SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

Skatteudvalget 2018-19 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 22
Offentligt

Finansudvalget 2018-19 (2. samling)

FIU Alm.del - Bilag 14

Offentligt

August 2019

— 21/2018

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Revisionen af

statens forvaltning

i 2018

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

21/2018

Beretning om

revisionen af statens

forvaltning i 2018

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2019

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Børne- og undervisningsministeren, finansministeren, forsvarsministeren, justitsministeren, klima-, energi-

og forsyningsministeren, ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling, ministeren for udviklingssamarbejde,

skatteministeren, social- og indenrigsministeren, sundheds- og ældreministeren samt transportministeren

afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i december 2019.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må-

ned – i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2018, som afgives i februar 2020.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls Lager og Logistik

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 4322 7300

[email protected]

www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN online 978-87-7434-623-4

ISBN trykt 978-87-7434-624-1

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om revisionen af statens forvaltning

i 2018

Statsrevisorernes grundlovsbestemte gennemgang af statsregnskabet ba-

serer sig primært på de sager, som rigsrevisor på grund af deres kritiske

principielle eller tværgående betydning har valgt at rapportere om i den-

beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018,

og på

Rigsrevisionens bevillingskontrol og vurdering af statsregnskabets fuld-

stændighed i

beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for

2018.

Revisionen har vist, at der har været en række regelbrud og forvaltnings-

mangler i ministeriernes forvaltning i 2018, som bl.a. har givet Rigsrevi-

sionen anledning til 3 kritiske udtalelser på Skatteministeriets område.

Statsrevisorerne

kritiserer skarpt, at revisionen – særligt på Skattemi-

nisteriets område – har konstateret en række væsentlige regelbrud og

forvaltningsmangler. Statsrevisorerne skal særligt pege på Skattemini-

steriets forvaltning af:

•

Inddrivelsesopgaven, hvor restancerne til det offentlige er steget

fra ca. 108,6 mia. kr. til ca. 118,2 mia. kr. i 2018 som følge af en util-

strækkelig inddrivelsesindsats, omfattende dataproblemer samt

en begrænset og forsinket systemunderstøttelse. Statsrevisorerne

finder det bekymrende, at Skatteministeriet ikke længere forven-

ter at kunne afslutte oprydningen i november 2021, hvor fordrin-

gerne begynder at forælde, og at Skatteministeriet ikke længere

forventer, at alle fordringer kan konverteres til det nye inddrivel-

sessystem.

16. august 2019

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Villum Christensen

Frank Aaen

Britt Bager

Flemming Møller Mortensen

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

Statsrevisorernes bemærkning

•

Rentetilskrivningen, hvor der – i strid med opkrævningsloven – ik-

ke er tilskrevet renter på en række opkrævningsfordringer. Dette

har medført et tab på minimum 400 mio. kr. for staten. Statsrevi-

sorerne finder i den forbindelse, at det er en skærpende omstæn-

dighed, at problemerne vedrørende datafejl, utilstrækkelig sy-

stemunderstøttelse og afklaring af gældende renteregler har væ-

ret kendt i en længere årrække.

Nummerpladeinddragelsen, hvor nummerplader siden 2012 ikke

er blevet sendt til inddragelse hos politiet, når ejerne mangler at

betale grøn ejerafgift eller vægtafgift. Det betyder, at der – i strid

med lovgivningen – kører ca. 250.000 køretøjer rundt på de dan-

ske veje, hvor nummerpladerne skulle have været inddraget.

•

Statsrevisorerne gør opmærksom på, at det fremgår af beretningen, at

en yderligere indsats med flere medarbejdere i Gældsstyrelsen kan gene-

rere et stort månedligt merprovenu.

Hvad angår de øvrige ministerier, finder Statsrevisorerne det utilfreds-

stillende:

•

At der ved virksomheder på 14 ministerområder er sket regelbrud,

fejl eller mangler i forbindelse med lønforvaltningen. Justitsministe-

riet har fx udbetalt godt 835.000 kr. for meget til en chef i Kriminal-

forsorgen over en periode på 10 år, og Undervisningsministeriet har

ikke ført et effektivt tilsyn med gymnasierektorernes løn, resultatløns-

kontrakter og engangsvederlag.

At der er mangler i en række ministeriers og virksomheders forvalt-

ning af tilskud, bl.a. i Udenrigsministeriets administration af Danida

Business Finance, Miljø- og Fødevareministeriets kontrol med tilskud

til ordningerne Økologisk arealtilskud og Naturforvaltning, og Energi-,

Forsynings- og Klimaministeriet. Den mangelfulde forvaltning af til-

skud indebærer risiko for, at tilskuddet ikke opfylder det samfunds-

mæssige formål, der var hensigten med bevillingen.

At der er alvorlige mangler i it-sikkerheden hos Justitsministeriet,

Sundheds- og Ældreministeriet og Transport-, Bygnings- og Boligmini-

steriet. Manglende it-sikkerhed medfører risiko for, at virksomheder-

ne ikke kan opretholde driften, og at statens og borgernes oplysnin-

ger kompromitteres.

At Forsvarsministeriet har en uhensigtsmæssig budgetstyring af 3 fler-

årige it-investeringsprojekter. Den utilstrækkelige styring medfører ri-

siko for, at it-projekterne bliver forsinket, fordyret eller ikke har den

rette kvalitet.

•

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion ....................................................................................................... 1

1�½1. Formål og konklusion ....................................................................................................................... 1

1�½2. Baggrund ............................................................................................................................................... 3

1�½3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning ........................................................................... 4

2. Kritiske udtalelser om forvaltningen ..................................................................................... 5

2�½1. Fortsat udfordringer med Skatteministeriets inddrivelse af de offentlige

restancer ............................................................................................................................................... 5

2�½2. Skatteministeriet overholder ikke reglerne om rentetilskrivning ............................. 17

2�½3. Skatteministeriet sender ikke nummerplader til inddragelse hos politiet ............ 20

3. Andre bemærkninger fra revisionen .................................................................................. 22

3�½1. Flere ministerier kan styrke lønforvaltningen .................................................................... 22

3�½2. Mangelfuld tilskudsforvaltning.................................................................................................. 35

3�½3. Alvorlige mangler i it-sikkerheden .......................................................................................... 39

3�½4. Uhensigtsmæssig budgetstyring af flerårige investeringsprojekter ....................... 42

3�½5. Øvrige sager med fejl og usikkerheder ................................................................................. 44

4. Sager fra tidligere beretninger, vi afslutter ...................................................................... 47

Bilag 1. Metodisk tilgang ........................................................................................................................ 51

Bilag 2. Sager, vi følger fra tidligere beretninger om revisionen af stats-

regnskabet ................................................................................................................................................... 55

Bilag 3. Ordliste .......................................................................................................................................... 61

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

Rigsrevisionen afgiver denne beretningen til Statsrevisorerne i hen-

hold til § 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af

19 januar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1, 2, 3

og 4, jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Rigsrevisionen har endvidere gennemgået regnskaberne efter § 4,

stk. 1, nr. 1, 2 og 3, jf. § 6 i rigsrevisorloven. Endelig har Rigsrevisionen

gennemgået regnskaberne efter § 5, jf. § 6 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører 13 ministerier på finanslovens §§ 6-7, 9-12,

15-16, 20, 24 og 28-29.

Vi har valgt ikke at opliste de mange ministre, som har haft ansvaret

for sagerne i beretningen, der også omfatter opfølgning på revisions-

sager, som tidligere ministre har haft ansvaret for.

Beretningen har i udkast været forelagt ministerierne, hvis bemærk-

ninger er afspejlet i beretningen.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

1. Beretningen handler om revisionen af statens forvaltning i 2018. Vi har undersøgt,

om ministeriernes forvaltning af afgrænsede emner understøtter, at ministerierne

overholder regler og varetager skyldige økonomiske hensyn. Revisionerne er plan-

lagt, så vi reviderer centrale processer og systemer på de enkelte ministerområder

i løbet af 5 år.

Formålet med revisionerne har været at vurdere, om ministerierne har forvaltet de ud-

valgte emner i overensstemmelse med de regler og forudsætninger, som Folketinget

har fastlagt. Beretningen skal dermed understøtte Statsrevisorernes og Folketingets

opgave med at kontrollere ministerierne.

Konklusion

Revisionen har afdækket en række regelbrud og forvaltningsmangler. På Skatteministe-

riets område har vi 3 kritiske udtalelser.

Vi har en kritisk udtalelse om Skatteministeriets forvaltning af inddrivelsesopgaven.

Inddrivelsesindsatsen har været præget af omfattende dataproblemer og begrænset sy-

stemunderstøttelse for langt hovedparten af fordringsmassen. Restancerne til det of-

fentlige er steget til 118,2 mia. kr. i 2018.

Vi har desuden en kritisk udtalelse, fordi Skatteministeriet ikke har tilskrevet renter

på en række områder. Det har medført et tab for staten på minimum 400 mio. kr.

Den sidste kritiske udtalelse handler om, at Skatteministeriet ikke forvalter i overens-

stemmelse med loven, fordi ministeriet har undladt at sende nummerplader til inddra-

gelse hos politiet, når ejerne mangler at betale grøn ejerafgift eller vægtafgift.

På de øvrige ministerområder har revisionen afdækket en række sager, som vi ønsker

at gøre Statsrevisorerne opmærksom på. Sagerne har ikke givet anledning til en kritisk

udtalelse.

Sagerne handler bl.a. om virksomheder, der ikke har udbetalt korrekt løn eller ikke

overholder regler om arbejdstid. Der er større eller mindre regelbrud, fejl eller mang-

ler hos virksomheder på 14 ministerområder.

Kritisk udtalelse

Vi afgiver en kritisk udtalelse,

hvis vores revision har afdæk-

ket væsentlige regelbrud eller

forvaltningsmangler, som vi

vurderer har interesse for Fol-

ketinget eller offentligheden.

En kritisk udtalelse er det hø-

jeste kritikniveau i Rigsrevisio-

nen.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

| Introduktion og konklusion

Sagerne handler også om mangler i virksomhedernes forvaltning af tilskud. Den man-

gelfulde tilskudsforvaltning giver risiko for, at tilskuddet ikke opfylder det samfunds-

mæssige formål, der var hensigten med bevillingen.

Sagerne handler desuden om alvorlige mangler i it-sikkerheden hos Rigspolitiet, Sund-

hedsdatastyrelsen og Banedanmark. Manglerne øger risikoen for, at systemer og data

kan kompromitteres, og at systemerne svigter, så virksomhederne ikke kan varetage

dele af deres opgaver.

2. Tabel 1 viser de sager, vi omtaler i kapitel 2 og 3 fordelt på de ministerier, der havde

ressortansvaret for sagerne.

Tabel 1

Overblik over resultaterne af revisionen

Kritiske udtalelser

Børne- og Socialministeriet

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Andre revisionssager

Flere ministerier kan styrke lønforvaltningen, jf. afsnit 3�½1.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har ikke sikker-

hed for, at tilskud til at fremme vedvarende energi er i

overensstemmelse med hjemlen, jf. pkt. 41.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har ikke sikret

rettidig afslutning af sager om støtte til ny teknologi på

energiområdet, jf. pkt. 42.

Finansministeriet

Skatteministeriet og Finansministeriet kontrollerer ikke

Europa-Kommissionens beregning af Danmarks bidrag

til EU, jf. pkt. 53.

Flere ministerier kan styrke lønforvaltningen, jf. afsnit 3�½1.

5 ministerier bryder regler om arbejdstid, hvileperiode og

fridøgn, jf. pkt. 27-29.

Forsvarsministeriets budgetstyring af it-projekter er man-

gelfuld, jf. pkt. 48-49.

Justitsministeriet

Flere ministerier kan styrke lønforvaltningen, jf. afsnit 3�½1.

Justitsministeriet har udbetalt mere end 800�½000 kr. for

meget i løn til en chef, jf. pkt. 23.

5 ministerier bryder regler om arbejdstid, hvileperiode og

fridøgn, jf. pkt. 27-29.

Fortsat utilstrækkelig it-sikkerhed hos Rigspolitiet under

Justitsministeriet, jf. pkt. 44.

Miljø- og Fødevareministeriet

Miljø- og Fødevareministeriet har ikke sikret en effektiv

fysisk kontrol med tilskud til ordningerne Økologisk areal-

tilskud og Naturforvaltning, jf. pkt. 38-40.

Forsvarsministeriet

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

Introduktion og konklusion |

Tabel 1 – fortsat

Overblik over resultaterne af revisionen

Kritiske udtalelser

Skatteministeriet

Fortsat udfordringer med Skattemini-

steriets inddrivelse af de offentlige re-

stancer, jf. afsnit 2�½1.

Skatteministeriet overholder ikke reg-

lerne om rentetilskrivning, jf. afsnit 2�½2.

Skatteministeriet sender ikke nummer-

plader til inddragelse hos politiet, jf.

afsnit 2�½3.

Andre revisionssager

5 ministerier bryder regler om arbejdstid, hvileperiode og

fridøgn, jf. pkt. 27-29.

Skatteministeriets forvaltning af A-skat og arbejdsmar-

kedsbidrag er fortsat mangelfuld, jf. pkt. 50-52.

Skatteministeriet og Finansministeriet kontrollerer ikke

Europa-Kommissionens beregning af Danmarks bidrag til

EU, jf. pkt. 53.

Skatteministeriet mangler fortsat en funktion til håndte-

ring af modregning i SAP 38, jf. pkt. 54.

Sundheds- og Ældreministeriet udbetaler for meget i

timeløn til speciallægekonsulenter, jf. pkt. 24.

Fortsat alvorlige mangler i it-sikkerheden hos Sundheds-

og Ældreministeriet, jf. pkt. 45.

Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet

5 ministerier bryder regler om arbejdstid, hvileperiode og

fridøgn, jf. pkt. 27-29.

It-sikkerheden hos Transport-, Bygnings- og Boligministe-

riet er forringet, jf. pkt. 46.

Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet bør styrke sin opfølgning på Investe-

ringsfonden for Udviklingslandes administration af Danida

Business Finance, jf. pkt. 37.

Flere ministerier kan styrke lønforvaltningen, jf. afsnit 3�½1.

Undervisningsministeriets tilsyn med gymnasierektorers

løn er ikke effektivt, jf. pkt. 30-35.

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Overlæger i Region Sjælland modtager uberettiget auto-

matisk merarbejdsbetaling, jf. pkt. 25.

Mulighed for optimering af tilkald for deltidsansatte syge-

plejersker, jf. pkt. 26.

5 ministerier bryder regler om arbejdstid, hvileperiode og

fridøgn, jf. pkt. 27-29.

Sundheds- og Ældreministeriet

Undervisningsministeriet

1.2. Baggrund

3. De enkelte ministerier har ansvaret for, at deres dispositioner er i overensstemmel-

se med love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Mi-

nisterierne har også ansvaret for at tage skyldige økonomiske hensyn, når de forvalter

statens midler. Ministerierne har i den forbindelse ansvaret for at etablere systemer

og processer, der understøtter regeloverholdelse, sparsommelighed, produktivitet og

effektivitet. Beretningen handler om ministeriernes forvaltning i 2018, og vi anvender

derfor de betegnelser på ministerier og virksomheder, der var gældende i 2018.

Revisionen omfatter også en række virksomheder uden for statsregnskabet, der mod-

tager statstilskud, bidrag e.l. i henhold til lov, og virksomheder, der er oprettet ved lov,

eller hvor staten er medinteressent. Vi omtaler kritiske revisionssager for de virksom-

heder, fordi en minister er overordnet ansvarlig for virksomhedernes forvaltning af

statslige midler.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

| Introduktion og konklusion

Vi reviderer hvert år udvalgte emner, hvor der er risiko for, at ministerierne ikke har

overholdt reglerne eller forvaltet sparsommeligt, produktivt og effektivt. Vi afgiver en

kritisk udtalelse, hvis vores revision afdækker væsentlige regelbrud eller forvaltnings-

mangler, som vi vurderer har interesse for Statsrevisorerne og Folketinget. En kritisk

udtalelse er dermed det højeste niveau af kritik, som både omtales i vores erklæring

om ministeriet og i denne beretning. Beretningen beskriver også en række øvrige sa-

ger, hvor vores revision har afdækket principielle, kritiske eller tværgående proble-

mer, som vi vil gøre Statsrevisorerne opmærksom på.

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

Revisionskriterier

4. Vi opstiller revisionskriterierne for de enkelte revisioner på baggrund af de regler,

der gælder for det udvalgte emne. Det kan fx være retningslinjer, vejledninger og be-

kendtgørelser, der beskriver de krav og regler, som Finansministeriet eller andre myn-

digheder har opstillet. Det kan også være vejledninger og rapporter, der afspejler al-

mindelige principper og faglige forventninger til god offentlig økonomistyring og for-

valtning med hensyn til sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.

Metode

5. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med standarderne for offentlig revi-

sion, hvilket bl.a. indebærer, at vi har foretaget faglige vurderinger og opretholdt en

professionel skepsis under revisionen. Vores metode er nærmere beskrevet i bilag 1.

Afgrænsning

Juridisk-kritisk revision

Ved juridisk-kritisk revision

undersøger vi et afgrænset

område for at vurdere, om

ministeriet forvalter i over-

ensstemmelse med centrale

regler.

Forvaltningsrevision

6. Vi gennemfører hvert år et antal juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisio-

ner. Vi planlægger og prioriterer revisionerne, så vi i løbet af 5 år har revideret cen-

trale emner i statsregnskabet. De enkelte revisioner omfatter ikke alle ministeriets

udgifter og indtægter på det udvalgte område, men fokuserer på de typer af disposi-

tioner eller de systemer og processer, hvor vi har vurderet, at der kan være risiko for

væsentlige regelbrud eller forvaltningsmangler.

Denne beretning handler om vores revision af ministeriernes aktiviteter i 2018, men

vi omtaler relevante revisionsresultater, som vi har opnået frem til juni 2019, hvis de

er relevante for sagerne i beretningen. Tal i tabeller er afrundede værdier. Sumtal kan

derfor afvige som følge af afrundingsdifferencer.

Beretningens indhold og struktur

Ved forvaltningsrevision un-

dersøger vi et afgrænset om-

råde for at vurdere, om mini-

steriet forvalter sparsomme-

ligt, produktivt og effektivt.

7. Beretningen er opdelt i 4 kapitler. I kapitel 2 præsenterer vi de mest kritiske resul-

tater, dvs. revisioner, der har givet anledning til en kritisk udtalelse i en erklæring om

et ministerområde.

Kapitel 3 beskriver de revisionssager, der ikke har påvirket erklæringerne, men som

vi vil orientere Statsrevisorerne om, fordi de er principielle, kritiske eller tværgående.

Kapitel 4 handler om opfølgningssager, som vi vurderer kan afsluttes.

Bilag 1 beskriver vores metode. Bilag 2 viser sager, som vi følger fra tidligere beretnin-

ger om revisionen af statsregnskabet. Bilag 3 forklarer udvalgte ord og begreber.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

Kritiske udtalelser om forvaltningen |

2. Kritiske udtalelser om

forvaltningen

8. Dette kapitel beskriver 3 sager, hvor revisionen har afdækket så væsentlige mang-

ler, at vi har en kritisk udtalelse om sagen i erklæringen om ministeriet. De 3 sager

handler alle om Skatteministeriets forvaltning.

2.1. Fortsat udfordringer med Skatteministeriets

inddrivelse af de offentlige restancer

Uddrag fra erklæring om Skatteministeriet

Kritisk udtalelse om forvaltningen

Skatteministeriet har i 2018 fortsat det omfattende arbejde med at genoprette inddri-

velsen, som blev påbegyndt efter nedlukningen af inddrivelsessystemet EFI i 2015. På

trods af dette arbejde kan vi konstatere, at genopretningen af inddrivelsen i 2018 er

blevet yderligere forsinket. Rigsrevisionen finder dette kritisabelt. Genopretningen for-

udsætter bl.a., at Skatteministeriet bliver færdig med at rydde op i de problemer, der

stammer fra perioden før nedlukningen af EFI.

Inddrivelsesindsatsen har i 2018 været præget af omfattende dataproblemer og be-

grænset systemunderstøttelse for langt hovedparten af fordringsmassen. Samtidig har

Gældsstyrelsens resurser været bundet til en lang række opgaver, fx oprydning i data-

problemer og oplæring af nye medarbejdere, hvilket har medført, at den aktive inddri-

velsesindsats har været begrænset. Det er Rigsrevisionens vurdering, at konsekvensen

af den begrænsede inddrivelse i en årrække er, at skatteprovenu og andre offentlige

krav tabes.

De offentlige restancer er steget fra ca. 108,6 mia. kr. ultimo 2017 til ca. 118,2 mia. kr.

ultimo 2018. Det dækker over en situation, hvor tilgangen af restancer på 25,4 mia. kr.

har været betydeligt større end inddrivelsesprovenuet på 7,2 mia. kr. og årets afskriv-

ninger på 8,6 mia. kr.

9. Vi har fulgt Skatteministeriets udfordringer med inddrivelsen af de offentlige re-

stancer siden 2008. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 29. novem-

ber 2018 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2017, pkt. 34.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

| Kritiske udtalelser om forvaltningen

Stigning i de offentlige restancer

10. De offentlige restancer er fortsat med at stige i 2018, men den ekstraordinære af-

skrivning af fordringer i 2. halvår 2018 har dog begrænset væksten. Figur 1 viser den

kvartalsvise udvikling i de offentlige restancer i perioden 2014-2018, som Gældssty-

relsen har ansvaret for at inddrive.

Figur 1

Den kvartalsvise udvikling i de offentlige restancer i perioden 2014-2018

(Mia. kr.)

140

120

100

70,4

71,1

71,9

78,1

82,7

87,2

91,7

95,4

98,1

101,1

108,6

104,3 105,8

111,4

116,5

121,5

116,2

123,5

118,2

Marts 2017

Marts 2016

December 2017

Marts 2018

Marts 2015

Juni 2017

December 2014

December 2016

September 2017

PSRM

PSRM står for Public Sector

Revenue Management og er

det nye it-system, som Skat-

teministeriet er i gang med at

udvikle til afløsning af EFI.

DMI

Note: Restancer er opgjort inkl. inddrivelsesfordringer i PSRM på 0,9 mia. kr. og ekskl. udenlandske fordringer

på ca. 0,6 mia. kr. og beholdningen af manuelle fordringer i regnskabssystemet SAP 38 på 1,4 mia. kr.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Skattestyrelsens regnskabsgodkendelser og opgørelser fra DMI og PSRM

samt oplysninger fra Gældsstyrelsen.

