Spm. nr. S 464

6) Til skatteministeren af:

Jens Joel (S) :

Vil regeringen snart genoptage de forhandlinger om en omlægning af reglerne for overskudsvarme, som vi med det seneste energiforlig blev enige om skulle være på plads i efteråret 2018, men hvor der ikke har været indkaldt til møder siden september 2018?

Værsgo til spørgeren.

Tak for det. Vil regeringen snart genoptage de forhandlinger om en omlægning af reglerne for overskudsvarme, som vi med det seneste energiforlig blev enige om skulle være på plads i efteråret 2018, men hvor der ikke har været indkaldt til møder siden september 2018?

Skatteministeren.

Jeg skal da beklage, at det ikke er gået så stærkt, som regeringen havde håbet på. Hvis partierne havde accepteret det forslag, som jeg som skatteminister sammen med energi- forsynings- og klimaministeren havde lagt frem, havde vi jo en aftale nu. Men helt rimeligt har der været ønsker om at gøre det anderledes, og derfor har det taget længere tid, end vi havde regnet med. Men meget snart vil der blive indkaldt til et nyt møde, og jeg – men det er jo sådan en kamp om ord – betragter det ikke, som om nogen forhandlinger har været afbrudt, men som om vi har haft en pause for at finde ud af, om vi kunne nå hinanden, i forhold til hvad ambitionerne er, og det er jo at få brugt overskudsvarme. Hvordan får vi dem til at passe med det, vi har aftalt at ville bruge på det, nemlig 100 mio. kr.? Det har energi- forsynings- og klimaministeren og Energi- Forsynings- og Klimaministeriet sammen med Skatteministeriet arbejdet på, og jeg tror faktisk, at vi har fundet noget, der er meget fornuftigt. Derfor vil vi meget snart præsentere det for de partier, der står bag energiaftalen, og det er jo alle Folketingets partier.

Spørgeren.

Tak for det. Det lyder rigtig godt, hvis vi kan få gang i de forhandlinger igen. Det er jo rigtigt, som skatteministeren siger: Hvis vi bare havde accepteret regeringens forslag, kunne vi hurtigt have lavet en aftale. Men nu havde vi faktisk i en række partier på begge sider af regeringen et ønske om at få en bedre udnyttelse af overskudsvarme end det, som regeringen lagde op til. Og vigtigere endnu: Branchen, altså fjernvarmeselskaberne, som skal aftage varmen, og de virksomheder, som kan levere overskudsvarme, sagde samstemmende, at den løsning, regeringen havde fundet på, ikke ville betyde, at vi fik udnyttet den overskudsvarme. Det ville betyde, at vi ikke havde den klimagevinst, vi ellers kunne se frem til. Det ville jo også betyde, at der ville være en række fjernvarmeforbrugere, der blev stillet dårligere.

Man har ligget, om ikke stille, så har forhandlingerne ikke været aktive i nogle måneder. Men hvis det er et udtryk for, at regeringen er begyndt at kigge på reelle løsninger på det her problem, så er jeg glad. Jeg kunne da godt tænke mig at høre, om skatteministeren så faktisk lægger op til at gå i retning af den certificeringsordning, som branchen har foreslået, i forhold til at få sikret, at man ikke bruger mere energi end højst nødvendigt. Og når man så faktisk har det, vi kunne kalde ægte overskudsvarme, som jo er ude i virkeligheden, det meste af det, så bør man også få det udnyttet til varmekundernes fordel.

Ministeren.

Nogle af ønskerne har været at se på sådan en certificeringsordning. Det og en række andre ting har vi arbejdet videre med. Det, man kan sige er udfordringen her, er, at nogle af de ønsker, der er fremsat af de partier, vi har forhandlet med, jo har gået ud over den provenumæssige ramme, vi har aftalt at sætte af. Det er jo helt rimeligt, at man gerne vil bruge mere end de 100 mio. kr. Den største udfordring for det her område er ikke at sammensætte modellen, men at sørge for at sikre, at vi får brugt de penge, der er sat af, mest effektivt. For hvis man vil bruge 1 mia. kr., kunne man få meget mere overskudsvarme, men det ønsker regeringen ikke at prioritere. Jeg tror heller ikke, at spørgerens parti ønsker at ændre den ramme, der er sat af i energiforliget.

Spørgeren.

Nej, men man må alligevel undre sig over, at det er så svært at få klarhed over det. Jeg stillede en række spørgsmål – og jeg skal nok lade være med at være alt for specifik i forhold til skriftlige spørgsmål til skatteministeren – som jo oversat til dansk betyder, at hvis vi nu faktisk får succes med at udnytte mere overskudsvarme, er problemet så, at man så mangler nogle indtægter fra nogle afgifter på eksempelvis kul? For så er det jo i hvert fald vigtigt, at man ringer over til klimaministeren, med hvem vi er blevet enige om, at vi vil udfase kul, og derfor kan man sige, at den regning skal vi jo under alle omstændigheder forholde os til. Og jeg synes, det vil være rigtig ærgerligt, hvis nogle af de afgiftsmæssige diskussioner får en god løsning for overskudsvarme til at strande, når vi jo alligevel har besluttet os for, at vi vil være fri af kul, hvad vi i den grad ønsker, også på tværs af Folketingets partier.

Ministeren.

Jamen vi har jo det samme ønske, og det er at fremme overskudsvarme. Det er min kedelige opgave som skatteminister at sige, at når vi fremmer overskudsvarme, fortrænger vi afgiftsbelagt varme, og det vil sige, at det koster nogle penge. Og selv om man godt kunne ønske sig, at man bare kunne trylle den regning væk, så kan man ikke det. Man kan måske lave en bedre model end den, regeringen oprindelig har lagt frem, og det har vi kigget konstruktivt på, og det vil jeg meget gerne drøfte. Men det ændrer ikke ved, at hvis man virkelig vil fremme overskudsvarme, skal man gå videre end den ramme, vi har aftalt. Det er ikke, fordi regeringen nødvendigvis er afvisende over for det, men den præmis må man ligesom være enige om – og den er i øvrigt også lagt ned i nogle af de spørgsmål, hr. Jens Joel har stillet til mig som skatteminister.

Spørgeren.

Nu nærmer vi os jo lidt sagens kerne, for ministeren siger også: Hvis man virkelig vil fremme overskudsvarme. Og man kan måske sige, at det jo er lidt ærgerligt, hvis vi har nogle forhandlinger, som i virkeligheden går ud på, at overskudsvarme ikke skal blive en succes, fordi der så opstår et andet problem. Og der vil jeg bare henlede skatteministerens opmærksomhed på, at det jo er sådan i dag, at der sker en stor omstilling ude i varmesektoren, som også betyder, at der kommer færre indtægter i kassen, fordi al den omstilling til eksempelvis biomasse, som man måtte presse igennem, fordi man ikke i tide får lavet den rigtige løsning, også betyder, at der mangler penge. Og det er jo lidt ærgerligt, hvis der kommer en regning for, at vi ingenting har gjort, og at grunden til, at vi ingenting gør, er, at vi er bange for, at der kommer en regning, hvis vi gør noget. Altså, vi er jo simpelt hen nødt til at sætte os ned og få styr på det her til gavn for klimaet og varmeforbrugerne.

Ministeren.

Jamen det kan jeg så fortælle er og hele tiden har været energi-, forsynings- og klimaministerens og mit og regeringens ønske og mål, og hvis der er en villighed fra Socialdemokratiet og de andre partier, der er med i energiforliget, til at strække sig og indgå nogle kompromiser, er jeg sikker på, at vi kan lave en fornuftig model. Men jeg vil bare sige, at jeg kan trylle inden for den økonomiske ramme, der er afsat, og lege med modeller, men jeg kan ikke trylle millioner frem, som ikke er der. Og når der på et tidspunkt igen kommer en socialdemokrat på min post – om forhåbentlig mange år – vil vedkommende heller ikke være udstyret med de muligheder. Men jeg ser frem til forhandlingerne og til at finde en god løsning.

Hermed er spørgsmålet afsluttet. Tak til spørgeren, og tak til skatteministeren.

Det næste spørgsmål er stillet til transport-, bygnings- og boligministeren af hr. Rasmus Prehn, Socialdemokratiet.