L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
L 73 Bilag 1
Offentligt

Høringssvar til lovforslag til lov om

erhvervsfremme

Odense d. 08. august 2018

Erhvervsstyrelsen

Vejlsøvej 29

8600 Silkeborg

Att.: Steen Frederiksen og Daniel Lauest Vistisen

Høringssvar vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme af 2. juli 2018

Det er vigtigt og glædeligt, at vi nu nærmer os en reform af det erhvervsfremmesystem, som vi alle anerkender er

blevet for kompleks med for mange aktører og overlappende indsatser. Derfor vil vi gerne indledningsvist kvittere

for det arbejde, regeringen har sat i gang og for de anbefalinger regeringens forenklingsudvalg for erhvervsfremme

er kommet med og som afspejles i forslag til lov om erhvervsfremme af 2. juli 2018.

Forslaget til lov om erhvervsfremme er grundlæggende en visionær og interessant retning for de næste års vigtige

arbejde med erhvervsfremme i Danmark. Samtidig indeholder forslaget til lov erhvervsfremme en række

udfordringer set i en fynsk kontekst. De mest centrale udfordringer er kort skitseret nedenfor:

Erhvervshus Fyn

Det fremgår af lovforslaget, at der skal etableres to Erhvervshuse i Region Syddanmark. Et Fynsk Erhvervshus

beliggende i Odense og et Sydjysk Erhvervshus beliggende i Haderslev.

Etableringen af Erhvervshus Fyn i Odense hilser vi velkommen, da det forstærker det naturligt fungerende

arbejdsmarked på Fyn og giver fuld sammenhæng med de mange tværkommunale erhvervsudviklingssamarbejder,

der er etableret imellem de fynske kommuner. For at få det fulde udbytte af det fynske Erhvervshus er det

væsentligt:



at Erhvervshuset Fyn får en selvstændig bestyrelse (med fynske politikere, erhvervsfolk og repræsentant fra

de fynske uddannelser).

at bestyrelsen for Erhvervshuset Fyn får initiativret til at formulere det fynske kapitel i den decentrale

erhvervsstrategi.

Nationale klynger

Parallelt hermed ønsker vi på Fyn at varetage en national klynge indenfor robot/drone-området, der både

forskningsmæssigt, uddannelsesmæssigt og erhvervstyngdemæssigt, har sit Epi-center på Fyn. Vi ser gerne et endnu

større og klarere fokus på de erhvervsmæssige effekter i klyngerne, end det der gives udtryk for i forslaget.

Lokal erhvervsfremmeindsats

For at sikre den bedst mulige lokale fynske forankring, ønsker vi klare rammer for den enkelte kommunes mulighed

for at udøve lokal erhvervsfremme således at den kommende indsats forbliver målrettet. Kommunerne besidder et

særligt lokalkendskab, som giver dem de bedste forudsætninger for at involvere virksomhederne i forpligtende

fællesskaber, der er med til at understøtte væksten i de små og mellemstore virksomheder og hos iværksættere.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Tværkommunal erhvervsfremmeindsats

På Fyn har vi i dag et veludviklet tværkommunalt samarbejde, både i forhold til udvikling af erhvervsrammevilkår

og regionale styrkepositioner. Samarbejdet tager udgangspunkt i virksomhedernes behov og det faktum, at Fyn i dag

fungerer som et sammenhængende arbejdsmarked på tværes af kommunerne. Så på den baggrund ønsker vi at

loven tydeligt udtrykker kommunernes mulighed for at deltage i de aktiviteter – indenfor rammerne af det fynske

kapitel til den kommende decentrale erhvervsfremmestrategi.

Tværkommunal turismeindsats

På Fyn har vi konsolideret den fælleskommunale turismeindsats i ét destinationsselskab, Destination Fyn. Her

eksekveres tiltrækningsaktiviteterne i samarbejde med 125 turismevirksomheder og ni fynske kommuner. Vi ser

med glæde at denne udvikling forstærkes i lovforslaget samtidig med, at det sikrer, at det lokale kommunale arbejde

med modtagelse og værtskab for turister fortsat kan udvikle sig.

Vi ønsker således, at det fortsat er muligt at samarbejde i Destination Fyn og samtidig fastholde en kommunal

indsats med egne turismekontorer etc. Ligeledes er det vigtigt, at det fortsat er muligt for kommunerne at deltage i

relevant omfang i flere destinationssamarbejder.

Effektmålinger

Det nuværende Væksthus Syddanmark, er med stor succes lykkedes med at måle effekten af igangsatte indsatser.

Den erfaring ønsker vi at overføre til de nye Erhvervshus Fyn, når erhvervshuset overtager væksthusenes

nuværende rolle.

Konstruktiv sameksistens

Afslutningsvis har vi med glæde noteret os, at lovforslaget (side 55), specifikt angiver kommunernes muligheder for

forsat at drive erhvervsservice aktiviteter, der sikrer lokal forankring. Vi understreger gerne vigtigheden af denne

specifikke angivelse.

Med venlig hilsen

Pva. af de fynske borgmestre

Søren Steen Andersen

Borgmester i Assens Kommune

Borgmester i Assens Kommune, Søren Steen Andersen

Borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune, Hans Stavnsager

Borgmester i Kerteminde Kommune, Kasper Ejsing Olesen

Borgmester i Langeland Kommune, Tonni Hansen

Borgmester i Middelfart Kommune, Johannes Lundsfryd

Borgmester i Nordfyn Kommune, Morten Andersen

Borgmester i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs

Borgmester i Odense Kommune, Peter Rahbæk Juel

Borgmester i Svendborg Kommune, Bo Hansen

Borgmester i Ærø Kommune, Ole Wej Petersen

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

[email protected]

Høringssvar fra Akademikerne til forslag til Lov om er-

hversfremme

Akademikerne har modtaget forslaget til lov om erhvervsfremme og har

med stor interesse gennemgået forslaget. Akademikerne er hoved-, for-

handlings- og central organisation for de 25 akademiske forbund i Dan-

mark og repræsenterer 400.000 erhvervsaktive akademikere.

Den 13. august 2018

Sagsnr. S-2018-515

Dok.nr. D-2018-16674

lqv/hth

AKADEMIKERNE

THE DANISH CONFEDERATION

OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS

Hermed indgives høringssvar fra Akademikerne til lovforslaget om et nyt erhvervs-

fremmesystem med forventet ikrafttræden 1/1 2019. Akademikerne har en række

generelle bemærkninger til forslaget og de tilhørende bilag, som afspejles i første

halvdel af høringssvaret. De mere tekstnære bemærkninger findes i anden del af

høringssvaret, og til sidst findes bemærkninger om medarbejdernes situation.

Generelle bemærkninger

Akademikerne finder, at et dansk erhvervsfremmesystem, finansieret af offentlige

midler, har til overordnet formål at 1) bistå alle virksomheder med behov for

hjælp til at sikre den rette kompetenceforsyning, at 2) rådgive alle virksomheder i

at bruge de nye teknologier bedre og at 3) vejlede virksomhederne med at finde

vej til den fornødne kapital. Således sikres både de færre større og de mange

mindre virksomheder i Danmark bedst mulige vilkår for vækst - uanset branche og

placering i landet. For Akademikerne er det ikke et mål i sig selv at anvende færre

offentlige midler til administration af erhvervsfremme, men derimod er målet at

sikre en øget effekt af systemet som helhed og af de enkelte indsatser.

Indledningsvist vil Akademikerne derfor kvittere for det arbejde, der er lagt både i

Forenklingsudvalget, men også i udarbejdelsen af lovforslaget, som i den form,

det forelægger nu, er en væsentlig forbedring på flere centrale parametre end de

første anbefalinger. Samtidig er det centralt at have blik for, hvordan erhvervs-

fre

esyste et virker sa

ed de tilstøde de felter ’ar ejds arked’ og

’udda else/VEU’,

som tilsammen er grundlaget for, at danske virksomheder kan

skabe den transformation, som skal til, hvis vi skal sikre en fortsat stærk dansk

konkurrencekraft i en globaliseret verden.

Nørre Voldgade 29, 2. sal

–

1358

København K.

+45 3369 4040

[email protected]

www.ac.dk

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Akademikerne er efter årsskiftet 2018/2019 den ene af i alt to hovedorganisatio-

ner i Danmark, og derfor er det rigtigt set af ministeriet at foreslå to pladser til

arbejdstagersiden i den nationale erhvervsfremmebestyrelse. Herved gøres det

muligt at sikre repræsentation af og ikke mindst spredning til hele arbejdsstyrken i

Danmark; også til den højtkvalificerede del af arbejdsstyrken. For god adgang til

en relevant og tilgængelig kompetenceforsyning er afgørende for at holde pro-

duktion mv i Danmark

–

særligt for de mange små virksomheder, der præger

dansk privat sektor.

Grundlæggende udfordringer, som et nyt system skal løse

Et kort rids af det landskab, det nye system skal skabe effekt i, og forslag til hånd-

tering heraf.

Urbaniseringen:

En af de grundlæggende strukturelle barrierer for tilgængelig relevant arbejds-

kraft for virksomhederne i hele landet, er arbejdskraftens tendens til at bevæge

sig ind mod de store byer og væk fra provinsen, særligt yder- og landområderne.

Det betyder, at det bliver sværere og sværere for virksomheder beliggende i disse

egne af landet at finde særligt den højtkvalificerede og dybt specialiserede ar-

bejdskraft, som de nye opgaver og den fremtidssikrede produktion kræver. Det

nemlig helt essentielt for vækst- og udviklingen i de enkelte virksomheder, at de

formår og har mulighed for at sætte det rigtige hold

–

både i strategi og praksis.

Derfor skal både virksomheder og arbejdskraft bliver bedre til at finde hinanden.

Matchet mellem højtspecialiseret arbejdskraft og virksomheder har længe været

et helt centralt indsatsområde for Akademikerne. Derfor har vi aktivt været med

til at søsætte flere vækstrettede initiativer i regi af det eksisterende erhvervs-

fremmesystem, herunder

vækst via viden

i Nordjylland,

digitalt kompetenceløft

Greater Copenhagen - og som aktivt medlem af Work Live Stay i Syddanmark.

Fælles for initiativerne er et udpræget fokus på holdbar vækst og erhvervsrettet

udvikling bl.a. ved at øge digitale kompetencer i praksis og/ eller har til formål at

nedbryde afstand mellem på den ene side højtuddannet arbejdskraft i de store

byer og på den anden side de behov for højtspecialiseret opgaveløsning, der fin-

des i virksomheder i hele landet, store som små.

Specialiseringens paradox:

Det helt store greb i forenklingsøvelsen er reduktion til to politiske niveauer, nem-

lig et statsligt og et kommunalt, for at sikre færre indgange for virksomhederne til

systemet. For Akademikerne at se skal dette ske i varsom forståelse af dynamik-

kerne på arbejdsmarkedet samt ikke mindst de stigende krav til specialiseret vi-

den, som virksomhederne møder i deres opgaveløsning for kunderne. Når både

uddannelsesprofiler bliver mere specialiserede og opgaverne ditto, så er der både

en større risiko for forgæves rekruttering, da afstanden bliver større mellem ud-

Side 2 af 11

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

bud og efterspørgsel. Men der er også mulighed for et bedre og holdbart match,

når det lykkes for virksomhederne at finde den rette medarbejder. For at opnå

dette, at sikre virksomhederne god adgang til kompetenceforsyningen, bør der i

erhvervsfremmesystemet gives god og naturlig adgang til både aktører, der direk-

te kan bistå med bedre kompetenceforsyning (faglige organisationer og de højere

læreanstalter samt øvrige uddannelsesinstitutioner), og at arbejdsmarkedet for-

stås i en større geografisk sammenhæng end den kommunale.

Akademikerne ser derfor meget positivt på de nye Erhvervshuses tværkommunale

rolle i eksekvering af strategien, idet en bedre kompetenceforsyning til virksom-

hederne kræver, at skalaen tænkes større end tilfældet er i dag for mange lokale

erhvervsservicetilbud. Men det undrer til gengæld Akademikerne meget, at den

nationale strategi for erhvervsfremme kun skal omfatte den decentrale erhvervs-

fremmeindsats og ikke de statslige indsatser.

Akademikerne foreslår derfor, at den nationale strategi for erhvervsfremme også

skal indeholde de statslige initiativer. Det giver dels mulighed for, at alle de tilbud,

som virksomhederne efterspørger uanset deres placering i landet, tænkes sam-

men og formidles tilgængeligt via den foreslåede fælles digitale indgang. Dels vil

det sikre en mere ensartet håndtering af de indsatser, hvor virksomheder efter-

spørger vejledning og rådgivning, som kræver viden om mulighederne på en stør-

re skala end den kommunale/tværkommunale.

Erhvervsfremme er mere end 1:1

Akademikerne finder, at lovforslaget indeholder et for snævert fokus på erhvervs-

fremme, som hovedsageligt forstås som 1:1 rådgivning. Det kan give silo-tænkning

af vækstindsatsen og være en barriere for at tænke på tværs af erhverv, uddan-

nelse og beskæftigelse i stærke partnerskaber om bredere vækstvilkår som ad-

gang til relevante og tilgængelige kompetenceløft.

Virksomhedernes største udfordring fremover tyder netop på at være tiltrækning

af relevant arbejdskraft - samt efteruddannelse af eksisterende medarbejdere. Vi

har i Danmark haft en god tradition for et tæt samarbejde mellem netop erhvervs-

liv, arbejdstagere og uddannelsesinstitutioner m.h.t. at kunne udbyde de rette

uddannelser, kurser m.m. Det er derfor meget problematisk, hvis denne gode

tradition ikke kan fortsætte i så stort omfang, som tidligere rammer har givet mu-

lighed for.

Det er derfor helt centralt for Akademikerne, at der på linje med den nationale

bestyrelse gives to pladser til arbejdstagerrepræsentanter i erhvervshusenes be-

styrelser. Dette vil sikre dyb viden om - samt adgang til - hele værdikæden af

Side 3 af 11

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

medarbejdere og ledere i virksomhederne

–

og give en langt større eksekverings-

kraft af den decentrale strategi i praksis.

Akademikerne foreslår også, at det - for at sikre repræsentation og spredning til

hele arbejdsstyrken i Danmark - er de to hovedorganisationer, der indstiller til

hver sin plads i de decentrale bestyrelser. Ifølge OECD er der et potentiale på op

mod 20 mia. kr. i ekstra årlig BNP, hvis videnniveauet i dansk, privat sektor, løftes

til europæisk top-5 niveau (Uddannelsesministeriet, 2013). Det kan et ordentligt

ophæng til den højtkvalificerede arbejdsstyrke i den decentrale indsats sikre op-

nåelsen af. Akademikerne og det akademiske fællesskab vil bidrage konkret til at

eksekvere både central og decentral strategi ift. at fortsætte og intensivere det

konkrete arbejde med at skabe videnløft i de mange mindre virksomheder i Dan-

mark og skabe øget innovation og kommercialisering af vores vidensmiljøer ved at

bistå det konkrete arbejdet med at øge mobiliteten og forbedre matchet.

Man kunne af samme årsag overveje, om der ikke skal sikres en plads i de decen-

trale bestyrelser til de højere læreanstalter, da både urbaniserings- og specialise-

ringstendensen særligt præger den højtspecialiserede del af arbejdsstyrken.

Stærkere offentlige-private partnerskaber øger innovation og vækst

Akademikerne er enige i regeringens høje ambitioner for life science-erhvervet,

herunder målsætningerne i regeringens vækstplan på området. Akademikerne

ønsker fortsat, at der lægges stor vægt på offentligt-private samarbejder med

danske life science-virksomheder, så hospitaler, videninstitutioner og virksomhe-

der også i fremtiden kan samarbejde omkring innovation, udvikling, test og af-

prøvning af nye produkter og løsninger inden for life science samt skabe sund-

heds- og velfærds-teknologiske løsninger i verdensklasse til gavn for patienter,

virksomhederne og dansk eksport. Akademikerne opfordrer derfor regeringen til

at sikre klare og tilstrækkelige hjemler til offentlig-privat samarbejde på sund-

hedsområdet.

En forenklet adgang til viden om kapital sikrer flere nye virksomheder

Akademikernes iværksættere og selvstændige er positive for tilbuddene i Mar-

kedsmodningsfonden og Innovationsmiljøerne; ordninger som i udgangspunktet

netop er teknologitunge og bruges af mindre virksomheder og iværksættere. For

Akademikerne er det afgørende, at det ikke bliver en spareøvelse, og at pengene

til denne type aktiviteter forsvinder. Samtidig er det typisk helt små virksomheder,

der har glæde af denne type finansiering, hvorfor det er centralt, at pengene føl-

ges op af rådgivning, da dette vil øge effekten og dermed afkastet af investerin-

gerne. Forliget - og derfor også forslag til Lov om erhvervsfremme - virker i denne

sammenhæng ugennemtænkt, da det i vores optik ikke er forenkling at flytte vi-

Side 4 af 11

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

den om kapital til videnstunge iværksættere fra ét sted til to andre steder

–

nem-

lig både Vækstfonden og Innovationsfonden.

Tekstnære bemærkninger til Lov om erhvervsfremme

Kapitel 2: om Erhvervsministerens beføjelser

Lovens vision er blandt andet at

fremme nye teknologier og forretningsmo-

deller, miljøforhold og den samfundsmæssige udvikling i øvrigt, fremme

brugen af digitalisering i erhvervsfremmesystemet samt at fremme ud-

viklingen af menneskelige ressourcer, herunder udviklingen af lokale

kompetencer.

Akademikerne er enige i dette formål og foreslår derfor, at det bør

fremgå i

§ 2, at erhvervsministeren til opfyldelse af lovens formål kan iværksætte

Side 5 af 11

erhvervsfremmeaktiviteter inden for tiltrækning af relevant arbejdskraft, udvikling

af medarbejders og ledelsens kompetencer samt implementering af ny teknologi.

Det er områder, hvor de danske virksomheder har og forventer at have store ud-

fordringer de kommende år.

Akademikerne finder, at bemyndigelsen i §8, stk. 3, der giver erhvervsministeren

adgang til at fastsætte regler for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses virke,

herunder beslutte inden for hvilke områder bestyrelsen kan igangsætte aktivite-

ter, indebærer en risiko for en uhensigtsmæssig politisk styring af arbejdet i besty-

relsen. Akademikerne vurderer, at disse bestemmelser kan bidrage til at udhule

beslutningskraften i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og bør derfor justeres.

Det bør også fremgå af §9, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har til opgave

at igangsætte en kontinuerlig evaluering af den decentrale erhvervsfremmeind-

sats, så effekten af projekterne igangsat af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

bliver dokumenteret. Det bør fremgå, at de statslige initiativer skal inddrages i

strategi og formidling af tilbud.

Kapitel 3: om Danmarks Erhvervsfremme bestyrelse

I § 8 stk. 4 fremgår det, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kan nedsætte et

eller flere bevillings-, indstillings- eller ekspertudvalg til behandling af ansøgninger

om medfinansiering. Det er centralt for succesen af fremtidens erhvervsfremme-

system, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse ved nedsættelse af sådanne ud-

valg påtænker at inddrage eksperter fra fx viden-institutioner og arbejdstageror-

ganisationer, særligt hvis fx aktiviteterne og ansøgningerne omhandler viden og

videnløft, teknik, forskning, innovation eller efteruddannelse. Det er derfor helt

centralt, at hovedorganisationerne har mulighed for at udpege relevante repræ-

sentanter til bevillings-, indstillings, eller ekspertudvalg under Danmarks Erhvervs-

fremmebestyrelse.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Akademikerne er positive overfor indførelse af regionale kapitler samt koblingen

til klyngerne, det forsknings- og innovationspolitiske og det internationale § 9 stk.

2. Med indførelsen af regionale kapitler må det forventes, at lokale og regionale

styrkepositio er i korporeres i strategie , dog sav er vi e klarere ko li g til EU’s

prioriterede temaer

sa t EU’s vækst-

og innovations instrumenter herunder Hori-

zon2020 og S3 smart specialisering (element 5 om det territoriale samarbejde i

EU) i stedet for kun at nævne internationale strategier.

Akademikerne ser gerne en stærkere og mere formaliseret kobling mellem virk-

somhedernes efterspørgsel på arbejdskraft til uddannelses- og beskæftigelsessy-

stemet herunder også det nye VEU-system. Det er vigtigt, at der hurtigt og på

rette niveau kan opkvalificeres til områder med mangel samt, at der er gives for-

bedrede muligheder til kompetenceløft gennem hele arbejdslivet til alle typer

ansatte, da dette er en nøgle til holdbar vækst og udvikling i Danmark. Med det

forbedrede værktøj til indsamling og kortlægning af virksomhedernes efterspørg-

sel på kompetencer, som er ved at blive udviklet i Beskæftigelsesministeriet

(kompetenceværktøjet) bliver det muligt meget hurtigt at kortlægge hvilke kom-

petenceprofiler, som efterspørges i hvilke områder og inden for hvilke brancher.

Viden herfra bør inddrages løbende både i det strategiske og det eksekverende

arbejde i det nye erhvervsfremmesystem.

Akademikerne foreslår derfor en mere eksplicit og formaliseret koordination og

inddragelse mellem erhvervsfremmesystemet og uddannelses- og beskæftigelses-

systemet i både den nationale strategi og i udmøntningen af strategien under de

nye erhvervshuse.

Der står i stk. 2, at strategien skal være koordineret med relevante statslige stra-

tegier f.eks. på det erhvervspolitiske, turismepolitiske, forsknings- og innovations-

politiske og det internationale område. To centrale områder er ikke nævnt i denne

sammenhæng, nemlig de arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske områder. Her

kunne det med fordel ekspliciteres, at strategien skal vise vej til centrale koblinger

til den regionale og nationale indsats mht. at sikre virksomhederne bedre adgang

til den relevante arbejdskraft og efteruddannelse af eksisterende medarbejdere.

I § 10 står der, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal bestå af 16 medlem-

mer og en formand

–

herunder i stk. 2, at 2 medlemmer udpeges af lønmodtager-

organisationer og 1 medlem

fra en videninstitution udpeges af uddannelses-

og forskningsministeren.

Akademikerne foreslår, at det ekspliciteres i loven, at det er de to ho-

vedorganisationer i Danmark, der får indstillingsret til de 2 arbejdsta-

germedlemmer. Herved gives bestyrelsen kompetence til at inddrage

viden om hele arbejdsstyrken i Danmark. Hermed sikres også, at mindst

Side 6 af 11

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

et medlem kan repræsentere de højtuddannede medarbejdere og sikre

arbejdet med at forbedre kompetenceforsyningen af højtkvalificeret ar-

bejdskraft til virksomhederne.

Sidst nævnte skal også indtænkes i

stk. 5, hvor Erhvervsministeren fastsæt-

Side 7 af 11

ter nærmere regler om, hvilke parter i stk. 2 der er indstillingsberettigede til Dan-

marks Erhvervsfremmebestyrelse.

Kapitel 4: om Digital Erhvervsfremme

Akademikerne finder, at

det er positivt, at det i

§ 11. står, at Erhvervsstyrelsen

fører en fællesoffentlig digital platform, der har til formål at gøre information,

service og ydelser i erhvervsfremmesystemet mere ensartet og tilgængelige for

virksomheder, end de er i dag. Myndigheder har pligt til at levere relevant indhold

til den digitale platform. Det er dog vigtigt i denne sammenhæng at huske på, at

ikke alle virksomheder, som har et udviklings- og vækstpotentiale, altid selv er

opsøgende mht. den rådgivende og vækstunderstøttende erhvervsfremme. Der er

fortsat behov for, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og de regionale er-

hvervshuse fortsat gives mulighed for at prioritere den opsøgende indsats.

Kapitel 5

–

om erhvervshusene

Akademikerne finder det positiv, at erhvervsfremmesystemet forenkles og gøre

mere efterspørgselsorienteret jf. §13 skt. 2.

Det er vigtigt, at systemet bliver så let og overskueligt for virksomhederne som

muligt, men dette alene vil ikke øge den samlede effekt af systemet. Her er det

vigtigt at have fokus på indholdet af indsatsen, altså hvad der skal til for, at virk-

somhederne udviklinger sig. Her er adgang til højtspecialiseret viden, samarbejde

med forskning og innovationsmiljøer samt den rigtige kompetencesammensæt-

ning i virksomhederne helt essentielt for at øge effekten af indsatsen og dermed

flytte den enkelte virksomhed. De enkelte initiativer og støttemuligheder skal

selvfølgelig være lette at omsætte til praksis i den enkelte virksomhed. Derudover

er der forskellige regionale og lokale udfordringer med hensyn til fx at kunne til-

trække relevant arbejdskraft, muligheder for relevant efteruddannelse af de eksi-

sterende medarbejdere samt at indføre ny teknologi

–

fx adskiller kultur og ad-

færd sig fra region til region, branche til branche.

Det er derfor helt centralt for Akademikerne, at der på linje med den nationale

bestyrelse gives to pladser til arbejdstagerrepræsentanter i erhvervshusenes be-

styrelser. Dette vil sikre dyb viden om - samt adgang til - hele værdikæden af

medarbejdere og ledere i virksomhederne

–

og give en langt større eksekverings-

kraft af den decentrale strategi i praksis.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Akademikerne foreslår derfor, at bestyrelserne for erhvervshusene skal inkludere

to repræsentanter for arbejdstagersiden samt, at der bliver mulighed for at de

enkelte erhvervshuse kan ind supplere med yderligere bestyrelsesmedlemmer,

hvis dette godkendes i den enkelte bestyrelse og eller af Erhvervsministeren. Og

at det - for at sikre repræsentation og spredning til hele arbejdsstyrken

–

er de to

hovedorganisationer, der indstiller til hver sin plads i de decentrale bestyrelser.

I de nuværende vækstfora er der en vis fleksibilitet mht. observatørposter. Det er

derfor også uhensigtsmæssigt, at der i stk. 4 fremhæves, at i erhvervshusenes

bestyrelse kun deltager en observatør

–

nemlig fra Erhvervsministeriet. Der bør

også gives mulighed for observatørposter til andre ministerier og andre relevante

aktører efter beslutning fra bestyrelsen i erhvervshusene

–

fx Forskning- og Ud-

dannelsesministeriet.

Akademikerne finder det uhensigtsmæssigt, at virksomheder kun kan deltage i

tilbud hos det erhvervshus, som den kommune, virksomheden ligger placeret i,

”oplever størst tilk yt i g til”,

jf. bemærkningerne til §12 på side 52. Det bør ikke

være sådan, at virksomheder i én kommune har adgang til bedre erhvervsfremme

end virksomheder lige på den anden side af kommunegrænsen. I stedet bør det

alene være erhvervsfremmetilbuddenes indhold

–

og ikke placering og kommu-

nalpolitiske overvejelser

–

der afgør hvilke tilbud, som en virksomhed kan benytte

sig af.

Akademikerne finder, at det er afgørende, at der er indsigt i anvendelsen af of-

fentlige midler, men samtidigt at der skal være tillid og fortrolighed omkring de

enkelte 1:1 rådgivninger af virksomheder, som går til de nye Erhvervshuse, såle-

des at flere virksomheder vil bruge fremtidens erhvervsfremmesystem.

Det kan derfor være værd at overveje, om det er en fuld offentlighedsmodel, som

de nye erhvervshuse skal ind over, eller om man kan sikre fuld kontrol med an-

vendelse af midler i både centrale tiltag og de nye Erhvervshuse samt tildeling af

strukturfondsmidler i øvrigt, samtidigt med at der kan gives tilsagn til brugerne

om, at de mere følsomme forretningsstrategiske elementer i 1:1 rådgivningen

fortrolighedsstemples på linje med personfølsomme oplysninger i øvrigt. Dette

gerne kombineret med en anonymiseret generel, virksomheds-uafhængig regi-

strering af overordnet tema fx kapitalrådgivning, teknologi-rådgivning, kompeten-

cerådgivning, idet der kan være værdifuld viden om virksomhedernes udvikling

gemt heri til brug for analyser mv.

Kapitel 6

–

om Kommunerne

Akademikerne er enige i, at kompleksiteten i erhvervsfremmesystemet er for høj,

og at administrationsomkostningerne også er høje i forhold til effekten. Akademi-

Side 8 af 11

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

kerne er dog bekymret for, at et decentralt niveau med en stærk kommunal for-

ankring vil medføre flere overlap og større forskel i den kommunale sagsbehand-

ling inden for erhvervsfremmeområdet. Akademikerne frygter, at der skabes 98

forskellige implementeringer og opfattelser af erhvervsfremme, hvilket vil gøre

det svært for virksomheder, som opererer i flere kommuner at søge ensartet råd-

givning.

Det er dog positivt, at der specifikt fremgår i stk. 5, at kommunernes erhvervs-

fremmeindsatser ikke må virke konkurrenceforvridende i forhold til det private

erhvervsliv.

Det foreslås, at der sikres et stærkere sammenspil mellem den kommunale er-

hvervsindsats og de nye erhvervshuse og de regionale og tværkommunale styrke-

positioner samt et stærkt samspil til de decentrale forsknings- og innovationsmil-

jøerne. Dette vil gøre det lettere at fremme et samarbejder mellem de relevante

viden-miljøer og særligt de mindre virksomheder.

Kapitel 7

–

om Regionerne

Det er centralt jf. § 15, at fremtidens offentlige erhvervsfremmesystem er enkelt

og gennemskueligt. Det er derfor positivt, at der i stk. 2. fremgår, at der ikke må

være overlap mellem aktiviteterne i erhvervshusene og den indsats, der foregår i

kommunerne enkeltvis. Akademikerne finder det dog bekymrende, hvis der ikke

sikres et bredt strategisk ophæng for den nationale erhvervsfremme-strategi på et

tværkommunalt niveau med udgangspunkt i regionale styrkepositioner. Det er

derfor vigtigt, at stærke kommunale og regionale aktører, herunder regionerne,

samt virksomhederne fortsat har mulighed for at indgå i stærke og (tværkommu-

nale) decentrale partnerskaber, som fx skal sikre kvalificeret arbejdskraft til virk-

somhederne i hele landet. Det er f.eks. et stærkt decentralt partnerskab inden for

en regional styrkeposition mellem Danfoss, Linak, Region Syddanmark, Sønder-

borg Kommune og Syddansk Universitet, som står bag etableringen af Center for

Industriel Elektronik på Als. Det samme kan siges om Knowledge Hub Zealand i

Kalundborg, hvor Region Sjælland bl.a. har samarbejdet med Novo Nordisk, Ka-

lundborg Kommune og de regionale uddannelsesinstitutioner om etableringen af

både ingeniøruddannelse og forskningsmiljø. Sådanne partnerskaber skal også

kunne opstå i regi af nyt system, og derfor vil det være en fordel, hvis regionerne

kan ansøge om og deltage i projekter om både regional udvikling og kvalificeret

arbejdskraft hos Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Akademikerne finder det derfor uhensigtsmæssigt, at det af §15, stk. 9, fremgår,

at det blot er Den Europæiske Socialfond, som regionerne kan benytte som finan-

sieringskilde. Uden adgang til øvrige finansieringskilder som Den Europæiske Re-

gionalfond og de nationale erhvervsfremmemidler vil det hindre regionerne i at

Side 9 af 11

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

kunne

”ska e stærke partnerskaber

mellem uddannelsesinstitutioner, virksomhe-

der, y digheder .v. o kvalifi eret ar ejdskraft”

(jf. bemærkningerne til §15,

stk. 9)

–

noget som Center for Industriel Elektronik på Als og Knowledge Hub Zea-

land i Kalundborg er eksempler på.

