Skatteudvalget 2018-19 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 43
Offentligt
2076037_0001.png
Skatteministeriet
Udkast
J.nr. 2019-1710
Forslag
til
Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov
om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v.
1)
(Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
§1
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 308 af 24. marts 2017, som ændret
bl.a. ved § 4 i lov nr. 687 af 8. juni 2017, § 1 i lov nr. 104 af 13. februar 2018, lov nr. 478 af 16. maj
2018 og senest ved § 2 i lov nr. 331 af 30. marts 2019, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 11, stk. 3,
indsættes efter 7. pkt. som nyt punktum:
”For anlæg, der både varmer og køler, beregnes den del af elektricitetsforbruget,
der anvendes til
opvarmning, som en tredjedel af den producerede mængde varme, dog højst det faktiske målte el-
forbrug, mens det resterende elektricitetsforbrug
henregnes til køling. ”
2.
I
§ 11, stk. 3,
ændres i
11., 12.
og
15. pkt.,
der bliver
12., 13. og 16. pkt., ”10. pkt.” til: ”11. pkt.”
3.
I
§ 11, stk. 3,
ændres i
13. pkt.,
der bliver 14. pkt., ændres ”11. og 12. pkt.” til: ”12. og 13. pkt.”
4.
I
§ 11, stk. 5,
ændres ”10. pkt.” til: ”11. pkt.”
5.
§ 11, stk. 9,
affattes således:
”Stk.
9.
I det omfang en del af det varme vand eller varme, som ikke er omfattet af stk. 3 (over-
skudsvarme), efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af
varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af naturgas og bygas m.v. og
denne lov med 24,5 kr. pr. gigajoule (GJ) varme (2015-niveau). I det omfang varmen afsættes, og
varmen leveres af virksomheder, der indgår i en aftaleordning med Energistyrelsen i relation til
overskudsvarme efter lov om varmeforsyning, udgør nedsættelsen dog 9,8 kr. pr. GJ varme (2015-
niveau) fra det tidspunkt der er indgået aftale og indtil virksomheden udtræder af aftaleordningen.
Virksomheden skal på forlangende kunne fremvise dokumentation for deltagelse i aftaleordningen
over for told- og skatteforvaltningen. Foræres varmt vand eller varme, som er omfattet af 1. eller 2.
1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssam-
fundets tjenester (kodifikation).
1
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
pkt., eller stk. 13, 2. pkt., til varmeforsyningsselskaber, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalin-
gen, hvis der foreligger en aftale mellem varmeleverandøren og forsyningsselskabet om, at leveran-
cen udelukkende består af overskudsvarme, at varmen leveres vederlagsfrit, og at varmeforsynings-
selskabet i stedet indbetaler en afgift svarende til den nedsættelse af tilbagebetalingen, der følger af
1. eller 2. pkt., eller stk. 13, 2. pkt. Varmeforsyningsselskaber, der vælger at indbetale afgift på bag-
grund af oplysninger fra varmeleverandøren, skal lade sig registrere hos told- og skatteforvaltningen
og føre regnskab over den modtagne mængde overskudsvarme. Regnskabsmaterialet skal opbevares
i 5 år efter regnskabsårets udløb. Varme omfattet af henholdsvis 1., 2. og 4. pkt., samt eventuelt for-
brug af elektricitet i varmepumper til nyttiggørelse af overskudsvarme skal måles hver for sig. Det
er leverandøren af overskudsvarme, der har ansvaret for at foretage måling. Hvis disse varmemæng-
der ikke måles, eller nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af elektricitet i de anlæg, hvorfra
varmen nyttiggøres, ydes der alene tilbagebetaling efter stk. 3, 7. pkt. Hvis nyttiggørelsen sker ved
varmepumper omfattet af stk. 3, 7. pkt., nedsættes tilbagebetalingen kun for den del af den nyttig-
gjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Satserne i 1. og 2. pkt., reguleres
efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. For eget forbrug af nyttiggjort varme,
som der kan ydes tilbagebetaling for efter stk. 14, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen.
”
6.
I
§ 11, stk. 13,
indsættes som
2.-9. pkt.:
”Virksomheder,
der afsætter varme fra et anlæg, der ikke er omfattet af 1. pkt., kan beregne nedsæt-
telsen af tilbagebetalingen efter stk. 9 som svarende til den nedsættelse pr. GJ varme, som gennem-
snitligt fandt anvendelse for virksomhedens leverancer af overskudsvarme fra det pågældende an-
læg i perioden fra den 1. januar 2019 til den 30. juni 2019. Hvis der ikke er foretaget leverancer af
overskudsvarme fra det pågældende anlæg i perioden fra den 1. januar 2019 til den 30. juni 2019,
anvendes den gennemsnitlige nedsættelse pr. GJ varme, som har fundet anvendelse i perioden fra
den 1. juli 2019 til den 31. december 2019. Beregningen skal foretages på baggrund af de først an-
vendte varmepriser. Det er en forudsætning for anvendelse af 2. pkt., at virksomheden kan doku-
mentere, at den har indgået endelig aftale om levering af overskudsvarme, og kan dokumentere, at
levering af overskudsvarme fra det pågældende anlæg er påbegyndt senest den 31. december 2019.
Det er endvidere en forudsætning for anvendelse af 2. pkt., at virksomheden kan dokumentere, hvil-
ken afgift der gennemsnitligt er betalt pr. GJ afsat varme, og at virksomheden anmelder dette til
told- og skatteforvaltningen, inden muligheden benyttes. Virksomheden skal foretage anmeldelsen
til told- og skatteforvaltningen senest den 31. december 2020 for at muligheden kan benyttes. Hvis
en virksomhed vælger at beregne nedsættelsen efter 2. pkt., skal virksomheden benytte denne opgø-
relsesmetode for hele kalenderåret. 1.-8. pkt. finder anvendelse til og med den 31. december 2034.”
7.
I
§ 11 e, stk. 3,
ændres ”10. pkt.” til: ”11. pkt.”
§2
I lov om afgift af naturgas og bygas m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 312 af 1. april 2011, som
ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1564 af 21. december 2010, § 2 i lov nr. 625 af 14. juni 2011, § 2 i lov
nr. 70 af 30. januar 2013, § 4 i lov nr. 1174 af 5. november 2014 og senest ved § 3 i lov nr. 331 af
30. marts 2019, foretages følgende ændringer:
1.
§ 8, stk. 10, 2-4. pkt.,
ophæves.
2
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
2.
§ 8, stk. 11,
ophæves.
Stk. 12-14 bliver herefter stk. 11-13.
3.
I
§ 8, stk. 12,
der bliver stk. 11, ændres ”stk. 10 eller 11” til: ”stk. 10”
4.
I
§ 8, stk. 14,
der bliver stk. 13, ændres ”stk. 13” til: ”stk. 12”
5.
§ 10, stk. 9,
affattes således:
”Stk.
9.
I det omfang en del af det varme vand eller varme, som der ydes tilbagebetaling for efter
stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5 (overskudsvarme), efterfølgende nyttiggøres ved særlige installatio-
ner, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om
afgift af elektricitet og denne lov med 24,5 kr. pr. gigajoule (GJ) varme (2015-niveau). I det omfang
varmen afsættes, og varmen leveres af virksomheder, der indgår i en aftaleordning med Energisty-
relsen i relation til overskudsvarme efter lov om varmeforsyning, udgør nedsættelsen dog 9,8 kr. pr.
GJ varme (2015-niveau) fra det tidspunkt der er indgået aftale og indtil virksomheden udtræder af
aftaleordningen. Virksomheden skal på forlangende kunne fremvise dokumentation for deltagelse i
aftaleordningen over for told- og skatteforvaltningen. Foræres varmt vand eller varme, som er om-
fattet af 1. eller 2. pkt., til varmeforsyningsselskaber, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalin-
gen, hvis der foreligger en aftale mellem varmeleverandøren og forsyningsselskabet om, at leveran-
cen udelukkende består af overskudsvarme, at varmen leveres vederlagsfrit, og at varmeforsynings-
selskabet i stedet indbetaler en afgift svarende til den nedsættelse af tilbagebetalingen, som følger af
1.eller 2. pkt. Varmeforsyningsselskaber, der vælger at indbetale afgift på baggrund af oplysninger
fra varmeleverandøren, skal lade sig registrere hos told- og skatteforvaltningen og føre regnskab
over den modtagne mængde overskudsvarme. Regnskabsmaterialet skal opbevares i 5 år efter regn-
skabsårets udløb. Varme omfattet af henholdsvis 1., 2. og 4. pkt., samt eventuelt forbrug af elektri-
citet i varmepumper til nyttiggørelse af overskudsvarme skal måles hver for sig. Det er leverandø-
ren af overskudsvarme, der har ansvaret for at foretage måling. Hvis disse varmemængder ikke må-
les, eller nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttig-
gøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5. Hvis nyttiggørelsen sker
ved varmepumper omfattet af § 11, stk. 3, 7. pkt., i lov om afgift af elektricitet, nedsættes tilbagebe-
talingen kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepum-
pen. Satserne i 1. og 2. pkt., reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der kan ydes tilbagebetaling for efter stk. 14, sker der in-
gen nedsættelse af tilbagebetalingen. Virksomheder, der afsætter varme fra et anlæg omfattet 1.
pkt., kan beregne nedsættelsen af tilbagebetalingen som svarende til den nedsættelse pr. GJ varme,
som gennemsnitligt fandt anvendelse for virksomhedens leverancer af overskudsvarme fra det på-
gældende anlæg i perioden fra den 1. januar 2019 til den 30. juni 2019. Hvis der ikke er foretaget
leverancer af overskudsvarme fra det pågældende anlæg i perioden fra den 1. januar 2019 til den 30.
juni 2019, anvendes den gennemsnitlige nedsættelse pr. GJ varme, som har fundet anvendelse i pe-
rioden fra den 1. juli 2019 til den 31. december 2019. Beregningen skal foretages på baggrund af de
først anvendte varmepriser. Det er en forudsætning for anvendelse af 13. pkt., at virksomheden kan
dokumentere, at den har indgået endelig aftale om levering af overskudsvarme, og kan dokumen-
tere, at levering af overskudsvarme fra det pågældende anlæg er påbegyndt senest den 31. december
2019. Det er endvidere en forudsætning for anvendelse af 13. pkt., at virksomheden kan dokumen-
tere, hvilken afgift der gennemsnitligt er betalt pr. GJ afsat varme, og at virksomheden anmelder
3
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
dette til told- og skatteforvaltningen, inden muligheden benyttes. Virksomheden skal foretage an-
meldelsen til told- og skatteforvaltningen senest den 31. december 2020 for at muligheden kan be-
nyttes. Hvis en virksomhed vælger at beregne nedsættelsen efter 13. pkt., skal virksomheden be-
nytte denne opgørelsesmetode for hele kalenderåret. 13.-18. pkt. finder anvendelse til og med den
31. december 2034. ”
6.
§ 10 b, stk. 3
og
4
ophæves.
7.
§ 10 c, stk. 3
og
4
ophæves.
8.
§ 10 d, stk. 7
og
8
ophæves.
9.
§ 10 e
ophæves.
10.
Bilag 5
ophæves.
11.
Bilag 7
ophæves.
§3
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1080 af 3. septem-
ber 2015, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 331 af 30. marts 2019, foretages følgende ændringer:
1.
§ 8, stk. 8,
affattes således:
”Stk.
8.
I det omfang en del af det varme vand eller varme, som der ydes tilbagebetaling for efter
stk. 1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4 (overskudsvarme), efterfølgende nyttiggøres ved særlige installatio-
ner, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og
bygas m.v. og denne lov med 24,5 kr. pr. gigajoule (GJ) varme (2015-niveau). I det omfang varmen
afsættes, og varmen leveres af virksomheder, der indgår i en aftaleordning med Energistyrelsen i
relation til overskudsvarme efter lov om varmeforsyning, udgør nedsættelsen dog 9,8 kr. pr. GJ
varme (2015-niveau) fra det tidspunkt der er indgået aftale og indtil virksomheden udtræder af afta-
leordningen. Virksomheden skal på forlangende kunne fremvise dokumentation for deltagelse i af-
taleordningen over for told- og skatteforvaltningen. Foræres varmt vand eller varme, som er omfat-
tet af 1. eller 2. pkt., eller stk. 12, 2. pkt., til varmeforsyningsselskaber, sker der ingen nedsættelse
af tilbagebetalingen, hvis der foreligger en aftale mellem varmeleverandøren og forsyningsselskabet
om, at leverancen udelukkende består af overskudsvarme, at varmen leveres vederlagsfrit, og at var-
meforsyningsselskabet i stedet indbetaler en afgift svarende til den nedsættelse af tilbagebetalingen,
der følger af 1. eller 2. pkt. eller stk. 12, 2. pkt. Varmeforsyningsselskaber, der vælger at indbetale
afgift på baggrund af oplysninger fra varmeleverandøren, skal lade sig registrere hos told- og skatte-
forvaltningen og føre regnskab over den modtagne mængde overskudsvarme. Regnskabsmaterialet
skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets udløb. Varme omfattet af henholdsvis 1., 2. og 4. pkt.,
samt eventuelt forbrug af elektricitet i varmepumper til nyttiggørelse af overskudsvarme skal måles
hver for sig. Det er leverandøren af overskudsvarme, der har ansvaret for at foretage måling. Hvis
4
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
disse varmemængder ikke måles, eller nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsler i de
anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter stk. 1, stk. 3, 2. pkt., eller stk.
4. Hvis nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af § 11, stk. 3, 7. pkt., i lov om afgift af elek-
tricitet, nedsættes tilbagebetalingen kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3
gange elforbruget i varmepumpen. Satserne i 1. og 2. pkt., reguleres efter § 32 a i lov om energiaf-
gift af mineralolieprodukter m.v. For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der kan ydes tilbagebe-
taling for efter stk. 14, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen.”
2.
I
§ 8, stk. 12,
indsættes som
2.-9. pkt.:
”Virksomheder,
der afsætter varme fra et anlæg, der ikke er omfattet af 1. pkt., kan beregne nedsæt-
telsen af tilbagebetalingen efter stk. 8 som svarende til den nedsættelse pr. GJ varme, som gennem-
snitligt fandt anvendelse for virksomhedens leverancer af overskudsvarme fra det pågældende an-
læg i perioden fra den 1. januar 2019 til den 30 juni 2019. Hvis der ikke er foretaget leverancer af
overskudsvarme fra det pågældende anlæg i perioden fra den 1. januar 2019 til den 30. juni 2019,
anvendes den gennemsnitlige nedsættelse pr. GJ varme, som har fundet anvendelse i perioden fra
den 1. juli 2019 til den 31. december 2019. Beregningen skal foretages på baggrund af de først an-
vendte varmepriser. Det er en forudsætning for anvendelse af 2. pkt., at virksomheden kan doku-
mentere, at den har indgået endelig aftale om levering af overskudsvarme, og kan dokumentere, at
levering af overskudsvarme fra det pågældende anlæg er påbegyndt senest den 31. december 2019.
Det er endvidere en forudsætning for anvendelse af 2. pkt., at virksomheden kan dokumentere, hvil-
ken afgift der gennemsnitligt er betalt pr. GJ afsat varme, og at virksomheden anmelder dette til
told- og skatteforvaltningen, inden muligheden benyttes. Virksomheden skal foretage anmeldelsen
til told- og skatteforvaltningen senest den 31. december 2020 for at muligheden kan benyttes. Hvis
en virksomhed vælger at beregne nedsættelsen efter 2. pkt., skal virksomheden benytte denne opgø-
relsesmetode for hele kalenderåret. 1. - 8. pkt. finder anvendelse til og med den 31. december
2034.”
3.
§ 8 b, stk. 3
og
4,
ophæves.
4.
§ 8 c, stk. 3
og
4,
ophæves.
5.
§ 8 d, stk. 7
og
8,
ophæves.
6.
Bilag 5
ophæves.
7.
Bilag 7
ophæves.
§4
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26. sep-
tember 2014, som ændret bl.a. ved § 7 i lov nr. 1174 af 5. november 2014, § 7 i lov nr. 1558 af 13.
december 2016 og senest ved § 5 i lov nr. 331 af 30. marts 2019, foretages følgende ændringer:
1.
§ 9, stk. 13-15,
ophæves.
5
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
Stk. 16 og17 bliver herefter stk. 13 og14.
2.
I
§ 9, stk. 17, 1. pkt.,
der bliver stk. 14, 1. pkt.,
ændres ”efter stk. 16” til: ”efter stk. 13”.
3.
§ 11, stk. 9,
affattes således:
”
Stk. 9.
I det omfang en del af det varme vand eller varme, som der ydes tilbagebetaling for efter
stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5 (overskudsvarme), efterfølgende nyttiggøres ved særlige installatio-
ner, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om af-
gift af elektricitet, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af naturgas og bygas
m.v. og denne lov med 24,5 kr. pr. gigajoule (GJ) varme (2015-niveau). I det omfang varmen afsæt-
tes, og varmen leveres af virksomheder, der indgår i en aftaleordning med Energistyrelsen i relation
til overskudsvarme efter lov om varmeforsyning, udgør nedsættelsen dog 9,8 kr. pr. GJ varme
(2015-niveau) fra det tidspunkt der er indgået aftale og indtil virksomheden udtræder af aftaleord-
ningen. Virksomheden skal på forlangende kunne fremvise dokumentation for deltagelse i aftale-
ordningen over for told- og skatteforvaltningen. Foræres varmt vand eller varme, som er omfattet af
1. eller 2. pkt., eller stk. 13, 2. pkt., til varmeforsyningsselskaber, sker der ingen nedsættelsen af til-
bagebetalingen, hvis der foreligger en aftale mellem varmeleverandøren og forsyningsselskabet om,
at leverancen udelukkende består af overskudsvarme, at varmen leveres vederlagsfrit, og at forsy-
ningsselskabet i stedet indbetaler en afgift svarende til den nedsættelse af tilbagebetalingen, som
følger af 1. eller 2. pkt., eller stk. 13, 2. pkt. Varmeforsyningsselskaber, der vælger at indbetale af-
gift på baggrund af oplysninger fra varmeleverandøren, skal lade sig registrere hos told- og skatte-
forvaltningen og føre regnskab over den modtagne mængde overskudsvarme. Regnskabsmaterialet
skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets udløb. Varme omfattet af henholdsvis 1., 2. og 4. pkt.,
samt eventuelt forbrug af elektricitet i varmepumper til nyttiggørelse af overskudsvarme skal måles
hver for sig. Det er leverandøren af overskudsvarme, der har ansvaret for at foretage måling. Hvis
disse varmemængder ikke måles, eller nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsler i de
anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk.
5. Hvis nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af § 11, stk. 3, 7. pkt., i lov om afgift af elek-
tricitet, nedsættes tilbagebetalingen kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3
gange elforbruget i varmepumpen. Satserne i 1. og 2. pkt., reguleres efter § 32 a. For eget forbrug af
nyttiggjort varme, som der kan ydes tilbagebetaling for efter stk. 15, sker der ingen nedsættelse af
tilbagebetalingen.”
4.
I
§ 11, stk. 13,
indsættes som
2.-9. pkt.:
”Virksomheder,
der afsætter varme fra et anlæg, der ikke er omfattet af 1. pkt., kan beregne nedsæt-
telsen af tilbagebetalingen efter stk. 9 som svarende til den nedsættelse pr. GJ varme, som gennem-
snitligt fandt anvendelse for virksomhedens leverancer af overskudsvarme fra det pågældende an-
læg i perioden fra den 1. januar 2019 til den 30. juni 2019. Hvis der ikke er foretaget leverancer af
overskudsvarme fra det pågældende anlæg i perioden fra den 1. januar 2019 til den 30. juni 2019,
anvendes den gennemsnitlige nedsættelse pr. GJ varme, som har fundet anvendelse i perioden fra
den 1. juli 2019 til den 31. december 2019. Beregningen skal foretages på baggrund af de først an-
vendte varmepriser. Det er en forudsætning for anvendelse af 2. pkt., at virksomheden kan doku-
mentere, at den har indgået endelig aftale om levering af overskudsvarme, og kan dokumentere, at
levering af overskudsvarme fra det pågældende anlæg er påbegyndt senest den 31. december 2019.
Det er endvidere en forudsætning for anvendelse af 2. pkt., at virksomheden kan dokumentere, hvil-
ken afgift der gennemsnitligt er betalt pr. GJ afsat varme, og at virksomheden anmelder dette til
6
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
told- og skatteforvaltningen, inden muligheden benyttes. Virksomheden skal foretage anmeldelsen
til told- og skatteforvaltningen senest den 31. december 2020 for at muligheden kan benyttes. Hvis
en virksomhed vælger at beregne nedsættelsen efter 2. pkt., skal virksomheden benytte denne opgø-
relsesmetode for hele kalenderåret. 1.-8. pkt. finder anvendelse til og med den 31. december 2034.”
5.
§ 11 b, stk. 3
og
4,
ophæves.
6.
§ 11 c, stk. 3
og
4,
ophæves.
7.
§ 11 d, stk. 7
og
8,
ophæves.
8.
Bilag 4
ophæves.
9.
Bilag 6
ophæves.
§5
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte,
at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.
7
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Omlægning af overskudsvarmeafgiften
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Lovforslaget
2.2. Overgangsregler for beskatning af eksisterende leverancer af overskudsvarme
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Lovforslaget
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med lovforslaget foreslås dele af aftale om øget udnyttelse af overskudsvarme, som er indgået mel-
lem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialde-
mokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Fol-
keparti den 28. marts 2019, gennemført.
Med aftalen er aftaleparterne enige om at omlægge reglerne for overskudsvarme for at øge udnyt-
telse af overskudsvarmen.
Med Energiaftale fra juni 2018 og Erhvervs- og Iværksætteraftalen fra efteråret 2017 er elvarmeaf-
giften lempet betydeligt, hvilket bidrager til at fremme eldrevne varmepumper, herunder til udnyt-
telse af overskudsvarme. Ligeledes bidrager udfasningen af PSO-tariffen, der følger af
aftale om
afskaffelse af PSO-afgiften
af 17. november 2016 (den daværende regering (Venstre), Socialdemo-
kratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det
Konservative Folkeparti) til at fremme overskudsvarme via eldrevne varmepumper. Med Energiaf-
tale fra juni 2018 er aftaleparterne enige om at omlægge reglerne for overskudsvarme for at øge ud-
nyttelsen af overskudsvarmen. Derfor blev der i Energiaftalen aftalt at afsætte 100 mio. kr. årligt fra
2020. Til yderligere fremme af overskudsvarme er det endvidere aftalt at anvende finansiering på
33 mio. kr. i finansieringsoverskud i forbindelse med afskaffelse af selvanmelderordningen ved ek-
sport af biler, der følger af
aftale om styrket regelefterlevelse på motorområdet
af 2. april 2019 (den
daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti).
Med aftale om øget udnyttelse af overskudsvarme af 28. marts 2019 skal den forventede udnyttelse
af overskudsvarme forøges med ca. 35 pct. i forhold til i dag. Aftalen indebærer desuden væsentlige
8
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
regelforenklinger og afgiftslempelser.
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
De gældende regler for beskatning af overskudsvarme er vanskelige at administrere og giver usikre
rammevilkår i forhold til at investere i udnyttelsen af overskudsvarme. Dette skyldes bl.a., at over-
skudsvarmeafgiften fastsættes på baggrund af det vederlag, der opnås for overskudsvarmen, og at
der i praksis er opstået usikkerhed om, hvilke omkostninger der skal medregnes i vederlaget. Det
foreslås derfor, at reglerne for overskudsvarme forenkles, så reglerne bedre kan administreres og
kontrolleres. Derudover foreslås en række lempelser, der samlet skal øge udnyttelsen af overskuds-
varme.
Det foreslås, at værdiafgiften på 33 pct. knyttet til vederlaget for overskudsvarmen afskaffes (veder-
lagsreglen). Overskudsvarmeafgiften omlægges i stedet til en fast afgift på 25 kr. pr. GJ (2018-pri-
ser) for både ekstern og intern overskudsvarme. Derved følger overskudsvarmeafgiften strukturen
for de øvrige energiafgifter, der også opgøres som en fast afgift pr. GJ. Samtidig reduceres usikker-
heden om afgiftens størrelse. Med forslaget foreslås det at reducere overskudsvarmeafgiften for in-
tern overskudsvarme fra i gennemsnit 35 kr. pr. GJ til 25 kr. pr. GJ (2018-priser).
Desuden foreslås det, at der indføres en lempet afgift på 10 kr. pr. GJ (2018-priser) for ekstern over-
skudsvarme, såfremt virksomheden vælger at indgå i en aftaleordning med Energistyrelsen i rela-
tion til overskudsvarme. Den gennemsnitlige afgift for ekstern overskudsvarme er ca. 20 kr. pr. GJ.
En aftaleordning inkl. en lempet overskudsvarmeafgift vil gøre overskudsvarme mere konkurrence-
dygtig, hvilket kan fremme udnyttelsen af overskudsvarme. Desuden kan en aftaleordning reducere
energiforbruget i virksomheden.
Afgiftssatserne indekseres med udviklingen i nettoprisindekset lige som det er tilfældet med energi-
afgifterne. Den generelle afgift på overskudsvarme udgør 25,5 kr. pr. GJ i 2020. Den lempede afgift
for ekstern overskudsvarme, såfremt virksomheden vælger at indgå i en aftaleordning, udgør 10,2
kr. pr. GJ i 2020.
Derudover foreslås det, at der gives mulighed for at fastlåse overskudsvarmeafgiften i 15 år for ek-
sisterende overskudsvarme, ligesom den eksisterende afgiftsfritagelse givet til anlæg fra før 1995
foreslås afskaffet efter 15 år. Derved opnås der sikkerhed for de pågældende virksomheders afgifts-
størrelse, og der ændres ikke ved eksisterende kontraktforhold i denne overgangsperiode.
Endvidere foreslås det, at indbetaleren af overskudsvarmeafgiften kan ændres fra virksomheden til
forsyningsselskabet, hvis overskudsvarmen foræres bort. Formålet med forslaget er at mindske de
administrative omkostninger betydeligt for de virksomheder, som måtte ønske af forære overskuds-
varmen bort.
Endeligt forslås det, at den afgiftsmæssige fordeling af el til varme samt el til køling for maskiner,
der samtidig køler og varmer, skal fordeles mere hensigtsmæssigt for at give større klarhed om af-
giftsbetalingen. Der er tale om en skematisk fordeling af den mængde elektricitet, der går til hen-
holdsvis varme og køling, hvor det antages, at den strøm, der skal anvendes til opvarmning, udgør
en tredjedel af varmeleverancen, svarende til en varmepumpe med omgivelserne som varmekilde.
Den resterende mængde elektricitet henregnes til køling.
9
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
Lovforslaget omfatter kun en del af de elementer, der fremgår af aftale om øget udnyttelse af over-
skudsvarme af 28. marts 2019, da en række af aftalens elementer afhænger af den aftale om prisre-
gulering, som skal indgås i efteråret 2019.
Det fremgår således af aftalen, at der skal være prisregulering. Prisregulering af overskudsvarme
skal opfylde tre hensyn. Der skal være et rimeligt økonomisk incitament for virksomheden til at ud-
nytte overskudsvarmen. Det skal samtidig understøtte, at forbrugerne opnår billigst mulig varme.
Endeligt er det en forudsætning for de lempede overskudsvarmeafgifter, at prisreguleringen funge-
rer som et værn mod
produktion af såkaldt ”falsk”
overskudsvarme. Dvs. overskudsvarme, som
ikke er et spildprodukt, men hvor der er brugt ekstra brændsler til produktion af overskudsvarmen.
Lovforslaget indeholder derudover ikke elementet i aftalen om udvidelse af afgiftsfritagelse givet til
anlæg fra før 1995 til nye anlæg, hvis der samlet set er en energi- eller miljømæssige positiv effekt
ved dette. Det skyldes, at kriterierne for, hvornår der er tale om en energi- eller miljømæssig positiv
effekt skal fastlægges på baggrund af et tværministeriets udviklingsarbejde, som endnu ikke er af-
sluttet. Derudover vurderes det hensigtsmæssigt at inddrage branchen i dette arbejde samt indgå i en
dialog med Europa-Kommissionen om ordningens forenelighed med statsstøttereglerne, før kriteri-
erne endelig fastlægges. Et forslag til udmøntning af denne del af aftalen forventes derfor at kunne
indgå i et kommende lovforslag om prisregulering.
Endeligt indeholder lovforslaget ikke den aftalte præcisering af, at overskudsvarmeafgiften alene
kan anvendes ved produktion af overskudsvarme og derved ikke ved egentlig varmeproduktion. Det
skyldes, at den præcise udformning af en sådan afgrænsning af reglerne, som samtidig er admini-
strerbar for Skatteforvaltningen, kræver et nærmere teknisk og juridisk analysearbejde, som endnu
ikke er afsluttet. Dette element forventes derfor også at kunne indgå i det kommende lovforslag om
prisregulering.
Den konkrete udformning af prisreguleringen vil skulle aftales i efteråret 2019.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Omlægning af overskudsvarmeafgiften
2.1.1. Gældende ret
Energiafgifterne, herunder overskudsvarmeafgiften, er fastlagt i energiafgiftslovene, dvs. lov om
afgift af elektricitet (herefter elafgiftsloven), lov om afgift af naturgas og bygas m.v. (herefter gasaf-
giftsloven), lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. (herefter kulafgiftsloven) og lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (herefter mineralolieafgiftsloven).
Brændsler anvendes som oftest til produktion af varme. Ved brændsler forstås energiprodukter, som
er omfattet af gasafgiftsloven, kulafgiftsloven eller mineralolieafgiftsloven. Afgiftssatsen på
brændslerne afhænger af, om brændslerne anvendes til proces (hvor afgiften er lav), dvs. til op-
varmning ved vareproduktion og lignende, eller til rumvarme (hvor afgiften er høj). Der gælder lig-
nende regler for afgiften på elektricitet dog med den forskel, at forbrug af elektricitet i momsregi-
strerede virksomheder som udgangspunkt betragtes som procesforbrug, mens forbrug af brændsler
som udgangspunkt betragtes som rumvarmeforbrug.
Når der sker genindvinding af spildvarme fra procesforbrug (hvor afgiften er lav), og den genind-
vundne varme anvendes som rumvarme (hvor afgiften er høj), kaldes varmen som udgangspunkt i
afgiftsmæssig forstand for overskudsvarme.
10
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
Den afgiftspligtige overskudsvarme kommer typisk fra energiintensive vareproduktionsprocesser og
energiintensivt udstyr i forbindelse med momspligtig servicevirksomhed.
Beskatningen af overskudsvarme blev indført i forbindelse med en omlægning af afgifterne på er-
hvervenes energiforbrug i årene 1996-1998. Omlægningen indebar, at de tidligere gældende regler
for godtgørelse af energiafgifter på den del af energien, der anvendes til rumopvarmning, gradvist
blev ophævet. Efter indfasningen blev erhvervenes energiforbrug til rumopvarmning således bela-
stet med samme afgift som husholdningers energiforbrug til rumopvarmning.
Det blev derfor fastlagt, at der i den situation, hvor der i forbindelse med energianvendelse i en sær-
lig proces samtidig udtages varme ved særlige installationer, skulle den energimængde, der udtages
til rumopvarmning, belastes med en afgift, der omtrent svarer til rumopvarmningssatsen, for at
undgå en afgiftsbetinget fremstilling af overskudsvarme.
Ved fastsættelsen af reglerne for beskatning af overskudsvarme blev der tilstræbt en balance mel-
lem hensynet til at undgå, at overskudsvarme, der kan reducere det samlede energiforbrug, går til
spilde, og hensynet til at undgå afgiftsbetinget fremstilling af overskudsvarme.
Satsen for overskudsvarmeafgiften blev fastsat, så den som hovedregel omtrent svarer til afgiftsfor-
skellen mellem proces og rumvarme med en fast sats i kroner pr. GJ. Efter gældende ret beskattes
overskudsvarme med 50 kr. pr. GJ varme (2015-niveau), idet det fremgår af gasafgiftslovens § 10,
stk. 9, 1. pkt., kulafgiftslovens § 8, stk. 8, 1. pkt., mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9, 1. pkt., og
elafgiftslovens § 11, stk. 9, 1. pkt., at varme, som er beskattet som procesforbrug, og som efterføl-
gende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, beskattes med
50 kr. pr. GJ (2015-niveau). Satserne indekseres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. mi-
neralolieafgiftslovens § 32 a.
Der er imidlertid fastsat en række undtagelser til dette udgangspunkt. Beskatningen af virksomhe-
ders eksterne leverancer af overskudsvarme er omfattet af en særlig øvre grænse for afgiftens stør-
relse (den såkaldte vederlagsregel). Vederlagsreglen indebærer, at afgiften højst kan udgøre 33 pct.
af vederlaget for varmeleverancen, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 9, 2. pkt., kulafgiftslovens § 8, stk.
8, 2. pkt., mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9, 2. pkt., og elafgiftslovens § 11, stk. 9, 2. pkt.
Vederlagsreglen har givet anledning til fortolkningstvivl i praksis, da det har været uklart, hvilke
omkostninger der skal indregnes i vederlaget. Det har været fastlagt i praksis, at afgiften skal med-
regnes i vederlaget i den situation, hvor afgiften bliver overvæltet til varmekunderne. Denne praksis
er dog ændret ved Skatterådets afgørelse i SKM2017.647.SR, hvorefter den overvæltede overskuds-
varmeafgift ikke længere skal medregnes i vederlaget.
Der er endvidere opstået spørgsmål om, hvordan vederlagsreglen skal fortolkes i den situation, hvor
varmekunden betaler faste bidrag til administration og vedligeholdelse af anlægget mod at modtage
varmen til en lavere pris. Efter gældende praksis skal alle udgifter forbundet med nyttiggørelsen af
overskudsvarmen, som virksomheden enten modtager direkte betaling for, eller som varmemodta-
geren afholder, indtil varmen anses for leveret til varmeaftageren, indregnes i vederlaget. Det er dog
gældende praksis, at dette ikke gælder i tilfælde, hvor en varmeaftager får foræret varme gratis og
kun betaler eller kompenserer en virksomhed for etablering og styring af de anlæg, som gør det mu-
ligt for virksomheden at nyttiggøre sin overskudsvarme og herefter levere den til varmeaftageren.
11
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
Beskatningen af virksomhedernes interne forbrug af overskudsvarme er omfattet af en afgiftsfrita-
gelse i sommerhalvåret fra 1. april til 30. september, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 9, 5. pkt., kulaf-
giftslovens § 8, stk. 8, 5. pkt., mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9, 5. pkt., og elafgiftslovens § 11,
stk. 9, 4. pkt., mens virksomhederne kan vælge at betale en afgift på 10 kr. pr. kvadratmeter i vinter-
halvåret fra 1. oktober til 31. marts, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 9, 6. pkt., kulafgiftslovens § 8, stk.
8, 6. pkt., mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9, 6. pkt., og elafgiftslovens § 11, stk. 9, 5. pkt.
Der gælder endvidere særlige satser for overskudsvarme fra varme og varer, der er anvendt i forbin-
delse med afgiftspligtig virksomhed med særlige processer, hvor der er fastsat en særligt lav sats.
Der er f.eks. tale om overskudsvarme fra varme og varer, der er anvendt i forbindelse med jordbrug,
husdyrbrug, gartneri, kemisk reduktion, elektrolyse, metallurgiske processer og mineralogiske pro-
cesser. De særlige satser for overskudsvarme fra sådanne processer skyldes, at der gælder særlige,
nedsatte satser for forbrug af afgiftspligtige produkter ved denne type aktiviteter. Som konsekvens
af, at disse processer er omfattet af denne særlige afgiftslempelse, er der ligeledes fastsat en særlig
sats for nyttiggjort overskudsvarme i sådanne tilfælde.
Der er efter gældende ret ikke fastsat særlige regler for beskatningen af anlæg, der både varmer og
køler som f.eks. varmepumper, kølediske m.v. Efter praksis skal der foretages en samlet vurdering
af anlæggets primære funktion, hvorefter anlægget enten betragtes som et køleanlæg eller et varme-
anlæg, som har forskellige afgiftsmæssige konsekvenser.
2.1.2. Lovforslaget
Det foreslås, at der i overensstemmelse med aftale om øget udnyttelse af overskudsvarme af 28.
marts 2019 foretages en række ændringer af reglerne om beskatning af overskudsvarme i gasafgifts-
lovens § 10, stk. 9, kulafgiftslovens § 8, stk. 8, mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9, og elafgiftslo-
vens § 11, stk. 9.
Der er tale om stort set enslydende ændringer, som gennemgås samlet i det følgende.
Det foreslås, at der indføres en fast overskudsvarmeafgift på 25 kr. pr. GJ (2018-niveau) for både
ekstern og intern overskudsvarme. Dette indebærer, at de ovenfor omtalte særlige afgiftslempelser
for ekstern og intern overskudsvarme (vederlagsreglen og reglerne for beskatning af intern over-
skudsvarme i sommer- og vinterhalvåret) foreslås ophævet.
Det foreslås også, at de gældende differentierede overskudsvarmeafgifter for overskudsvarme fra
f.eks. opvarmning af væksthuse og afgiftspligtig virksomhed med jordbrug, husdyrbrug, frugtavl
m.v. ophæves, idet det med lovforslaget foreslås, at der som udgangspunkt skal gælde en fast af-
giftssats på 25 kr. pr. GJ overskudsvarme.
Det foreslås derudover, at der fastsættes en lempet sats på 10 kr. pr. GJ (2018-niveau) for ekstern
overskudsvarme, der leveres af virksomheder, der indgår i en aftaleordning med Energistyrelsen i
relation til overskudsvarme efter lov om varmeforsyning. Indgåelse i aftaleordningen indebærer, at
virksomheden skal leve op til en række forpligtelser med henblik på at reducere energiforbruget.
Aftaleordningen skal administreres af Energistyrelsen og kan begrænse produktionen af falsk over-
skudsvarme. De nærmere kriterier for aftaleordningen vil blive fremsat i et selvstændigt lovforslag.
12
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
Det foreslås også, at den formelle indbetaler af overskudsvarmeafgiften kan ændres fra varmepro-
ducenten til forsyningsselskabet, hvis der foreligger en aftale herom mellem overskudsvarmeleve-
randøren og forsyningsselskabet. Det er en betingelse for ændringen, at der indgås en aftale mellem
overskudsvarmeleverandøren og forsyningsselskabet om, at leverancen udelukkende består af over-
skudsvarme, og at leverancen ydes vederlagsfrit.
Endeligt foreslås det, at der fastsættes særlige regler for anlæg, der både varmer og køler, så der
sker en fast fordeling af den forbrugte mængde elektricitet. Det foreslås, at der for anlæg, der både
varmer og køler, fastsættes en fordelingsnøgle, som vil give større klarhed om afgiftsbetalingen for
anlæg, der både varmer og køler. Det foreslås derfor, at den elektricitet, der anvendes til opvarm-
ning, udgør en tredjedel af den producerede mængde varme, dog højest det faktiske målte elforbrug,
mens den resterende mængde forbrugt elektricitet betragtes som anvendt til køling.
2.2. Overgangsregler for beskatning af eksisterende leverancer af overskudsvarme
2.2.1. Gældende ret
Efter gældende ret er visse ældre overskudsvarmeanlæg fritaget for overskudsvarmeafgift, når over-
skudsvarmen er baseret på procesforbrug af el, olie eller kulprodukter, jf. elafgiftslovens § 11, stk.
13, mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 13, og kulafgiftslovens § 8, stk. 12. Der er tale om en over-
gangsordning, da den kun gælder, så længe anlæggene er i drift. Ordningen blev indført samtidig
med overskudsvarmeafgiften af hensyn til de virksomheder, der havde investeret i overskudsvarme-
anlæg, som uden afgiftsfritagelsen ville opleve et uventet tab.
Det er en betingelse for anvendelse af afgiftsfritagelsen, at virksomheden har ansøgt om tilladelse til
afgiftsgodtgørelse for varmeleverancer efter de hidtil gældende regler i elafgiftsloven, jf. § 11, stk.
5, i lovbekendtgørelse nr. 545 af 22. juni 1994, og at anlægget er påbegyndt etableret inden den 6.
april 1995, jf. § 11, stk. 13, i elafgiftsloven. Det er endvidere en betingelse, at der ikke foretages
grundlæggende ændringer af anlægget.
2.2.2. Lovforslaget
Der foreslås to overgangsordninger i forbindelse med omlægningen af beskatningen af overskuds-
varme.
Det foreslås, at den gældende afgiftsfritagelse for ældre overskudsvarmeanlæg, som er omtalt oven-
for i afsnit 2.2.1, ophører med virkning fra den 1. januar 2035.
Derudover foreslås det, at virksomheder, der afsætter overskudsvarme fra anlæg, som ikke er omfat-
tet af den ovenfor beskrevne afgiftsfritagelse, gives mulighed for at beregne overskudsvarmeafgif-
ten ud fra, hvad virksomheden gennemsnitligt har betalt i afgift pr. GJ varme vedrørende leverancer
af overskudsvarme fra det pågældende anlæg i perioden fra den 1. januar 2019 til den 1. juni 2019.
Hvis der ikke er foretaget leverancer af overskudsvarme i denne periode, foreslås det, at virksomhe-
den kan anvende et senere tidsrum i perioden fra 1. juli 2019 til den 31. december 2019. Der gives
således mulighed for, at overskudsvarmeafgiften fastlåses i en periode på 15 år til og med den 31.
december 2034. Muligheden foreslås kun at gælde for leverancer af overskudsvarme, der er indgået
endelig kontrakt om før den 1. januar 2020. Det foreslås desuden bl.a. som betingelse for anven-
delse af overgangsordningen, at der er påbegyndt leverancer af overskudsvarme fra det pågældende
anlæg senest den 31. december 2019. Det vil yderligere være en betingelse for anvendelse af over-
gangsordningen, at virksomheden giver meddelelse herom til Skatteforvaltningen.
13
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
2076037_0014.png
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
I aftale om øget udnyttelse af overskudsvarme af 28. marts 2019 blev omlægningen af reglerne for
overskudsvarme vurderet at medføre et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på 133 mio. kr.
(2018-niveau). I aftalen indgår administrative omkostninger til en aftaleordning på 7,2 mio. kr. pr.
år. De administrative omkostninger til en aftaleordning er finansieret inden for aftalen, men udmøn-
tes ikke i dette lovforslag. Uden administrative omkostninger til en aftaleordning er mindreprove-
nuet ca. 125 mio. kr. (2018-niveau) svarende til ca. 130 mio. kr. (2020-niveau).
Forslaget om at omlægge reglerne for overskudsvarme skønnes at medføre et umiddelbart mindre-
provenu på ca. 55 mio. kr. (2020-niveau) fra 2020 og et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd
på usikkert 130 mio. kr., jf. tabel 3.1. Det varige mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd vurderes
ligeledes at udgøre 130 mio. kr. Finansårsvirkningen i 2020 skønnes at udgøre ca. 55 mio. kr.
Det er forudsat, at omlægningen træder i kraft fra og med 2020. En senere ikrafttrædelse på f.eks. et
år vil udskyde provenueffekterne tilsvarende med et år.
Afgifterne indekseres og følger prisudviklingen på samme måde som afgifterne for rumvarme i øv-
rigt. Der er meget stor usikkerhed om udviklingen i grundlaget for nyttiggørelse af overskudsvarme.
Det er antaget, at grundlaget for overskudsvarmen følger udviklingen i real BNP, hvormed det sam-
lede mindreprovenu forudsættes at være 130 mio. kr. i 2020-niveau fremadrettet.
Tabel 3.1. Provenumæssige konsekvenser af omlægning af regler for overskudsvarme
Mio. kr. (2020-niveau)
Umiddelbar virkning
Virkning efter tilbageløb
Virkning efter tilbageløb og adfærd
2020
-55
-55
-130
2021
-55
-55
-130
2022
-55
-55
-130
2023
-55
-55
-130
2024
-55
-55
-130
2025
-55
-55
-130
Finansår
Varigt
2020
-55
-55
-55
-55
-130
-130
De samlede provenueffekter kan deles op på flere delelementer, som dog skal ses i en sammen-
hæng.
Der er ikke en samlet registeropgørelse af overskudsvarme, der beskattes med de særlige overskuds-
varmeafgifter. Virksomhederne, der udnytter overskudsvarme fra proces til rumvarmeformål, beta-
ler i visse tilfælde afgifter heraf. Det sker ved, at virksomhederne reducerer godtgørelserne af afgif-
ter til proces. Da virksomhederne alene skal angive nettobeløbet, de skal have godtgjort, kan grund-
laget for overskudsvarmeafgifterne ikke opgøres ud fra de samlede afgiftsbetalinger.
I Afgifts- og tilskudsanalysen
–
Nyttiggørelse af overskudsvarme, 2018, er grundlaget for over-
skudsvarmeafgiften vurderet at udgøre 5 mio. GJ i 2017. Grundlaget for overskudsvarme forventes
at være i vækst og skønnes at udgøre 6,5 mio. GJ i 2022. Ved omlægningen af reglerne for over-
skudsvarme er der taget udgangspunkt i strukturelt niveau på 6,5 mio. GJ i 2020 og frem. Over-
skudsvarme udgør en begrænset mængde af det samlede varmeforbrug. Til sammenligning udgjorde
varme fra fjernvarme ca. 135 mio. GJ i 2017. Da der er tale om en begrænset mængde overskuds-
varme, der kommer fra et begrænset antal virksomheder, kan nyttiggørelse fra nye anlæg eller ned-
lukning fra eksisterende anlæg medføre forholdsvis store udsving i grundlaget.
Med lovforslaget foreslås afgifterne for nyttiggørelse af overskudsvarme ændret. For intern brug
reduceres afgiften i gennemsnit ca. 35 kr. pr. GJ til 25 kr. pr. GJ. Der udnyttes ca. 2 mio. GJ til in-
tern overskudsvarme, hvilket indebærer et umiddelbart mindreprovenu ca. 20 mio. kr. Derudover
14
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
udnyttes der ca. 3 mio. GJ til ekstern overskudsvarme med afgifter, hvor afgiften i gennemsnit vur-
deres at være ca. 20 kr. pr. GJ. Benytter virksomhederne sig af muligheden for den lavere afgift på
10 kr. pr. GJ ved samtidig indgåelse i aftaleordning, indebærer det et umiddelbart mindreprovenu på
godt 30 mio. kr. fra ekstern overskudsvarme. Det samlede umiddelbare mindreprovenu fra satsæn-
dringer udgør derved ca. 55 mio. kr. (2020-niveau).
En aftaleordning og dermed en lavere afgift kan gøre overskudsvarmen mere konkurrencedygtig,
hvilket kan fremme nyttiggørelsen af overskudsvarmen. Det er forudsat, at det vil være fordelagtigt
for virksomhederne at indgå i en aftaleordning.
En større udnyttelse af overskudsvarme indebærer et merprovenu. En øget nyttiggørelse af over-
skudsvarme medfører et merprovenu på 10 eller 25 kr. pr. GJ afhængig af, om nyttiggørelsen sker
internt eller eksternt med aftaleordning. Der kan ligeledes komme et merprovenu fra elvarmeafgif-
ten, hvis lunken overskudsvarme opvarmes med en elektrisk varmepumpe. Overskudsvarme vil dog
fortrænge anden varme, hvilket kan medføre et mindreprovenu på op til godt 75 kr. pr. GJ.
Ved intern nyttiggørelse af overskudsvarmen vil den enkelte virksomhed typisk have haft mulighed
for at anvende elektricitet eller fossile brændsler som alternativ varmekilde, idet varmekilden til
overskudsvarme enten vil være elektricitet eller fossile brændsler. Derved forudsættes det, at der
fortrænges afgiftsbelagt varme.
Ved ekstern nyttiggørelse af overskudsvarme forudsættes det, at halvdelen af den fortrængte varme
er afgiftsbelagt. Ca. 60 pct. af fjernvarmen kom fra VE i 2017. Det vurderes, at afgiftsfrit VE (bio-
masse) udgør godt 70 pct. i fjernvarmen i 2030. Selv om udbygningen af biomasse forventes at
stige, forventes dette kun i mindre omfang at påvirke provenueffekterne. Det skyldes, at overskuds-
varme vurderes at være mest konkurrencedygtigt over for varme produceret med afgiftsbelagt fos-
silvarme. Overskudsvarme vurderes derfor i høj grad at blive anvendt i de områder, hvor der er fos-
silvarme.
Samlet set skønnes adfærdseffekten fra den ekstra nyttiggørelse af overskudsvarme at medføre et
mindreprovenu på usikkert knap 50 mio. kr.
De skønnede adfærdseffekter er beregnet under forudsætning af, at levering af overskudsvarme til
fjernvarme er omfattet af en prisregulering, der leverer et tilstrækkeligt værn mod falsk overskuds-
varme, men er mere lempelig end en omkostningsbestemt prisregulering. Den beregningstekniske
forudsatte prisregulering giver sælger af overskudsvarme mulighed for at opnå en større fortjeneste,
hvilket vurderes at fremme overskudsvarme, der fortrænger anden varme. Effekten af den forudsatte
prisregulering medfører et beregningsteknisk mindreprovenu på godt 25 mio. kr. Det bemærkes, at
hvis levering af overskudsvarme til fjernvarme ikke er omfattet af prisregulering, skønnes det at
medføre et mindreprovenu på usikkert 100 mio. kr.
Forslaget om at afskaffe afgiftsfritagelsen for overskudsvarme givet til anlæg fra før 1995 fra og
med 2035 kan medføre et merprovenu fra 2035. Det er imidlertid meget usikkert, hvor længe de
fritagne anlæg kan holde i eksisterende form, og om eventuelle nye anlæg vil være mere energief-
fektive og dermed have et reduceret potentiale som leverandører af overskudsvarme. Der er ikke
indregnet provenumæssige konsekvenser vedrørende forslag for de afgiftsfritagne anlæg, da de
langsigtede vilkår er meget usikre.
15
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
Forslaget om, at eksisterende ekstern overskudsvarme kan fastlåse overskudsvarmeafgift i 15 år,
vurderes ikke at give en afgiftslempelse i forhold til den foreslåede afgift på 10 kr. pr. GJ ved en af-
taleordning, hvormed forslaget ikke vurderes at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.
