlig og opfølgningen herpå. Samlet set har Skattestyrelsen afholdt omkostnin-
ger til det amerikanske advokatkontors bistand til aktiviteter i forbindelse med det indgå-
ede forlig for ca. 4,8 mio. kr. i den ovenfor anførte periode.
Anden rådgivning
I forbindelse med indgåelsen af forligsaftalen er der med bistand fra de juridiske repræ-
sentanter i de øvrige landespor foretaget en gennemgang af aftalens principper i andre
lande for at afdække den mulige afledte effekt af forliget på andre verserende retssager i
sagskomplekset. Dette arbejde er delvist overlappende med andre aktiviteter, hvorfor be-
løbsandelen skønsmæssigt kan opgøres til ca. 0,6 mio. kr.
Andre udgifter
Skattestyrelsen har i forbindelse med aktiviteter vedrørende forliget fra januar til og med
31. august 2019 afholdt omkostninger til rejseaktiviteter for Skattestyrelsens ledelse, her-
under til flybilletter, øvrig transport, hotelophold og bespisning på ca. 0,1 mio. kr.”
Side 3 af 3