Skatteministeriets inddrivelse

af restancer behandles i ind-

drivelsessystemet DMI (Debi-

tor Motor Inddrivelse), som er

regnskabssystemet i EFI.

EFI

EFI står for Ét Fælles Inddri-

velsessystem. Den automati-

ske inddrivelse i EFI blev luk-

ket ned kort tid efter, at den

var påbegyndt i 2015.

Det fremgår af figur 1, at de offentlige restancer er steget markant siden efteråret

2015, hvor den automatiske inddrivelse af gæld via EFI blev suspenderet. Den stiple-

de linje i figuren viser, at restancerne ville være steget til 123,5 mia. kr., hvis ikke Skat-

teministeriet i 2. halvår 2018 ekstraordinært havde afskrevet restancer for 5,3 mia. kr.

Restancerne er steget fra 108,6 mia. kr. ultimo 2017 til 118,2 mia. kr. ultimo 2018. Skat-

te- og afgiftsrestancer udgør 78,9 mia. kr., mens det resterende beløb på 39,3 mia. kr.

udgøres af øvrige restancer til det offentlige, herunder Udbetaling Danmark, Rigspoli-

tiet og kommunerne. Der ligger derudover fordringer til en værdi af 1,4 mia. kr. i regn-

skabssystemet SAP 38, som afventer inddrivelse, da de ikke kan sendes over til ind-

drivelsessystemet DMI på grund af dataproblemer.

September 2016

September 2018

September 2015

December 2018

December 2015

Juni 2016

Juni 2018

Juni 2015

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

Kritiske udtalelser om forvaltningen |

Gældsstyrelsen har i 2018 inddrevet gæld for 7,2 mia. kr., hvilket er en stigning i for-

hold til 2017, hvor inddrivelsesprovenuet var på 6,8 mia. kr. Tabel 2 viser udviklingen

i restancerne i 2018.

Tabel 2

Udviklingen i restancer i 2018

(Mia. kr.)

Restancer primo 2018

Tilgang til restancemassen

Tilgang af nye restancer

Renter af restancer

Inddrivelsesprovenu

Afskrivning af restancer

Ekstraordinær afskrivning

Yderligere afskrivninger

Restancer ultimo 2018

108�½6

25�½4

19�½2

6�½2

÷7�½2

÷8�½6

÷5�½3

÷3�½3

118�½2

Note: Tilgodehavender og restancer er opgjort ekskl. udenlandske fordringer og beholdningen af manuelle for-

dringer i SAP 38. I tilgang af nye restancer stammer 0,4 mia. kr. fra konvertering af fordringer fra DMI til

PSRM.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Gældsstyrelsen.

Det fremgår af tabel 2, at tilgangen af nye restancer på i alt 25,4 mia. kr., heraf renter

på 6,2 mia. kr., er betydeligt større end inddrivelsesprovenuet. De offentlige restancer

er dermed vokset med 9,6 mia. kr. i 2018.

Figur 2 viser kilderne til inddrivelsesprovenuet.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

| Kritiske udtalelser om forvaltningen

Figur 2

Kilder til inddrivelsesprovenuet i 2018

Frivillige indbetalinger

fra skyldnere

995 mio. kr.

Indsats over for privatretlige

underholdsbidrag, skyldnere i

udlandet og fordringer i PSRM

113 mio. kr.

Særlig indsats over for

kapitalselskaber

2.449 mio. kr.

Modregning i

overskydende skat m.m.

3.596 mio. kr.

Note: Opgørelsen af provenuet fra modregning i 2018 er ændret i forhold til 2017. I 2017 blev provenuet fra

modregning i fordringer under opkrævning ligeledes indregnet. Gældsstyrelsens opgjorte provenu på

7,2 mia. kr. i 2017 er derfor korrigeret til 6,8 mia. kr.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

Gældsstyrelsens indsats

over for kapitalselskaber

Gældsstyrelsen har haft en

særlig indsats over for kapital-

selskaber. Indsatsen retter sig

mod selskaber med en restan-

ce på mindst 150.000 kr. og

personligt ejede virksomheder

med en restance på mindst

500.000 kr.

Det fremgår af figur 2, at inddrivelsesprovenuet i 2018 især stammer fra modregning

i overskydende skat m.m., som er kilden til inddrivelsen af 3,6 mia. kr. Der er inddre-

vet 2,4 mia. kr. ved en særlig indsats over for kapitalselskaber, som Gældsstyrelsen

har haft i 2018, mens frivillige indbetalinger fra skyldnere har indbragt et provenu på

1 mia. kr.

Genopretningen af inddrivelsen er forsinket

11. Vi har undersøgt de fremskridt, som Skatteministeriet har gjort i 2018 for at genop-

rette inddrivelsen. Genopretningen omfatter håndtering af genoptagelsessagerne,

hvor formodningen er, at der er sket ulovlig inddrivelse i den periode, hvor EFI var i

drift. Den omfatter også oprydningen i fordringer, der har været låst for inddrivelse

på grund af dataproblemer eller tvivl om retskraft.

Endelig omfatter genopretningen arbejdet med at gøre den eksisterende fordrings-

masse konverteringsparat til det nye inddrivelsessystem, hvor datakravene er højere

end i DMI.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at inddrivelsen først kan betragtes som normalise-

ret, når både oprydningen i gamle dataproblemer og klargøringen af den eksisteren-

de fordringsmasse til PSRM er tilendebragt (jf. beretning om revisionen af statsregn-

skabet for 2017, pkt. 91).

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

Kritiske udtalelser om forvaltningen |

Rigsrevisionen kan konstatere, at Skatteministeriet ikke længere forventer at kunne

afslutte oprydningen inden november 2021, hvor fordringerne begynder at forælde.

Samtidig forventer ministeriet nu ikke længere, at alle fordringer kan konverteres til

det nye inddrivelsessystem.

Gældsstyrelsen forventede i 2017 at skulle genoptage behandlingen af 42.000 for-

dringer. Det har vist sig, at det reelt drejer sig om 31.077 fordringer fordelt på 19.418

sager/skyldnere. Styrelsen forventede, at arbejdet ville være afsluttet i april 2019,

men opgaven har vist sig at være mere omfattende end antaget og forventes først

afsluttet i december 2020. Tidsforbruget pr. sag har i 2018 været mellem 9 og 47

timer, hvor det oprindeligt var estimeret til 3 timer.

Skatteministeriet har i 2018 foretaget yderligere analyser af de 24 største fordrings-

typer og er begyndt at skitsere tiltag, som skal gøre det muligt at inddrive på den del

af fordringsmassen, der er ramt af dataproblemer.

Gældsstyrelsen skelner mellem 3 grupper af fordringer, jf. tabel 3.

Lov om udskydelse af

forældelse

Skatteministeriets udfordrin-

ger med inddrivelse førte til en

lovændring i november 2015.

Ændringen betød, at fordrin-

ger, som var sendt til inddri-

velse, og som endnu ikke var

forældede, fik udskudt foræl-

delsesfristen til november

2021.

Tabel 3

Dækningsparathed i fordringsmassen i DMI (december 2018)

Ikke-dækningsparate

(låst i DMI)

60�½2 mia. kr.

Dækningsparate i DMI

Ikke-konverteringsparate

til PSRM

56�½1 mia. kr.

Konverteringsparate

til PSRM

0�½0 mia. kr.

Dækningsparate fordrin-

ger

Note: Ekskl. udenlandske, manuelle inddrivelsesfordringer og konverterede fordringer.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

Den første gruppe består af fordringer, der er låst i DMI. Nogle af disse fordringer vil

skulle retskraftvurderes manuelt, mens det er forventningen, at andre kan retskraft-

vurderes maskinelt ved hjælp af et datafilter. Gældsstyrelsen har indledt arbejdet

med systematisk manuelt at gennemgå fordringer, hvor der er tvivl om retskraften i

2018, men vil først prioritere opgaven i 2019. Styrelsen har manuelt vurderet retskraf-

ten på låste fordringer, i det omfang styrelsen fx har modtaget frivillige indbetalinger,

men indsatsen har bl.a. været udfordret af manglende vejledningsmateriale.

Den anden gruppe består af fordringer, der er dækningsparate i DMI. De fleste af for-

dringerne lever ikke op til datakravene i PSRM og er derfor ikke konverteringsparate.

Lovgivningstiltag eller yderligere oprydning vil kunne gøre nogle af fordringerne klar

til overførsel til PSRM. Der er også fordringer, der ikke kan gøres klar til inddrivelse i

PSRM, og som selv efter den planlagte konvertering skal forblive i DMI.

Endelig er der en tredje gruppe af fordringer, som stadig befinder sig i DMI, og som le-

ver op til datakravene i PSRM og kun afventer konvertering. Ved årsskiftet var der in-

gen fordringer i denne gruppe.

De dækningsparate fordringer

er fordringer, hvor der ikke er

tvivl om retskraften og ingen

dataproblemer. Hvis Gælds-

styrelsen fx modtager beløb

fra overskydende skatter til

modregning eller frivillige ind-

betalinger fra en skyldner, vil

fordringerne automatisk kun-

ne dækkes.

Låste fordringer

Låste fordringer er fordringer,

hvor der er tvivl om forældel-

sesdatoen eller andre data-

problemer. Nogle af fordrin-

gerne kan ”låses op” ved en

manuel gennemgang, mens

der er andre, hvor en manuel

gennemgang ikke vil kunne

gøre det muligt at modtage

frivillige indbetalinger eller

modregne i overskydende

skatter.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

| Kritiske udtalelser om forvaltningen

Revisionen har vist, at der vil være en stor andel af den eksisterende fordringsmasse,

som også på længere sigt kun vil være underlagt de begrænsede inddrivelsesmulighe-

der i DMI. Skatteministeriet skal tage stilling til, hvad der skal ske med disse fordringer

efter den planlagte nedlukning af DMI i 2021. Oprydningsindsatsen forløber foreløbig

til 2021, men Skatteministeriet forventer, at den vil strække sig til efter 2021.

Omfattende dataproblemer og begrænset systemunderstøttelse præger

inddrivelsen

12. Vi har undersøgt, om Skatteministeriet i 2018 har inddrevet på hele restancemas-

sen med alle mulige inddrivelsesværktøjer. Revisionen har vist, at den andel af for-

dringsmassen, der er låst for umiddelbar inddrivelse, stort set er uændret fra ultimo

2017 til ultimo 2018. Figur 3 viser udviklingen i perioden.

Figur 3

Låste fordringer i inddrivelsen ultimo 2017 og ultimo 2018

Ultimo 2017

(109,1 mia. kr.)

Ultimo 2018

(116,3 mia. kr.)

Dækningsparate

fordringer

48,8 mia. kr.

45 %

55 %

Låste fordringer

60,3 mia. kr.

Dækningsparate

fordringer

56,1 mia. kr.

48 %

52 %

Låste fordringer

60,2 mia. kr.

Note: Tallene er ikke direkte sammenlignelige med opgørelsen af de samlede restancer på 118,2 mia. kr., da denne opgørelse er trukket fra et andet

system. Restancerne er opgjort inkl. udenlandske krav, men ekskl. fordringer konverteret til PSRM og manuelle inddrivelsesfordringer i SAP 38.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

Det fremgår af figur 3, at 48

af fordringerne ultimo 2018 var dækningsparate, hvor

af fordringerne ultimo 2017 var dækningsparate, dvs. uden tvivl om retskraft på

grund af forældelse eller dataproblemer.

Den ekstraordinære afskrivning i efteråret 2018 var målrettet fordringer med tvivl om

retskraft og medførte dermed et fald i andelen af låste fordringer. Endvidere har det

arbejde, som Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har gennemført i 2018, medført, at

nogle af de fordringer, der hidtil har været låst, har ændret status til dækningsparate.

Samtidig er andelen af Udbetaling Danmarks fordringer, der er låst, steget ved års-

skiftet, da man blev opmærksom på nye dataproblemer.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

Kritiske udtalelser om forvaltningen |

Gældsstyrelsen modtager løbende beløb til modregning fra overskydende skatter og

indbetalinger fra skyldnere, der ønsker at afdrage på deres gæld. Hvis en indbetaling

vedrører en fordring, der er låst, er det nødvendigt at foretage en manuel vurdering af

fordringens retskraft. Hvis en indbetaling vedrører en fordring med dataproblemer,

der ikke kan løses med de informationer, der er tilgængelige for inddrivelsen, vil indbe-

talingen ikke kunne placeres på fordringen. Dermed bliver skyldnerens gæld ikke ned-

skrevet med det beløb, skyldneren har indbetalt, eller som er til rådighed fra oversky-

dende skat. I nogle tilfælde vil overskydende skat blive udbetalt, og indbetalte beløb

blive tilbagebetalt til personer eller virksomheder, der fortsat har gæld til det offent-

lige.

I 2018 har den manuelle sagsbehandling af indbetalinger været udfordret af et ufuld-

stændigt materiale til understøttelse af opgaven. Revisionen har vist, at der kun var

udarbejdet vejledningsmateriale til sagsbehandling af 6 ud af de 70 typer af datapro-

blemer, der er kendt i inddrivelsen. Skatteministeriet har efterfølgende oplyst, at mi-

nisteriet forventer, at der er udarbejdet ca. 35 vejledninger medio 2019.

Begrænset systemunderstøttelse af inddrivelsen

13. Gældsstyrelsens muligheder for at inddrive er også påvirket af den begrænsede

systemunderstøttelse. Tabel 4 viser de inddrivelsesværktøjer, som Gældstyrelsen

råder over med den nuværende systemunderstøttelse i DMI.

Tabel 4

Tilgængelige inddrivelsesværktøjer

Den nuværende

systemunderstøttelse i DMI

Lønindeholdelse, herunder særskilt lønindeholdelse

Tvungne betalingsordninger

Påkrav (rykker)

Tilsigelse og udlæg

Bobehandling

Modregning

Frivillige betalingsordninger

Nej

Nej (udvikles i DMI i 2019)

Note: Lønindeholdelse, særskilt lønindeholdelse og tvungne betalingsordninger kræver betalingsevnebereg-

ning, hvilket ikke er systemunderstøttet i DMI. Gældsstyrelsen har indtil udgangen af 2018 adgang til for-

skellige rapporter og værktøjer i EFI, som efterfølgende skal udvikles i DMI.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

Lønindeholdelse er et af de mest effektive inddrivelsesværktøjer, men har ikke været

i brug i DMI siden nedlukningen af den automatiske inddrivelse i EFI i 2015. Gældssty-

relsen har i 2018 manuelt foretaget udlægsforretning og sagsbehandlet bobehand-

lingssager, men processerne har ikke været systemunderstøttet.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

| Kritiske udtalelser om forvaltningen

Frivillige betalingsordninger indgås, hvis skyldnere selv henvender sig og ønsker at af-

drage, men Gældsstyrelsen sender ikke rykkere ud, hvis aftaler misligholdes. Det er

Skatteministeriets juridiske vurdering, at Gældsstyrelsen ikke må sende rykkere ud

ved misligholdelse, da det kræver betalingsevnevurdering, som ikke er systemunder-

støttet i DMI. Styrelsen kan foretage manuel betalingsevnevurdering, men dette har

ikke været anvendt i 2018. Styrelsen orienterer heller ikke borgere og virksomheder i

forbindelse med, at fordringer modtages i inddrivelsen, ligesom styrelsen ikke efter-

følgende udsender oplysninger til skyldnere om deres gæld (påkrav). I 2018 har der

været ganske få undtagelser fra denne praksis, bl.a. vedrørende privatretlige under-

holdsbidrag og skyldnere i udlandet.

Skatteministeriet er i gang med at udvikle og implementere et nyt inddrivelsessystem

(PRSM). Ministeriet forventer, at alle de inddrivelsesværktøjer, der er nævnt i tabel 4,

vil være tilgængelige i PSRM, herunder systemunderstøttet betalingsevnevurdering.

Vi har i forbindelse med revisionen ikke vurderet, hvordan inddrivelsesværktøjerne i

PSRM i praksis fungerer på nuværende tidspunkt. Vi forventer at afgive en beretning

til Statsrevisorerne om Skatteministeriets nye inddrivelsessystem PSRM i september

2019, hvor vi beskriver udviklingen af systemet.

Den andel af fordringerne, der i december 2018 var underlagt inddrivelse i PSRM, ud-

gør 0,7 %. For denne begrænsede del af de samlede restancer har Gældsstyrelsen

kunnet udføre en aktiv og systemunderstøttet inddrivelse. Styrelsen fik et provenu

fra inddrivelsen på denne restancemasse på ca. 46 mio. kr. i 2018. Det svarer til un-

der 1 promille af det samlede inddrivelsesprovenu og afspejler en situation, hvor det

nye inddrivelsessystem kun spiller en begrænset rolle.

Gældsstyrelsens muligheder for aktiv inddrivelse er begrænsede

Aktiv inddrivelse

Vi definerer aktiv inddrivelse

som udlæg, modregning, løn-

indeholdelse og indgåelse af

betalingsordninger.

14. Vi har undersøgt omfanget af Gældsstyrelsens aktive inddrivelsesindsats i 2018.

De omfattende problemer, der har præget inddrivelsen i en årrække, betyder, at en

stor del af Gældsstyrelsens resurser er bundet til andre opgaver end aktiv inddrivel-

se, hvilket betyder, at styrelsen kun har haft en begrænset indsats over for mange

fordringshavere og fordringstyper.

Vi har opgjort, hvor stor en andel af Gældsstyrelsens resurser der er gået til aktiv ind-

drivelse. Opgørelsen er foretaget med henblik på at vise, hvor stor en andel af medar-

bejderne i Gældsstyrelsen der er bundet af opgaver, som kan henføres til den særlige

situation, inddrivelsen befinder sig i. Gennemgangen har vist, at ca. 12 % af styrelsens

resurser i 2018 blev anvendt til aktiv inddrivelse. Baseret på en opgørelse over resur-

seforbruget i 2018 benyttede styrelsen 60 årsværk på en særlig indsats over for ka-

pitalselskaber, 16 årsværk på håndtering af privatretlige underholdsbidrag og 13 års-

værk på inddrivelse af gæld hos skyldnere, der bor i udlandet. Dette resurseforbrug

indeholder også det arbejde, der er gået til at retskraftvurdere de fordringer, som ind-

går i indsatsen. Figur 4 viser Gældsstyrelsens resurseforbrug på aktiv inddrivelse i

2018.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

Kritiske udtalelser om forvaltningen |

Figur 4

Gældsstyrelsens resurseforbrug på aktiv inddrivelse i 2018

Aktiv inddrivelse inkl. modregning

115 årsværk

12 %

39 %

Genoptagelsessager

84 årsværk

Basisdrift

378 årsværk

Udlån og PRSM

81 årsværk

32 %

Administration

305 årsværk

Note: Aktiv inddrivelse dækker særlig indsats over for kapitalselskaber (60 årsværk), modregning i oversky-

dende skat m.m. (26 årsværk), indsats over for privatretlige underholdsbidrag (16 årsværk) og skyldnere,

der bor i udlandet (13 årsværk).

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

Det fremgår af figur 4, at en stor del af Gældsstyrelsens resurser i 2018 er gået til ba-

sisdrift, herunder opgaver med at besvare henvendelser fra borgere vedrørende de-

res gæld og at vurdere retskraften, når styrelsen modtager overskydende skat. Over

⅓ af resurserne i basisdriften er gået til vurdering af retskraft. Opgaven med at rets-

kraftvurdere fordringer og sagsbehandle genoptagelsessagerne er nødvendig og en

forudsætning for efterfølgende at kunne foretage aktiv inddrivelse på den del af for-

dringsmassen, der er ramt af dataproblemer. De resurser, som styrelsen har haft til

rådighed til aktiv inddrivelse i 2018, er også påvirket af det store resursetræk, der har

været til oplæringen af nye medarbejdere. I 2018 har styrelsen ansat 663 medarbej-

dere, hvilket betyder, at ca. 47 % af styrelsens medarbejdere er nyansatte med under

1 års anciennitet. De mange nyansættelser er dels en naturlig konsekvens af flytnin-

gen af Gældsstyrelsen til bl.a. Middelfart i 2018, dels en konsekvens af en midlertidig

bevillingsforøgelse i perioden 2017-2021.

På de afgrænsede områder, hvor Gældsstyrelsen har haft en aktiv indsats ud over

modregning i overskydende skat, har styrelsen genereret et stort provenu, mens gæl-

den på andre områder er vokset. Tabel 5 viser det provenu, en medarbejder i Gælds-

styrelsen i gennemsnit har genereret på en måned på forskellige initiativer.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

| Kritiske udtalelser om forvaltningen

Tabel 5

Provenu, en medarbejder har genereret om måneden på områder, der

er prioriteret i inddrivelsen

Særlig indsats over for

kapitalselskaber

4�½51 mio. kr.

Indsats over for

skyldnere i udlandet

0�½46 mio. kr.

Indsats over for

privatretlige

underholdsbidrag

0�½12 mio. kr.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

Det fremgår af tabel 5, at indsatsen over for kapitalselskaber har genereret et stort

provenu i 2018. Ud over den direkte provenuskabende effekt har indsatsen også til

formål at forebygge oparbejdelsen af yderligere gæld hos virksomheder, der kan en-

de med at blive begæret konkurs. Indsatsen over for privatretlige underholdsbidrag

er prioriteret af hensyn til de borgere, der har penge til gode fra en tidligere ægtefælle

eller forælder til deres barn. Indsatsen over for skyldnere i udlandet er målrettet SU-

gæld.

På mange områder, hvor restancerne fortsat vokser, har Gældsstyrelsen ikke anden

aktiv indsats end modregning i overskydende skat. Det gælder fx på områder med

store restancer som skattegæld, underholdsbidrag (ud over de privatretlige), politi-

bøder og SU-lån.

Den begrænsede inddrivelse medfører tab af skatteprovenu

15. Det er Rigsrevisionens vurdering, at den begrænsede inddrivelse over for hoved-

parten af restancemassen har den konsekvens, at restancerne stiger mere, end de

ellers ville gøre, og at skatteprovenu og andre offentlige krav på en lang række områ-

der tabes.

Tabel 6 viser udviklingen i restancerne fra ultimo 2017 til ultimo 2018 fordelt på for-

skellige fordringshavere. Tabellen viser også, hvor meget Skatteministeriet forven-

ter, at der kan inddrives på de forskellige områder, beregnet på baggrund af Skatte-

ministeriets kursværdimodel.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

Kritiske udtalelser om forvaltningen |

Tabel 6

Restancernes værdi opgjort for de forskellige fordringshavere

(Mia. kr.)