Forslaget giver imidlertid mulighed for at benytte gældende prisregulering, hvilket kan medføre et
stort økonomisk incitament til at producere såvel ægte som falsk overskudsvarme. Der er dog stor
usikkerhed forbundet hermed.
Det er desuden forudsat i beregningerne, at det præciseres i lovgivningen, at afgiften for overskuds-
varme ikke kan anvendes ved egentlig varmeproduktion, som f.eks. kraftvarme, hvilket vurderes at
medføre et merprovenu på ca. 10 mio. kr. Det modsvares af et mindreprovenu på usikkert 10 mio.
kr. fra præcisering af den afgiftsmæssige fordeling af el til varme og el til køling for maskiner, der
samtidig køler og varmer. En præcisering i lovgivningen af, at afgiften for overskudsvarme ikke kan
anvendes ved egentlig varmeproduktion, som f.eks. kraftvarme, forventes at indgå i et kommende
lovforslag om prisregulering.
Endeligt har forslaget om muligheden for at ændre den formelle indbetaler af afgiften på varmen,
der nyttiggøres som ekstern overskudsvarme, hvis overskudsvarmen foræres bort, ingen realøkono-
misk betydning og vurderes ikke at have provenumæssige konsekvenser.
Der har ikke tidligere været en referenceramme for skatteudgifter ved nyttiggørelse af overskuds-
varme. Hvis det lægges til grund, at den foreslåede sats på 25 kr. pr. GJ er den nye referenceramme,
vurderes skatteudgiften at udgøre ca. 75 mio. kr. på nuværende grundlag.
Lovforslaget vurderes samlet set at medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen på
ca. 1 mio. kr. årligt i 2020 og frem som følge af sagsbehandling og vejledning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Det vurderes, at erhvervslivet umiddelbart vil opnå en umiddelbar afgiftslempelse på ca. 55 mio. kr.
på det forudsatte grundlag fra 2020 og frem. En del af denne afgiftslempelse kan tilfalde varmekun-
derne.
Overskudsvarme er som udgangspunkt billigere end alternativ varme. Den skønnede ekstra nyttig-
gørelse af overskudsvarme vil derfor medføre en umiddelbar besparelse for virksomhederne ved in-
tern udnyttelse af overskudsvarme og en fortjeneste for virksomhederne ved ekstern udnyttelse af
overskudsvarme. Hertil kommer, at de virksomheder, der modtager fjernvarme baseret på over-
skudsvarme, forventes at kunne opnå besparelser på varmeregningen som følge af, at mere over-
skudsvarme nyttiggøres.
Der er ikke tal for, hvor mange virksomheder, der nyttiggør overskudsvarmen internt. Det skønnes
med usikkerhed, at der er ca. 50 virksomheder, der sælger overskudsvarme til fjernvarmebrug. An-
tallet af virksomheder, der vil levere overskudsvarme, vurderes at stige med de foreslåede elementer
i aftale om øget udnyttelse af overskudsvarme af 28. marts 2019.
Dertil kommer, at forslaget vil mindske de administrative omkostninger, der i dag er forbundet med
udnyttelse af overskudsvarme.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering vurderer, at lovforslaget medfører administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr. årligt, hvorfor de
16
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
ikke kvantificeres nærmere.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget vurderes med stor usikkerhed at øge den forventede nyttiggørelse af overskudsvarme med
ca. 35 pct. i forhold til i dag. Det svarer til ca. 1,8 mio. GJ. En væsentlig del heraf vurderes at være
ægte overskudsvarme, der ikke har medført et øget forbrug af fossile brændsler. Det vurderes med
stor usikkerhed, at omlægningen vil reducere CO
2
-udledningerne med ca. 0,1 mio. ton CO
2
.
7. Forholdet til EU-retten
Det fremgår af aftale om øget udnyttelse af overskudsvarme af 28. marts 2019, at der tages forbe-
hold for en endelig statsstøttegodkendelse af den samlede omlægning af overskudsvarmereglerne.
På denne baggrund har Skatteministeriet indledt en dialog med Europa-Kommissionen med henblik
på at opnå retlig sikkerhed for, at omlægningen af afgiftsreglerne ikke indebærer statsstøtte, som er
uforenelig med det indre marked.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 13. september 2019 til den 11. oktober 2019 været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Affald Plus, Akademikerne, Aluminium Danmark, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, ARI, Biobrændselsforeningen, Blik- og Rørarbejderforbundet, Borger- og retssikker-
hedschefen i Skatteforvaltningen, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen
for Flaskegenbrug, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Brancheforeningen for Skov, Have
og Park-Forretninger, Brintbranchen, Bryggeriforeningen, Business Danmark, Børsmæglerforenin-
gen, CEPOS, Cevea, DAKOFA, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie Autocampere, Dan-
marks Jordbrugsforskning, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Skibskredit, Danmarks
Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk
Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Ma-
skinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk Retursystem A/S, Dansk Skov-
forening, Dansk Solcelleforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske
Halmleverandører, DANVA, Det Økologiske Råd, DI, DI Transport, Digitaliseringsstyrelsen, Ek-
sportrådet, EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energi- og Olieforum, Drivkraft Danmark, Ener-
ginet.dk, Energistyrelsen, Energitilsynet, Erhvervsstyrelsen
–
Team Effektiv Regulering, FH - Fag-
bevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finansforbundet, Forbrugerrådet Tænk, Forenin-
gen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Biogasbranchen,
Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, For-
sikringsmæglerforeningen, Frie Funktionærer, FSE, FSR - danske revisorer, GAFSAM, Grafisk Ar-
bejdsgiverforening, Greenpeace Danmark, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR, HORESTA, IBIS,
Investering Danmark, Justitia , KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kræftens Bekæm-
pelse, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Polio-,
Trafik- og Ulykkesskadede, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Lokale Pengeinstitut-
ter, Mellemfolkeligt Samvirke, Miljøstyrelsen, Mineralolie Brancheforeningen, Moderniseringssty-
relsen, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Nationalt Center for Miljø og Energi, Na-
turstyrelsen, Noah, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nærbutikkernes Landsforening,
17
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
2076037_0018.png
Olie Gas Danmark, Plastindustrien, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Danmark, Restaurations-
branchen.dk, Danske Energiforbrugere, SEGES, Serviceforbundet, Sikkerhedsstyrelsen, SKAD -
Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranchen i Danmark, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark, SRF
Skattefaglig Forening, Søfartens Ledere, Søfartsstyrelsen, Vedvarende Energi, VELTEK, Vin og
Spiritus Organisationen i Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDenmark, WWF, Ældre Sagen og
Økologisk Landsforening.
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør ”Ingen”)
Ingen
Negative konsekven-
ser/merudgifter (hvis ja, an-
giv omfang/Hvis nej, anfør
”Ingen”)
Forslaget om at omlægge reg-
lerne for overskudsvarme
skønnes at medføre et umid-
delbart mindreprovenu på ca.
55 mio. kr. (2020-niveau) fra
2020 og et mindreprovenu ef-
ter tilbageløb og adfærd på
usikkert 130 mio. kr. Det va-
rige mindreprovenu efter til-
bageløb og adfærd vurderes
ligeledes at udgøre 130 mio.
kr. Finansårsvirkningen i
2019 skønnes at udgøre ca.
50 mio. kr.
Forslaget vurderes at medføre
administrative omkostninger
for Skatteforvaltningen på ca.
1 mio. kr. årligt i 2020 og
frem.
Ingen
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og regio-
ner
Implementeringskonsekven-
ser for stat, kommuner og re-
gioner
Ingen
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Det vurderes, at erhvervslivet
umiddelbart vil opnå en umid-
delbar afgiftslempelse på ca. 55
mio. kr. på det forudsatte
grundlag fra 2020 og frem.
Det vurderes, at de administra- Ingen
tive konsekvenser for erhvervs-
livet vil udgøre under 4 mio.
kr. årligt.
Ingen
Ingen
Forslaget vurderes med stor
usikkerhed at øge den forven-
Ingen
18
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
2076037_0019.png
Forholdet til EU-retten
tede nyttiggørelse af over-
skudsvarme med ca. 35 pct. i
forhold til i dag. Det svarer til
ca. 1,8 mio. GJ. En væsentlig
del heraf vurderes at være ægte
overskudsvarme, der ikke har
medført et øget forbrug af fos-
sile brændsler. Det vurderes
med stor usikkerhed, at omlæg-
ningen vil reducere CO
2
-udled-
ningen med ca. 0,1 mio. ton
CO
2
.
Skatteministeriet har indledt en dialog med Europa-Kommissio-
nen med henblik på at opnå retlig sikkerhed for, at forslaget
ikke indebærer statsstøtte, der er uforenelig med det indre mar-
ked.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter gældende ret kan momsregistrerede virksomheder få godtgjort afgiften af den af virksomhe-
den forbrugte elektricitet, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, jf. § 11 c. Det følger dog af elafgifts-
lovens § 11, stk. 3, 7. pkt., at der alene ydes delvis godtgørelse for elektricitet, der forbruges i var-
mepumper, der anvendes til fremstilling af rumvarme. Varmepumper er typisk eldrevne maskiner,
der udtager varme fra omgivelserne. Ved brug af en varmepumpe kan energien i omgivelserne ud-
nyttes til at pumpe mere energi, end der tilføres, hvorved der spares energi. Varmepumper kan både
anvendes til at varme og afkøle.
Elektricitet, der anvendes til afkøling, vil i visse tilfælde være omfattet af retten til tilbagebetaling
efter elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, jf. § 11 c, mens elektricitet, der anvendes til fremstilling af
varme, kun tilbagebetales delvist, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 3, 7. pkt.
Der er efter gældende ret ikke fastsat særlige regler for anlæg, der både varmer og køler som f.eks.
varmepumper, kølediske m.v.
Der foreligger dog en vis praksis på området, idet Landsskatteretten i SKM2006.352.LSR har lagt
til grund, at et køleanlæg og en varmepumpe grundlæggende er ens anlæg. Landsskatteretten har i
SKM2006.352.LSR udtalt, at anlæggets primære funktion skal tillægges afgørende vægt. Efter gæl-
dende ret skal der således foretages en samlet vurdering af anlæggets primære funktion, hvorefter
anlægget enten betragtes som et køleanlæg eller et varmeanlæg.
19
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
Det foreslås i elafgiftslovens
§ 11, stk. 3, 8. pkt.,
at fastsætte særlige regler for anlæg, der både var-
mer og køler, så der sker en fast fordeling af den forbrugte mængde elektricitet. Det foreslås, at der
for anlæg, der både varmer og køler, fastsættes en fordelingsnøgle, hvorefter den elektricitet, der
anvendes til opvarmning, udgør en tredjedel af den producerede mængde varme, dog højest det fak-
tiske målte elforbrug, mens den resterende mængde forbrugte elektricitet betragtes som anvendt til
køling.
Der er tale om en skematisk fordeling af den mængde elektricitet, der går til henholdsvis varme og
køling, hvor det antages, at den strøm, der skal anvendes til opvarmning, udgør en tredjedel af var-
meleverancen, svarende til en varmepumpe med omgivelserne som varmekilde. Den resterende
mængde elektricitet henregnes til køling.
Den nye regel vil give en større klarhed om afgiftsbetalingen for anlæg, der både varmer og køler.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring, der følger af, at der i lovforslagets § 1, nr. 1, indsættes et nyt
8. pkt., i elafgiftslovens § 11, stk. 3.
Til nr. 3
Der er tale om en konsekvensændring, der følger af, at der i lovforslagets § 1, nr. 1, indsættes et nyt
8. pkt., i elafgiftslovens § 11, stk. 3.
Til nr. 4
Der er tale om en konsekvensændring, der følger af, at der i lovforslagets § 1, nr. 1, indsættes et nyt
8. pkt., i elafgiftslovens § 11, stk. 3.
Til nr. 5
Efter gældende ret betales afgift af varmt vand eller varme, der er opstået som biprodukt ved en
virksomheds forbrug af elektricitet til procesformål, jf. § 11, stk. 9, 1. pkt., i elafgiftsloven. Denne
afgift kaldes overskudsvarmeafgiften. Der er ikke tale om en almindelig afgift, da afgiften betales
som et fradrag i virksomhedens godtgørelsesberettigede energiafgifter. Afgiften angives og betales
således ikke separat af den afgiftspligtige virksomhed til Skattestyrelsen, som det ellers er tilfældet
med almindelige energiafgifter. Overskudsvarmeafgiften har til formål at give virksomhederne inci-
tament til at drive en energieffektiv produktion.
Det følger af elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, jf. § 11 c, stk. 1, at virksomheder, der er momsregi-
strerede, som udgangspunkt kan få tilbagebetalt elafgift af den af virksomheden forbrugte elektrici-
tet ned til 0,4 øre pr. kWh. Det er dette forbrug, der benævnes virksomhedens procesforbrug og om-
fatter eksempelvis forbrug af elektricitet til maskiner og produktion m.v.
Elektricitet til rumvarme m.v. pålægges en elafgift på ca. 20 øre pr. kWh i 2020, jf. elafgiftslovens §
11, stk. 3, 7. pkt.
Der er således en stor forskel på afgiftsniveauet afhængig af, om elektriciteten bruges til procesfor-
mål eller til produktion af varme. Overskudsvarmeafgiften har til formål at udligne denne forskel, så
der betales en afgift på overskudsvarme, der omtrent svarer til den afgift, der betales ved almindelig
varmeproduktion.
20
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
Der betales som udgangspunkt en overskudsvarmeafgift på 50 kr. pr. GJ varme (2015-niveau), jf.
elafgiftslovens § 11, stk. 9, 1. pkt. Satsen reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. §
32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Dette indebærer, at afgiftsniveauet stiger i
takt med øvrige prisstigninger som følge af inflation.
Der gælder en række undtagelser til dette udgangspunkt.
Der gælder særlige regler for varme, der afsættes. Det følger således af elafgiftslovens § 11, stk. 9,
2. pkt., at overskudsvarmeafgiften for varme, der afsættes, højst udgør 33 pct. af det samlede veder-
lag for varmeleverancen. Bestemmelsen har givet anledning til fortolkningstvivl i praksis, da det har
været uklart, hvilke omkostninger der skal indregnes i vederlaget. Det har været gældende praksis,
at afgiften skulle medregnes i vederlaget i den situation, hvor afgiften bliver overvæltet til varme-
kunderne. Denne praksis er dog ændret ved Skatterådets afgørelse i SKM2017.647.SR, hvorefter
den overvæltede overskudsvarmeafgift ikke længere skal medregnes i vederlaget.
Der er endvidere opstået spørgsmål om, hvordan vederlagsreglen skal fortolkes i den situation, hvor
varmekunden betaler faste bidrag til administration og vedligeholdelse af anlægget mod at modtage
varmen til en lavere pris. Efter gældende praksis skal alle udgifter forbundet med nyttiggørelsen af
overskudsvarmen, som virksomheden enten modtager direkte betaling for, eller som varmemodta-
geren afholder, indtil varmen anses for leveret til varmeaftageren, medregnes i vederlaget. Det er
dog gældende praksis, at dette ikke gælder i tilfælde, hvor en varmeaftager får leveret varme gratis
og kun betaler eller kompenserer en virksomhed for etablering og styring af de anlæg, som gør det
muligt for virksomheden at nyttiggøre sin overskudsvarme og herefter levere den til varmeaftage-
ren.
Derudover gælder der en særlig afgiftsfritagelse for eget forbrug af overskudsvarme, som der kan
ydes fuld tilbagebetaling for efter elafgiftslovens § 11, stk. 13, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 9, 3. pkt.
Elafgiftslovens § 11, stk. 13, vedrører overskudsvarmeafgift for virksomheder, der inden den 6.
april 1995 har ansøgt om tilladelse til afgiftsgodtgørelse for varmeleverancer efter de hidtil gæl-
dende regler i § 11, stk. 5, i lovbekendtgørelse nr. 545 af 22. juni 1994. Der er tale om en viderefø-
relse af en tidligere gældende afgiftsfritagelse for afgift, som gælder for ældre anlæg. Med elafgifts-
lovens § 11, stk. 9, 3. pkt., slås det fast, at denne afgiftsfritagelse også gælder for eget forbrug af
denne varme. Det er en betingelse for anvendelse af afgiftsfritagelsen, at der ikke foretages grund-
læggende ændringer af anlægget. En ændret funktionsmåde vil f.eks. udgøre en grundlæggende æn-
dring af anlægget.
Der gælder også særlige regler for beskatning af intern overskudsvarme. Beskatningen af virksom-
hedernes interne forbrug af overskudsvarme er omfattet af en afgiftsfritagelse i sommerhalvåret fra
1. april til 30. september, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 9, 4. pkt., mens virksomhederne kan vælge at
betale en afgift på 10 kr. pr. kvadratmeter i vinterhalvåret fra 1. oktober til 31. marts, jf. elafgiftslo-
vens § 11, stk. 9, 5. pkt.
Der gælder også særlige regler for den situation, hvor nyttiggørelsen af overskudsvarmen sker ved
eldrevne varmepumper, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 9, 7. pkt. Der betales i sådanne situationer kun
afgift for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen.
Denne regel har til formål at tage højde for, at den el, der anvendes til varmepumpen, er afgiftsbe-
lagt.
21
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
I tilfælde, hvor nyttiggørelsen af overskudsvarmen har medført et øget forbrug af elektricitet i de
anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der dog ikke tilbagebetaling, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 9,
8. pkt.
Det foreslås som elafgiftslovens
§ 11, stk. 9, 1. pkt.,
at der indføres en fast overskudsvarmeafgift på
24,5 kr. pr. GJ (2015-niveau), i det omfang en del af det varme vand eller varme, som ikke er om-
fattet af elafgiftslovens § 11, stk. 3, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er ind-
rettet til indvinding af varme. Afgiften betales i praksis som en nedsættelse af den samlede tilbage-
betaling af energiafgifter, som momsregistrerede virksomheder har adgang til. Dette indebærer
også, at den nugældende vederlagsregel, som er beskrevet ovenfor, og de særlige afgiftssatser for
sommer- og vinterhalvåret, ophæves og erstattes af en ensartet overskudsvarmeafgift, som gælder
både for intern og ekstern overskudsvarme.
Det foreslås som elafgiftslovens
§ 11, stk. 9, 2. pkt.,
at der indføres en nedsat afgiftssats for over-
skudsvarme, der leveres af virksomheder, der indgår i en aftaleordning med Energistyrelsen i rela-
tion til overskudsvarme efter lov om varmeforsyning. Afgiftssatsen foreslås i sådanne situationer at
udgøre 9,8 kr. pr. GJ (2015-niveau). Kravet om indgåelse af aftale med Energistyrelsen i relation til
overskudsvarme efter lov om varmeforsyning indebærer, at virksomheden forpligter sig til at leve
op til en række internationale standarder for energiledelse, som administreres af Energistyrelsen.
Det vil således være Energistyrelsen, der indgår aftaler med de pågældende virksomheder og udste-
der beviser for deltagelse. Der er endnu ikke fastsat administrative regler for administration af ord-
ningen i lov om varmeforsyning. Det foreslås, at retten til at anvende afgiftslempelsen indtræder fra
det tidspunkt, der er indgået aftale med Energistyrelsen i relation til overskudsvarme efter lov om
varmeforsyning og indtil virksomheden udtræder af aftaleordningen. Der skal først ske regulering af
nedsættelsen fra det tidspunkt, Energistyrelsen træffer afgørelse om, at virksomheden ikke længere
er omfattet af aftaleordningen.
Det foreslås som elafgiftslovens
§ 11, stk. 9, 3. pkt.,
at virksomheden på forlangende skal kunne
fremvise dokumentation for deltagelse i aftaleordningen om indgåelse af aftale med Energistyrelsen
i relation til overskudsvarme efter lov om varmeforsyning over for Skatteforvaltningen. Det vil såle-
des være et krav, at virksomheden kan fremlægge dokumentation for, at virksomheden indgår i afta-
leordningen om certificering af virksomhedens energiledelsessystem.
Det foreslås som elafgiftslovens
§ 11, stk. 9, 4. pkt.,
at tilbagebetalingen ikke skal nedsættes, hvis
varmt vand eller varme, som er omfattet af 1. eller 2. pkt., eller stk. 13, foræres bort til forsynings-
selskaber, hvis der foreligger en aftale mellem varmeleverandøren og forsyningsselskabet om, at
leverancen udelukkende består af overskudsvarme fra afgiftspligtig elektricitet eller afgiftspligtige
brændsler, at varmen leveres vederlagsfrit, og at forsyningsselskabet i stedet indbetaler en afgift
svarende til den nedsættelse af tilbagebetalingen, som følger af 1. eller 2. pkt., eller stk. 13. Begre-
bet vederlagsfrit skal forstås i overensstemmelse med gældende praksis, som er beskrevet ovenfor.
Der er alene tale om en overflytning af pligten til indbetaling af overskudsvarmeafgift fra producen-
ten af overskudsvarme til varmeforsyningsselskabet. Det er således leverandøren af overskudsvar-
men, der ved en eventuel kontrol skal kunne dokumentere, at mængden af leveret overskudsvarme
stemmer overens med den overskudsvarmeafgift, som varmeforsyningsselskabet har indbetalt.
Det foreslås som elafgiftslovens
§ 11, stk. 9, 5. pkt.,
at varmeforsyningsselskaber, der vælger at ind-
betale afgift efter § 11, stk. 9, 4. pkt., skal lade sig registrere hos told- og skatteforvaltningen og føre
22
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
regnskab over den modtagne mængde overskudsvarme. Regnskabet kan benyttes af told- og skatte-
forvaltningen til at kontrollere, om den modtagne mængde overskudsvarme svarer til den mængde,
leverandøren af overskudsvarme har målt. Det er kun registrerede virksomheder, der skal indbetale
afgift til Skatteforvaltningen. Registreringspligtige virksomheder er underlagt en række krav, som
ikke-registreringspligtige virksomheder ikke er underlagt. Skatteforvaltningen har bl.a. hjemmel til
at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes i forbindelsen med driften af registreringspligtige virk-
somheder, og til at efterse virksomhedernes forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt kor-
respondance m.v., jf. elafgiftslovens § 12.
Det foreslås som elafgiftslovens
§ 11, stk. 9, 6. pkt.,
at varmeforsyningsselskabernes regnskab over
den modtagne mængde overskudsvarme skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets udløb. Det svarer
til den periode, øvrige registrerede virksomheder skal opbevare regnskabsmateriale, jf. elafgiftslo-
vens § 7, stk. 5.
Det foreslås som elafgiftslovens
§ 11, stk. 9, 7. pkt.,
at varme omfattet af henholdsvis 1., 2. og 4.
pkt., samt eventuelt forbrug af elektricitet i varmepumper til nyttiggørelse af overskudsvarme skal
måles hver for sig for at give et grundlag for at opgøre afgiften. Det er leverandøren af overskuds-
varme, der har ansvaret for at foretage målingen.
Det foreslås som elafgiftslovens
§ 11, stk. 9, 8. pkt.,
at det er leverandøren af overskudsvarme, der
har ansvaret for at foretage måling, som modtageren af overskudsvarme kan benytte til afregning af
afgiften.
Det foreslås som elafgiftslovens
§ 11, stk. 9, 9. pkt.,
at der alene ydes tilbagebetaling efter § 11, stk.
3, 7. pkt., hvis der ikke foretages måling, eller nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af elektri-
citet i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres. Måling er udtryk for en præcis opgørelse og en forud-
sætning for, at afgiften kan opgøres korrekt. Hvis nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af elek-
tricitet, vil der således ikke være tale om udnyttelse af overskudsvarme, men almindelig varmepro-
duktion, hvorfor reglerne om beskatning af overskudsvarme ikke finder anvendelse. Dette indebæ-
rer også, at egentlig varmeproduktion som eksempelvis kraft-varme-produktion ikke kan benytte
overskudsvarmereglerne.
Det foreslås som elafgiftslovens
§ 11, stk. 9, 10. pkt.,
at de hidtil gældende regler om afgiftsbetaling
i de tilfælde, hvor nyttiggørelsen af overskudsvarmen sker ved varmepumper, videreføres. Dette in-
debærer, at der i sådanne situationer kun betales afgift for den del af den nyttiggjorte varme, der
overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Reglerne har til formål at tage højde for, at den el,
der anvendes til varmepumpen, er afgiftsbelagt.
Det foreslås som elafgiftslovens
§ 11, stk. 9, 11. pkt.,
at satserne for overskudsvarmeafgiften vil
skulle reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Dette vil indebære,
at satserne vil skulle reguleres efter prisudviklingen, som følger af nettoprisindekset.
Det foreslås som elafgiftslovens
§ 11, stk. 9, 12. pkt.,
at tilbagebetalingen ikke skal nedsættes for
eget forbrug af nyttiggjort varme, som der kan ydes tilbagebetaling for efter elafgiftslovens § 11,
stk. 14. Der er tale om en videreførelse af gældende ret, hvorefter der ikke skal betales overskuds-
varmeafgift at overskudsvarme, der anvendes internt i virksomheden til formål, som er godtgørel-
sesberettiget.
