Spm. nr. S 608

13) Til skatteministeren af:

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) :

Mener ministeren, at det er rimeligt, at Assens Kommune er forpligtet til at tilbagebetale 50 mio. kr. i selskabsskat i en sag, der går tilbage til 2001 og dermed ikke er i overensstemmelse med de almindelige forældelsesfrister, samtidig med at kommunen i forvejen ikke er eller har været part i selve sagen?

Værsgo.

Tak. Mener ministeren, at det er rimeligt, at Assens Kommune er forpligtet til at tilbagebetale 50 mio. kr. i selskabsskat i en sag, der går tilbage til 2001 og dermed ikke er i overensstemmelse med de almindelige forældelsesfrister, samtidig med at kommunen i forvejen ikke er eller har været part i selve sagen?

Ministeren.

Nej, det mener jeg ikke er rimeligt. Men det er ikke rigtigt, at reglerne ikke er overholdt. De regler, der rammer Assens Kommune er de regler, der gælder, og i øvrigt har været gyldige i mange år.

Det er sådan, at når der verserer en skattesag omkring selskabsskat, hvor kommunen jo får en andel af selskabsskatten, og den sag trækker ud, og det gør komplicerede skattesager på tværs af lande ... Må jeg bede om lidt ro? Det er meget svært at koncentrere sig – tusind tak. Når en skattesag trækker ud over en længere årrække, i det her tilfælde 18 år, så rammer det kommunen, i det her tilfælde i form af en efteropkrævning.

Er 18 år rimeligt – at man kan gå så lang tid tilbage? Det synes jeg faktisk ikke det er, og jeg forstår godt, at Assens Kommune og kommunalbestyrelsen i Assens er oprørte over det. Derfor har jeg også her til formiddag haft et møde med borgmester og kommunaldirektør og snakket om, om vi kan finde en løsning på det. Det kan vi kigge på i skatteforvaltningen, men jeg tror, at i lige præcis det konkrete tilfælde med Assens Kommune er det mere ovre i Økonomi- og Indenrigsministeriet, at man skal se på, om man kan finde en løsning. Jeg har jeg givet borgmesteren – han er i øvrigt en god Venstremand – et tilsagn om, at det vil jeg snakke med min gode kollega hr. Simon Emil Ammitzbøll-Bille, økonomi- og indenrigsministeren, om.

Men for at svare på spørgsmålet synes jeg bestemt ikke, det er rimeligt, at den her efterregulering rammer Assens Kommune. Men reglerne er, som de er, og de er overholdt i den konkrete sag.

Spørgeren.

Tak. Jeg tvivler sådan set ikke på, at de sådan formelle regler er overholdt. Men det, der ligger i det, er jo, at i forhold til en lille kommune som Assens er 50 mio. kr. eller sågar 25, som det formentlig vil blive efter en udligning, en post, som er svær at håndtere.

Hvis man nu kigger på selve den sag og det forløb, der er i den, så er det, der nu ligger, jo en aftale mellem skattemyndighederne og virksomheden for perioden 2001-2011. Det giver så den nævnte tilbagebetaling på ca. 50 mio. kr. Der forestår stadig væk et forløb for 2012-2017, hvor man kan sige, at det kan gå den ene vej eller det kan gå den anden vej.

Kunne man forestille sig, at man egentlig startede med at sige: Jamen lad os nu da få den skattesag færdig? Det er jo ikke engang, fordi det her er én samlet skattesag, der nu er gjort færdig. Nej, den er faktisk delt i flere elementer. Hvad nu, hvis man sagde: Godt, vi venter og tager den anden halvdel med? Man kan sige, at hvis man ikke gør det og holder fast i, at Assens Kommune skal betale de her penge, og de så får penge tilbage i de kommende år, så vil de stå i en meget, meget svær situation, som der efterfølgende bliver justeret på. Så kunne man starte med at afvente, kunne det være, at regningen blev mindre.

Alt andet lige er jeg overbevist om, at vi kan være enige om, at det her er en særlig sag. Mig bekendt er der ikke fortilfælde for det her. Så for mig at se kræver det også, at vi finder særlige løsninger til det her. Men kunne man forestille sig den model i første omgang?

Ministeren.

