Skatteudvalget 2018-19 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 18
Offentligt
2065480_0001.png
8. august 2019
J.nr. 2018 - 7307
Resumé af forslag til lov om ændring af chokoladeaf-
giftsloven, lov om forskellige forbrugsafgifter, lov om
afgift af konsum-is, momsloven og tinglysningsafgifts-
loven
Lovforslaget indeholder flere elementer. Det foreslås for det første, at organisationer
m.v., der udfører humanitært hjælpearbejde kan få godtgjort afgifter på chokolade- og
sukkervarer, kaffe m.v. og konsum-is, når varerne anvendes til f.eks. uddeling af julehjælp,
herberger m.v. Organisationerne belastes dermed ikke af afgifterne, mens producenter,
grossister og butikker vurderes at få øget incitament til at donere eller sælge varerne billigt
til organisationerne m.v., i stedet for at kassere dem.
Videre foreslås det, at der implementeres et nyt EU-direktiv på momsområdet (Rådets di-
rektiv 2018/1910/EU af 4. december 2018), der forenkler og præciserer momsreglerne
for handel med varer i EU. Direktivet indeholder desuden tiltag, der skal gøre det vanske-
ligere at begå momssvig. Flere af ændringerne er efterspurgt af erhvervslivet. Direktivet
skal være implementeret til den 1. januar 2020.
Disse elementer er genfremsættelser fra L 223 (2018-19), der bortfaldt ved afholdelsen af
folketingsvalg.
Endvidere indeholder lovforslaget øvrige ændringer af momsloven, hvis formål er at
bringe momsloven i overensstemmelse med momssystemdirektivet (112/2006/EF) bl.a.
som følge af EU-Domstolens dom
C-16/
14, Property Development Company NV. Det
foreslås på den baggrund at ændre momsgrundlaget ved udtagning (fx hvis virksomhe-
dens ejer tager en vare med hjem fra virksomheden til privat forbrug) af varer, aktiver og
investeringsgoder. Momsgrundlaget vil i henhold til lovforslaget i højere grad svare til va-
rens reelle værdi på udtagningstidspunktet. Ændringerne vil derudover medføre, at
momsgrundlaget for aktiver ikke længere kan nedskrives lineært over 5 år.
Herudover foreslås, at der indsættes en værnsregel i særordningen for rejsebureauer, hvor
der kun betales moms af rejsebureauers fortjeneste. Skattestyrelsen har konstateret mis-
brug af særordningen, hvor rejsebureauer gennem selskabskonstruktioner reducerer for-
tjenesten og dermed grundlaget for beregning af moms. Værnsreglen sikrer således kor-
rekt afregning af moms.
Endelig indeholder lovforslaget flere mindre tekniske justeringer af tinglysningsafgiftslo-
ven og chokoladeafgiftsloven.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2020. Flere af bestemmelserne har dog
først virkning senere.