23
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
Til nr. 6
Efter gældende ret gælder der en særlig afgiftsfritagelse for overskudsvarmeafgift for virksomheder,
der inden den 6. april 1995 har ansøgt om tilladelse til afgiftsgodtgørelse for varmeleverancer efter
de hidtil gældende regler i § 11, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 545 af 22. juni 1994, når varmen i
henhold til tilladelsen afsættes af virksomheden fra et overskudsvarmeanlæg, som er påbegyndt
etableret inden den 6. april 1995, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 15. Det er en betingelse for anven-
delse af afgiftsfritagelsen, at der ikke foretages grundlæggende ændringer af anlægget. En ændret
funktionsmåde vil f.eks. udgøre en grundlæggende ændring af anlægget.
Det foreslås som elafgiftslovens
§ 11, stk. 13, 2. pkt.,
at virksomheder, der afsætter varme fra over-
skudsvarmeanlæg, der ikke er omfattet af afgiftsfritagelsen for overskudsvarmeafgift efter § 11, stk.
13, 1. pkt., skal kunne beregne nedsættelsen af tilbagebetalingen efter elafgiftslovens § 11, stk. 9,
som en nedsættelse af tilbagebetalingen svarende til den nedsættelse pr. GJ varme, som gennemsnit-
ligt fandt anvendelse for virksomhedens leverancer af overskudsvarme fra det pågældende anlæg i
perioden fra den 1. januar 2019 til den 30. juni 2019.
Det foreslås som elafgiftslovens
§ 11, stk. 13, 3. pkt.,
at der i tilfælde, hvor der ikke er foretaget le-
verancer af overskudsvarme i denne periode, kan anvendes den gennemsnitlige nedsættelse pr. GJ
varme for et andet tidsrum i perioden fra den 1. juli 2019 til den 31. december 2019. Hvis virksom-
heden kun har leveret overskudsvarme i en kortere periode, vil det være den gennemsnitlige nedsæt-
telse for denne periode, der finder anvendelse. Det er således ikke et krav, at der er leveret over-
skudsvarme i hele perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019.
Det foreslås som elafgiftslovens
§ 11, stk. 13, 4. pkt.,
at beregningen af afgift efter § 11, stk. 13, 2.
pkt., skal foretages på baggrund af de først anvendte varmepriser. Det er således ikke muligt at ud-
regne afgiften på baggrund af en ændret aftale med tilbagevirkende kraft for de pågældende afgifts-
perioder.
Det foreslås som elafgiftslovens
§ 11, stk. 13, 5. pkt.,
at det er en forudsætning for beregning af ned-
sættelse af tilbagebetalingen efter § 11, stk. 13, 2. pkt., at virksomheden kan dokumentere, at den
har indgået endelig aftale om levering af overskudsvarme, og kan dokumentere, at levering af over-
skudsvarme fra det pågældende anlæg er påbegyndt senest den 31. december 2019. Hvis der foreta-
ges væsentligt ændringer i den indgåede aftale om levering af overskudsvarme, bortfalder mulighe-
den for at anvende den særlige beregningsmetode i elafgiftslovens § 11, stk. 13, 2. pkt. Det foreslås
endvidere som elafgiftslovens
§ 11, stk. 13, 6. pkt.,
at det er en forudsætning for anvendelse af mu-
ligheden, at virksomheden kan dokumentere, hvilken afgift der er betalt pr. GJ afsat varme, samt at
virksomheden anmelder dette til Skatteforvaltningen, inden muligheden benyttes.
Det foreslås som elafgiftslovens
§ 11, stk. 13, 7. pkt.,
at virksomheden skal foretage anmeldelsen til
told- og skatteforvaltningen senest den 31. december 2020 for at muligheden kan benyttes. Anmel-
delsen skal være told- og skatteforvaltningen i hænde på denne dato. Dette indebærer også, at en
virksomhed, der på et senere tidspunkt vælger at udtræde af ordningen, ikke kan indtræde igen på et
senere tidspunkt.
Det foreslås som elafgiftslovens
§ 11, stk. 13, 8. pkt.,
at leverandører af overskudsvarme, der vælger
at benytte den alternative metode til opgørelse af overskudsvarmeafgiften, skal benytte opgørelses-
metoden for hele afgiftsperioden. Dette indebærer, at virksomheden ikke kan veksle mellem for-
skellige opgørelsesmetoder inden for en afgiftsperiode.
24
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
Det foreslås som elafgiftslovens
§ 11, stk. 13, 9. pkt.,
at overgangsordningerne i § 11, stk. 13, vil
skulle finde anvendelse til og med den 31. december 2034.
Til nr. 7
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der i forslagets § 1, nr. 2, foreslås indsat et
nyt 8. pkt. i elafgiftslovens § 11, stk. 3.
Til § 2
Til nr. 1
Efter gældende ret er der fastsat en særlig sats for nyttiggjort overskudsvarme, der er opstået som
led i forbrug af energiprodukter til fremstilling af tilsvarende energiprodukter, jf. gasafgiftslovens §
8, stk. 10, 2.-4. pkt.
Den særlige sats for overskudsvarme fra sådanne processer skyldes, at forbrug af energiprodukter til
fremstilling af tilsvarende energiprodukter er fritaget for afgift, jf. gasafgiftslovens § 8, stk. 8. Som
konsekvens heraf er det fastsat, at der skal gælde en særlig sats for nyttiggjort overskudsvarme i så-
danne tilfælde.
Med aftale om fremme af udnyttelse af overskudsvarme er det aftalt, at der som udgangspunkt skal
gælde en fast afgiftssats på 25 kr. pr. GJ overskudsvarme. Det foreslås derfor at ophæve den særlige
sats for overskudsvarmeafgiften i gasafgiftslovens
§ 8, stk. 10, 2.-4. pkt.
Til nr. 2
Efter gældende ret er der fastsat en særlig afgiftssats for nyttiggjort overskudsvarme vedrørende
eget kraftvarme-anlæg fra varme og varer, der er anvendt til fremstilling af tilsvarende energipro-
dukter, jf. gasafgiftslovens § 8, stk. 11.
Med aftale om fremme af udnyttelse af overskudsvarme er det aftalt, at der som udgangspunkt skal
gælde en fast afgiftssats på 25 kr. pr. GJ overskudsvarme. Det foreslås på denne baggrund at op-
hæve de gældende differentierede afgiftssatser på overskudsvarme. Det foreslås derfor at ophæve de
særlige satser for overskudsvarmeafgiften i gasafgiftslovens
§ 8, stk. 11.
Til nr. 3
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det i forslagets § 2, nr. 2, foreslås at ophæve
stk. 11 i gasafgiftslovens § 8.
Til nr. 4
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det i forslagets § 2, nr. 2, foreslås at ophæve
stk. 11 i gasafgiftslovens § 8.
Til nr. 5
Efter gældende ret betales afgift af varmt vand eller varme, der er opstået som biprodukt ved en
virksomheds forbrug af gas til procesformål, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 9, 1. pkt. Denne afgift
kaldes overskudsvarmeafgiften. Der er ikke tale om en almindelig afgift, da afgiften betales som et
fradrag i virksomhedens godtgørelsesberettigede energiafgifter. Afgiften angives og betales således
25
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
ikke separat af den afgiftspligtige virksomhed til Skattestyrelsen, som det ellers er tilfældet med al-
mindelige energiafgifter. Overskudsvarmeafgiften har til formål at give virksomhederne incitament
til at drive en energieffektiv produktion.
Det følger af gasafgiftslovens § 10, stk. 1, 4 og 5, at virksomheder, der er momsregistrerede, i visse
tilfælde kan få tilbagebetalt gasafgift af den af virksomheden forbrugte gas ned til 4,5 kr. pr. GJ.
Det er dette forbrug, der benævnes virksomhedens procesforbrug. Det omfatter eksempelvis forbrug
af gas, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forar-
bejdningen udsættes for temperaturændringer såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation,
sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i sær-
lige rum med en driftstemperatur på mindst 45 grader, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 2.
Den almindelige sats på afgiftspligtig gas udgør ca. 56 kr. pr. GJ, jf. gasafgiftslovens § 1, stk. 2.
Der er således en stor forskel på afgiftsniveauet afhængig af, om gassen bruges til procesformål el-
ler til andre formål som eksempelvis varmeproduktion. Overskudsvarmeafgiften har til formål at
udligne denne forskel, så der betales en afgift på overskudsvarme, der omtrent svarer til den afgift,
der betales ved almindelig varmeproduktion.
Der betales som udgangspunkt en overskudsvarmeafgift på 50 kr. pr. GJ varme (2015-niveau), jf.
gasafgiftslovens § 10, stk. 9, 1. pkt. Satsen reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, jf.
mineralolieafgiftslovens § 32 a. Dette indebærer, at afgiftsniveauet stiger i takt med øvrige prisstig-
ninger som følge af inflation.
Der gælder en række undtagelser til dette udgangspunkt.
Der gælder særlige regler for varme, der afsættes. Det følger således af gasafgiftslovens § 10, stk. 9,
3. pkt., at overskudsvarmeafgiften for varme, der afsættes, højst udgør 33 pct. af det samlede veder-
lag for varmeleverancen. Bestemmelsen har givet anledning til fortolkningstvivl i praksis, da det har
været uklart, hvilke omkostninger der skal indregnes i vederlaget. Det har været gældende praksis,
at afgiften skulle medregnes i vederlaget i den situation, hvor afgiften bliver overvæltet til varme-
kunderne. Denne praksis er dog ændret ved Skatterådets afgørelse i SKM2017.647.SR, hvorefter
den overvæltede overskudsvarmeafgift ikke længere skal medregnes i vederlaget.
Der er endvidere opstået spørgsmål om, hvordan vederlagsreglen skal fortolkes i den situation, hvor
varmekunden betaler faste bidrag til administration og vedligeholdelse af anlægget mod at modtage
varmen til en lavere pris. Efter gældende praksis skal alle udgifter forbundet med nyttiggørelsen af
overskudsvarmen, som virksomheden enten modtager direkte betaling for, eller som varmemodta-
geren afholder, indtil varmen anses for leveret til varmeaftageren, medregnes i vederlaget. Det er
dog gældende praksis, at dette ikke gælder i tilfælde, hvor en varmeaftager får leveret varme gratis
og kun betaler eller kompenserer en virksomhed for etablering og styring af de anlæg, som gør det
muligt for virksomheden at nyttiggøre sin overskudsvarme og herefter levere den til varmeaftage-
ren.
Der gælder også særlige regler for beskatning af intern overskudsvarme. Beskatningen af virksom-
hedernes interne forbrug af overskudsvarme er omfattet af en afgiftsfritagelse i sommerhalvåret fra
1. april til 30. september, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 9, 5. pkt., mens virksomhederne kan vælge
26
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
at betale en afgift på 10 kr. pr. kvadratmeter i vinterhalvåret fra 1. oktober til 31. marts, jf. gasaf-
giftslovens § 10, stk. 9, 6. pkt.
Der gælder også særlige regler for den situation, hvor nyttiggørelsen af overskudsvarmen sker ved
eldrevne varmepumper, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 9, 7. pkt. Der betales i sådanne situationer kun
afgift for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen.
Denne regel har til formål at tage højde for, at den el, der anvendes til varmepumpen, er afgiftsbe-
lagt.
I tilfælde, hvor nyttiggørelsen af overskudsvarmen har medført et øget forbrug af gas i de anlæg,
hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der dog ikke tilbagebetaling, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 9, 8.
pkt.
Det foreslås som gasafgiftslovens
§ 10, stk. 9, 1. pkt.,
at der indføres en fast overskudsvarmeafgift
på 24,5 kr. pr. GJ (2015-niveau), i det omfang en del af det varme vand eller den varme, som ikke
er omfattet af gasafgiftslovens § 10, stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, efterfølgende nyttiggøres ved
særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme. Afgiften betales i praksis som en ned-
sættelse af den samlede tilbagebetaling af energiafgifter, som momsregistrerede virksomheder har
adgang til. Dette indebærer også, at den gældende vederlagsregel, som er beskrevet ovenfor, og de
særlige afgiftssatser for sommer- og vinterhalvåret, ophæves og erstattes af en ensartet overskuds-
varmeafgift, som gælder både for intern og ekstern overskudsvarme.
Det foreslås som gasafgiftsloven
§ 10, stk. 9, 2. pkt.,
indføres en nedsat afgiftssats for overskuds-
varme, der leveres af virksomheder, der indgår i en aftaleordning med Energistyrelsen i relation til
overskudsvarme efter lov om varmeforsyning. Afgiftssatsen foreslås i sådanne situationer at udgøre
9,8 kr. pr. GJ (2015-niveau). Kravet om indgåelse af aftale med Energistyrelsen i relation til over-
skudsvarme efter lov om varmeforsyning indebærer, at virksomheden forpligter sig til at leve op til
en række internationale standarder for energiledelse, som administreres af Energistyrelsen. Det vil
således være Energistyrelsen, der indgår aftaler med de pågældende virksomheder og udsteder bevi-
ser for deltagelse. Der er endnu ikke fastsat administrative regler for administration af ordningen i
lov om varmeforsyning. Det foreslås, at retten til at anvende afgiftslempelsen indtræder fra det tids-
punkt, der er indgået aftale med Energistyrelsen i relation til overskudsvarme efter lov om varme-
forsyning mellem virksomheden og Energistyrelsen og indtil virksomheden udtræder af aftaleord-
ningen. Der skal først ske regulering af nedsættelsen fra det tidspunkt, Energistyrelsen træffer afgø-
relse om, at virksomheden ikke længere er omfattet af aftaleordningen.
Det foreslås som gasafgiftslovens
§ 10, stk. 9, 3. pkt.,
at virksomheden på forlangende skal kunne
fremvise dokumentation for deltagelse i aftaleordningen om indgåelse af aftale med Energistyrelsen
i relation til overskudsvarme efter lov om varmeforsyning over for Skatteforvaltningen. Det vil såle-
des være et krav, at virksomheden kan fremlægge dokumentation for, at virksomheden indgår i afta-
leordningen med Energistyrelsen.
Det foreslås som gasafgiftslovens
§ 10, stk. 9, 4. pkt.,
at tilbagebetalingen ikke skal nedsættes, hvis
varmt vand eller varme, som er omfattet af 1. eller 2. pkt., foræres bort til forsyningsselskaber, hvis
der foreligger en aftale mellem varmeleverandøren og forsyningsselskabet om, at leverancen ude-
lukkende består af overskudsvarme fra afgiftspligtig elektricitet eller afgiftspligtige brændsler, at
varmen leveres vederlagsfrit, og at forsyningsselskabet i stedet indbetaler en afgift svarende til den
nedsættelse af tilbagebetalingen, som følger af 1. eller 2. pkt. Begrebet vederlagsfrit skal forstås i
27
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
overensstemmelse med gældende praksis, som er beskrevet under de specielle bemærkninger til § 1,
nr. 5. Der er alene tale om en overflytning af pligten til indbetaling af overskudsvarmeafgift fra pro-
ducenten af overskudsvarme til varmeforsyningsselskabet. Det er således leverandøren af over-
skudsvarmen, der ved en eventuel kontrol skal kunne dokumentere, at mængden af leveret over-
skudsvarme stemmer overens med den overskudsvarmeafgift, som varmeforsyningsselskabet har
indbetalt.
Det foreslås som gasafgiftslovens
§ 10, stk. 9, 5. pkt.,
at varmeforsyningsselskaber, der vælger at
indbetale afgift efter § 10, stk. 9, 4. pkt., skal lade sig registrere hos told- og skatteforvaltningen og
føre regnskab over den modtagne mængde overskudsvarme. Regnskabet kan benyttes af told- og
skatteforvaltningen til at kontrollere, om den modtagne mængde overskudsvarme svarer til den
mængde, leverandøren af overskudsvarme har målt. Det er kun registrerede virksomheder, der skal
indbetale afgift til Skatteforvaltningen. Registreringspligtige virksomheder er underlagt en række
krav, som ikke-registreringspligtige virksomheder ikke er underlagt. Skatteforvaltningen har bl.a.
hjemmel til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes i forbindelse med driften af registreringsplig-
tige virksomheder, og til at efterse virksomhedernes forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale
samt korrespondance m.v., jf. gasafgiftslovens § 19.
Det foreslås som gasafgiftslovens
§ 10, stk. 9, 6. pkt.,
at varmeforsyningsselskabernes regnskab
over den modtagne mængde overskudsvarme skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets udløb. Det
svarer til den periode, øvrige registrerede virksomheder skal opbevare regnskabsmateriale, jf. gasaf-
giftslovens § 14, stk. 3.
Det foreslås som gasafgiftslovens
§ 10, stk. 9, 7. pkt.,
at varme omfattet af 1., 2. og 4. pkt., samt
eventuelt forbrug af elektricitet i varmepumper til nyttiggørelse af overskudsvarme skal måles hver
for sig for at give et grundlag for at opgøre afgiften. I den situation, hvor varmen foræres bort til
forsyningsselskaber, er det fortsat leverandøren af overskudsvarme, der har ansvaret for at foretage
målingen.
Det foreslås som gasafgiftslovens
§ 10, stk. 9, 8. pkt.,
at det er leverandøren af overskudsvarme, der
har ansvaret for at foretage måling, som modtageren af overskudsvarme kan benytte til afregning af
afgiften.
Det foreslås som gasafgiftslovens
§ 10, stk. 9, 9. pkt.,
at der ikke ydes tilbagebetaling, hvis der ikke
foretages måling, eller nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra
varmen nyttiggøres. Måling er udtryk for en præcis opgørelse og en forudsætning for, at afgiften
kan opgøres korrekt. Hvis nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel vil der således
ikke være tale om udnyttelse af overskudsvarme, men almindelig varmeproduktion, som beskattes
efter de almindelige regler for varmeproduktion. Dette indebærer også, at egentlig varmeproduktion
som eksempelvis kraft-varme-produktion ikke kan benytte overskudsvarmereglerne.
Det foreslås som gasafgiftslovens
§ 10, stk. 9, 10. pkt.,
at de hidtil gældende regler om afgiftsbeta-
ling i de tilfælde, hvor nyttiggørelsen af overskudsvarmen sker ved varmepumper, videreføres.
Dette indebærer, at der i sådanne situationer kun betales afgift for den del af den nyttiggjorte varme,
der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Reglerne har til formål at tage højde for, at den
el, der anvendes til varmepumpen, er afgiftsbelagt.
28
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
Det foreslås som gasafgiftslovens
§ 10, stk. 9, 11. pkt.,
at satserne for overskudsvarmeafgiften regu-
leres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Dette indebærer, at satserne re-
guleres efter prisudviklingen, som følger af nettoprisindekset.
Det foreslås som gasafgiftslovens
§ 10, stk. 9, 12. pkt.,
at tilbagebetalingen ikke skal nedsættes for
eget forbrug af nyttiggjort varme, som der kan ydes tilbagebetaling for efter gasafgiftslovens § 10,
stk. 14. Der er tale om en videreførelse af gældende ret, hvorefter der ikke skal betales overskuds-
varmeafgift af overskudsvarme, der anvendes internt i virksomheden til formål, som er godtgørel-
sesberettiget.
Det foreslås som gasafgiftslovens
§ 10, stk. 9, 13. pkt.,
at virksomheder, der afsætter varme fra et
overskudsvarmeanlæg omfattet af § 10, stk. 9, 1. eller 2. pkt., skal kunne beregne nedsættelsen af
tilbagebetalingen som svarende til den nedsættelse pr. GJ varme, som gennemsnitligt fandt anven-
delse for virksomhedens leverancer af overskudsvarme fra det pågældende anlæg i perioden fra den
1. januar 2019 til den 30. juni 2019.
Det foreslås som gasafgiftslovens
§ 10, stk. 9, 14. pkt.,
at der i tilfælde, hvor der ikke er foretaget
leverancer af overskudsvarme i denne periode, kan anvendes den gennemsnitlige nedsættelse pr. GJ
varme for et andet tidsrum i perioden fra den 1. juli 2019 til den 31. december 2019. Hvis virksom-
heden kun har leveret overskudsvarme i en kortere periode, vil det være den gennemsnitlige nedsæt-
telse for denne periode, der finder anvendelse. Det er således ikke et krav, at der er leveret over-
skudsvarme i hele perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019.
Det foreslås som gasafgiftslovens
§ 10, stk. 9, 15. pkt.,
at beregningen af afgift efter § 10, stk. 9, 13.
pkt., skal foretages på baggrund af de første anvendte varmepriser. Det er således ikke muligt at ud-
regne afgiften på baggrund af en ændret aftale med tilbagevirkende kraft for de pågældende afgifts-
perioder.
Det foreslås som gasafgiftslovens
§ 10, stk. 9, 16. pkt.,
at det er en forudsætning for beregning af
nedsættelse af tilbagebetaling efter § 10, stk. 9, 13. pkt., at virksomheden kan dokumentere, at den
har indgået endelig aftale om levering af overskudsvarme, og kan dokumentere, at levering af over-
skudsvarme fra det pågældende anlæg er påbegyndt senest den 31. december 2019. Hvis der foreta-
ges væsentlige ændringer i den indgåede aftale om levering af overskudsvarme, bortfalder mulighe-
den for at anvende den særlige beregningsmetode i gasafgiftslovens § 10, stk. 9, 13. pkt.
Det foreslås endvidere som gasafgiftslovens
§ 10, stk. 9, 17. pkt.,
at det er en forudsætning for an-
vendelse af muligheden, at virksomheden kan dokumentere, hvilken afgift der gennemsnitligt er be-
talt pr. GJ afsat varme, samt virksomheden anmelder dette til Skatteforvaltningen, inden mulighe-
den benyttes.
Det foreslås som gasafgiftslovens
§ 10, stk. 9, 18. pkt.,
at virksomheden skal foretage anmeldelsen
til told- og skatteforvaltningen senest den 31. december 2020 for at muligheden kan benyttes. An-
meldelsen skal være told- og skatteforvaltningen i hænde på denne dato. Dette indebærer også, at en
virksomhed, der på et senere tidspunkt vælger at udtræde af ordningen, ikke kan indtræde igen på et
senere tidspunkt.
Det foreslås som gasafgiftslovens
§ 10, stk. 9, 19. pkt.,
at leverandører af overskudsvarme, der væl-
29
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
ger at benytte den alternative metode til opgørelse af overskudsvarmeafgiften, skal benytte opgørel-
sesmetoden for hele afgiftsperioden. Dette indebærer, at virksomheden ikke kan veksle mellem for-
skellige opgørelsesmetoder inden for en afgiftsperiode.
Det foreslås som gasafgiftslovens
§ 10, stk. 9, 20. pkt.,
at overgangsordningen i § 10, stk. 9, 12.
pkt., vil skulle finde anvendelse til og med den 31. december 2034.
Til nr. 6
Efter gældende ret er der fastsat en særlig sats for overskudsvarme fra varme og varer, der er an-
vendt i forbindelse med afgiftspligtig virksomhed med jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl,
skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl, jf. gasafgiftslovens § 10 b, stk. 3.
Den særlige sats for overskudsvarme fra sådanne processer skyldes, at der gælder en særlig nedsat
sats for forbrug af gas ved denne type aktiviteter, jf. gasafgiftslovens § 10 b, stk. 1. Som konsekvens
af, at landbrug og gartneri m.v. er omfattet af denne særlige afgiftslempelse, er det ligeledes fastsat,
at der skal gælde en særlig sats for nyttiggjort overskudsvarme i sådanne tilfælde.
Efter gældende ret gælder der også en særlig afgiftssats for nyttiggjort overskudsvarme vedrørende
eget kraftvarme-anlæg fra varme og varer, der er omfattet af gasafgiftslovens § 10 b, stk. 1, jf. gas-
afgiftslovens § 10 b, stk. 4.
Med aftale om fremme af udnyttelse af overskudsvarme fra den 28. marts 2019 er det aftalt, at der
som udgangspunkt skal gælde en fast afgiftssats på 25 kr. pr. GJ overskudsvarme. Det foreslås på
denne baggrund at ophæve de gældende differentierede afgiftssatser på overskudsvarme. Det fore-
slås derfor at ophæve de særlige satser for overskudsvarmeafgiften i gasafgiftslovens
§ 10 b, stk. 3
og
4.
Til nr. 7
Efter gældende ret er der fastsat en særlig sats for overskudsvarme fra varme og varer, der er an-
vendt i forbindelse med opvarmning af væksthuse med et overdækket areal på mindst 200 kvadrat-
meter i gartnerier, bortset fra væksthuse, hvorfra der foregår detailsalg, jf. gasafgiftslovens § 10 c,
stk. 3.
Den særlige sats for overskudsvarme fra sådanne processer skyldes, at der gælder en særlig nedsat
sats for forbrug af gas ved denne type aktiviteter, jf. gasafgiftslovens § 10 c, stk. 1. Som konsekvens
af, at væksthuse er omfattet af denne særlige afgiftslempelse, er der ligeledes fastsat en særlig sats
for nyttiggjort overskudsvarme i sådanne tilfælde.
Efter gældende ret gælder der også en særlig afgiftssats for nyttiggjort overskudsvarme vedrørende
eget kraftvarme-anlæg fra varme og varer, der er omfattet af gasafgiftslovens § 10 c, stk. 1, jf. gas-
afgiftslovens § 10 c, stk. 4.