Jeg forstår godt frustrationen i kommunen. Når Assens bliver ramt af det her, er sagen ikke anderledes end alle mulige andre. Men når det gør ondt på Assens Kommune, er det, fordi man har en ringe likviditet og man ikke lever op til sin serviceramme. I gennemsnit har kommunerne små 50 mia. kr. I den kommune, vi befinder os i, bugner pengekassen. Så for Københavns Kommune ville det ikke være et problem, og sådan er det også situationen for en lang række andre kommuner.

Men det er et problem i Assens, og det skal der selvfølgelig findes en løsning på. Hvis skatteforvaltningen kan gøre det uden at ændre lovgivningen, er vi positive over for det. Men jeg tror, at den bedste løsning findes ovre i Økonomi- og Indenrigsministeriet i forhold til at løse det her problem. Det vil jeg gerne tage en drøftelse med min gode kollega om.

Spørgeren.

Tak. Når nu økonomi- og indenrigsministeren bliver nævnt, vil jeg lige trække frem, at der faktisk er sendt et svar til Assens Kommune fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvor der står, at det fremgår af udligningsloven, § 36, stk. 1, at når der er givet meddelelse om endeligt opgjort tilskud eller bidrag efter denne lov, har kommunalbestyrelsen ikke krav på at få ændret tilskuddet eller bidraget, hvis der efterfølgende kan konstateres fejl i beregningsgrundlaget. Det, vi umiddelbart vil sige, er, at det her er nogle beløb, der reelt set går tilbage til før kommunens eksistens. Man kan sige, at de første år af det her faktisk handler om den gamle Aarup Kommune – en kommune, der ikke eksisterer mere. Så i og med at det er så gammelt, i og med at man ikke kan gå ind og se på den udligning, som reelt hører til de her penge, burde man så ikke sætte sig for at sige, at vi er nødt til at finde en særlig løsning for at få det her til at gå op på en ordentlig måde?

Ministeren.

Det synspunkt forstår jeg så udmærket, men det er ikke mit ressort som skatteminister. I den her skattesag er det et særligt problem for Assens Kommune, og der vil jeg gerne være med til at hjælpe, for jeg forstår godt problemerne. Spørgsmålet er, om vi skal lave reglerne generelt om, fordi det et problem for én kommune. Det er jeg lidt mere skeptisk over for. Man kunne godt vælge at sige, som det er på personområdet, at på selskabsområdet efterregulerer man ikke mere end 2 år tilbage, men samlet set tror jeg faktisk, kommunerne ville tabe på det. For når SKAT laver en efterregulering, er det typisk for at få flere penge i kassen, så det vil gavne staten og ikke kommunerne. Men når det er sagt, er jeg enig i, at der skal findes en løsning for Assens Kommune. Jeg er bare ikke sikker på, at jeg kan levere den som skatteminister.

Spørgeren.

Nej, og det er jeg sådan set med på, og jeg er også indstillet på det. Da jeg stillede det her spørgsmål, forespurgte jeg, om det var den ene eller den anden minister, der havde ressort, og blev så henvist til skatteministeren. Men det, jeg hører skatteministeren sige, er også, at man vil tage en dialog med økonomi- og indenrigsministeren og se, om det ikke er muligt at finde en løsning på det her, og det vil jeg da glæde mig over og afvente at høre nærmere om, hvad man finder frem til der.

Ministeren.

Som sagt har jeg givet det her tilsagn til borgmesteren, da han var til møde på mit kontor i formiddags, et godt og konstruktivt møde, og det tilsagn vil jeg naturligvis også gerne give spørgeren, og hvis det er muligt at løse det her i skattesystemet uden lovændring, vil vi gerne kigge på det. Hvis det ikke er muligt, er det ovre hos økonomi- og indenrigsministeren, og ham løber jeg heldigvis ind i ofte, og han er et fornuftigt menneske. Derfor tror jeg også på, at vi kan finde en fornuftig løsning for Assens Kommune.

Tak for det. Så er punkt 13 udtømt, og tak til skatteministeren og hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Vi går nu over til spørgsmål nr. 14, som er udgået, så vi går til spørgsmål 15, der er til skatteministeren, og spørgeren er hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet.