Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 139
Offentligt
2009594_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. februar 2019
Strafferetskontoret
Marie Jørgensen
2019-0037-0055
991794
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven og forskellige andre love (Selvstændig bestemmelse
om psykisk vold) (L 139), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justits-
ministeren den 24. januar 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina
Adsbøl (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Marie Mølsted
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 139 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: MFU spm. om, hvorfor den foreslåede bestemmelse om psykisk vold er afgrænset til, at gerningspersonen skal have et tilhørsforhold til offerets husstand, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Selvstændig be-
stemmelse om psykisk vold) (L 139):
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor den foreslåede bestem-
melse om psykisk vold er afgrænset til, at gerningspersonen skal
have et tilhørsforhold til offerets husstand?”
Svar:
1.
Den foreslåede bestemmelse om psykisk vold finder anvendelse på ger-
ningsmænd, som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand, eller
som tidligere har haft en sådan tilknytning.
Den foreslåede afgrænsning indebærer, at bestemmelsen vil finde anven-
delse på psykisk vold begået af personer i forurettedes husstand, herunder
en ægtefælle, samlever, søskende, forældre eller plejeforældre. Bestemmel-
sen vil ligeledes kunne finde anvendelse på psykisk vold begået af personer
med en nær tilknytning til husstanden. Det vil eksempelvis kunne gøre sig
gældende for tidligere ægtefæller, partnere eller slægtninge. Ved vurderin-
gen af, om gerningsmanden er en person i eller nært knyttet til forurettedes
husstand, vil bl.a. kunne indgå, om gerningsmanden har eller tidligere har
haft folkeregisteradresse på samme adresse som forurettede, om der er et af-
hængighedsforhold mellem gerningsmanden og forurettede, om gernings-
manden eller forurettede er beslægtede, samt om gerningsmanden jævnligt
kommer i forurettedes hjem og derved har mulighed for at udøve styring af
forurettedes adfærd. Endvidere omfatter bestemmelsen f.eks. en tidligere
samlever, som er flyttet fra husstanden.
Opregningen er ikke udtømmende, og i forhold til psykisk vold, som også
kan udøves ved hjælp af digitale tjenester såsom telefon, sms, gps-sporing,
sociale medier mv., vil det ved vurderingen af, om der foreligger en nær til-
knytning til husstanden tillige være relevant at se på, om gerningsmanden
og forurettede jævnligt har kontakt via digitale tjenester.
2.
Der er med den foreslåede bestemmelse om psykisk vold lagt op til, at
bestemmelsen finder anvendelse, hvis de handlinger, som er begået, er eg-
net til at styre den forurettedes adfærd. Denne betingelse indebærer, at hand-
lingerne skal have en vis intensitet, og at gerningsmanden skal have en så-
dan magtposition i forhold til forurettede, at den pågældende forhindres i at
udfolde sig frit, hvilket f.eks. kan give sig udslag i, at forurettede mister for-
2
L 139 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: MFU spm. om, hvorfor den foreslåede bestemmelse om psykisk vold er afgrænset til, at gerningspersonen skal have et tilhørsforhold til offerets husstand, til justitsministeren
nemmelsen af at bestemme over sig selv og sit eget liv, at forurettedes selv-
værd nedbrydes, eller at forurettede isoleres.
Det må antages, at en sådan magt fortrinsvis besiddes af en person, der er
nært knyttet til forurettedes hjem. Uden for nære relationer vil der forment-
lig kun sjældent foreligge en sådan magtposition og et sådant mønster af
krænkelser, at bestemmelsens gerningsindhold er opfyldt. Samtidig er der
allerede på en række andre områder iværksat mekanismer i forhold til psy-
kisk vold. Det gør sig f.eks. gældende i arbejdsmiljølovgivningen, hvor der
findes regler om arbejdsrelateret psykisk vold, og i lov om undervisnings-
miljø, hvor der findes regler, som skal modvirke mobning, chikane og psy-
kisk vold i bl.a. skoler.
Det bemærkes i den forbindelse, at Justitsministeriet – som det fremgår af
pkt. 2.1.2 i den kommenterede høringsoversigt over lovforslaget – har ind-
draget en lang række organisationer med viden om psykisk vold i forbin-
delse med udformningen af bestemmelsen om psykisk vold for at indhente
input til, hvordan bestemmelsen bedst muligt udformes. Flere organisatio-
ner, der beskæftiger sig med psykisk vold, har peget på, at der et særligt be-
hov for en kriminalisering af psykisk vold i nære relationer, fordi krænkel-
ser i nære relationer opleves som særligt indgribende for en forurettet, som
kan opleve, at det er svært at finde et ”frirum” fra den psykiske vold eller at
flygte herfra. Der er således tale om en særligt sårbar gruppe, der vurderes
at have et stort behov for beskyttelse. I den forbindelse blev det også peget
på, at en generel bestemmelse om psykisk vold vil kunne udvande bestem-
melsens kerneområde. Det vil således kunne fjerne fokus fra psykisk part-
nervold, som er bestemmelsens kerneområde, og som har været fremhævet
i debatten om psykisk vold, fordi det er særligt egnet til at give alvorlige
psykiske følgevirkninger.
Det bemærkes endvidere, at en udvidelse af lovforslaget til at gælde i alle
relationer vil indebære en betydelig risiko for, at politiet belastes af et stort
antal anmeldelser om psykisk vold, hvor det må formodes, at der kun sjæl-
dent vil kunne rejses tiltale for psykisk vold. En sådan belastning vil kunne
medføre et betydeligt ressourceforbrug hos politiet til at behandle sagerne.
Herudover vil man også kunne frygte, at indførelsen af en generel ordning
kan føre til, at retningslinjerne til politiet, der vil blive udstedt om behand-
ling af sager om psykisk vold, bliver mindre målrettet, idet de i givet fald
skal adressere et flertal af mulige relationer mellem gerningsmand og foru-
rettede.
3
L 139 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: MFU spm. om, hvorfor den foreslåede bestemmelse om psykisk vold er afgrænset til, at gerningspersonen skal have et tilhørsforhold til offerets husstand, til justitsministeren
3.
Det bemærkes i øvrigt, at afgrænsningen af den foreslåede bestemmelse
om psykisk vold er inspireret af straffelovens § 244, stk. 2, som skærper
straffen for gentagen simpel vold i nære relationer. Enkelte høringsparter
har foreslået, at begrebet ”nærtstående” anvendes i stedet for det foreslåede
”nært knyttet til forurettedes husstand”. Som det fremgår af pkt. 2.1.2 i den
kommenterede høringsoversigt over lovforslaget, anvendes begrebet ”nært-
stående” bl.a. i straffelovens §§ 39, stk. 3, og 41, stk. 6, om prøveløsladelse.
I denne sammenhæng forstås nærtstående som den dømtes ægtefælle eller
samlever, børn, børnebørn, forældre, søskende, bedsteforældre, oldeforæl-
dre og andre personer, til hvem den dømte har en sådan tilknytning, at denne
kan sidestilles med de nævnte familiebånd.
Begrebet ”nærtstående” adskiller sig således fra ”nært knyttet til forurette-
des husstand” ved f.eks. ikke at omfatte fjernere slægtninge, f.eks. fætre, ku-
siner, onkler og tanter, eller tidligere ægtefælle, samlever eller kæreste, og
begrebet ”nært knyttet til forurettedes husstand” har således et bredere an-
vendelsesområde end begrebet ”nærtstående”.
4