Med aftale om fremme af udnyttelse af overskudsvarme er det aftalt, at der som udgangspunkt skal
gælde en fast afgiftssats på 25 kr. pr. GJ overskudsvarme. Det foreslås på denne baggrund at op-
hæve de gældende differentierede afgiftssatser på overskudsvarme. Det foreslås derfor at ophæve de
særlige satser for overskudsvarmeafgiften i gasafgiftslovens
§ 10 c, stk. 3
og
4.
Til nr. 8
30
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
Efter gældende ret er der fastsat en særlig sats for overskudsvarme fra varme og varer, der er an-
vendt i forbindelse med kemisk reduktion, elektrolyse, metallurgiske processer og mineralogiske
processer, jf. gasafgiftslovens § 10 d, stk. 7.
Den særlige sats for overskudsvarme fra sådanne processer skyldes, at der gælder en særlig nedsat
sats for forbrug af gas ved denne type aktiviteter, jf. gasafgiftslovens § 10 d, stk. 1-4. Som konse-
kvens af, at disse processer er omfattet af særlige afgiftslempelser, er der ligeledes fastsat en særlig
sats for nyttiggjort overskudsvarme i sådanne tilfælde.
Efter gældende ret gælder der også en særlig afgiftssats for nyttiggjort overskudsvarme vedrørende
eget kraftvarme-anlæg fra varme og varer, der er omfattet af gasafgiftslovens § 10 d, stk. 1-4, jf. ga-
safgiftslovens § 10 d, stk. 8.
Med aftale om fremme af udnyttelse af overskudsvarme er det aftalt, at der som udgangspunkt skal
gælde en fast afgiftssats på 25 kr. pr. GJ overskudsvarme. Det foreslås på denne baggrund at op-
hæve de gældende differentierede afgiftssatser på overskudsvarme. Det foreslås derfor at ophæve de
særlige satser for overskudsvarmeafgiften i gasafgiftslovens
§ 10 d, stk. 7
og
8.
Til nr. 9
Efter gældende ret er der fastsat en særlig sats for overskudsvarme fra biogas, jf. gasafgiftslovens §
10 e.
Den særlige sats for overskudsvarme fra sådanne processer skyldes, at der gælder en særlig nedsat
sats for biogas, jf. gasafgiftslovens § 1, stk. 2, 3. pkt. Som konsekvens af, at biogas er omfattet af
denne særlige afgiftslempelse, er der ligeledes fastsat en særlig sats for nyttiggjort overskudsvarme i
sådanne tilfælde.
Med aftale om fremme af udnyttelse af overskudsvarme er det aftalt, at der som udgangspunkt skal
gælde en fast afgiftssats på 25 kr. pr. GJ overskudsvarme. Det foreslås på denne baggrund at op-
hæve de gældende differentierede afgiftssatser på overskudsvarme. Det foreslås derfor at ophæve de
særlige satser for overskudsvarmeafgiften i gasafgiftslovens
§ 10 e.
Til nr. 10
Gasafgiftslovens bilag 5 vedrører satser for gasafgiftslovens § 10, stk. 9, i perioden 2010-2014.
Det foreslås at ophæve gasafgiftslovens bilag 5, da bilaget er forældet.
Til nr. 11
Gasafgiftslovens bilag 7 vedrører satser for gasafgiftslovens § 8, stk. 10 og 11, og §§ 10 b, 10 c og
10 d i perioden 2010-2014.
Det foreslås at ophæve gasafgiftslovens bilag 7, da bilaget er forældet.
Til § 3
Til nr. 1
Efter gældende ret betales afgift af varmt vand eller varme, der er opstået som biprodukt ved en
31
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
virksomheds forbrug af afgiftspligtige produkter til procesformål, jf. kulafgiftslovens § 8, stk. 8, 1.
pkt. Denne afgift kaldes overskudsvarmeafgiften. Overskudsvarmeafgiften har til formål at give
virksomhederne incitament til at drive en energieffektiv produktion.
Det følger af kulafgiftslovens § 8, stk. 1, stk. 3, 2. pkt., og stk. 5, at virksomheder, der er momsregi-
streret, i visse tilfælde kan få tilbagebetalt kulafgift af de af virksomheden forbrugte afgiftspligtige
produkter ned til 4,5 kr. pr. GJ. Det er dette forbrug, der benævnes virksomhedens procesforbrug og
omfatter eksempelvis forbrug af afgiftspligtige produkter til fremstilling af varer, der er bestemt for
afsætning, og som et led i forarbejdningen udsættes for temperaturændringer såsom opvarmning,
kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, for-
dampning eller kondensering i særlige rum med en driftstemperatur på mindst 45 grader, jf. kulaf-
giftslovens § 8, stk. 4, nr. 2.
Den almindelige sats på afgiftspligtig produkter omfattet af kulafgiftsloven udgør ca. 56 kr. pr. GJ,
jf. kulafgiftslovens § 1.
Der er således en stor forskel på afgiftsniveauet afhængig af, om produkterne bruges til procesfor-
mål eller til andre formål som eksempelvis varmeproduktion. Overskudsvarmeafgiften har til formål
at udligne denne forskel, så der betales en afgift på overskudsvarme, der omtrent svarer til den af-
gift, der betales ved almindelig varmeproduktion.
Der betales som udgangspunkt en overskudsvarmeafgift på 50 kr. pr. GJ varme (2015-niveau), jf.
kulafgiftslovens § 8, stk. 8, 1. pkt. Satsen reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, jf.
mineralolieafgiftslovens § 32 a. Dette indebærer, at afgiftsniveauet stiger i takt med øvrige prisstig-
ninger som følge af inflation.
Der gælder en række undtagelser til dette udgangspunkt.
Der gælder særlige regler for nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra varme produceret på virk-
somhedens eget kraftvarmeanlæg. I sådanne tilfælde betales alene en afgift på 41,7 kr. pr. GJ (2015-
niveau, jf. kulafgiftslovens § 8, stk. 8, 2. pkt.
Der gælder desuden særlige regler for varme, der afsættes. Det følger således af kulafgiftslovens §
8, stk. 8, 3. pkt., at overskudsvarmeafgiften for varme, der afsættes, højst udgør 33 pct. af det sam-
lede vederlag for varmeleverancen. Bestemmelsen har givet anledning til fortolkningstvivl i praksis,
da det har været uklart, hvilke omkostninger der skal indregnes i vederlaget. Det har været gæl-
dende praksis, at afgiften skulle medregnes i vederlaget i den situation, hvor afgiften bliver over-
væltet til varmekunderne. Denne praksis er dog ændret ved Skatterådets afgørelse i
SKM2017.647.SR, hvorefter den overvæltede overskudsvarmeafgift ikke længere skal medregnes i
vederlaget.
Der er endvidere opstået spørgsmål om, hvordan vederlagsreglen skal fortolkes i den situation, hvor
varmekunden betaler faste bidrag til administration og vedligeholdelse af anlægget mod at modtage
varmen til en lavere pris. Efter gældende praksis skal alle udgifter forbundet med nyttiggørelsen af
overskudsvarmen, som virksomheden enten modtager direkte betaling for, eller som varmemodta-
geren afholder, indtil varmen anses for leveret til varmeaftageren, indregnes i vederlaget. Det er dog
gældende praksis, at dette ikke gælder i tilfælde, hvor en varmeaftager får leveret varme gratis og
32
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
kun betaler eller kompenserer en virksomhed for etablering og styring af de anlæg, som gør det mu-
ligt for virksomheden at nyttiggøre sin overskudsvarme og herefter levere den til varmeaftageren.
Der gælder også særlige regler for beskatning af intern overskudsvarme. Beskatningen af virksom-
hedernes interne forbrug af overskudsvarme er omfattet af en afgiftsfritagelse i sommerhalvåret fra
1. april til 30. september, jf. kulafgiftslovens § 8, stk. 8, 5. pkt., mens der betales en afgift på 10 kr.
pr. kvadratmeter i vinterhalvåret fra 1. oktober til 31. marts, jf. kulafgiftslovens § 8, stk. 8, 6. pkt.
Der gælder også særlige regler for den situation, hvor nyttiggørelsen af overskudsvarmen sker ved
eldrevne varmepumper, jf. kulafgiftslovens § 8, stk. 8, 7. pkt. Der betales i sådanne situationer kun
afgift for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen.
Denne regel har til formål at tage højde for, at den el, der anvendes til varmepumpen er afgiftsbe-
lagt.
I tilfælde, hvor nyttiggørelsen af overskudsvarmen har medført et øget forbrug af afgiftspligtige
produkter i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der dog ikke tilbagebetaling, jf. kulafgiftslo-
vens § 8, stk. 8, 8. pkt.
Det foreslås som kulafgiftslovens
§ 8, stk. 8, 1. pkt.,
at der indføres en fast overskudsvarmeafgift på
24,5 kr. pr. GJ (2015-niveau), i det omfang en del af det varme vand eller varme, som ikke er om-
fattet af kulafgiftslovens § 8, stk. 1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4, efterfølgende nyttiggøres ved særlige
installationer, der er indrettet til indvinding af varme. Afgiften betales i praksis som en nedsættelse
af den samlede tilbagebetaling, som momsregistrerede virksomheder har adgang til. Dette indebæ-
rer også, at den nugældende vederlagsregel, som er beskrevet ovenfor, og de særlige afgiftssatser
for sommer- og vinterhalvåret, ophæves og erstattes af en ensartet overskudsvarmeafgift, som gæl-
der både for intern og ekstern overskudsvarme.
Det foreslås som kulafgiftslovens
§ 8, stk. 8, 2. pkt.,
at der indføres en nedsat afgiftssats for over-
skudsvarme, der leveres af virksomheder, der indgår i en aftaleordning med Energistyrelsen i rela-
tion til overskudsvarme efter lov om varmeforsyning. Afgiftssatsen foreslås i sådanne situationer at
udgøre 9,8 kr. pr. GJ (2015-niveau). Kravet om indgåelse af aftale med Energistyrelsen i relation til
overskudsvarme efter lov om varmeforsyning indebærer, at virksomheden forpligter sig til at leve
op til en række internationale standarder for energiledelse, som administreres af Energistyrelsen.
Det vil således være Energistyrelsen, der indgår aftaler med de pågældende virksomheder og udste-
der beviser for deltagelse. Der er endnu ikke fastsat administrative regler for administration af ord-
ningen i lov om varmeforsyning. Det foreslås, at retten til at anvende afgiftslempelsen indtræder fra
det tidspunkt, der er indgået aftale med Energistyrelsen i relation til overskudsvarme efter lov om
varmeforsyning mellem virksomheden og Energistyrelsen og indtil virksomheden udtræder af afta-
leordningen. Der skal første ske regulering af nedsættelsen fra det tidspunkt, Energistyrelsen træffer
afgørelse om, at virksomheden ikke længere er omfattet af aftaleordningen.
Det foreslås som kulafgiftslovens
§ 8, stk. 8, 3. pkt.,
at virksomheden på forlangende skal kunne
fremvise dokumentation for deltagelse i aftaleordningen om indgåelse af aftale med Energistyrelsen
i relation til overskudsvarme efter lov om varmeforsyning over for Skatteforvaltningen. Det vil såle-
des være et krav, at virksomheden kan fremlægge dokumentation for, at virksomheden indgår i afta-
leordningen med Energistyrelsen.
Det foreslås som kulafgiftslovens
§ 8, stk. 8, 4. pkt.,
at tilbagebetalingen ikke skal nedsættes, hvis
33
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
varmt vand eller varme, som er omfattet af 1. eller 2. pkt., eller stk. 12, foræres bort til forsynings-
selskaber, hvis der foreligger en aftale mellem varmeleverandøren og forsyningsselskabet om, at
leverancen udelukkende består af overskudsvarme fra afgiftspligtig elektricitet eller afgiftspligtige
brændsler, at varmen leveres vederlagsfrit, og at varmeforsyningsselskabet i stedet indbetaler en af-
gift svarende til den nedsættelse af tilbagebetalingen, som følger af 1. eller 2. pkt. eller stk. 12. Be-
grebet vederlagsfrit skal forstås i overensstemmelse med gældende praksis, som er beskrevet under
de specielle bemærkninger til § 1, nr. 5. Der er alene tale om en overflytning af pligten til indbeta-
ling af overskudsvarmeafgift fra producenten af overskudsvarme til varmeforsyningsselskabet. Det
er således leverandøren af overskudsvarmen, der ved en eventuel kontrol skal kunne dokumentere,
at mængden af leveret overskudsvarme stemmer overens med den overskudsvarmeafgift, som var-
meforsyningsselskabet har indbetalt.
Det foreslås som kulafgiftslovens
§ 8, stk. 8, 5. pkt.,
at varmeforsyningsselskaber, der vælger at ind-
betale afgift efter § 8, stk. 8, 4. pkt., skal lade sig registrere hos told- og skatteforvaltningen og føre
regnskab over den modtagne mængde overskudsvarme. Regnskabet kan benyttes af told- og skatte-
forvaltningen til at kontrollere, om den modtagne mængde overskudsvarme svarer til den mængde,
leverandøren af overskudsvarme har målt. Det er kun registrerede virksomheder, der skal indbetale
afgift til Skatteforvaltningen. Registreringspligtige virksomheder er underlagt en række krav, som
ikke-registreringspligtige virksomheder ikke er underlagt. Skatteforvaltningen har bl.a. hjemmel til
at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes i forbindelsen med driften af registreringspligtige virk-
somheder, og til at efterse virksomhedernes forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt kor-
respondance m.v., jf. kulafgiftslovens § 17.
Det foreslås som kulafgiftslovens
§ 8, stk. 8, 6. pkt.,
at varmeforsyningsselskabernes regnskab over
den modtagne mængde overskudsvarme skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets udløb. Det svarer
til den periode, øvrige registrerede virksomheder skal opbevare regnskabsmateriale, jf. kulafgiftslo-
vens § 11, stk. 2.
Det foreslås som kulafgiftslovens
§ 8, stk. 8, 7. pkt.,
at varme omfattet af henholdsvis 1., 2. og 4.
pkt., samt eventuelt forbrug af elektricitet i varmepumper til nyttiggørelse af overskudsvarme skal
måles hver for sig for at give et grundlag for at opgøre afgiften. I den situation, hvor varmen foræres
bort til forsyningsselskaber, er det fortsat leverandøren af overskudsvarme, der har ansvaret for at
foretage målingen.
Det foreslås som kulafgiftslovens
§ 8, stk. 8, 8. pkt.,
at det er leverandøren af overskudsvarme, der
har ansvaret for at foretage måling, som modtageren af overskudsvarme kan benytte til afregning af
afgiften.
Det foreslås som kulafgiftslovens
§ 8, stk. 8, 9. pkt.,
at der ikke ydes tilbagebetaling efter stk. 1, stk.
3, 2. pkt., eller stk. 4, hvis der ikke foretages måling, eller nyttiggørelsen har medført et øget for-
brug af brændsler i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres. Hvis nyttiggørelsen har medført et øget
forbrug af brændsler, vil der således ikke være tale om udnyttelse af overskudsvarme, men alminde-
lig varmeproduktion, som beskattes efter de almindelige regler for varmeproduktion. Dette indebæ-
rer også, at decideret varmeproduktion som eksempelvis kraft-varme-produktion ikke kan benytte
overskudsvarmereglerne.
Det foreslås som kulafgiftslovens
§ 8, stk. 8, 10. pkt.,
at de hidtil gældende regler om afgiftsbetaling
34
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
i de tilfælde, hvor nyttiggørelsen af overskudsvarmen sker ved varmepumper, videreføres. Dette in-
debærer, at der i sådanne situationer kun betales afgift for den del af den nyttiggjorte varme, der
overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Reglerne har til formål at tage højde for, at den el,
der anvendes til varmepumpen, er afgiftsbelagt.
Det foreslås som kulafgiftslovens
§ 8, stk. 8, 11. pkt.,
at satserne for overskudsvarmeafgiften regule-
res efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Dette indebærer, at satserne regu-
leres efter prisudviklingen, som følger af nettoprisindekset.
Det foreslås som kulafgiftslovens
§ 8, stk. 8, 12. pkt.,
at tilbagebetalingen ikke skal nedsættes for
eget forbrug af nyttiggjort varme, som der kan ydes tilbagebetaling for efter kulafgiftslovens § 8,
stk. 14. Der er tale om en videreførelse af gældende ret, hvorefter der ikke skal betales overskuds-
varmeafgift af overskudsvarme, der anvendes internt i virksomheden til formål, som er godtgørel-
sesberettiget.
Til nr. 2
Efter gældende ret gælder der en særlig afgiftsfritagelse for overskudsvarmeafgift for virksomheder,
der inden den 6. april 1995 har ansøgt om tilladelse til afgiftsgodtgørelse for varmeleverancer efter
de hidtil gældende regler i kulafgiftslovens § 8, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 544 af 22. juni
1994, når varmen i henhold til tilladelsen afsættes af virksomheden fra et overskudsvarmeanlæg,
som er påbegyndt etableret inden den 6. april 1995, jf. kulafgiftslovens § 8, stk. 12. Afgiftsfritagel-
sen gælder både ekstern og intern overskudsvarme. Det er en betingelse for anvendelse af afgiftsfri-
tagelsen, at der ikke foretages grundlæggende ændringer af anlægget. En ændret funktionsmåde vil
f.eks. udgøre en grundlæggende ændring af anlægget.
Det foreslås som kulafgiftslovens
§ 8, stk. 12, 2. pkt.,
at virksomheder, der afsætter varme fra over-
skudsvarmeanlæg, der ikke er omfattet af afgiftsfritagelsen for overskudsvarmeafgift efter § 8, stk.
12, 1. pkt., skal kunne beregne nedsættelsen af tilbagebetalingen efter stk. 8 som en nedsættelse af
tilbagebetalingen svarende til den nedsættelse pr. GJ varme, som gennemsnitligt fandt anvendelse
for virksomhedens leverancer af overskudsvarme fra det pågældende anlæg i perioden fra den 1. ja-
nuar 2019 til den 30. juni 2019.
Det foreslås som kulafgiftslovens
§ 8, stk. 12, 3. pkt.,
at der i tilfælde, hvor der ikke er foretaget le-
verancer af overskudsvarme i denne periode, kan anvendes den gennemsnitlige nedsættelse pr. GJ
varme for et andet tidsrum i perioden fra den 1. juli 2019 til den 31. december 2019. Hvis virksom-
heden kun har leveret overskudsvarme i en kortere periode, vil det være den gennemsnitlige nedsæt-
telse for denne periode, der finder anvendelse. Det er således ikke et krav, at der er leveret over-
skudsvarme i hele perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019.
Det foreslås som kulafgiftslovens
§ 8, stk. 12, 4. pkt.,
at beregningen af afgift efter § 8, stk. 12, 2.
pkt., skal foretages på baggrund af de først anvendte varmepriser. Det er således ikke muligt at ud-
regne afgiften på baggrund af en ændret aftale med tilbagevirkende kraft for de pågældende afgifts-
perioder.
Det foreslås som kulafgiftslovens
§ 8, stk. 12, 5. pkt.,
at det er en forudsætning for beregning af ned-
sættelse af tilbagebetalingen efter § 8, stk. 12, 2. pkt., at virksomheden kan dokumentere, at den har
indgået endelig aftale om levering af overskudsvarme, og kan dokumentere, at levering af over-
35
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
skudsvarme fra det pågældende anlæg er påbegyndt senest den 31. december 2019. Hvis der foreta-
ges væsentlige ændringer i den indgåede aftale om levering af overskudsvarme, bortfalder mulighe-
den for at anvende den særlige beregningsmetode i kulafgiftslovens § 8, stk. 12, 2. pkt. Det foreslås
endvidere i kulafgiftslovens
§ 8, stk. 12, 6. pkt.,
at det er en forudsætning for anvendelse af mulig-
heden, at virksomheden kan dokumentere, hvilken afgift der er betalt pr. GJ afsat varme, samt at
virksomheden anmelder dette til Skatteforvaltningen, inden muligheden benyttes.
Det foreslås som kulafgiftslovens
§ 8, stk. 12, 7. pkt.,
at virksomheden skal foretage anmeldelsen til
told- og skatteforvaltningen senest den 31. december 2020 for at muligheden kan benyttes. Anmel-
delsen skal være told- og skatteforvaltningen i hænde på denne dato. Dette indebærer også, at en
virksomhed, der på et senere tidspunkt vælger at udtræde af ordningen, ikke kan indtræde igen på et
senere tidspunkt.
Det foreslås som kulafgiftslovens
§ 8, stk. 12, 8. pkt.,
at leverandører af overskudsvarme, der vælger
at benytte den alternative metode til opgørelse af overskudsvarmeafgiften, skal benytte opgørelses-
metoden for hele afgiftsperioden. Dette indebærer, at virksomheden ikke kan veksle mellem for-
skellige opgørelsesmetoder inden for en afgiftsperiode.
Det foreslås som kulafgiftslovens
§ 8, stk. 12, 9. pkt.,
at overgangsordningerne i § 8, stk. 12, vil
finde anvendelse til og med den 31. december 2034.
Til nr. 3
Efter gældende ret gælder der en særlig sats for nyttiggjort overskudsvarme fra varme og varer, der
er anvendt i forbindelse med rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger og andet forbrug, når
det udelukkende vedrører afgiftspligtig virksomhed efter momsloven med jordbrug, husdyrbrug,
gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl, jf. kulafgiftslovens § 8 b, stk. 3.
Den særlige sats for overskudsvarme fra sådanne processer skyldes, at der gælder en særlig nedsat
sats for forbrug af afgiftspligtige produkter ved denne type aktiviteter, jf. kulafgiftslovens § 8 b, stk.
1. Som konsekvens af, at disse processer er omfattet af denne særlige afgiftslempelse, er det ligele-
des fastsat, at der skal gælde en særlig sats for nyttiggjort overskudsvarme i sådanne tilfælde.
Efter gældende ret gælder der også en særlig afgiftssats for nyttiggjort overskudsvarme vedrørende
eget kraftvarme-anlæg fra varme og varer, der er omfattet af kulafgiftslovens § 8 b, stk. 1, jf. kulaf-
giftslovens § 8 b, stk. 4.
Med aftale om fremme af udnyttelse af overskudsvarme er det aftalt, at der som udgangspunkt skal
gælde en fast afgiftssats på 25 kr. pr. GJ overskudsvarme. Det foreslås på denne baggrund at op-
hæve de gældende differentierede afgiftssatser på overskudsvarme. Det foreslås derfor at ophæve de
særlige satser for overskudsvarmeafgiften i kulafgiftslovens
§ 8 b, stk. 3
og
4.
Til nr. 4
Efter gældende ret er der fastsat en særlig sats for overskudsvarme fra varme og varer, der er an-
vendt i forbindelse med opvarmning af væksthuse med et overdækket areal på mindst 200 kvadrat-
meter i gartnerier, bortset fra væksthuse, hvorfra der foregår detailsalg, jf. kulafgiftslovens § 8 c,
stk. 3.
Den særlige sats for overskudsvarme fra sådanne processer skyldes, at der gælder en særlig nedsat
36
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
sats for forbrug af afgiftspligtige produkter ved denne type aktiviteter, jf. kulafgiftslovens § 8 c, stk.
1. Som konsekvens af, at væksthuse er omfattet af denne særlige afgiftslempelse, er det ligeledes
fastsat, at der skal gælde en særlig sats for nyttiggjort overskudsvarme i sådanne tilfælde.
Efter gældende ret gælder der også en særlig afgiftssats for nyttiggjort overskudsvarme vedrørende
eget kraftvarme-anlæg fra varme og varer, der er omfattet af kulafgiftslovens § 8 c, stk. 1, jf. kulaf-
giftslovens § 8 c, stk. 4.
Med aftale om fremme af udnyttelse af overskudsvarme er det aftalt, at der som udgangspunkt skal
gælde en fast afgiftssats på 25 kr. pr. GJ overskudsvarme. Det foreslås på denne baggrund at op-
hæve de gældende differentierede afgiftssatser på overskudsvarme. Det foreslås derfor at ophæve de
særlige satser for overskudsvarmeafgiften i kulafgiftslovens
§ 10 c, stk. 3
og
4.
Til nr. 5
Efter gældende ret er der fastsat en særlig sats for overskudsvarme fra varme og varer, der er an-
vendt i forbindelse med kemisk reduktion, elektrolyse, metallurgiske processer og mineralogiske
processer, jf. kulafgiftslovens § 8 d, stk. 7.
Den særlige sats for overskudsvarme fra sådanne processer skyldes, at der gælder en særlig nedsat
sats for forbrug af gas ved denne type aktiviteter, jf. kulafgiftslovens § 8 d, stk. 1-4. Som konse-
kvens af, at disse processer er omfattet af særlige afgiftslempelser, er det ligeledes fastsat, at der
skal gælde en særlig sats for nyttiggjort overskudsvarme i sådanne tilfælde.
Efter gældende ret gælder der også en særlig afgiftssats for nyttiggjort overskudsvarme vedrørende
eget kraftvarme-anlæg fra varme og varer, der er omfattet af kulafgiftslovens § 8 d, stk. 1-4, jf. kul-
afgiftslovens § 8 d, stk. 8.