Skatteministeriet (skatte- og afgiftsrestancer)

Udbetaling Danmark (fx gæld vedrørende studielån og underholdsbidrag)

Rigspolitiet (fx politibøder)

Kommuner

DR (medielicens)

Statens Administration

Andre fordringshavere

I alt

Nominel værdi

2017

72�½3

11�½9

9�½2

4�½2

1�½7

6�½3

3�½0

108�½6

Nominel værdi

2018

78�½9

21�½2

10�½4

3�½9

1�½7

0�½0

2�½1

118�½2

Kursværdi

2018

15�½9

7�½9

1�½8

1�½5

1�½2

0�½0

0�½8

29�½1

Note: Stigningen i den nominelle værdi af Udbetaling Danmarks fordringer fra 2017 til 2018 skyldes, at Udbetaling Danmark har overtaget ansvaret

for en række områder fra Statens Administration, og at fordringerne dermed er flyttet mellem de 2 institutioner. Der er væsentlige usikkerheder

forbundet med kursværdimodellen, der først og fremmest skyldes, at en række forudsætninger givet de nuværende udfordringer i inddrivelsen

ikke er opfyldt. Tallene er eksk. fordringer for 1,4 mia. kr., der er registreret i regnskabssystemet SAP 38. Fordringerne afventer inddrivelse, da

de ikke kan sendes over til inddrivelsessystemet DMI på grund af dataproblemer

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

Det fremgår af tabel 6, at den begrænsede inddrivelse har konsekvenser på en lang

række områder, og at flere offentlige myndigheder, bl.a. kommuner og DR, har væ-

sentlige midler bundet i inddrivelsen. Størstedelen af de offentlige restancer vedrører

skatter og afgifter. Det fremgår af tabellen, at Skatteministeriet samlet set kun for-

venter at kunne inddrive 29,1 mia. kr. ud af den samlede gæld til det offentlige på 118,2

mia. kr.

Udviklingen i de offentlige restancer og antallet af personer med gæld til det offent-

lige påvirkes også af andre forhold end forvaltningen af inddrivelsesopgaven. Fx har

de økonomiske konjunkturer betydning for, hvor let det er for skyldnere og virksom-

heder med gæld at afdrage. De lovgivningsmæssige rammer for inddrivelsen har og-

så betydning. Endvidere kan borgeres opfattelse af inddrivelsen og konsekvensen af

at have gæld til det offentlige have betydning for deres tilbøjelighed til at betale.

Rigsrevisionen vurderer, at den begrænsede inddrivelse medfører tab, fordi en meget

stor del af restancerne skyldes af personer, der har lav betalingsevne og så stor gæld,

at det vil tage mange år at indfri den. Skatteministeriets opgørelser har vist, at ca. 40

mia. kr. af de offentlige restancer skyldes af personer, der har så lav betalingsevne, at

de ikke kan blive gældfri inden for 20 år. Hertil kommer, at en stor del af gælden skyl-

des af personer, der ikke aktuelt har betalingsevne, men som har haft det inden for et

år. Det gælder for ca. 10 mia. kr. af de samlede restancer.

Vores analyser har vist, at en udskydelse af inddrivelsen betyder, at Gældsstyrelsen

kan få sværere ved at inddrive gælden, fordi det i nogle tilfælde vil kræve afdrag, der

overstiger de lovbestemte grænser for, hvor meget styrelsen må inddrive af en skyld-

ners indkomst. Endvidere vil nogle skyldnere i løbet af perioden med begrænset ind-

drivelse miste deres betalingsevne – helt eller delvist – mens andre vil stifte ny gæld,

hvilket kan gøre det vanskeligt at inddrive den eksisterende gæld.

Afdragsprocent

Gældsstyrelsen kan i PSRM

lønindeholde og indgå tvungne

betalingsordninger. De afdrag

– eller den afdragsprocent –

en skyldner skal betale, fast-

sættes med udgangspunkt i

en beregnet betalingsevne.

Afdragsprocenten er regule-

ret i bekendtgørelse om ind-

drivelse af gæld til det offent-

lige.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

| Kritiske udtalelser om forvaltningen

For de restancer, der skyldes af virksomheder, kan muligheden for inddrivelse mistes,

hvis virksomheder med skattegæld går konkurs eller ophører med at eksistere.

Gældsstyrelsen kan således ikke fuldt ud kompensere for, at der ikke bliver inddrevet

i en årrække, ved blot at inddrive mere i de efterfølgende år.

Udfordringerne i inddrivelsen afspejler sig ikke kun i størrelsen på de offentlige re-

stancer, men også i udviklingen af antallet af borgere, der har gæld til det offentlige.

Figur 5 viser udviklingen i, hvor mange borgere der har gæld til det offentlige, og hvor

meget de skylder.

Figur 5

Antal borgere med gæld til det offentlige samt deres gæld

(Antal)

1.200.000

1.000.000

800.000

600.000

400.000

200.000

December 2013

Marts 2014

Juni 2014

September 2014

December 2014

Marts 2015

Juni 2015

September 2015

December 2015

Marts 2016

Juni 2016

September 2016

December 2016

Marts 2017

Juni 2017

September 2017

December 2017

Marts 2018

Juni 2018

September 2018

December 2018

(Mia. kr.)

120

100

December 2013

Marts 2014

Juni 2014

September 2014

December 2014

Marts 2015

Juni 2015

September 2015

December 2015

Marts 2016

Juni 2016

September 2016

December 2016

Marts 2017

Juni 2017

September 2017

December 2017

Marts 2018

Juni 2018

September 2018

December 2018

Note: Knækket i 2018 i begge kurver skyldes den ekstraordinære afskrivning i efteråret 2018.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

Det fremgår af figur 5, at hvor der i december 2013 var ca. 513.000 borgere, som hav-

de gæld til inddrivelse, var tallet i december 2018 steget til næsten 1 mio. borgere. I

2018 havde dem, der har gæld til inddrivelse, i gennemsnit gæld for 98.000 kr.

Det gælder for personsegmentet af skyldnere, som oppebærer gæld for ca. 100 mia.

kr., at der heller ikke i 2018 er foretaget anden aktiv inddrivelse end modregning i over-

skydende skat m.m. De eneste undtagelser fra dette er indsatsen over for privatretlige

underholdsbidrag, der udgør 0,1 mia. kr., og skyldnere i udlandet, hvor Skatteministe-

riet har taget flere inddrivelsesværktøjer i brug.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

Kritiske udtalelser om forvaltningen |

2.2. Skatteministeriet overholder ikke reglerne om

rentetilskrivning

Uddrag fra erklæring om Skatteministeriet

Kritisk udtalelse om forvaltningen

Skatteministeriet har i en årrække ikke tilskrevet renter på en række opkrævningsfordrin-

ger. Den manglende rentetilskrivning skyldes datafejl, utilstrækkelig systemunderstøttel-

se og forsinket afklaring af de gældende renteregler. Skatteministeriet har således ikke

overholdt lovgivningen, og den manglende tilskrivning af renter har også medført et tab

på minimum 400 mio. kr. for staten.

Rigsrevisionen finder det kritisabelt, at udfordringerne med den manglende rentetil-

skrivning på en række områder ikke er blevet løst, da langt størstedelen af problemer-

ne har været kendt i mange år.

16. Vi har fulgt op på en sag om Skattestyrelsens manglende overholdelse af reglerne

om rentetilskrivning på opkrævningsfordringer. Sagen er senest omtalt i notat til Stats-

revisorerne af 29. november 2018 om beretning om revisionen af statsregnskabet for

2017, pkt. 36.

Flere af de kendte rentefejl er stadig ikke løst, og Skatteministeriet har i 2018 afdæk-

ket yderligere rentefejl. Ministeriet har i 2018-årsregnskabet for § 38 oplyst om fejlene.

Den manglende rentetilskrivning har medført provenutab for staten, og mange borge-

re og virksomheder er over en længere periode blevet stillet enten bedre eller dårlige-

re på grund af Skattestyrelsens manglende overholdelse af reglerne om rentetilskriv-

ning.

Den manglende overholdelse af rentereglerne omfatter nedenstående områder, som

vedrører opkrævningslovens renteregler.

Opkrævningsloven

Lovbekendtgørelse nr. 573 af

6. maj 2019 om opkrævning af

skatter og afgifter m.v.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

| Kritiske udtalelser om forvaltningen

Rentefejl på Skattekontoen

DMO

17. På Skattekontoen (DMO) er der 3 forskellige typer af rentefejl:

•

Skattestyrelsens opkrævning

af virksomhedskrav behand-

les af opkrævningssystemet

Én Skattekonto (Skattekon-

toen) – også benævnt Debitor

Motor Opkrævning (DMO).

Rentefejl I

Alle virksomheder på Skattekontoen var i perioden august 2013 - december 2013

undtaget rentetilskrivning på grund af datafejl i systemet. Vi er i 2018 blevet op-

mærksomme på, at rentetilskrivningen for ca. 40.000 virksomheder først blev ak-

tiveret i oktober 2015. I perioden marts 2014 - oktober 2015 modtog de ca. 40.000

virksomheder ingen information fra Skatteministeriet om de manglende rentetil-

skrivninger. Skattestyrelsen har efter sin egen opfattelse tabt retten til at efterop-

kræve renter for denne periode hos de virksomheder, som har afdraget deres

gæld inden den 30. september 2015, og som på grund af manglende information

var i god tro om, at der ikke ville ske yderligere opkrævning. Den manglende efter-

opkrævning har dermed medført et provenutab for staten. Styrelsen har ikke op-

gjort størrelsen af tabet. Folketingets Ombudsmand har undersøgt, om Skattemi-

nisteriets håndtering af renteopkrævningen har været i overensstemmelse med

det juridiske grundlag. Ombudsmanden oplyser bl.a., at Skattestyrelsens håndte-

ring heraf giver anledning til tvivl, men at gældende ret ikke giver et entydigt svar.

Det er ifølge Ombudsmanden egnet til afklaring ved domstolene.

Rentefejl II

Skatteministeriet fandt i 2017 en fejl på Skattekontoen, der indebærer forkert ren-

teberegning for ca. 320.000 virksomheder i perioden august 2013 - juli 2017. Skat-

testyrelsen har i september 2018 foreløbig estimeret, at der er blevet opkrævet

119 mio. kr. for lidt og 144 mio. kr. for meget. Styrelsen vil tilbagebetale de 144 mio.

kr., der er opkrævet for meget. Hertil vil der skulle tillægges en rentekompensation

på 34 mio. kr. Styrelsen har valgt ikke at foretage opkrævning hos de virksomhe-

der, som har betalt for lidt i renter. De 119 mio. kr. er dermed tabt for staten. Skatte-

ministeriet er ved at udarbejde en model for, hvordan oprydningen skal håndteres.

Oprydningen er dog udsat, da Ombudsmandens undersøgelse af rentefejl I kan ha-

ve konsekvenser for, hvordan modellen skal udarbejdes. Endvidere vil det skulle

afklares, hvordan rentefejl III vil påvirke oprydningen.

Rentefejl III

En række afmeldte virksomheder har på grund af en systemfejl fået beregnet og

tilskrevet renter af tidligere afskrevne inddrivelsesfordringer. Det er sket i perio-

den juni 2017 - december 2018. Rentefejlen har betydet, at ca. 7.500 afmeldte virk-

somheder potentielt er blevet opkrævet ca. 420 mio. kr. for meget i renter. Skatte-

styrelsen har foreløbig korrigeret den opgjorte fejl på ca. 420 mio. kr. med 219 mio.

kr. vedrørende bobehandlingssager, men afventer, at grundlaget for opgørelsen af

den resterende rentefejl på ca. 201 mio. kr. bliver godkendt. Endvidere er der yder-

ligere ca. 4.500 afmeldte virksomheder, som har fået tilskrevet renter af fordrin-

ger, der er afskrevet, men hvor styrelsen ikke har kunnet opgøre eller estimere den

økonomiske konsekvens.

•

Ifølge Skatteministeriet forventes oprydningen af rentefejlene på Skattekontoen tid-

ligst gennemført i 1. kvartal 2020.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

Kritiske udtalelser om forvaltningen |

Manglende systemunderstøttelse af renteberegning på motor-

fordringer

18. Skatteministeriet har ikke beregnet renter ved manglende betaling af motorfor-

dringer siden 2012 på grund af manglende systemunderstøttelse. Skatteministeriet

har hjemmel til at afstå fra renteberegning og rentetilskrivning af fordringer oprettet i

perioden 1. marts 2016 - 1. marts 2019. De manglende rentetilskrivninger fra før 1. marts

2016 er forældede og kan derfor ikke opkræves. Skattestyrelsen har estimeret, at sta-

tens tab udgør ca. 150-165 mio. kr. på grund af den manglende rentetilskrivning i perio-

den juni 2012 - september 2018. Beløbet er opgjort med væsentlig usikkerhed. Styrel-

sen har oplyst, at der vil blive tilskrevet renter pr. 1. marts 2019 ved hjælp af et rentebe-

regningsprogram i SAP 38. Det er dog på nuværende tidspunkt usikkert, hvornår pro-

grammet kan blive sat i drift, og dermed hvornår tilskrivningen af renter fra 1. marts

2019 og frem kan påbegyndes.

Rentetilskrivning i SAP 38

19. Skatteministeriet har ikke foretaget renteberegning af fordringer i SAP 38 siden

2013. Det skyldes bl.a., at ministeriet skulle afklare og konkretisere en ændring i ren-

tereglerne, der blev foretaget tilbage i 2013. Skattestyrelsen har i 2018 påbegyndt en

manuel renteberegning og tilskrivning af renter på fordringer oprettet i SAP 38 i perio-

den 1. august 2013 - 31. marts 2017. I 2018 har styrelsen beregnet renter for 77 mio. kr.

på retskraftige fordringer, hvoraf der er opkrævet 55 mio. kr., mens 22 mio. kr. er tabt.

Styrelsen mangler at beregne renter på retskraftige fordringer for 279 mio. kr., men

har estimeret, at der skal opkræves 47 mio. kr., og at 19 mio. kr. er tabt. Styrelsen

mangler desuden at få beregnet renter af ikke-retskraftige fordringer, hvor der både

skal tilskrives og afskrives renter. Styrelsen har estimeret dette til ca. 64 mio. kr. For

de fordringer, der er oprettet efter den 31. marts 2017, vil der skulle foretages rente-

beregning i et nyt renteberegningsprogram (rentemotor). Det er forventningen, at det-

te program vil kunne håndtere størstedelen af renteberegningen fremadrettet. Det er

dog på nuværende tidspunkt usikkert, hvornår programmet kan blive idriftsat, og der-

med hvornår tilskrivningen af renter på fordringer oprettet efter den 31. marts 2017

kan påbegyndes.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

| Kritiske udtalelser om forvaltningen

2.3. Skatteministeriet sender ikke nummerplader til

inddragelse hos politiet

Uddrag fra erklæring om Skatteministeriet

Kritisk udtalelse om forvaltningen

Skatteministeriet har siden 2012 ikke sendt nummerplader til inddragelse hos politiet

ved manglende betaling af grøn ejerafgift eller vægtafgift. Dette betyder, at der kører

ca. 250.000 køretøjer rundt på de danske veje, hvor nummerpladerne skulle have væ-

ret inddraget, og at bestemmelserne i gældende lovgivning ikke har været overholdt.

Rigsrevisionen finder det kritisabelt, at Skatteministeriet i en årrække ikke har kunnet

sikre, at lovgivningen om inddragelse af nummerplader er overholdt, og at ubetalte for-

dringer vedrørende køretøjer i inddrivelsen fortsat ikke kan gøres til genstand for num-

merpladeinddragelse.

20. Skatteministeriet har i perioden 2012-2018 ikke sendt fordringer til nummerplade-

inddragelse hos politiet, hvis ejeren af et køretøj ikke har betalt grøn ejerafgift, vægt-

afgift eller vejbenyttelsesafgift. Derfor har politiet ikke inddraget nummerplader siden

ibrugtagningen af DMR i 2012. Ifølge Skattestyrelsens opgørelser er der ca. 250.000

køretøjer, hvor ejerne ikke har reageret på den rykker, de har modtaget. Gælden ved-

rørende disse køretøjer udgør i alt 2,4 mia. kr.

Hvis en bilejer ikke betaler grøn ejerafgift eller vægtafgift, sender Skattestyrelsen en

rykker. Hvis bilejeren stadig ikke betaler, sendes fordringen til inddrivelse. Styrelsen

har været langt bagud med at sende motorfordringer til inddrivelse. Før 2018 var ind-

satsen tilrettelagt, så styrelsen først udsøgte og gennemgik fordringer vedrørende

grøn ejerafgift, vægtafgift og vejbenyttelsesafgift 2�½ år efter sidste rettidige betalings-

dato, hvorefter de blev sendt til inddrivelse.

Skattestyrelsen har i 2018 intensiveret arbejdet med at gennemgå fordringer. Pr. 31.

december 2018 er poster med forfald til og med 31. juli 2018 gennemgået, og største-

delen er nu sendt til inddrivelse.

Skattestyrelsen har pr. 1. marts 2019 igangsat en manuel proces for inddragelse af

nummerplader for fordringer, der endnu ikke er sendt til inddrivelse. For disse fordrin-

ger gælder, at styrelsen sender et brev med en ny betalingsfrist på 10 dage. Herefter

vil styrelsen bede politiet om at inddrage nummerpladerne. Når nummerpladerne er

inddraget, kan køretøjet først få nummerplader på igen, når gælden på køretøjet er

betalt – både gæld under opkrævning og gæld, der er sendt til inddrivelse. Hvis skyld-

neren reagerer på dette brev og betaler, bliver nummerpladeinddragelsen trukket til-

bage, uanset om der fortsat er ubetalte fordringer i inddrivelsen på det samme køre-

tøj.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

Kritiske udtalelser om forvaltningen |

Den manuelle proces har i 2019 været rettet mod de største skyldnere og har omfat-

tet 2.200 køretøjer – heraf er ca. 1.200 køretøjer sendt til inddragelse hos politiet. Po-

litiet har inddraget 65 nummerplader, og der er betalt ca. 2,5 mio. kr. Ifølge Skattesty-

relsens opgørelser er der ca. 115.000 køretøjer på vejene, som burde være sendt til

nummerpladeinddragelse hos politiet. Dette omfatter således ikke de ca. 135.000 kø-

retøjer, hvor al gælden er sendt til inddrivelse.

Skattestyrelsen har vurderet, at der kun kan inddrages nummerplader for fordringer i

opkrævningen og ikke for fordringer, der allerede er sendt til inddrivelse. Styrelsen be-

grunder vurderingen med det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip.

Argumentet er, at da fordringerne allerede er omfattet af foranstaltninger i inddrivel-

sen, er det ikke retssikkerhedsmæssigt forsvarligt at iværksætte et yderligere tiltag,

på trods af at brændstofforbrugsafgiftsloven, vægtafgiftsloven og vejbenyttelsesaf-

giftsloven foreskriver, at nummerpladerne inddrages. Dette betyder i praksis, at hvis

politiet efter en periode på fx 3-6 måneder ikke har fået inddraget nummerpladerne,

sendes fordringen til inddrivelse, og politiet får besked fra Skattestyrelsen om, at num-

merpladerne ikke skal inddrages alligevel. Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet

vil påbegynde en analyse af, om proportionalitetsbetragtninger kan gøres gældende

på dette område.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

| Andre bemærkninger fra revisionen

3. Andre bemærkninger

fra revisionen

21. Dette kapitel beskriver en række revisionssager, som vi vil orientere Statsreviso-

rerne om, fordi de er principielle, kritiske eller tværgående. Sagerne er dog ikke så

væsentlige, at de har givet anledning til en kritisk udtalelse.

3.1. Flere ministerier kan styrke lønforvaltningen

Antal lønsager med regel-

brud, fejl og mangler i

2018

22. Staten udbetalte 73,5 mia. kr. i løn i 2018 via Statens Lønsystem. Vi har undersøgt

1.625 lønsager og har konstateret regelbrud, fejl og mangler i 427 af sagerne, svaren-

de til 26 %. Stikprøven er udtaget på baggrund af en risikovurdering og er derfor ikke

repræsentativ. Niveauet for regelbrud, fejl og mangler er ikke usædvanligt, men sva-

rer til det, vi har konstateret i øvrige år.

Revisionerne har vist, at løn- og ansættelsesmæssige dispositioner i staten generelt

er i overensstemmelse med love, overenskomster og andre aftaler, og at den udbetal-

te løn overordnet er korrekt. Rigsrevisionen har imidlertid konstateret, at der er et højt

fejlniveau på enkelte ministerområder, og at flere ministerområder kan styrke lønfor-

valtningen. Rigsrevisionen finder, at såvel departementerne som virksomhederne skal

have mere fokus på at sikre, at de grundlæggende processer i lønforvaltningen funge-

rer.

Regelbrud omfatter manglende overholdelse af love, overenskomster og andre afta-

ler, mens fejl og mangler fx omfatter beløbsmæssige fejl og manglende dokumenta-

tion for udbetalinger. Bilag 1 viser, hvilke virksomheder vi har revideret. Vi har i 2018

konstateret regelbrud, fejl og mangler i lønforvaltningen hos alle 14 ministerier i under-

søgelsen. Antallet af lønsager med regelbrud, fejl og mangler er særlig højt hos Under-

visningsministeriet, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet og Børne- og Socialmini-

steriet.

427

1.198

Med fejl

Uden fejl

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

Andre bemærkninger fra revisionen |

Det er arbejdsgiverens ansvar, at den udbetalte løn følger love, overenskomster og

andre aftaler, der gælder for statslige ansættelsesmyndigheder. Arbejdsgiveren skal

også sikre, at der er dokumentation for den løn, der udbetales, så der ikke opstår tvivl

om, hvad der er aftalt og dermed er den korrekte løn. Endelig skal lønudbetalinger kun

godkendes af de personer, som ledelsen har delegeret til at varetage den opgave. Det

skal både sikre, at lønbevillingen anvendes, som ledelsen har bestemt, og minimere ri-

sikoen for svig. De fejludbetalinger, vi har afdækket, summer ikke op til væsentlige be-

løb i forhold til de samlede lønomkostninger, men kan være store beløb set i forhold til

den enkelte medarbejder. Derudover betragter vi alle regelbrud som principielt bety-

delige. Vi har desuden lagt vægt på, at fejl i den faste løn kan medføre forkerte udbe-

talinger måned efter måned i hele ansættelsesperioden.

Vi undersøger årligt, om 5 lønområder administreres forsvarligt hos en række udvalg-

te virksomheder. Det er Rigsrevisionens vurdering, at de 5 områder er grundlæggen-

de processer i lønforvaltningen, og at virksomhederne dermed kan forventes at have

tilrettelagt forvaltningen af disse områder, så regelbrud, fejl og mangler begrænses.

