Skatteudvalget 2018-19 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 26
Offentligt
2069559_0001.png
Deputation v/
Bjarne Henrik Hansen og
Finn Boserup
[email protected]
26.08.2019
Folketingets skatteudvalg
Vedr. protokoltilførsel til Nordisk Dobbeltbeskatningsaftale, (lov nr. 1193 af 11. december 2008)
Protokoltilførslen
1
ændrer beskatning af sociale pensioner udbetalt fra de nordiske nabolande, fra
skattelempelse efter exemption-princippet til lempelse efter credit-princippet.
Hvor pensionerne tidligere
kun
kunne beskattes i kildelandet, kan de efter protokoltilførslen i tillæg
beskattes i Danmark.
Argumentet var:
”Den
gældende artikel 18 giver mulighed for uhensigtsmæssige virkninger, hvis det andet
land nok beskatter pension, men med en lav skattesats”. (Almindelige bemærkninger, punkt 2)
2
.
Der har tidligere i skatteudvalget været stillet spørgsmål til skatteministeren i relation til problemstillingen:
spørgsmål 341/2017
3
og 342/2017
4
stillet af Bjarne Laustsen (S) og besvaret af daværende skatteminister
Karsten Lauritzen (V).
Bjarne Henrik Hansen har stillet spørgsmål 547/2017
5
, som også er besvaret af daværende skatteminister
Karsten Lauritzen.
Nyt vedrørende problemstillingen:
Spørgsmål og svar har kun drejet sig om, hvorledes man skatte
æssigt ligestiller pe sio ister, ”der i øvrigt
er i sa
e situatio ” (davære de skatte i isters ordvalg).
Pensionister, der i deres arbejdsliv har været grænsependlere er imidlertid
ikke
i samme situation: efter
ændring i pensionsloven
6
(2009) får grænsependlere, som har fast bopæl i Danmark og har haft
fuldtidsarbejde inkl. social sikring i et af de nordiske lande, sin danske folkepension reduceret efter reglerne
om brøkpension.
Pensionsloven, § 8, Stk. 2:
”Ved opgørelse af bopælstid edreg es dog ikke de tid, i hvilke der sa tidig
optjenes
sociale
pe sio srettigheder i udla det”
Reglerne for retten til dansk folkepension er fraveget, hvor forordning 883 om koordinering af social sikring
i EU/EØS har forrang i forhold til de nationale regler.
1
2
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=122572
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=121588
3
https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/SAU/spm/341/svar/1408231/1759236.pdf
4
https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/sau/spm/342/svar/1408227/1759228.pdf
5
https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/SAU/spm/547/svar/1425851/1791488.pdf
6
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=194457
1
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 26: Henvendelse af 26/8-19 fra Bjarne Henrik Hansen og Finn Boserup om foretræde vedrørende protokoltilførsel til den nordiske dobbeltbeskatningsaftale
2069559_0002.png
Ændringen til pensionsloven sikrer, at man kun kan være omfattet af én lovgivning ad gangen. Det som
borgeren mister i danske pensionsrettigheder skal i princippet dækkes af udenlandske pensionsrettigheder.
Det forberedende lovarbejde til protokoltilførslen har imidlertid ikke vurderet
1) om skattefradrag for pensionister (Norge) kan opfattes som en social rettighed, som pensionisten bør
mærke effekten af
2) den negative synergieffekt af protokoltilførslen sammenholdt med ændringen af pensionsloven.
Pensioner består traditionelt af tre dele: 1) social pension fra staten 2) arbejdsmarkedspension og 3)
private pensionsopsparinger. Hvert land har sin model for sikring af en værdig tilbagetrækning, hvor
vægten på hvert af de tre ben, kan være fordelt anderledes end i Danmark.
Danmark har valgt at understøtte pensionisters rådighedsbeløb ved blandt andet ældrecheck, varmetillæg
og indtægtsbestemt pensionstillæg. For dem, der har tilknytning til arbejdsmarkedet suppleres med
lovbestemt opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) og Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP).