Med aftale om fremme af udnyttelse af overskudsvarme er det aftalt, at der som udgangspunkt skal
gælde en fast afgiftssats på 25 kr. pr. GJ overskudsvarme. Det foreslås på denne baggrund at op-
hæve de gældende differentierede afgiftssatser på overskudsvarme. Det foreslås derfor at ophæve de
særlige satser for overskudsvarmeafgiften i kulafgiftslovens
§ 8 d, stk. 7
og
8.
Til nr. 6
Kulafgiftslovens bilag 5 vedrører satser for kulafgiftslovens § 8, stk. 8, i perioden 2010-2014.
Det foreslås at ophæve kulafgiftslovens bilag 5, da bilaget er forældet.
Til nr. 7
Kulafgiftslovens bilag 7 vedrører satser for kulafgiftslovens §§ 8 b, 8 c og 8 d i perioden 2010-
2014.
Det foreslås at ophæve kulafgiftslovens bilag 7, da bilaget er forældet.
Til § 4
Til nr. 1
Efter gældende ret gælder der en særlig sats for nyttiggjort overskudsvarme fra varme og varer, der
37
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
er omfattet af en særlig afgiftsfritagelse for energiprodukter, der medgår direkte til produktion af et
tilsvarende energiprodukt, jf. mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 13.
Den særlige sats for overskudsvarme fra sådanne processer skyldes, at der gælder en særlig nedsat
sats for forbrug af afgiftspligtige produkter ved denne type aktiviteter, jf. mineralolieafgiftslovens §
9, stk. 11. Som konsekvens af, at disse processer er omfattet af denne særlige afgiftslempelse, er det
ligeledes fastsat, at der skal gælde en særlig sats for nyttiggjort overskudsvarme i sådanne tilfælde.
Efter gældende ret gælder der også en særlig afgiftssats for nyttiggjort overskudsvarme vedrørende
eget kraftvarme-anlæg fra varme og varer, der er omfattet af mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 11, jf.
mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 14.
Med aftale om fremme af udnyttelse af overskudsvarme af 28. marts 2019 er det aftalt, at der som
udgangspunkt skal gælde en fast afgiftssats på 25 kr. pr. GJ overskudsvarme. Det foreslås på denne
baggrund at ophæve de gældende differentierede afgiftssatser på overskudsvarme. Det foreslås der-
for at ophæve de særlige satser for overskudsvarmeafgiften i mineralolieafgiftslovens
§ 9, stk. 13
-
15.
Til nr. 2
Efter gældende ret er skatteministeren bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om indberetning
og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 16, jf. stk. 17.
Da det foreslås at ophæve mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 13-15, i lovforslagets § 4, nr. 1, hvoref-
ter mineralolieafgiftslovens gældende § 9, stk. 16 og 17, bliver § 9, stk. 13 og 14, foreslås det at fo-
retage en konsekvensændring, så der fortsat henvises til den korrekte bestemmelse.
Det foreslås således, at henvisningen til mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 16, i
§ 9, stk. 17,
der bli-
ver stk. 14, ændres til § 9, stk. 13.
Til nr. 3
Efter gældende ret betales afgift af varmt vand eller varme, der er opstået som biprodukt ved en
virksomheds forbrug af mineralolieprodukter til procesformål, jf. § 11, stk. 9, 1. pkt., i mineralolie-
afgiftsloven. Denne afgift kaldes overskudsvarmeafgiften. Overskudsvarmeafgiften har til formål at
give virksomhederne incitament til at drive en energieffektiv produktion.
Det følger af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1, stk. 4, 2. pkt., og stk. 5, at virksomheder, der er
momsregistreret, i visse tilfælde kan få tilbagebetalt kulafgift af den af virksomheden forbrugte af-
giftspligtige produkter ned til 4,5 kr. pr. GJ. Det er dette forbrug, der benævnes virksomhedens pro-
cesforbrug, og det omfatter eksempelvis forbrug af afgiftspligtige produkter til fremstilling af varer,
der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen udsættes for temperaturændringer så-
som opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, ind-
dampning, fordampning eller kondensering i særlige rum med en driftstemperatur på mindst 45 gra-
der, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 2.
Den almindelige sats på afgiftspligtige produkter omfattet af mineralolieafgiftsloven udgør ca. 56
kr. pr. GJ, jf. mineralolieafgiftslovens § 1.
38
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
Der er således en stor forskel på afgiftsniveauet afhængig af, om produkterne bruges til procesfor-
mål eller til andre formål som eksempelvis varmeproduktion. Overskudsvarmeafgiften har til formål
at udligne denne forskel, så der betales en afgift på overskudsvarme, der omtrent svarer til den af-
gift, der betales ved almindelig varmeproduktion.
Der betales som udgangspunkt en overskudsvarmeafgift på 50 kr. pr. GJ varme (2015-niveau), jf.
mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9, 1. pkt. Satsen reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisin-
dekset, jf. § 32 a i mineralolieafgiftsloven. Dette indebærer, at afgiftsniveauet stiger i takt med øv-
rige prisstigninger som følge af inflation.
Der gælder en række undtagelser til dette udgangspunkt.
Der gælder særlige regler for nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra varme produceret på virk-
somhedens eget kraftvarmeanlæg. I sådanne tilfælde betales alene en afgift på 41,7 kr. pr. GJ (2015-
niveau, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9, 2. pkt.
Der gælder desuden særlige regler for varme, der afsættes. Det følger således af mineralolieafgifts-
lovens § 11, stk. 9, 3. pkt., at overskudsvarmeafgiften for varme, der afsættes, højst udgør 33 pct. af
det samlede vederlag for varmeleverancen. Bestemmelsen har givet anledning til fortolkningstvivl i
praksis, da det har været uklart, hvilke omkostninger der skal indregnes i vederlaget. Det har været
gældende praksis, at afgiften skulle medregnes i vederlaget i den situation, hvor afgiften bliver
overvæltet til varmekunderne. Denne praksis er dog ændret ved Skatterådets afgørelse i
SKM2017.647.SR, hvorefter den overvæltede overskudsvarmeafgift ikke længere skal medregnes i
vederlaget.
Der er endvidere opstået spørgsmål om, hvordan vederlagsreglen skal fortolkes i den situation, hvor
varmekunden betaler faste bidrag til administration og vedligeholdelse af anlægget mod at modtage
varmen til en lavere pris. Efter gældende praksis skal alle udgifter forbundet med nyttiggørelsen af
overskudsvarmen, som virksomheden enten modtager direkte betaling for, eller som varmemodta-
geren afholder, indtil varmen anses for leveret til varmeaftageren, indregnes i vederlaget. Det er dog
gældende praksis, at dette ikke gælder i tilfælde, hvor en varmeaftager får leveret varme gratis og
kun betaler eller kompenserer en virksomhed for etablering og styring af de anlæg, som gør det mu-
ligt for virksomheden at nyttiggøre sin overskudsvarme og herefter levere den til varmeaftageren.
Der gælder også særlige regler for beskatning af intern overskudsvarme. Beskatningen af virksom-
hedernes interne forbrug af overskudsvarme er omfattet af en afgiftsfritagelse i sommerhalvåret fra
1. april til 30. september, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9, 5. pkt., mens der betales en afgift
på 10 kr. pr. kvadratmeter i vinterhalvåret fra 1. oktober til 31. marts, jf. mineralolieafgiftslovens §
11, stk. 9, 6. pkt.
Der gælder også særlige regler for den situation, hvor nyttiggørelsen af overskudsvarmen sker ved
eldrevne varmepumper, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9, 7. pkt. Der betales i sådanne situati-
oner kun afgift for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varme-
pumpen. Denne regel har til formål at tage højde for, at den el, der anvendes til varmepumpen er
afgiftsbelagt.
I tilfælde, hvor nyttiggørelsen af overskudsvarmen har medført et øget forbrug af afgiftspligtige
39
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
produkter i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der dog ikke tilbagebetaling, jf. mineralolie-
afgiftslovens § 11, stk. 9, 8. pkt.
Det foreslås som mineralolieafgiftslovens
§ 11, stk. 9, 1. pkt.,
at der indføres en fast overskudsvar-
meafgift på 24,5 kr. pr. GJ (2015-niveau), i det omfang en del af det varme vand eller varme, som
ikke er omfattet af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, efterfølgende nyt-
tiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme. Afgiften betales i praksis
som en nedsættelse af den samlede tilbagebetaling af energiafgifter, som momsregistrerede virk-
somheder har adgang til. Dette indebærer også, at den nugældende vederlagsregel, som er beskrevet
ovenfor, og de særlige afgiftssatser for sommer- og vinterhalvåret, ophæves og erstattes af en ensar-
tet overskudsvarmeafgift, som gælder både for intern og ekstern overskudsvarme.
Det foreslås som mineralolieafgiftslovens
§ 11, stk. 9, 2. pkt.,
at der indføres en nedsat afgiftssats
for overskudsvarme, der leveres af virksomheder, der indgår i en aftaleordning med Energistyrelsen
i relation til overskudsvarme efter lov om varmeforsyning. Afgiftssatsen foreslås i sådanne situatio-
ner at udgøre 9,8 kr. pr. GJ (2015-niveau). Kravet om indgåelse af aftale med Energistyrelsen i rela-
tion til overskudsvarmeindebærer, at virksomheden forpligter sig til at leve op til en række internati-
onale standarder for energiledelse, som administreres af Energistyrelsen. Det vil således være Ener-
gistyrelsen, der indgår aftaler med de pågældende virksomheder og udsteder beviser for deltagelse.
Der er endnu ikke fastsat administrative regler for administration af ordningen i lov om varmeforsy-
ning. Det foreslås, at retten til at anvende afgiftslempelsen indtræder fra det tidspunkt, der er ind-
gået aftale med Energistyrelsen i relation til overskudsvarme efter lov om varmeforsyning mellem
virksomheden og Energistyrelsen og indtil virksomheden udtræder af aftaleordningen. Der skal
først ske regulering af nedsættelsen fra det tidspunkt, Energistyrelsen træffer afgørelse om, at virk-
somheden ikke længere er omfattet af aftaleordningen.
Det foreslås som mineralolieafgiftslovens
§ 11, stk. 9, 3. pkt.,
at virksomheden på forlangende skal
kunne fremvise dokumentation for deltagelse i aftaleordningen om indgåelse af aftale med Energi-
styrelsen i relation til overskudsvarme efter lov om varmeforsyning over for Skatteforvaltningen.
Det vil således være et krav, at virksomheden kan fremlægge dokumentation for, at virksomheden
indgår i aftaleordningen med Energistyrelsen.
Det foreslås som mineralolieafgiftslovens
§ 11, stk. 9, 4. pkt.,
at tilbagebetalingen ikke skal nedsæt-
tes, hvis varmt vand eller varme, som er omfattet af 1. eller 2 pkt., eller stk. 13, foræres bort til var-
meforsyningsselskaber, hvis der foreligger en aftale mellem varmeleverandøren og forsyningssel-
skabet om, at leverancen udelukkende består af overskudsvarme fra afgiftspligtig elektricitet eller
afgiftspligtige brændsler, at varmen leveres vederlagsfrit, og at varmeforsyningsselskabet i stedet
indbetaler en afgift svarende til den nedsættelse af tilbagebetalingen, som følger af 1. eller 2. pkt.,
eller stk. 13. Begrebet vederlagsfrit skal forstås i overensstemmelse med gældende praksis, som er
beskrevet under de specielle bemærkninger til § 1, nr. 5. Der er alene tale om en overflytning af
pligten til indbetaling af overskudsvarmeafgift fra producenten af overskudsvarme til varmeforsy-
ningsselskabet. Det er således leverandøren af overskudsvarmen, der ved en eventuel kontrol skal
kunne dokumentere, at mængden af leveret overskudsvarme stemmer overens med den overskuds-
varmeafgift, som varmeforsyningsselskabet har indbetalt.
Det foreslås som mineralolieafgiftslovens
§ 11, stk. 9, 5. pkt.,
at varmeforsyningsselskaber, der væl-
ger at indbetale afgift efter § 11, stk. 9, 4. pkt., skal lade sig registrere hos told- og skatteforvaltnin-
gen og føre regnskab over den modtagne mængde overskudsvarme. Regnskabet kan benyttes af
40
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
told- og skatteforvaltningen til at kontrollere, om den modtagne mængde overskudsvarme svarer til
den mængde, leverandøren af overskudsvarme har målt. Det er kun registrerede virksomheder, der
skal indbetale afgift til Skatteforvaltningen. Registreringspligtige virksomheder er underlagt en
række krav, som ikke-registreringspligtige virksomheder ikke er underlagt. Skatteforvaltningen har
bl.a. hjemmel til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes i forbindelsen med driften af registre-
ringspligtige virksomheder, og til at efterse virksomhedernes forretningsbøger, øvrige regnskabsma-
teriale samt korrespondance m.v., jf. mineralolieafgiftslovens § 22, stk. 1.
Det foreslås som mineralolieafgiftslovens
§ 11, stk. 9, 6. pkt.,
at varmeforsyningsselskabernes regn-
skab over den modtagne mængde overskudsvarme skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets udløb.
Det svarer til den periode, øvrige registrerede virksomheder skal opbevare regnskabsmateriale, jf.
mineralolieafgiftslovens § 14, stk. 8.
Det foreslås som mineralolieafgiftslovens
§ 11, stk. 9, 7. pkt.,
at varme omfattet af henholdsvis 1., 2.
og 4. pkt., samt eventuelt forbrug af elektricitet i varmepumper til nyttiggørelse af overskudsvarme
skal måles hver for sig for at give et grundlag for at opgøre afgiften. I den situation, hvor varmen
foræres bort til forsyningsselskaber, er det fortsat leverandøren af overskudsvarme, der har ansvaret
for at foretage målingen.
Det foreslås som mineralolieafgiftslovens
§ 11, stk. 9, 8. pkt.,
at det er leverandøren af overskuds-
varme, der har ansvaret for at foretage måling, som modtageren af overskudsvarme kan benytte til
afregning af afgiften.
Det foreslås som mineralolieafgiftslovens
§ 11, stk. 9, 9. pkt.,
at der ikke ydes tilbagebetaling efter
stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, hvis der ikke foretages måling, eller nyttiggørelsen har medført et
øget forbrug af brændsler i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres. Hvis nyttiggørelsen har medført
et øget forbrug af brændsler, vil der således ikke være tale om udnyttelse af overskudsvarme, men
almindelig varmeproduktion, som beskattes efter de almindelige regler for varmeproduktion. Dette
indebærer også, at decideret varmeproduktion som eksempelvis kraft-varme-produktion ikke kan
benytte overskudsvarmereglerne.
Det foreslås som mineralolieafgiftslovens
§ 11, stk. 9, 10. pkt.,
at de hidtil gældende regler om af-
giftsbetaling i de tilfælde, hvor nyttiggørelsen af overskudsvarmen sker ved varmepumper, videre-
føres. Dette indebærer, at der i sådanne situationer kun betales afgift for den del af den nyttiggjorte
varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Reglerne har til formål at tage højde for,
at den el, der anvendes til varmepumpen er afgiftsbelagt.
Det foreslås som mineralolieafgiftslovens
§ 11, stk. 9, 11. pkt.,
at satserne for overskudsvarmeafgif-
ten reguleres efter mineralolieafgiftslovens § 32 a. Dette indebærer, at satserne reguleres efter pris-
udviklingen, som følger af nettoprisindekset.
Det foreslås som mineralolieafgiftslovens
§ 11, stk. 9, 12. pkt.,
at tilbagebetalingen ikke skal ned-
sættes for eget forbrug af nyttiggjort varme, som der kan ydes tilbagebetaling for efter mineralolie-
afgiftslovens § 11, stk. 15. Der er tale om en videreførelse af gældende ret, hvorefter der ikke skal
betales overskudsvarmeafgift af overskudsvarme, der anvendes internt i virksomheden til formål,
som er godtgørelsesberettiget.
Til nr. 5
41
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
Efter gældende ret gælder der en særlig afgiftsfritagelse for overskudsvarmeafgift for virksomheder,
der inden den 6. april 1995 har ansøgt om tilladelse til afgiftsgodtgørelse for varmeleverancer efter
de hidtil gældende regler i § 9, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 22. juni 1994, når varmen i
henhold til tilladelsen afsættes af virksomheden fra et overskudsvarmeanlæg, som er påbegyndt
etableret inden den 6. april 1995, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 13. Afgiftsfritagelsen gælder
både ekstern og intern overskudsvarme. Det er en betingelse for anvendelse af afgiftsfritagelsen, der
ikke foretages grundlæggende ændringer af anlægget. En ændret funktionsmåde vil f.eks. udgøre en
grundlæggende ændring af anlægget.
Det foreslås som mineralolieafgiftslovens
§ 11, stk. 13, 2. pkt.,
at virksomheder, der afsætter varme
fra overskudsvarmeanlæg, der ikke er omfattet af afgiftsfritagelsen for overskudsvarmeafgifter efter
§ 11, stk. 13, 1. pkt., skal kunne beregne nedsættelsen af tilbagebetalingen efter stk. 9 som en ned-
sættelse af tilbagebetalingen svarende til den nedsættelse pr. GJ varme, som gennemsnitligt fandt
anvendelse for virksomhedens leverancer af overskudsvarme fra det pågældende anlæg i perioden
fra den 1. januar til den 30. juni 2019.
Det foreslås som mineralolieafgiftslovens
§ 11, stk. 13, 3. pkt.,
der i tilfælde, hvor der ikke er foreta-
get leverancer af overskudsvarme i denne periode, kan anvendes den gennemsnitlige nedsættelse pr.
GJ varme for et andet tidsrum i perioden fra den 1. juli 2019 til den 31. december 2019. Hvis virk-
somheden kun har leveret overskudsvarme i en kortere periode, vil det være den gennemsnitlige
nedsættelse for denne periode, der finder anvendelse. Det er således ikke et krav, at der er leveret
overskudsvarme i hele perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019.
Det foreslås som mineralolieafgiftslovens
§ 11, stk. 13, 4. pkt.,
at beregningen af afgift efter § 11,
stk. 13, 2. pkt., skal foretages på baggrund af de først anvendte varmepriser. Det er således ikke mu-
ligt at udregne afgiften på baggrund af en ændret aftale med tilbagevirkende kraft for de pågæl-
dende afgiftsperioder.
Det foreslås som mineralolieafgiftslovens
§ 11, stk. 13, 5. pkt.,
at det er en forudsætning for bereg-
ning af nedsættelse af tilbagebetalingen efter § 11, stk. 13, 2. pkt., at virksomheden kan dokumen-
tere, at den har indgået endelig aftale om levering af overskudsvarme, og kan dokumentere, at leve-
ring af overskudsvarme fra det pågældende anlæg er påbegyndt senest den 31. december 2019. Hvis
der foretages væsentlige ændringer i den indgåede aftale om levering af overskudsvarme, bortfalder
muligheden for at anvende den særlige beregningsmetode i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 13, 2.
pkt. Det foreslås endvidere i mineralolieafgiftslovens
§ 11, stk. 13, 6. pkt.,
at det er en forudsætning
for anvendelse af muligheden, at virksomheden kan dokumentere, hvilken afgift der er betalt pr. GJ
afsat varme, samt at virksomheden anmelder dette til Skatteforvaltningen, inden muligheden benyt-
tes.
Det foreslås som mineralolieafgiftslovens
§ 11, stk. 13, 7. pkt.,
at virksomheden skal foretage an-
meldelsen til told- og skatteforvaltningen senest den 31. december 2020 for at muligheden kan be-
nyttes. Anmeldelsen skal være told- og skatteforvaltningen i hænde på denne dato. Dette indebærer
også, at en virksomhed, der på et senere tidspunkt vælger at udtræde af ordningen, ikke kan ind-
træde igen på et senere tidspunkt.
Det foreslås som mineralolieafgiftslovens
§ 11, stk. 13, 8. pkt.,
at leverandører af overskudsvarme,
der vælger at benytte den alternative metode til opgørelse af overskudsvarmeafgiften, skal benytte
42
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
opgørelsesmetoden for hele afgiftsperioden. Dette indebærer, at virksomheden ikke kan veksle mel-
lem forskellige opgørelsesmetoder inden for en afgiftsperiode.
Det foreslås som mineralolieafgiftslovens
§ 11, stk. 13, 9. pkt.,
at overgangsordningerne i § 8, stk.
12, vil finde anvendelse til og med den 31. december 2034.
Til nr. 6
Efter gældende ret gælder der en særlig sats for nyttiggjort overskudsvarme fra varme og varer, der
er anvendt i forbindelse med rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger og andet forbrug, når
det udelukkende vedrører afgiftspligtig virksomhed efter momsloven med jordbrug, husdyrbrug,
gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl, jf. mineralolieafgiftslovens § 11 b,
stk. 3.
Den særlige sats for overskudsvarme fra sådanne processer skyldes, at der gælder en særlig nedsat
sats for forbrug af afgiftspligtige produkter ved denne type aktiviteter, jf. mineralolieafgiftslovens §
11 b, stk. 1. Som konsekvens af, at disse processer er omfattet af denne særlige afgiftslempelse, er
det ligeledes fastsat, at der skal gælde en særlig sats for nyttiggjort overskudsvarme i sådanne til-
fælde.
Efter gældende ret gælder der også en særlig afgiftssats for nyttiggjort overskudsvarme vedrørende
eget kraftvarme-anlæg fra varme og varer, der er omfattet af mineralolieafgiftslovens § 11 b, stk. 1,
jf. kulafgiftslovens § 11 b, stk. 4.
Med aftale om fremme af udnyttelse af overskudsvarme er det aftalt, at der som udgangspunkt skal
gælde en fast afgiftssats på 25 kr. pr. GJ overskudsvarme. Det foreslås på denne baggrund at op-
hæve de gældende differentierede afgiftssatser på overskudsvarme. Det foreslås derfor at ophæve de
særlige satser for overskudsvarmeafgiften i mineralolieafgiftslovens
§ 11 b, stk. 3
og
4.
Til nr. 7
Efter gældende ret er der fastsat en særlig sats for overskudsvarme fra varme og varer, der er an-
vendt i forbindelse med opvarmning af væksthuse med et overdækket areal på mindst 200 kvadrat-
meter i gartnerier, bortset fra væksthuse, hvorfra der foregår detailsalg, jf. mineralolieafgiftslovens
§ 11 c, stk. 3.
Den særlige sats for overskudsvarme fra sådanne processer skyldes, at der gælder en særlig nedsat
sats for forbrug af afgiftspligtige produkter ved denne type aktiviteter, jf. mineralolieafgiftslovens §
11 c, stk. 1. Som konsekvens af, at væksthuse er omfattet af denne særlige afgiftslempelse, er det
ligeledes fastsat, at der skal gælde en særlig sats for nyttiggjort overskudsvarme i sådanne tilfælde.
Efter gældende ret gælder der også en særlig afgiftssats for nyttiggjort overskudsvarme vedrørende
eget kraftvarme-anlæg fra varme og varer, der er omfattet af mineralolieafgiftslovens § 11 c, stk. 1,
jf. mineralolieafgiftslovens § 11 c, stk. 4.
Med aftale om fremme af udnyttelse af overskudsvarme er det aftalt, at der som udgangspunkt skal
gælde en fast afgiftssats på 25 kr. pr. GJ overskudsvarme. Det foreslås på denne baggrund at op-
hæve de gældende differentierede afgiftssatser på overskudsvarme. Det foreslås derfor at ophæve de
særlige satser for overskudsvarmeafgiften i mineralolieafgiftslovens
§ 11 c, stk. 3
og
4.
43
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
Til nr. 8
Efter gældende ret er der fastsat en særlig sats for overskudsvarme fra varme og varer, der er an-
vendt i forbindelse med kemisk reduktion, elektrolyse, metallurgiske processer og mineralogiske
processer, jf. mineralolieafgiftslovens § 11 d, stk. 7.
Den særlige sats for overskudsvarme fra sådanne processer skyldes, at der gælder en særlig nedsat
sats for forbrug af gas ved denne type aktiviteter, jf. mineralolieafgiftslovens § 11 d, stk. 1-4. Som
konsekvens af, at disse processer er omfattet af særlige afgiftslempelser, er det ligeledes fastsat, at
der skal gælde en særlig sats for nyttiggjort overskudsvarme i sådanne tilfælde.
Efter gældende ret gælder der også en særlig afgiftssats for nyttiggjort overskudsvarme vedrørende
eget kraftvarme-anlæg fra varme og varer, der er omfattet af mineralolieafgiftslovens § 11 d, stk. 1-
4, jf. mineralolieafgiftslovens § 11 d, stk. 8.
Med aftale om fremme af udnyttelse af overskudsvarme er det aftalt, at der som udgangspunkt skal
gælde en fast afgiftssats på 25 kr. pr. GJ overskudsvarme. Det foreslås på denne baggrund at op-
hæve de gældende differentierede afgiftssatser på overskudsvarme. Det foreslås derfor at ophæve de
særlige satser for overskudsvarmeafgiften i mineralolieafgiftslovens
§ 11 d, stk. 7
og
8.
Til nr. 9
Mineralolieafgiftslovens bilag 4 vedrører satser for mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9, i perioden
2010-2014.
Det foreslås at ophæve mineralolieafgiftslovens bilag 4, da bilaget er forældet.
Til nr. 10
Mineralolieafgiftslovens bilag 6 vedrører satser for mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 13 og 14, og
§§ 11 b, 11 c og 11 d i perioden 2010-2014.