Vi har dog ved revisionerne i 2018 konstateret en række regelbrud, fejl og mangler på

de 5 områder, jf. figur 6.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

| Andre bemærkninger fra revisionen

Figur 6

Antal sager med regelbrud, fejl og mangler fordelt på de 5 undersøgte områder i 2018

163

ENGANGSUDBETALINGER

Vi har konstateret regelbrud,

fejl og mangler i 28 % af sagerne.

Vi har især konstateret manglen-

de overholdelse af regler om ar-

bejdstid, hvileperiode og fridøgn

og fejl i udbetalinger af fx over-

og merarbejde og honorarer.

Det medfører, at medarbejderes

løn ikke er korrekt, og at reglerne

om arbejdstid ikke overholdes.

102

299

DISPONERING

Vi har konstateret regelbrud,

fejl og mangler i 25 % af sager-

ne. Fx er udbetalingerne ikke

godkendt af de medarbejdere,

som ledelsen har besluttet må

anvende lønmidlerne. Det er et

brud på regnskabsbekendtgø-

relsen og giver risiko for utilsig-

tede fejl og svig.

NYANSÆTTELSER

Vi har konstateret regelbrud, fejl og mangler i 25 % af sagerne. Vi har fx konstateret manglen-

de beregninger og kontroller. Der er risiko for, at lønnen ikke er korrekt, hvis det ikke kontrol-

leres, om nyansatte får den aftalte løn, og om ansættelsesvilkårene følger regler, overens-

komster og andre aftaler på lønområdet. 13 ud af 35 revisioner har vist fejl i pensioner. Ved

forkert pension fra aftalens indgåelse kan selv mindre beløbsmæssige fejl i pensionen have

betydning for medarbejdernes pensionsudbetalinger, idet de ikke opnår renters rente af det

fejlbehæftede pensionsbeløb.

179

263

CHEFLØN

Vi har konstateret regelbrud,

fejl og mangler i 25 % af sager-

ne. Vi har fx konstateret bereg-

ningsfejl i resultatlønsopgørel-

ser, udbetaling af ydelser, der

er dækket af grundlønnen, og

højere løn, end der er hjemmel

til. Når lønnen til chefer er høje-

re end forudsat i aftalerne på

området, er lønnen ikke kor-

rekt, og der er risiko for uhen-

sigtsmæssig lønglidning.

FAST LØN OG PENSION

Vi har konstateret regelbrud,

fejl og mangler i 14 % af sager-

ne. De fleste fejl skyldes mang-

lende dokumentation, hvilket

betyder, at der ikke er grund-

lag for udbetalingen. Det giver

risiko for, at der udbetales for-

kert løn. Hvis store medarbej-

dergruppers løn ikke er kor-

rekt, kan selv mindre fejl over

tid være betydelige.

Sager med regelbrud, fejl og mangler

169

Sager uden regelbrud, fejl og mangler

Note: Stikprøven er udvalgt blandt de mest risikofyldte områder og er derfor ikke repræsentativ.

Kilde:

Rigsrevisionen.

288

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

Andre bemærkninger fra revisionen |

Det fremgår af figur 6, at der er flest regelbrud, fejl og mangler ved engangsudbetalin-

ger, hvor det er konstateret i 163 ud af 426 undersøgte sager, svarende til 28 %, mens

der er færrest regelbrud, fejl og mangler ved fast løn og pension. Vi har inkluderet alle

konstaterede regelbrud, fejl og mangler ved revisionerne i 2018 – både fejl, der er af-

rapporteret mundtligt til virksomhederne, og væsentligste fejl, der er afrapporteret

skriftligt til virksomhederne. Typen af regelbrud, fejl og mangler varierer og har påvir-

ket fejlniveauet forskelligt. I nogle tilfælde har én manglende forretningsgang resulte-

ret i flere konstaterede fejl, og i andre tilfælde har der været flere enkeltstående fejl.

Vi vil nedenfor gennemgå 6 udvalgte sager, som illustrerer nogle af de regelbrud, fejl

og mangler, vi har konstateret ved revisionerne i 2018.

Justitsministeriet har udbetalt mere end 800.000 kr. for meget i løn til

en chef

23. Justitsministeriet har udbetalt 835.320 kr. for meget i løn til en chef i Kriminalfor-

sorgen i en periode på 10 år fra 2008. Rigsrevisionen finder, at Kriminalforsorgen har

handlet kritisabelt ved ikke at reagere, da chefen gjorde opmærksom på fejlen i 2008.

Konsekvensen er, at Kriminalforsorgen har haft en højere lønudgift end nødvendigt,

og at pengene er tabt, fordi Kriminalforsorgen har handlet groft uagtsomt. Rigsrevisio-

nen finder ligeledes, at der er behov for, at Kriminalforsorgen sikrer bedre lønkontrol-

ler, der kan identificere og rette fejl.

Fejlen opstod i 2008, da chefen overgik fra midlertidig ansættelse til fastansættelse.

Kriminalforsorgen ville sikre, at lønnen forblev uændret ved overgangen, og derfor fik

chefen et årligt udligningstillæg på ca. 8.500 kr. (nutidskroner). Tillægget blev opret-

tet i lønsystemet som et månedligt tillæg i stedet for et årligt tillæg. Fejlen betød, at

den månedlige løn steg betydeligt, selv om den skulle have været den samme. Fejlen

blev ikke identificeret og rettet ved Kriminalforsorgens egne lønkontroller. Revisionen

har vist, at chefen gjorde opmærksom på fejlen i december 2008, men at Kriminalfor-

sorgen ikke reagerede herpå.

Kriminalforsorgen har oplyst, at de har drøftet muligheden for hel eller delvis tilbage-

betaling med Moderniseringsstyrelsen og har vurderet, at der ikke er et juridisk grund-

lag for at kræve beløbet tilbagebetalt, idet chefen har gjort opmærksom på fejlen i

2008.

Sundheds- og Ældreministeriet udbetaler for meget i timeløn til

speciallægekonsulenter

Regler om tilbagebetaling

En virksomhed kan ikke kræ-

ve tilbagebetaling, hvis den

har handlet groft uagtsomt

ved ikke at rette en fejl, som

medarbejderen har gjort op-

mærksom på. Det fremgår af

Moderniseringsstyrelsens

Personale Administrative

Vejledning (PAV).

24. Styrelsen for Patientsikkerhed, som hører under Sundheds- og Ældreministeriet,

har anvendt en forkert sats til udbetaling af timeløn til speciallægekonsulenter. Sty-

relsen har i 2018 udbetalt ca. 314.000 kr. for meget i timeløn til de 3 speciallægekon-

sulenter, der indgik i revisionen. Styrelsen har efterfølgende opgjort, at styrelsen har

udbetalt ca. 5 mio. kr. for meget i timeløn til ca. 320 speciallægekonsulenter i perio-

den 2016-2018. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Sundheds- og Ældre-

ministeriet har udbetalt timeløn efter en forkert sats.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

| Andre bemærkninger fra revisionen

Timesatsen for speciallægekonsulenter afhænger af, hvor mange timer konsulenten

er ansat. De 3 speciallægekonsulenter i stikprøven blev aflønnet med ca. 630 kr. i ti-

men. Den sats skal anvendes, når en speciallægekonsulent har op til 3 timers gennem-

snitlig ugentlig beskæftigelse, jf.

Cirkulære om overenskomst for speciallæger mv. i

staten.

Stikprøven viste imidlertid, at de 3 speciallægekonsulenters gennemsnitlige

ugentlige beskæftigelse var på henholdsvis 8,5 timer, 10 timer og 15,5 timer det sene-

ste år. Ifølge cirkulæret burde timelønnen i stedet være reguleret efter de satser, der

gælder for læger med 4-15 timers gennemsnitlig ugentlig beskæftigelse med en time-

løn på ca. 400 kr. i timen. Styrelsen har således udbetalt næsten 200 kr. mere i timen,

end cirkulæret foreskriver. Pr. 1. juli 2018 overgik speciallægekonsulenterne fra Styrel-

sen for Patientsikkerhed til den nydannede styrelse – Styrelsen for Patientklager. Re-

visionen vedrører derfor begge styrelser.

Overlæger i Region Sjælland modtager uberettiget automatisk

merarbejdsbetaling

Over- og merarbejde

Hvis en medarbejder arbejder

ud over den normale arbejds-

tid, godtgøres timerne med

overarbejde (1:1,5). Ansatte,

der ikke kan få overarbejds-

betaling, har mulighed for at

få merarbejdsbetaling, hvor

betalingen sker på baggrund

af en vurdering af arbejdets

omfang, resultat mv., jf. Mo-

derniseringsstyrelsens Per-

sonale Administrative Vejled-

ning (PAV).

25. Overlæger er ansat uden en øvre grænse for deres arbejdstid. De har derfor pligt

til at udføre løbende merarbejde uden betaling. En stikprøve har vist, at 2 ud af 4 over-

læger i Region Sjælland fik udbetalt et næsten dagligt forbrug af timer ud over den

planlagte arbejdstid. Ledelsen skal ifølge overenskomsten tage stilling til, hvor mange

timer overlægerne skal have betaling for, idet det skal tages i betragtning, at overlæ-

gerne har pligt til løbende at udføre merarbejde uden betaling, og udbetalingen bør

derfor ikke ske automatisk. Rigsrevisionen finder, at Region Sjælland skal sikre, at ud-

betalingerne bringes i overensstemmelse med overenskomsten, så lønnen for over-

lægerne bliver korrekt.

Vi har undersøgt merarbejdsbetalingen til 4 overlæger i Region Sjælland. Stikprøven

er udtaget blandt de overlæger, der får mest udbetalt i merarbejde. Stikprøven er der-

for ikke repræsentativ. Stikprøven viste, at 2 ud af 4 overlæger næsten dagligt regi-

strerede et nøjagtigt antal merarbejdstimer, som blev udbetalt. Begge overlæger har

en årsløn på 900.000 kr. ekskl. pension, og overlægerne har i perioden 1. januar 2018 -

30. juni 2018 fået udbetalt henholdsvis ca. 490.000 kr. og 250.000 kr. i merarbejde.

Mulighed for optimering af tilkald for deltidsansatte sygeplejersker

Varslingstidspunkt for

tilkald

Det er varslingstidspunktet for

vagten, der afgør, hvilken be-

taling den deltidsansatte sy-

geplejerske får for overarbej-

de, og det afhænger af, om til-

kaldet aftales i eller uden for

arbejdstiden. Hvis tilkaldet

sker inden for arbejdstiden se-

nest dagen før, skal timerne

honoreres 1:1. Sker tilkaldet

senere og efter arbejdstiden,

skal timerne honoreres med

timelønnen + 50 %.

26. Aalborg Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital kan ikke efterprøve,

om deltidsansatte sygeplejersker får korrekt løn i forbindelse med tilkaldevagter. Det

skyldes, at hospitalerne ikke registrerer de relevante oplysninger. Det er heller ikke

muligt at vurdere, om tilkaldene kan optimeres ved at varsle vagterne i så god tid, at

de ikke udløser overarbejdsbetaling. Rigsrevisionen finder, at der er grundlag for at

etablere en praksis for registrering og monitorering af overarbejde på de afdelinger,

hvor der er deltidsansatte med et større overarbejdsforbrug, herunder sikre, at op-

lysninger om tilkaldetidspunkt registreres.

Ifølge overenskomsten får deltidsansatte sygeplejersker overarbejdsbetaling for ek-

stra vagter, hvis ikke vagten varsles i tide. Det gælder, selv om sygeplejerskerne ikke

har arbejdet 37 timer. Rigsrevisionen har konstateret, at der på et afsnit på Aalborg

Universitetshospital samlet er udbetalt ca. 310.000 kr. i overarbejde til ca. 40 deltids-

ansatte, mens der kun udbetales ca. 10.000 kr. i ekstratimer (1:1) til samme gruppe.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

Andre bemærkninger fra revisionen |

Revisionen viste for et afsnit på Aarhus Universitetshospital, at for de deltidsansatte

sygeplejersker, der har modtaget mest overarbejde, er næsten al tjeneste ud over

den planlagte honoreret som overarbejde. Dette var gældende for 15 ud af 26 deltids-

ansatte sygeplejersker. Således honoreres stort set al tjeneste ud over den planlagte

som overarbejde, og muligheden for at honorere 1:1 anvendes næsten ikke.

5 ministerier bryder regler om arbejdstid, hvileperiode og fridøgn

27. SKAT, Banedanmark, Region Sjælland og Kriminalforsorgen har ikke sikret, at

medarbejdernes gennemsnitlige arbejdstid holdes under 48 timer, målt som et gen-

nemsnit over 4 måneder. Desuden har SKAT, Banedanmark, Værnfælles Forsvars-

kommando og Beredskabsstyrelsen ikke sikret, at medarbejderne har en hvileperio-

de på 11 timer mellem 2 vagter og ét fridøgn om ugen. Rigsrevisionen finder det util-

fredsstillende, at virksomhederne ikke overholder arbejdstidsloven og bekendtgørel-

sen om hvileperiode og fridøgn.

Reglerne om arbejdstid er indført for at beskytte medarbejdernes sundhed og sikker-

hed i arbejdet, og virksomhederne tilsidesætter det hensyn, når de bryder reglerne.

Hertil kommer, at virksomhederne risikerer at skulle betale godtgørelse til medarbej-

derne. Højesteret har fx afsagt dom i en sag om brud på arbejdstidsloven i 2017, hvor

medarbejderen fik en godtgørelse på 50.000 kr. Tabel 7 viser, hvilke virksomheder

der har brudt hvilke regelsæt.

Tabel 7

Virksomheder med brud på reglerne om arbejdstid, hvileperiode og

fridøgn

Brud på arbejdstidslovens

48-timers regel

SKAT

Banedanmark

Værnfælles Forsvarskommando

Beredskabsstyrelsen

Region Sjælland

Kriminalforsorgen

Kilde:

Rigsrevisionen.

Brud på reglerne om

hvileperiode og fridøgn

Ikke undersøgt

Det fremgår af tabel 7, at alle undersøgte virksomheder har brudt arbejdstidsloven,

og at alle undersøgte virksomheder har brudt bekendtgørelsen om hvileperiode og

fridøgn.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

| Andre bemærkninger fra revisionen

Antal sager med brud på

reglerne om hvileperiode

og fridøgn i 2018

Brud på reglerne om hvileperiode og fridøgn

28. Vi har undersøgt, om 4 virksomheder har overholdt reglerne om hvileperiode og

fridøgn i 2018. I hver virksomhed har vi udtaget en stikprøve blandt de medarbejdere,

der har fået udbetalt mest i over- og merarbejde. Stikprøven er derfor ikke repræsen-

tativ. Stikprøven omfatter 86 medarbejdere og dermed 86 sager vedrørende hvile-

periode og fridøgn.

Revisionen har vist, at reglerne om hvileperiode og fridøgn ikke blev overholdt for 55

af 86 medarbejdere, svarende til 64 %.

Det var især reglerne om hvileperiode mellem vagterne, som virksomhederne ikke har

overholdt. Kun én ud 42 medarbejdere har haft den nødvendige hvileperiode mellem

vagterne. Reglerne om fridøgn blev ikke overholdt for 14 ud af 44 medarbejdere.

Boks 1 viser de overtrædelser af regler om hvileperiode og fridøgn, som revisionen har

vist.

Med fejl

Uden fejl

Boks 1

Brud på reglerne om hvileperiode og fridøgn

SKAT

I alle 6 sager er der brud på reglerne om hvileperiode. 2 medarbejdere havde ikke haft

den fulde hviletid mellem vagterne op til 7 gange i enkelte måneder, og 3 ud af 6 medar-

bejdere manglede fridøgn. De har dermed arbejdet mere end 7 dage i træk uden fridøgn.

Derudover er der eksempler på, at medarbejdere har arbejdet op til 18, 20 og 21 sammen-

hængende arbejdsdage uden fridøgn.

Banedanmark

I alle 12 sager er der sket brud på reglerne om hvileperiode. 5 ud af 12 medarbejdere har

arbejdet mere end 16 timer i træk. I et enkelt tilfælde arbejdede en medarbejder 24 timer

i træk. Derudover har 4 ud af 6 medarbejdere ikke haft et fuldt fridøgn mellem vagter. Fx

har 2 medarbejdere arbejdet 19 dage i træk uden fridøgn. Rigsrevisionen har siden 2014

årligt udtalt kritik af Banedanmarks manglende overholdelse af bekendtgørelsen om hvi-

leperiode og fridøgn.

Værnfælles Forsvarskommando

I 18 ud af 19 sager er der sket brud på reglerne om hvileperiode, og 4 ud af 20 militært an-

satte har arbejdet mere end 10 dage mellem 2 fridøgn. Fx har én medarbejder arbejdet

24 dage i træk.

Beredskabsstyrelsen

I alle 5 sager er der sket brud på reglerne om hvileperiode i perioden 1. januar 2018 - 31.

oktober 2018. Derudover har 2 af 6 medarbejdere arbejdet mere end 10 dage mellem

2 fridøgn. Fx har én medarbejder arbejdet 20 dage i træk.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

Andre bemærkninger fra revisionen |

Brud på arbejdstidslovens 48-timers regel

29. Vi har undersøgt, om 4 virksomheder har overholdt arbejdstidsloven i 2018. Stik-

prøven er ikke repræsentativ.

Revisionen har vist, at 20 ud af 35 medarbejdere, svarende til 57 %, arbejdede mere

end 48 timer i gennemsnit pr. uge, målt over 4 måneder. Boks 2 viser de overtrædel-

ser af arbejdstidsloven, som revisionen har vist.

Antal sager med brud på

arbejdstidsloven i 2018

Boks 2

Brud på arbejdstidslovens 48-timers regel

SKAT

For 2 ud af 6 medarbejdere var der brud på 48-timers reglen. Én af de 6 medarbejdere

arbejdede henholdsvis 54, 56 og 56 timer i gennemsnit pr. uge, målt over 3 perioder på

4 måneder. En anden af de 6 medarbejdere arbejdede 51 timer i gennemsnit pr. uge, målt

over en periode på 4 måneder.

Banedanmark

For 8 ud af 12 medarbejdere var der brud på 48-timers reglen, idet de i gennemsnit havde

en ugentlig arbejdstid på over 48 timer over en periode på 4 måneder. Rigsrevisionen har

siden 2015 årligt udtalt kritik af Banedanmarks manglende overholdelse af arbejdstids-

loven.

Region Sjælland

For 3 ud af 10 læger var der brud på 48-timers reglen, idet de havde en samlet arbejdstid

på 49-60 timer i gennemsnit pr. uge over en periode på 4 måneder.

Kriminalforsorgen

For 7 ud af 7 fængselsbetjente var der brud på 48-timers reglen, idet de i gennemsnit

havde en ugentlig arbejdstid på over 48 timer over en periode på 4 måneder.

Med fejl

Uden fejl

Undervisningsministeriet tilsyn med gymnasierektorers løn er ikke

effektivt

30. Undervisningsministeriets tilsyn med lønnen til rektorer er ikke effektivt, fordi mi-

nisteriet ikke har fulgt op på, om bestyrelserne fastsætter korrekt løn. Lønnen til en

rektor fastlægges af gymnasiets bestyrelse og skal være i overensstemmelse med

den klare og entydige bemyndigelse, som Undervisningsministeriet har udmeldt til

bestyrelserne. På 30 undersøgte gymnasier udbetales hovedparten af den faste løn

til rektorerne i overensstemmelse med love, overenskomster og andre aftaler, men

der udbetales ikke cheflønstillæg, resultatløn og engangsvederlag i overensstemmel-

se med Undervisningsministeriets bemyndigelser.

Rigsrevisionen finder, at Undervisningsministeriets styring af cheflønspuljemidlerne

er mangelfuld, hvilket medfører risiko for, at der sker uhensigtsmæssig lønglidning.

Gymnasier

I Danmark er der i alt 141 gym-

nasier, hvoraf 17 er private, og

de øvrige er selvejede institu-

tioner under Undervisningsmi-

nisteriet. Alle gymnasier har en

bestyrelse, der ansætter sko-

lens rektor. Bestyrelsen har

beslutningskompetence inden

for de bemyndigelser, som Un-

dervisningsministeriet udsen-

der.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

| Andre bemærkninger fra revisionen

Desuden vurderer Rigsrevisionen, at Finansministeriet ikke har sikret et samlet over-

blik over cheflønspuljen eller en overordnet opfølgning herpå. Rigsrevisionen pegede

på de samme udfordringer tilbage i 2006 i beretning om revisionen af statsregnska-

bet for 2006. Rigsrevisionen finder, at Finansministeriet – som øverste myndighed for

fordeling af cheflønspuljen – skal kende omfanget af puljens størrelse, så der kan fore-

tages en overordnet opfølgning på puljeforbruget.

Tabel 8 viser antal gymnasier, der indgår i hvert undersøgelsesemne. Derudover viser

tabellen i bilag 1 de 30 gymnasier, der indgår i undersøgelsen, og hvor der er sket over-

skridelser og på hvilke områder.

Tabel 8

Undersøgte gymnasier for hvert undersøgelsestema

Fast løn

30 gymnasier

Cheflønstillæg

30 gymnasier

Resultatløns-

kontrakter

19 gymnasier

Målopfyldelses-

procent, resultatløn

108 gymnasier

Engangsvederlag

13 gymnasier

Note:

Antallet af gymnasier afhænger af, om gymnasierne anvender fx resultatløn og engangsvederlag. De gymnasier, der har valgt at opgøre resultat-

løn for skoleåret 2017/18 i stedet for et kalenderår, indgår i kategorien ”Målopfyldelsesprocent, resultatløn”.

Bestyrelse

Bestyrelsen udpeges af bl.a.

kommunalbestyrelsen og lo-

kale erhvervsråd og har en

funktionsperiode på 4 år. Be-

styrelsens sammensætning

skal sikre, at den besidder

kompetencer inden for rele-

vante områder, fx ledelse og

økonomi, herunder vurdering

af budgetter og regnskaber.

Bestyrelser har udbetalt cheflønstillæg til rektorer uden godkendelse fra Under-

visningsministeriet

31. Reglerne for rektorers lønforhold er klart og entydigt defineret. På trods heraf har

ikke alle bestyrelserne sikret, at der er bemyndigelse til at udbetale rektorers chef-

lønstillæg. Bestyrelserne har udbetalt et for højt tillæg til 8 ud af 30 rektorer uden god-

kendelse fra Undervisningsministeriet. Det svarer til, at ca. 25 % af rektorerne i under-

søgelsen har fået udbetalt 2,5 mio. kr. uden godkendelse, jf. tabel 9.