I Sverige sker opsparingen til almän pensjon, for dem der har tilknytning til arbejdsmarkedet, ved at staten
opkræver arbejdsgiverafgift. 18,5% af skattepligtig indtægt indsættes på individuelle konti
7
. Hvis
løn/pension føres ud af Sverige kan man vælge at betale SINK-skat, som p.t. er 25% brutto
8
I Norge afsætter staten 18% af skattepligtig indkomst på en individuel opsparing til den offentlige
alderspensjon
9
,
og pensionister får ved udbetaling et skattefradrag på p.t. knapt 30.000 NOK
10
(ca 22.500
dkk). Hvis pensionen føres ud af landet betales i stedet 15% bruttoskat til Norge.
Det er ikke retvisende blot at sammenligne niveauet mellem de sociale pensioner i de tre nævnte nordiske
lande. For en grænsependler, der gennem en stor del af sit arbejdsliv har boet i Danmark og arbejdet i
Norge eller Sverige, er balancen mellem de tre ben væsentligt forskellig fra en pensionist, der har boet og
arbejdet hele sit liv i Danmark:
Udbetalingen fra LD og ATP vil være lavere, da der ikke har været dansk indkomst, som har bidraget
til opsparingen.
Private pensionsordninger med fradragsret (kapitalpension) er sandsynligvis fraværende, da der
ikke har været dansk indkomst at have fradrag i.
Efterløn er udelukket, da efterløn forudsætter medlemskab af en dansk A-kasse. Grænsependleren
skal være arbejdsløshedsforsikret i arbejdslandet.
Dansk folkepension vil være reduceret til brøkpension jf. reglerne i pensionsloven. En person, der
har arbejdet 30 år udenfor Danmark, vil få 20/40 dansk folkepension.
Det bidrag til pensionistens rådighedsbeløb som det norske skattefradrag har til hensigt at opfylde, bliver
imidlertid annulleret, når pensionen bliver credit-beskattet i Danmark. Dermed supplerer de forskellige
landes sociale pensioner ikke hinanden
pro rata.
7
8
https://www.norden.org/da/info-norden/svensk-alderspension
https://www.oresunddirekt.dk/nyheder/sink-skatten-haeves-fra-20-til-25-ved-aarsskiftet
9
https://www.norden.org/da/info-norden/norsk-alderspension
10
https://www.skatteetaten.no/person/skatt/hjelp-til-riktig-skatt/arbeid-trygd-og-pensjon/pensjon-og-
uforetrygd/skatteregler-for-pensjonister/skattefradrag-for-mottakere-av-alderspensjon-fra-folketrygden-eller-afp/
2
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 26: Henvendelse af 26/8-19 fra Bjarne Henrik Hansen og Finn Boserup om foretræde vedrørende protokoltilførsel til den nordiske dobbeltbeskatningsaftale
2069559_0003.png
Da lovforslaget til protokol-ændringen blev fremlagt i 2008, fremgik det af bemærkningerne:
1. at man ikke forventede det ville give noget særligt provenu.
Skatteministeren har i 2018 anslået statens provenu til ca. 50 mill. kr/år.
2. at man ikke mente det havde EU-retslige konsekvenser.
Vi mener at de skattefordele, som er direkte knyttet til en pensionsudbetaling fra et land, ikke bør
kunne annulleres af et andet land. Når sociale pensioner fra Norge og Sverige beskattes efter
credit-princippet mens sociale pensioner fra f.eks. Tyskland, England, Belgien og Polen beskattes i
Danmark med lempelse efter exemption-princippet, er det forskelsbehandling og brud på
princippet om arbejdskraftens fri bevægelighed.
Den vandrende arbejdstager/grænsependlere bør modtage sin pension, med tilknyttede
skattevilkår,
pro rata
i forhold til det tidsrum man har været omfattet af udenlandsk sociale sikring,
hvilket kun sikres ved exemption-beskatning.
Danmark støtter i andre dobbeltbeskatningsoverenskomster det princip, at udbetalingslandet har
beskatningsretten.
3. at man ikke overvejede hvilke økonomiske konsekvenser det ville få for borgeren.
Dansk bosatte, som arbejder og er socialt sikret i udlandet, er en forholdsmæssigt lille gruppe, men
de økonomiske konsekvenser for den enkelte kan være store, flere tusind kroner netto om
måneden, jf. skatteministerens beregning i svar på spørgsmål 341.
