Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
S 686
Offentligt
2038260_0001.png
29. marts 2019
J.nr. 2019-2956
Til Folketinget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. S 686 af 21. marts 2019. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Jesper Petersen (S).
Karsten Lauritzen
/ Peter Christian Baggesgaard Hansen
S 686 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på S 686: Når nu ministeren i interviewet »Skatteminister efterlyser 13 milliarder til Skat: »Jeg er nødt til at understrege, at vi stadig er langt fra målet«« i Politiken den 18. marts 2019 har udtalt, at »Hvis vi kigger frem mod 2025, så er der brug for, at vi kan fastholde den nuværende bevillingsramme, og det betyder i runde tal, at vi skal bruge yderligere 13 milliarder frem mod 2025 – altså ud over de 13 milliarder vi allerede har brugt« og »Derfor er det min holdning, og det står for min egen regning, at vi seriøst overvejer en fireårig finanslovsaftale for skatteforvaltningen, hvor vi sikrer de nødvendige milliardinvesteringer«, skal »det står for min egen regning« så forstås således, at dette er udtryk for privatpersonen Karsten Lauritzens holdning, skatteministerens holdning, partiet Venstres holdning eller regeringens holdning?
2038260_0002.png
Spørgsmål
Når nu ministeren i interviewet »Skatteminister efterlyser 13 milliarder til Skat: »Jeg er
nødt til at understrege, at vi stadig er langt fra målet«« i Politiken den 18. marts 2019 har
udtalt, at »Hvis vi kigger frem mod 2025, så er der brug for, at vi kan fastholde den nuvæ-
rende bevillingsramme, og det betyder i runde tal, at vi skal bruge yderligere 13 milliarder
frem mod 2025
altså ud over de 13 milliarder vi allerede har brugt« og »Derfor er det
min holdning, og det står for min egen regning, at vi seriøst overvejer en fireårig finans-
lovsaftale for skatteforvaltningen, hvor vi sikrer de nødvendige milliardinvesteringer«, skal
»det står for min egen regning« så forstås således, at dette er udtryk for privatpersonen
Karsten Lauritzens holdning, skatteministerens holdning, partiet Venstres holdning eller
regeringens holdning?
Svar
Regeringen har over en flerårig periode investeret et historisk stort beløb i skatteforvalt-
ningen. Siden 2015, hvor vi satte gang i genopretningen af skatteforvaltningen, har rege-
ringen på samtlige finanslove prioriteret ressourcer til området. I alt er der tale om inve-
steringer for 13 mia. kr., hvilket blandt andet betyder, at der i dag er yderligere 2.400 med-
arbejdere i hele den danske skatteforvaltning, end der ellers ville have været.
Skatteforvaltningens samlede rammer er i 2019 på ca. 8,2 mia. kr. Det er ca. 2,5 mia. kr.
mere end de ca. 5,7 mia. kr., som var de rammer, som den tidligere regering efterlod i
2015.
Mine udtalelser i Politiken skal således ses i naturlig forlængelse af regeringens prioriterin-
ger de seneste fire år, hvor vi har haft regeringsmagten.
Det er samtidig min politiske vurdering som skatteminister, og som medlem af regerin-
gen, at den kurs, regeringen har sat, skal fastholdes. Også efter næste valg. Dertil mener
jeg, som jeg også udtaler, at man bør overveje at indgå aftaler, der gælder flere år frem.
Det er en kurs, som regeringen og Folketingets partier allerede er slået ind på med eksem-
pelvis
Aftale om håndtering af skattevæsenets legacy-it-systemer,
hvor aftalepartierne i fællesskab
noterer sig, at der er behov for at prioritere betydelige ressourcer til udskiftning og mo-
dernisering af bærende it-systemer over de kommende mindst 15 år.
Jeg vil ikke sætte to streger under og sige præcist, hvor mange milliarder, eller hvor mange
medarbejdere, der er behov for. Men hvis man ser frem til 2025, så vil det kræve yderli-
gere ca. 13 mia. kr., hvis de nuværende rammer skal fastholdes. Det er det, der ligger bag
mine udtalelser til Politiken.
Regeringen tager stilling til bevillingsniveauet til skatteforvaltningen hvert år i forbindelse
med forslaget til finansloven. Næste gang, det sker, er med finanslovsforslaget for 2020.
På finanslovene for 2016-19 har regeringen sammen med Dansk Folkeparti øget bevillin-
gerne til skatteforvaltningen med 13 mia. kr. og dermed sikret, at skatteforvaltningen er
godt på vej til at blive genopbygget.
Side 2 af 2