Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den xx september 2019
Den 9. september 2019
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 47 (MOF alm. del) stillet 14. august 2019 efter ønske fra
Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 47
”Vil
ministeren fremsende en redegørelse for den hidtidige indsats mod spildevandsoverløb, som
tidligere regeringer har vedtaget og gennemført, for udviklingen i overløbenes størrelse år for år (NPO
og kemiske stoffer) samt for den forventede udvikling de kommende år under indtryk af
klimaforandringerne og forpligtelserne under vandrammedirektivet og havstrategidirektivet? Hvad
agter regeringen at gøre for at forhindre spildevandsoverløb fra kommunale renseanlæg og
kloaksystemer, og herunder hvad der på kort og lang sigt kan gøres for at give vandselskaberne og
kommunerne økonomiske incitamenter til at forhindre udledning af kvælstof, fosfor, iltforbrugende
stoffer og kemiske stoffer urenset til vandmiljøet?
Svar
Alle overløbsbygværker, hvorfra der er overløb af spildevand og regnvand, har siden miljøbeskyttelses-
loven fra 1974 skullet have en udledningstilladelse. Desuden skal der i kommunens spildevandsplan
oplyses om alle overløbs placeringer og de mængder, der udledes.
Før kommunalreformen i 2007 blev mål for den økologiske kvalitet af vandløb, søer og kystvande
angivet af amterne i regionsplanerne. Kommunernes spildevandsplaner måtte ikke stride mod disse
planer.
I forbindelse med implementering af vandrammedirektivet blev målene for den økologiske tilstand i
vandmiljøet flyttet til vandområdeplanerne. I vandområdeplanerne for 2009-2015 og for 2015-2021 er
der indsats for ca. 580 overløb for at forbedre vandkvaliteten i vandløb og give mulighed for at der kan
opnås god økologisk tilstand i disse. Anlægsudgifterne til denne indsats kan opgøres til ca. 2,3 mia. kr.
Miljøstyrelsen har fulgt udviklingen i udledninger fra overløbsbygværker siden oprettelsen af det
nationale overvågningsprogram i 1990. Det ses af NOVANA-opgørelserne, at det fælleskloakerede
areal er faldet fra 32.900 reducerede ha i 1993 til 27.200 reducerede ha i 2017, og desuden er der sket
en stigning i andelen af arealer med forsinkelsesbassiner fra 29 pct. i 1993 til 53 pct. i 2017. Der ses et
fald i udledningerne i perioden fra 1993-2012, hvilket kan tilskrives, at der etableres bassiner og
separeres fælleskloakerede oplande. Udledningerne er dog højere i 2013-2015 på grund af forbedrede
indberettede data fra kommunerne. Det skal bemærkes, at der er usikkerhed knyttet til de opgjorte
udledningsmængder.
Fremadrettet må det forventes, at der med en øget nedbørsmængde med flere kraftige regnhændelser
vil der ske flere og større spildevandsoverløb. Men samtidig planlægges i kommuner og forsyninger
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
•
CVR 12854358
•
EAN 5798000862005
•
•
www.mfvm.dk