Akademikerne mener derfor, at regionerne bør kunne ansøge om og deltage i

projekter ua set, o de er fi a sieret ed idler fra EU’s So ialfo d eller ed

a dre fi a sieri gskilder. For uleri ge ”u der De Europæiske So ialfo d” i §15

stk. 9 bør derfor udgå. Derudover bør der også i lovbemærkningen §15 stk. 8 ind-

gå, at regionerne og de regionale institutioner også kan indgå som leadpartner på

et projekt og administrere projektet, idet Akademikerne vurderer at dette vil have

stor betydning for det fortsatte offentligt-private samarbejde

–

fx om sundheds-

innovation.

Kapitel 10 - om overgangsbestemmelser

Side 10 af 11

I § 24, stk. 1 bestemmes det, at igangværende projekter, der er igangsat efter

indstilling fra de regionale vækstfora, løber indtil afslutningen af de pågældende

projekter. I bemærkningerne til § 24 står der imidlertid kun, at bestemmelsen

handler om eksisterende regionale projekter, der er igangsat med finansiering fra

de regionale udviklingsmidler. Der er brug for at specificere om også igangværen-

de projekter, der er igangsat med finansiering fra strukturfondsmidlerne, løber

indtil afslutningen af de pågældende projekter.

Afsluttende bemærkninger

Det skal bemærkes, at Akademikerne gerne ser, at der bliver taget hensyn til

medarbejderne i landets vækstforumsekretariater i forbindelse med ressort-

ændringerne, såfremt loven vedtages. Der er tale om højtspecialiserede medar-

bejdere, som har stort kendskab til de regionale vækstforhold i hver deres region,

som har et stort regionalt engagement og tilknytning, og som har dyb viden om

EU-tilskud og håndtering heraf i praksis. Derfor er det vigtigt, at så mange af kom-

petencerne bevares i nyt system, og at de medarbejdere, som måtte blive opsagt,

bistås aktivt med så hurtig og gnidningsløs overgang til anden beskæftigelse som

muligt. Dette vil både gavne den enkelte medarbejder samt sikre, at deres kompe-

tencer fortsat udnyttes til at skabe vækst og udvikling.

Det skal derudover også bemærkes, at lovforslaget ikke tager hensyn til de er-

hvervsfremme enheder, som arbejder på regionalt niveau i Bruxelles. Alle danske

regioner er i dag repræsenteret sammen med kommunerne og de vigtigste aktø-

rer herunder forsknings- og uddannelsesinstitutionerne. Her arbejder de for at

initiere og støtte danske aktører i at indgå i forsknings, innovations- og udviklings-

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

projekter og dermed sikre EU-finansiering til internationale samarbejder i Dan-

mark.

Akademikerne ser gerne, at disse enheder fortsættes om muligt under de nye

erhvervshuse eller, at det som minimum sikres, at Danmarks nationale strategi

også omfatter arbejdet i Bruxelles således, at gode rammebetingelserne for dan-

ske virksomheder ift. at skabe stærke internationale forretningsrelationer fasthol-

des, og at der hjemtages flest mulige midler til udvikling i danske virksomheder,

brancher og videnmiljøer.

Akademikerne står selvfølgelig til rådighed for uddybende bemærknin-

ger. Chefkonsulent Anne Sofie Fogtmann

[email protected]

kan kontaktes i den-

ne sammenhæng.

Med venlig hilsen

Lars Qvistgaard

E: [email protected]

Side 11 af 11

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Jyllands-Posten

–

debat (3.889 anslag inkl. mellemrum)

Debatindlæg er udelukkende sendt til Jyllands-Posten

Vækst i de kreative erhverv kan ødelægges af forenklingsudspil

Erhvervsminister Brian Mikkelsen vil med den ene hånd skabe mere vækst i vores kreative branche.

Samtidig er han med den anden hånd ved at ødelægge grundlaget for nye spirende kreative miljøer inden

for fx spil, digital animation og film, der skal give Danmark den kreative vækst.

Morten H. Thorning, centerleder, VIA The Animation Workshop, Viborg; Carsten Holst, chef, Filmby Aarhus

og Tove Viggers Ingerslev, afdelingsleder, Viden Djurs (Game Hub Denmark/Scandinavia), Grenaa.

Regeringens Forenklingsudvalg for Erhvervsfremme har foreslået, at de regionale vækstforas

erhvervsfremmeindsats fjernes, at pengene placeres centralt, og at

erhvervsfre

e ”lokalt” skal foregå i

væksthus-konstruktioner koblet med en elektronisk portal. Det scenarie er skræmmende for den kreative

branche. Kreative sjæle tænker først og fremmest på, hvordan de skal udfolde sig kunstnerisk - ikke meget

på, hvordan de omsætter deres talent til at drive forretning. At udvikle talenterne så de på sigt bliver gode

virksomheder, der skaber arbejdspladser og indtægter til Danmark, kræver stort lokalkendskab koblet med

en systematisk håndholdt indsats.

Det er efterhånden velkendt, at netop den kreative branche rummer et stort vækstpotentiale og kan blive

et af fremtidens store indtjeningsområder for Danmark. Lokale aktører i Midtjylland har for længst i

samarbejde med Region Midtjylland sat fokus på branchen og igangsat initiativer. Det har øget væksten i de

kreative industrier mere end de 25 %, som Brian Mikkelsen for nyligt udtalte skulle være et nationalt mål

for industrien.

Vores ” i he”

inden for film, animation og spil havde aldrig udviklet sig til den internationale branche, vi

har nu, hvis der ikke havde været en særlig indsats for at koble unges talent med forretningsudvikling. Vi

ser nu nogle af vores små iværksættere flyve fra reden som store spillere på det internationale marked. Et

eksempel er det verdenskendte spil Subway Surfers

–

udviklet af Kiloo fra Aarhus og SYBO Games med

udspring fra The Animation Workshop i Viborg.

I dag har vi i Grenaa, Viborg og Aarhus kreative uddannelsesmiljøer - koblet med inkubationsmiljøer,

hvorfra vi hele tiden etablerer nye virksomheder og prisvindende aktører på et globalt marked. Det kaster

også omsætning af sig til andre dele af regionen. Fx internationale tv-serie-optagelser i Ringkøbing-Skjern

Kommune som er skabt med Filmby Aarhus og støttet af bl.a. regionens kulturmidler.

I hele processen har vi samarbejdet med Region Midtjylland, der spottede det kreative vækstpotentiale i

vores branche længe før andre.

Regio e og vækstforu har været e for for ” usi ess a gel”, der har

bidraget med både erhvervsudviklingsmidler og EU-regionalfondsmidler, og regionen har med sin

internationale erfaring hjulpet os ind i konkrete EU-projekter og dermed adgang til netværk og udvikling.

Det var også regional forankring af strukturfondsmidlerne, der gjorde, at vi fik tilstrækkeligt lokalkendskab

til at aktivere de bedste eksperter i hinandens netværk og fik de mest relevante partnere med i vores

projekter.

Vi kan allerede nu konkludere, at vores region for længst har nået den vækst, som erhvervsministeren

ønsker. Vi kan samtidig konkludere, at set fra vores region kan væksten blive endnu større, og at vi med

vores lokale styrker i én grad medvirker til, at ambitionen om et Danmark i toppen af Europas digitale elite

kan lykkes.

Den kreative branche er ofte tæt knyttet til lokale græsrødder. At omsætte deres talent til forretning,

kræver nærhed og lokalkendskab

–

hvilket ikke er specielt karakteristisk for nationale initiativer. Derfor er

vores opfordring til Brian Mikkelsen, at vi får lov til at fortsætte de gode takter, vi har etableret på regionalt

plan. Så skal vi nok bidrage til, at den kreative branche bliver et af de områder, Danmark lever godt af i

fremtiden.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Sarah Nørgaard Andersen

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

Sarah Nørgaard Andersen

30. august 2018 10:25

Sarah Nørgaard Andersen

Høringssvar - Lov om erhvervsfremme

Debatindlæg_Vækst i de kreative erhverv kan ødelægges af forenklingsudsp....docx

Fra: Lo

e Thaarup Nielse LOTN) | VIA <lot

@via.dk> På veg

e af Morte

Harpøth Thor i g MT) | VIA

Se dt:

. august

8 :

Til: Da

iel Lauest Vistise <Da

[email protected]>; Stee

Frederikse <[email protected]>

Cc: le

e.bek.joerge se @ru.r .dk; Tove Viggers I

gerslev <TI@Vide

Djurs.dk>; '

[email protected]'

[email protected]>; Lo

e Thaarup Nielse LOTN) | VIA <lot

@via.dk>

E e: Høri

gssvar ‐ Lov o erhvervsfre

På vegne af The Animation Workshop, VIA University College, Filmby Aarhus samt Viden Djurs indgives

nedenstående høringssvar vedr. Lov om Erhvervsfremme:

Jf. vedhæftede debatindlæg ”Vækst i de kreative erhverv kan ødelægges af forenklingsudspil” har

samarbejdet med Region Midtjylland, særligt indenfor udvikling af den digitale visuelle industri, gennem

hele Regionens levetid været en stor succes.

Dette skyldes, at de regionale udviklingsinitiativer ofte har haft tværfaglige fokusområder, hvor samspillet

med regionens øvrige opgaver har sikret udvikling af helt nye forretningsområder i samspillet mellem

offentlige og private virksomheder.

Vi opfordrer derfor til, at der fortsat vil være samarbejde med Regionerne, når det handler om regionalt

forankrede udviklingsprojekter, der kan bindes sammen med regionernes øvrige arbejdsområder, herunder

særligt sundhedsområdet, uddannelses- og kulturområdet.

Særligt på kulturområdet er der brug for initiativer, som er stærkere og bredere end de, der kan rummes

indenfor rammerne af en enkelt kommunes erhvervshus.

Vi frygter således, at rene kommunale initiativer på kulturområdet vil være for svage og for lokalt

forankrede til for alvor at kunne skabe forretningsudvikling med internationalt perspektiv og

eksportmuligheder for danske kulturprodukter.

Mange hilsner

Morten Thorning, centerchef The Animation Workshop

Carsten Holst, chef Filmby Aarhus

Tove Viggers Ingerslev, afdelingsleder Viden Djurs

Morten Thorning

Center Director

VIA Animation & Visualization

Center for forskning & udvikling

Campus Viborg

VIA University College

T: +4587554903

E: [email protected]

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

www.via.dk

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

13. august 2018

HØRINGSSVAR

–

LOV OM ERHVERVSFREMME

Hos Arbejdsgiverne siger vi tak for den fremsendte høring og muligheden for at svare på den.

Arbejdsgiverne er en branche- og arbejdsgiverorganisation, der rådgiver og servicerer 5.000

virksomheder rundt om i Danmark. Vi er desuden den største medlemsorganisation i

SMVdanmark og støtter deres fremsendte høringssvar.

Vi har dog en række supplerende bemærkninger, som har afsæt i vores daglige

videreformidling af erhvervsfremmetilbud samt dialog med og besøg hos flere tusinde

virksomheder årligt.

Vi kan tilslutte os et mere enkelt erhvervsfremmesystem med to politiske niveauer: et statsligt

og et kommunalt. Vi tror, at det vil glæde mange virksomhedsejere.

Derfor er vi også meget positive over for, at erhvervshusene nu er åbne for alle typer af

virksomheder, samt at højt specialiserede statslige ordninger skal være tilgængelige i

erhvervshusene; eksempelvis Eksportrådet, Vækstfonden og Innovationsfonden.

I forlængelse af det ser vi positivt på oprettelsen af nye erhvervshuse, men vil opfordre til en

større erhvervsrepræsentation i erhvervshusenes bestyrelser

–

dog uden at øge antallet af

bestyrelsesmedlemmer

–

samt at formændene skal være fra erhvervslivet. Erhvervshusenes

bestyrelser kan med fordel bruge et bruger- og virksomhedspanel, som har fokus på

virksomhedernes behov på tværs af brancherne.

De nye erhvervshuse bygger i høj grad på de nuværende væksthuse, som er kendt for en

yderst professionel indsats. Hos Arbejdsgiverne ser vi dog behovet for, at erhvervshusene i

fremtiden har et stærkt tværgående samarbejde, øget brancheindsigt samt en mindre

fokusering på de virksomheder, der kan selv.

Mindre fokus på kommunale grænser bør også være målet i et nyt erhvervsfremmesystem.

Det skyldes ikke mindst, at virksomhederne reelt ikke tænker i kommunale grænser i deres

virke, og de ofte ikke er orienteret mod lokale erhvervsforeninger eller kommunen, men i

højere grad mod andre aktører som brancheforeninger, revisorer, banken med flere.

Derfor har Arbejdsgiverne tre klare ønsker:

Der etableres langt flere nationale og tværgående erhvervsfremmetilbud, som giver

genlyd ude i virksomhederne. Kravet er selvfølgelig, at omfangsrige og langsigtede

erhvervsfremmeprojekter sættes i gang med afsæt i gode erfaringer fra pilotprojekter

og dokumenteret effekt ude i virksomhederne.

Den lokale erhvervsfremmeindsats skal fokusere indsatsen mod alle virksomheder i

kommunen

–

og ikke kun medlemmerne af den lokale erhvervsforening. Målet er, at

Arbejdsgiverne

•

Magnoliavej 2-4

•

5250 Odense SV

•

Telefon: 6617 3333

•

E-mail: [email protected]

•

www.arbejdsgiverne.dk

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

offentlige erhvervsfremmetilbud skal være bredt tilgængelige for alle virksomheder og

i fremtiden nå ud til en langt større andel af de små og mellemstore virksomheder i

Danmark.

Et efterspørgselsorienteret erhvervsfremmesystem bød tilgodese, at tilbuddene ikke

afgrænses af kommunale grænser, men at virksomheder frit kan vælge kompetencer

og ydelser på tværs af erhvervshusene. På den måde sikrer vi den nødvendige

specialisering, brancheindsigt og kvalitet i erhvervshusenes erhvervsfremmetilbud.

I forhold til udbredelse af kendskabet til erhvervsfremmetilbuddene så tror vi i Arbejdsgiverne

på, at det ikke skal overlades til kommuner og erhvervsforeninger at visitere og informere om

tilbuddene. Derfor er vi meget positive over for øget brug af digitale virkemidler til at nå de

mange små og mellemstore virksomheder, der ikke normalt benytter

erhvervsfremmetilbuddene.

Vi støtter en forankring i Virk.dk samt opfordrer til, at der tilknyttes telefonrådgivning for at

hjælpe virksomhederne på vej. Vi ser dog gerne en væsentlig hurtigere implementering af den

nye digitale platform.

Vi opfordrer også erhvervshusene til at lave systematiske erhvervspartnerskaber som sikrer,

at brancheorganisationer, banker, revisorer, producenter med videre får øget kendskab til

erhvervsfremmetilbuddene. På den måde kan vi i fællesskab styrke kendskabs- og

anvendelsesgraden af tilbuddene. Målet er et erhvervsfremmesystem, der virker.

Afslutningsvis vil vi gerne opfordre Erhvervsstyrelsen og det nye sekretariat for Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelse til at oprette et branchepanel bestående af brancheorganisationer

og udvalgte interessenter. Tanken er, at sekretariatet på en mere uformel måde kan søge

sparring til udvikling af programmer og projekter, som rammer erhvervslivets behov.

Hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål, står vi selvfølgelig til rådighed.

Med venlig hilsen

Mads Graves, adm. direktør

Steen Hoeck Klausen, branchechef

Arbejdsgiverne

•

Magnoliavej 2-4

•

5250 Odense SV

•

Telefon: 6617 3333

•

E-mail: [email protected]

•

www.arbejdsgiverne.dk

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervsstyrelsen

Vejlesøvej 29

8600 Silkeborg

Att. MATHIAS JUEL JENSEN

Hørringsvar: Forslag til ”Lov

om erhvervsfremme”

(erhvervsfremmeloven)

Vi har med stor interesse læst ”Forslag til Lov om erhvervsfremme” (erhvervsfremmeloven) samt

aftalen mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk

Folkeparti om ”FORENKLING AF ERHVERVSFREMMESYSTEMET”.

Som forening/netværk for bestyrelsesmedlemmer i små og mellem store virksomheder ligger det os

meget på sinde, at der bliver skabt et erhvervsfremmesystem, der med udgangspunkt i

virksomhedernes behov understøtter vækst og udvikling i hele Danmark. Vi er derfor meget positive

overfor intentionerne om at forenkle erhvervsfremmesystemet.

Vi har lagt mærke til de positive områder i aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti:

Erhvervsfremmesystemet skal organiseres, så det i højere grad end i dag imødekommer

virksomhedernes behov.

En systematisk anvendelse af digitale løsninger vil kunne forbedre og effektivisere indsatsen

og give virksomhederne nem adgang til ydelser og information af høj kvalitet uanset, hvor de

befinder sig i landet.

Antallet af politisk ansvarlige niveauer skal reduceres til to: Et decentralt niveau med en

stærk kommunal forankring og staten. Derved skabes en struktur, der medvirker til at

minimere overlappende indsatser.

Kommunerne skal fortsat være det lokale omdrejningspunkt for virksomhederne og have en

større rolle i erhvervsfremmesystemet end i dag, så virksomheder og kommuner kan udvikle

en stærk lokal erhvervsfremmeindsats i den enkelte kommune samt på tværs af kommuner.

Når vi læser lovforslaget, oplever vi ikke, at punkt 1 i tilstrækkeliggrad fremgår af formålsparagraffen

og vi har derfor lavet et forslag til en præcisering af dette, der er vedlagt som bilag 1.

Desuden oplever vi ikke, at lovforslaget tilstrækkeligt fokuserer på at gøre det kommunale niveau til

omdrejningspunktet i virksomhedernes møde med systemet, jf. punkt 3 og 4 i ovenstående. Dette

mener vi, er helt afgørende for de fleste brugere af systemet – iværksættere, små og mellemstore

virksomheder. I lovforslaget § 14 stk. 2 vendes det om således, at det er kommunerne, der skal

tilpasse sig erhvervshusene. Vi støtter fuldt ud en specialisering hos erhvervshusene, men som en

støttefunktion til det kommunale niveau for iværksættere, små og mellemstore virksomheder. Vi ser

det som naturligt, at de store virksomheder betjenes direkte af erhvervshusene.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Vi ser gerne, at der på det kommunale niveau skabes en ensrettet struktur. Det vil sige, at hver

kommune organiserer arbejdet på samme måde. Herunder ser vi gerne, at det kommunale tilbud

hedder det samme i hver kommune således, at der klarhed hos virksomhederne omkring, hvor de

skal henvende sig. Det kunne være ”Erhvervsfremme ”Kommunenavn””. Herudover ser vi gerne, at

disse organiseres som foreninger med egen bestyrelse, der hovedsagelig består af erhvervsfolk

sammen med en stærk opbakning fra det lokale erhvervsliv – inspiration kan eventuelt findes i

Silkeborg.

Vi ser gerne, at der skabes en fælles enhed for information om og håndtering af ansøgning,

hjemtagelse og administration af støtteordninger fra så vel nationale som de forskellige EU-fonde og

gerne på niveau af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse således, at de forskellige dele af Danmark

ikke oplever den samme ulighed som i dag ved, at de lokale væksthuse hver for sig og ukoordineret

udbyder forskellige støtteordninger. Det er vores forståelse at Danmark ligger lavt i tildeling af

midler fra f.eks. EU’S Junker-fonden, der er målrettet SMV-segmentet. Til sammenligning ligger

Finland i top, da de har etableret en national rådgivning til SMV-segmentet.

Vi ser også gerne, at der skabes en ensartet national model for virksomhedernes

dokumentationskrav i forbindelses med støtteordningerne – denne opleves meget bureaukratisk og

forskelligt i dag.

Ellers er vores største bekymring, hvorledes lovens intentioner skal implementeres. Vi ser visse

udfordringer i at bygge videre på væksthusene og gøre dem til de kommende erhvervshuse. Her

tænkes bl.a. på de meget forskellige måder, at disse har fungeret på indtil nu og den opleves af

mange af de små̊ og mellemstore virksomheder, at de har manglende fokus på virksomhederne

behov.

Vi tror også, det bliver vigtigt at sikre, at erhvervshusene bliver en samarbejdspartner for den private

del af erhvervslivet, der hjælper andre virksomheder og ikke en konkurrent til deres forretning. Her

tænkes på offentligt betale konsulenter, som kan dækkes at private virksomheder.

Men vi tror på, at det kan lade sig gøre, hvis bestyrelserne for Erhvervshusene og for Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelse besættes med medlemmer, der vil prioritere virksomhedernes behov

som hovedfokus. Vi kan være noget forbeholdne overfor KKRs store indflydelse i udpegelsen af

relevante bestyrelsesmedlemmer, specielt på erhvervshuse niveau.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

For at bidrage positivt til, at erhvervsfolk kommer i bestyrelsen for erhvervshusene og for Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelse, stiller ASNET Board gerne sin erfaring og netværk til rådighed som

indstiller af bestyrelsesmedlemmer til disse.

ASNET Board er Danmarks største, ældste og førende netværk for bestyrelsesmedlemmer i SMV-

segmentet. Vi er et non-profit netværk, der alene drives af de kontingent indtægter, som vores

medlemmer giver. Vores mission er, at:

•

Vi vil skabe fremdrift og resultater i mindre og mellemstore virksomheder

Vi vil være et aktivt og udviklende netværk for bestyrelsesmedlemmer

Vores medlemmer er alle erfarne erhvervsfolk fra SMV-segmentet og en meget stor del af dem har

en certificeret bestyrelsesuddannelse. Desuden har de alle været igennem en optagelsesproces for

at kunne blive medlem af ASNET Board. Vi har i dag medlemmer i ca. 700 SMV-bestyrelser og

erfaring fra over 2.500 bestyrelsesposter. Læs mere på www.asnet.dk.

Er der spørgsmål omkring ASNET Board eller vores synspunkter, står vi naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

[email protected]

40858933

[email protected]

20282844

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Bilag: Forslag til justeret formålsparagraf.

§ 1.

Formålet med denne lov er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem en

sammenhængende erhvervsfremmeindsats på tværs af hele Danmark,

der sigter mod at skabe

vækst og udvikling i hele Danmark ved:

1) at forbedre rammevilkårene for at starte, udvikle og drive virksomhed i Danmark med

fokus på virksomhedernes behov,

2) at fremme produktivitet, konkurrenceevne og internationalisering hos danske

virksomheder,

3) at fremme tilpasningen i erhvervsstrukturen til konkurrenceforhold, nye teknologier og

forretningsmodeller, miljøforhold og den samfundsmæssige udvikling i øvrigt,

4) at fremme den lokale og regionale erhvervsudvikling og beskæftigelse,

5) undgå̊ overlap mellem offentlige erhvervsfremmeindsatser og -aktører samt sikre øget

koordinering og samarbejde,

6) at udvikle et erhvervsfremmesystem der er funderet i virksomhederne behov og

efterspørgsel

7) at fremme et erhvervsfremmesystem der af virksomhederne opleves som lokalt

enstrenget, sammenhængende og effektivt

8) at udvikle samarbejdet mellem de private erhverv, herunder iværksættere, og offentlige

myndigheder om erhvervsfremme,

9) at fremme brugen af digitalisering i erhvervsfremmesystemet,

10) at fremme udviklingen af menneskelige ressourcer, herunder udviklingen af lokale

kompetencer,

11) at fremme vækst og udvikling i turismeerhvervet, og

12) at fremme udviklingsaktiviteter i yderområderne.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervsstyrelsen,

Att.: Steen Frederiksen: [email protected]

Vejlsøvej 29,

8600 Silkeborg

dato 13. august 2018

Høringssvar til udkast til forslag til Lov om erhvervsfremme

Astra er det nationale center for læring i natur, teknik og sundhed. Astras høringssvar skal

ses i sammenhæng med vort arbejde med udmøntning af regeringens nationale

Naturvidenskabsstrategi samt Teknologipagten.

Lovforslagets §1, stk. 9 lyder: "at fremme udviklingen af menneskelige ressourcer, herunder

udviklingen af lokale kompetencer",

Astra har i sin Resultatkontrakt 2018-19 med Undervisningsministeriet se næste side

vurderet, at et løft af STEM-området kan ske via et koordineret samarbejde om at styrke

sammenhængen i den naturfaglige og tekniske

uddannelseskæde

fra dagtilbud over

grundskole til ungdoms- og evt. videregående uddannelse.

Astra samarbejder med kommuner og regioner om at styrke sammenhængen i

uddannelseskæden for

naturfag og naturvidenskab

og har stor glæde af regionerne i

rollen som den koordinerende aktør for en regions ungdomsuddannelserne med indsigt i

det regionale uddannelsesudbud, det regionale arbejdsmarked og internationale

erfaringer med regional udvikling.

Astra anbefaler derfor, at lovforslaget tydeliggør regionernes rolle i uddannelseskæden

med følgende formulering af

§1, stk. 9: "at fremme udviklingen af menneskelige

ressourcer, herunder udviklingen af lokale

og regionale

kompetencer",

Med venlig hilsen

Mikkel Bohm

Direktør

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Uddrag af Astra's resultatkontrakt 2018-19 med Undervisningsministeriet side 7

" c Rammer- både politiske, organisatoriske og relationelle

Udfordringen er:

●

at der i mange kommuner og regioner mangler politisk forankring af

naturfagsindsatsen og lokale samarbejder om naturfag og naturvidenskab, fx

mellem skoler og eksterne læringsmiljøer

●

at der er et gab mellem styringsleddene på hhv. dagtilbuds- og folkeskoleområdet

og ungdomsuddannelserne og dermed sammenhæng i de uddannelsespolitiske

dagsordener

●

at der mangler naturfagsvejledere eller andre ressourcepersoner på skolerne, der

kan være lokale faglige fyrtårne og styrke den naturfaglige kultur på skolen

Vi ved, at indsatser tager tid og skal forankres for at skabe reel, bæredygtig værdi. Derfor

arbejder Astra for at styrke langsigtede, koordinerede indsatser og for at forankre og

synliggøre initiativer institutionelt, lokalt, regionalt og nationalt.

LANGSIGTET MÅL: alle kommuner, regioner og uddannelsesinstitutioner skal arbejde

strategisk for at styrke uddannelser i naturfag og naturvidenskab".

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Akademiet for de

Tekniske Videnskaber

Hjortekærsvej 99

2800 Kgs. Lyngby

Erhvervsstyrelsen

Att. Steen Frederiksen

Vejlsøvej 29

8600 Silkeborg

T: 45 88 13 11

[email protected]

www.atv.dk

13. august 2018

Høringssvar fra ATV vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme

ATV takker for muligheden for at komme med bemærkninger til lovudkast om er-

hvervsfremme.

ATV er positive over for ambitionen om at skabe et erhvervsfremmesystem, der

bedst muligt tilgodeser virksomhederne og deres behov. Enkelte dele af forslaget

ses dog ikke at fremme denne dagsorden, og ATV vil derfor opfordre til at

genoverveje og justere forslaget på disse felter som foreslået nedenfor.

Specielt vil vi understrege, at det er helt afgørende for erhvervsfremmesystemets

succes, at fremme af teknologianvendelse og -forståelse får en høj prioritering, da

teknologi er en stadig vigtigere konkurrenceparameter. ATV har derfor med til-

fredshed noteret os, at

nye teknologier

er skrevet ind i selve formålsparagraffen

for erhvervsfremmeindsatsen. Teknologiudviklingen er så hastig og så afgørende

for alle virksomhedstyper, at adgang til, anvendelse og udvikling af ny teknologi

bør være en hjørnesten i Danmarks erhvervsfremmesystem.

ATV har i en nylig rapport

dokumenteret, at teknologibaserede virksomheder har

en langt højere produktivitet end erhvervslivet generelt – og at de 2300 mest tek-

nologiførende virksomheder (Science & Engineering-virksomhederne) står for hele

40 pct. af Danmarks eksport. Fremme af teknologibaserede virksomheder vil der-

for øge Danmarks samlede produktivitet og vores indtjeningsevne – til gavn for

vækst og beskæftigelse i hele Danmark. Denne type virksomheder og deres behov

for en højtspecialiseret erhvervsfremmeindsats bør prioriteres særligt højt.

ATV vil ligeledes fremhæve ambitionen om en digital platform, der vil lette tilgan-

gen og overblikket for den enkelte virksomhed.

ATV vil fremhæve tre elementer, hvor vi ser potentiale for forbedring og/eller

præcisering i lovforslaget:

Sammenhæng til forsknings- og innovationssystemet

ATV ser det som helt essentielt, at erhvervsfremmeindsatsen skal have god sam-

menhæng til de danske innovationsaktører, de danske forskningsmiljøer og de

danske uddannelsesmiljøer. Både GTS-institutter, universiteter og de øvrige vide-

regående uddannelsesinstitutioner spiller en meget væsentlig rolle i det danske vi-

dens-økosystem.

Kilde: Danmark som førende Science & Engineering-region, ATV, April 2018.

Rapporten kan hentes på: https://atv.dk/udgivelser-viden/danmark-science-engineering-region

Side 1 af 2

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

ATV vil derfor anbefale, at der udvikles gode instrumenter for at fremme denne

synergi. Både for at bidrage til at virksomhederne gennem erhvervsfremme nyder

gavn af viden og netværk fra forsknings- og uddannelsesmiljøerne og fra innovati-

onsaktørerne og for at sikre bedre spredning af viden fra konkrete projekter til en

bredere kreds af virksomheder.

ATV anbefaler, at:



GTS-institutternes funktion som teknologiske vidensformidlere på tværs af

virksomheder og brancher får en central og særskilt plads i et nyt er-

hvervsfremmesystem.



Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse tilføres flere kompetencer fra vi-

densinstitutionerne og ikke kun en enkelt plads, der er målrettet til en re-

præsentant fra vidensinstitutionerne, som beskrevet i lovforslaget.

Højtspecialiserede erhvervsfremmeindsatser samles

ATV har noteret sig, at midler til innovationsmiljøerne bortfalder, og at innovati-

ons-indsatserne fremover samles i Innovationsfonden. ATV vil her bemærke, at

Innovationsfonden og den strategiske forskning gennem de seneste 8 år har ople-

vet en stor bevillingsnedgang, hvilket naturligt har haft afsmittende betydning for

volumen af innovationsrettede forskningsaktiviteter.

ATV anbefaler, at:



Innovationsfonden tilføres nye midler til både projekter og et væsentligt

løft også på driftsbudgettet for at sikre, at den vidensbaserede innovation

har gode vilkår, og at der ikke sker en nedgang i den højtspecialiserede

erhvervsfremme som følge af udfasningen af midler til innovationsmiljø-

erne.

Offentlig-privat samspil

ATV støtter lovforslagets ambitioner om at styrke offentlig-privat samarbejde. Re-

gionerne har fortsat en væsentlig rolle inden for sundhedssektoren, som ikke er

nævnt i lovbemærkningerne. ATV finder det helt essentielt for innovationen inden

for især Life Science og medicoteknologi, at regionerne fortsat kan være en væ-

sentlig aktør i innovationssamarbejder.

ATV anbefaler, at:



Regionerne fortsat har mulighed for at arbejde målrettet med erhvervs-

fremme på de fagområder, hvor regionerne er en væsentlig offentlig ope-

ratør.

Med venlig hilsen

Lia Leffland

Akademidirektør

T: 41175959

E: [email protected]

Side 2 af 2

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

10. august 2018

Erhvervsstyrelsen

Vejlsøvej 29

8600 Silkeborg

Att. Chefkonsulent Steen Frederiksen og Fuldmægtig Daniel Lauest Vistisen

Høringssvar vedrørende ændring af lov om dansk turisme og lov om erhvervsfremme

Bestyrelsen for Den erhvervsdrivende fond Inspiring Denmark ønsker hermed at kommentere lovpakken og

forslag til ændring af dansk lov om turisme og lov om erhvervsfremme.