Tabel 9

Chefløn udbetalt uden godkendelse fra Undervisningsministeriet

Gymnasium

Vestfyns Gymnasium

Høje-Taastrup Gymnasium

Esbjerg Gymnasium & HF

Midtfyns Gymnasium

Gefion Gymnasium

Vordingborg Gymnasium & HF

Frederikssund Gymnasium

Virum Gymnasium

I alt

Periode

August 2008 - juni 2018

Oktober 2008 - marts 2019

August 2013 - marts 2019

December 2007 - marts 2019

December 2011 - januar 2018

Januar 2013 - marts 2019

Januar 2016 - marts 2019

Januar 2013 - maj 2018

Samlet overskridelse

1�½107�½000 kr.

413�½438 kr.

318�½815 kr.

283�½876 kr.

117�½035 kr.

98�½997 kr.

98�½856 kr.

41�½534 kr.

2�½479�½549 kr.

Det fremgår af tabel 9, at der uden godkendelse er udbetalt ca. 2,5 mio. kr. i chefløns-

tillæg i perioden december 2007 - marts 2019 fordelt på 8 rektorer.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

Andre bemærkninger fra revisionen |

Cheflønstillæg er fastlagt i

Cirkulære om aftale om chefløn,

der er indgået mellem

Finansministeriet og centralorganisationerne. I tilknytning hertil udsendte Undervis-

ningsministeriet i 2012 en bemyndigelse til bestyrelsen på gymnasierne. Heraf frem-

går det, at rektorer i lønramme 37 maksimalt kan modtage et cheflønstillæg på

91.800 kr., og at rektorer i lønramme 38 maksimalt kan modtage et cheflønstillæg på

67.089 kr. (grundbeløb). Hvis bestyrelsen ønsker at tildele rektor et cheflønstillæg,

der går ud over rammerne i bemyndigelsen, skal Undervisningsministeriet godkende

det.

Undervisningsministeren kan kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvist, hvis gym-

nasiernes bestyrelse ikke følger reglerne eller aftalerne om løn- og ansættelsesvilkår.

For de gymnasier, vi har revideret i 2018, har ministeriet stillet krav om tilbagebetaling

af tilskud for i alt 344.000 kr. ud af de 1.265.569 kr., der er udbetalt uden godkendel-

se. Ministeriet har endnu ikke taget stilling til krav om tilbagebetaling for de gymnasier,

hvor der er konstateret overskridelser af bemyndigelsen ved revisionen i 2019, da sa-

gerne fortsat er under behandling i ministeriet.

Rektorers resultatlønskontrakter og engangsvederlag lever ikke op til Undervis-

ningsministeriets bemyndigelse

32. Bestyrelserne har ikke i alle tilfælde sikret, at resultatløn og engangsvederlag ud-

betales i overensstemmelse med Undervisningsministeriets bemyndigelse.

Resultatlønskontrakter for rektorer lever generelt ikke op til Undervisningsministe-

riets bemyndigelse. 16 ud af 19 resultatlønskontrakter mangler specifikke mål for rek-

torernes indsats, som præstationer kan vurderes op imod. Rigsrevisionen vurderer,

at fx mål som at ”udnytte de menneskelige og økonomiske resurser mere effektivt”

ikke er et specifikt mål, hvilket gør det vanskeligt at evaluere indsatsen og vurdere,

om et mål er helt, delvist eller ikke opfyldt.

Derudover indeholder 8 ud af 19 resultatlønskontrakter mål, der vedrører arbejde

med gymnasiets budget, og som dermed er en del af rektors almindelige opgaveva-

retagelse. Rigsrevisionen vurderer, at honorering af sådanne opgaver i resultatløns-

kontrakten medfører, at der sker dobbelthonorering, idet rektor allerede er aflønnet

herfor gennem den faste løn.

Udbetalingsniveauet af resultatløn og engangsvederlag for rektorer på gymnasierne

er 69 % over niveauet i staten i både lønramme 37 og 38, hvilket figur 7 illustrerer.

Bestyrelsens ansvar

Det fremgår af lovgivningen,

at bestyrelsen på gymnasiet

skal sikre, at aftaler og be-

stemmelser på lønområdet

skal overholdes. I bekendtgø-

relse om standardvedtægt for

institutioner for almengymna-

siale uddannelser og almen

voksenuddannelse, kapitel 3,

fremgår fx:

”Bestyrelsen an-

sætter og afskediger institu-

tionens leder… Bestyrelsen

skal følge de af finansministe-

ren fastsatte eller aftalte be-

stemmelser om løn- og ansæt-

telsesvilkår”.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

| Andre bemærkninger fra revisionen

Figur 7

Sammenligning af rektorers resultatløn og engangsvederlag med

tilsvarende lønrammer i staten

(Kr.)

160.000

140.000

120.000

100.000

80.000

60.000

102.819

148.396

87.729

60.701

40.000

20.000

Lønramme 37

Rektorer

Staten

Lønramme 38

Note: I opgørelsen indgår de personer, der har modtaget resultatløn eller engangsvederlag.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Finansministeriets løndatabase.

Det fremgår af figur 7, at gymnasiernes bestyrelser i 2018 i gennemsnit har udbetalt

102.819 kr. i resultatløn og engangsvederlag til rektorer i lønramme 37 og 148.396 kr.

til rektorer i lønramme 38.

Høj målopfyldelsesprocent og manglende progression

33. Undervisningsministeriets seneste opgørelse af målopfyldelse for skoleåret

2017/18 viser, at 13 ud af 108 gymnasiers bestyrelser har udmøntet 100 % af resultat-

lønsrammen på trods af ministeriets udmelding om, at det kun bør finde sted i ganske

særlige tilfælde. Figur 8 viser fordelingen af gymnasier i forhold til målopfyldelsespro-

centen.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

Andre bemærkninger fra revisionen |

Figur 8

Fordelingen af gymnasier i forhold til målopfyldelsesprocenten

i skoleåret 2017/18

108 GYMNASIER

79 GYMNASIER

43 GYMNASIER

100 %

95-99 %

90-94 %

< 90 %

Kilde:

Rigsrevisionen på bagrund af oplysninger fra Undervisningsministeriet.

Det fremgår af figur 8, at 43 ud af 108 bestyrelser, svarende til knap 40 %, har udmøn-

tet mellem 95 % og 100 % af resultatlønsrammen, og 79 ud af 108, svarende til 73 %

af resultatlønskontrakterne, har en målopfyldelsesgrad på over 90 % af resultatløns-

rammen.

Vi vurderer, at målene for 8 rektorers resultatlønskontrakter er opstillet uden progres-

sion. I 6 af resultatlønskontrakterne var flere eller næsten alle mål over en 3-årig perio-

de enslydende. Herudover var alle målene enslydende for 2 andre rektorers resultat-

lønskontrakter. Ifølge Undervisningsministeriets bemyndigelse fremgår det, at mini-

steriet forventer, at gymnasierne sikrer progression i det følgende års målfastsættel-

se, så ambitionsniveauet hæves. Rigsrevisionen vurderer, at kravet om progression

er med til at sikre, at målene er fastsat ambitiøst og forudsætter en ekstra indsats.

Engangsvederlag

34. Bestyrelsen kan ifølge Undervisningsministeriets bemyndigelse udbetale op til

35.000 kr. årligt i engangsvederlag. Bestyrelsernes begrundelser for at tildele en-

gangsvederlag til rektorer var i 60 % af udbetalingerne enten mangelfulde eller le-

vede ikke op til betingelserne i bemyndigelsen. Fx var opgaven allerede belønnet i

resultatlønskontrakten, eller rektorer fik engangsvederlag for en opgave, der ligger

inden for rektors almindelige opgaveportefølje, fx ”merarbejde i forbindelse med or-

ganisationstilpasninger som følge af lavere elevoptag end budgetteret”. I andre sager

var det ikke oplyst, hvilken ekstraordinær indsats engangsvederlaget blev givet for.

Undervisningsministeriet indskærpede i 2017 over for gymnasierne, at engangsve-

derlag bør udbetales undtagelsesvist.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

| Andre bemærkninger fra revisionen

Rigsrevisionen kan således konstatere, at Undervisningsministeriets indskærpelse

ikke har medført en begrænsning i udbetalingerne, idet niveauet for udbetalinger af

engangsvederlag fra 2017 til 2018 er næsten uændret.

Undervisningsministeriets tilsyn og styring af cheflønspuljen er ikke effektiv

35. Undervisningsministeriets tilsyn er ikke effektivt, fordi ministeriet ikke har fulgt

op på, om bestyrelserne fastsætter korrekt løn. Rigsrevisionen anbefaler, at Under-

visningsministeriet følger lønudbetalinger til gymnasierektorer tættere og styrker til-

synet med gymnasierne, så det understøtter, at bestyrelserne udbetaler korrekt løn

til rektorer.

I 2016 undersøgte Undervisningsministeriet 15 bestyrelsers aflønning af rektorers løn,

bl.a. i form af overholdelse af regler om lønindplacering af rektorerne og anvendelsen

af cheflønstillæg. Undersøgelsen afdækkede en række forhold, bl.a. at enkelte besty-

relser udbetalte tillæg til rektor uden Undervisningsministeriets godkendelse. Ministe-

riet har efterfølgende sendt et hyrdebrev til de almene gymnasier for at indskærpe

reglerne om chefløn. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der på trods af ministe-

riets hyrdebrev er et højt fejlniveau for cheflønstillæg. Rigsrevisionen vurderer med

udgangspunkt i det høje fejlniveau, at der er høj risiko for tilsvarende fejl ved de gym-

nasier, der ikke indgår i vores undersøgelse.

Undervisningsministeriet har oplyst, at der i ministeriets tilsyn i perioden 2014-2018

er konstateret en høj målopfyldelsesprocent og manglende progression i resultat-

lønsmålene. I 2017 gjorde ministeriet de bestyrelser, hvor målopfyldelsesgraden for

rektors resultatløn var på 100 %, opmærksom på, at en så høj udbetalingsgrad kun

forventes i ganske særlige tilfælde, og at ministeriet forudsætter en progression i det

følgende års målfastsættelse. På trods af tilsynet kan Rigsrevisionen dog konstatere,

at 19 ud af 19 gymnasier ikke overholder Undervisningsministeriets bemyndigelse for

resultatlønskontrakter.

Cheflønstillæg til rektorer udmøntes inden for rammerne af

Cirkulære om aftale om

chefløn.

Ifølge aftalen har de enkelte ministerier pligt til at føre et regnskab over an-

vendelsen af cheflønspuljemidler for at sikre, at cheflønspuljen overholdes. Undervis-

ningsministeriet har dermed ansvaret for, at cheflønspuljen på ministerområdet ikke

overskrides. Rigsrevisionen vurderer, at Undervisningsministeriets styring af chefløns-

puljen er mangelfuld, da ministeriet ikke har kendskab til den faktiske puljebelastning,

og da bestyrelserne på trods af ministeriets bemyndigelse udbetaler cheflønstillæg

ud over beløbsrammen på 8 ud af 30 undersøgte gymnasier. Det medfører risiko for,

at der sker uhensigtsmæssig lønglidning.

Finansministeriet har det overordnede ansvar for at fordele puljerne til ressortministe-

rierne. Finansministeriet har senest i 2008 opskrevet cheflønspuljen og orienteret mi-

nisterierne herom. Finansministeriet har oplyst, at ministeriet ikke har et samlet over-

blik over cheflønspuljeforbruget. Rigsrevisionen bemærkede samme forhold i en un-

dersøgelse af cheflønspuljen i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2006.

Rigsrevisionen har konstateret, at Finansministeriet ikke har sikret et bedre overblik

over cheflønspuljen siden 2006.

Cheflønspuljen

Cheflønspuljen er en ramme

for den lokale løndannelse.

Hvert ministerium råder over

en cheflønspulje, hvorfra der

kan ydes tillæg til chefer. Mini-

sterierne kan videregive kom-

petencen til at fastsætte tillæg

ydet af cheflønspuljen. Chef-

lønspuljernes størrelse bereg-

nes på baggrund af antallet af

stillinger inden for hver enkelt

lønramme og et fastsat grund-

beløb for hver lønramme.

Finansministeriet opskriver

cheflønspuljen med de satser,

der aftales ved overenskomst-

og aftalefornyelsen. De enkel-

te ressortministerier har an-

svaret for at føre regnskab

med de tildelte cheflønspulje-

midler for de grupper, der fort-

sat er omfattet, fx gymnasie-

rektorer.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

Andre bemærkninger fra revisionen |

Rigsrevisionen finder, at Finansministeriet – som øverste myndighed for fordeling af

cheflønspuljen – skal kende omfanget af puljens størrelse, så der kan foretages en

overordnet opfølgning på puljeforbruget. Finansministeriet har i juni 2019 udsendt et

cirkulære på baggrund af overenskomstforhandlingerne i 2018, hvor det blev aftalt, at

rektorer ikke længere skal være omfattet af cheflønspuljen, og at styringen af rekto-

rers løn fremover skal reguleres på anden vis. Cirkulæret har tilbagevirkende kraft og

er gældende pr. 1. januar 2019.

3.2. Mangelfuld tilskudsforvaltning

36. Folketinget uddeler hvert år tilskud, der skal styrke et samfundsmæssigt formål,

fx energiforbedringer, omlægning til økologisk landbrugsdrift, kulturelle aktiviteter og

sociale indsatser.

Vores revision har fokus på at afdække, om ministeriernes administration af tilskud

sikrer, at tilskudsmidler anvendes effektivt og til det tiltænkte samfundsmæssige for-

mål. Vi undersøger bl.a., om tilskud tildeles den relevante modtagerkreds, og om mi-

nisterierne sikrer, at afgørelser om tilskud træffes på et sagligt grundlag, så tilskuds-

modtagerne stilles lige. Vi undersøger også, om afgørelser om tildeling af tilskud har

den nødvendige bevilling og hjemmel og tildeles ud fra de kriterier, der fremgår af

hjemmelsgrundlaget.

Beretningen indeholder 4 sager, hvor vi har konstateret mangler i ministeriernes for-

valtning af tilskud.

Udenrigsministeriet bør styrke sin opfølgning på Investeringsfonden

for Udviklingslandes administration af Danida Business Finance

37. Udenrigsministeriet har i 2018 udbetalt 325 mio. kr. i tilskud til ordningen Danida

Business Finance, der administreres af Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU).

Ministeriet har ikke overholdt de fastsatte krav til dokumentation for udbetalinger til

IFU og har heller ikke fulgt den aftalte procedure for tilskudsudbetaling. Ministeriet har

udbetalt tilskuddet uden at have et klart koncept for, hvordan IFU skulle rapportere

om projekternes fremdrift. Endelig har ministeriet ikke fastsat klare krav til regnskabs-

aflæggelsen for Danida Business Finance. Rigsrevisionen finder, at Udenrigsministe-

riet bør styrke opfølgningen på IFU’s administration af Danida Business Finance.

Danida Business Finance skal fremme FN’s verdensmål ved at skabe rammevilkår

for bæredygtig økonomisk vækst og beskæftigelse i udviklingslande. Det sker ved at

finansiere større offentlige infrastrukturprojekter. Udenrigsministeriet har det bevil-

lingsmæssige ansvar for Danida Business Finance. Ministeriet har overført det opera-

tionelle ansvar for Danida Business Finance til IFU, jf. aktstykke nr. 106 af 8. juni 2017.

Ansvarsfordelingen er reguleret i en administrationsaftale. IFU står for den daglige ad-

ministration af ordningen og har det tekniske og operationelle ansvar. IFU har ansva-

ret for at tage initiativ til støtteprojekter, som efterfølgende skal godkendes af Uden-

rigsministeriet. Udenrigsministeriet har ansvaret for bevillingsanvendelsen, herunder

at udbetale bevillingen til Investeringsfonden, føre tilsyn og sikre, at midlerne anven-

des til det formål, der fremgår af finansloven. Endelig har ministeriet ansvaret for, at

IFU aflægger regnskab for bevillingsanvendelsen inden for en fastsat frist.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

| Andre bemærkninger fra revisionen

Udenrigsministeriet har ikke foretaget den opfølgning på tilskudsudbetalingen til IFU,

som var forudsat i administrationsaftalen. Ministeriet har bl.a. ikke indhentet doku-

mentation for, hvordan IFU har anvendt den seneste udbetaling, før IFU har udbetalt

næste rate, som det ellers kræves i ministeriets retningslinjer for tilskud. Ministeriet

har udbetalt tilskuddet uden at have et klart koncept for, hvordan IFU skulle rappor-

tere om projekternes fremdrift. Endelig har ministeriet ikke fastsat krav til regnskabs-

aflæggelsen. Ifølge administrationsaftalen forpligter IFU sig til at aflægge detaljeret

regnskab for aktiviteterne, enten separat eller som tillæg til sit årlige regnskab. IFU

har ikke aflagt et separat regnskab for Danida Business Finance for 2017.

Udenrigsministeriet har oplyst, at ministeriet ved den første udbetaling til IFU ultimo

december 2017 aftalte mundtligt med IFU, at IFU i årsrapporten for 2018 ville medta-

ge regnskabet for hele perioden 1. september 2017 - 31. december 2018. Rigsrevisio-

nen finder, at krav til regnskabsaflæggelse skal aftales skriftligt. Rigsrevisionen har

konstateret, at regnskabet for Danida Business Finance ikke fremgår af IFU’s årsrap-

port for 2018. Udenrigsministeriet har oplyst, at ministeriet forventer, at regnskabet

vil foreligge den 30. juni 2019.

Miljø- og Fødevareministeriet har ikke sikret en effektiv fysisk kontrol

med tilskud til ordningerne Økologisk arealtilskud og Naturforvaltning

Økologisk arealtilskud

Landbrugsstyrelsen giver til-

skud til omlægning til økologi,

basistilskud, kvælstoftillæg og

frugt- og bærtillæg. I 2018 er

der givet tilsagn til

Økologisk

arealtilskud

for i alt 410,2 mio.

kr. Heraf kommer 307,7 mio.

kr. fra EU, svarende til 75 %.

Naturforvaltning

38. Landbrugsstyrelsen udbetaler tilskud fra Den Europæiske Fond for Udvikling af

Landdistrikterne. Vi har revideret tilskud til ordningerne

Økologisk arealtilskud

Na-

turforvaltning.

Tilskuddene skal bl.a. styrke økologisk landbrug og sikre og forbedre

bevaringsstatus for naturtyper og arter i Danmark. Rigsrevisionen vurderer, at Miljø-

og Fødevareministeriet for de 2 tilskudsområder ikke har sikret en tilstrækkelig effek-

tiv fysisk kontrol, der lever op til EU-kravene.

Landbrugsstyrelsens udtagning af tilskud til kontrol sikrer ikke en tilstrækkelig

effektiv kontrol

39. Landbrugsstyrelsen kontrollerer hvert år en stikprøve på 5 % af alle tilskud for at

vurdere, om tilskuddene anvendes i overensstemmelse med betingelserne. Styrelsen

har for de 2 tilskudsordninger

Økologisk arealtilskud

Naturforvaltning

ikke sikret,

at det er de sager, som har størst risiko for fejl, der er udtaget til fysisk kontrol. Rigs-

revisionen vurderer, at Landbrugsstyrelsens udtagning af tilskud til kontrol dermed

ikke er tilstrækkelig effektiv og ikke lever op til EU’s krav til stikprøveudtagning, hvil-

ket medfører risiko for underkendelser fra EU.

Landbrugsstyrelsens stikprøve til fysisk kontrol skal ifølge krav fra EU både bestå af

sager, der er tilfældigt udvalgt (20-25 %), og sager, der er udvalgt på baggrund af ri-

sikofaktorer (75-80 %). Den risikobaserede stikprøve af tilskud skal udtages ud fra

en risikoanalyse, der identificerer relevante risikofaktorer. EU stiller krav om, at Land-

brugsstyrelsen årligt skal evaluere risikofaktorerne ved at sammenligne andelen af

fejl fundet ved fysiske kontroller efter henholdsvis risikobaseret og tilfældig udtag-

ning. En effektiv fysisk kontrol afhænger af en god risikoanalyse bag kontroludtagnin-

gen, så Landbrugsstyrelsen finder en større andel fejl i de sager, der er udtaget risiko-

baseret. Figur 9 viser fejlprocenten ved sager udtaget tilfældigt og risikobaseret.

Tilskudsordningerne under

Naturforvaltning

har til formål

at sikre og forbedre bevarings-

status for naturtyper og dyre-

arter i Danmark. Ordningerne

har årligt bevillinger med und-

tagelse af 2018. I 2017 blev der

givet tilsagn for 43,9 mio. kr.,

og i 2019 er der bevilling til til-

sagn på 30 mio. kr.

Underkendelse

En underkendelse er et krav

om tilbagebetaling af EU-støt-

te. Hvis Europa-Kommissionen

ved et kontrolbesøg vurderer,

at der er udbetalt EU-støtte i

strid med reglerne, eller at der

er foretaget utilstrækkelig

kontrol, kan Kommissionen

rejse krav om tilbagebetaling.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

Andre bemærkninger fra revisionen |

Figur 9

Fejlprocent opgjort for henholdsvis en tilfældig og risikobaseret stik-

prøve for ordningerne Naturforvaltning og Økologisk arealtilskud

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Naturforvaltning

Tilfældig stikprøve

38,5 %

40,0 %

29,2 %

27,9 %

Økologisk arealtilskud

Risikobaseret stikprøve

Fejlprocenten for Naturforvaltning omfatter hele projektstøtteområdet under Landdistriktsprogrammet.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Landbrugsstyrelsen.

Det fremgår af figur 9, at der stort set ikke er forskel på andelen af fejl fundet ved de

fysiske kontroller, som Landbrugsstyrelsen har udført på baggrund af henholdsvis en

tilfældig og risikobaseret stikprøve. Stikprøven, som er udvalgt ud fra risikoanalysen,

har således ikke været mere effektiv til at fange fejl end den tilfældigt udvalgte stik-

prøve.

Landbrugsstyrelsen varsler konsekvent kontroller på stedet af Naturforvaltning

i strid med EU-forordningen

40. Landbrugsstyrelsen udfører stedlig kontrol for alle tilskud til

Naturforvaltning

ved

enten at gennemføre fysisk kontrol eller afsyning forud for udbetaling af tilskud. Sty-

relsen har konsekvent varslet alle kontroller på stedet. Rigsrevisionen vurderer, at

konsekvent varsling er i strid med EU-forordningen og gør kontrollerne mindre effek-

tive. Rigsrevisionen vurderer ligeledes, at det medfører risiko for underkendelser fra

EU.

