Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
S 308
Offentligt
1987130_0001.png
12. december 2018
J.nr.
2018-8365
Til Folketingets Lovsekretariat
Hermed sendes svar på spørgsmål S 308 af 4. december 2018, indleveret af Lea Wermelin
og Jens Joel (S).
Karsten Lauritzen
/ Peter Bach-Mortensen
S 308 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på S 308: Fortryder regeringen, at den tidligere venstreledede regering i 2009 i forbindelse med forårspakke 2.0, den såkaldte Rødvinsreform, gav hver af de 100 rigeste danskere en årlig skattelettelse på 2,7 mio. kr., jf. svaret på spørgsmål 151, SAU, alm. del, 2010-11?
1987130_0002.png
Spørgsmål
Fortryder regeringen, at den tidligere venstreledede regering i 2009 i forbindelse med for-
årspakke 2.0, den såkaldte Rødvinsreform, gav hver af de 100 rigeste danskere en årlig
skattelettelse på 2,7 mio. kr., jf. svaret på spørgsmål 151, SAU alm. del 2010-11?
Svar
Nej. Regeringen fortryder ikke gennemførelsen af Forårspakke 2.0
tværtimod.
Med Forårspakke 2.0 gennemførte den daværende VK-regering en fuldt finansieret skat-
teomlægning, som markant har reduceret skatten på arbejde
herunder reduceret skatten
på den sidst tjente krone over hele indkomstskalaen
blandt andet ved at afskaffe mel-
lemskatten og reducere bundskatten. Reformen omfattede blandt andet også en reduktion
af asymmetrien i kapitalindkomstbeskatningen med henblik på at styrke opsparingen og
understøtte mere hensigtsmæssig porteføljesammensætning.
Samlet set har Forårspakke 2.0 bidraget til at øge beskæftigelsen og den samlede velstand
skønsmæssigt svarende til 1,3 pct. af BNP i 2020. Samtidig har reformen øget det fi-
nanspolitiske råderum
skønsmæssigt svarende til 0,3 pct. af BNP eller cirka 6 mia. kr.
og har dermed øget mulighederne for at styrke kernevelfærden for alle danskere.
På den baggrund er det heller ikke rimeligt at betegne Forårspakke 2.0
som en ”rødvins-
reform”.
For reformen har styrket både den samlede velstand og velfærd.
Regeringen ønsker at føre en skattepolitik, der gør Danmark og fællesskabet rigere. Der-
for sætter regeringen også stor pris på de enorme bidrag, som statskassen hvert år modta-
ger fra danskerne med de højeste indkomster.
De 100 danskere med de højeste indkomster betaler mere end 2 mia. kr. i skatter og afgif-
ter hvert år. Og det er et sådant beløb, der er på spil, når Socialdemokratiet ønsker at ind-
føre særskatter for danskere med de allerhøjeste indkomster, idet særskatter blandt andet
kan betyde, at en stor del af de rigeste danskere ikke længere ønsker at bo i Danmark.
Hvis danskerne med de højeste indkomster i højere grad begynder at bosætte sig i udlan-
det, vil de målte indkomstforskelle beregningsteknisk blive mindre. Imidlertid vil Dan-
mark som land blive fattigere, fordi der vil mangle skatteindtægter fra dem, som er fraflyt-
tet Danmark. De lavere skatteindtægter vil samtidig reducere det råderum, der kan anven-
des på kernevelfærd, såsom sundhed eller uddannelse.
Side 2 af 2