4. Der var ingen overgangsordning, der tog højde for allerede optjent pension.
Overgangsordningen vedrørte kun pensioner, der havde påbegyndt udbetaling før 31. januar 2009.
Der var ingen overgangsordning for pensioner, der var optjent, men ikke havde påbegyndt
udbetaling. De grænsependlere, der over natten blev ramt at den pludselige ekstra beskatning til
Danmark, havde ikke haft nogen chance for at øge andre dele af sin pensionsopsparing. Det
nærmer sig lovgivning med tilbagevirkende kraft, og stemmer meget dårligt overens med
intentionen om, at pensioner skal være forudsigbare.
5. Der blev ikke afholdt nogen form for høring.
Ingen organisationer eller privatpersoner blev indkaldt til høring, selv om lovændringen fik store
økonomiske konsekvenser for dem, protokoltilførslen var rettet imod. Angiveligt er der ikke pligt til
høring af lovforslag, der vedrører forhold til andre lande, men lovforslaget vedrørte jo i høj grad
også forhold for danske borgere.
6. På
retsinformation.dk
er protokolændringen fortsat ikke forkyndt som en del af den nordiske
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
På hjemmesiden
retsinformation.dk
vedr. ”Lov
om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst
mellem de nordiske lande”
11
står artikel 18 fortsat med sin oprindelige tekst: sociale pensioner
kan
kun
beskattes i kildelandet.
Love står so ”Gælde de”.
Der er nævnt tre senere ændringer, men ingen af dem er protokoltilførslen, lov nr. 1193 af 11.
december 2008.
Den daværende regering, med Kristian Jensen (V) som skatteminister, talte meget om skattestop.
Under Folketingets behandling af sagen var den eneste ordfører, der bemærkede noget, Frank Aaen (EL).
Frank Aaen noterede sig, at forslaget ville give statskassen øgede indtægter, men det blev ikke nævnt
hverken af skatteministeren eller af nogen af ordførerne, at det ville have konsekvenser for danske
pensionisters skattebetaling.
11
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=83974
3
 SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 26: Henvendelse af 26/8-19 fra Bjarne Henrik Hansen og Finn Boserup om foretræde vedrørende protokoltilførsel til den nordiske dobbeltbeskatningsaftale
Det blev kun sporadisk berørt, at staten kunne få et merprovenu, og selv dette blev nedtonet som "ganske
beskedent". Efterfølgende har det jo vist sig, at det ikke var det.
Hvis et lovforslag, der medfører en mer-skat på 4-5.000 kr pr måned, ville ramme danske pensionister
bredt, ville det med stor sandsynlighed have afstedkommet en stærk debat i folketingssalen, og forskellige
interesseorganisationer ville have været inddraget.
I dette tilfælde har protokoltilførsle ”ku ” berørt e
gruppe af grænsependlere, som tæller få tusinde personer, og som ikke har nogen fælles
interesseorganisation.
Spørgsmålet er, om protokoltilførslen ville være vedtaget, hvis dens konsekvenser havde været grundigt
belyst.
Under forrige folketingssamling, under behandling af L225 vedr. udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på
forsknings- og havundersøgelsesskibe, opfordrede Bjarne Laustsen (S) daværende skatteminister Karsten
Lauritzen (V) til også at finde en løsning på den ovenfor beskrevne problematik, der især rammer søfolk
ansat i svenske og norske færgerederier og off-shore-arbejdere, der har arbejdet i den norske olieindustri.
Skatteministeren svarede dengang, at han ville være positiv overfor at finde en løsning, hvis der var andre,
som ville være med til at finde de anslåede 50 mill. pr. år
Vi henstiller, at man genovervejer protokoltilførslen til den nordiske dobbeltbeskatningsaftale, for så vidt
angår credit-beskatning af sociale pensioner, således at den oprindelige tekst i artikel 18 i den nordiske
dobbeltbeskatningsoverenskomst igen gøres gældende.
Med venlig hilsen
Bjarne Henrik Hansen og Finn Boserup
4