Formålet med kontroller på stedet er at sikre, at projekterne er gennemført i over-

ensstemmelse med projektbeskrivelsen og kriterierne for tilskud til

Naturforvaltning.

Kontrollerne omfatter et besøg hos tilskudsmodtagerne. EU’s regler for varsling af

kontroller på stedet er gengivet i boks 3.

Kontroltyper

Kontroller på stedet udføres

enten ved fysisk kontrol eller

afsyning. Fysisk kontrol udfø-

res for 5 % af alle tilskud forud

for udbetaling. For de reste-

rende 95 % udføres en mindre

omfattende kontrol ved afsy-

ning i forbindelse med den ad-

ministrative kontrol forud for

udbetaling.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

| Andre bemærkninger fra revisionen

Boks 3

EU’s regler for varsling af kontroller på stedet

•

Kontroller på stedet kan varsles, under forudsætning af at det ikke forstyrrer kon-

trollernes formål eller effektivitet.

•

Et sådant varsel skal begrænses til det absolutte minimum og må ikke overstige

14 dage.

Kilde:

EU-forordning nr. 809/2014.

Ét af formålene med Landbrugsstyrelsens kontroller på stedet er at kontrollere, om

mobile investeringer, der er givet tilskud til, er på projektområdet eller på tilsagnsha-

vers matrikel i hele projektets levetid. En mobil investering er et flytbart element, som

tilsagnshaver kan flytte rundt på projektområdet, alt efter hvor det skal bruges. En

mobil investering kan fx være et drikkekar eller en fangfold til græssende dyr.

Når Landbrugsstyrelsen konsekvent varsler kontroller på stedet, får tilsagnshaver

mulighed for at flytte de mobile investeringer inden kontrolbesøget og dermed rette

op på forhold, der potentielt kan resultere i en reduktion i det udbetalte tilskud. Sty-

relsen kan dermed ikke udføre en effektiv kontrol af, om investeringerne reelt er til

stede på projektområdet og anvendes til formålet. Styrelsen har endvidere i enkelte

tilfælde sendt varslingsbrevene mere end 14 dage før kontrolbesøget, hvilket også er

i strid med EU-forordningen.

Landbrugsstyrelsen har oplyst, at kontrollørerne fremover ikke vil varsle kontrol af

projekter med mobile investeringer. Det eliminerer dog ikke risikoen for underkendel-

ser tilbage i tid.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har ikke sikkerhed for, at

tilskud til at fremme vedvarende energi er i overensstemmelse med

hjemlen

Tilskud til grøn ordning

Puljen er opført på finanslo-

vens

§ 29.25.13.10. Tilskud til

grøn ordning

og administreres

på baggrund af lovbekendtgø-

relse nr. 356 af 4. april 2019

om fremme af vedvarende

energi.

41. Energistyrelsen har tildelt tilskud for 73 mio. kr. til kommuner til at fremme lokal ac-

cept af opstillingen af nye vindmøller på land. Styrelsen har givet 259 tilsagn om til-

skud fra ordningen uden at have gennemført de interne kontroller, som skal nedbrin-

ge risikoen for fejl og svig. Fx har styrelsen ikke haft funktionsadskillelse i sagsbehand-

lingen, og de afgivne tilsagn har ikke været ledelsesgodkendt. Rigsrevisionen vurderer,

at de manglende interne kontroller øger risikoen for, at tilskud ikke er tildelt i overens-

stemmelse med hjemlen og til de relevante tilskudsmodtagere.

Energistyrelsen overtog ansvaret for forvaltningen af tilskudsordningen den 1. januar

2018. Da styrelsen overtog sagerne, valgte styrelsen at behandle sagerne uden om de

normale procedurer for tilskudsforvaltning og dermed uden om de interne kontroller,

som styrelsen har etableret på tilskudsområdet. Styrelsen havde fokus på at behand-

le tilsagnsansøgninger inden den 20. februar 2018, som er fristen for at afgive tilsagn i

henhold til loven. Fristen hænger bl.a. sammen med, at ordningen ophører i 2020, hvor

energi-, forsynings- og klimaministeren senest den 20. februar 2020 skal have modta-

get en fyldestgørende ansøgning om udbetaling af tilskud til projekter, der er gennem-

ført i overensstemmelse med betingelserne i tilsagnet.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

Andre bemærkninger fra revisionen |

Energistyrelsen har på baggrund af Rigsrevisionens kritik besluttet at gennemgå de

259 sager for at vurdere, om der er sket fejl eller besvigelser. Styrelsen forventer, at

gennemgangen vil være afsluttet i 2019.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har ikke sikret rettidig afslut-

ning af sager om støtte til ny teknologi på energiområdet

42. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har ikke sikret, at sekretariatet for Det

Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) har løst sine op-

gaver tilfredsstillende. Sekretariatet har ikke sikret, at gennemgangen af tilskudsmod-

tagers slutrapportering for de uafsluttede sager er dokumenteret og udført rettidigt.

Sekretariatets manglende dokumentation medfører bl.a., at sekretariatet ikke har sik-

kerhed for, at slutrapporteringerne viser, at tilskudsmidlerne er forvaltet effektivt og

ansvarligt og i overensstemmelse med de vilkår, der fremgår af de enkelte tilsagn.

Endvidere har sekretariatet ikke afsluttet sagerne i tilskudssystemet TAS og bogført

eventuelle annulleringer og restudbetalinger af midler i Navision Stat.

En rettidig og dokumenteret opfølgning er vigtig for en effektiv og sikker tilskudsfor-

valtning. Rettidig opfølgning skal bl.a. sikre, at tilskudsmodtagerne får rettidig tilbage-

melding på rapporteringerne og får udbetalt de midler, de har til gode. Det skal ligele-

des sikre, at annullerede midler bliver rettidigt tilbageført til bevillingsrammen og gen-

anvendt til andre projekter.

Ifølge en opgørelse fra sekretariatet er der 211 uafsluttede sager med et samlet til-

sagnsbeløb på ca. 900 mio. kr. Sagerne stammer fra perioden 2012-2018. Sekretaria-

tet har iværksat en dokumenteret gennemgang af tilskudsmodtagernes slutrappor-

teringer, herunder regnskaber og revisionserklæringer, for at få sikkerhed for, at til-

skudsmodtagerne har rapporteret om, at midlerne er forvaltet effektivt og ansvarligt

og i overensstemmelse med vilkårene i de enkelte tilsagn. Sekretariatet har primo

maj 2019 gennemgået og afsluttet 116 ud af de 211 uafsluttede sager og annulleret til-

sagn for 43,1 mio. kr.

EUDP

Det Energiteknologiske Udvik-

lings- og Demonstrationspro-

gram (EUDP) støtter ny tekno-

logi på energiområdet. Energi-,

forsynings- og klimaministe-

ren stiller sekretariatsbistand

fra Energistyrelsen til rådig-

hed for bestyrelsen og besty-

relsesformanden i EUDP.

EUDP finansieres over finans-

lovens § 29.02. Energi og for-

syning.

3.3. Alvorlige mangler i it-sikkerheden

43. Rigsrevisionen finder det vigtigt, at statens virksomheder prioriterer it-sikkerhe-

den højt. It-sikkerhed er afgørende for, at statens virksomheder kan løse opgaver, der

i stigende grad er afhængige af en sikker og stabil adgang til digitale redskaber og sy-

stemer. Manglende it-sikkerhed kan medføre, at virksomhederne ikke kan opretholde

driften, og giver risiko for, at statens og borgernes oplysninger kan kompromitteres.

Vores revisioner af it-sikkerhed i 2018 har vist alvorlige mangler i it-sikkerheden hos

Rigspolitiet, der hører under Justitsministeriet, hos Sundhedsdatastyrelsen, der hører

under Sundheds- og Ældreministeriet, og hos Banedanmark, der hører under Trans-

port-, Bygnings- og Boligministeriet. Manglerne omtales kun på et overordnet niveau,

da de kan udgøre en it-sikkerhedsrisiko, indtil virksomhederne har forbedret sikker-

heden. De 3 sager er uddybet nedenfor.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

| Andre bemærkninger fra revisionen

Fortsat utilstrækkelig it-sikkerhed hos Rigspolitiet under Justits-

ministeriet

44. Rigspolitiets Koncern IT har kritiske mangler i it-sikkerheden, som bl.a. omfatter

it-infrastruktur. Derudover har Rigspolitiets Koncern IT mangler i de fysiske sikker-

hedsforanstaltninger, som skal sikre, at serverrummene kan modstå fx ekstrem regn

og varme. Rigsrevisionen finder, at Rigspolitiet skal sikre, at risikoen for de aktuelle

sårbarheder reduceres snarest. Rigspolitiets Koncern IT skal derfor have fokus på at

sikre fremdriften i allerede iværksatte og planlagte tiltag, ligesom Rigspolitiets ledel-

se skal informeres regelmæssigt om tiltagene for at sikre fremdriften.

Rigsrevisionen har siden 2014 fulgt op på en sag om utilstrækkelig it-sikkerhed hos

Rigspolitiets Koncern IT. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 22. ja-

nuar 2015 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2013, pkt. 49.

Rigsrevisionen vurderer, at Rigspolitiets Koncern IT har forbedret langt hovedparten

af de sårbarheder, som vi konstaterede i 2014. Koncern IT har fx begrænset antallet

af medarbejdere med administratorrettigheder og styrket overvågningen og lognin-

gen af it-infrastrukturen.

Vores seneste revision har dog også vist en række nye alvorlige mangler i it-sikkerhe-

den omkring nogle af Rigspolitiets kritiske systemer. Manglerne kan fx i værste fald

betyde, at politiets kritiske it-infrastruktur svigter, og at det vil tage uacceptabelt lang

tid at genetablere driften. Et eventuelt svigt vil kunne påvirke politiets evne til at vare-

tage sine opgaver, fx inden for alarmberedskab og opslag i forskellige registre i forbin-

delse med efterforskning.

Rigspolitiet har udarbejdet en handleplan, der skal håndtere de konstaterede mang-

ler. Rigspolitiet har oplyst, at der kvartalsvist afrapporteres på implementeringen af

handleplanen til Rigspolitiets ledelse.

Fortsat alvorlige mangler i it-sikkerheden hos Sundheds- og Ældre-

ministeriet

45. Sundheds- og Ældreministeriet har fortsat alvorlige mangler i it-sikkerheden i

den it-infrastruktur, der understøtter vigtige fagsystemer, som Sundhedsdatastyrel-

sen drifter hos primært Statens Serum Institut. Nogle af systemerne er bl.a. nødven-

dige for diagnostik, infektionsberedskab og vaccineforsyning. Andre leverer data til

sundhedsanalyser og forskning. Mange af systemerne indeholder desuden følsomme

persondata om patienter. På den baggrund finder Rigsrevisionen, at manglerne i it-

sikkerheden er yderligere kritisable.

Rigsrevisionen finder, at Sundheds- og Ældreministeriet skal øge sin indsats for at

forbedre it-sikkerheden. Rigsrevisionen finder det desuden nødvendigt, at ministeriet

sikrer, at ministeriet når i mål med at modernisere it-infrastrukturen, da it-infrastruk-

turen har stor betydning for ministerområdets internt driftede it-systemer.

Rigsrevisionen har kritiseret mangler i it-sikkerheden hos det daværende National

Sundheds-it (NSI) – nu Sundhedsdatastyrelsen – siden 2013. Sagen er senest omtalt

i notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015 om beretning om revisionen af statsregn-

skabet for 2013, pkt. 57.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

Andre bemærkninger fra revisionen |

Nogle af kritikpunkterne er rettet op, men vi har hvert år siden 2013 konstateret en

række nye eller tidligere påpegede alvorlige mangler i it-sikkerheden, der fortsat ikke

er løst.

Manglerne vedrører kun de fagsystemer, som Sundhedsdatastyrelsen drifter på mi-

nisterområdet, og ikke de eksternt rettede sundheds-it-systemer, som er driftet af

eksterne it-leverandører (fx Fælles Medicinkort). Manglerne skyldes hovedsageligt

forsinkelser i et projekt om opgradering af it-infrastrukturen hos Statens Serum Insti-

tut. Statens Serum Institut er ansvarlig for projektet, som er en forudsætning for, at

Sundhedsdatastyrelsen kan håndtere de påpegede mangler i it-sikkerheden.

Mangler i it-sikkerheden kan fx give en øget risiko for, at fagsystemer på ministerom-

rådet har nedbrud, hvor det kan tage lang tid at få genetableret driften. Desuden øger

manglerne risikoen for, at uvedkommende, der uretmæssigt måtte være kommet for-

bi sikkerhedssystemerne, kan bryde ind i kritiske systemer og skaffe sig adgang til sy-

stemer og data.

Statens Serum Institut og Sundhedsdatastyrelsen er i gang med at opgradere og for-

ny it-infrastrukturen. Koncernledelsen holdes – som minimum – kvartalsvist oriente-

ret om fremdriften i de relaterede projekter.

It-sikkerheden hos Transport-, Bygnings- og Boligministeriet er forringet

46. Rigsrevisionens beretning fra 2015 om adgangen til it-systemer, der understøtter

samfundsvigtige opgaver, pegede på en række svagheder i Banedanmarks it-sikker-

hed. Svaghederne omfatter styring, kontrol og logning af de udvidede administrator-

rettigheder. Vores opfølgning har vist, at Banedanmark ikke har forbedret it-sikkerhe-

den på hovedparten af de undersøgte områder. På nogle punkter er it-sikkerheden

forringet, fx i forhold til logning. Det finder Rigsrevisionen kritisabelt og finder det på-

krævet, at Banedanmark snarest forbedrer it-sikkerheden.

Banedanmark har en mangelfuld styring, kontrol og logning af udvidede administra-

torrettigheder, hvilket indebærer risiko for misbrug af rettighederne og uretmæssig

adgang til Banedanmarks systemer og data. Risikoen gælder fx i forhold til interne

medarbejdere og eksterne konsulenter, som har disse rettigheder, og som kan mis-

bruge dem. Det gælder fx også i forhold til hackere, der kan overtage og udnytte de

udvidede administratorrettigheder.

En bruger med udvidede administratorrettigheder har det højeste niveau af rettighe-

der, adgang og kontrol over en virksomheds it-systemer og data. Bl.a. kan en bruger

med udvidede administratorrettigheder omgå virksomhedens sikkerhedsforanstalt-

ninger. Derfor finder Rigsrevisionen, at Banedanmark skal begrænse det høje antal

brugere (både interne medarbejdere og eksterne konsulenter) med udvidede admi-

nistratorrettigheder og sikre, at rettighederne ikke kan misbruges.

Risikoen ved de konstaterede svagheder er især rettet mod Banedanmarks admini-

strative data og systemer, men der er også en risiko for, at hackere kan overtage og

udnytte administratorernes udvidede rettigheder til at komme videre ind i netværk

og systemer og tilgå kritiske data.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

| Andre bemærkninger fra revisionen

Banedanmark har oplyst, at de har planlagt eller igangsat en række tiltag for at rette

op på flere af de konstaterede svagheder. Banedanmark har desuden oplyst, at an-

dre af de konstaterede svagheder vil indgå i Banedanmarks risikovurdering. Bane-

danmark vil på den baggrund overveje, om de vil implementere tiltag til løsning heraf.

3.4. Uhensigtsmæssig budgetstyring af flerårige

investeringsprojekter

47. Flerårige investeringsprojekter omfatter it-, bygge- og anlægsprojekter. Det kan

fx være udviklingen af it-systemer, der skal understøtte statens opgaveløsning. Når

vi reviderer større investeringsprojekter, undersøger vi, om budgetstyringen sikrer en

pålidelig løbende information om, hvorvidt projektet gennemføres som forudsat og

svarer til projektets budgetmæssige rammer. Vi undersøger bl.a., om ledelsen har eta-

bleret en hensigtsmæssig budgetlægning og budgetopfølgning for projektet i overens-

stemmelse med de kriterier, der er relevante for projekter af den pågældende type.

En utilstrækkelig styring giver risiko for, at projektet bliver forsinket, at projektet for-

dyres, eller at det leverede ikke er i overensstemmelse med aftalegrundlaget, herun-

der har den rette kvalitet. Konsekvenserne kan bl.a. være, at virksomheden betaler

uden at have fået den forventede ydelse eller kommer til at tilkøbe ydelser eller ele-

menter, som allerede var indeholdt i aftalegrundlaget, fordi virksomheden har mang-

let overblik. Beretningen indeholder en enkelt sag om budgetstyring på Forsvarsmini-

steriets område.

Forsvarsministeriets budgetstyring af it-projekter er mangelfuld

48. Rigsrevisionen vurderer, at Forsvarsministeriets budgetstyring af 3 udvalgte it-

projekter er præget af mangler, som vanskeliggør ministeriets mulighed for at følge

op på projekternes omkostninger i forhold til den faktiske fremdrift.

Vi har undersøgt 9 konkrete flerårige investeringsprojekter fordelt på 6 materielpro-

jekter og 3 it-projekter, hvoraf der for de 6 materielprojekter var tilfredsstillende sy-

stemer og processer. Vi har udvalgt de systemer og processer i Forsvarsministeriets

Materiel- og Indkøbsstyrelse, der har størst betydning for budgetstyringen af fleråri-

ge investeringsprojekter. Vi har undersøgt, om disse systemer og processer under-

støtter en hensigtsmæssig budgetlægning og budgetopfølgning.

De 9 udvalgte investeringsprojekter udgør en del af Forsvarsministeriets samlede

portefølje, som består af ca. 120 investeringsprojekter. De 120 projekter havde i 2018

en samlet økonomisk ramme på 3,3 mia. kr. De 9 udvalgte investeringsprojekter hav-

de til sammen et budget på ca. 990 mio. kr. i 2018.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

Andre bemærkninger fra revisionen |

Hensigtsmæssig budgetstyring af materielprojekterne, men ikke af it-projekterne

49. Forsvarsministeriet har etableret systemer og processer, der generelt understøt-

ter en hensigtsmæssig budgetlægning og løbende budgetopfølgning for de 6 materiel-

projekter. Det er imidlertid ikke tilfældet i de 3 undersøgte it-projekter. Ministeriet har

oplyst, at de 3 it-projekter er igangsat, før en ny it-governance for styring af it-projek-

ter var implementeret. Revisionen har vist, at budgetstyringen er præget af mangler,

der gør det vanskeligt at opnå en pålidelig løbende information om, hvorvidt udgifter-

ne og projekternes faktiske gennemførelse forløber som forudsat og svarer til de bud-

getmæssige rammer. Tabel 10 viser de 3 undersøgte it-projekter hos Forsvarsministe-

riets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Tabel 10

Undersøgte it-projekter hos Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Projekt

Tidsstyring

It-infrastruktur til

Beredskabsstyrelsen

Kapacitetsplanlægning

for materielvedligehold

Forventede udgifter

100 mio. kr.

3�½5 mio. kr.

20�½5 mio. kr.

Formål med projektet

Effektivisere planlægning, registrering og opfølgning på arbejdstid på

hele Forsvarsministeriets område.

Levere den nødvendige it-infrastruktur til Beredskabsstyrelsens loka-

tioner, så styrelsen kan tilgå de koncernfælles systemer.

Effektivisere kapacitetsplanlægningen ved Forsvarets værksteder.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Forsvarsministeriet.

Rigsrevisionen vurderer, at grundbudgetterne i it-projekterne ikke er specificeret ef-

ter delleverancer, så Forsvarsministeriet løbende kan følge op på og vurdere frem-

driften i projekterne. Der er ligeledes ikke systematiske perioderegnskaber i de un-

dersøgte it-projekter. Konsekvensen er, at ministeriet ikke i tilstrækkeligt omfang har

kunnet følge op på it-projekternes omkostninger i forhold til den faktiske fremdrift.

I projektet

Tidsstyring

har kravspecifikationen været mangelfuld og overordnet. Sam-

tidig har et eksternt review vist, at Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

ikke har fulgt tilstrækkeligt op på fremdriften i projektet til at kunne vurdere projektets

færdiggørelsesgrad og resttid. Styrelsen har ikke haft et retvisende økonomisk over-

blik over projektets forbrug, da der ikke har været opdaterede perioderegnskaber for

projektet. Styrelsen har udarbejdet et revurderet budget for projektet. Det revurdere-

de budget er på ca. 100 mio. kr., hvilket er en stigning i forhold til det oprindelige grund-

budget på 38 mio. kr.

I projektet

It-infrastruktur til Beredskabsstyrelsen

er grundbudgettet lagt uden kend-

skab til de specifikke brugerkrav. Desuden er der ikke indgået faste aftaler med den

eksterne leverandør om leverancerne, hvorfor det er vanskeligt at følge op på den fak-

tiske fremdrift.

I projektet

Kapacitetsplanlægning for materielvedligehold

er grundbudgettet ligeledes

ikke specificeret efter delleverancer, og der er ikke opdaterede perioderegnskaber.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

| Andre bemærkninger fra revisionen

Den mangelfulde budgetstyring af it-projekterne står i modsætning til Forsvarsmini-

steriets Materiel- og Indkøbsstyrelses budgetlægning af materielprojekterne, der alle

har grundbudgetter, som muliggør opfølgning på projekterne, ligesom styrelsens sy-

stemer og processer også understøtter en løbende budgetopfølgning.

3.5. Øvrige sager med fejl og usikkerheder

Skatteministeriets forvaltning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag er

fortsat mangelfuld

Sanktioner i opkrævnings-

loven

Hvis en virksomhed i 4 på hin-

anden følgende måneder ikke

har indberettet A-skat, kan

Skattestyrelsen inddrage virk-

somhedens registrering for A-

skat, medmindre virksomhe-

den inden inddragelsen indgi-

ver de manglende indberet-

ninger, jf. opkrævningslovens

§ 4, stk. 3.

50. Vi har fulgt op på en sag fra 2017 om virksomheders og aktionærers uhensigts-

mæssige muligheder for at indberette A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i systemet

eIndkomst. På dette område havde det daværende SKAT (nu Skattestyrelsen) kun i

meget begrænset omfang anvendt sanktionsmulighederne i opkrævningsloven over

for virksomheder, som havde fået fastsat foreløbig A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018 om beret-

ning om revisionen af statsregnskabet for 2017, pkt. 95.

Rigsrevisionen har konstateret, at svaghederne i eIndkomst ikke er løst, og at Skatte-

ministeriet fortsat kun i begrænset omfang anvender sanktionsmuligheden for at ind-

drage virksomheders registrering for A-skat, når de har fået 4 på hinanden følgende

foreløbige fastsættelser. Rigsrevisionen finder dette kritisabelt.