Bestyrelsen ønsker samtidig at tilkende opbakning til Regeringens ønske om at skabe et

erhvervsfremmesystem, som bedre og mere effektivt understøtter vækst og virksomhedernes behov, også

inden for turismefremmesystemet.

Bestyrelsen ønsker at udtrykke bekymring over, at hovedparten af erhvervsfremmemidlerne til

turismeudvikling ved udmøntning af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse fremover kun kan søges af

destinationer.

Det bekymrer, fordi det i alvorlig grad vil begrænse organisationer som Inspiring Denmarks muligheder for

at løfte sin opgave med udvikling og markedsføring af erhvervsturismen, såfremt der fremover ikke bliver

tilstrækkelig adgang til at søge offentlige udviklingsmidler. Det bekymrer også, fordi det kunne indikere at

turismeudviklingen fremover vil fokusere på ferieturisme.

Kommuner og business regions i Syddanmark har i en længere årrække valgt at benytte Inspiring Denmark

som operatør på tiltrækning af internationale kongresser og konferencer, fordi det kræver en specialiseret

kompetence, som ikke er tilstede i de enkelte kommuner. Inspiring Denmark binder dermed

kongrestiltrækningen sammen på tværs af mange byer og kommuner i hele regionen. Gennem privilegeret

og tillidsbåret tæt dialog med både ledelser og medarbejdere (de potentielle kongresværter) fra universitet

og forskningsmiljøer i Syddanmark, lykkes det at tiltrække internationale kongresser til afholdelse i

regionens byer, også byerne uden for regionens største universitetsby. Byerne har kapaciteten og

faciliteterne, men ikke selv kompetencerne til denne særlige indsats.

Bestyrelsen ønsker at kommentere statens overtagelse af finansieringen af én, udvalgt destination i

Danmark, Wonderful Copenhagen, og ønsker at udtrykke bekymring for at dette kan medføre en skæv

udvikling af turismen i Danmark, hvor hovedstaden fremmes på bekostning af øvrige destinationer i

1/2

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Danmark. Set i forhold til udvikling af erhvervsturismen er hovedstaden kun én af flere centrale

destinationer i samarbejdet om udvikling af erhvervsturismen i Danmark. Disse øvrige destinationer på

erhvervsturismeområdet vil derfor ikke på samme vis være sikret national opbakning til indsatsen.

Bestyrelsen ønsker også at udtrykke sin bekymring for, hvorvidt erhvervsturismen vil få tilstrækkeligt fokus i

det nationale strategiarbejde i regi af Det Nationale Turismeforum, set i forhold til fokus på kyst- og

naturturisme og storbyturisme, fordi MeetDenmark (Dansk Erhvervs- og Mødeturisme) som det eneste af

de tre turismeudviklingsselskaber ikke er repræsenteret i Det Nationale Turismeforum.

Bestyrelsen foreslår derfor, at:

•

erhvervsfremmemidlerne øremærket ansøgninger fra destinationer også kan søges af andre typer

af selskaber og organisationer, som arbejder på tværs af og med flere kommuner om

turismeudvikling;

en del af erhvervsfremmemidlerne øremærkes erhvervsturisme, og specifikt får fokus på

tiltrækning af internationale kongresser;

de til erhvervsturisme øremærkede midler kommer alle destinationer til gode, som fokuserer på

erhvervsturisme;

midlerne til erhvervsfremmeindsatser til udmøntning af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse,

herunder også projektmidlerne til turisme, øges;

Formanden for Dansk Erhvervs- og Mødeturisme (MeetDenmark) udpeges som medlem af Det

Nationale Turismeforum.

•

Med venlig hilsen

På vegne af bestyrelsen for Inspiring Denmark,

Grete Højgaard

Bestyrelsesformand

2/2

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Borgmesteren

Ullasvej 23 3700 Rønne

Erhvervsstyrelsen, Silkeborg

Vejlsøvej 29

8600 Silkeborg

Att.: Steen Frandsen

Bornholms Regionskommune

Center for Erhverv, Byg og

Sekretariat

[email protected]

www.brk.dk

CVR: 26 69 63 48

Rønne, den 8. august 2018

J. nr. 24.10.00K04-0029

Bornholms Regionskommune forstår og anerkender hensigterne i udkastet til ny lov om erhvervsfremme. Vi vil

dog med dette hørringsvar gøre opmærksom på, at lovens hensigter i høj grad allerede fungerer i praksis på

Bornholm. Det vil således være en gennemgående præmis i dette høringssvar, at vi ønsker loven tilrettet, så-

ledes at der gives mulighed for en model for Bornholm, der lægger sig så meget op af den nuværende som

muligt.

Vi har noteret forligspartnernes ønske om, at ”kommunerne fortsat vil være det lokale omdrejningspunkt for

virksomhederne og have en større rolle i erhvervsfremmesystemet end i dag, så virksomheder og kommuner

kan udvikle en stærk lokal erhvervsfremmeindsats i den enkelte kommune og på tværs af kommuner.”

Under samme tag

Flere af de elementer der er kritiseret i det hidtidige generelle erhvervsfremmesystem, er dog allerede adresse-

ret af det bornholmske erhvervsfremmesystem. Det betyder bl.a. at både den lokale erhvervsfremme – Busi-

ness Center Bornholm inkl. tilflytterguide og praktikpladskoordinator, Væksthus Hovedstadsregionen, Jobcen-

tret, ansvaret for uddannelsesudvikling og turismekoordination/information, netværkssamarbejde på fødevare-

området, analyser, projekt- og strategiudvikling og ikke mindst myndighedsbehandling af byggesager – allere-

de er fysisk/organisatorisk samlet i ”Bornholms Erhvervsservice” i Bornholms Regionskommune. Erhvervsvirk-

somheden skal dermed ikke spekulere på, om det er den ene eller anden organisation, der er den rette at kon-

takte. Den tætte kontakt mellem medarbejderne betyder, at de rette kompetencer blandt aktørerne i ”Born-

holms Erhvervsservice” hurtigt og enkelt kan blive knyttet til den pågældende virksomhed.

Det er glædeligt, at regeringen og Dansk Folkeparti ønsker at styrke denne service-mindede tilgang til lokal

erhvervsfremme, som har været praktiseret over for det bornholmske erhvervsliv i nogle år, og som vi kan se

effekterne af i den generelle vækst på Bornholm.

Vi har med tilfredshed noteret os, at forligsparterne ved indgåelsen af aftalen om det ny erhvervsfremmesy-

stem, i vid udstrækning har haft sig de særlige forhold, der gør sig gældende på Bornholm, for øje. Særligt har

vi hæftet os ved, at Bornholm tildeles en erhvervshus-filial med selvstændig bestyrelse; at en bestemt andel af

EU-fondsmidlerne er forbeholdt Bornholm, samt at den daværende erhvervsminister udtalte til pressen, at for-

ligsparterne har været meget opmærksomme på de særlige bornholmske forhold, idet parterne ønsker at fast-

holde den positive udvikling, øen udviser.

Fælles om ambitiøse mål

Grebet rigtigt an, rummer det bornholmske erhvervsliv potentialer for yderligere vækst, hvilket er en forudsæt-

ning for at nå kommunalbestyrelsens mål om at hæve befolkningstallet fra de nuværende knap 40.000 til

42.000 i 2028. Øget udbud af jobs er i sagens natur forudsætningen for, at flere ønsker at flytte til Bornholm.

Vi opfatter beslutningen om at placere en selvstændig erhvervsfremmeenhed på Bornholm som udtryk for, at

parterne er enige i, at den bornholmske erhvervsstruktur med mange, meget små og ofte lokalt orienterede

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

virksomheder fordrer en tæt kontakt og korte afstande. Forudsætningen for at nå dette ambitiøse mål om øget

befolkningstal, er efter vores klare opfattelse, at alle trækker i samme retning. Herunder at det lokale erhvervs-

fremmesystem indrømmes en høj grad af selvstændighed, hvilket vi også mener tilgodeses med beslutningen

om en selvstændig bestyrelse på øen.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets §12 omhandlende Erhvervshusene, at erhvervsministeren

fastsætter regler om kommunernes tilknytning til erhvervshusene og filialerne, herunder at der etableres en

særlig ordning for Bornholm, der tager udgangspunkt i den politiske aftale om forenkling af erhvervsfremmesy-

stemet indgået med Dansk Folkeparti den 24. maj 2018.

Beslutningen om at tildele Bornholm en filial med egen bestyrelse ser vi som nævnt, som en anerkendelse af,

at det bornholmske erhvervsliv adskiller sig fra størstedelen af det øvrige danske erhvervsliv; dels ved primært

at bestå af meget små virksomheder, dels ved at de kun i begrænset omfang har samarbejder mv. med virk-

somheder uden for øen.

Vi går derfor også ud fra, at der med denne særlige konstruktion for Bornholm lægges op til, at filialen får en

særskilt kompetence i forhold til den lokale erhvervsrådgivning.

Dette er i dag sikret ved, at erhvervsfremmeindsatsen i forhold til de enkelte virksomheder er givet af Business

Center Bornholms økonomiske ramme at virke under. Konkret foreslår vi derfor, at denne struktur i videst mu-

ligt omfang bibeholdes ved organiseringen af den nye bornholmske enhed og ved nedsættelsen af den selv-

stændige bestyrelse herfor, således at fælleskabet i erhvervsfremmeindsatsen som beskrevet i indledningen

kan fortsætte. Vi foreslår endvidere, at denne bestyrelse i enighed med Bornholms Regionskommune får ad-

gang til at indstille bornholmske erhvervsfremmeprojekter m.v. for den nye Danmarks Erhvervsfremmebesty-

relse, som ellers i vores øjne vil have meget svært ved at identificere og lokalisere særlige projekter, samar-

bejder eller lignende af interesse og betydning for det bornholmske erhvervsliv.

Bestyrelsens ansvar

Kort sagt bør den bornholmske bestyrelse have ansvar for a) at overvåge de særlige regionale vækstbarrierer

og muligheder, b) at udarbejde et strategisk bidrag til den nationale erhvervsstrategi, c) at indstille konkrete

aktiviteter og projekter, der skal udmønte strategien under den særlige ramme på ca. 3 %, der er tildelt Born-

holm – herunder både erhvervsudviklingsmidler samt strukturfondsmidler i samme størrelsesorden som hidtil.

På samme måde som vi forventer, at Bornholms Regionskommune fortsat vil være udførende på de regionale

opgaver (Kulturudvikling, uddannelse, råstofplanlægning og kollektiv trafik), anbefaler vi, at det overordnede

ansvar og økonomi til erhvervsområdet fortsat er udlagt til kommunalbestyrelsen, dog med reference til er-

hvervsministeren.

Turismeområdet

På turismeområdet anbefaler vi, at Bornholm i kraft af sin betydelige turisme og sin afsides beliggenhed i for-

hold til andre turistdestinationer vil blive tilgodeset med sit eget destinationsselskab.

Vi ønsker, at disse særlige vilkår kommer til at fremgå at den endelige lovtekst.

På kommunalbestyrelsen og Bornholms Vækstforums vegne

Winni Grosbøll

Borgmester og formand for Bornholms Vækstforum

Side 2 af 2

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

27. juli 2018

BUSINESS CENTER BORNHOLM

Høringssvar vedrørende Forslag til lov om erhvervsfremme (erhvervsfremmeloven)

Høringssvar fra:

Bestyrelsen for Business Center Bornholm v/formanden, direktør Peter Vesløv, Beck

Pack Systems A/S

Dato:

Vedrørende.:

27. juli 2018

Kapitel 5, § 12 og de tilhørende bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

samt betingelse 1.3 i aftalen mellem Regeringen og Dansk Folkeparti, hvortil der

henvises.

Vi er som udgangspunkt positive i forhold til den i lovforslaget foreslåede løsning med

en filial på Bornholm, med selvstændig bestyrelse, og med en særlig ordning for

Bornholm for at opretholde den fornødne selvstændighed på Bornholm.

Vi foreslår derfor som forudsætning herfor, at den særlige ordning for Bornholm

medfører, at den foreslåede filial etableres direkte under den nye Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelse, og vil betyde en bibeholdelse af Business Center

Bornholm og af den struktur, der er i dag, hvorved Business Center Bornholm, der

er en selvstændig juridisk enhed med egen bestyrelse, som er bredt forankret i de

bornholmske arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, også fremover skal forestå

den lokale erhvervsfremmeindsats overfor virksomheder og iværksættere på

Bornholm.

Vi foreslår således, at det eksisterende Business Center Bornholm, og bestyrelsen

herfor, udgør den nye, selvstændige bornholmske enhed.

Høringssvar:

Uddybende bemærkninger:

Bornholms Regionskommune har via, og i fællesskab med, Bornholms Vækstforum siden 2008 valgt

Business Center Bornholm som deres operatør og kontraktpartner vedrørende udmøntningen af den

lokale erhvervsservice på Bornholm, og det er i den egenskab vi afgiver nærværende høringssvar.

Business Center Bornholm er en selvstændig juridisk enhed med egen bestyrelse, udpeget af lokale

arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, og med egne økonomiske rammer.

Business Center Bornholm, der har opbygget et indgående kendskab til de bornholmske iværksættere

og virksomheder samt erhvervslivets særlige forhold på Bornholm, er anerkendt på Bornholm som

Bornholms Regionskommunes erhvervsfremmeaktør. Det viser tilfredshedsundersøgelser blandt

brugerne. Og det viser ikke mindst en

–

af Cowi udarbejdet

–

rapport fra juni 2017, hvor Business

Center Bornholms arbejde med at vejlede og styrke de bornholmske virksomheder evalueredes.

På Bornholm har man samlet erhvervsfremmeaktørerne i et såkaldt Single Point of Entry

–

én indgang

for erhvervslivet

–

på en fælles adresse under navnet Bornholms Erhvervsservice. Business Center

Bornholm

–

hvorunder også hører de to offentlig-/private samarbejder initieret af Business Center

Bornholm

–

Tilflytterservice Job og Praktikpladsgaranti Bornholm

–

har en central rolle i denne

konstellation. Ud over Business Center Bornholm er også Bornholms Regionskommunes Jobcenter,

Bornholms Vækstforums sekretariat, Væksthus Hovedstadsregionens medarbejder på Bornholm og

Bornholms Erhvervsfond parter i Bornholms Erhvervsservice, hvor der samarbejdes på tværs af

områder, og hvor Business Center Bornholm forestår den lokale erhvervsservice mens Væksthus

Hovedstadsregionen forestår den specialiserede erhvervsservice. Bornholms Regionskommunes

Landemærket 26 - DK3700 Rønne - Telefon +45 5695 7300 - www.businesscenterbornholm.dk - [email protected]

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

27. juli 2018

BUSINESS CENTER BORNHOLM

erhvervsrelaterede del af Teknik- og Miljø indgår også i Bornholms Erhvervsservice, men bliver dog først

fysisk samplaceret i efteråret 2018.

Business Center Bornholm fungerer således allerede i dag som et kompetencecenter, der samler og

koordinerer kompetencer om virksomhedsdrift og -udvikling samt forbinder de bornholmske

virksomheder med specialiseret erhvervsservice, hvor der er behov for det, ligesom centret fungerer

som knudepunkt for erhvervsfremmen, også i forhold til specialiserede ydelser i staten.

På baggrund af Bornholms geografiske placering og de dermed forbundne særlige forhold, der gør sig

gældende, vil vi tilkendegive vores tilfredshed med, at lovforslaget i vid udstrækning tager hensyn til disse

særlige forhold ved at tildele Bornholm en erhvervshus-filial med selvstændig bestyrelse.

Beslutningen om at placere en selvstændig erhvervsfremmeenhed på Bornholm med selvstændig

bestyrelse og dermed en høj grad af selvstændighed viser også, at man er enig i, at den bornholmske

erhvervsstruktur med mange små, lokalt orienterede virksomheder kræver en tæt kontakt og korte

afstande.

Vi foreslår, at den struktur, der er i dag, hvor Business Center Bornholm forestår den lokale

erhvervsfremmeindsats overfor virksomheder og iværksættere på Bornholm bibeholdes ved

organiseringen af den nye bornholmske enhed i form af en filial med selvstændig bestyrelse, svarende til

den nuværende bestyrelse for Business Center Bornholm, der er bredt forankret i de bornholmske

arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, og hvorved det eksisterende Business Center Bornholm

bibeholdes og fremover udgør erhvervshus-filialen på Bornholm.

Samtidig foreslår vi, at denne bestyrelse i samarbejde med Bornholms Regionskommune

–

idet det

samtidig forudsættes, at der fortsat på Bornholm er et sekretariat, der i vid udstrækning svarer til det,

som Bornholms Vækstforum har i dag - får adgang til at indstille bornholmske erhvervsfremmeprojekter

m.v. direkte for den nye Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Dermed tager man hensyn til Bornholms geografiske placering og særlige forhold på samme måde, som

man gjorde, da man i 2006 etablerede et selvstændigt Vækstforum på Bornholm med tilhørende

selvstændigt sekretariat, ligesom man tager højde for den særlige bornholmske erhvervsstruktur og

tilkendegiver ønske om at fastholde den positive udvikling, øen udviser.

Vi refererer endvidere til skrivelse af 13. juni 2018, fra borgmester Winni Grosbøll, formand for

Destination Bornholm Henrik Petersen samt undertegnede, til daværende erhvervsminister Brian

Mikkelsen.

Peter Vesløv

Formand for Business Center Bornholm

Landemærket 26 - DK3700 Rønne - Telefon +45 5695 7300 - www.businesscenterbornholm.dk - [email protected]

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervsstyrelsen

Vejlsøvej 29

8600 Silkeborg

Esbjerg d. 13. august 2018

Høringssvar vedrørende forslag til Lov om erhvervsfremme

(erhvervsfremmeloven)

Business Region Esbjerg har modtaget udkast til Lov om erhvervsfremme

(erhvervsfremmeloven).

Business Region Esbjerg arbejder med en række erhvervsudviklings aktiviteter,

som udføres i samarbejde med kommunernes lokale erhvervsråd med det formål

at sikre vækst og udvikling i virksomhederne i regionen. Business Region Esbjerg

består af fire sydvestjyske kommuner: Varde, Esbjerg, Fanø og Tønder.

Organisationen arbejder både med turismefremme og erhvervsfremme, som

blandt andet finansieres via regionale midler og EU-midler, dertil kommer

finansiering fra de fire kommuner.

De fire kommuner i Business Region Esbjerg sendte d. 18. april 2018 et brev til

erhvervsministeren med kommentarer til rapporten om forenklingen af

erhvervsfremmesystemet. I dette brev appellerede kommunerne til, at kommunal

erhvervsfremme var absolut nødvendig, da det efterspørges af de lokale

virksomheder. At kommunerne skal være et centralt omdrejningspunkt i det nye

erhvervsfremmesystem, blev siden fastslået i den politiske aftale mellem

Regeringen og Dansk Folkeparti. I nærværende lovforslag opfordres der til nogle

afgørende justeringer, såfremt intentionen i den politiske aftale kan blive til

virkelighed i kommunerne.

Generelle kommentarer

Den nye Lov om erhvervsfremme er tænkt som en forbedring og forenkling af

hele det danske erhvervsfremmesystem. Når forslaget til loven gennemlæses

bærer det præg af, at forenkling i stort omfang udmøntes som en centralisering

samt at gå fra tre til to niveauer. Det er derfor Business Region Esbjerg

kommuners store bekymring, at fremtidens erhvervsfremmesystem ikke indrettes

efterspørgselsorienteret og sikrer virksomhederne den nødvendige

medindflydelse. Fx er virksomhedernes repræsentation i de forskellige bestyrelser

(Erhvervshusenes bestyrelser og Erhvervsfremmebestyrelsen) ikke af et omfang,

der sikrer en betydelig indflydelse. Dertil kommer, at der vil være så få

virksomhedsrepræsentanter, at Business Region Esbjerg er bekymret for, at man

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

ikke får taget tilstrækkelig højde for lokale forhold og styrkepositioner, som

dermed risikerer ikke at blive en del af den kommende strategi for en decentral

erhvervsfremmestrategi.

Den politiske aftale mellem Regeringen og DF præciserede, at kommunerne

fortsat skal være det lokale omdrejningspunkt for virksomhederne og have en

større rolle i erhvervsfremmesystemet end i dag, således at der kan skabes en

stærk lokal erhvervsfremmeindsats. Denne intention genkendes ikke i

lovudkastet, hvor teksten bærer tydeligt præg af, at den kommunale indflydelse

ikke bliver særlig stor, og at de decentrale kommunale frihedsgrader styres

centralt fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Erhvervsministeren. Efter

vores bedste vurdering får kommunerne og det lokale erhvervsliv i den foreslåede

model for det nye erhvervsfremmesystem markant mindre indflydelse.

Der er også behov for at fokusere på, hvorledes overgangsfasen bliver fra det

nuværende erhvervsfremmesystem, og til det nye foreslåede system er fuldt

implementeret. Hvordan håndteres perioden frem til, at de nye erhvervshuse er

fuldt operationsdygtige, og hvad er den realistiske plan for et fuldt udbygget nyt

digitalt it-system, der skal samle alle erhvervsfremmetilbud og informationsbehov

enhver dansk virksomhed måtte have. Business Region Esbjerg stiller sig tvivlende

overfor om ambitionen om én sammenhængende digital it-platform nogensinde

kan realiseres, og det forventes, at de mange kommunale midler til et statsligt IT-

system ikke kommer til at stå mål med den værdi, som virksomhederne vil opleve.

Dertil kommer, at man kan stille spørgsmålstegn ved, at det er kommunerne, som

skal finansiere et nyt statsligt IT-system. Dette burde være en statslig opgave.

Ligeledes er der aktuelt en stor usikkerhed om lovens konsekvenser for de lokale

aktører, samt om de kapacitetsmæssige ressourcer de kommende erhvervshuse

får til rådighed. Det er alt sammen områder, der har direkte indflydelse på, og får

særdeles stor betydning for de vækst- og udviklingsmuligheder landets

virksomheder har fremover, og som ikke italesættes i øjeblikket.

Specifikke kommentarer

§7

Loven lægger op til, at ministeren kan fastsætte regler om klageadgang, herunder

at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Er der med en

sådan formulering tale om en objektiv klageadgang? Dette bør præciseres i loven.

§9

Loven tydeliggør, at det er Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse der har til

opgave at igangsætte og finansiere decentrale erhvervsfremmeindsatser og som

skal formulere den decentrale strategi. Det skal sikre en sammenhængende

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

indsats for vækst og erhvervsudvikling i hele Danmark. Erhvervshusenes

bestyrelser skal bidrage til strategien med regionale kapitler for at underbygge

den lokale forankring.

Det er bekymrende, at den enkelte kommune dermed fratages de nødvendige

frihedsgrader til at formulere og udmønte en lokal strategi baseret på fx lokale

styrkepositioner. Den foreslåede model skaber ikke en lokal forankring, og det

frygtes, at lokale styrkepositioner ikke understøttes. Business Region Esbjerg mener

derfor, at der bør udarbejdes en model, der sikrer mere lokal forankring og dermed

reel lokal indflydelse på indhold af decentrale strategier.

I det nuværende erhvervsfremmesystem har det været de regionale vækstfora,

som har formuleret strategierne, og så har Vækstrådet skullet godkende disse. Nu

skal staten så formulere de regionale strategier, og for at sikre relevante lokale

aftryk, så vil det give mening at vende processen om.

Business Region Esbjerg foreslår en model, hvor initiativretten er hos

erhvervshusenes bestyrelser, dvs. at bestyrelserne på eget initiativ kommer med

de relevante input fra deres respektive geografiske områder. Derudover vil det give

god mening, at man fastholder en godkendelsesprocedure. I det nye system vil den

blot være vendt om. Det vil sige, at erhvervshusenes bestyrelser skal godkende den

strategi, som fremadrettet bliver formuleret på statsligt niveau. På den måde sikrer

man, at den decentrale strategi vil indeholde lokale og regionale

erhvervsstyrkepositioner, og man styrker vækst og udvikling i hele Danmark.

Hvis man fastholder §9 i lovudkastet, så vil det ikke flugte med den politiske aftale

om, at kommunerne skal have en større rolle i det nye erhvervsfremmesystem,

når de får så marginal indflydelse på den decentral erhvervsfremmestrategi.

§11, stk. 4

I den foreslåede lovtekst om den kommende fællesoffentlige digitale platform er

det erhvervsministeren, der kan fastsætte regler og krav til indhold samt regler

om indsamling, videregivelse mm. af oplysninger. Ligeledes er det ministeren, der

bestemmer hvilke erhvervsfremmeaktører, som har adgang til oplysningerne i

systemet. Med andre ord sker der her en centralisering af viden, og hvem der må

få adgang til viden. I praksis er det kommunerne og den lokale

erhvervsfremmeaktør, der ligger inde med langt de fleste informationer om de

enkelte virksomheder. Med den foreslåede formulering af §11 kan kommuner og

lokale erhvervsaktører blive afskåret fra viden, såfremt de ikke får adgang til

systemet. Man bør derfor kigge på, hvordan man sikrer, at viden er tilgængelig for

alle relevante erhvervsfremmeaktører, særligt med hensyntagen til de aktører,

som forventes at levere viden til platformen.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

§14, stk. 1, 2 og stk. 7

I den foreslåede lovtekst tydeliggøres det, at der ikke må være overlap mellem

aktiviteter i Erhvervshusene og den indsats, der foregår i kommunerne enkeltvis.

Kommunerne kan alene varetage lokale erhvervsservice- og

erhvervsudviklingsaktiviteter, der ikke i forvejen udbydes af erhvervshusene eller

de højtspecialiserede statslige erhvervsfremmeaktører. Betyder det med andre

ord, at det regionale erhvervshus til enhver tid kan udbyde en ny opgave, som de

enkelte kommuner så ikke må varetage fremover? Og betyder det samtidig, at

såfremt et erhvervshus vælger at udbyde en ny opgave

–

så skal enhver kommune

som tidligere har håndteret denne opgave og fintunet den til lokale forhold

stoppe med denne aktivitet?

Det er vores forslag, at der i lovteksten eller i bemærkningerne til loven

indarbejdes, at der lokalt udarbejdes en gensidig aftale mellem erhvervshuset og

kommunerne om hvilke opgaver og aktiviteter der udbydes af den enkelte

erhvervsfremmeaktør. Der skal være plads og frihedsgrader til at udnytte de

lokale styrkepositioner. Samtidig vil det også være mest effektivt ift. at

kommunerne kan videreføre de aktiviteter, som virksomhederne har fået værdi

af. Det må i sagens natur være i alles interesse, da det jo er virksomhederne som

skal være i centrum.

Med den nuværende formulering af §14, stk. 7 er der tale om en meget bred og

uhensigtsmæssig

” egativliste” over opgaver de e kelte ko

u e ikke å

varetage. F ruges orde e ”digitaliseri g” og ” tek ologi” so o råder det

ikke er tilladt kommunerne selvstændigt at varetage opgaver indenfor. Sådanne

brede ord dækker nærmest over alt der blot har et snert af digitalisering eller

teknologi over sig

–

og som kommunerne dermed ikke har tilladelse til at arbejde

med.

Det er vores meget klare overbevisning, at formuleringerne i §14 direkte er i strid

med den indgåede aftale mellem erhvervsministeriet og KL omkring rolle- og

arbejdsfordeling.

Det er Business Region Esbjergs forslag, at stk. 7 slettes. Ovenfor har vi foreslået,

at der i lovteksten eller i bemærkningerne til loven indarbejdes, at der lokalt

udarbejdes en gensidig aftale mellem erhvervshuset og kommunerne om hvilke

opgaver og aktiviteter der udbydes af den enkelte erhvervsfremmeaktør. En

sådan aftale vil betyde, at der slet ikke var behov for negativlisten i §14, stk. 7,

hvorfor stk. 7 kan udgå.

Alternativt foreslås det, at formuleringen ændres, således at der indføjes ordet

”spe ialiseret” fora de e kelte opgaver.

Dette vil flugte med den politiske aftale,

hvor Erhvervshusene jo kun skal løse de specialiserede vejledningsopgaver, hvilket

også er skrevet i bemærkningerne til loven.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Med venlig hilsen

Susanne Nordenbæk

Direktør

Direkte +45 3697 3503

–

Mobil +45 2938 0839

Niels Bohrs Vej 6, 6700 Esbjerg

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Business Region MidtVest

Torvet 5, 7400 Herning

[email protected]

www.businessregionmidtvest.dk

Erhvervsstyrelsen

Vejlsøvej 29

8600 Silkeborg

13. august 2018

Forslag til lov om erhvervsfremme

Som konstateret i vores henvendelse til erhvervsministeren af 17. april 2017 ønsker kommunerne i

Business Region MidtVest en virksomhedsnær, lokal erhvervsservice samt mulighed for at

understøtte lokale tværgående erhvervsfremmeindsatser.

Det fremlagte lovforslag giver disse muligheder og med få ændringer vil en ny erhvervsfremmelov

efter vores opfattelse kunne sikre at udviklingen af erhvervslivet i Midt- og Vestjylland styrkes og at

formålet med loven dermed nyder fremme.

Business Region MidtVest ønsker at der etableres et Erhvervshus i Herning.

Endvidere ønsker vi, at lovteksten ikke indskrænker kommunernes muligheder for selvstændigt og i

business regions med selvstændigt initiativ at etablere strukturelle erhvervsfremmeindsatser -

eksempelvis inden for digitalisering og nye forretningsmodeller.

Business Region MidtVest tilbyder os som relevant interessent i forhold til at formulere strategien

for den decentrale erhvervsfremmeindsats.

Erhvervsservice og 1:1 vejledning af virksomheder

Business Region MidtVest bifalder, at lovforslaget lægger op til en høj grad af transparens i og

tilgængelighed af information og vejledning gennem en digital platform. Ligesom vi ser frem til at

den specialiserede erhvervsvejledning i erhvervshusene løftes til stærke kompetencecentre med

specialiserede faglige kompetencer i virksomhedsdrift og

–udvikling.

Strukturelt betyder det også,

at vi ser frem til at kræfterne i erhvervshusene koncentreres om netop denne opgaveportefølje

inden for virksomhedsrettet erhvervsservice

–

og ikke går videre i forhold til strukturelle

erhvervsfremmeindsatser, som betinger andre kompetencer.

Det nye regionale statsdrevne erhvervsfremmesystem med udgangspunkt i erhvervshuse og en

række filialer til specialiseret erhvervsvejledning, vil efter lovforslaget kunne suppleres af det

eksisterende lokale niveau i form af kommunernes egen erhvervsservice eller outsourcede indsatser

til erhvervsråd. For at sikre, at små og mellemstore virksomheder i Midt- og Vestjylland får mulighed

for at nyde godt af en opsøgende og nær betjening

–

også af den specialiserede indsats i

erhvervshusene

–

er det vigtigt, at erhvervshusene opleves som tilgængelige og relevante i forhold

til de konkrete lokal udfordringer. Derfor beder vi om, at der etableres et fuldskala erhvervshus i

vores område

–

i Herning - og ikke alene en filial.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Business Region MidtVest

Torvet 5, 7400 Herning

[email protected]

www.businessregionmidtvest.dk

For at sikre, at virksomhederne i Midt- og Vestjylland fortsat udvikles, også i forhold til

internationalisering, kapitalformidling og innovation, er det vigtigt, at disse specialiserede statslige

ordninger forankres i et erhvervshus i Herning.

Ifølge aftalen mellem Regeringen og Dansk Folkeparti vil der blive etableret 3 erhvervshuse på

Sjælland (inkl. Hovedstadsområdet), 2 i Syd- og Sønderjylland og kun 1 i Midtjylland samt 1 i

Nordjylland. Med henblik på at sikre vækst i hele Danmark, bør udmøntningen af lovforslaget re-

balanceres med 2 erhvervshuse i Midtjylland

–

og dermed både 1 i Østjylland og 1 i Vestjylland.