Det foreslås at ophæve mineralolieafgiftslovens bilag 6, da bilaget er forældet.
Til § 5
Det foreslås i
§ 5,
at skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Det fremgår af aftale om øget udnyttelse af overskudsvarme af 28. marts 2019, at aftalen som ud-
gangspunkt træder i kraft i 2020, men at der tages forbehold for en endelig statsstøttegodkendelse af
den samlede omlægning af overskudsvarmereglerne, herunder den endelige udformning af prisregu-
leringen. Da prisreguleringen endnu ikke er aftalt, foreslås det, at ministeren bemyndiges til at sætte
loven i kraft samtidig med aftalens øvrige elementer.
Det foreslås endvidere, at ministeren bemyndiges til at sætte lovens dele i kraft på forskellige tids-
punkter. Begrundelsen for dette er, at det vurderes nødvendigt at gennemføre en dialog med Eu-
ropa-Kommissionen om omlægningen af overskudsvarmeafgiften i henhold til EU´s statsstøttereg-
ler. Dialogen med Europa-Kommissionen kan nødvendiggøre, at visse dele af omlægningen først
kan træde i kraft på et senere tidspunkt, eller at delelementer skal ændres, før de kan træde i kraft.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, som foreslås ændret, ikke gælder
44
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne
eller Grønland.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 308 af 24. marts 2017, som æn-
dret bl.a. ved § 4 i lov nr. 687 af 8. juni 2017,
§ 1 i lov nr. 104 af 13. februar 2018, lov nr.
478 af 16. maj 2018 og senest ved § 2 i lov
nr. 331 af 30. marts 2019, foretages følgende
ændringer:
§ 11. ---
Stk. 3.
Tilbagebetalingen kan ikke finde sted
for afgiftspligtig elektricitet og varme, som
forbruges i vandvarmere, varmepumper til
opvarmning af brugsvand, elektriske radiato-
rer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere, kon-
vektionsovne, varmepumper og lignende an-
læg, der anvendes til fremstilling af rum-
varme, herunder varme, som leveres fra virk-
somheden. Undtaget er dog forbrug af elek-
tricitet i rumvarmeaggregater, der midlerti-
digt placeres i et lokale for at dække et kort-
varigt rumvarmebehov. Endvidere ydes der
ikke tilbagebetaling af afgiften af elektricitet
1.
I
§ 11, stk. 3,
indsættes efter 7. pkt. som
nyt punktum:
”For anlæg, der både varmer og køler, bereg-
nes den del af elektricitetsforbruget, der an-
vendes til opvarmning, som en tredjedel af
den producerede mængde varme, dog højst
det faktiske målte elforbrug, mens det reste-
rende elektricitetsforbrug henregnes til kø-
ling. ”
2.
I
§ 11, stk. 3,
ændres i
11., 12.
og
15. pkt.,
der bliver 12., 13. og 16. pkt., ”10. pkt.” til:
”11. pkt.”
45
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
og varme, der direkte eller indirekte anven-
3.
I
§ 11, stk. 3,
ændres i
13. pkt.,
der bliver
14. pkt., ændres ”11. og 12. pkt.” til: ”12. og
des til fremstilling af kulde, som leveres fra
13. pkt.”
virksomheden. Tilbagebetaling kan heller
ikke finde sted for elektricitet og varme, der
direkte eller indirekte anvendes til fremstil-
ling af kulde, eller af kulde leveret til virk-
somheden til køling af rum, hvor kølingen
sker af komfortmæssige hensyn. Tilbagebe-
taling kan heller ikke finde sted for elektrici-
tet, der er medgået til fremstilling af varme,
som er leveret til virksomheden, og som
virksomheden forbruger som rumvarme eller
varmt vand eller leverer til andre. Der ydes
dog tilbagebetaling for afgiften af varme, der
forbruges i lukkede anlæg til fremstilling el-
ler forarbejdning af varer, og som indirekte
bidrager til rumopvarmning, såfremt højst 10
pct. af den energi, der er forbrugt i anlægget,
bidrager til rumopvarmning. For afgiftsplig-
tig elektricitet til formål, som er nævnt i 1.,
3. eller 4. pkt., ydes dog tilbagebetaling af af-
gift nævnt i § 6, stk. 1, 2. pkt., nedsat med
satsen pr. kWh, der følger af § 6, stk. 1, 1.
pkt., efter regulering ifølge § 6, stk. 2. For
modtagelse af leverancer, som er baseret på
elektricitet, finder 7. pkt. ikke anvendelse. 7.
pkt. finder heller ikke anvendelse for elfor-
brug, for hvilket der sker tilbagebetaling af
afgift efter denne lovs øvrige regler. Tilbage-
betaling kan desuden ikke finde sted for af-
giftspligtig elektricitet, som forbruges til lag-
ring af energi i komponenter til fremdrift af
registrerede eldrevne køretøjer. For energi i
komponenter som nævnt i 10. pkt., som leve-
res som elektricitet til det kollektive elnet,
tilbagebetales afgiften dog til virksomheden.
For energi i komponenter som nævnt i 10.
pkt., som leveres som elektricitet til interne
elnet i en virksomhed til dens eget forbrug,
tilbagebetales afgiften efter reglerne i denne
lov for tilbagebetaling for forbrug af elektri-
citet. Anvendelsen af 11. og 12. pkt. forud-
sætter, at der er foretaget opgørelse efter må-
ler af den leverede elektricitet. Den målte
elektricitet kan tillægges en forholdsmæssig
46
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
andel af energisvindet i forbindelse med lag-
ringen af energien i komponenten, når om-
fanget af energisvindet kan dokumenteres af
virksomheden. 10. pkt. finder ikke anven-
delse for reparatører af køretøjer, i det om-
fang de oplader komponenter til fremdrift af
fremmede eldrevne køretøjer, i forbindelse
med at de reparerer disse.
Stk. 4.
---
Stk. 5.
For at tilbagebetaling kan finde sted
4.
I
§ 11, stk. 5,
ændres ”10. pkt.” til: ”11.
efter stk. 1, nr. 1, skal den elektricitet, som
anvendes til lagring af energi i komponenter
pkt.”
til fremdrift af registrerede eldrevne køretø-
jer, og for hvilken tilbagebetaling ikke kan
finde sted, jf. stk. 3, 10. pkt., være opgjort
særskilt efter måler eller efter 2. pkt. Er der
ikke foretaget en særskilt opgørelse efter må-
ler af den elektricitet, som anvendes til lag-
ring af energi i komponenter til fremdrift af
registrerede eldrevne køretøjer, jf. stk. 3, 10.
pkt., kan forbruget fastsættes til 460 kWh pr.
måned for ethvert registreret eldrevet køretøj,
som oplades i virksomheden, og stk. 3, 11.-
14. pkt., finder ikke anvendelse. Forud for
hver kalendermåned, hvori 2. pkt. skal finde
anvendelse, skal der foreligge en oversigt
over de omfattede køretøjer i virksomheden.
For at der kan ydes tilbagebetaling efter stk.
3, 7. pkt., skal den tilbagebetalingsberetti-
gede mængde elektricitet være opgjort som
den faktiske mængde elektricitet forbrugt i
de nævnte anlæg opgjort efter måler. Et af de
øvrige nedenstående principper kan dog væl-
ges, såfremt virksomheden kan godtgøre, at
den derved ikke opnår øget tilbagebetaling af
afgift efter denne lov, ud over hvad den kan
opnå ved opgørelse efter 4. pkt. Virksomhe-
der kan vælge mellem følgende principper
ved opgørelsen af den mængde elektricitet,
som ikke er berettiget til tilbagebetaling efter
stk. 3:
1) Den faktiske mængde elektricitet forbrugt
i de nævnte anlæg opgjort efter måler.
2) Den fremstillede mængde varme opgjort
efter måler ganget med 1,1.
3) Den installerede effekt ganget med 350 ti-
mer pr. måned eller den målte driftstid.
Stk. 6-8.
---
47
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
Stk. 9.
I det omfang en del af det varme vand
eller varme, som ikke er omfattet af stk. 3,
efterfølgende nyttiggøres ved særlige instal-
lationer, der er indrettet til indvinding af
varme, nedsættes den samlede tilbagebeta-
ling efter lov om energiafgift af mineralolie-
produkter m.v., lov om afgift af stenkul,
brunkul og koks m.v., lov om afgift af natur-
gas og bygas m.v. og denne lov med 50,0 kr.
pr. gigajoule (GJ) varme (2015-niveau), der
reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. I det omfang var-
men afsættes, udgør nedsættelsen dog højst
33,0 pct. af det samlede vederlag for varme-
leverancen. For eget forbrug af nyttiggjort
varme, som der kan ydes fuld tilbagebetaling
for efter stk. 13, jf. § 11, stk. 15, i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter mv.,
sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalin-
gen. Der skal ikke ske nedsættelse af tilbage-
betalingen for eget forbrug til opvarmning af
rum eller fremstilling af varmt vand i perio-
den 1. april til 30. september. Der skal heller
ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen af
eget forbrug til opvarmning af rum i perio-
den 1. oktober-31. marts, såfremt der indbe-
tales en afgift på 10 kr. pr. m² pr. måned i
denne periode. Afgiften erlægges efter reg-
lerne i stk. 6, sidste pkt. Såfremt nyttiggørel-
sen sker ved varmepumper omfattet af stk. 3,
nedsættes tilbagebetalingen dog kun for den
del af den nyttiggjorte varme, der overstiger
3 gange elforbruget i varmepumpen. Såfremt
nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af
elektricitet i de anlæg, hvorfra varmen nyt-
tiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling.
Stk. 10-12.
---
Stk. 13.
For virksomheder, som inden den 6.
april 1995 har ansøgt om tilladelse til afgifts-
godtgørelse for varmeleverancer efter de hid-
til gældende regler i § 11, stk. 5, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 545 af 22. juni 1994, sker
der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen ef-
ter stk. 9, når varmen i henhold til tilladelsen
afsættes af virksomheden fra et overskuds-
varmeanlæg, som er påbegyndt etableret in-
den den 6. april 1995.
5.
§ 11, stk. 9,
affattes således:
”Stk.
9.
I det omfang en del af det varme
vand eller varme, som ikke er omfattet af stk.
3 (overskudsvarme), efterfølgende nyttiggø-
res ved særlige installationer, der er indrettet
til indvinding af varme, nedsættes den sam-
lede tilbagebetaling efter lov om energiafgift
af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift
af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om af-
gift af naturgas og bygas m.v. og denne lov
med 24,5 kr. pr. gigajoule (GJ) varme (2015-
niveau). I det omfang varmen afsættes, og
varmen leveres af virksomheder, der indgår i
en aftaleordning med Energistyrelsen i rela-
tion til overskudsvarme efter lov om varme-
forsyning, udgør nedsættelsen dog 9,8 kr. pr.
GJ varme (2015-niveau) fra det tidspunkt der
er indgået aftale og indtil virksomheden ud-
træder af aftaleordningen. Virksomheden
skal på forlangende kunne fremvise doku-
mentation for deltagelse i aftaleordningen
over for told- og skatteforvaltningen. For-
æres varmt vand eller varme, som er omfattet
af 1. eller 2. pkt., eller stk. 13, 2. pkt., til var-
meforsyningsselskaber, sker der ingen ned-
sættelse af tilbagebetalingen, hvis der fore-
ligger en aftale mellem varmeleverandøren
og forsyningsselskabet om, at leverancen
udelukkende består af overskudsvarme, at
varmen leveres vederlagsfrit, og at varmefor-
syningsselskabet i stedet indbetaler en afgift
svarende til den nedsættelse af tilbagebeta-
lingen, der følger af 1. eller 2. pkt., eller stk.
13, 2. pkt. Varmeforsyningsselskaber, der
vælger at indbetale afgift på baggrund af op-
lysninger fra varmeleverandøren, skal lade
sig registrere hos told- og skatteforvaltningen
og føre regnskab over den modtagne
mængde overskudsvarme. Regnskabsmateri-
alet skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets
udløb. Varme omfattet af henholdsvis 1., 2.
og 4. pkt., samt eventuelt forbrug af elektrici-
tet i varmepumper til nyttiggørelse af over-
skudsvarme skal måles hver for sig. Det er
leverandøren af overskudsvarme, der har an-
48
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
svaret for at foretage måling. Hvis disse var-
memængder ikke måles, eller nyttiggørelsen
har medført et øget forbrug af elektricitet i de
anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der
alene tilbagebetaling efter stk. 3, 7. pkt. Hvis
nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfat-
tet af stk. 3, 7. pkt., nedsættes tilbagebetalin-
gen kun for den del af den nyttiggjorte
varme, der overstiger 3 gange elforbruget i
varmepumpen. Satserne i 1. og 2. pkt., regu-
leres efter § 32 a i lov om energiafgift af mi-
neralolieprodukter m.v. For eget forbrug af
nyttiggjort varme, som der kan ydes tilbage-
betaling for efter stk. 14, sker der ingen ned-
sættelse af tilbagebetalingen.
”
6.
I
§ 11, stk. 13,
indsættes som
2.-9. pkt.:
”Virksomheder,
der afsætter varme fra et an-
læg, der ikke er omfattet af 1. pkt., kan be-
regne nedsættelsen af tilbagebetalingen efter
stk. 9 som svarende til den nedsættelse pr. GJ
varme, som gennemsnitligt fandt anvendelse
for virksomhedens leverancer af overskuds-
varme fra det pågældende anlæg i perioden
fra den 1. januar 2019 til den 30. juni 2019.
Hvis der ikke er foretaget leverancer af over-
skudsvarme fra det pågældende anlæg i peri-
oden fra den 1. januar 2019 til den 30. juni
2019, anvendes den gennemsnitlige nedsæt-
telse pr. GJ varme, som har fundet anven-
delse i perioden fra den 1. juli 2019 til den
31. december 2019. Beregningen skal foreta-
ges på baggrund af de først anvendte varme-
priser. Det er en forudsætning for anvendelse
af 2. pkt., at virksomheden kan dokumentere,
at den har indgået endelig aftale om levering
af overskudsvarme, og kan dokumentere, at
levering af overskudsvarme fra det pågæl-
dende anlæg er påbegyndt senest den 31. de-
cember 2019. Det er endvidere en forudsæt-
ning for anvendelse af 2. pkt., at virksomhe-
den kan dokumentere, hvilken afgift der gen-
nemsnitligt er betalt pr. GJ afsat varme, og at
virksomheden anmelder dette til told- og
skatteforvaltningen, inden muligheden benyt-
tes. Virksomheden skal foretage anmeldelsen
til told- og skatteforvaltningen senest den 31.
49
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
december 2020 for at muligheden kan benyt-
tes. Hvis en virksomhed vælger at beregne
nedsættelsen efter 2. pkt., skal virksomheden
benytte denne opgørelsesmetode for hele ka-
lenderåret. 1.-8. pkt. finder anvendelse til og
med den 31. december 2034.”
§ 11 e. ---
Stk. 3.
§ 11, stk. 3, 10. pkt., finder ikke an-
vendelse for elektricitet, som er omfattet af
stk. 2.
7.
I
§ 11 e, stk. 3,
ændres ”10. pkt.” til: ”11.
pkt.”
§2
I lov om afgift af naturgas og bygas m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 312 af 1. april 2011,
som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1564 af 21.
december 2010, § 2 i lov nr. 625 af 14. juni
2011, § 2 i lov nr. 70 af 30. januar 2013, § 4 i
lov nr. 1174 af 5. november 2014 og senest
ved § 3 i lov nr. 331 af 30. marts 2019, fore-
tages følgende ændringer:
1.
§ 8, stk. 10, 2-4. pkt.,
ophæves.
§ 8. ---
Stk. 10.
For nyttiggjort overskudsvarme fra
varme og varer, for hvilke stk. 8 finder an-
vendelse, betales afgift i overensstemmelse
med reglerne for nedsættelse af tilbagebeta-
ling af afgift efter § 10, stk. 9-12. Ved opgø-
relse af afgiften efter § 10, stk. 9, 1. pkt., an-
vendes dog satsen 54,5 kr. pr. GJ varme. I
perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i
bilag 7. Satsen reguleres efter § 32 a i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Stk. 11.
For nyttiggjort overskudsvarme ved-
rørende eget kraftvarme-anlæg fra varme og
varer, for hvilke stk. 8 finder anvendelse, be-
tales afgift i overensstemmelse med reglerne
for nedsættelse af tilbagebetaling af afgift ef-
ter § 10, stk. 9-12. Ved opgørelse af afgiften
efter § 10, stk. 9, 2. pkt., anvendes dog satsen
45,4 kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014
er satsen som nævnt i bilag 7. Satsen regule-
res efter § 32 a i lov om energiafgift af mine-
ralolieprodukter m.v.
Stk. 12.
Den, som forbruger varme, hvoraf
der er betalt afgift efter stk. 10 eller stk. 11,
får tilbagebetalt afgiften efter reglerne om til-
bagebetaling af beløb i § 10, stk. 14.
2.
§ 8, stk. 11,
ophæves.
Stk. 12-14 bliver herefter stk. 11-13.
3.
I
§ 8, stk. 12,
der bliver stk. 11, ændres
”stk. 10 eller 11” til: ”stk. 10”
50
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
Stk. 13.
---
Stk. 14.
Skatteministeren fastsætter nærmere
regler om indberetning og offentliggørelse af
oplysninger indberettet efter stk. 13 og op-
lysninger om virksomhedens navn, virksom-
hedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for
tildeling.
§ 10. ---
Stk. 9.
I det omfang en del af det varme vand
eller varmen, som der ydes tilbagebetaling
for efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, ef-
terfølgende nyttiggøres ved særlige installati-
oner, der er indrettet til indvinding af varme,
nedsættes den samlede tilbagebetaling efter
lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af
stenkul, brunkul og koks m.v., lov om ener-
giafgift af mineralolieprodukter m.v. og
denne lov med 50,0 kr. pr. gigajoule (GJ)
varme (2015-niveau), der reguleres efter § 32
a i lov om energiafgift af mineralolieproduk-
ter m.v. For nyttiggjort overskudsvarme hid-
rørende fra varme produceret på virksomhe-
dens eget kraftvarme-anlæg nedsættes tilba-
gebetalingen efter 1. pkt. med 41,7 kr. pr. GJ
varme (2015-niveau), der reguleres efter § 32
a i lov om energiafgift af mineralolieproduk-
ter m.v. I det omfang varmen afsættes, udgør
nedsættelsen dog højst 33 pct. af det samlede
vederlag for varmeleverancen. For eget for-
brug af nyttiggjort varme, som der ville
kunne ydes fuld tilbagebetaling for efter stk.
14, sker der ingen nedsættelse af tilbagebeta-
lingen. Der skal ikke ske nedsættelse af tilba-
gebetalingen for eget forbrug til opvarmning
af rum eller til fremstilling af varmt vand i
perioden 1. april til 30. september. Der skal
heller ikke ske nedsættelse af tilbagebetalin-
gen af eget forbrug til opvarmning af rum i
perioden 1. oktober-31. marts, såfremt der
indbetales en afgift på 10 kr. pr. m² pr. må-
ned i denne periode. Afgiften erlægges efter
reglerne i stk. 6, sidste pkt.
Såfremt nyttiggørelsen sker ved varmepum-
per omfattet af § 11, stk. 3, i lov om afgift af
elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen kun
for den del af den nyttiggjorte varme, der
4.
I
§ 8, stk. 14,
der bliver stk. 13, ændres
”stk. 13” til: ”stk. 12”
5.
§ 10, stk. 9,
affattes således:
”Stk.
9.
I det omfang en del af det varme
vand eller varme, som der ydes tilbagebeta-
ling for efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5
(overskudsvarme), efterfølgende nyttiggøres
ved særlige installationer, der er indrettet til
indvinding af varme, nedsættes den samlede
tilbagebetaling efter lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af
stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift
af elektricitet og denne lov med 24,5 kr. pr.
gigajoule (GJ) varme (2015-niveau). I det
omfang varmen afsættes, og varmen leveres
af virksomheder, der indgår i en aftaleord-
ning med Energistyrelsen i relation til over-
skudsvarme efter lov om varmeforsyning,
udgør nedsættelsen dog 9,8 kr. pr. GJ varme
(2015-niveau) fra det tidspunkt der er indgået
aftale og indtil virksomheden udtræder af af-
taleordningen. Virksomheden skal på forlan-
gende kunne fremvise dokumentation for
deltagelse i aftaleordningen over for told- og
skatteforvaltningen. Foræres varmt vand el-
ler varme, som er omfattet af 1. eller 2. pkt.,
til varmeforsyningsselskaber, sker der ingen
nedsættelse af tilbagebetalingen, hvis der fo-
religger en aftale mellem varmeleverandøren
og forsyningsselskabet om, at leverancen
udelukkende består af overskudsvarme, at
varmen leveres vederlagsfrit, og at varmefor-
syningsselskabet i stedet indbetaler en afgift
svarende til den nedsættelse af tilbagebeta-
lingen, som følger af 1.eller 2. pkt. Varme-
forsyningsselskaber, der vælger at indbetale
afgift på baggrund af oplysninger fra varme-
leverandøren, skal lade sig registrere hos
told- og skatteforvaltningen og føre regnskab
51
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
overstiger 3 gange elforbruget i varmepum-
pen. Såfremt nyttiggørelsen har medført et
øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra
varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebe-
taling efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk.
5. I perioden 2010-2014 er satserne nævnt i
1. og 2. pkt. som anført i bilag 5.
over den modtagne mængde overskuds-
varme. Regnskabsmaterialet skal opbevares i
5 år efter regnskabsårets udløb. Varme om-
fattet af henholdsvis 1., 2. og 4. pkt., samt
eventuelt forbrug af elektricitet i varmepum-
per til nyttiggørelse af overskudsvarme skal
måles hver for sig. Det er leverandøren af
overskudsvarme, der har ansvaret for at fore-
tage måling. Hvis disse varmemængder ikke
måles, eller nyttiggørelsen har medført et
øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra
varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebe-
taling efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5.
Hvis nyttiggørelsen sker ved varmepumper
omfattet af § 11, stk. 3, 7. pkt., i lov om af-
gift af elektricitet, nedsættes tilbagebetalin-
gen kun for den del af den nyttiggjorte
varme, der overstiger 3 gange elforbruget i
varmepumpen. Satserne i 1. og 2. pkt., regu-
leres efter § 32 a i lov om energiafgift af mi-
neralolieprodukter m.v. For eget forbrug af
nyttiggjort varme, som der kan ydes tilbage-
betaling for efter stk. 14, sker der ingen ned-
sættelse af tilbagebetalingen. Virksomheder,
der afsætter varme fra et anlæg omfattet 1.
pkt., kan beregne nedsættelsen af tilbagebe-
talingen som svarende til den nedsættelse pr.
GJ varme, som gennemsnitligt fandt anven-
delse for virksomhedens leverancer af over-
skudsvarme fra det pågældende anlæg i peri-
oden fra den 1. januar 2019 til den 30. juni
2019. Hvis der ikke er foretaget leverancer af
overskudsvarme fra det pågældende anlæg i
perioden fra den 1. januar 2019 til den 30.
juni 2019, anvendes den gennemsnitlige ned-
sættelse pr. GJ varme, som har fundet anven-
delse i perioden fra den 1. juli 2019 til den
31. december 2019. Beregningen skal foreta-
ges på baggrund af de først anvendte varme-
priser. Det er en forudsætning for anvendelse
af 13. pkt., at virksomheden kan dokumen-
tere, at den har indgået endelig aftale om le-
vering af overskudsvarme, og kan dokumen-
tere, at levering af overskudsvarme fra det
pågældende anlæg er påbegyndt senest den
31. december 2019. Det er endvidere en for-
udsætning for anvendelse af 13. pkt., at virk-
somheden kan dokumentere, hvilken afgift
52
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
der gennemsnitligt er betalt pr. GJ afsat
varme, og at virksomheden anmelder dette til
told- og skatteforvaltningen, inden mulighe-
den benyttes. Virksomheden skal foretage
anmeldelsen til told- og skatteforvaltningen
senest den 31. december 2020 for at mulig-
heden kan benyttes. Hvis en virksomhed
vælger at beregne nedsættelsen efter 13. pkt.,
skal virksomheden benytte denne opgørelses-
metode for hele kalenderåret. 13.-18. pkt.
finder anvendelse til og med den 31. decem-
ber 2034. ”
6.
§ 10 b, stk. 3
og
4
ophæves.
§ 10 b. ---
Stk. 3.
For nyttiggjort overskudsvarme fra
varme og varer, for hvilke stk. 1 finder an-
vendelse, nedsættes den samlede tilbagebeta-
ling af afgift efter § 10, stk. 9, 1. pkt., alene
med 54,5 kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-
2014 er satsen som nævnt i bilag 7. Satsen
reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v.
Stk. 4.
For nyttiggjort overskudsvarme ved-
rørende eget kraftvarme-anlæg fra varme og
varer, for hvilke stk. 1 finder anvendelse,
nedsættes den samlede tilbagebetaling af af-
gift efter § 10, stk. 9, 2. pkt., alene med 45,4
pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 er satsen
som nævnt i bilag 7. Satsen reguleres efter§
32 a i lov om energiafgift af mineraloliepro-
dukter m.v.