Skattestyrelsens opfølgning på de uhensigtsmæssige indberetningsmuligheder

i eIndkomst

51. Skattestyrelsen har ikke implementeret en planlagt it-løsning, der kan validere ind-

beretninger i eIndkomst. Virksomheder og aktionærer kan således fortsat indberette

A-skat og arbejdsmarkedsbidrag til perioder, der går længere tilbage end 3 år. Styrel-

sen har ikke foretaget manuel kontrol af ældre indberetninger og har stadig ikke over-

blik over, om virksomhedernes indberetninger har ført til uberettigede udbetalinger

eller godskrivninger. Konsekvensen er en øget risiko for svig og risiko for, at styrelsen

foretager uberettigede udbetalinger eller godskrivninger. Styrelsen har oplyst, at it-

løsningen flere gange er blevet udsat på grund af andre udviklingsopgaver, og at vali-

deringen tidligst forventes at være implementeret ultimo 2019.

Skattestyrelsens opfølgning på virksomheder med foreløbige fastsættelser

52. Virksomhederne skal hver måned indberette fx A-skat for deres ansatte. Hvis

virksomhederne ikke indberetter A-skat, kan Skattestyrelsen beregne et foreløbigt

beløb. Den foreløbige fastsættelse kan erstattes af det faktiske beløb, hvis virksom-

heden efterfølgende angiver A-skat. Hvis en virksomhed i 4 på hinanden følgende må-

neder ikke har indberettet A-skat, kan Skattestyrelsen inddrage virksomhedens regi-

strering for A-skat, medmindre virksomheden inden inddragelsen angiver de mang-

lende indberetninger.

Godskrivning af A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag

Virksomheders indberetnin-

ger af A-skat og arbejdsmar-

kedsbidrag til ældre perioder

kan resultere i en modregning

i virksomhedernes tidligere

indberetninger af A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

Andre bemærkninger fra revisionen |

Skattestyrelsen har frem til 2018 kun i meget begrænset omfang undersøgt og ind-

draget virksomheders registrering for A-skat på grund af foreløbige fastsættelser.

Styrelsen har fra 1. januar 2018 opprioriteret opgaven med at undersøge virksomhe-

der med 4 på hinanden følgende foreløbige fastsættelser og sanktionere disse på

tværs af skattearterne. Styrelsen har i marts 2019 udarbejdet en handleplan for at

nedbringe antallet af foreløbige fastsættelser. Ultimo 2010 forventer styrelsen end-

videre at have truffet afgørelse for alle virksomheder med 4 på hinanden følgende

fastsættelser på tværs alle skattearter, som er opstået før den 1. januar 2018.

Konsekvensen af virksomhedernes foreløbige fastsættelser af A-skat er bl.a., at de

virksomheder, der ikke efterfølgende angiver meget lave foreløbige fastsættelser,

kan beholde forskellen mellem den A-skat, virksomhederne har indeholdt på vegne

af medarbejderne, og Skattestyrelsens foreløbigt fastsatte A-skat. Virksomhederne

kan dermed beholde medarbejdernes betalte A-skat og kun blive opkrævet den

eventuelt lavere foreløbige fastsættelse. Dette medfører endvidere, at lønmodtager-

nes årsopgørelser kan blive forkerte, da den foreløbigt fastsatte A-skat ikke er for-

delt på cpr-numre og dermed ikke vil være registreret på årsopgørelsen.

Rigsrevisionen har konstateret, at en del virksomheder har mindst 4 foreløbige fast-

sættelser af A-skat, uden at virksomheden er blevet sanktioneret. Der er således ek-

sempler på virksomheder, som har fået 22 foreløbige fastsættelser, uden at de har

fået inddraget deres registrering. Skattestyrelsen har primo 2019 opgjort antallet af

virksomheder med 4 foreløbige fastsættelser til 1.866. Det er et fald fra 2.235 virk-

somheder fra primo 2018. Styrelsens udsøgningsmetode af virksomheder med 4 fo-

reløbige fastsættelser medtager dog ikke virksomhederne i de tilfælde, hvor virksom-

hederne har indberettet A-skat for den seneste måned. Det gælder, selv om virksom-

hederne tidligere har fået 4 foreløbige fastsættelser uden efterfølgende at angive.

Disse virksomheder vil derfor ikke få inddraget deres registrering. Skattestyrelsen

anvender ikke sanktionen over for virksomhederne, da styrelsen vurderer, at virk-

somhederne formentlig skal have vejledning eller kontrol i forhold til at angive de

manglende indberetninger.

Rigsrevisionen finder, at Skatteministeriet bør sikre, at virksomhederne angiver A-

skat for de måneder, hvor de har fået foreløbige fastsættelser. Det gælder også virk-

somheder, som har fået 1, 2 eller 3 foreløbige fastsættelser. Endvidere skal ministe-

riet sikre, at alle virksomheder bliver vurderet i forhold til, om registreringen for A-

skat kan blive inddraget, hvis virksomhederne har fået 4 foreløbige fastsættelser.

Kobling af indberettet

A-skat og årsopgørelse

Virksomhedernes indberet-

ninger af A-skat til eIndkomst

bliver koblet til virksomheder-

nes og medarbejdernes cpr-

numre. Når virksomhederne

ikke indberetter A-skat inde-

holdt på vegne af medarbej-

derne, kan medarbejdernes

årsopgørelser blive forkerte.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

| Andre bemærkninger fra revisionen

Skatteministeriet og Finansministeriet kontrollerer ikke Europa-

Kommissionens beregning af Danmarks bidrag til EU

53. Skatteministeriet har i 2018 overført 18,9 mia. kr. til EU, som er Danmarks bidrag

vedrørende BNI og moms. Europa-Kommissionen beregner Danmarks bidrag og de

efterfølgende korrektioner på baggrund af Danmarks Statistiks opgørelse af BNI og

Skatteministeriets opgørelse af momsgrundlaget.

Revisionen har vist, at hverken Skatteministeriet eller Finansministeriet kontrollerer,

om de indberettede opgørelser fra Danmark vedrørende BNI og moms indgår korrekt

i Europa-Kommissionens beregning af Danmarks bidrag til EU. Skatteministeriet og

Finansministeriet kontrollerer, at EU’s opkrævninger er korrekte i henhold til det ved-

tagne budget og ændringsbudgetter, men kontrollerer ikke grundlaget for de løbende

korrektioner.

Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at kontrollen af de beløb, Danmark betaler

til EU, bør forbedres.

Skatteministeriet mangler fortsat en funktion til håndtering af

modregning i SAP 38

54. Vi har fulgt op på en sag fra 2017 om usikker forvaltning af Skattestyrelsens egne

tilgodehavender, herunder manglende funktioner i debitorforvaltningen. Sagen er se-

nest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018 om beretning om revisio-

nen af statsregnskabet for 2017, pkt. 36.

Opkrævningsdebitorer

i SAP 38

SAP 38 er Skattestyrelsens

regnskabssystem på § 38.

En del af debitorerne, som

ikke kan håndteres i DMO

eller KOBRA, føres direkte i

SAP 38.

Skattestyrelsen mangler fortsat en funktion i regnskabssystemet SAP 38, som gør

det muligt at modregne fx overskydende skat i den gæld til det offentlige, der er regi-

streret i SAP 38. Konsekvensen er, at styrelsen risikerer at udbetale beløb fra andre

systemer, som kunne have været brugt til at dække gæld i SAP 38. Opkrævningsde-

bitorerne i SAP 38 udgør 613 mio. kr. og består af en lang række krav, som af forskel-

lige årsager ikke kan håndteres i Skattestyrelsens primære opkrævningssystemer

Skattekontoen og KOBRA. På Skattekontoen og i KOBRA kan der foretages modreg-

ning i gælden til det offentlige. Udfordringen har eksisteret siden 2013. Rigsrevisionen

finder den manglende fremdrift utilfredsstillende.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

Sager fra tidligere beretninger, vi afslutter |

4. Sager fra tidligere

beretninger, vi afslutter

55. Rigsrevisionen vurderer, at ministerierne har løst en række problemer, som vi har

peget på i tidligere beretninger om revisionen af statsregnskabet. På den baggrund

vurderer vi, at 7 sager kan afsluttes.

Bilag 2 giver en samlet overblik over de sager, vi følger fra tidligere beretninger om re-

visionen af statsregnskabet, fordi virksomhederne ikke har overholdt reglerne eller

har forvaltet under med skyldige økonomiske hensyn.

Udenrigsministeriet har styrket administrationen af eksportfremme-

området

56. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2015, hvor Statsrevisorerne påpegede,

at Udenrigsministeriet havde en mangelfuld forvaltning af eksportfremmeområdet.

Ministeriets interne kontroller sikrede ikke, at faktureringsgrundlaget for eksport-

fremmesager var fuldstændigt, før en faktura blev fremsendt til kunden. Sagen er se-

nest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 17. januar 2017 om beretning om revisionen

af statsregnskabet for 2015, pkt. 9.

Udenrigsministeriet har nu videreudviklet it-systemet CRM, som understøtter grund-

laget for faktureringen af eksportfremmeydelser. Systemet sikrer et bedre grundlag

for fakturering. Systemet kontrollerer bl.a., at der ikke kan faktureres, før der forelig-

ger et tilbud og en kontrakt med kunden, at der anvendes korrekt timepris, at de regi-

strerede timer svarer til prisen på fakturaen, og at tidsregistrering er påbegyndt, efter

kontrakten er indgået.

Rigsrevisionen finder samlet set, at Udenrigsministeriets kontroller nu sikrer, at en fak-

tura ikke kan fremsendes, før faktureringsgrundlaget er i orden, og vurderer, at sagen

kan afsluttes.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

| Sager fra tidligere beretninger, vi afslutter

Patent- og Varemærkestyrelsen indregner nu relevante omkostninger

i regnskabet for indtægtsdækket virksomhed

57. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag, hvor Rigsrevisionen kritiserede, at Patent-

og Varemærkestyrelsen indregnede for få omkostninger i regnskabet for indtægts-

dækket virksomhed, og at styrelsen ikke havde sikret, at styrelsens indtægtsdække-

de virksomhed udviste overskud eller havde dækning for omkostningerne. Sagen er

senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018 om beretning om revi-

sionen af statsregnskabet for 2017 pkt. 10.

Patent- og Varemærkestyrelsen har på baggrund af Rigsrevisionens kritik opstillet en

ny model for beregningen af omkostningerne vedrørende styrelsens indtægtsdække-

de virksomhed. Rigsrevisionen vurderer, at den nye model i al væsentlighed lever op

til Moderniseringsstyrelsens vejledning på området.

Den indtægtsdækkede virksomhed har et overskud på 1,6 mio. kr. i 2018.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Danmarks Statistik har nedbragt et akkumuleret overskud under

indtægtsdækket virksomhed

58. Vi har fulgt op på en sag fra 2014, hvor vi bemærkede, at det akkumulerede over-

skud på det indtægtsdækkede område var steget fra 4,6 mio. kr. i 2008 til 26,8 mio.

kr. i 2014. Da Danmarks Statistik har monopol eller befinder sig i en monopollignende

situation, skal prisen på produkterne fastsættes, så de langsigtede gennemsnitsom-

kostninger dækkes, men så der ikke bliver overskud set over en årrække. Sagen er

senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015 om beretning om revi-

sionen af statsregnskabet for 2014, pkt. 28.

Danmarks Statistik har foretaget takstreguleringer for at nedbringe det akkumulere-

de overskud på den indtægtsdækkede virksomhed. Ultimo 2018 udgør det akkumule-

rede overskud 5,5 mio. kr., hvoraf de 5 mio. kr. efter aftale med Moderniseringsstyrel-

sen betragtes som en buffer til sikkerhed mod fald i indtægter.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Det Kongelige Teater har begrundet udlevering af fribilletter

59. Vi har fulgt op på en sag fra 2016, hvor Det Kongelige Teater uddelte mange fribil-

letter uden begrundelse. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 12. ja-

nuar 2018 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2016, pkt. 33.

Det Kongelige Teater har nu begrundet uddelingen af fribilletter. Uddelingen af fribil-

letter til udvalgte grupper og VIP-gæster er begrundet med interessenternes betyd-

ning for teatrets virke og økonomi og ud fra en markedsføringsmæssig betragtning

om at tilføre teatret værdi og omtale.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

Sager fra tidligere beretninger, vi afslutter |

Bygningsstyrelsen har fokus på at styrke forvaltningen af bygge-

projekter

60. Vi har fulgt op på en sag fra 2017 om Bygningsstyrelsens håndtering af byggepro-

jekter. Styrelsen udarbejdede en handlingsplan på baggrund af kritikken, og hand-

lingsplanen skulle være fuldt implementeret ved udgangen af 2018. Sagen er senest

omtalt i notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018 om beretning om revisionen

af statsregnskabet for 2017, pkt. 30.

Bygningsstyrelsen har i sine løbende statusrapporter til departementet oplyst, at alle

initiativer i handlingsplanen er implementeret i 2018. Vi har for udvalgte aktiviteter i

handlingsplanen set, at styrelsen kan dokumentere implementeringen af handlings-

planens initiativer. Vores opfølgning har vist, at styrelsen bl.a. har implementeret en

ny styringsmodel, som understøtter processen og beslutningsgangene og tydeliggør

roller og ansvar. Styrelsen har også optimeret værktøjer til risikostyringen, så det

fremadrettet vil være en integreret del af den samlede organisation og økonomisty-

ringen.

Vores opfølgning har også vist, at Bygningsstyrelsen fortsat har fokus på at styrke

bygherrefunktionen. I mål- og resultatplanen for 2019 har styrelsen fokus på at styrke

sin projektgennemførelse og risikostyring. Styrelsen har også sat mål for at udvikle og

implementere en ny udbudsstrategi og mål for at forbedre kontraktstyringen.

Rigsrevisionen vil følge udviklingen i den løbende overvågning af området for bl.a. at

vurdere, om Bygningsstyrelsen opnår de ønskede effekter af handlingsplanen.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Energistyrelsen har styrket den generelle tilskudsforvaltning

61. Vi har fulgt op på en sag fra 2016, hvor vi fandt, at Energistyrelsens tilskudsadmi-

nistration var utilstrækkelig. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af

12. januar 2018 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2016, pkt. 43.

Revisionen har vist, at Energistyrelsen siden 2016 har arbejdet målrettet med at for-

bedre den generelle tilskudsforvaltning. Styrelsen har bl.a. etableret forretningsgan-

ge og interne kontroller, der understøtter disponering, udbetaling, registrering og til-

syn. Derudover har styrelsen etableret procedurer for den finansielle og faglige op-

følgning.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

| Sager fra tidligere beretninger, vi afslutter

Danmarks Meteorologiske Instituts uhensigtsmæssige forvaltning af

indtægtsdækket virksomhed vil blive løst

62. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag om indtægtsdækket virksomhed hos Dan-

marks Meteorologiske Institut (DMI). Revisionen i 2014 viste, at DMI’s prisliste kun var

blevet pris- og lønreguleret siden 2008. DMI efterlevede dermed ikke budgetvejled-

ningens krav om, at priserne skal baseres på de faktiske omkostninger. Sagen er se-

nest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015 om beretning om revisio-

nen af statsregnskabet for 2014, pkt. 68.

DMI’s indtægtsdækkede virksomhed omfatter 3 områder: salg af timer, salg af data

og salg af andre ydelser. Vores opfølgning har vist, at priserne på salg af timer er op-

dateret og efterlever budgetvejledningens krav til indtægtsdækket virksomhed.

Priserne på salg af data og andre ydelser er stadig fastsat på baggrund af historiske

data og rabatter, der er fastsat i internationale aftaler. DMI har dog fået en bevilling

på finansloven for 2019, der betyder, at DMI gradvist kan stille data og andre ydelser

gratis til rådighed fra og med 2019 og frem til 2024. DMI vil dermed ikke længere sæl-

ge data og andre ydelser som indtægtsdækket virksomhed, men finansiere opgaven

som en del af DMI’s bevilling.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Rigsrevisionen, den 7. august 2019

Lone Strøm

rigsrevisor

/Yvan Pedersen

afdelingschef

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

Metodisk tilgang |

Bilag 1. Metodisk tilgang

Vi reviderer udvalgte dele af ministeriernes forvaltning

Vi gennemfører hvert år et antal juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner

som led i vores opgave med at revidere statsregnskabet. Målet med revisionerne er

at opnå høj grad af sikkerhed for, at der ikke forekommer væsentlige regelbrud eller

forvaltningsmangler på det reviderede emne.

Det overordnede kriterie for en

juridisk-kritisk revision

er, at emnet forvaltes i over-

ensstemmelse med de meddelte bevillinger, love, andre forskrifter, indgåede aftaler

og sædvanlig praksis.

Det overordnede kriterie for en

forvaltningsrevision

er, at emnet forvaltes i overens-

stemmelse med god offentlig økonomistyring, dvs. at de forvaltningsansvarlige har

gjort, hvad der er muligt og rimeligt for at efterleve almindelige principper for god of-

fentlig økonomistyring og forvaltning, fx at fremme sparsommelighed, produktivitet

eller effektivitet.

Revisionerne er planlagt, så vi kan revidere væsentlige emner i statsregnskabet i lø-

bet af 5 år. Revisionerne har fokus på de dispositioner og aktiviteter, der genererer

væsentlige indtægter og udgifter.

Hver revision er afgrænset til risikofyldte dispositioner og aktiviteter

Hver revision planlægges, så den er målrettet væsentlige og risikofyldte dispositio-

ner, systemer eller processer. Hver revision er således afgrænset, så den ikke omfat-

ter alle ministeriets indtægter og udgifter til emnet, men har fokus på de typer af dis-

positioner eller aktiviteter, som repræsenterer den største risiko for væsentlige regel-

brud eller forvaltningsmangler.

Revisionerne bygger på gennemgang af dokumenter, der beskriver ministeriets for-

retningsgange, interviews med centrale medarbejdere og stikprøver, der kan afdæk-

ke, om ministeriet i praksis lever op til kriterier om fx regeloverholdelse, sparsomme-

lighed, produktivitet og effektivitet.

Vi gennemfører den revision, der er nødvendig, for at vi kan opnå høj grad af sikker-

hed for, at der ikke forekommer væsentlige regelbrud eller forvaltningsmangler ved

det afgrænsede emne. Vi tilpasser omfanget af revisionen og revisionshandlingerne

efter, hvordan vi systematisk og effektivt kan opnå et tiltrækkeligt og egnet revisions-

bevis for vores konklusion om emnet. Det kan også indebære, at vi vælger at udvide

revisionen undervejs, eller at vi vælger at igangsætte en større undersøgelse af områ-

det.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

| Metodisk tilgang

En kritisk udtalelse betyder, at vi har afdækket væsentlige regelbrud

eller fundet væsentlige forvaltningsmangler

Afslutningsvis vurderer vi, om der forekommer væsentlige regelbrud eller forvalt-

ningsmangler ved det emne, vi har undersøgt. Vi udarbejder en kritisk udtalelse, hvis

vi vurderer, at de konstaterede regelbrud eller forvaltningsmangler enkeltvis eller

samlet set er væsentlige og har interesse for Folketinget eller offentligheden. Den kri-

tiske udtalelse redegør for de konstaterede problemer og de realiserede eller poten-

tielle konsekvenser, men gengiver ikke nødvendigvis vores fulde konklusion om det

undersøgte emne.

Vi rapporterer den kritiske udtalelse til ministeriet i årets erklæring om ministeriets

paragraf i statsregnskabet. Vi gengiver alle kritiske udtalelser i den årlige beretning

om revisionen af statens forvaltning, hvor vi også omtaler andre revisioner, som vi vil

orientere Statsrevisorerne om, fordi de er principielle, kritiske eller tværgående.

De emner, vi har valgt at rapportere i årets beretning, er – ud over de 3 kritiske udta-

lelser – sager om en række ministeriers lønforvaltning, tilskudsforvaltning, forvaltning

af it-sikkerhed, budgetstyring, forvaltning af diverse skatteindtægter og forvaltning af

udgifter til EU.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

Metodisk tilgang |

Undersøgelse af løn

Tabellen nedenfor viser de virksomheder, som vi har udført lønrevision hos i 2018,

jf. beretningens afsnit 3.1.

Virksomheder inden for

statsregnskabet

Udenrigsministeriet

Erhvervsministeriet

Skatteministeriet

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Justitsministeriet

Virksomheder uden for

statsregnskabet

Udenrigsministeriet

Erhvervsstyrelsen

SKAT (Skatteforvaltningen)

Ankestyrelsen

Domstolsstyrelsen

Kriminalforsorgen

Rigspolitiet

Den centrale anklagemyndighed

Tilsynet med efterretningstjenesterne

Værnfælles Forsvarskommando

Beredskabsstyrelsen

Statsforvaltningen

Statens Serum Institut

Styrelsen for Patientsikkerhed

Sundhedsstyrelsen

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for

Arkitektur, Design og Konservering

Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet

Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet – prøver,

eksamen og test

Styrelsen for It og Læring

Det Kongelige Bibliotek

Rigsarkivet

Fødevarestyrelsen

Naturstyrelsen

Banedanmark

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Sjælland

Metroselskabet

Gymnasier

DanPilot

Vækstfonden

Forsvarsministeriet

Børne- og Socialministeriet

Sundheds- og Ældreministeriet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Undervisningsministeriet

Kulturministeriet

Miljø- og Fødevareministeriet

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Regioner

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

| Metodisk tilgang

Undersøgelse af løn til gymnasierektorer

Revisionen af løn omfatter en undersøgelse af Undervisningsministeriets tilsyn med

løn til gymnasierektorer. Undersøgelsen omfatter lønudbetalinger til 30 rektorer i

2018 og 2019. Tabel nedenfor viser de gymnasier, der indgår i undersøgelsen, og hvil-

ke gymnasier der overskrider beløbsrammer og bemyndigelser.