Erhvervsfremme i form af strategisk områdeudvikling

Kommunerne i Midt- og Vestjylland ønsker sammen at udvikle vores område i Business Region

MidtVest. Vi arbejder på systematisk at understøtte en udvikling af området gennem fokus på

skabelse af arbejdskraft, sikring af en solid fysisk og digital infrastruktur samt udvikling af områdets

erhvervsmæssige styrkepositioner. I den sammenhæng skal det understreges at vi i Midt- og

Vestjylland eksporterer mere end dobbelt så meget per borger opgjort i værdi som noget andet sted

i Danmark og at vi udgør en ikke ubetydelig del af den danske bruttonationalproduktskabelse.

Vores styrkeposition i eksempelvis fremstillingsindustrierne udvikler vi i samarbejder mellem

kommuner, virksomheder og uddannelsesinstitutioner gennem et systematisk fokus på at sikre, at

viden kommer til virksomhederne inden for digitalisering

–

både i forhold til teknologierne og

udvikling af nye forretningsmodeller. Vi bringer studerende tæt på virksomhederne for at skabe en

pipeline af ressourcer som ellers søger mod Aarhus og København. Denne for området negative

udvikling understøttes desværre også af den konsolidering, der er sket af uddannelsessystemet

gennem de senere år omkring de større byer.

Det er vigtigt for udviklingen af Danmark, at vi ,som et område uden en storby, stadig er i stand til

at være attraktivt for både virksomheder og borgere

–

og at vi kan udvikle eksisterende og nye

styrkepositioner, der kan konkurrere internationalt, som det er sket med eksempelvis

vindmølleindustrien.

Vi arbejder i et område, der udgør et samlet arbejdskraftopland, bosætningsmarked, logistik system,

supply chain for vigtige industrier (fødevarer, vind, energi, mode og design m.v.), lufthavn, et aktivt

universitetsinstitut og et nyt super sygehus med lokale netværk i naturlige områder, der er udviklet

gennem mange år. De konkrete kommunegrænser er ikke vigtige. Det er det samlede område, hvor

virksomhederne er og medarbejderne bor.

Business Region MidtVest er skabt som en organisering af kommunernes strategiske,

”grænseoverskridende” og

strukturelle erhvervsfremmearbejde med henblik på at løse udviklings-

udfordringer med en klar dagsorden i forhold til eksempelvis infrastruktur, løbende udvikling af

partnerskaber og forbedret områdery.

Derfor bifalder vi også, at det i lovforslagets bemærkninger (baggrund) hedder, at kommunerne

fortsat vil ”være det lokale omdrejningspunkt for virksomhederne og have en større rolle i

erhvervsfremmesystemet end i dag, så virksomheder og kommuner kan udvikle en stærk lokal

erhvervsfremmeindsats

i den enkelte kommune og på tværs af kommuner”.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Business Region MidtVest

Torvet 5, 7400 Herning

[email protected]

www.businessregionmidtvest.dk

Dette støttes endvidere i lovbemærkningerne til §9 om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, hvori

det understreges, at strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats skal være

rammesættende for kommunale erhvervsudviklingsinitiativer, herunder indsatser om

internationalisering, innovation og klynger, nye forretningsmodeller og teknologier.

Mulighederne for den kommunale indsats indskrænkes imidlertid kraftigt af lovforslagets § 14, stk.

7, hvorefter det ikke er

”tilladt

for kommuner selvstændigt at varetage opgaver inden for

kapitalformidling, eksportfremme, etablere en digital platform for erhvervsfremme eller iværksætte

indsatser om digitalisering og ny teknologi, nye forretningsmodeller og

klynger”. Bestemmelsen

uddybes i bemærkningerne således at kommuner ikke skal have mulighed for at iværksætte

initiativer, der allerede varetages af det statslige niveau på erhvervsfremmeområdet og der henvises

særlig til kapitalformidling, eksport- og investeringsfremme samt digitale løsninger, som den digitale

erhvervsplatform skal varetage. Således synes denne bestemmelse at gå langt videre end aftalen

mellem Regeringen og DF betinger.

Bestemmelsen kan tolkes således, at business regions ikke kan iværksætte erhvervsfremme-

indsatser indenfor eksempelvis digitalisering, ny teknologi og nye forretningsmodeller. Det kan

næppe være hensigten at fratage kommunerne muligheden for systematisk at løfte det lokale

erhvervsliv i forhold til bl.a. digitalisering.

Vi konstaterer, at kommunerne har adgang til at drive erhvervsfremmeaktiviteter i regi af

selvstændige juridiske enheder, herunder business regions. I bemærkningerne til § 14, stk. 8 hedder

det dog, at aktiviteterne alene kan gennemføres lokalt. Vi savner at bemærkningerne definerer

lokalt således, at den indsats, der finder sted i business regions og dermed er regional, kan rummes i

bestemmelsen.

Business Region MidtVest ønsker endvidere med nærværende høringssvar at tilbyde os som

relevant interessent i forhold til at formulere strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats,

så der etableres stærke koordinationsmekanismer til lokale og regionale virksomhedsbehov.

Vi stiller os gerne til rådighed for en dialog om, hvorledes ministeriet med justeringer af det

foreliggende lovforslag kan medvirke til, at vi i Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Struer, Lemvig,

Skive og Ringkøbing-Skjern kommuner kan fortsætte den spændende udvikling i regi af Business

Region MidtVest.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for Business Region MidtVest

Formand Hans Østergaard

Borgmester, Ringkøbing Skjern

Næstformand Peder Chr. Kirkegaard

Borgmester, Skive

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Sarah Nørgaard Andersen

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Sarah Nørgaard Andersen

5. september 2018 10:38

Sarah Nørgaard Andersen

VS: Uformelt, teknisk input til implementering af erhvervsfremmestrategien

Fra: Klaus Bolvi

g <klaus@

e se .dk>

Se dt:

. juli

8 :

Til: Stee

Frederikse <[email protected]>

Cc: Susa

e Joha se <[email protected]>; Kirsti e Halke <[email protected]>; Da iel Lauest Vistise

<Da

[email protected]>

E e: Ufor

elt, tek isk i put til i ple e teri g af erhvervsfre

estrategie

Kære Stee ,

Tak for s akke d.d. og u dskyld, at jeg forstyrrede di feriero.

Her ed et heads up o i forbi delse ed i ple e teri ge af de ye erhvervsfre

elov at tage he sy til EU‐

begreber e ”S

art Specialisatio Strategy” ‐ https://e

.europa.eu/gro th/i dustry/poli y/s art‐spe ialisatio _da)

og ”S

art Specialisatio Platfor ” ‐ http://s

platfor .jr .e .europa.eu/ho e). Disse begreber opfatter jeg opfatter

so juridisk/ad i istrative ra

ebeti gelser for at ku e søge EU’s progra

er. Det vil sige, at for at a so

EU‐regio udelukke de ka få godke dt f regio alfo ds‐ eller so ialfo dsa søg i ger, so er i overe sste

else

ed a søgerregio e s offi ielle ”S art Spe ialisatio Strategy”.

Dette te a er væse tligt og bør derfor iagttages hos de ko

e de Erhvervsfre

ebestyrelse, idet Da ark fra

ikke læ gere har fe offi ielle EU‐regio er ed hver deres S art Spe ialisatio Strategi, e at disse fe

regio er og strategier skal erstattes af e y fælles da sk offi iel S art Spe ialisatio Strategi.

Med a dre ord: I dag har Da ark fe ”S art Spe ialisatio Strategies” og fra

har – eller ka /bør Da ark –

ku have é – e de skal jo udarbejdes og i ple e teres/godke des af Ko

issio e , før Da ark ka søge

EU’s ra

eprogra

er . . i

og fre over.

Mvh/Klaus

Upco i g leave Mo day

July. Back i office Tuesday 4 August.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervsstyrelsen

Regional Udvikling

Vejlsøvej 29

8600 Silkeborg

Dato

: 9. august 2018

Sagsbehandler : -snh

CO-sagsnr.

: 2018-01884

Deres journalnr.:

Høringssvar fra CO-industri vedr. høring om lov af erhvervsfremme

De kommende år gennemføres markante ændringer af erhvervsfremmesy-

stemet, som er helt afgørende for at fastholde, udvikle og tiltrække arbejds-

pladser. Det gælder ikke mindst i de konkurrenceudsatte eksporterhverv,

hvor effektiv og kompetent hjælp fra offentlige instanser er et væsentligt

konkurrenceparameter, og hvor det er vigtigt at også virksomhedernes med-

arbejdere har forståelse for, at implementering af ny teknologi og digitale

løsninger er med til at fastholde og udvikle danske arbejdspladser. Derfor er

det fornuftigt, at der nu gennemføres forenklinger, som gør erhvervsfrem-

mesystemet lettere for virksomhederne at bruge. Til gengæld er det afgø-

rende, at de privatansatte lønmodtagere sikres en stemme i det nye erhvervs-

fremmesystem.

I loven, som nu er i høring, lægges der op til, at den kommende erhvervs-

fremmebestyrelse skal have to repræsentanter fra medarbejderside, men lo-

ven rummer ingen garanti for, at de privatansatte fra de eksporterende pro-

duktionsvirksomheder er repræsenteret i bestyrelsen. CO-industri repræsen-

terer langt størstedelen af de privatansatte medarbejdere med ufaglært og

faglært baggrund i de internationalt konkurrenceudsatte dele af dansk er-

hvervsliv, som er dybt afhængige af et agilt og velfungerende erhvervsfrem-

mesystem. Derfor er det vigtigt, at lønmodtagersiden fra disse virksomheder

har en stemme i den nye erhvervsfremmebestyrelse, og derfor bekymrer det

mig, at CO-industri ikke er sikret en fast bestyrelsesplads. Jeg vil derfor op-

fordre til, at CO-industri får en fast plads i erhvervsfremmebestyrelsen ved

at lovteksten ændres til den formulering, der er anvendt i

Bekendtgørelse om

udpegning af medlemmer og fastsættelse af indstillingsberettigede organisa-

tioner til Danmarks Vækstråd mv.

§ 1, 7, som lyder:

”to

medlemmer udpe-

ges efter fælles indstilling fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, LO og

CO-industri”.

Det er positivt, at der i §13 stk. 2, 4 lægges op til, at der i de nye erhvervs-

huses

Molestien 7, 3. ▪ 2450 København SV ▪ Telefon: 33 63 80 00

CVR: 51 89 21 19 ▪ e-mail:

[email protected]

▪ www.co-industri.dk

CO-industri

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

bestyrelser skal være en repræsentant fra en arbejdstagerorganisation. Det

ville dog være hensigtsmæssigt at præcisere, at udpegningen foretages efter

en fordelingsnøgle i forhold til hovedorganisationernes størrelse.

De regionale Vækstfora, som nu nedlægges, har spillet en vigtig rolle, og vi

håber, at man også fremover vil have fokus på at sikre et regionalt fokus ift.

udvikling af styrkepositioner og erhvervsøkosystemer. Endelig er det vig-

tigt, at der i forbindelse med moderniseringen af erhvervsfremmesystemet

sikres en grundlæggende sammenhæng og en dynamisk udvikling af både

erhvervsfremmesystemet og det eksisterende innovationsfremmesystem, så

der ikke opbygges parallelle kompetencer i de to systemer. Det vil efter CO-

industris opfattelse i den forbindelse være oplagt, at erhvervshusene bruges

til at hjælpe virksomhederne med at finde den rette hjælp hos enten GTS-in-

stitutter, vidensinstitutioner eller private rådgivere.

Med venlig hilsen

Claus Jensen

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervsstyrelsen

Steen Frederiksen ([email protected])

Daniel Lauest Vistisen ([email protected])

Høringssvar vedr. forslag til lov om erhvervsfremme

Hermed fremsendes landsforeningen Danmark på Vippens høringssvar til forslag

til lov om erhvervsfremme, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik d. 24. maj

2018.

Sammenfatning

Danmark på Vippen anbefaler, at forslaget til Lov om erhvervsfremme ændres, så

den centrale Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse enten afskaffes eller

begrænses i sine beføjelser. I stedet bør beslutningskompetencen placeres hos de

kommunalt baserede erhvervshuse, der

–

med kommunerne som en helt central

spiller i samarbejde med regionerne

–

kender de lokale forhold og kan

understøtte de lokale klynger og styrkepositioner, der er afgørende for Danmarks

erhvervsudvikling og især for eksporten. Regeringen og Dansk Folkepartis

foreslåede løsning placerer for stor magt hos Erhvervsministeriet, der i de seneste

år har fungeret som en accelerator for den centralisering, der

–

som netop

dokumenteret af OECD

–

virker direkte hæmmende for erhvervsudvikling og

eksport.

Indledende bemærkninger

I Lov om erhvervsfremme

§1

er det a ført, at for ålet ed love er ”at styrke

udviklingen i dansk erhvervsliv gennem en sammenhængende

erhvervsfremmeindsats på tværs af hele Danmark, der sigter mod: 1) at forbedre

rammevilkårene for at starte, udvikle og drive virksomhed i Danmark med fokus

på virkso heder es behov.”

Danmark på Vippen bemærker i den forbindelse, at mange virksomheder har

reageret negativt på forslaget om

–

med deres egne ord

–

at centralisere

erhvervsfremmeindsatsen. Danmark på Vippen henviser her til kronik bragt i

avisen Danmark d. 12. maj 2018 (bilag 1), hvor Danmark på Vippen sammen med

regionsrådsformænd og borgmestre bl.a. redegør for virksomhedernes konkrete

bekymringer vedr. det nye lovforslag.

Danmark på Vippen

–

For vækst, velstand og lige vilkår i hele

Danmark

Degnemosen 1

8740 Brædstrup

Tlf.: +45 91 89 80 90

E-mail: kontakt@danmarkpåvippen.dk

www.danmarkpåvippen.dk

D. 10.08.18

Martin Ø. Carstensen

https://read.oecd-ilibrary.org/governance/fiscal-decentralisation-and-inclusive-

growth_9789264302488-en#page1

Side 1

Danmark på Vippen

–

for et Danmark i balance

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Adm. direktør for Nordjyllands maritime klyngefællesskab, Christine Lunde, skriver

i et indlæg d. 5. juni 2018, at hvis vi vil styrke erhvervsudviklingen, er det vigtigt, at

udviklingen sker decentralt:

”Forliget er helt i odstrid ed fu da e tet og drivkrafte i kly ger, e lig at

det er en geografisk samling af virksomheder med beslægtede, faglige interesser.

Centraliseringen vil komme til at ødelægge den væsentligste drivkraft, nemlig at

man lokalt og regionalt kan føle og følge en fælles bestræbelse. Den nye struktur

gør det vanskeligt at få den branchespecifikke regionale tilgang til

erhvervsfremme til at kunne løfte virksomhederne tilstrækkeligt - og få indsatsen

fi a sieret.”

Danmark på Vippen bakker op om virksomhedernes kritik af centraliseringen af

erhvervsfremmeindsatsen. Forslaget til Lov om erhvervsfremme er en uheldig

centralisering af indsatsen for at skabe decentral vækst og udvikling. Forslaget

gavner ikke virksomhederne. På den baggrund frygter Danmark på Vippen, at Lov

om erhvervsfremme vil få negativ betydning for virksomhedernes

udviklingsmuligheder.

Virksomhederne efterspørger ikke en centralisering af indsatsen. Derimod er det

afgørende for virksomhederne, at erhvervsfremmeindsatsen tager udgangspunkt i

et lokalt og regionalt kendskab til de særlige udfordringer, styrker og potentialer,

som er karakteristiske for erhvervslivet i netop deres landsdel

–

og især i den

klynge, de er en del af.

Danmark på Vippen anerkender, at det nuværende erhvervsfremmesystem på

nogle områder er for komplekst og udbudsdrevet. Det betyder dog ikke, at et nyt

og mere stringent system partout skal medføre en centralisering, som Lov om

erhvervsfremme lægger op til.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Danmark på Vippen er særligt skeptisk over for forslaget om at nedsætte

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse jf.

§8,

som skal erstatte de nuværende seks

regionale vækstfora, der hver består af 21 medlemmer udpeget af regionsrådene,

samt Danmarks Vækstråd.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse bestående af 17 medlemmer får hele

ansvaret for at lave en national strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsat

målrettet virksomheder i hele Danmark. Den nye erhvervsfremmebestyrelse kan

–

uagtet hvilke personer der får plads i bestyrelsen

–

ikke have det samme regionale

og lokale kendskab til virksomhedernes behov, som de nuværende decentrale

organer har.

http://www.marcod.dk/da/nyheder/centraliseret-erhvervsstotte-gavner-ikke-det-bla-nordjylland

Side 2

Danmark på Vippen

–

for et Danmark i balance

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Danmark på Vippen noterer dog med tilfredshed, at erhvervshusenes bestyrelser

skal bidrage til den strategi, som Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

igangsætter og finansierer, for at underbygge den lokale forankring jf.

§9 stk. 1.

Danmark på Vippen anbefaler dog, at erhvervshusenes rolle ift.

strategiudviklingen præciseres i Lov om erhvervsfremme, så det fremgår tydeligt,

hvordan de konkret skal være med til at sikre den lokale og regionale forankring i

bestyrelsens arbejde.

Danmark på Vippen er skeptisk over for erhvervsministerens store rolle ift.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses sammensætning og virke.

§8 stk. 3

fre går det, at ”Erhvervs i istere ka fastsætte ær ere regler for

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses virke.”

§9 stk. 3

fre går det, at ”Erhvervsfre

erhvervs i istere .”

ei dsatse skal aftales

§10 stk. 3

fre går det, at ”For a de skal være fra erhvervslivet og udpeges af

erhvervs i istere .”

§10 stk. 5

fre går det, at ”Erhvervs i istere fastsætter ær ere regler o ,

hvilke parter i stk. 2 (medlemmerne af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, red.)

der er i dstilli gsberettigede til Da arks Erhvervsfre

ebestyrelse.”

Og i

§10 stk. 6

fre går det, at ”Da

arks Erhvervsfremmebestyrelse fastlægger

selv si forret i gsorde , so skal godke des af erhvervs i istere .”

Erhvervsministeren har jf. ovenstående uddrag fra Lov om erhvervsfremme en

uhensigtsmæssig stor indflydelse på sammensætningen og arbejdsopgaverne i

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Det er i sig selv en betydelig centralisering

af den nuværende erhvervsfremmeindsats, hvilket på ingen måder gavner den

decentrale indsats i hele Danmark.

Danmark på Vippen bemærker samtidig, at den centralisering på området, som

Lov om erhvervsfremme lægger op til

–

herunder specifikt nedlæggelsen af de

seks regionale vækstfora og nedsættelsen af Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelse, går stik imod den nyeste forskning om effektivitet og

vækst regionalt og lokalt.

En ny OECD-rapport

konkluderer, at decentralisering styrker vækst og

effektivitet. Hvis vi vil have et system, som giver tilskyndelse til at føre en

vækstorienteret og effektivitetsorienteret politik på lokalt og regionalt niveau, så

forudsætter det rammer, som giver et stort spillerum for de lokale og regionale

https://read.oecd-ilibrary.org/governance/fiscal-decentralisation-and-inclusive-

growth_9789264302488-en#page1

Side 3

Danmark på Vippen

–

for et Danmark i balance

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

enheder, som Jørgen Grønnegaard Christensen, professor emeritus ved Aarhus

Universitet, udtalte på baggrund af OECD-rapporten

Lov om erhvervsfremme lægger modsat op til at indsnævre spillerummet for de

lokale og regionale enheder ved at centralisere indsatsen og ved at placere endnu

mere magt hos erhvervsministeren og dennes ministerium. Det vil jf. OECD-

rapporten ikke styrke de lokale og regionale vækstmuligheder.

Danmark på Vippen anbefaler på baggrund af ovenstående, at Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelse enten afskaffes eller begrænses i sine beføjelser. I

stedet bør beslutningskompetencen placeres hos de kommunalt baserede

erhvervshuse, der

–

med kommunerne som en helt central spiller i samarbejde

med regionerne

–

kender de lokale forhold og kan understøtte de lokale klynger

og styrkepositioner, der er afgørende for Danmarks erhvervsudvikling og især for

eksporten.

Erhvervshusene og kommunernes rolle

Danmark på Vippen noterer med tilfredshed, at kommunerne jf.

§14

kan varetage

lokale erhvervsfremmeaktiviteter, der omfatter erhvervsservice og

erhvervsudvikling.

Dog noterer Danmark på Vippen samtidig med bekymring, at det jf.

§14 stk. 7

ikke

er tilladt for kommunerne selvstændigt at varetage opgaver inden for bl.a.

eksportfremme eller iværksætte indsatser om bl.a. nye forretningsmodeller og

klynger. Det arbejde skal, må det forstås jf.

§14 stk. 2,

varetages af de

tværkommunale erhvervshuse, idet det her fremgår, at der ikke må være overlap

mellem aktiviteterne i erhvervshusene og den indsats, der foregår i kommunerne

enkeltvis. Derfor må kommunerne kun varetage lokale erhvervsaktiviteter, der

ikke i forvejen udbydes af erhvervshuset jf.

§12 stk. 1.

Danmark på Vippen frygter på den baggrund et bureaukratisk rod, hvor det for

både kommunerne og virksomhederne bliver svært at afgøre, hvad man som

kommune må rådgive om, og om man som virksomhed skal henvende sig til

kommunen eller erhvervshuset for at modtage rådgivning.

Det er endnu uklart, hvilken konkret rolle erhvervshusene skal spille jf.

§12 stk. 2.

Danmark på Vippen anbefaler på den baggrund, at kommunernes rolle ift.

virksomhedsrådgivning styrkes mere, end det Lov om erhvervsfremme lægger op

til

–

herunder klyngesamarbejde og eksportfremme med nærliggende kommuner,

som i lovforslaget ligger under erhvervshusene. Det bør så være kommunernes

opgave at henvise til den mere specialiserede rådgivning i erhvervshusene ift.

generelle spørgsmål, som ikke nødvendigvis kræver lokalt kendskab. Danmark på

Vippen mener, at det samtidig vil medføre, at flere virksomheder gør brug af

erhvervsfremmesystemet. Modsat frygter Danmark på Vippen, at den relativt

https://www.kommunen.dk/artikel/oecd-rapport-decentralisering-styrker-vaekst-og-effektivitet

Side 4

Danmark på Vippen

–

for et Danmark i balance

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

store afstand til erhvervshusene, som flere virksomheder får, vil betyde, at de ikke

vil gøre brug af tilbuddet.

Hvad angår erhvervshusenes rolle henvises til anbefaling under afsnittet om

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Regionerne

Danmark på Vippen noterer, at regionerne fortsat kan udarbejde en regional

udviklingsstrategi, som omfatter regionernes lovhjemlede opgaver inden for

regio al udvikli g, e at de e strategi ikke å o ha dle ”erhverv, turis e og

vækst” jf.

§15, stk. 2.

Danmark på Vippen opfordrer til, at det her præciseres,

hvad der e es ed ordet ”vækst”, idet de udvikli gsi itiativer, so regio er e

stadig har regionalt

–

herunder infrastruktur, uddannelsessamarbejde mv., i høj

grad også handler om vækst og udvikling regionalt og lokalt.

Regionernes regionale udviklingsstrategier skal udarbejdes under hensyntagen til

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for den decentrale

erhvervsfremmeindsat jf.

§15, stk. 2.

Samtidig skal Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelse jf.

§15, stk. 3

høres om indholdet af strategien inden

den offentlige høring. I bemærkningerne til

§9, stk. 1, nr. 5

fremgår det yderligere,

at regionerne er forpligtede til enten at gennemføre Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelses anbefalinger eller at afgive en redegørelse, hvori det

forklares og begru des, hvorfor e a befali g i givet fald ikke ge e føres (”følg-

eller-forklar”-princippet).

Danmark på Vippen anser det som endnu et eksempel på en centralisering af

beslutningskompetencen, idet regionerne hermed er underlagt klare

bestemmelser fra erhvervsministeren og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Det er i sig selv et demokratisk problem, at folkevalgte medlemmer af

regionsrådene er underlagt et

”følg-eller-forklar”-princip

over for ikke-folkevalgte

medlemmer af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Danmark på Vippen anbefaler derfor, at sidste sætning i §15, stk. 3 fjernes fra

lovgrundlaget.

Hvad angår de nuværende regionale vækstfora, som nedlægges, henvises til

kommentarer under afsnittet om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Med venlig hilsen

Kim Ruberg

Formand

Martin Ø. Carstensen

Kommunikationschef

Danmark på Vippen

–

for et Danmark i balance

Side 5

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Danmark

L ø r d a g 12 . m a j 2 0 18

Redaktion:

Opinionsredaktør

Henrik Højgaard Sejerkilde

[email protected]

opi n ion

Formand for Danske Regioner og formand for Region

Syddanmark Stephanie Lose (V), Ulla Astman (S),

næstformand for Danske Regioner og formand for Region

Nordjylland, Kim Ruberg, formand Danmark på Vippen,

Bo Hansen (S), borgmester Svendborg Kommune, Erik Buhl

(V), borgmester Varde Kommune, Holger Schou Rasmussen

(S), borgmester Lolland Kommune, og Hans Østergaard (V),

borgmester Ringkøbing-Skjern Kommune

Smæk ikke døren i for det lokale samarbejde

Centralisering af erhvervsfremme er gift for virksomhederne.

onsdags blev forhandlingerne om

fremtidens erhvervsfremmeindsats

skudt i gang. Folketingets partier

skal nu sammen finde ud af, hvor-

dan vi skruer indsatsen bedst muligt

sammen, så den er enkel og samtidig

har størst mulig gavn for små og store

virksomheder over hele landet.

Udgangspunktet for forhandlinger-

ne er de anbefalinger, som det såkald-

te Forenklingsudvalg i starten af april

fremlagde. Anbefalinger, som indebæ-

rer en uhørt centralisering af den de-

centrale indsats: Forenklingsudvalget

lægger op til, at én national bestyrelse

og statslige embedsmænd skal bestem-

me, hvilke indsatser der er relevante for

de forskellige dele af Danmark.

Det bliver skrivebordsarbejde uden

fornemmelse for, hvad der skaber

vækst og værdi for virksomhederne ude

i virkeligheden.

partnerskab, der kontinuerligt har un-

derstøttet det midtjyske fødevareer-

hverv og matchet virksomhederne med

de dygtigste forskere, så udviklingen af

nye innovative fødevareprodukter og –

teknologier er nået nye højder.

Det er et stærkt decentralt partner-

skab, som sammen netop har taget før-

ste spadestik til Center for Industriel

Elektronik på Als, som skal levere nyud-

dannede ingeniører og forskningsfacili-

teter i verdensklasse til de energitekno-

logiske virksomheder i landsdelen.

Og sådan kunne vi blive ved.

For virksomhederne har nemlig brug

for, at erhvervsfremmeindsatsen tager

udgangspunkt i et lokalt og regionalt

kendskab til de særlige udfordringer,

styrker og potentialer, som er karakteri-

stiske for erhvervslivet og vækstvilkåre-

ne i netop deres landsdel. Ikke en cen-

tralisering.

Den offentlige Debat

har de seneste

uger derfor ikke overraskende været

fyldt med klare tilkendegivelser om, at

det er en rigtig dårlig idé at centralisere

indsatsen for at skabe vækst og udvik-

ling i hele Danmark. Politikere på tværs

af hele Danmark og på tværs af rød, blå,

gul og grøn har stået sammen om at rå-

be vagt i gevær. Og endnu vigtigere: Det

har utallige virksomheder – fra den lille

iværksætter til den internationale mar-

kedsleder – også.

EasyFood fra Kolding er ”rystet” over

Forenklingsudvalget forslag. Virksom-

heden, som i dag har 150 ansatte og en

årlig omsætning på 300 millioner, har

ifølge direktør Flemming Paasch ”i den

grad nydt godt af” den kommunale er-

hvervsservice på deres rejse fra iværk-

sætter- til mellemstor vækstvirksom-

hed.

På samme måde har den regionale

erhvervsfremmeindsats ifølge Flem-

ming Paasch haft ”kæmpe betydning”,

da virksomheden skulle automatisere

sin produktion via robotter.

Det gælder også hele det kreative

iværksætter- og vækstmiljø inden for

spil, digital animation og film i Midtjyl-

land, som kalder Forenklingsudvalgets

forslag for ”skræmmende”.

At omsætte kreative idéer til forret-

ning kræver i stedet ”stort lokalkend-

skab koblet med en systematisk, hånd-

holdt indsats”. Og det bliver altså le-

veret af ”lokale aktører i Midtjylland i

samarbejde med Region Midtjylland”,

som tidligt spottede det kreative vækst-

potentiale og har bidraget med midler,

netværk og erfaring.

Illustration: Gert Ejton

De tunge virksomheder Danfoss,

Grundfos og MAN Diesel har henvendt

sig til erhvervsminister Brian Mikkel-

sen, med ord som ”der er brug for en

stærk lokal og regional forankring af

indsatsen” og ikke ”en centralistisk

oven-fra-og-ned-model”, som ”ikke vil

være i stand til at udnytte de lokale og

regionale styrkepositioner”, og som

bygger på ”en misforstået opfattelse af,

hvad der er enkelt og effektivt”.

De appellerer i stedet til, at man ta-

ger udgangspunkt i ”et tæt partnerskab

mellem virksomheder, uddannelsesin-

stitutioner, region og kommuner, hvor

de forskellige parters viden kan bringes

i spil til fælles gavn”

Vi er enige med EasyFood, de krea-

tive midtjyske iværksættere, Danfoss,

Grundfos og MAN Diesel: Hvis virk-

somheder over hele Danmark skal have

de bedste muligheder for at udvikle de-

res forretning og øge deres omsætning,

har vi brug for stærke decentrale part-

nerskaber mellem erhvervsliv, videnin-

stitutioner, kommuner og region – ikke

”one size fits all”-løsninger fra staten.

Det er et stærkt decentralt partner-

skab, der efter lukningen af det gamle

skibsværft på Lindø har stået sammen

om at skabe en moderne industripark

med 2.200 fynske arbejdspladser.

UDover Den stærke

centralisering fore-

slår Forenklingsudvalget desuden, at er-

hvervsfremme fremover primært skal

fokusere på 1-til-1-rådgivning af virk-

somheder.

Vi kan naturligvis kun være enige i,

at sparringen mellem rådgiver og virk-

somhed er en vigtig del af indsatsen, og

gennem lokal og regional rådgivning

har virksomhederne fra hele landet fået

mange milliarder ekstra på bundlinjen

og skabt titusindvis af private arbejds-

pladser. Men det er en absurd forsimp-

ling af virksomhedernes vækstvilkår at

tro, at alle deres udfordringer og behov

kan løses med 1-til-1-rådgivning.

Skal virksomheder over hele Dan-

mark rustes bedst muligt til fremtidig

vækst, må erhvervsfremmeindsatsen

også understøtte virksomhedernes ad-

gang til kvalificeret arbejdskraft, samar-

bejdet med uddannelsesinstitutionerne

og udviklingen af et stærkt turismeer-

hverv.

Og her vil det lokale og regionale

samarbejde til hver en tid levere løsnin-

ger, som er tættere på virksomhedernes

behov og hverdag, end dem, en natio-

nal bestyrelse kan levere.

når politikerne på

Christiansborg for-

handler om fremtidens erhvervsfrem-

meindsatsen, vil vi derfor på det kraftig-

ste opfordre til, at de har én ting i bag-

hovedet: En centralisering af den lokale

og regionale erhvervsfremmeindsats vil

være gift for erhvervslivet og komme til

at gøre rigtig ondt på virksomheder i al-

le dele af Danmark.

Det er et

stærkt decentralt partnerskab,

som har stået sammen om at udvikle og

markedsføre de syd- og vestjyske turis-

medestinationer, så de nu står stærkere

end nogensinde.