7.
§ 10 c, stk. 3
og
4
ophæves.
§ 10 c. ---
Stk. 3.
For nyttiggjort overskudsvarme fra
varme og varer, for hvilke stk. 1 finder an-
vendelse, nedsættes den samlede tilbagebeta-
ling af afgift efter § 10, stk. 9, 1. pkt., alene
med 54,5 kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-
2014 er satsen som nævnt i bilag 7. Satsen
reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v.
Stk. 4.
For nyttiggjort overskudsvarme ved-
rørende eget kraftvarme-anlæg fra varme og
varer, for hvilke stk. 1 finder anvendelse,
nedsættes den samlede tilbagebetaling af af-
gift efter § 10, stk. 9, 2. pkt., alene med 45,4
53
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 er
satsen som nævnt i bilag 7. Satsen reguleres
efter § 32 a i lov om energiafgift af mineral-
olieprodukter m.v.
8.
§ 10 d, stk. 7
og
8
ophæves.
§ 10 d. ---
Stk. 7.
For nyttiggjort overskudsvarme fra
varme og varer, for hvilke stk. 1-4 finder an-
vendelse, nedsættes den samlede tilbagebeta-
ling af afgift efter § 10, stk. 9, 1. pkt., alene
med 54,5 kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-
2014 er satsen som nævnt i bilag 7. Satsen
reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v.
Stk. 8.
For nyttiggjort overskudsvarme ved-
rørende eget kraftvarme-anlæg fra varme og
varer, på hvilke stk. 1-4 finder anvendelse,
nedsættes den samlede tilbagebetaling af af-
gift efter § 10, stk. 9, 2. pkt., alene med 45,4
kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 er
satsen som nævnt i bilag 7. Satsen reguleres
efter § 32 a i lov om energiafgift af mineral-
olieprodukter m.v.
9.
§ 10 e
ophæves.
§ 10 e.
Beløb pr. GJ vedrørende nyttiggjort
overskudsvarme fra biogas m.v. omfattet af §
1, stk. 2, 3. pkt., hvor beløbet beregnes efter
§ 10, stk. 9, § 10 b, stk. 3 eller 4, eller § 10 c,
stk. 3 eller 4, kan fastsættes til 1,3 kr. pr. GJ
overskudsvarme, jf. dog stk. 3. For nyttig-
gjort overskudsvarme hidrørende fra varme
produceret på virksomhedens kraft-varme-
anlæg kan beløbet efter 1. pkt. divideres med
1,2.
10.
Bilag 5
ophæves.
11.
Bilag 7
ophæves.
§3
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1080 af 3.
september 2015, som ændret senest ved § 4 i
lov nr. 331 af 30. marts 2019, foretages føl-
gende ændringer:
54
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
§ 8. ---
Stk. 8.
I det omfang en del af det varme vand
eller varmen, som der ydes tilbagebetaling
for efter stk. 1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4, ef-
terfølgende nyttiggøres ved særlige installati-
oner, der er indrettet til indvinding af varme,
nedsættes den samlede tilbagebetaling efter
lov om afgift af elektricitet, lov om energiaf-
gift af mineralolieprodukter m.v., lov om af-
gift af naturgas og bygas m.v. og denne lov
med 50,0 kr. pr. gigajoule (GJ) varme (2015-
niveau), der reguleres efter § 32 a i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v. For
nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra
varme produceret på virksomhedens eget
kraftvarme-anlæg nedsættes tilbagebetalin-
gen efter 1. pkt. med 41,7 kr. pr. GJ varme
(2015-niveau), der reguleres efter § 32 a i lov
om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
I det omfang varmen afsættes, udgør nedsæt-
telsen dog højst 33,0 pct. af det samlede ve-
derlag for varmeleverancen. For eget forbrug
af nyttiggjort varme, som der ville kunne
ydes fuld tilbagebetaling for efter stk. 14,
sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalin-
gen. Der skal ikke ske nedsættelse af tilbage-
betalingen for eget forbrug til opvarmning af
rum eller fremstilling af varmt vand i perio-
den 1. april til 30. september. Der skal heller
ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen af
eget forbrug til opvarmning af rum i perio-
den 1. oktober-31. marts, såfremt der indbe-
tales en afgift på 10 kr. pr. m² pr. måned i
denne periode. Afgiften erlægges efter reg-
lerne i stk. 5, sidste pkt. Såfremt nyttiggørel-
sen sker ved varmepumper omfattet af § 11,
stk. 3, i lov om afgift af elektricitet, nedsæt-
tes tilbagebetalingen dog kun for den del af
den nyttiggjorte varme, der overstiger 3
gange elforbruget i varmepumpen. Såfremt
nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af
brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttig-
gøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter stk.
1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4. I perioden 2010-
2014 er satserne nævnt i 1. og 2. pkt. som an-
ført i bilag 5.
Stk. 9-11.
---
1.
§ 8, stk. 8,
affattes således:
”Stk.
8.
I det omfang en del af det varme
vand eller varme, som der ydes tilbagebeta-
ling for efter stk. 1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4
(overskudsvarme), efterfølgende nyttiggøres
ved særlige installationer, der er indrettet til
indvinding af varme, nedsættes den samlede
tilbagebetaling efter lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af
elektricitet, lov om afgift af naturgas og by-
gas m.v. og denne lov med 24,5 kr. pr. gi-
gajoule (GJ) varme (2015-niveau). I det om-
fang varmen afsættes, og varmen leveres af
virksomheder, der indgår i en aftaleordning
med Energistyrelsen i relation til overskuds-
varme efter lov om varmeforsyning, udgør
nedsættelsen dog 9,8 kr. pr. GJ varme (2015-
niveau) fra det tidspunkt der er indgået aftale
og indtil virksomheden udtræder af aftale-
ordningen. Virksomheden skal på forlan-
gende kunne fremvise dokumentation for
deltagelse i aftaleordningen over for told- og
skatteforvaltningen. Foræres varmt vand el-
ler varme, som er omfattet af 1. eller 2. pkt.,
eller stk. 12, 2. pkt., til varmeforsyningssel-
skaber, sker der ingen nedsættelse af tilbage-
betalingen, hvis der foreligger en aftale mel-
lem varmeleverandøren og forsyningsselska-
bet om, at leverancen udelukkende består af
overskudsvarme, at varmen leveres veder-
lagsfrit, og at varmeforsyningsselskabet i ste-
det indbetaler en afgift svarende til den ned-
sættelse af tilbagebetalingen, der følger af 1.
eller 2. pkt. eller stk. 12, 2. pkt. Varmeforsy-
ningsselskaber, der vælger at indbetale afgift
på baggrund af oplysninger fra varmeleve-
randøren, skal lade sig registrere hos told- og
skatteforvaltningen og føre regnskab over
den modtagne mængde overskudsvarme.
Regnskabsmaterialet skal opbevares i 5 år ef-
ter regnskabsårets udløb. Varme omfattet af
henholdsvis 1., 2. og 4. pkt., samt eventuelt
forbrug af elektricitet i varmepumper til nyt-
tiggørelse af overskudsvarme skal måles
hver for sig. Det er leverandøren af over-
skudsvarme, der har ansvaret for at foretage
55
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
Stk. 12.
For virksomheder, som inden den 6.
april 1995 har ansøgt om tilladelse til afgifts-
godtgørelse for varmeleverancer efter de hid-
til gældende regler i § 8, stk. 4, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 544 af 22. juni 1994, sker
der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen ef-
ter stk. 8, når varmen i henhold til tilladelsen
afsættes af virksomheden fra et overskuds-
varmeanlæg, som er påbegyndt etableret in-
den den 6. april 1995.
måling. Hvis disse varmemængder ikke må-
les, eller nyttiggørelsen har medført et øget
forbrug af brændsler i de anlæg, hvorfra var-
men nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebeta-
ling efter stk. 1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4.
Hvis nyttiggørelsen sker ved varmepumper
omfattet af § 11, stk. 3, 7. pkt., i lov om af-
gift af elektricitet, nedsættes tilbagebetalin-
gen kun for den del af den nyttiggjorte
varme, der overstiger 3 gange elforbruget i
varmepumpen. Satserne i 1. og 2. pkt., regu-
leres efter § 32 a i lov om energiafgift af mi-
neralolieprodukter m.v. For eget forbrug af
nyttiggjort varme, som der kan ydes tilbage-
betaling for efter stk. 14, sker der ingen ned-
sættelse af tilbagebetalingen.”
2.
I
§ 8, stk. 12,
indsættes som
2.-9. pkt.:
”Virksomheder,
der afsætter varme fra et an-
læg, der ikke er omfattet af 1. pkt., kan be-
regne nedsættelsen af tilbagebetalingen efter
stk. 8 som svarende til den nedsættelse pr. GJ
varme, som gennemsnitligt fandt anvendelse
for virksomhedens leverancer af overskuds-
varme fra det pågældende anlæg i perioden
fra den 1. januar 2019 til den 30 juni 2019.
Hvis der ikke er foretaget leverancer af over-
skudsvarme fra det pågældende anlæg i peri-
oden fra den 1. januar 2019 til den 30. juni
2019, anvendes den gennemsnitlige nedsæt-
telse pr. GJ varme, som har fundet anven-
delse i perioden fra den 1. juli 2019 til den
31. december 2019. Beregningen skal foreta-
ges på baggrund af de først anvendte varme-
priser. Det er en forudsætning for anvendelse
af 2. pkt., at virksomheden kan dokumentere,
at den har indgået endelig aftale om levering
af overskudsvarme, og kan dokumentere, at
levering af overskudsvarme fra det pågæl-
dende anlæg er påbegyndt senest den 31. de-
cember 2019. Det er endvidere en forudsæt-
ning for anvendelse af 2. pkt., at virksomhe-
den kan dokumentere, hvilken afgift der gen-
nemsnitligt er betalt pr. GJ afsat varme, og at
virksomheden anmelder dette til told- og
skatteforvaltningen, inden muligheden benyt-
tes. Virksomheden skal foretage anmeldelsen
56
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
til told- og skatteforvaltningen senest den 31.
december 2020 for at muligheden kan benyt-
tes. Hvis en virksomhed vælger at beregne
nedsættelsen efter 2. pkt., skal virksomheden
benytte denne opgørelsesmetode for hele ka-
lenderåret. 1. - 8. pkt. finder anvendelse til
og med den 31. december 2034.”
3.
§ 8 b, stk. 3
og
4,
ophæves.
§ 8 b. ---
Stk. 3.
For nyttiggjort overskudsvarme fra
varme og varer, for hvilke stk. 1 finder an-
vendelse, nedsættes den samlede tilbagebeta-
ling af afgift efter § 8, stk. 8, 1. pkt., alene
med 54,5 kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-
2014 er satsen som nævnt i bilag 7. Satsen
reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v.
Stk. 4.
For nyttiggjort overskudsvarme ved-
rørende eget kraftvarme-anlæg fra varme og
varer, på hvilke stk. 1 finder anvendelse,
nedsættes den samlede tilbagebetaling af af-
gift efter § 8, stk. 8, 2. pkt., alene med 45,4
kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 er
satsen som nævnt i bilag 7. Satsen reguleres
efter § 32 a i lov om energiafgift af mineral-
olieprodukter m.v.
4.
§ 8 c, stk. 3
og
4,
ophæves.
§ 8 c. ---
Stk. 3. For nyttiggjort overskudsvarme fra
varme og varer, for hvilke stk. 1 finder an-
vendelse, nedsættes den samlede tilbagebeta-
ling af afgift efter § 8, stk. 8, 1. pkt., alene
med 54,5 kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-
2014 er satsen som nævnt i bilag 7. Satsen
reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v.
Stk. 4.
For nyttiggjort overskudsvarme ved-
rørende eget kraftvarme-anlæg fra varme og
varer, for hvilke stk. 1 finder anvendelse,
nedsættes den samlede tilbagebetaling af af-
gift efter § 8, stk. 8, 2. pkt., alene med 45,4
kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 er
satsen som nævnt i bilag 7. Satsen reguleres
57
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
efter § 32 a i lov om energiafgift af mineral-
olieprodukter m.v.
§ 8 d. ---
Stk. 7.
For nyttiggjort overskudsvarme fra
varme og varer, for hvilke stk. 1-4 finder an-
vendelse, nedsættes den samlede tilbagebeta-
ling af afgift efter § 8, stk. 8, 1. pkt., alene
med 54,5 kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-
2014 er satsen som nævnt i bilag 7. Satsen
reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v.
Stk. 8.
For nyttiggjort overskudsvarme ved-
rørende eget kraftvarme-anlæg fra varme og
varer, for hvilke stk. 1-4 finder anvendelse,
nedsættes den samlede tilbagebetaling af af-
gift efter§ 8, stk. 8, 2. pkt., alene med 45,4
kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 er
satsen som nævnt i bilag 7. Satsen reguleres
efter § 32 a i lov om energiafgift af mineral-
olieprodukter m.v.
5.
§ 8 d, stk. 7
og
8,
ophæves.
6.
Bilag 5
ophæves.
7.
Bilag 7
ophæves.
§4
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26.
september 2014, som ændret bl.a. ved § 7 i
lov nr. 1174 af 5. november 2014, § 7 i lov
nr. 1558 af 13. december 2016 og senest ved
§ 5 i lov nr. 331 af 30. marts 2019, foretages
følgende ændringer:
1.
§ 9, stk. 13-15,
ophæves.
Stk. 16 og17 bliver herefter stk. 13 og14.
§ 9. ---
Stk. 13.
For nyttiggjort overskudsvarme fra
varme og varer, for hvilke stk. 11 finder an-
vendelse, betales afgift i overensstemmelse
med reglerne for nedsættelse af tilbagebeta-
ling af afgift efter § 11, stk. 9-12. Ved opgø-
relse af afgiften efter § 11, stk. 9, 1. pkt., an-
vendes dog satsen 54,5 kr. pr. GJ varme. I
perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i
bilag 6. Satsen reguleres efter § 32 a.
Stk. 14.
For nyttiggjort overskudsvarme ved-
rørende eget kraftvarme-anlæg fra varme og
58
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
varer, for hvilke stk. 11 finder anvendelse,
betales afgift i overensstemmelse med reg-
lerne for nedsættelse af tilbagebetaling af af-
gift efter § 11, stk. 9-12. Ved opgørelse af af-
giften efter § 11, stk. 9, 2. pkt., anvendes dog
satsen 45,4 kr. pr. GJ varme. I perioden
2010-2014 er satsen som nævnt i bilag 6.
Satsen reguleres efter § 32 a.
Stk. 15.
Den, som forbruger varme, hvoraf
der er betalt afgift efter stk. 13 eller stk. 14,
får tilbagebetalt afgiften efter reglerne om til-
bagebetaling af beløb i § 11, stk. 15.
Stk. 16.
---
Stk. 17.
Skatteministeren fastsætter nærmere
regler om indberetning og offentliggørelse af
oplysninger indberettet efter stk. 16 og op-
lysninger om virksomhedens navn, virksom-
hedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for
tildeling.
2.
I
§ 9, stk. 17, 1. pkt.,
der bliver stk. 14, 1.
pkt., ændres ”efter stk. 16” til: ”efter stk.
13”.
3.
§ 11, stk. 9,
affattes således:
”
Stk. 9.
I det omfang en del af det varme
vand eller varme, som der ydes tilbagebeta-
§ 11. ---
Stk. 9.
I det omfang en del af det varme vand ling for efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5
eller varmen, som der ydes tilbagebetaling
(overskudsvarme), efterfølgende nyttiggøres
for efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, ef- ved særlige installationer, der er indrettet til
terfølgende nyttiggøres ved særlige installati- indvinding af varme, nedsættes den samlede
oner, der er indrettet til indvinding af varme, tilbagebetaling efter lov om afgift af elektri-
nedsættes den samlede tilbagebetaling efter
citet, lov om afgift af stenkul, brunkul og
lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af
koks m.v., lov om afgift af naturgas og bygas
stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift
m.v. og denne lov med 24,5 kr. pr. gigajoule
af naturgas og bygas m.v. og denne lov med (GJ) varme (2015-niveau). I det omfang var-
50,0 kr. pr. gigajoule (GJ) varme (2015-ni-
men afsættes, og varmen leveres af virksom-
veau). For nyttiggjort overskudsvarme hidrø- heder, der indgår i en aftaleordning med
rende fra varme produceret på virksomhe-
Energistyrelsen i relation til overskudsvarme
dens eget kraft-varme-anlæg nedsættes tilba- efter lov om varmeforsyning, udgør nedsæt-
gebetalingen efter 1. pkt. med 41,7 kr. pr. GJ telsen dog 9,8 kr. pr. GJ varme (2015-ni-
varme (2015-niveau). I det omfang varmen
veau) fra det tidspunkt der er indgået aftale
afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 33,0
og indtil virksomheden udtræder af aftale-
pct. af det samlede vederlag for varmeleve-
ordningen. Virksomheden skal på forlan-
rancen. For eget forbrug af nyttiggjort varme, gende kunne fremvise dokumentation for
som der ville kunne ydes fuld tilbagebetaling deltagelse i aftaleordningen over for told- og
for efter stk. 15, sker der ingen nedsættelse af skatteforvaltningen. Foræres varmt vand el-
tilbagebetalingen. Der skal ikke ske nedsæt- ler varme, som er omfattet af 1. eller 2. pkt.,
telse af tilbagebetalingen for eget forbrug til eller stk. 13, 2. pkt., til varmeforsyningssel-
opvarmning af rum eller fremstilling af
skaber, sker der ingen nedsættelsen af tilba-
varmt vand i perioden 1. april til 30. septem- gebetalingen, hvis der foreligger en aftale
ber. Der skal heller ikke ske nedsættelse af
mellem varmeleverandøren og forsyningssel-
tilbagebetalingen af eget forbrug til opvarm- skabet om, at leverancen udelukkende består
ning af rum i perioden 1. oktober-31. marts,
59
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
såfremt der indbetales en afgift på 10 kr. pr.
m² pr. måned i denne periode. Afgiften er-
lægges efter reglerne i stk. 6, sidste pkt.
Såfremt nyttiggørelsen sker ved varmepum-
per omfattet af § 11, stk. 3, i lov om afgift af
elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen dog
kun for den del af den nyttiggjorte varme,
der overstiger 3 gange elforbruget i varme-
pumpen. Såfremt nyttiggørelsen har medført
et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvor-
fra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilba-
gebetaling efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller
stk. 5. I perioden 2010-2014 er satserne
nævnt i 1. og 2. pkt. som anført i bilag 4. Sat-
serne nævnt i 1. og 2. pkt. reguleres efter
§ 32 a.
Stk. 10-12. ---
Stk. 13.
For virksomheder, som inden den 6.
april 1995 har ansøgt om tilladelse til afgifts-
godtgørelse for varmeleverancer efter de hid-
til gældende regler i § 9, stk. 5, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 543 af 22. juni 1994, sker
der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen ef-
ter stk. 9, når varmen i henhold til tilladelsen
afsættes af virksomheden fra et overskuds-
varmeanlæg, som er påbegyndt etableret in-
den den 6. april 1995.
af overskudsvarme, at varmen leveres veder-
lagsfrit, og at forsyningsselskabet i stedet
indbetaler en afgift svarende til den nedsæt-
telse af tilbagebetalingen, som følger af 1. el-
ler 2. pkt., eller stk. 13, 2. pkt. Varmeforsy-
ningsselskaber, der vælger at indbetale afgift
på baggrund af oplysninger fra varmeleve-
randøren, skal lade sig registrere hos told- og
skatteforvaltningen og føre regnskab over
den modtagne mængde overskudsvarme.
Regnskabsmaterialet skal opbevares i 5 år ef-
ter regnskabsårets udløb. Varme omfattet af
henholdsvis 1., 2. og 4. pkt., samt eventuelt
forbrug af elektricitet i varmepumper til nyt-
tiggørelse af overskudsvarme skal måles
hver for sig. Det er leverandøren af over-
skudsvarme, der har ansvaret for at foretage
måling. Hvis disse varmemængder ikke må-
les, eller nyttiggørelsen har medført et øget
forbrug af brændsler i de anlæg, hvorfra var-
men nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebeta-
ling efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5.
Hvis nyttiggørelsen sker ved varmepumper
omfattet af § 11, stk. 3, 7. pkt., i lov om af-
gift af elektricitet, nedsættes tilbagebetalin-
gen kun for den del af den nyttiggjorte
varme, der overstiger 3 gange elforbruget i
varmepumpen. Satserne i 1. og 2. pkt., regu-
leres efter § 32 a. For eget forbrug af nyttig-
gjort varme, som der kan ydes tilbagebeta-
ling for efter stk. 15, sker der ingen nedsæt-
telse af tilbagebetalingen.”
4.
I
§ 11, stk. 13,
indsættes som
2.-9. pkt.:
”Virksomheder,
der afsætter varme fra et an-
læg, der ikke er omfattet af 1. pkt., kan be-
regne nedsættelsen af tilbagebetalingen efter
stk. 9 som svarende til den nedsættelse pr. GJ
varme, som gennemsnitligt fandt anvendelse
for virksomhedens leverancer af overskuds-
varme fra det pågældende anlæg i perioden
fra den 1. januar 2019 til den 30. juni 2019.
Hvis der ikke er foretaget leverancer af over-
skudsvarme fra det pågældende anlæg i peri-
oden fra den 1. januar 2019 til den 30. juni
2019, anvendes den gennemsnitlige nedsæt-
60
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
telse pr. GJ varme, som har fundet anven-
delse i perioden fra den 1. juli 2019 til den
31. december 2019. Beregningen skal foreta-
ges på baggrund af de først anvendte varme-
priser. Det er en forudsætning for anvendelse
af 2. pkt., at virksomheden kan dokumentere,
at den har indgået endelig aftale om levering
af overskudsvarme, og kan dokumentere, at
levering af overskudsvarme fra det pågæl-
dende anlæg er påbegyndt senest den 31. de-
cember 2019. Det er endvidere en forudsæt-
ning for anvendelse af 2. pkt., at virksomhe-
den kan dokumentere, hvilken afgift der gen-
nemsnitligt er betalt pr. GJ afsat varme, og at
virksomheden anmelder dette til told- og
skatteforvaltningen, inden muligheden benyt-
tes. Virksomheden skal foretage anmeldelsen
til told- og skatteforvaltningen senest den 31.
december 2020 for at muligheden kan benyt-
tes. Hvis en virksomhed vælger at beregne
nedsættelsen efter 2. pkt., skal virksomheden
benytte denne opgørelsesmetode for hele ka-
lenderåret. 1.-8. pkt. finder anvendelse til og
med den 31. december 2034.”
5.
§ 11 b, stk. 3
og
4,
ophæves.
§ 11 b. ---
Stk. 3.
For nyttiggjort overskudsvarme fra
varme og varer, for hvilke stk. 1 finder an-
vendelse, nedsættes den samlede tilbagebeta-
ling af afgift efter § 11, stk. 9, 1. pkt., alene
med 54,5 kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-
2014 er satsen som nævnt i bilag 6. Satsen
reguleres efter § 32 a.
Stk. 4.
For nyttiggjort overskudsvarme ved-
rørende eget kraftvarme-anlæg fra varme og
varer, for hvilke stk. 1 finder anvendelse,
nedsættes den samlede tilbagebetaling af af-
gift efter § 11, stk. 9, 2. pkt., alene med 45,4
kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 er
satsen som nævnt i bilag 6. Satsen reguleres
efter § 32 a.
§ 11 c. ---
Stk. 3.
For nyttiggjort overskudsvarme fra
varme og varer, for hvilke stk. 1 finder an-
6.
§ 11 c, stk. 3
og
4,
ophæves.
61
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme)
vendelse, nedsættes den samlede tilbagebeta-
ling af afgift efter § 11, stk. 9, 1. pkt., alene
med 54,5 kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-
2014 er satsen som nævnt i bilag 6. Satsen
reguleres efter § 32 a.
Stk. 4.
For nyttiggjort overskudsvarme ved-
rørende eget kraftvarme-anlæg fra varme og
varer, for hvilke stk. 1 finder anvendelse,
nedsættes den samlede tilbagebetaling af af-
gift efter § 11, stk. 9, 2. pkt., alene med 45,4
kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 er
satsen som nævnt i bilag 6. Satsen reguleres
efter § 32 a.
§ 11 d. ---
Stk. 7.
For nyttiggjort overskudsvarme fra
varme og varer, på hvilke stk. 1-4 finder an-
vendelse, nedsættes den samlede tilbagebeta-
ling af afgift efter § 11, stk. 9, 1. pkt., alene
med 54,4 kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-
2014 er satsen som nævnt i bilag 6. Satsen
reguleres efter § 32 a.
Stk. 8.
For nyttiggjort overskudsvarme ved-
rørende eget kraftvarme-anlæg fra varme og
varer, for hvilke stk. 1-4 finder anvendelse,
nedsættes den samlede tilbagebetaling af af-
gift efter § 11, stk. 9, 2. pkt., alene med 45,4
kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 er
satsen som nævnt i bilag 6. Satsen reguleres
efter § 32 a.
7.
§ 11 d, stk. 7
og
8,
ophæves.
8.
Bilag 4
ophæves.
9.
Bilag 6
ophæves.
62