Fast løn er udbetalt i

overensstemmelse med love,

overenskomster og andre

aftaler, der gælder for aflønnin-

gen af gymnasierektorer

Revideret i 2019

Høje-Taastrup Gymnasium

Rønde Gymnasium

Bjerringbro Gymnasium

Faaborg Gymnasium

Frederikssund Gymnasium

Hvidovre Gymnasium & HF

Midtfyns Gymnasium

Vordingborg Gymnasium & HF

Middelfart Gymnasium & HF

Kalundborg Gymnasium & HF

Ordrup Gymnasium

Rødkilde Gymnasium

Esbjerg Gymnasium & HF

Birkerød Gymnasium

Haderslev Katedralskole

Espergærde Gymnasium & HF

Slagelse Gymnasium & HF

Stenhus Gymnasium & HF

Rosborg Gymnasium & HF

Næstved Gymnasium & HF

Revideret i 2018

Virum Gymnasium

Roskilde Gymnasium

Greve Gymnasium

Frederiksberg Gymnasium

Gefion Gymnasium

Munkensdam Gymnasium

Nordsjællands Grundskole

Sct. Knuds Gymnasium

Silkeborg Gymnasium

Vestfyns Gymnasium

Cheflønstillæg er udbetalt i

overensstemmelse

med bemyndigelse

Resultatløn er udbetalt

i overensstemmelse

med bemyndigelse

Nej

Ikke undersøgt

Nej

Ikke undersøgt

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

Sager, vi følger fra tidligere beretninger om revisionen af statsregnskabet |

Bilag 2. Sager, vi følger fra tidligere beretninger om

revisionen af statsregnskabet

Bilaget viser 43 sager, som vi følger fra tidligere beretninger til Statsrevisorerne om

revisionen af statsregnskabet.

Vi følger sagerne, indtil ministerierne og virksomhederne har løst problemerne.

Beretningens kapitel 2 og 3 omtaler 4 opfølgningssager, hvor vores opfølgning har

vist nye eller fortsatte problemer, som vi vil gøre Statsrevisorerne opmærksom på.

Beretningens kapitel 4 omtaler 7 sager, som vi vurderer kan afsluttes.

De øvrige sager vil blive omtalt i en kommende beretning om revisionen af statens

forvaltning, hvis vi enten finder, at sagerne giver anledning til kritik, eller hvis vi vurde-

rer, at sagen kan afsluttes.

Ministerområde

Beskæftigelses-

ministeriet

Forhold, der skal følges

Arbejdstilsynets rappor-

tering om opfyldelse af

mål, der er fastsat i

politisk aftale

Forvaltning af indtægts-

dækket virksomhed i

Danmarks Meteorologi-

ske Institut

Sagens omtale

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Bemærkning

Sagen omtales ikke i

denne beretning.

statsregnskabet for 2014, pkt. 154.

•

Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015,

pkt. 45.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Energi-, Forsynings-

og Klimaministeriet

statsregnskabet for 2014, pkt. 209.

•

Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015,

pkt. 68.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2018, pkt. 62.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes.

Energi-, Forsynings-

og Klimaministeriet

Gebyradministration i

sekretariatet for Energi-

tilsynet

statsregnskabet for 2015, pkt. 192.

•

Notat til Statsrevisorerne af 17. januar 2017,

pkt. 64.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Sagen omtales ikke i

denne beretning.

Energi-, Forsynings-

og Klimaministeriet

Energistyrelsens op-

krævning af gebyrer

statsregnskabet for 2016, pkt. 118.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 42.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Sagen omtales ikke i

denne beretning.

Energi-, Forsynings-

og Klimaministeriet

Energistyrelsens admini-

stration af tilskud

statsregnskabet for 2016, pkt. 119.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 43.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2018, pkt. 61.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes.

Energi-, Forsynings-

og Klimaministeriet

Energistyrelsens admini-

stration af tilskud til el-

intensive virksomheder

statsregnskabet for 2017, pkt. 75.

•

Notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018,

pkt. 31.

Sagen omtales ikke i

denne beretning.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

| Sager, vi følger fra tidligere beretninger om revisionen af statsregnskabet

Ministerområde

Energi-, Forsynings-

og Klimaministeriet

Forhold, der skal følges

Forebyggelse af hacker-

angreb hos GEUS

Sagens omtale

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Bemærkning

Sagen omtales ikke i

denne beretning.

statsregnskabet for 2016, afsnit 4�½1.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 52.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Erhvervsministeriet

Risici vedrørende

DanPilots økonomi

statsregnskabet for 2016, pkt. 39.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 12.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Sagen omtales ikke i

denne beretning.

Erhvervsministeriet

Patent- og Varemærke-

styrelsens indregning af

omkostninger for ind-

tægtsdækket virksom-

hed

statsregnskabet for 2017, pkt. 29.

•

Notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018,

pkt. 10.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2018, pkt. 57.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes.

Finansministeriet

Statens Indkøbsprogram

statsregnskabet for 2012, pkt. 42-65.

•

Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014,

pkt. 6.

Finansministeriet

Stillingskontrollen

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Sagen omtales ikke i

denne beretning.

statsregnskabet for 2012, pkt. 66-77.

•

Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014,

pkt. 7.

Finansministeriet

Statens Administrations

kontroller på lønområdet

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Sagen omtales ikke i

denne beretning.

statsregnskabet for 2017, pkt. 27.

•

Notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018,

pkt. 9.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Sagen følges i regi af

beretning til Statsreviso-

rerne om lønforvaltningen

i staten (nr. 14/2018).

Sagen omtales ikke i

denne beretning.

Forsvarsministeriet

Forsvarskommandoens

sanering af lagre

statsregnskabet for 2013, pkt. 144.

•

Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015,

pkt. 53.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

•

Forsvarsministeriet

Manglende risiko- og

beredskabsstyring af

it-anvendelsen i For-

svarets Koncernfælles

Informatiktjeneste

statsregnskabet for 2014, pkt. 135.

Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015,

pkt. 35.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2016, pkt. 57.

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 18.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2017, pkt. 44.

Notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018,

pkt. 18.

Sagen omtales ikke i

denne beretning.

Forsvarsministeriet

Styring af bygge-

projekter

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2017, pkt. 42.

•

Notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018,

pkt. 16.

Sagen omtales ikke i

denne beretning.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

Sager, vi følger fra tidligere beretninger om revisionen af statsregnskabet |

Ministerområde

Justitsministeriet

Forhold, der skal følges

Kriminalforsorgens

vagtplanlægning

Sagens omtale

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

•

Bemærkning

Sagen følges i regi af

beretning til Statsreviso-

rerne om vagtplanlægning

i statslige institutioner

(nr. 6/2014)

statsregnskabet for 2011, pkt. 190.

Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013,

pkt. 30.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2012, pkt. 227.

Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014,

pkt. 38.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2015, pkt. 113.

Notat til Statsrevisorerne af 17. januar 2017,

pkt. 31.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2016, pkt. 48.

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 15.

Justitsministeriet

It-sikkerheden i Rigs-

politiets DNA-register

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2012, pkt. 222.

•

Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014,

pkt. 35.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Sagen omtales ikke i

denne beretning.

Justitsministeriet

It-sikkerheden i Rigs-

politiets Koncern IT

statsregnskabet for 2013, pkt. 135.

•

Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015,

pkt. 49.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2018, pkt. 44.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

Kirkeministeriet

Medarbejdere i stifterne

havde fuld råderet over

lønsystemet

statsregnskabet for 2014, pkt. 183.

•

Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015,

pkt. 58.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Sagen omtales ikke i

denne beretning.

Kirkeministeriet

Forebyggelse af hacker-

angreb hos Folkekirkens

statsregnskabet for 2016, afsnit 4�½1.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 52.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Sagen omtales ikke i

denne beretning.

Kulturministeriet

Det Kongelige Teaters

uddeling af fribilletter

statsregnskabet for 2016, pkt. 92.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 33.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2018, pkt. 59.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes.

Kulturministeriet

Forebyggelse af hacker-

angreb hos Slots- og

Kulturstyrelsen

statsregnskabet for 2016, afsnit 4�½1.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 52.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Sagen omtales ikke i

denne beretning.

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Fødevarestyrelsens

opkrævning af gebyrer

statsregnskabet for 2016, pkt. 105.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 40.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Sagen omtales ikke i

denne beretning.

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Forebyggelse af hacker-

angreb hos den tidligere

Landbrugs- og Fiskeri-

styrelse og SVANA

statsregnskabet for 2016, afsnit 4�½1.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 52.

Sagen omtales ikke i

denne beretning.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

| Sager, vi følger fra tidligere beretninger om revisionen af statsregnskabet

Ministerområde

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Forhold, der skal følges

Den tidligere Landbrugs-

og Fiskeristyrelses ad-

ministration af tilskud

Sagens omtale

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Bemærkning

Sagen omtales ikke i

denne beretning.

statsregnskabet for 2016, pkt. 168.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 60.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Den tidligere Landbrugs-

og Fiskeristyrelses ad-

ministration af Grund-

betaling

Landdistriktsfondens

regnskab for 2017

statsregnskabet for 2016, pkt. 172.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 64.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Sagen omtales ikke i

denne beretning.

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

statsregnskabet for 2017, pkt. 113.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 40.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

•

Sagen omtales ikke i

denne beretning.

Skatteministeriet

Skatteministeriets

udfordringer på

inddrivelsesområdet

statsregnskabet for 2008, pkt. 157-163.

Notat til Statsrevisorerne af 9. marts 2010,

pkt. 14.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2009, pkt. 164-167.

Notat til Statsrevisorerne af 25. februar 2011,

pkt. 52.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2010, pkt. 93-95.

Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012,

pkt. 13.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2011, pkt. 181.

Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013,

pkt. 26.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2012, pkt. 206.

Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014,

pkt. 24.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2013, pkt. 109-113.

Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015,

pkt. 34-37.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2014, pkt. 110-115.

Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015,

pkt. 24.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2015, pkt. 94.

Notat til Statsrevisorerne af 17. januar 2017,

pkt. 23.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2016, pkt. 127-132.

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 45.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2017, pkt. 84-90.

Notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018,

pkt. 34.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2018, pkt. 9-15.

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

Sager, vi følger fra tidligere beretninger om revisionen af statsregnskabet |

Ministerområde

Skatteministeriet

Forhold, der skal følges

Opgørelse af og over-

holdelse af sagsbehand-

lingstider i SKAT

Sagens omtale

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Bemærkning

Sagen omtales ikke i

denne beretning.

statsregnskabet for 2015, pkt. 98.

•

Notat til Statsrevisorerne af 17. januar 2017,

pkt. 24.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Skatteministeriet

SKATs forvaltning af

refusion af udbytteskat

statsregnskabet for 2016, pkt. 134.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 47.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2017, pkt. 96-98.

•

Notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018,

pkt. 36.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Sagen omtales ikke i

denne beretning.

Skatteministeriet

SKATs forvaltning af

moms

statsregnskabet for 2016, pkt. 136.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 48.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Sagen omtales ikke i

denne beretning.

Skatteministeriet

SKATs system for

afregning af moms

med andre EU-lande

statsregnskabet for 2017, pkt. 116.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 43.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Sagen omtales ikke i

denne beretning.

Skatteministeriet

SKATs forvaltning af

registreringsafgift på

leasingområdet

statsregnskabet for 2017, pkt. 94.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 35.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Sagen omtales ikke i

denne beretning.

Skatteministeriet

SKATs overholdelse

af reglerne om rente-

tilskrivning

statsregnskabet for 2017, pkt. 83.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 36.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2018, pkt. 16-19.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

Skatteministeriet

Risici forbundet med

det nye inddrivelses-

system

statsregnskabet for 2017, pkt. 91.

•

Notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018,

pkt. 36.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Sagen omtales ikke i

denne beretning.

Skatteministeriet

SKATs forvaltning af

A-skat og arbejds-

markedsbidrag

statsregnskabet for 2017, pkt. 95.

•

Notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018,

pkt. 36.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Sagen omtales ikke i

denne beretning.

Skatteministeriet

It-sikkerhed i SKAT

statsregnskabet for 2017, pkt. 99-101.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 36.

Sundheds- og

Ældreministeriet

It-sikkerheden hos

National Sundheds-it

(NSI)

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Sagen omtales ikke i

denne beretning.

statsregnskabet for 2013, pkt. 162.

•

Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015,

pkt. 57.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2018, pkt. 45.

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

| Sager, vi følger fra tidligere beretninger om revisionen af statsregnskabet

Ministerområde

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Forhold, der skal følges

Bygningsstyrelsens

styring af bygge-

projekter

Sagens omtale

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Bemærkning

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes.

statsregnskabet for 2017, pkt. 71.

•

Notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018,

pkt. 30.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2018, pkt. 60.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Udenrigsministeriet

Forvaltning af eksport-

fremmeområdet

statsregnskabet for 2015, pkt. 65.

•

Notat til Statsrevisorerne af 17. januar 2017,

pkt. 9.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2018, pkt. 56.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes.

Undervisnings-

ministeriet

Overholdelse af regler

for timelærere/Større

engangsudbetalinger i

staten

statsregnskabet for 2013, afsnit 3�½1.

•

Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015,

pkt. 6.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2016, afsnit 4�½2.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 59.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Sagen omtales ikke i

denne beretning.

Undervisnings-

ministeriet

De statslige selvejende

institutioners anven-

delse af finansielle

sikringsinstrumenter

statsregnskabet for 2011, pkt. 258-259.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013,

pkt. 55.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2013, pkt. 191-192.

•

Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015,

pkt. 70.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

Sagen omtales ikke i

denne beretning.

Økonomi- og Inden-

rigsministeriet

Danmarks Statistik har

akkumuleret overskud

under indtægtsdækket

virksomhed

statsregnskabet for 2014, pkt. 122.

•

Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015,

pkt. 28.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2018, pkt. 58.

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes.

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

Ordliste |

Bilag 3. Ordliste

Bevillingslov

Folketinget giver staten lov til at afholde udgifter og opkræve skatter via bevillingslovene. Bevillings-

lovene består af finansloven, der indeholder bevillinger for et finansår, og tillægsbevillingsloven, der

indeholder ændringer af bevillingerne efter finanslovens vedtagelse.

Virksomhederne skal løse opgaverne effektivt, hvilket betyder, at de skal minimere de resurser og

omkostninger, der medgår til at opfylde de tilsigtede virkninger og opnå den effekt, der er målet med

opgaverne.

Erklæringen indeholder vores vurdering af statens eller et ministerområdes regnskab. Standard-

konklusionen er:

•

at regnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med

Effektivitet

Erklæring

bevillingslovene og statens regnskabsregler

•

at staten/ministeriet i alle væsentlige henseender har overholdt bevillingerne og disponerings-

reglerne.

Vi tager forbehold for standardkonklusionen, hvis vi vurderer, at der er væsentlige fejl og mangler.

Erklæringen vil indeholde en fremhævelse, hvis vi vil gøre læseren opmærksom på forhold, der ikke

påvirker vores konklusion. Erklæringen kan endvidere bestå af en kritisk udtalelse om resultaterne

af vores juridisk-kritiske revision eller vores forvaltningsrevision.

Forvaltningsmangel

Der er tale om en forvaltningsmangel, hvis virksomheden ikke fuldt ud har taget skyldige økonomi-

ske hensyn. Det kan fx være dispositioner, der er økonomisk uhensigtsmæssige, eller svagheder i

systemer eller processer, der indebærer, at de ikke understøtter sparsommelighed, produktivitet

eller effektivitet. For at vurdere, om der foreligger en forvaltningsmangel, tager revisor udgangspunkt

i almindelige principper og faglige forventninger til god offentlig økonomistyring og forvaltning med

hensyn til sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.

Vi undersøger, om ministerierne har taget skyldige økonomiske hensyn ved driften og forvaltningen

af de virksomheder og midler, der er omfattet af deres del af statsregnskabet, jf. rigsrevisorlovens

§ 3, dvs. vi undersøger, om ministerierne har en hensigtsmæssig ledelse og styring, der fremmer

sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.

Vi reviderer emnet ved at sammenholde det med kriterier, vi opstiller på baggrund af de regler, der

gør sig gældende på det konkrete område. Vi undersøger også årsagerne til eventuelle afvigelser.

Vi sammenfatter resultaterne af revisionen i en konklusion, der har grundlag i et tilstrækkeligt og eg-

net revisionsbevis.

Hjemmel

Alle virksomhedernes dispositioner og afgørelser skal have materiel hjemmel, dvs. at de skal være

forankret i en anderkendt retskilde, fx en bekendtgørelse. For visse dispositioner og afgørelser, der

er særligt indgribende over for borgerne, fx skatteopkrævning, gælder et skærpet krav om hjemmel

i lov. Andre typer dispositioner, fx almindelige indkøb, der kan anses for at være en del af den nød-

vendige drift, kan derimod gennemføres uden eksplicit hjemmel i en bestemmelse i en anerkendt

retskilde. Princippet indebærer desuden, at en bestemmelse i en bestemt retskilde, fx en bekendt-

gørelse, ikke kan anvendes til at træffe afgørelser, som strider imod højere rangerende regler, fx

love vedtaget af Folketinget.

Virksomhederne skal også have bevillingsmæssig hjemmel til at afholde udgifter og opkræve ind-

tægter. Folketinget giver ministerierne hjemmel til at afholde udgifter og opkræve indtægter via de

årlige bevillingslove, dvs. finansloven og tillægsbevillingsloven. Bevillingslovene sætter sammen med

disponeringsreglerne rammerne for, hvordan virksomhederne kan disponere, herunder formål, op-

gaver og beløbsmæssige rammer for hver bevilling.

Forvaltningsrevision

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

| Ordliste

Høj grad af sikkerhed

Høj grad af sikkerhed betyder, at revisor har høj, men ikke absolut sikkerhed for sin konklusion. Ud-

trykket anvendes især til at beskrive det niveau af sikkerhed, som revisor efter omstændighederne

bør opnå som grundlag for sin konklusion om, hvorvidt emnet er i overensstemmelse med de rele-

vante kriterier, der følger af gældende ret, eller kriterier for god offentlig økonomistyring og forvalt-

ning. Vi anvender ikke kvantitative estimater for, om vi har opnået sikkerhed i forbindelse med vo-

res juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner. Den sikkerhed, vi opnår, har grundlag i et

tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis, vores vurderinger af, om revisionsbeviset er overbevisende,

og den logiske sammenhæng mellem vores forskellige observationer og delkonklusioner og den

samlede konklusion. De iboende begrænsninger ved en revision betyder, at vi almindeligvis ikke kan

opnå absolut sikkerhed.

It-sikkerhed har til formål at beskytte kritiske og følsomme data og it-systemer.

Virksomhedernes styring af it-sikkerheden skal tilgodese 3 overordnede krav: tilgængelighed, for-

trolighed og integritet.

It-sikkerheden omfatter bl.a. sikker og pålidelig drift, fysisk sikkerhed (fx beskyttelse mod vand- og

brandskade) og kontrol af adgang til systemer, data og netværk.

It-sikkerhed

Juridisk-kritisk revision

Ved en juridisk-kritisk revision undersøger vi, om statens virksomheder disponerer i overensstem-

melse med gældende ret, dvs. at vi undersøger, om de dispositioner, der er omfattet af regnskabs-

aflæggelsen i opgavens løbetid, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre for-

skrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, jf. rigsrevisorlovens § 3.

Vi reviderer emnet ved at sammenholde det med kriterier, vi opstiller på baggrund af de regler, der

gør sig gældende på det konkrete område. Vi undersøger også årsagerne til eventuelle afvigelser fra

kriterierne, og vi analyserer konsekvenserne af konstaterede regelbrud. Vi sammenfatter resultater-

ne af revisionen i en konklusion, der har grundlag i et tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis. Juridisk-

kritiske revisioner skal fremme en sikker og lovmæssig forvaltning.

Produktivitet

Virksomhederne skal have fokus på at sikre produktivitet, hvilket betyder, at de skal få mest ud af

de resurser, de har til rådighed. Produktivitet siger noget om forholdet mellem de resurser, der er

anvendt, og omfanget af de ydelser, der er opnået. Virksomhederne kan bl.a. sikre produktivitet ved

at tilpasse resurserne til behovet og udnytte resurserne bedst muligt.

Der er tale om regelbrud, hvis en disposition ikke er i overensstemmelse med reglerne, fx at en dis-

position ikke er i overensstemmelse med bevillingen, love, og andre forskrifter samt med indgåede

aftaler og sædvanlig praksis.

Et regelbrud kan skyldes fejl eller uregelmæssigheder. En uregelmæssighed er en forsætlig handling

eller udeladelse med et retsstridigt resultat. Svig er en uregelmæssighed, der består i frembringelse

af urigtige eller vildledende informationer.

Regelbrud

Sparsommelighed

Virksomhederne skal udvise sparsommelighed ved at minimere deres omkostninger. De resurser,

virksomhedernes anvender (personale, bygninger, maskiner, materialer mv.), bør være tilgængelige

i rette tid, i en passende kvalitet og kvantitet og til den bedste pris.

En udtalelse er et særligt afsnit i erklæringen. Udtalelsen vedrører vores juridisk-kritisk revision eller

en forvaltningsrevision af et udvalgt område. Udtalelsen handler således om forhold, der ligger ud

over erklæringens konklusion om regnskabets rigtighed og bevillingsoverholdelsen. Vi udarbejder

en kritisk udtalelse, hvis revisionen afdækker væsentlige bemærkninger, som vi vurderer har inte-

resse for Folketinget eller offentligheden. En kritisk udtalelse angiver, hvad vi konkret har undersøgt,

og hvilke resultater vi er nået frem til.

Begrebet virksomhed bruges i denne beretning om:

•

forvaltningsenheder inden for et ministerområde, hvis ledelse er budget- og regnskabsmæssigt

ansvarlig for én eller flere hovedkonti på bevillingslovene, jf. regnskabsbekendtgørelsens § 3

•

enheder, der ikke er omfattet af statsregnskabet, men som falder under rigsrevisorlovens § 2,

stk. 1, nr. 2-4

•

tilskudsmodtagere, hvis årlige regnskab er omfattet af rigsrevisorlovens § 4.

Udtalelse

Virksomhed

SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018.

Ordliste |

Væsentlighed

Væsentlighed i en juridisk-kritisk revision eller en forvaltningsrevision er en sammenfattende betegnel-

se for de aspekter, der indgår, når revisor overvejer, om potentielle eller konstaterede fejl og mangler

bør tillægges betydning, når revisor planlægger relevante revisionshandlinger, formulerer sin konklusion

eller formidler resultaterne af revisionen. Et forhold kan anses for at være væsentligt, hvis viden om for-

holdet sandsynligvis vil kunne påvirke Statsrevisorernes og Folketingets beslutninger. Væsentlighed

omfatter 3 generelle aspekter:

•

Et forhold kan være væsentligt som følge af den økonomiske betydning (sagens beløbsmæssige stør-

relse), der fx kan bestå af potentielle tab som følge af regelbrud.

•

Et forhold kan have en karakter, der i sig selv betyder, at forholdet er væsentligt (sagens natur). Der

kan fx være tale om et særligt alvorligt regelbrud, som efterfølgende kan rejse spørgsmål om ansvar.

•

Et forhold kan også være væsentligt som følge af den sammenhæng, det optræder i (sagens kon-

tekst), idet der fx kan være en særlig offentlig eller politisk bevågenhed af betydning for Statsreviso-

rernes og Folketingets rapportering.