Blandt andet oplever kommunerne

Varde og Ringkøbing-Skjern tilsammen

flere årlige turistovernatninger end ho-

vedstaden. Det er et stærkt decentralt

KroniK

Forenklingsudvalget lægger op til, at én national bestyrelse og statslige embedsmænd

skal bestemme, hvilke indsatser der er relevante for de forskellige dele af Danmark.

Det bliver skrivebordsarbejde uden fornemmelse for,

hvad der skaber vækst og værdi for virksomhederne ude i virkeligheden.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Sendt pr. mail til

[email protected]

Erhvervsstyrelsen

Vejlsøvej 29

8600 Silkeborg

Direktør Lars Thykier

Danmarks Rejsebureau Forening

E-mail:

[email protected]

Tlf.: 35 35 66 11

Frederiksberg, den 10. august 2018

Vedr.: Danmarks Rejsebureau Forenings høringssvar vedrørende forslag til

lov om erhvervsfremme

Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) skal indledningsvis takke for muligheden for

at afgive høringssvar vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme. Nedenfor følger

DRF’s

kommentarer til forlaget.

DRF mener, at det særdeles positivt, at lovforslaget medfører, at Danmark får et

velfungerende og sammenhængende erhvervsfremmesystem på tværs af hele

Danmark, som effektivt skaber vækst og udvikling samt tilgodeser virksomhedernes

behov.

Lovforslaget lægger bl.a. op til, at de politisk ansvarlige skal reduceres til staten og

til det kommunale, hvilket betyder at regionerne skal afskæres fra deres egen

erhvervsfremmeindsats. Dette støtter DRF fuldt ud, da vi også er af den opfattelse,

at en organisering og planlægning af erhvervsfremmeindsatsen vil være mere

hensigtsmæssig og effektiv, når den sker i det statslige og kommunale regi.

DRF er også positive over for, at der i stedet for seks regionale vækstfora og

Danmarks Vækstråd etableres en Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, da det

herved sikres, at der er en sammenhængende decentral erhvervsfremmeindsats,

som ligeledes er i overensstemmelse med den statslige indsats.

Etablering af Erhvervshuse i kommunerne i stedet for de nuværende væksthuse, er

for DRF også positivt, da alle virksomheder nu kan få adgang til stærke

kompetencecentre med specialiserede faglige kompetencer om virksomhedsdrift og

–udvikling.

Endelig er DRF også enige i, at det vil fremme brugen af digitalisering i

erhvervsfremmesystemet, hvis der bliver etableret en digital erhvervsfremme-

platform, hvorigennem virksomheder nemt kan få adgang til information, vejledning

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

og digitaliserede ydelser om bl.a. opstart, drift og udvikling af virksomheder hele

døgnet.

Såfremt styrelsen måtte ønske en uddybning af ovenstående kommentarer, er

styrelsen naturligvis velkommen til at kontakte DRF.

Med venlig hilsen

DANMARKS REJSEBUREAU FORENING

Lars Thykier

Direktør

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

13. august 2018

EAU

Erhvervsstyrelsen

[email protected]

DI høringssvar til Lov om Erhvervsfremme

I forlængelse af den politiske aftale indgået mellem Regeringen (V, LA, K) og Dansk Fol-

keparti har DI fået udkast til Lov om Erhvervsfremme i høring. DI takker for muligheden

for at kommentere på udkastet og har i den forbindelse følgende bemærkninger.

DI støtter lovens hensigter

Det danske erhvervsfremmesystem har til formål at hjælpe danske virksomheder med at

vokse og skabe vækst i samfundet. Det er derfor helt essentielt, at systemet er indrettet

på en måde, der bedst muligt understøtter virksomhedernes behov for hjælp til konkrete

udviklingsaktiviteter.

DI støtter op om intentionerne bag den politiske aftale samt om de hensigter, der er af-

spejlet i nærværende lovudkast. Helt afgørende er det, at virksomhederne fremover mø-

der et system, der sætter virksomhedernes behov i centrum, er nemt at navigere i og

uden overlappende ydelser.

Sanktionsmuligheder bør ekspliciteres

Som det fremgår af §1. har udkastet til Lov om Erhvervsfremme til formål at:

”undgå overlap mellem offentlige erhvervsfremmeindsatser og

-aktører samt sikre

øget koordinering og samarbejde”

For at sikre ovenstående på sigt er det væsentligt, at der i Lov om Erhvervsfremme tilfø-

jes en beskrivelse af, hvilke processer der igangsættes, såfremt en kommune eller anden

offentlig aktør igangsætter overlappende aktiviteter. I kapitel 8 er det beskrevet, hvordan

Erhvervsministeren kan monitorere og sanktionere private brugere af systemet. DI op-

fordrer til at der indføres en parallelitet i denne struktur over for offentlige aktører. Kon-

kret foreslås, at det fastlægges, at Erhvervsministeren i samarbejde med Finansministe-

ren kan monitorere og sanktionere aktiviteter, der ikke følger lovens formål.

Formålet med at beskrive disse processer vil være, at give Erhvervsministeren samme

mulighed for at gribe ind over for offentlige aktører i systemet, som ministeren med rette

har over for de virksomheder, som benytter systemet. Såfremt der ikke ekspliciteres,

Page 1 of 7

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

hvordan overlap undgås, frygter DI, at virksomhederne inden længe igen vil opleve

knopskydninger og forgreninger i systemet.

Innovationsfremme

DI finder det positivt, at den nye erhvervsfremmebestyrelse skal udarbejde lokale og

landsdækkende programmer og udbyde projekter, jf. §9, stk. 1, punkt 2. Det er således

en stor styrke, at udbud af projektmidler samles ét sted med ensartede ansøgningsproce-

durer. DI opfordrer til, at midler til forsknings- og udviklingsprojekter udbydes i natio-

nal konkurrence for at øge kvaliteten.

DI støtter samtidig op om, at antallet af klynger og netværk reduceres, så der fremover

kun gives offentlig medfinansiering til aktiviteter i én klyngeorganisation per sektor eller

teknologiområde.

DI finder det hensigtsmæssigt, at innovationsmiljøerne nedlægges, og at finansiering

overgår til hhv. Innovationsfonden og Vækstfonden. Der er fortsat et tydeligt behov for

at støtte op om finansieringen særligt i de tidlige faser af nye innovative virksomheders

livscyklus. Derfor er det vigtigt, at henholdsvis Innovations- og Vækstfonden fortsætter

og optimerer indsatsen med at understøtte investeringer i den første risikofyldte fase.

Det fremgår af lovforslaget, at ”højt

specialiserede statslige ordninger skal være tilgæn-

gelige via erhvervshusene, herunder internationalisering (Eksportrådet), kapitalformid-

ling (Vækstfonden) og innovation (Innovationsfonden)”. DI støtter dette, men mener

samtidig, at der via erhvervshusene også bør være aktiv visitering og adgang til GTS in-

stitutterne. Ligeledes bør adgang til viden på universiteterne tænkes ind.

DI finder det fornuftigt, at en ekspertgruppe nedsat af Uddannelses- og Forskningsmini-

steriet i 2019 skal komme med anbefalinger til, hvordan aktører for videnbaseret innova-

tion kan arbejde mere effektivt og i sammenhæng mod fælles overordnede mål. DI me-

ner imidlertid, at det er unødvendigt, at dette eftersyn indebærer en undersøgelse af GTS

institutternes udbuds- og ejerskabsstruktur, som det fremgår af den politiske aftale om

forenkling af erhvervsfremme af 24. maj 2018. GTS-institutterne er organiseret som al-

mennyttige virksomheder, der er forpligtede til at opbygge og formidle teknologiske

kompetencer til dansk erhvervsliv. Viden og teknologier udviklet på institutterne er

åbent tilgængeligt for alle danske virksomheder på kommercielle vilkår. GTS-

institutterne anvender al overskydende indtjening til ny forskning, udvikling og innova-

tion. Denne organisering er unik og understøtter målrettet danske virksomheders inno-

vation og konkurrenceevne.

Turismefremme

DI finder det positivt, at der samtidig med reformen af den generelle erhvervsfremme-

indsats også gennemføres en forenkling af den offentlige turismefremmeindsats. DI vur-

derer overordnet, at forenklingen vil sikre en mere slagkraftig turismefremmeindsats.

DI anbefaler, at der er i de lovspecifikke bemærkninger til §2, stk. 1, nr. 7-8 præciseres,

at der ligeledes kan gives tilskud til aktiviteter inden for international turismemarkeds-

føring under forudsætning af, at aktiviteterne koordineres med VisitDanmark jf. forslag

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

til lov om ændring af lov om dansk turisme og lov om Visitdenmark. DI skal samtidig op-

fordre til, at man sikrer, at det fremadrettet vil være muligt at finansiere et nationalt

markedsføringsinitiativ a la FOMARS i Syddanmark, hvor erhvervet kan få tilskud til in-

novative markedsføringstiltag inden for de markeder og målgrupper, som VisitDenmark

arbejder med.

Med §9 stk. 1 får Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse ansvaret for at udarbejde en stra-

tegi for udmøntningen af den decentrale erhvervsfremmeindsats, der jf. §14 stk. 3 samti-

dig fastsætter rammerne for den kommunale turismefremmeindsats. DI støtter, at man

sikrer en stærkere koordination på tværs. DI vil på den baggrund opfordre til, at ministe-

riet i de lovspecifikke bemærkninger præciserer, at kommunernes forpligtelse i §14 stk. 3

også gælder for de aktiviteter, som bliver igangsæt i regi af tværkommunale destinati-

onsselskaber.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får, jf. ovenstående, det overordnede strategiske

ansvar for udmøntningen af den decentrale turismefremmeindsats. Samtidig skal Det

Nationale Turismeforum i forslag til lov om ændring af lov om dansk turisme og lov om

Visitdenmark

jf. §1 nr. 1 ”aktivt

arbejde for, at der er sammenhæng i den offentlige turis-

mefremmeindsats, og at der ikke etableres overlappende turismefremmeindsatser”.

For

at sikre en klar ansvars- og opgavefordeling anbefaler DI på den baggrund følgende tilfø-

jelse til §9 stk. 1 nr. 1

–

tilføjelse markeret med kursivt:

formulere en strategi, der danner grundlaget for udmøntningen af den decentrale er-

hvervsfremmeindsats. Erhvervshusenes bestyrelser skal bidrage til strategien, herunder

i formuleringen af regionale kapitler, for at underbygge den lokale forankring.

Det Nati-

onale Turismeforum skal bidrage til strategien.

Andre relevante interessenter inddra-

ges efter behov,

Kapitelgennemgang

Kapitel 1: Formål

§1. er helt central for at definere formålet med at have et erhvervsfremmesystem og

hvorfor der skal bruges offentlige midler på dette område. Hvis danske virksomheder for

alvor skal vinde, er et internationalt perspektiv nøglen. Derfor er det vigtigt, at udsynet

bevares og understreges.

DI har følgende ændringsforslag (markeret med kursiv) til §1. nr. 1:

at forbedre rammevilkårene for at starte, udvikle og drive virksomhed i

og ud fra

Dan-

mark med fokus på virksomhedernes behov

For det nuværende system har der været et eksplicit fokus på at øge beskæftigelsen. Det

er naturligvis positivt, at der skabes flere jobs. Det er dog glædeligt, at der i lovudkastets

§1. nr. 2 er fremhævet, at erhvervsfremmesystemet har til formål at øge virksomheder-

nes produktivitet. Denne tilføjelse hilser DI meget velkommen og opfordrer til, at pro-

duktivitetsforbedringer fremadrettet indgår som primært parameter, når indsatser i sy-

stemet evalueres og prioriteres.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Det grundlæggende formål med eftersynet af erhvervsfremmesystemet har været at re-

ducere overlap i ydelser og indsatser mest muligt. DI hilser derfor §1. nr. 5 velkommen,

hvor det klart fremgår, at formålet med ”lov om erhvervsfremme” er at ”undgå

overlap

mellem offentlige erhvervsfremmeindsatser og -aktører samt sikre øget koordinering og

samarbejde”. Som beskrevet ovenfor efterlyser DI dog en nærmere beskrivelse af, hvor-

dan dette tænkes håndhævet.

Kapitel 2: Erhvervsministerens beføjelser

DI kvitterer for, at der i §2 stk. 2 er beskrevet, at finansiering til aktiviteter inden for lo-

vens formål kan udbetales forskudsvis. Dette betyder, at konkrete udviklingsaktiviteter

også kan komme de virksomheder til gavn, som ikke har mulighed for at foretage udlæg

forud for udbetaling af eventuelle tilskud.

Kapitel 3: Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

DI kvitterer for, at der i lovudkastets §8 stk. 4 er taget højde for en yderligere uddelege-

ring til bevillings-, indstillings- og ekspertudvalg til behandling af ansøgninger om med-

finansiering.

Disse udvalg bør sammensættes ud fra deres specifikke formål og derfor ikke nødvendig-

vis afspejle den eksisterende Erhvervsfremmebestyrelse.

DI foreslår derfor, at der indføjes et nyt §8 stk. 6 med følgende ordlyd:

Bevillings-, indstillings- og ekspertudvalg sammensættes efter deres formål. Medlem-

merne skal afspejle ekspertviden og relevant branchekendskab for at sikre den bedst

mulige sagsbehandling.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får jævnfør §9 stk. 6 til opgave at evaluere, om der

er sammenhæng mellem lokale erhvervsfremmeindsatser og den overordnede strategi.

DI opfordrer til, at der indføres et fastlagt tidsinterval, således at der maksimalt må gå to

år mellem hver evaluering. Første evaluering anbefales foretaget ultimo 2020.

Kapitel 4: Digital erhvervsfremme

DI bakker op om den ambitiøse linje, der er lagt for den digitale erhvervsfremme. En væ-

sentlig forudsætning for at opnå succes er at sikre, at der også reelt bliver tale om én fæl-

lesoffentlig digital adgang til den nationale erhvervsfremmeindsats. Lovudkastets §11 er

derfor helt central, særligt når det gælder den sidste sætning om, at myndigheder har

pligt til at levere relevant indhold til den digitale platform. Det kan med fordel præcise-

res, at forpligtelsen gælder alle typer af myndigheder (statslige, regionale og kommu-

nale) og aktører i systemet.

For at nå i mål med den digitale omstilling af erhvervsfremmesystemet er det væsentligt,

at hele den digitale strategi, herunder særligt de i §11 stk. 2 nævnte funktionaliteter, pri-

oriteres. DI opfordrer, til at der tages højde herfor ved at øremærke midler til videreud-

vikling af løsningen, så der reelt bliver tale om intelligent samkøring af data, hvilket vil

kunne åbne op for brugertilpassede løsninger og straksafgørelser. Intelligent brug af

data forudsætter naturligvis adgang til data om virksomhederne for at fungere optimalt.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

I relation til §11 stk. 3 bør det tilsikres, at virksomhederne er vidende om eventuel brug

af data og at samkøring sker ved eksplicit accept fra virksomhedernes side.

For at sikre momentum i udviklingen af den digitale løsning anbefaler DI, at den natio-

nale bestyrelse løbende, og minimum halvårligt, informeres og inddrages i processen.

Kapitel 5: Erhvervshuse

DI hilser etableringen af tværkommunale erhvervshuse velkommen og hæfter sig ved

formuleringen i §12 stk. 3,1 om, at erhvervshusene skal fungere som reelle kompetence-

centre, hvor virksomheder kan få adgang til specialiseret viden. Det er i den sammen-

hæng vigtigt, at Erhvervshusene samlet set kan levere service i ensartet høj kvalitet i alle

dele af Danmark. DI indstiller således også til, at virksomhederne selv kan bestemme

hvilket Erhvervshus man måtte ønske at søge råd og vejledning hos, uafhængigt af hvil-

ken kommune virksomheden ligger i.

Som det fremgår af §12 stk. 3,4, skal Erhvervshusene bidrage til udfærdigelse af regio-

nale kapitler i en national strategi for erhvervsfremme. DI opfordrer her til, at bestyrel-

serne tager det lokale erhvervsliv med på råd gennem relevante fora og processer. DI op-

fordrer endvidere til, at denne dialog gøres kontinuert således at indspil til den nationale

bestyrelse er bredt funderet i det brede erhvervslivs konkrete og aktuelle behov.

Fair og lige konkurrence

Regeringen indgik 5. april 2018 en delaftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og

Radikale Venstre, der indebærer, at der skal være fair og lige konkurrence mellem of-

fentlige og private aktører, når det offentlige varetager opgaver i konkurrence med pri-

vate virksomheder.

I forlængelse af delaftalen blev der nedsat en arbejdsgruppe for fair og lige konkurrence.

I arbejdsgruppens kommissorium er bl.a. erhvervsfremmeordninger specifik undtaget

arbejdsgruppens arbejde, hvorfor forslag og anbefalinger ikke vil gælde aktiviteter med

hjemmel i denne lov. Derfor skal Lov om erhvervsfremme indeholde de nødvendige be-

stemmelser, der skal sikre en fair og lige konkurrence mellem offentlige og private aktø-

rer.

DI kvitterer for, at det med § 14, stk. 5 søges at sikre private virksomheder mod konkur-

renceforvridning fra kommunerne. I bemærkningerne § 14, stk. 5 fremgår det bl.a., at

opgaveløsningen skal varetages af de private leverandører, når der er et privat mar-

ked.

Det fremgår desuden, at betalingen for ydelser skal ske til markedsprisen, og at er-

hvervsudviklingsaktiviteter, der stilles gratis til rådighed, skal være generelle og ikke

indholdsmæssigt omfatte aktiviteter, som den enkelte virksomhed ellers selv skulle fore-

tage eller købe eksternt.

DI er tilfreds med hensigten, men anbefaler dog, at § 14, stk. 5 bliver suppleret med en

bestemmelse om, at private aktører skal benyttes, hvis der er et privat marked, jf. be-

mærkningerne. Det kan ikke umiddelbart aktuelt udledes af § 14, stk. 5 og risikerer der-

med at skabe usikkerhed og unødvendige klagesager.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

DI er uforstående overfor, at lovforslaget ikke indeholder en bestemmelse svarende til

hensigten med § 14, stk. 5 i kapitel 5 vedrørende erhvervshusene. DI anser fraværet af en

lignende bestemmelse som en klar mangel, da risikoen for udførelse af aktiviteter, der

kan være konkurrenceforvridende over for private virksomheder, ligeledes er gældende

for de specialiserede aktiviteter rettet mod den enkelte virksomhed. Derudover foreslås

erhvervshusene jf. bemærkningerne til § 12 oprettet som særlige forvaltningsenheder

uden for det statslige administrative hierarki, hvilket skaber usikkerhed om deres ad-

gang til at udføre erhvervsaktivitet og hensynet til at undgå at virke konkurrenceforvri-

dende overfor eksisterende private virksomheder på et privat marked.

DI anbefaler derfor, at kapitel 5 om erhvervshusene suppleres med en bestemmelse, der

tydeligt angiver, at erhvervshusenes aktiviteter ikke må være konkurrenceforvridende,

og at eksisterende private virksomheder skal stå for opgaveløsningen, når der er et privat

marked herfor.

DI kvitterer for, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse jævnfør § 9 stk. 6 løbende skal

evaluere inddragelsen af private aktører i den offentligt finansierede erhvervsfremme

samt sikre, at den offentligt finansierede erhvervsfremme ikke konkurrerer med velfun-

gerende private markeder.

DI opfordrer desuden til, at den kommende tværgående og uafhængige klagemyndighed

for offentlig erhvervsaktivitet, jævnfør delaftale om fair og lige konkurrence mellem of-

fentlige og private aktører, får kompetence til at vurdere, om konkrete erhvervsfremme-

aktiviteter er konkurrenceforvridende i forhold til det private erhvervsliv.

Kapitel 6: Kommuner

I forlængelse af kapitel 5 opfordrer DI til at formuleringen i §14 stk. 5 ændres, således at

der eksplicit står, at Kommunernes erhvervsfremmeindsats ikke må

være

konkurrence-

forvridende. Forslag til ny tekst fremgår nedenfor.

Stk. 5. Kommunernes erhvervsfremmeindsatser må ikke

være

konkurrenceforvridende i

forhold til det private erhvervsliv, herunder må der ikke ydes direkte finansiel støtte til

enkelte erhvervsvirksomheder

Kapitel 7: Regioner

DI kvitterer for den eksplicitte klarhed om regionernes rolle, der er beskrevet i §15.

Det er endvidere vigtigt, at regionerne fortsat kan finde lovhjemmel til at indgå diverse

udviklings- og innovationspartnerskaber med private virksomheder om udvikling af

konkrete løsninger inden for de regionale ansvarsområder herunder på sundhedsområ-

det. Såfremt der ikke i anden sammenhæng kan findes hjemmel til denne type af aktivi-

teter opfordrer DI til, at hjemlen etableres.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Kapitel 8: Sanktioner

I § 16, stk. 3 lægges der op til, at der gives ministeren adgang til kontrol ved virksomhe-

derne uden retskendelse. DI mener principielt, at myndigheders adgang til privat ejen-

dom uden retskendelse rejser retssikkerhedsmæssige betænkeligheder. I hvert enkelt til-

fælde bør det overvejes, om det er tvingende nødvendigt

–

med eller uden retskendelse

–

at tillægge offentlige myndigheder adgang til privat ejendom, herunder om andre og

mindre indgribende kontrolforanstaltninger kan anses for tilstrækkelige.

Kapitel 9: Akkreditering og Metrologi

Af §22 fremgår, at Erhvervsministeren kan vælge, at tekniske krav til virksomhederne ikke

behøver offentliggjort i Lovtidende. DI er af den opfattelse at en systematisk offentliggø-

relse, et sted, af tekniske krav målrettet virksomheder, kan være gavnligt for at lette virk-

somhedernes administrative byrder.

Derudover vil det være positivt jf. §22 stk. 3, at alle regler og specifikationer som danske

virksomheder skal overholde, forefindes på dansk.

Slutteligt skal DI bemærke, at det er vigtigt, at det sikres, at prisen på danske akkredite-

ringsydelser er konkurrencedygtige set i forhold til prisen på de samme ydelser i andre

EU-lande. Dette er særligt vigtigt set i forhold til, at akkreditering fremover forventes at

få større rolle ved udformning af ny lovgivning (COM(2017)789 final)

DI indgår gerne i dialog om emner som dette høringssvar måtte give anledning til, og ser

frem til at fortsætte det konstruktive samarbejde.

Med venlig hilsen

Dorte Gram Nybroe

Chef, SMV & Iværksætteri

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Sarah Nørgaard Andersen

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Sarah Nørgaard Andersen

5. september 2018 11:38

Sarah Nørgaard Andersen

VS: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme

Fra: Mi

hael Preh <

ip@da ske ariti e.dk>

Se dt:

4. august

8 5:48

Til: Stee

Frederikse <[email protected]>; Da iel Lauest Vistise <Da

[email protected]>

E e: Høri

g vedrøre de forslag til lov o erhvervsfre

Prioritet: Høj

Kære Stee Frederikse og Da iel Lauest Vistise ,

Da ske Mariti e har skrevet et høri gssvar til erhvervsfre

elove . Desværre ka jeg ikke i vores akter se i e‐

ail eller a det e d et udkast ed a. dette i dhold :

Efter forslaget skal Da arks Erhvervsfre

ebestyrelse o fatte edle

er fra erhvervslivet heru der

SMV’er og e fra e turis evirkso hed) der udpeges af erhvervs i istere efter i dstilli g fra

”erhvervsorga isatio er e”. Det foreko

er ri eligt at sikre e bredde i repræse tatio e således at ikke

ku SMV’er og turis e sikres repræse tatio e at der udpeges e repræse ta t for ariti e

produktio svirkso heder. De 4 erhvervs repræse ta ter ku e således udpeges af DI, Da sk Erhverv, : E

udpegelse af repræse tere fra DI og Da ske Rederier vil ikke ødve digvis sikre at de ariti e

produktio svirkso heder repræse teres.

Ka I bekræfte at vi har se dt et svar ? og eller edtage ove ståe de i jeres overvejelser ?

med venlig hilsen

Michael Prehn

underdirektør

Symfonivej 18

2730 Herlev

tlf.: +45 33 13 24 16

dir: +45 40 41 10 09

[email protected]

www.danskemaritime.dk

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervsstyrelsen

Vejlsøvej 29

8600 Silkeborg

Aarhus d. 13. august 2018

Høringssvar vedr. ændring af lov om erhvervsfremme

Fra Danske Destinationer, der er en brancheorganisation for de stærkeste

destinationsselskaber i Danmark, vil vi gerne kvittere for det fremsendte forslag

til ændring af lov om erhvervsfremme. Vi har læst lovforslaget med stor

interesse og ønsker med nærværende høringssvar at kommentere på nogle af

de foreslåede ændringer.

Bemærkninger vedr. destinationsselskabernes søgekriterier:

Da Danske Destinationers mærkesag altid har været at fokusere

turismeindsatsen omkring færre, men stærkere destinationer, der kan og vil

turisme, stiller vi os særdeles positive over for, at der mellem regeringen og KL

er indgået en aftale om, at den kommunale turismefremmeindsats konsolideres i

15-25 destinationsselskaber, der skal varetage den lokale indsats.

Vi bifalder ligeledes, at der i forlængelse af konsolideringen af den kommunale

turismefremmeindsats etableres en destinationsudviklingspulje under Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelse. Dog må vi påpege, at det er særdeles problematisk,

at de endelige kriterier for at kunne søge destinationsudviklingspuljen som

destinationsselskab ikke er fastlagt inden lovforslagets vedtagelse. Denne

manglende afklaring har altafgørende betydning for både den foranstående

konsolidering samt destinationsselskabernes økonomi, idet kriterierne skal

danne udgangspunkt for ansøgninger til den nationale destinationspulje allerede

fra 1/1-2019.

For at sikre den stærkeste og mest fremtidssikrede konsolidering anbefaler vi fra

Danske Destinationer, at søgekriterierne bliver særdeles ambitiøse.

Grundet den meget snarlige adgang til destinationsudviklingspuljen anbefaler vi

ydermere, at politisk vedtagne hensigtserklæringer indgået mellem flere

kommuner omkring et fremtidigt juridisk bindende samarbejde – effektueret

inden udgangen af 2020 – vil blive sidestillet med allerede etablerede

destinationsselskaber gældende fra 1/1-2019.

Slutteligt anbefaler vi, at der i kriterierne stilles krav om, at den kommunale

medfinansiering som minimum skal udgøre en tredjedel af det samlede projekt.

Dette for at sikre et forpligtende og vækstorienteret samarbejde omkring

turisme på destinationsniveau.

Bemærkninger vedr. destinationspuljen:

Som nævnt i ovenstående er vi meget positive over etableringen af en

destinationsudviklingspulje, der er øremærket til lokale og tværgående

turismeprojekter og kun kan søges af destinationsselskaber. Dog vækker

destinationsudviklingspuljens størrelse stor bekymring.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Når man fratrækker de 10 mio. kr., der bl.a. er afsat til destinationsudvikling i

ø-kommuner, har destinationsudviklingspuljen et samlet beløb på 40 mio. kr.

I vores optik er dette i underkanten, hvis destinationsudviklingspuljen skal

medvirke til at fremskynde flere tværkommunale samarbejder.

Såfremt konsolideringen af den kommunale turismefremmeindsats ender på 25

destinationsselskaber vil der i gennemsnit være 1,6 mio. kr. til hver destination.

Anskuer man dette sammen med det faktum, at Danske Destinationers

medlemmer over årene har modtaget millionbeløb fra de regionale vækstfora,

som nu forsvinder, kompenserer destinationsudviklingspuljens størrelse

desværre ikke for dette.

Vi stiller os positive over for, at Wonderful Copenhagen, der står for godt 30% af

den samlede turismeomsætning i Danmark, fremover vil modtage 40 mio.

kroner i statslig finansiering. For at forhindre en skævvridning i

turismesatsningen mellem København på den ene side og resten af Danmark på

den anden vil vi dog gerne plædere for, at destinationsudviklingspuljen øges

således, at dens størrelse repræsenterer de resterende 70% af

turismeomsætningen, som resten af Danmark står for.

Fremtiden stiller store krav til destinationsselskaberne, og skal vi stå mål med

vore internationale konkurrenter, kræver det, at der bliver afsat midler til at

arbejde professionelt med destinationsudviklingen i Danmark. Vi anbefaler

derfor, at der igangsættes et intensivt arbejde for at øge

destinationsudviklingspuljens størrelse for at sikre destinationernes udvikling

samt opnåelse af de vækstambitioner, Det Nationale Turismeforum har for

turismen i Danmark.

Slutteligt vil vi gerne opfordre Erhvervsministeriet til at sikre en bred dialog og

et tæt samspil mellem alle relevante interessenter, herunder Danske

Destinationer, i implementeringen af lovforslaget.

Vi ser frem til en god og konstruktiv dialog og står naturligvis til rådighed for

eventuelle opklarende spørgsmål.

Med venlig hilsen

Peer Heldgaard Kristensen

Bestyrelsesformand, Danske Destinationer

Danske Destinationer – Stærke destinationsselskaber, der vil og kan

Danske Destinationer er en brancheorganisation for de stærkeste destinationsselskaber i Danmark. De

14 destinationer, der er medlemmer, er turismens sværvægtere. Sammen med København tegner de

sig for 69% af overnatningerne i Danmark og 62% af den samlede turismeomsætning i Danmark.

De 14 medlemmer er: Business Lolland-Falster, Destination Bornholm, Destination Djursland,

Destination Sydvestjylland, Destination Sønderjylland, Ringkøbing Fjord Turisme, VisitNordsjælland,

VisitOdsherred, VisitSydsjælland-Møn, VisitVestsjælland, VisitAalborg, VisitAarhus, VisitSilkeborg og

Turisthus Nord.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervsstyrelsen

Vejlesøvej 29

8600 Silkeborg

10. august 2018

Høringssvar af lov om erhvervsfremme

Erhvervsstyrelsen har den 2. juli 2018 udsendt lov om erhvervsfremme i offentlig høring. Hermed

fremsendes høringssvar fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

–

Lederne (DEG-L).

Regionerne er en væsentlig faktor i at få samlet regionale partnerskaber mellem virksomheder,

vidensinstitutioner (herunder erhvervsskoler) og offentlige myndigheder, partnerskaber med bl.a. fokus på

uddannelse, herunder efteruddannelse. Erhvervsskolerne spiller en helt central rolle i samarbejdet med at

sikre virksomhedernes kvalificerede arbejdskraft i regionerne, og DEG-L kan derfor være bekymrede for, at

en centralisering af erhvervsfremmeindsatsen vil medføre en fragmenteret erhvervsindsats, hvor regionale

udfordringer let kan blive overset. En national erhvervsfremmebestyrelse vil ikke have det regionale

kendskab til de særlige udfordringer og muligheder, som er karakteristiske for virksomhederne i de

forskellige egne af Danmark. Trods det, at Danmark er et lille land, er der meget store forskelle på de

regionale arbejdsmarkeder.

DEG-L kan derfor være bekymrede for, at den manglende nærhed mellem erhvervsfremmebestyrelsen og

de decentrale aktører, som fx uddannelsesinstitutioner, vil betyde, at det vil blive markant sværere at få

samlet stærke regionale partnerskaber, som vil ansøge om midlerne til en regional indsats.

DEG-L har umiddelbart vanskeligt ved at se forenklingspotentialet i lovforslaget, idet lovforslaget beskriver

mere end 100 kommunale aktører, hvor der før var 5 regionale aktører. DEG-L vurderer, at det kan

medføre, at det bliver vanskeligere at samle virksomheder og skoler på tværs af kommuner for at løse

regionale udfordringer.

Foreningen har følgende specifikke bemærkninger til lovforslaget:

§ 13, stk. 2

Heraf fremgår det, at hvert erhvervshus ledes af en bestyrelse, der vil bestå af 10 medlemmer, herunder 1

medlem fra en vidensinstitution. En særlig udfordring for at sikre vækst i Danmark er manglen på

veluddannet arbejdskraft. Det gælder ikke mindst den faglærte arbejdskraft, herunder opkvalificering af

både den faglærte og den ufaglærte arbejdskraft, hvor erhvervsskolerne har en central rolle. Foreningen

opfordrer derfor til, at hver af bestyrelserne udvides med 1 medlem udpeget af Danske Erhvervsskoler og

-Gymnasier

–

Lederne. Erhvervsskolerne er i dag repræsenteret i 6 ud af 6 Vækstfora.

§ 15, stk. 8 og 9

Det fremgår heraf, at regionerne med hjemmel i anden lovgivning kan ansøge og deltage i projekter om

kvalificeret arbejdskraft under Den Europæiske Socialfond igangsat af Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelse. DEG-L finder det meget positiv, at regionerne kan ansøge om og deltage i

projekter og partnerskaber om kvalificeret arbejdskraft, men mener det må gælde uanset om projekterne

Ny Vestergade 17, 2. sal

1471 København K

+45 333 77 888

[email protected]

www.deg.dk

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

er finansieret med midler fra EU´s socialfond eller med midler fra andre finansieringskilder. Det må være

indholdet i partnerskaber og ikke finansieringskilden, der er det afgørende.

Erhvervsfremmemidlerne giver i dag mulighed for at etablere velfungerende, regionale

samarbejder mellem virksomheder, erhvervsskoler og regioner. Det er derfor vigtigt for den samlede

indsats med at skaffe flere faglærte, at midlerne kan søges af regionerne.

DEG-L oplever dog, at ordningen i dag er meget administrativ tung, og vi kan frygte, at en centralisering kan

føre til yderligere bureaukratisering, hvilket regeringen bør være særlig opmærksom på ikke sker.

§ 31, § 32 og § 33

Af lovforslaget om lov om erhvervsfremme, fremgår af § 31-33,

at ”regio srådets ulighed for,

efter

ansøgning fra en godkendt/selvejende institution, at understøtte regionens vækst- og udviklingsstrategi ved

at yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud” ophæves

i ”lov

om institutioner for almengymnasiale

uddannelser og erhvervsrettet uddannelse m.v.”,

”lov

om institutioner for erhvervsrettet uddannelse”,

samt

”lov

om institutioner for forberedende grunduddannelse”.

DEG-L forventer, at der er tale om en misforståelse, og at det rettelig blot burde være en

konsekvensrettelse således, at regionens vækst- og udviklingsstrategi ændres til regionens

udviklingsstrategi i alle 3 sektorlove.

Foreningen har derudover ingen bemærkninger til lovforslaget.

Venlig hilsen

Lotte Mollerup

Uddannelseskonsulent

Ny Vestergade 17, 2. sal

1471 København K

+45 333 77 888

[email protected]

www.deg.dk

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Bredgade 23, 2. tv

1260 København K

[email protected]

Telefon 7211 8106

www.danskehavne.dk

13. augu st 2018

HØRINGSSVAR

Danske Havnes Høringssvar vedrørende loven om

erhvervsfremme

Danske Havne ønsker et fortsat stærkt fokus og støttemuligheder til det maritime

netværk i Danmark.

På mange af Danske Havnes medlemmers havne eksisterer der maritime netværk, der

faciliteres sekretariatsmæssigt af maritime klynger, der pt. er bygget om maritime

erhvervsklynger i regionalt regi. Tilsvarende er mange af havnens kunder (virksomheder

og brugere) involveret i støtteprogrammer, der pt. faciliteres af klyngeorganisationer

også i regionalt regi.

En fortsat aktiv rolle for disse klynger vil således være til gavn for de mange danske

havne

–

stærke kunder giver stærkere havne

–

og dermed et erhvervsområde med vækst

og beskæftigelse til gavn for hele Danmark.

Forslag om lov om erhvervsfremme giver derfor anledning til en række spørgsmål, om

hvorvidt den aktive rolle de martime klynger har spillet hidtil også fortsat kan virke

indenfor de nye rammer.

Klyngerne er ikke adresseret ret meget i det nye udspil - hvad sker der nu med

Danmarks klyngestrategi

–

er den nedprioriteret?

Siden lanceringen af den første klynge- og netværksstrategi i 2013 er der skabt gode resultater.

Opgørelser viser, at erhvervsklyngerne hvert år bidrager til, at mere end 1.500 virksomheder skaber nye

produkter og metoder. Samtidig viser analyser, at virksomheder, der deltager i innovationsnetværk har

en markant højere produktivitetsvækst end andre lignende virksomheder. Hidtil har regionerne arbejdet

for at skabe vækst og arbejdspladser gennem regionale styrkepositioner, og netop det indgår som en

central byggesten klyngestrategi 2.0 for perioden 2016-18.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Når indsatsen tager udgangspunkt i de unikke styrker, som hver landsdel har, øges mulighederne for at

skabe vækst og udvikling i hele landet. Bag strategien står Danmarks Klyngeforum, hvor de ansvarlige

ministerier, regioner og større kommuner samarbejder om at give sammenhæng i indsatsen og indfri

strategiens mål. Visionen med klyngestrategi 2.0 har været, at Danmark får endnu stærkere og mere

professionelle erhvervsklynger, der skaber høj værdi

–

både for virksomheder og samfund. Det skal ske

i form af innovation, vidensamarbejde, vækst, løsning af samfundsudfordringer, internationalt

samarbejde og tiltrækning af investeringer.

Strategien har haft fem indsatsområder:



Erhvervsklyngerne skal fungere som fora for deling af viden mellem erhvervsliv og

videninstitutioner, så ny forskning hurtigt og effektivt tages i anvendelse.

Erhvervsklyngerne skal orientere sig internationalt og etablere samarbejde med udenlandske

virksomheder og videninstitutioner. Det skal sørge for, at danske virksomheder får god

kontakt til samarbejdspartnere i udlandet.



Klyngernes samarbejde med eksempelvis kommuner, regioner, organisationer skal styrkes, så

der skabes større sammenhæng og værdi af den samlede nationale og regionale vækst- og

innovationsindsats.



De danske erhvervsklynger skal fortsat udvikles og professionaliseres, så deres potentialer for

at bidrage til vækst og innovation såvel nationalt som regionalt udnyttes optimalt.

Det forpligtende samarbejde mellem de ansvarlige ministerier, regioner og kommuner om

klyngeindsatsen skal styrkes med henblik på at give en effektiv og sammenhængende

klyngestruktur, der dækker hele landet.

Parterne i Klyngeforum vil inden for de fem indsatsområder i alt iværksætte 20 konkrete initiativer

over de næste tre år for at indfri strategiens ambitioner og pejlemærker.

1) Hvordan tænkes snitfladerne mellem de regionale erhvervshuse, den

kommunale erhvervsservice samt klyngeindsatsen

–

hvem gør/må hvad?

2) Hvad er kriterierne for hvilke 12 styrkepositioner der bliver udvalgt som

grundlag for den fremtidige klyngestruktur? Og hvad er processen?

3) Hvordan forestiller man sig processen i, at de nuværende væsentlige og

certificerede klyngeorganisationer i det danske klyngekatalog finder

sammen til 12

–

kommer der et udbud? Har klyngerorganisationer med

innovationsnetværksbevillinger fortrinsret?

4) Hvad sker der med innovationsnetværkene

–

kommer der et udbud igen i

2021?

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

5) Såfremt det maritime erhverv bliver valgt som en af de 12 styrkepositioner

–

hvad er kriterierne for hvem der vælges til at repræsentere dette erhverv

i den nationale erhvervsfremmebestyrelse?

6) Hvad bliver Business

erhvervsfremmestruktur?

Region

enhedernes

rolle

den

nye

7) Hvad sker der med regionernes vækstpartnerskabsaftaler med regeringen i

den nye erhvervsfremmestruktur?

8) Klyngerne bliver landsdækkende og dermed større i den nye struktur

–

bliver der fortsat mulighed for den gode support via Cluster Excellence

Denmark?

9) Hvordan tænkes den, ifølge undersøgelser, vigtigste drivkraft i netværk,

nemlig at en gruppe virksomheder i en branche og inden for et lokalt

områdekan føle sig forbundne og i stand til at bruge hinanden, eksistere

og udvikles i den nye centraliserede struktur?

Udgangspunktet for lov om erhvervsfremme må være, at de danske havne og

virksomheder med tilknytning til den maritime industri ikke stilles dårligere

med de nye rammer, men tværtimod får bedre muligheder for at søge midler,

samarbejde på tværs og sikre sig viden og erfaringsudveksling.

Med venlig hilsen

Sofie Gravers Jacobsen

Danske Havne

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Brev

12. august 2018

Ref.: SKM

Erhvervsstyrelsen

Vejlsøvej 29

8600 Silkeborg

Att. Steen Frederiksen og Daniel Lauest Vistisen

Danske Professionshøjskoler

Ny Vestergade 17 st. tv.

1471 København K

Tel. 3338 2200

[email protected]

danskeprofessionshøjskoler.dk

Høringssvar over lov om erhvervsfremme

Danske Professionshøjskoler er blevet gjort opmærksom på, at udkast til lov om erhvervsfremme

er blevet sendt i offentlig høring. Danske Professionshøjskoler har i den forbindelse været i kon-

takt med Erhvervsstyrelsen vedr. muligheden for at afgive høringssvar, hvilket blev imødekom-

met. Vores bemærkninger fremgår nedenfor.

Overordnet er Danske Professionshøjskoler positive over for intentionerne med lovforslaget og

deler de overordnede ambitioner om et mere forenklet og fokuseret erhvervsfremmesystem. Vi

har dog også en række konkrete opmærksomhedspunkter, der er fremhævet her.

1) Uddannelsesinstitutionernes rolle

For det første

bidrager professionshøjskolerne som uddannelses- og forskningsinstitutioner me-

get gerne aktivt til den vigtige samfundsmæssige opgave, der handler om at skabe vækst og ud-

vikling i lokalsamfundene.

Professionshøjskolerne bidrager allerede til de mange erhvervsudviklingsaktiviteter, der har fokus

på regionale indsatser for kvalificeret arbejdskraft. Ligeledes indgår professionshøjskoler i dag i

kraft af det eksisterende erhvervsfremmesystem løbende i mange samarbejder med virksomhe-

der med henblik på at praksisrettet og anvendelsesorienteret viden og forskning kommer virk-

somhederne til gavn.

Det er vigtigt, at denne erhvervsfremmeindsats også fremover muliggøres, så den nødvendige og

relevante praksisforankrede og praksisrettede uddannelse, efteruddannelse og forskning forbliver

let tilgængelig for erhvervslivet.

Danske Professionshøjskoler anbefaler i forlængelse herfra, at der i udmøntningen af den nye lov

om erhvervsfremme – i de lokale erhvervshuse og i den nationale erhvervsfremmebestyrelse –

blandt andet kommer fokus på de praksisrettede og anvendelsesorienterede forsknings- og ud-

dannelsesaktiviteter, som er tilstede på flere uddannelsesniveauer i dag for eksempel på de dan-

ske professionshøjskoler inden for teknologi, ingeniørvidenskab, design, ledelse osv.

Det er Danske Professionshøjskolers vurdering, at kendskabet til lokale styrkepositioner i er-

hvervslivet såvel som hos professionshøjskolerne og andre videninstitutioner flere steder har væ-

ret bærende for den succesfulde erhvervsfremmeindsats. Det anbefales derfor, at udnyttelse af

de lokale muligheder også fremover vejer tungt i det nye erhvervsfremmesystem.

side 1/2

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

For det andet

bemærkes det, at professionshøjskolerne har haft en stærk tradition for at indgå i

arbejde med virksomheder i forhold til entreprenørskab og innovation. Det er for eksempel tilfæl-

det med projektet Entreprenørskab i uddannelsen i Region Midtjylland. Dette fokus bør fortsat

prioriteres højt i erhvervsfremmearbejdet i de lokale erhvervshuse og den nationale erhvervs-

fremmebestyrelse.

2) Fortsat behov for regional forankring og koordinering

Danske Professionshøjskoler mener, at der også i et fremtidigt erhvervsfremmesystem er behov

for et meget tæt samarbejde mellem regionen, kommunerne, uddannelsesinstitutionerne og virk-

somhederne, hvis indsatsen skal fungere, der hvor der er en åbenlys vækst- og udviklingsopgave.

Derfor opfordrer vi til fortsat stærk regional forankring og koordinering.

I Region Sjælland kan som eksempel nævnes projektet Knowledge Hub Zealand og etablering af

en diplomingeniøruddannelse i Kalundborg, som er helt afgørende i understøttelsen af biotek-

klyngen på Nordvestsjælland med Novo Nordisk som én af de væsentlige repræsentanter. Et re-

gionalt baseret vækst- og udviklingsarbejde er afgørende, hvis sådanne projekter skal blive en

realitet.

Det tætte samarbejde giver også flere steder mulighed for, at virksomheder kan indtænke kom-

petenceudvikling og rekruttering af kvalificeret, relevant arbejdskraft i deres vækstplaner.

Derudover er der i lovforslaget for stort fokus på 1-til-1-rådgivning af virksomheder, mens andre

centrale regionale vækstvilkår ignoreres. Her kan blandt andet nævnes virksomhedernes adgang

til kvalificeret arbejdskraft, opkvalificering af medarbejdere og vidensamarbejde med uddannel-

ses- og forskningsinstitutioner.

Med venlig hilsen

Inge Friis Svendsen

Direktør, Danske Professionshøjskoler

Side 2/2

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Til rette vedkommende

Erhvervsstyrelsen,

Vejlsøvej 29,

8600 Silkeborg

13. august 2018

Høring af lov om erhvervsfremme

Danske Rederier takker for muligheden for at afgive bemærkninger til

høring af lov om erhvervsfremme, som udmønter den politiske aftale

mellem Regeringen og Dansk Folkeparti af 24. maj 2018.

Danske Rederier bakker grundlæggende op om erhvervsfremmesyste-

met samt indsatsen fra skiftende regeringer for at bevare og udbygge de

danske styrkepositioner, hvad enten det er gennem erhvervsfremme el-

ler eksempelvis vækstteams.

Vedrørende udpegning af styrkepositioner

Danske Rederier noterer sig, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

med lovforslaget erstatter Danmarks Vækstråd, der hidtil har udpeget

indsatser og strategier for danske styrkepositioner. Endvidere noterer

Danske Rederier sig, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal redu-

cere antallet af offentligt finansierede klynger og netværk til 10-12 styr-

kepositioner og et mindre antal start-up klynger inden for spirende tekno-

logier og markeder (jf. lovbemærkningerne 3.3.2, side 21-22).

I forbindelse med udpegningen af de 10-12 styrkepositioner, hvor der

skal gennemføres indsatser i regi af lov om erhvervsfremme, opfordrer

Danske Rederier til, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse tager ud-

gangspunkt i de af regeringen nedsatte vækstteams i perioden 2011-

2018 for at sikre, at indsatsen for de enkelte styrkepositioner matcher

linjerne i erhvervs- og vækstpolitikken fra de på hinanden følgende rege-

ringen og et bredt flertal i Folketinget.

1/2

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Vedrørende decentrale klynger

Danske Rederiers medlemmer drager i dag fordel af klynge- og net-

værkssamarbejde i eksisterende klynger. Analyser har tidligere vist, at

virksomheder, der deltager i eksempelvis innovationsnetværk, har en

markant højere produktivitetsvækst end andre lignende virksomheder.

Danske Rederier noterer sig, at Erhvervsstyrelsen i opgørelsen af øko-

nomiske og administrative konsekvenser forventer, at

”Forslaget vurde-

res at have væsentlige positive økonomiske og administrative konse-

kvenser for erhvervslivet”

(bemærkningerne til lovforslaget s. 27), samt i

forlængelse heraf,

at ”Dertil sker der en forøget inddragelse af erhvervs-

livet i den decentrale udmøntning af erhvervspolitikken. Dermed får er-

hvervslivet større medbestemmelse ift. tilrettelæggelse af indsatsen, an-

vendelsen af midler”

(bemærkningerne til lovforslaget, s. 28).

På den baggrund er Danske Rederier positive over for, at erhvervslivet

forventes inddraget i endnu højere grad under det nye erhvervsfremme-

system. Når Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal træffe beslutnin-

ger om fremtidige klyngedannelser, stiller Danske Rederier og vores

medlemsvirksomheder os til rådighed for sparring om, hvordan indsatsen

i de nuværende klynger, der anvendes af maritime virksomheder og Det

Blå Danmark i bredeste forstand, kan videreføres og styrkes de kom-

mende år.

Danske Rederier står, som altid, til rådighed for yderligere bemærknin-

ger.

Med venlig hilsen

Johan Frølich Moesgaard Andersen

Chefkonsulent

Erhvervspolitik & Analyse

M: +45 6060 0606

[email protected]

2/2

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervsstyrelsen

Att.: Steen Frederiksen: [email protected]

Daniel Lauest Vistisen: [email protected]

13-08-2018

EMN-2017-00098

1183950

Høringssvar

–

forslag til lov om erhvervsfremme

Regeringen og Dansk Folkeparti indgik d. 25. maj 2018 en politisk aftale om den frem-

adrettede organisering af erhvervsfremmesystemet. Danske Regioner og regeringen

har i forbindelse med Økonomiaftalen for 2019 efterfølgende aftalt rammerne for re-

gionernes nye ansvar for regional udvikling, som skal afspejles i forslag til lov om er-

hvervsfremme.

Følgende høringssvar indledes med en række generelle bemærkninger til forslaget til

lov om Erhvervsfremme, herunder om regionernes fremadrettede rolle, inden der

herefter afgives en række tekstnære bemærkninger til lovforslagets konkrete ordlyd.

Høringssvaret afgives med forbehold for godkendelse i Danske Regioners bestyrelse

d. 30. august.

Generelle bemærkninger til forslag til lov om erhvervsfremme

Danske Regioner finder, at forslag til lov om erhvervsfremme er udtryk for en uhen-

sigtsmæssig centralisering af indsatsen for at skabe decentral vækst og udvikling, og

at det som følge vil blive sværere at få erhvervsfremmemidler

og EU’s strukturfo ds-

midler ud at arbejde i hele Danmark

–

herunder i landdistrikterne. Danmarks Er-

hvervsfremmebestyrelse vil mangle det nødvendige lokale og regionale kendskab til

de særlige udfordringer, styrker og potentialer, som er karakteristiske for virksomhe-

derne i de forskellige dele af Danmark.

Danske Regioner finder det grundlæggende uhensigtsmæssigt, at en national besty-

relse skal lave en national strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats målret-

tet virksomheder i alle dele af Danmark. Ligeledes undrer det Danske Regioner, at

den nationale strategi kun omfatter den decentrale erhvervsfremmeindsats og ikke

de statslige indsatser.

DANSKE REGIONER

DAMPFÆRGEVEJ 22

2100 KØBENHAVN Ø

+45 35 29 81 00

[email protected]

REGIONER.DK

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Centraliseringen vil medføre, at det politiske ansvar for den decentrale erhvervsfrem-

meindsats samles hos markant færre personer, hvoraf et mindretal er demokratisk

valgte, og hvor afstanden til de berørte borgere og virksomheder bliver markant

større.

Samtidig vil den manglende nærhed til de decentrale aktører som f.eks. uddannelses-

institutioner betyde, at det vil blive markant sværere at få samlet stærke regionale

partnerskaber, som vil ansøge om midlerne til en indsats i fx Nordjylland. En opgø-

relse fra Erhvervsstyrelsen viser, at staten allerede i dag giver tilsagn om og udbetaler

en markant mindre andel af den nationale andel af

EU’s strukturfo de

end regio-

nerne.

Danske Regionerne finder desuden, at lovforslaget indeholder et for snævert fokus

på erhvervsfremme, som hovedsageligt forstås som 1:1 rådgivning. Det kan give silo-

tænkning af vækstindsatsen og være en barriere for mulighederne for at tænke på

tværs af erhverv, uddannelse og beskæftigelse i stærke regionale partnerskaber om

de bredere vækstvilkår som f.eks. kompetenceløft og kvalificeret arbejdskraft.

Derudover noterer Danske Regioner sig, at lovforslaget ikke er et udtryk for en for-

enkling af indsatsen til gavn for virksomhederne, da der beskrives mere end 110

kommunale aktører alene. Regionerne har omvendt selv igangsat konkret forenkling

af erhvervsfremmesystemet, herunder af klyngestrukturen.

Danske Regioner hæfter sig desuden ved, at lovforslaget ikke stiller spørgsmålstegn

ved regionernes hidtidige erhvervsfremmeindsats og resultatskabelse. Effektmålinger

fra Erhvervsstyrelsen, Danmarks Statistik og Danske Regioner har da også påvist, at

virksomheder, der har deltaget i regionernes erhvervsfremmeindsatser, bl.a. har

skabt mere end 13.000 nye private arbejdspladser og haft en meromsætning på 22

milliarder kroner sammenlignet med lignende virksomheder, der ikke har deltaget i

de regionale indsatser. Desuden har knapt 30.000 personer øget deres kompetence-

niveau som følge af deltagelse i en regional erhvervsfremmeindsats. Og netop den

regionale effektmålingspraksis modtog i oktober 2016 rosende ord fra Rigsrevisio-

nen, som udtalte, at

”regionerne

i samarbejde med Danmarks Statistik og Erhvervs-

styrelsen har udviklet et ensartet evalueringsværktøj, som måler effekten af de regio-

ale idler til erhvervsfre

e”.

Samtidig bemærker Danske Regioner, at ingen analyser, internationale erfaringer el-

ler anden evidens har peget på, at lovforslagets foreslåede erhvervsfremmestruktur

uden regionalt niveau er vejen frem. Tværtimod er der internationalt i f.eks. EU og

Norden stor opbakning til en regionalisering og decentralisering af vækstindsatsen

u der overskrifter so ”s art spe ialiseri g”. De sve ske

Riksdag har f.eks. netop

vedtaget, at de svenske regioner pr. 1. januar 2019 overtager ansvaret for at skabe

regional vækst og udvikling. EU-landenes regeringschefer i Det Europæiske Råd ved-

tog ligeledes i april, at regioner fremover bør spille en vigtig rolle i indsatsen for at

skabe vækst og udvikling i de europæiske lande. Et vigtigt redskab hertil er EU's struk-

turfondsmidler, som med den nye lov om erhvervsfremme centraliseres og flyttes

væk fra regionerne og de stærke regionale partnerskaber og ind i staten.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Ligeledes har Danske Regioner noteret sig, at der over de seneste måneder har lydt

klare advarsler mod den foreslåede centralisering af den regionernes erhvervs-

fremme- og turismeindsats. Det gælder såvel toneangivende virksomheder som Dan-

foss, Grundfos, Legoland og MAN Diesel som andre vigtige erhvervspolitiske aktører

som f.eks. dekanerne fra de tekniske og naturvidenskabelige fakulteter, regionale ar-

bejdstagerorganisationer og erhvervsskolerne

–

alle parter, som spiller en helt afgø-

rende rolle i det regionale samarbejde om bl.a. sikre virksomhederne kvalificeret ar-

bejdskraft.

Endvidere bemærker Danske Regioner, at der er stillet spørgsmålstegn ved, om den

foreslåede erhvervsfremmestruktur er i overensstemmelse med det såkaldte part-

nerskabsprincip (EU-forordning nr. 1303/2013, artikel 5, §1), hvis Danmarks Erhvervs-

fremmebestyrelse skal udmønte

EU’s strukturfo ds idler. I et rev til Da ske Regio-

ner skriver EU-Kommissionen desuden, at den nye model kræver en ændring af Part-

nerskabsaftalen med Danmark.

Regionernes fremadrettede ansvar for regional udvikling

Danske Regioner noterer sig, at regionerne med lovforslaget fortsat på en lang række

områder bidrager til at sikre et Danmark, der hænger sammen, hvor borgerne uanset

bopæl har mulighed for at leve et godt, sundt og trygt liv.

Med økonomiaftalen for 2019 har regeringen givet opbakning til, at de regionale ud-

viklingsstrategier og regionernes indsats for regional udvikling fortsat er helt central

for at skabe et Danmark i balance, hvor borgere i alle dele af landet har let adgang til

gode uddannelser, velfungerende kollektiv trafik, ren jord og rent drikkevand, attrak-

tive kultur- og naturtilbud samt et grønt og bæredygtigt samfund. Noget, som også

Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme fremhævede i sine anbefalinger til et nyt er-

hvervsfremmesystem:

”Regionerne

vil dog stadig spille en vigtig rolle for den regio-

nale udvikling gennem opgaver med infrastruktur og trafik, uddannelse og arbejds-

kraft samt miljøområdet. Det er udvalgets forventning, at regionerne vil fokusere på

disse opgaver,

der alle er af stor etyd i g for virkso heder e”.

Med økonomiaftalen blev det desuden understreget, at regionernes arbejde med re-

gio al udvikli g vil have fokus på FN’s verde s ål og i dtæ ke æredygtighed i de

regionale tiltag.

Som følge af regionernes fremadrettede ansvar for regional udvikling vil regionerne

bruge de regionale pladser i de tværkommunale erhvervshuse og i Danmarks Er-

hvervsfremmebestyrelse til at skabe sammenhæng mellem erhvervsfremmeindsat-

sen og regionernes indsats for at skabe gode regionale udviklingsvilkår.

Danske Regioner noterer sig endvidere med tilfredshed, at det med §15, stk. 9, aner-

kendes, at regionerne kan samle stærke regionale partnerskaber mellem virksomhe-

der, videninstitutioner og offentlige myndigheder om indsatser målrettet kvalificeret

arbejdskraft til erhvervslivet i hver region. Det er f.eks. et stærkt regionalt partner-

skab mellem Danfoss, Linak, Region Syddanmark, Sønderborg Kommune og Syddansk

Universitet, som står bag etableringen af Center for Industriel Elektronik på Als, hvis

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

uddannelses- og forskningsfaciliteter skal levere den arbejdskraft og innovation, som

de syddanske energiteknologiske virksomheder efterspørger. Det samme gælder

Knowledge Hub Zealand i Kalundborg, hvor Region Sjælland bl.a. har samarbejdet

med Novo Nordisk, Kalundborg Kommune og de regionale uddannelsesinstitutioner

om etableringen af både ingeniøruddannelse og forskningsmiljø. Regionerne vil fort-

sat bidrage til at samle sådanne partnerskaber til gavn for både virksomheder og bor-

gere i hele Danmark.

Danske Regioner deler regeringens høje ambitioner for life science-erhvervet, herun-

der målsætningerne i regeringens vækstplan på området. Regionerne og de regionale

institutioner ønsker fortsat at lægge stor vægt på offentligt-private samarbejder med

danske life science-virksomheder, så hospitaler, videninstitutioner og virksomheder

også i fremtiden kan samarbejde omkring innovation, udvikling, test og afprøvning af

nye produkter og løsninger inden for life science samt skabe sundheds- og velfærds-

teknologiske løsninger i verdensklasse til gavn for patienter, virksomhederne og

dansk eksport. Med bortfaldet af regionernes hidtidige rolle indenfor erhvervs-

fremme ser Danske Regioner imidlertid med bekymring på, hvorvidt lovgivningen in-

deholder tilstrækkelige konkrete hjemler til, at regionerne også i fremtiden kan spille

en drivende rolle som part i offentlige-private samarbejder i relation til life science,

sundhedsinnovation samt sundheds- og velfærdsteknologi. Danske Regioner opfor-

drer derfor regeringen til at sikre klare og tilstrækkelige hjemler til offentlig-privat

samarbejde på sundhedsområdet.

Ligeledes ønsker regionerne at fortsætte det vigtige grænseoverskridende samar-

bejde om regional udvikling, f.eks. i regi af Greater Copenhagen og det regionalt ba-

serede dansk-tyske samarbejde. Danske Regioner opfordrer derfor erhvervsministe-

ren til en tæt dialog om udmøntningen af §15, stk. 7, der giver ministeren adgang til

at fastsætte regler om regionernes grænseoverskridende og internationale samar-

bejde.

Tekstnære bemærkninger til forslag til lov om erhvervsfremme

Danske Regioner har herudover en række konkrete tekstnære bemærkninger til lov-

forslaget.

Titel og formål

Danske Regioner bemærker, at titlen på loven bør fastholdes som den nuværende

”lov o erhvervsfre

e og regio al udvikli g”

og ikke forkortes til det foreslåede

”lov

o erhvervsfre

e”,

da loven stadig beskæftiger sig med både erhvervsfremme

og regional udvikling (jf. kapitel 7 i lovforslaget).

Danske Regioner bemærker i forlængelse heraf, at det i §1 bør fremgå, at et af lovens

formål er

”at fre

e e sa

e hæ ge de i dsats for regio al udvikli g i hele Da -

mark, herunder i forhold til kollektiv trafik, udda

else, kultur og iljø”.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Da ske Regio er påpeger e dvidere, at der i §1, stk. 9, ør stå ”udviklingen

af lokale

og regio ale ko pete er”.

Det danske arbejdsmarked er nemlig ifølge analyser fra

bl.a. Danmarks Statistik i høj grad opdelt i regionale arbejdskrafts- og pendlingsop-

lande. Ligeledes fremgår det af §15, stk. 9, at regionerne fortsat har adgang til at an-

søge om og deltage i projekter netop om kvalificeret arbejdskraft. Dermed anerken-

des det, at regionerne yder et vigtigt bidrag til netop udviklingen af de regionale

kompetencer.

I beskrivelsen af lovens formål i §1 fremhæves det, at loven skal fremme udviklings-

aktiviteter i yderområderne. Det beskrives imidlertid ikke nærmere hverken i lovtek-

sten eller bemærkningerne, hvordan dette skal ske i praksis. Der bør derfor indarbej-

des yderligere anvisninger hertil. Der kan eventuelt tages afsæt i de gældende er-

hvervsfremmelov, hvor det bl.a. fremgår, at de regionale vækstfora skal overvåge

den erhvervsmæssige udvikling i regionens yderområder, ligesom vækstforaene som

led i deres bidrag til de regionale vækst- og udviklingsstrategier skal beskrive den

konkrete indsats for yderområderne inden for regionen. Ifølge den gældende er-

hvervsfremmelov skal der desuden gennemføres evalueringer af yderområdeindsat-

sen. Erhvervsministeren fastsætter reglerne herom.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelsen skal formulere en strategi, der udelukkende

gælder for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Danske Regioner havde gerne set,

at der blev udarbejdet en samlet erhvervsfremmestrategi, der både gælder den stats-

lige og den decentrale erhvervsfremmeindsats. Som minimum bør Danmarks Er-

hvervsfremmebestyrelse også specifikt have opgaven med at rådgive ministeren om,

hvordan den decentrale og den nationale erhvervsfremmeindsats kommer til at

hænge bedst muligt sammen til gavn for virksomhederne.

Danske Regioner undrer sig i den forbindelse over, at det i §9, stk. 1, nr. 4, fremgår,

at det blot er på anmodning, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kan rådgive er-

hvervsministeren om udformningen af den nationale erhvervs- og vækstpolitik. På

linje med, at Danmarks Vækstråd i dag har til opgave at rådgive erhvervsministeren

om udformningen af den nationale erhvervs- og vækstpolitik bredt set, bør Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelse ligeledes have adgang til selvstændigt at beslutte på

hvilke områder, den vil rådgive ministeren. Også bemyndigelsen i §8, stk. 3, der giver

erhvervsministeren adgang til at fastsætte regler for Danmarks Erhvervsfremmebe-

styrelses virke, herunder beslutte inden for hvilke områder bestyrelsen kan igang-

sætte aktiviteter, indebærer en risiko for en uhensigtsmæssig politisk styring af arbej-

det i bestyrelsen. Samlet set kan disse bestemmelser bidrage til at udhule beslut-

ningskraften i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og bør derfor justeres.

Derudover bør det af §9 fremgå, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har til op-

gave at igangsætte en kontinuerlig evaluering af den decentrale erhvervsfremmeind-

sats, så effekten af projekterne igangsat af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse bli-

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

ver dokumenteret. Regionerne har selv fået evalueret de regionale indsatser af Er-

hvervsstyrelsen og Danmarks Statistik, hvilket har bidraget til at kvalificere og doku-

mentere den regionale erhvervsfremme over en mangeårig periode.

I §9, stk. 1, nr. 5 fremgår det, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

skal ”udtale sig

so høri gspart o regio er es udvikli gsstrategier”.

Af §15, stk. 3 fremgår det end-

videre, at

”Da arks Erhvervsfre

e estyrelse skal høres o i dholdet

af strate-

gie i de de offe tlige høri g”

(side 59). I bemærkningerne til §9, stk. 1, nr. 5 ud-

dybes det, at

”regio er e er forpligtede til e te at ge e føre Da arks Erhvervs-

fremmebestyrelses anbefalinger eller at afgive en redegørelse, hvori det forklares og

egru des, hvorfor e a efali g i givet fald ikke ge e føres ”følg-eller-forklar”-

pri ippet ”.

Danske Regioner finder det uacceptabelt, at de folkevalgte regionsråd

skal følge ”følg-eller-forklar”-princippet

over for de 16 medlemmer af Danmarks Er-

hvervsfremmebestyrelse, inden de vedtager regionalpolitiske strategier, som netop

ikke vedrører erhverv og turisme (jf. §15, stk. 2), men i stedet regionale udviklings-

emner som f.eks. kollektiv trafik, uddannelse, kultur og miljø. Emner, som Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelse jf. §9, stk. 1 ikke beskæftiger sig med. Samtidig vil en sær-

skilt høring af Danmark Erhvervsfremmebestyrelse medføre en uhensigtsmæssig for-

sinkelse af regionernes udformning af regionale udviklingsstrategier. Danske Regio-

ner foreslår derfor, at §9, stk. 1, nr. 5, og sidste sætning i §15, stk. 3, bortfalder. I ste-

det kan Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, jf. §15 stk. 5, bidrage som høringspart

blandt de øvrige lokale, regionale og statslige interessenter, når regionsrådet inden

vedtagelsen af den regionale udviklingsstrategi foretager en offentlig høring af ud-

kast til strategien.

Danske Regioner noterer sig med tilfredshed, at regionerne tildeles en plads i Dan-

marks Erhvervsfremmebestyrelse. Regionerne vil bruge pladsen til at skabe sammen-

hæng mellem erhvervsfremmeindsatsen og regionernes indsats for regional udvik-

ling. I relation til udpegningen af medlemmer til Danmarks Erhvervsfremmebesty-

relse fremgår det dog af §10, stk. 2, nr. 3, at

”1 edle udpeges af regio sråde e”.

Danske Regioner anbefaler her, at

”regio sråde e”

ændres til

”Da ske Regio er”.

Erhvervshuse og kommuner

Danske Regioner noterer sig i øvrigt med tilfredshed, at regionerne tildeles en plads i

erhvervshusenes bestyrelser. Regionerne vil bruge pladsen til at skabe sammenhæng

mellem erhvervsfremmeindsatsen og regionernes indsats for regional udvikling.

Danske Regioner finder det uhensigtsmæssigt, at virksomheder kun kan deltage i til-

bud hos det erhvervshus, som den kommune, virksomheden ligger placeret i,

”ople-

ver størst tilk yt i g til”,

jf. bemærkningerne til §12 på side 52. Det bør ikke være så-

dan, at virksomheder i én kommune har adgang til bedre erhvervsfremme end virk-

somheder lige på den anden side af kommunegrænsen. I stedet bør det alene være

erhvervsfremmetilbuddenes kvalitet

–

og ikke placering og kommunalpolitiske over-

vejelser

–

der afgør hvilke tilbud, som en virksomhed kan benytte sig af. Derfor har

virksomheder fra hele Danmark da også hidtil kunne deltage i alle regionale erhvervs-

fremmeindsatser uanset hvilken region, de er placeret i.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Endelig bemærkes, at det bør sikres overensstemmelse mellem i §14, stk. 7 og be-

mærkningerne hertil. Investeringsfremme nævnes således f.eks. i bemærkningerne,

men ikke i selve paragrafteksten.

Regionernes opgaver

Det fremgår af afsnit 3.4.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at

”regio-

ner kan inden for områder, hvor regionerne specifikt i lovgivningen er tillagt kompe-

tence i relevant omfang ansøge og deltage i projekter igangsat af Danmarks Er-

hvervsfremmebestyrelse som led i dennes opgave med at fremme vækst og erhvervs-

udvikling i hele Danmark. Disse områder er p.t. kollektiv trafik, uddannelse, kultur og

iljø”.

Danske Regioner finder det uhensigtsmæssigt, at de nævnte områder ikke er

dækkende for regionernes lovhjemlede kompetencer, der f.eks. også dækker sund-

hedsområdet og grøn omstilling. Danske Regioner bemærker derfor, at sundhed og

grøn omstilling bør nævnes i afsnit 3.4.2.

Danske Regioner noterer sig med tilfredshed, at det med §15, stk. 9, anerkendes, at

regionerne kan samle stærke regionale partnerskaber mellem virksomheder, videnin-

stitutioner og offentlige myndigheder om indsatser målrettet kvalificeret arbejdskraft

til erhvervslivet i hver region. Opgaven skal dog løses med de rette finansieringskil-

der, og derfor finder Danske Regioner det uhensigtsmæssigt, at det af §15, stk. 9,

fremgår, at det blot er Den Europæiske Socialfond, som regionerne kan benytte som

finansieringskilde. Uden adgang til øvrige finansieringskilder som Den Europæiske Re-

gionalfond og de nationale erhvervsfremmemidler vil det hindre regionerne i at

kunne

”ska e stærke part erska er elle udda elsesi stitutio er, virkso heder,

y digheder .v. o kvalifi eret ar ejdskraft”

(jf. bemærkningerne til §15, stk. 9)

–

noget som Center for Industriel Elektronik på Als og Knowledge Hub Zealand i Ka-

lundborg er eksempler på. Danske Regioner mener derfor, at regioner bør kunne an-

søge om og deltage i projekter om kvalificeret arbejdskraft fra Danmarks Erhvervs-

fre

e estyrelse ua set, o de er fi a sieret ed idler fra EU’s

Socialfond eller

ed a dre fi a sieri gskilder. For uleri ge ”u der De Europæiske So ialfo d” i

§15 stk. 9 bør derfor udgå.

Endvidere bemærker Danske Regioner, at eksemplet

”Det ku e f.eks.

være et uni-

versitetshospitals e gage e t i et strukturfo dsprojekt so vide spart er”

i be-

mærkningerne til §15, stk. 8 (side 60, andet afsnit) ikke er dækkende for den måde,

hvor på regionerne og regionale institutioner gennem deres lovhjemlede opgave kan

ansøge om midler til og deltage i decentrale indsatser igangsat af Danmarks Erhvervs-

fremmebestyrelse. Det bør derfor i lovbemærkningen indgå, at regionerne og de re-

gionale institutioner også kan indgå som leadpartner på et projekt og administrere

projektet, idet dette f.eks. vil have stor betydning for det forsatte offentligt-private

samarbejde om sundhedsinnovation.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Derudover fremgår det, at regionsrådene ikke længere må arbejde med

”erhverv, tu-

ris e og vækst”

(f.eks. i §15, stk. 2, under bemærkningerne på side 58, under almin-

delige bemærkninger til lovforslaget på side 24 (andet afsnit), under bemærknin-

gerne til §15 på side 60 (første afsnit) samt i bemærkningerne til §28-§30 på side 60-

61). Danske Regioner mener, at inklusionen af ordet vækst i denne sammenhæng er

upræcist og uhensigtsmæssigt, da ordet

”vækst” i love

ellers kun bruges få gange og

som et generelt begreb. Regionernes indsats vedr. bl.a. kollektiv trafik, uddannelse,

kultur og miljø er netop med til at skabe rammerne for vækst i hele Danmark

–

her-

u der også i la ddistrikter e. Da ske Regio er e er derfor, at ordet ”vækst” ør

udgå fra de pågældende paragraffer og lovbemærkninger.

Endelig har Danske Regioner været i dialog med Erhvervsministeriet og Under-

visningsministeriet, der har bekræftet, at de foreslåede ophævelser af regionale

hjemler i §31-§33 beror på en administrativ fejl. I stedet for ophævelse skal de be-

rørte paragraffer i sektorlovgivning ændres på samme måde, som det fremgår af §28-

§30, dvs. at

”regio al vækst-

og udviklingsstrategi”

erstattes med

”regio al udvik-

li gsstrategi”.

Overgangsbestemmelser

I § 24, stk. 1 bestemmes det, at igangværende projekter, der er igangsat efter indstil-

ling fra de regionale vækstfora, løber indtil afslutningen af de pågældende projekter.

I bemærkningerne til § 24 står der imidlertid kun, at bestemmelsen handler om eksi-

sterende regionale projekter, der er igangsat med finansiering fra de regionale udvik-

lingsmidler. Der er brug for at specificere, at også igangværende projekter, der er

igangsat med finansiering fra strukturfondsmidlerne, løber indtil afslutningen af de

pågældende projekter.

§ 24 stk. 2 giver hjemmel til, at erhvervsministeren efter aftale med Danske Regioner

kan bestemme, at igangværende projekter overflyttes til Erhvervsstyrelsen. Bestem-

melsen bør ændres til, at erhvervsministeren efter aftale med den pågældende re-

gion kan bestemme, at igangværende projekter overflyttes til Erhvervsstyrelsen. Dan-

ske Regioner har ikke nogen kompetence på dette felt. En aftale med den enkelte re-

gioner ligger samtidig godt i tråd med den proces vedr. overdragelse af tilskudssager,

som Erhvervsstyrelsen allerede i juni måned har meldt ud til de fem regioner og

Bornholms Regionskommune.

Af § 24, stk. 3 fremgår det, at regionerne forpligtes til at friholde staten for enhver

udgift, der følger af ufinansierede garantier eller løfter udstedt af regionerne, krav

om betalinger, erstatninger el. lign., der pålægges staten som følge af overtrædelse

af lovgivning eller manglende opfyldelse af vilkår i tilsagn. Danske Regioner finder

hverken, at det er rimeligt eller nødvendigt at indføre en sådan særskilt regulering.

Når staten den 1. januar 2019 overtager det samlede ansvar for regionernes og de re-

gionale vækstforas opgaver på erhvervsfremmeområdet, og regionerne samtidig af-

leverer 600 mio. kroner som konsekvens heraf, bør staten træde fuldt ind i de forplig-

telser, der knytter sig til opgaverne. En erhvervsfremmeoperatørs eventuelle over-

trædelse af sine kontraktretlige forpligtelser bør under inden omstændigheder kunne

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

medføre økonomiske konsekvenser for regionerne. En regions adgang til at udstede

garantier eller løfter er allerede reguleret via de statsligt fastsatte budget- og regn-

skabsregler for regionerne mv. Til sammenligning kan det i øvrigt bemærkes, at lov-

forslaget i relation til erhvervshusene bestemmer, at staten vil indtræde i erhvervs-

husenes rettigheder og forpligtelser i tilfælde af de tværkommunale erhvervshuses

nedlæggelse.

Afslutningsvis skal det fremhæves, at Danske Regioner finder det principielt bekym-

rende, at regeringen lægger op til, at overdragelse af opgaver samt reorganiseringen

af området skal ske inden for en meget kort tidshorisont. Danske Regioner havde

endvidere gerne set, at lov om virksomhedsoverdragelse af hensyn til medarbejderne

var taget i anvendelse i forbindelse med overdragelsen af opgaver fra regionerne til

staten.

Med venlig hilsen

Stephanie Lose

Ulla Astman

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Notat

AARHUS UNIVERSITET

Dato: 7. august 2018

Side 1/3

Modtager:

Danske Universiteter

Aarhus Universitets høringssvar til lov om erhvervsfremme

Generelt

Set i lyset af de senere års markante fokus på at sikre et mere sammenhængende

erhvervsfremmesystem og øge innovationsevnen i danske virksomheder samt interna-

tionale erfaringer, der tilsiger at erhvervsfremme i høj grad udspringer af samarbejder,

der sker i kombination med stærke universets/vidensmiljøer, finder Aarhus Universi-

tet (AU) det kritisabelt, at inddragelse af viden- og uddannelsesinstitutioner stort set

er fraværende i lovforslaget og bemærkningerne.

AU foreslår, at vidensinstitutioner eksplicit nævnes under §1 pkt.7), som en af de cen-

trale aktører i erhvervsfremmeindsatsen.

Desuden foreslår AU, at der tilføjes følgende punkt til §2:

”Aktiviteter, der fremmer samarbejde mellem private virksomheder og viden-

og ud-

dannelsesinstitutioner.”

AU er uforstående overfor, at man i lov om erhvervsfremme fjerner regionernes og in-

novationsmiljøernes rolle i forhold til erhvervsudvikling.

Med fjernelsen af regionernes indsats ødelægger man i væsentlig grad det tætte og vel-

fungerende samarbejde mellem AU, Region Midt, virksomheder og kommunerne i re-

gionen omkring systematisk erhvervsudvikling. Denne indsats skal nu startes forfra i

et nyt erhvervsfremmesystem. AU finder det problematisk, at der i lov for erhvervs-

fremme ikke er en klar beskrivelse af roller og økonomi. Som lovforslaget fremstår er

det meget vanskeligt at se, hvordan man udvikler regionale (dvs. med bredere dækning

end individuelle kommuner) styrkepositioner og erhvervsfremmeindsatser som i dag

håndteres i et godt samarbejde med regionerne. Her kan fremhæves indsatser inden

for life sciences samt på sundheds- og velfærdsteknologiområdet.

Med de mange aktører, der nu er i spil opfattes det ikke som forenkling, men som en

øget grad af kompleksitet.

Aarhus Universitet

Nordre Ringgade 1

8000 Aarhus C

Tlf.: +45 8715 00 00

E-mail: [email protected]

Web: www.au.dk

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Notat

AARHUS UNIVERSITET

Dato: 7. august 2018

Side 2/3

Et eksempel på en tværgående indsats er

”Program for Smart Industri”.

Hovedaktivi-

teten i programmet er at skabe innovationssamarbejder, hvor virksomheder, vidensin-

stitutioner og evt. rådgivere går sammen om at udvikle et nyt produkt eller en ny løs-

ning med et kommercielt sigte. Det er virksomhedernes konkrete behov og kendskab

til efterspørgsel, der skal være styrende for den innovative indsats. Aarhus Universitet

er operatør for programmet, der involverer små og mellemstore virksomheder fra hele

Region Midt.

I forhold til innovationsmiljøerne skal AU også udtrykke bekymring for den pludselige

afvikling af deres aktiviteter, da de indgår som centrale aktører i vores innovationsøko-

system. Vi har et godt og velfungerende samarbejde med CAPNOVA m.fl.

Indhold af erhvervsfremmeindsatsen

I det bestående erhvervsfremmesystem er der udviklet tætte relationer mellem de regi-

onale aktører, bl.a. i de regionale vækstfora til gavn for den regionale udvikling.

Nedlæggelsen af de regionale vækstfora betyder en reduktion i videns- og uddannel-

sesinstitutionernes muligheder for at bidrage til at skabe sammenhæng mellem de

stærke vidensmiljøer og den prioritering af indsatsen, der skal foregå for at skabe de

bedste rammer for udvikling af konkurrencedygtigt erhvervsliv, idet der fremadrettet

ikke længere vil være et forum for samarbejde omkring regional udvikling ud over er-

hvervshusenes bestyrelser.

AU er stærkt bekymret for, at der med centraliseringen af den strategiske indsats

–

trods regionale indspil fra erhvervshusenes bestyrelser

–

mistes væsentlige samar-

bejdsmuligheder om udviklingen på tværs af kommunerne eller regionalt.

Fremadrettet skal regionerne udarbejde strategier for deres ressortområder i regional

udvikling men uden erhverv, turisme og vækst, mens Erhvervsfremmebestyrelsen skal

lave en udviklingsplan for erhverv, turisme og vækst. Der er en væsentlig risiko for, at

den regionale erhvervsudviklingsindsats falder mellem stolene, når ansvaret således

opdeles.

EU kontorer i Bruxelles

AU gør opmærksom på, at EU-kontorerne har stor betydning for hjemtag af EU-mid-

ler fra programmer som Horizon 2020, IMI mv. Det er meget væsentligt at sikre, at re-

geringens målsætning om at øge hjemtaget af EU midler i samarbejde med regionale

virksomheder ikke svækkes.

Det Midtjyske EU-kontor yder i dag en markant indsats for den midtjyske udvikling,

herunder også i forhold til deltagelsen i Horizon 2020, og forberedelserne af det kom-

mende rammeprogram Horizon Europe. Der er synergi forbundet med muligheden for

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Notat

AARHUS UNIVERSITET

Dato: 7. august 2018

Side 3/3

at have et fælles kontor for de midtjyske parter, og der kan være bekymring for, om der

kan bibeholdes kritisk masse på det nuværende niveau, hvis regionen må neddrosle

sine aktiviteter, og kommunerne skal bruge betydelige ressourcer på at udvikle den

tværkommunale indsats samt den digitale platform herhjemme.

Det er således afgørende for AU, at der fortsat er hjemmel og ressourcer til, at regio-

nen kan bidrage til driften af et EU-kontor i Bruxelles. Det midtjyske EU-kontor er i

dag ejet af Region Midtjylland, de midtjyske kommuner og AU i fællesskab.

AU læser §15, stk. 7 således, at der lægges op til, at der fortsat er hjemmel til, at regio-

nerne kan deltage i sådanne aktiviteter, men at regionen ikke må deltage i aktiviteter i

EU-kontorets regi, hvis der er tale om erhverv, turisme og vækst. Det er i dag en væ-

sentlig del af EU-kontorets portefølje.

Forskningsmålsætningen

I den politiske aftale nævnes side 9 ”forskningsmålsætningen”, og det præciseres, at

Uddannelses- og forskningsministeren følger op over for forskningsordførerne i

aftalepartierne om at sikre, at der sker en fortsat videnoverførsel mellem vidensinsti-

tutionerne og erhvervslivet. I lovforslagets almindelige bemærkninger side 26 nævnes:

Forskningsmålsætningen under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Denne forsk-

ningsmålsætning ses ikke udbygget noget steds og fremstår

”uforklaret”. Med andre

ord savnes en klar model for den fremtidige videnoverførsel mellem vidensinstitutio-

ner og erhvervslivet.

Viden og uddannelsesinstitutionernes repræsentation i det nye erhvervs-

fremmesystem

I forhold til videns- og uddannelsesinstitutioners repræsentation i det bestående er-

hvervsfremmesystem i de nuværende vækstfora med deltagelse i beslutninger om de

regionale midler og fastlæggelse af den regionale erhvervspolitik, bliver denne repræ-

sentation i det nye system særdeles markant reduceret. I det nuværende system har

viden- og uddannelsesinstitutionerne haft tre pladser i hvert af de seks vækstfora. I det

nye set-up får viden- og uddannelsesinstitutionerne samlet én plads i Danmarks Er-

hvervsfremmebestyrelse og én plads i hver af bestyrelserne for de nye tværkommunale

erhvervshuse. Hermed bliver universiteternes mulighed for at få indflydelse betydeligt

reduceret. Aarhus Universitet finder en så markant reduktion i vidensinstitutionernes

deltagelse i erhvervsfremmeindsatsen uklog og opfordrer til, at videns- og uddannel-

sesinstitutioner fremover sikres en repræsentation, som svarer til den, man har i de

nuværende vækstfora.

Med venlig hilsen

Brian Bech Nielsen

Rektor, Aarhus Universitet

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Sekretariatet

Danske Universiteter

E-mail:

[email protected]

Danske Universiteters j.nr. 18/08827

Rektorsekretariatet

Høringssvar fra SDU vedr. høring af lov

om erhvervsfremme

8. juli 2018

SDU er glad for det nuværende erhvervsfremmesystem, hvor universiteterne har været

en aktiv del og spillet en betydelig rolle gennem levering af viden og veluddannet ar-

bejdskraft til erhvervslivet. Der er bl.a. gennem det seneste årti skabt bedre forbindelser

og mere tydelige indgange for erhvervslivet, hvilket har gavnet erhvervsudviklingen ud

over hele Danmark.

Samtidig anerkendes det dog også, at der er brug for en forenkling og bedre koordine-

ret erhvervsfremmeindsats, da der er mange aktører, og det kan være svært for bru-

gerne at finde rundt i det nuværende system. SDU ser frem til fortsat at være en central

og aktiv del af det fremtidige erhvervsfremmesystem, men ser et problem i, at viden-

institutioner forekommer underrepræsenteret i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse,

da de kun tildeles én ud af de 16 pladser.

SDU har derfor tre grundlæggende kommentarer i forbindelse med lovforslaget:

Behov for bedre repræsentation af videninstitutionerne i Danmarks Erhvervs-

fremmebestyrelse

For at kunne komme med bedre kvalificerede indspil og sikre bedre forankring af

erhvervsfremmesystemet i vidensmiljøerne - og dermed fortsætte og styrke den gode

udvikling mellem videninstitutionerne og det omgivne erhvervsliv - bør videninstitutio-

nernes repræsentation i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse derfor øges til mindst to

medlemmer. Endvidere bør videninstitutionernes repræsentation af samme årsag også

forøges i bestyrelserne for de enkelte erhvervshuse.

Positivt at universiteterne inddrages i forbindelse med Innovationsfondens ind-

sats

SDU er i øvrigt positiv over for og ser frem til at blive inddraget i den nærmere udform-

ning af indsatserne i Innovationsfonden i forbindelse med, at denne overtager opgaver

fra Markedsmodningsfonden og Innovationsmiljøerne.

Sagsnr. 18/39607

NIHA/kfm

[email protected]

T 65502954

M 24666915

Syddansk Universitet

Rektorsekretariatet

Campusvej 55

5230 Odense M

T +45 6550 1000

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Bekymring for centralisering af beslutninger

Sluttelig skal der også rejses en bekymring omkring den centralisering af beslutninger,

der kommer ved nedlæggelse af de regionale Vækstfora. Når indstillingsretten overgår

til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, vil beslutningen om, hvordan midler under

EU’s strukturfonde udmøntes, komme til at ligge hos en meget snæver kreds af perso-

ner, der vil få uforholdsmæssig stor indflydelse på projekter, der tilmed forventes at

blive væsentlig større end de hidtidige strukturfondsprojekter og med en landsdæk-

kende udstrækning. Det skal fortsat sikres, at de regionale interesser og forskelle

tilgodeses, ligesom der skal sikres plads og mulighed for fortsat at være eksperimen-

terende og mulighedssøgende i tilgangen til projekterne, så man sikrer innovation og

nyudvikling.

Med venlig hilsen

Nisrin Adel Hamad

Stabschef

Side 2

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Danske Universiteter

Att. Lena Scotte

[email protected]

Rektorsekretariatet

Frederik Bajers Vej 5

Postboks 159

9100 Aalborg

Dato: 07-08-2018

Sagsnr.: 2017-033-00032

Høring vedr. forslag til lov om erhvervsfremme

Aalborg Universitet (AAU) bakker op om et fælles høringssvar fra de danske universiteter til den aktuelle høring

over forslag til lov om erhvervsfremme. De danske universiteter yder et væsentligt bidrag til innovation og

vækst i danske virksomheder, hvilket vi som sektor skal gøre tydeligt opmærksom på, bl.a. gennem et fælles,

konkret og fremadskuende høringssvar til det aktuelle lovforslag.

AAU stiller sig meget gerne til rådighed med kvalificerede ledelses- og ressourcepersoner, både i forhold til de i

lovforslaget omtalte nye nationale fora og samarbejdsorganer, og på den lokale/regionale scene i forhold til

kommunerne og de nye Erhvervshuse.

Nedenfor følger bemærkninger til de enkelte dele af lovforslaget.

Kapitel 1: Lovens formål

AAU vil foreslå, at ”fremme

forskningsbaseret samarbejde mellem erhvervsliv og videninstitutioner”

tilføjes som

eksplicit punkt under lovens formål. Det kan f.eks. være som et nyt §1 stk. 4, hvorved det nuværende stk. 4

bliver stk. 5 osv.

Universiteterne indgår hvert år hundredevis af samarbejdsaftaler med danske virksomheder om overførsel af

viden fra forskningsmiljøerne på universiteterne til gavn for den enkelte virksomhed. Fx viser en undersøgelse

foretaget af IRIS-Group i juni 2017 at virksomheder, der samarbejder med AAU oplever en højere vækst i

produktiviteten end øvrige virksomheder, samt at mere end 80 procent af virksomhederne får styrket

konkurrenceevnen markant, når de samarbejder med AAU.

De danske universiteter er således allerede aktive medspillere i erhvervsfremmeindsatsen, men at omtale

samarbejdet eksplicit i lovens formål, vil styrke rammerne for vidensamarbejde som del af

erhvervsfremmeindsatsen.

Kapitel 3: Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Af §8, stk. 4 fremgår, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kan nedsætte et eller flere udvalg til behandling

af ansøgninger om medfinansiering. AAU foreslår, at det følgende tilføjes til bemærkningerne til denne

bestemmelse:

”Det kan ligeledes være et udvalg, der har fokus på erhvervsfremmeindsatser rettet mod

forskningsbaseret forretningsudvikling”.

Det kan eksempelvis være etablering af nye virksomheder baseret på forskningsresultater eller programmer til

at stimulere samarbejde mellem forskningsmiljøer og virksomheder (særligt SMV’er).

Til §10, stk. 2: AAU foreslår, at man genovervejer balancen og sammensætningen i de styrende organer her,

således at vidensinstitutionerne i højere grad får plads og mulighed i et ligeværdigt samarbejde. Det skyldes

følgende forhold:

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

a) En national erhvervsfremmebestyrelse kan få afgørende betydning for hvilken type forskning, der kan

opnå støtte i erhvervsfremmesammenhæng. Universiteterne bringer den aktuelle forskningsbaserede

viden i spil i vidensamarbejder med erhvervslivet, hvilket giver universiteterne en meget konkret og

aktuel indsigt i hvilke typer af forskning, der er brug for i fremtiden. Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis

beslutninger om prioritering af forskningsstøtte sker udenom universiteterne.

b) AAU har igennem årene haft en bevidst strategi om at bidrage til vækst og udvikling både lokalt,

regionalt og direkte i forhold til de enkelte virksomheder. Denne indsats er i høj grad sket i samarbejde

med og økonomisk medfinansieret af Vækstforum Nordjylland, og har både rettet sig mod generelt

vidensamarbejde, matchmaking, klynger og netværk (herunder basisfinansiering) og specifikt i forhold

til forskellige mere direkte virksomhedsrettede udviklings- og innovationssamarbejder.

Det er afgørende både for den lokale og regionale vækst og udvikling, og for væksten i ikke mindst

SMV-segmentet og de i dag ikke-vidensintensive erhverv, at vi som universitet også fortsat har reel

indflydelse på strategisk retning her, og også finansielt kan spille en rolle i de kommende

partnerskaber, klynger og erhvervsudviklingsaktiviteter.

c) Skal Danmark og danske virksomheder klare sig godt i den globale konkurrence, er intensiveret

samarbejde mellem virksomheder og vidensinstitutioner helt afgørende, og der er ikke nogen one-size-

fits-all model. Der er stadig brug for differentierede modeller i forhold til lokale behov, virksomhedernes

størrelse og type og mange andre parametre.

På den baggrund foreslår AAU, at videninstitutionerne bliver repræsenteret med to medlemmer i Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelse.

Kapitel 5: Erhvervshuse

Den hidtidige Væksthusstruktur har ikke i tilstrækkeligt omfang været i stand til at agere i relation til

forskningsbaseret forretningsudvikling. Dette kan med fordel opprioriteres i en ny Erhvervshusstruktur,

eventuelt gennem samarbejde med Innovationsfonden.

Udpegning af medlemmer til erhvervshusenes bestyrelse kan med fordel følge strukturen fra udpegning til de

regionale vækstfora, ligesom det kan være en fordel, hvis bestyrelsen får mulighed for at konstituere sig med

en formand ud fra samme principper.

Kapitel 6: Kommuner

§14 stk. 7 begrænser kommunernes virke med hensyn til lokale væksttiltag og regionale indsatser for klynger.

Det kan være en fordel, hvis denne bestemmelse blødes op, så det bliver muligt for kommuner, der er

beliggende i områder, hvor der ikke er velfungerende private indsatser, at tage sådanne initiativer. Det kan

f.eks. ske i samarbejde med Erhvervshuset, videninstitutioner og private aktører. Det kan eksempelvis være

indsatser for at tiltrække internationale investeringer i virksomheder med tæt tilknytning til forskning eller

regionale erhvervsmæssige styrkepositioner.

Kapitel 7: Regioner

§15 stk. 2 fastslår, at regioners udviklingsstrategier ikke må omhandle erhverv og vækst. Det vil imidlertid være

en fordel for den samlede erhvervsfremmeindsats, hvis regionerne i deres nye regionale udviklingsstrategier

(RUS), kan have et holistisk perspektiv, hvor der også indgår et vækstperspektiv. Dette er væsentligt set i

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

forhold til internationalt samarbejde og hjemtag af forsknings- og udviklingsmidler. AAU foreslår derfor, at

bestemmelsen og de tilhørende bemærkninger nuanceres på dette punkt.

Øvrigt – Tilskud til Proof of Concept

AAU foreslår derudover, at Danske Universiteter i høringssvaret kvitterer for, at regeringen og de øvrige partier

bag aftalen om ”Forenkling af Erhvervsfremmesystemet” har afsat midler i 2019-2021 til en ny Proof of Concept

ordning, samt at det i aftalen er specificeret, at disse midler skal udmøntes i samarbejde med universiteterne.

AAU stiller sig meget gerne til rådighed for arbejdet med den nærmere udmøntning af denne indsats.

Med venlig hilsen

Per Michael Johansen

Rektor

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Høringssvar ift. ændret lov om erhvervsfremme

d. 8/8 2018

IT-Universitetet i København tilbyder et inkubatorforløb - Startup Programmet - for

studenteriværksættere, der gerne vil starte virksomhed. Forløbet er drevet af ITU Business

Development A/S, et §4-selskab stiftet i henhold til Lov om offentlige

forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde. Det hidtil

eneste af sin art, som også understøtter studenteriværksætteri.

Introduktion:

På mange måder har IT-Universitetet i København og ITU Business Development A/S været

glade for store dele af det eksisterende erhvervsfremmesystem og dets medfølgende

lovramme. Vi satte stor pris på fagkundskaben, den personlige kontakt og friheden til at

tænke kreativt, der især var kendetegnet ved innovationsmiljøerne, og som ikke i samme

grad har gjaldt i Innovationsfondens regi. Dette lovforslag kommer naturligt nok ikke helt

præcist ind på, hvad der træder i stedet for det gamle system, men vi ser gerne mange af de

nedenfornævnte positive elementer ved den gamle model tænkt ind, når

Erhvervsfremmebestyrelsen, Erhvervsministeriet osv. skal udvikle den nye strategi og

erhvervsfremmesystem.

ITU Business Development A/S har fra etableringen i 2014 haft en løbende dialog med

Innovationsmiljøerne om samarbejde i.f.m. startups fra IT-Universitetet i København om

etablering af en effektiv pipeline af kvalificerede startups med henblik på investeringer i

disse.

Innovationsmiljøerne har været et logisk valg af samarbejdspartnere, og da man etablerede

muligheden for at etablere §4-selskabet var én af målsætningerne, at skabe bedre

muligheder for at udnytte og kommercialisere ny viden og teknologi fra universiteterne og

lade sådanne selskaber være et naturligt bindeled mellem universiteterne og

innovationsmiljøerne.

Med fjernelsen af den økonomiske støtte til innovationsmiljøerne er der nu kommet et

’finansieringstomrum’, som ikke er blevet erstattet med denne lovændring. Dette har

efterladt flere start-ups med en stor uvished og spildt arbejde i arbejdet henimod en

veletableret finansieringsordning. Vi håber i det mindste, at de eksisterende tiltag eller

noget tilsvarende kan blive genoprettet i regi af den nye lov.

Den digitale omstilling der sigtes efter i lovændringen lyder på sin vis velbegrundet i

bemærkningerne og digitale vejledninger er også velkomne. Vi håber dog ikke at dette

betyder at start-ups og virksomheder som ITU Business Development A/S afskæres enhver

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

form for personlig kontakt og mulighed for kyndig og område-specifik sparring med

eksperter og i stedet kun har en digital platform som eneste indgang.

Endelig er det vores håb med etableringen af den nye Erhvervsfremmebestyrelse og de nye

decentrale bestyrelser, at der gøres en indsats for at få viden om IT og

studenteriværksætteri med i bestyrelserne og dermed lader disse vigtige og særegne

områder få en indvirkning, når der skal laves strategier.

Usikkerhed efter de vedtagne ændringer

De startups, der deltager i IT-Universitetet i Københavns Startup Programme, vil ikke

umiddelbart med de ændringer, der er besluttet, have mulighed for at opnå en tilsvarende

investering fra de tilbageblivende ordninger i Erhvervsfremmesystemet:

Mikrolegater administreret af Fonden for Entreprenørskab:

Støtten kan højst

udgøre DKK 50.000 og det er ofte ikke tilstrækkeligt til at nå langt nok til at kunne

få eksterne investorer med eller eks. at udvikle den rette prototype af start-

uppets idé.

InnoFounder administreret af Innovationsfonden:

Er møntet på studerende som

er næsten færdige eller færdige med deres studier, dvs. den udelukker

studenteriværksætteri de første ”4” år af studietiden og efterlader specialeåret

eller året efter, hvor meget høje lønninger for IT-professionelle, gør det mindre

attraktivt at kaste sig ud i iværksætteri.

InnoBooster administreret af Innovationsfonden:

Kræver medfinansiering, som

studerende sjældent har adgang til samt krav om at der er etableret virksomhed

ved ansøgning.

Det unikke ved Innovationsmiljøerne:

Innovationsmiljøerne tillader startups i en tidlig produktudvikling, og hvor der er stor

markedsricisi, at videreudvikle ideer til et stadie, hvor private investorer er villige til at

investere/medinvestere, der ydes personlig og tæt sparring med kyndige eksperter, samt

mulighed for at tænke kreativt mhp. at samarbejde eller saminvestere bedst muligt igennem

specialiserede programmer.

ITU Business Development A/S har i efteråret 2017 investeret substantielt (timer og ekstern

advokatbistand) i et samarbejde med Syddansk Innovation om saminvesteringer i startups,

der er med i Startup Programmet. Dette samarbejde har indtil videre resulteret i én

saminvestering, ligesom der er taget tilløb til mulig samfinansiering af 3 andre

studenterprojekter inden for få måneder.

Baggrunden for samarbejdet var, at lukke det investerigs-gap, som mange studenterstartups

oplevede, de ikke kunne lukke med andre offentlige støtte-programmer eller private

investeringer. Målet var 3-4 samfinansieringer om året.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Det er ikke vores erfaring, at der er private investorer, som vil tage de risici, der er

forbundet med de tidlige studenterstartups som markedet er p.t. og investere i dem alene. I

stedet oplever vi, at en investering fra et innovationsmiljø anses som et skridt før.

Vi kan bl.a. fremhæve den ekspertise som er opbygget hos Capnova i.f.m. investeringer i

spil-virksomheder, og som startups fra IT Universitetet i København har sparret med i.f.m.

investeringer til deres spiludvikling.

Det er en enorm fordel, at vi (ITU Business Development) med vores kendskab til

innovationssystemet og dets aktører kan rette henvendelse til netop dén mulige investor

eller støttegiver, der kunne finde projektet eller virksomheden interessant og har den rette

fagkundskab til at forstå den ofte komplekse teknologi, der ligger til grund.

Input til fremtidig strategi – 4 forslag

1. Der bliver med de vedtagne ændringer, et hul i mulighederne for finansiering for

de studenterstartups vi arbejder med på IT-Universitetet i København.

Vi foreslår, at der, når nye tiltag skal igangsættes hos Innovationsfonden og

Vækstfonden, tages hensyn til, at studerende starter virksomhed parallelt med deres

studier. Der er her tale om virksomheder, som gerne arbejder på et idé-stadie og

også pre-virksomheds-registrering, og som ikke kan opnå støtte fra de nuværende

ordninger, jf. Usikkerhed efter de vedtagne ændringer-afsnittet.

Der er her også tale om projekter, som også anses som for risikable for private

investorer (imødekommer eksempelvis ikke kravene fra DanBAN – Danish Business

Angels).

Vi mener derfor, at der er brug for statslige støtteordninger, hvor det er muligt at

opnå en investering på mellem DKK 200.000-500.000 uden nogen form for

medfinansiering. Den ordning har vi gode erfaringer med på IT-Universitetet i

København sammen med SDI (Syddansk Innovation). Med den ordning vi har

udviklet, modtager staten rent faktisk også en ejerandel for sine investeringer.

2. At der, når nye tiltag skal igangsættes hos Innovationsfonden og Vækstfonden

sikres, at de der skal administrere de nye støtteordninger besidder fagekspertise

om de virksomheder, de skal bedømme; eksempelvis at AI eksperter bedømmer AI

virksomheder, eller eksperter i spil-udvikling bedømmer virksomheder, der

arbejder med spil.

Vi vil gerne kunne sparre direkte, med de der skal uddele eventuelt støtte før en

formel ansøgningsproces. Det er vores oplevelse, at den direkte sparring og kontakt

med fageksperter hos innovationsmiljøerne styrker og udvikler potentielle

investerings-cases, og dermed skaber bedre gennemarbejdede investeringscases. Vi

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

er bekymrede for, at vi bliver mødt af en upersonlig og ligegyldig service faciliteret af

digitale platforme. Mødet med en investor bør efter vores mening være personlig for

at være meningsfuld. Enhver anden investor udenfor det offentlige system ville

aldrig drømme om at investere i en størrelsesorden á DKK 200-500.000 uden at

møde start-up-teamet personligt og have mulighed for at få supplerende oplysninger

om teknologien og forretningsmodellen.

3. At der sikres en vis grad af frihed til at udvikle og nytænke modeller for

erhvervstøtte, således at man til stadighed udvikler og itererer de eksisterende

støtteordninger.

Vi er bekymrede for, at der bliver etableret rigide ordninger, hvor der ikke er

mulighed for at sparre og ide-udvikle i.f.t. lokale og specielle behov. Det giver sig

selv, at billedet er utroligt alsidigt og dynamisk, når det kommer til iværksætteri og

et system, der er kendetegnet ved at have vandtætte skodder, skåret i granit og

centreret om 3-5 ordninger, hvor der er flere specifikke formkrav, kan være

decideret ødelæggende for en masse start-ups, da der nu umiddelbart kun er 1

myndighed/fond at henvende sig til.

4. At der sikres tilstrækkelig repræsentation fra alle vidensinstitutioner i den

nyetablerede Erhvervsfremmebestyrelse, da hver vidensinstitution (og særligt ITU)

har sin egen unikke profil og håndterer kommercialisering af forskning samt støtte

til iværksætteri forskelligt. Samtidig ser vi også gerne at viden om

studenteriværksætteri er repræsenteret.

Vi kan frygte, at der med kun én person fra vidensinstitutionerne i

Erhvervsfremmebestyrelsen og tildels også de decentrale bestyrelser, ikke er

tilstrækkelig med indsigt til hele feltet af kommercialisérbar forskning og innovation

fra vidensinstitutionerne til at kunne repræsentere alle grene ordentligt. Vi er

bekymrede for om IT-forskning med sine særlige karakteristika og specielle

baggrundsviden ganske enkelt ikke tages med i betragtningen, når der vælges én

repræsentant til at repræsentere alle vidensinstitutioner på det generelle plan.

På samme måde efterlyser vi, at der i fremtiden også tænkes studenteriværksætteri

ind i ligningen, således at der er minimum én person i bestyrelsen med viden om

dette område, og at det i det hele taget tænkes ind i den strategi, der rulles ud i

fremtiden. Mange studerende på ITU har (muligvis i modsætning til andre

universiteter og vidensinstitutioner) allerede efter ganske kort tid (1-2 år) en

værktøjskasse der gør dem i stand til at udvikle noget, der kan danne grobund for et

stærkt iværksætteriprojekt, og faktisk har de (bortset fra de nu skrinlagte

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

støtteordninger) de ideelle vilkår, den rette innovationsånd og står det perfekte sted

i livet til at springe ud i iværksætteri, jf. ovenfor om Usikkerhed efter de vedtagne

ændringer.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervsstyrelsen

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Sendt til:

Cc:

[email protected]

13. august 2018

Høring over udkast til forslag til lov om erhvervsfremme

Ved e-mail af 2. juli 2018 har Erhvervsstyrelsen anmodet om Datatilsynets

bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.

Indledningsvis kan Datatilsynet oplyse, at databeskyttelsesforordningen

ifølge dennes artikel 2, stk. 1, finder anvendelse på behandling af

personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk

databehandling,

på

anden

ikke-automatisk

behandling

personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

Datatilsynet har følgende bemærkninger til udkastet til lovforslag:

2. Digital erhvervsfremme

2.1.

Det følger af udkastets § 11, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen fører en

fællesoffentlig digital platform, der har til formål at gøre information, service

og ydelser i erhvervsfremmesystemet mere enstrenget og tilgængelige for

virksomheder, end de er i dag. Myndigheder har pligt til at levere relevant

indhold til den digitale platform.

Følgende fremgår endvidere af udkastets almindelige bemærkninger pkt.

3.2.2:

”For at målrette og tilpasse den digitale vejledning til den enkelte virksomhed,

indsamler og indhenter platformen med den pågældende virksomheds samtykke

tilgængelige oplysninger om virksomheden, herunder data, der genereres gennem

virksomhedens brug af platforme i regi af Virk (såkaldt adfærdsdata). Der kan være

tale om personoplysninger.”

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

CVR-nr. 11-88-37-29

Telefon 3319 3200

Fax 3319 3218

E-mail [email protected]

www.datatilsynet.dk

J.nr. 2018-11-0062

Dok.nr. 17086

Sagsbehandler

Camilla Andersen

Direkte 3319 3211

Datatilsynet har noteret sig, at det fremgår af udkastets almindelige

bemærkninger pkt. 4, at som følge af den øgede digitalisering af systemet, der

potentielt kommer til at indeholde forretningshemmeligheder og

personoplysninger, skal kravene i databeskyttelsesforordningen iagttages, og

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse

af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling

af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databe-

skyttelse).

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

disse skal indtænkes i IT-udviklingen allerede fra start. Det er i den forbin-

delse anført, at da IT-udviklingen sker i regi af det allerede eksisterende Virk,

vurderes der ikke at være særlige IT-relaterede risici forbundet med udviklin-

gen.

2.2.

Der foreslås indsat bestemmelser med følgende ordlyd i udkastets § 11,

stk. 2 og 3:

”Stk. 2.

Erhvervsstyrelsen og andre offentlige myndigheder og øvrige erhvervsfrem-

meaktører, jf. stk. 4, kan med samtykke fra den enkelte virksomhed indsamle og be-

handle, herunder samkøre, samt udveksle oplysninger om den pågældende virksom-

hed for at målrette vejledningen og ydelser til virksomheden på den digitale platform

og i det øvrige erhvervsfremmesystem.

Stk. 3.

Erhvervsstyrelsen og andre offentlige myndigheder og øvrige erhvervsfrem-

meaktører, jf. stk. 4, kan uden samtykke fra en virksomhed, der deltager i erhvervs-

fremmeaktiviteter i henhold til denne lov, indsamle og behandle, herunder samkøre,

samt udveksle oplysninger om virksomheden, som de er i besiddelse af, samt fra an-

dre offentligt tilgængelige kilder, som er nødvendige af hensyn til myndighedernes

kontrol og tilsyn.”

Det fremgår af de særlige bemærkninger til § 11, stk. 3, at:

”Den foreslåede bestemmelse har til formål at etablere et klart, retligt hjemmels-

grundlag for, at der kan indsamles og behandles en række oplysninger i form af de-

ling og samkøring af data, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af erhvervs-

fremmeaktørernes opgaver i relation til erhvervsfremmeindsatsen.”

Datatilsynet har forstået udkastets § 11, stk. 3, således, at der ønskes fastsat en

særskilt hjemmel for den behandling af personoplysninger, som foretages i

forbindelse med behandling af ansøgninger m.v. efter denne lov. Det fremgår

ikke, hvilke kategorier af personoplysninger der er tale om.

I det omfang der er tale om ikke-følsomme personoplysninger, skal Datatilsy-

net henstille, at Erhvervsstyrelsen foretager en vurdering i henhold til ”tjekli-

sten” om udarbejdelse af nye nationale særregler for behandling af ikke-føl-

somme personoplysninger, som fremgår af side 168f i betænkning nr. 1565

om databeskyttelsesforordningen – og de retlige rammer for dansk lovgiv-

ning. Datatilsynet skal særligt henlede opmærksomheden på, at det nøje bør

overvejes, om der overhovedet ønskes fastsat en national regel, eller om be-

handling alene skal ske efter behandlingsreglerne i databeskyttelsesforordnin-

gen.

2.3.

Endvidere fremgår følgende af udkastets særlige bemærkninger til § 11:

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

”Med henblik på at sikre en effektiv og dataunderstøttet kontrol- og tilsynsindsats

med virksomheder, der gennem den digitale platform deltager i erhvervsfremmeakti-

viteter i henhold til loven, foreslås det i stk. 3, at myndighedsaktørerne på erhvervs-

fremmeområdet får adgang til at indsamle og behandle, herunder samkøre, samt ud-

veksle oplysninger om virksomheden, som de er i besiddelse af, samt fra andre of-

fentlige myndigheder og fra offentligt tilgængelige kilder, som er nødvendige af

hensyn til myndighedernes kontrol- og tilsynsopgaver på erhvervsfremmeområdet.”

Datatilsynet skal i den forbindelse bemærke, at samkøring af personoplysnin-

ger i kontroløjemed skal leve op til de almindelige principper og regler om

behandling af personoplysninger. Da samkøring i kontroløjemed pr. definition

vil være at anse for en indgribende behandlingssituation, skal Datatilsynet

pege på vigtigheden af de grundlæggende behandlingsprincipper i databeskyt-

telsesforordningens artikel 5, og henstille til, at samkøring altid sker med sær-

lig opmærksomhed herpå.

2.4.

Med udkastets § 11, stk. 4, foreslås indført en bestemmelse med følgende

ordlyd:

”Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for den digitale platforms

virke inden for denne bestemmelses formål, jf. stk. 1, herunder om krav til indhold

på den digitale platform, samt regler om indsamling, videregivelse og anden behand-

ling af oplysninger efter stk. 2 og 3, herunder om hvornår og til hvilke formål og op-

gaver oplysninger kan indsamles og behandles, hvilke erhvervsfremmeaktører, der

har adgang til oplysningerne, hvornår sletning af oplysninger skal finde sted, og om

de tekniske, organisatoriske og administrative foranstaltninger, der skal iagttages

ved behandlingen.”

Det følger af de særlige bemærkninger til § 11, stk. 4, at:

”Bestemmelsen indebærer herudover, at erhvervsministeren skal fastsætte regler,

som sikrer et passende beskyttelsesniveau i forbindelse med Erhvervsstyrelsens gen-

nemførelse af behandling i tillæg til de almindelige regler i databeskyttelsesforord-

ningen.”

Datatilsynet bemærker, at uanset fastsættelsen af sådanne regler skal databe-

skyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven iagttages ved behandling af

personoplysninger, herunder reglerne om behandlingssikkerhed og princippet

om opbevaringsbegrænsning.

Datatilsynet skal desuden gøre opmærksom på kravet om databeskyttelse gen-

nem design og databeskyttelse gennem standardindstilliger. Det følger af da-

tabeskyttelsesforordningens artikel 25 bl.a., at en dataansvarlig, allerede fra

tidspunktet, hvor midlerne for behandlingen, herunder et nyt it-system, fast-

lægges, skal gennemføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltnin-

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

ger, som er designet med henblik på integrering af de fornødne garantier i be-

handlingen for at opfylde kravene i forordningen.

Datatilsynet skal understrege vigtigheden af, at kravet om databeskyttelse

gennem design og databeskyttelse gennem standardindstillinger iagttages i

forbindelse med udviklingen af den digitale platform.

3. Erhvervsministerens kontrol og tilsyn

I udkastets § 13, stk. 6, og § 16, stk. 1, foreslås indført bestemmelser med

følgende ordlyd:

”Stk. 6.

Erhvervsministeren fører tilsyn med erhvervshusene og disses filialer. Er-

hvervsministeren kan til enhver tid kræve de oplysninger om erhvervshusenes virk-

somhed, som findes nødvendige til udøvelse af tilsynet. Erhvervshusenes regnskab

aflægges årligt efter årsregnskabslovens regler. Årsregnskabet revideres af en god-

kendt revisor og indsendes efterfølgende til Erhvervsministeriet. Nærmere regler

herom fastsættes i forretningsordenen for erhvervshusene, jf. § 12, stk. 2.

[…]

§ 16. Erhvervsministeren kan fra personer og virksomheder, der ydes midler til efter

denne lov, kræve alle oplysninger og regnskaber, som skønnes nødvendige for admi-

nistrationen m.v. Regnskaber omfatter årsregnskaber med eventuelle koncernregn-

skaber og ledelsesberetninger, periode- og delregnskaber samt relevant regnskabs-

materiale, herunder bogføringsmateriale, ledelsens protokoller og lignende materi-

ale, revisors protokoller og beretninger m.v. samt andet materiale og oplysninger,

som skønnes af betydning for udførelsen af kontrol og tilsyn.”

Det står ikke Datatilsynet klart, hvorvidt der i forbindelse med erhvervsmini-

sterens kontrol og tilsyn vil blive behandlet personoplysninger. Såfremt dette

er tilfældet, forudsættes det, at behandlingen af personoplysninger sker under

iagttagelse af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Datatilsynet skal særligt henlede opmærksomheden på forordningens artikel

5, stk. 1, litra c, hvorefter personoplysninger skal være tilstrækkelige, rele-

vante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil

de behandles (princippet om dataminimering).

4. Bemyndigelsesbestemmelser

I udkastet foreslås det i en række bestemmelser, herunder som nævnt ovenfor

§ 11, stk. 4, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler.

Datatilsynet skal for god ordens skyld bemærke, at tilsynet forventer at blive

hørt forud for udstedelse af en eventuel bekendtgørelse, som indebærer be-

handling af personoplysninger, jf. databeskyttelseslovens § 28.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.

Med venlig hilsen

Camilla Andersen

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervsstyrelsen

Vejlsøvej 29

8600 Silkeborg

Sendes pr. mail til: [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]

Fjellerup, 13. august 2018

Høringssvar til forslag til lov om erhvervsfremme

Biopeople er en landsdækkende facilitator af videndeling, matchmaking og samarbejde

inden for den forsknings-orienterede bio- og life science industri. Biopeople har en unik

position som neutral katalysator for videnbroer mellem videninstitutioner, virksomheder og

patienter. Vi medvirker til, at forskningsresultater nyttiggøres og at de rette kompetencer

bringes sammen til nye samarbejder i hele Danmark og internationalt.

Biopeople er et innovationsnetværk, der efter ansøgning er tildelt medfinansiering af

Uddannelses- og Forskningsministeriet jf. Bekendtgørelse af lov om teknologi og innovation

(april 2014) § 9 a, stk. 2.

Idet vi generelt er enige i behovet for at forenkle og forbedre erhvervsfremmesystemet i

Danmark skal vi her tilknytte et par bemærkninger og ændringsforslag til lovforslaget. Vi kan

tilslutte os, at der fremover kun gives offentlig medfinansiering til aktiviteter i ét

landsdækkende innovationsnetværk per sektor eller teknologiområde, og

innovationsnetværkene skal være tilgængelige for virksomheder i hele landet og evt. have

flere geografiske placeringer. Såfremt ministeriet foreslår prioritering af ”klynger” ud over de

landsdækkende innovationsnetværk, tilrådes det, at klyngebegrebet defineres nærmere.

1) Det fremgår af lovforslagets kapitel 3, § 9, stk. 5, at den kommende

erhvervsfremmebestyrelse skal ”indstille til Uddannelses- og Forskningsministeriet

erhvervs- og teknologiområder inden for hvilke, ministeriet udbyder statslige

forsknings- og udviklingsmidler til klynger og netværksaktiviteter.” Det foreslås, at

stk. 5 rettes til ”indstille til Uddannelses- og Forskningsministeriet erhvervs- og

teknologiområder inden for hvilke, ministeriet tildeler medfinansiering af

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

innovationsnetværk til fremme af samarbejde og formidling af

viden mellem danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner,

godkendte teknologiske serviceinstitutter, videninstitutter og virksomheder.” Således

vil lovteksten være i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om teknologi og

innovation.

2) Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelse kommer til at råde over egne midler, der kan prioriteres

til at understøtte ”klyngeindsatsen”, herunder medfinansiering af EU-

strukturfondsmidler m.v. Det foreslås, at disse midler prioriteres i samråd med

Uddannelses- og Forskningsministeriet til at understøtte de landsdækkende

innovationsnetværks aktiviteter, herunder medfinansiering af EU’s

strukturfondsmidler m.v.

3) Det fremgår endvidere af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at ”antallet af

offentligt finansierede klynger og netværk skal reduceres til 10-12 styrkepositioner og

et mindre antal start-up klynger inden for spirende teknologier og markeder.” Det

foreslås, at klyngeaktiviteten for spirende teknologier og markeder medtages i

innovationsnetværkenes portefølje i regi af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Dels ville der være en administrativ gevinst og professionalisering, dels undgås

overlap med eksisterende klyngeaktiviteter inden for innovationsfremme.

Med venlig hilsen

Per Spindler, DVM, MSc, MBA

Direktør, Biopeople

[email protected]

www.biopeople.eu

Side 2 af 2

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Høringssvar fra Erhverv Væksthimmerland - vedr. Lov om Erhvervsfremme

Erhverv Væksthimmerland er det lokale erhvervskontor i Vesthimmerlands Kommune og repræsenterer fire

lokale erhvervsråd i kommunen. Det ligger os meget på sinde, at den nye lov om erhvervsfremme kommer

til at leve op til formålet, og at der også fremover er et velfungerende system, der med afsæt i den lokale

forankring giver erhvervslivet de bedste betingelser for opstart, vækst og udvikling.

Uden at være decideret adspurgt om et høringssvar har vi besluttet, at vores tanker og bekymringer bør

komme til udtryk overfor lovgiverne, så de små og mellemstore virksomheder i landets yderområde

kommuner også fremover kan forvente at få en nærværende og faglig vejledning og sparring på højt

niveau.

Formålet med loven

Vi er meget enige i formålet med loven, men mener ikke at loven sikrer, at virksomhederne lokalt fremover

kan forventes at blive hørt i det set-up som loven efterfølgende beskriver.

Helt overordnet er det stærkt bekymrende og foruroligende for vækst- og udviklingsperspektivet i små- og

mellemstore virksomheder, at der på nuværende tidspunkt i den politiske proces ikke foreligger en klarere

forståelse hos centrale embedsfolk og politikere om den erhvervsfremmeindsats, der ydes fra lokale

erhvervsråd og -kontorer. Virksomhedernes behov skal nu bl.a. sættes på formel ved at betragte historiske

data som fremkommer ved samkøring af offentlige registre. Det er en faglig dybt bekymrende tilgang uden

hold i virkelighedens erhvervsudvikling.

Det er en del af formålet, at der fremover skal undgås overlap mellem aktørerne, hvilket er ganske

fornuftigt. Udfordringen ligger dog i, at man langt fra tydeligt beskriver, hvad de kommende erhvervshuse

reelt skal arbejde med. Derfor er det ganske usandsynligt, at man med baggrund i denne lov skulle kunne

sikre sig mod sådanne overlap og mod, at der opstår kamp om fortrinsretten til at vejlede om specifikke

emner.

Hvis man gerne vil hjælpe med udvikling af lokale muligheder og kompetencer og i særdeleshed vil støtte

’yderområder’ §

, så savner vi i den grad en mere lokal indflydelse og repræsentation i de nye besluttende

organer

–

her var de regionale vækstfora langt mere tunet ind på kommunernes individuelle behov.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Idéen med en overordnet erhvervsfremmebestyrelse er logisk i det centraliserede set-up, der kommer som

konsekvens af loven. Vi er dog bekymrede for

a tallet af repræse ta ter for SMV’er, da

erhvervsfre

etilbudde e pri ært er rettet od SMV’er,

hvorfor formanden også bør komme fra en

SMV. Dette gælder endvidere også muligheden for at lokale interesser kan blive hørt

–

vi har overhovedet

heller ingen garanti for, at nordjyske interesser vil blive varetaget fremover.

Når lokale programmer og strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats skal udvikles af

erhvervsfremmebestyrelsen, er det i særlig grad bekymrende jf. ovenstående betragtninger.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Digital erhvervsfremme

Digitalisering af erhvervsfremmesystemet er et nyt mantra, der helt naturligt følger den digitale udvikling i

samfundet. Vi er meget tilhængere af at digitalisere produktionen og arbejdsprocesser, hvor det giver

mening. Loven er dog noget uklar på, hvad denne løsning indebærer, og med historik for store offentlige IT-

investeringer, der hverken leveres til tiden, i rette kvalitet eller til aftalt pris, er det bekymrende at tro, at

en brugbar løsning er klar inden for et år.

Når målet med digital erhvervsfremme er øget tilgængelighed til viden via en styrket digital platform

(ekspertsystem) for virksomhederne, så er det et initiativ, vi kun kan glædes over

–

og for så vidt er

vejledningsmulighederne ved et sådan værktøj også interessante for erhvervskontorerne. Det afgørende er

imidlertid at forholde sig til det faktum, at det at stille viden til rådighed alene kan forøge vidensniveauet

hos den virksomhed eller iværksætter, som søger specifik erkendt viden eller løsninger på konkrete

spørgsmål og udfordringer. Derimod er vejledning hos det lokale erhvervskontor noget, der bygger videre

på både kendskab til virksomheden samt erkendte behov og udfordringer men ofte afdækker eller

konkretiserer nye behov, der endnu ikke er helt erkendte. 1-1 vejledning er derfor meget mere proaktivt og

skaber ofte en indsigt og forståelse, som virksomheden ikke selv kunne komme frem til

–

idet vi er de

neutrale, uvildige og undrende, men dog trygge, øjne på sagen. Særligt gælder dette for hovedparten af

iværksættere, der netop søger trygheden i en erfaren vejleders uvildige og betryggede øjne på

virksomhedsopstarten i 1-1 sparring.

Når der så endvidere henvises til, at platformen skal samle historiske data fra forskellige offentlige

dataplatforme og automatisk danne grundlag for rådgivning og forslag til virksomhederne (almindelige

bemærkninger til lovforslaget afsnit 3.2 samt Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser vedr.

§11), så er der for alvor grund til bekymring! Ingen fagperson i erhvervsfremmesystemet eller en privat

virksomhedskonsulent vil basere strategisk rådgivning om virksomhedens udvikling alene på historiske

data. Historiske data er relevante at tage med i betragtning for at forså virksomheden, særligt som

udefrakommende, men den viden har virksomheden i forvejen selv. Den form for data er kun anvendelige,

når der også indgår kvalificeret 1-1 vejledning. Der er store fare for, at staten vil pådrage sig et tungt

juridisk rådgiveransvar og kommer i uføre med reglen om ikke at konkurrere med private rådgivere, når

syste et forve tes at skulle afgive ”ekspertsvar” til virkso heder e.

Vi anbefaler derfor at være forsigtige med ambitionsniveauet for denne digitale platform og anbefaler

endvidere at lade den udvikle sig langsomt i takt med, at der skabes erfaring og ekspertrutinerne afprøves

f.eks. i lukkede fora.

Erhvervshuse

Set med de positive briller er det opløftende, at Erhvervshusene skal koncentrere sig om specialiseret

rådgivning, mens det set med mere pessimistiske briller er stærkt bekymrende, at det italesættes, at

Erhvervshusene

’

..skal varetage den specialiserede erhvervsservice i form af bl.a. virksomhedsspecifikke

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

vejledningsforløb’ . Med sådanne vejledningsforløb forstås forløb med et eller flere møder, der munder ud i

en konkret vækstplan eller forretningsplan. Vejledningen sker med udgangspunkt i den enkelte virksomheds

marked, udfordringer eller potentiale, mens den bredere og grundlæggende erhvervsservice, herunder 1:1

vejledning, kan varetages lokalt af enkeltkommuner. Overlappende indsatser må ikke finde sted.’

(Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser vedr. §12 stk.3.) Og det er i vores øjne helt

modstridende, idet erhvervskontorernes vejledning rigtig nok ikke fremover skal munde ud i en vækstplan

eller forretningsplan, men i høj grad også tager udgangspunkt i den enkelte virksomheds marked,

udfordringer eller potentiale, altså anvender samme viden.

Generelt ser vi det problematisk, at det ikke er beskrevet, hvad erhvervshusene konkret skal arbejde med,

hvorfor lovens intention om ikke at have overlap mellem aktørerne næppe kan realiseres. Det står skrevet

at;

’Erhvervsministeren

kan efter aftale med KL fastsætte nærmere regler om erhvervshusenes opgaver og

organisering’,

(§12 stk.4.), men ikke at man vil gøre det.

Det giver god mening, at Erhvervshusenes fokus på at understøtte vækst og udvikling i alle virksomheder

styrkes. En af udfordringerne i det nuværende erhvervsfremmesystem ligger imidlertid indlejret i den

incitamentstruktur, der er opbygget ift. Væksthusenes programmer, hvor de honoreres efter antal

deltagende virksomheder. Det har desværre medført, at servicen ikke altid tager afsæt i virksomhedernes

behov, men mere et behov for at

”sælge

billetter” til programmerne. Når målgruppen nu udvides, kan

dette problem frygtes at eskalere, medmindre der indføres en form for styringsmekanisme, der sikrer

kvaliteten i erhvervshusenes arbejde med programmer.

Kommuner

Vi er naturligvis meget tilfredse med at kommunerne skal

’..varetage

lokale erhvervsfremmeaktiviteter, der

omfatter erhvervsservice og erhvervsudvikling’

(§14 og Bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser vedr. §14 stk.1.). 1-1 vejledning er et uhyre centralt element i alle former for

erhvervsservice, da ikke to virksomheder er ens, og et indgående kendskab, tillid og fortrolighed er

forudsætningen for succes.

Vi er dog som allerede nævnt bekymrede for, at kommunernes muligheder indskrænkes til alene at omfatte

erhvervsserviceaktiviteter, der ikke i forvejen udbydes af erhvervshusene og i øvrigt på forhånd

indskrænkes på en række områder, hvor der i dag findes velfungerende lokale initiativer, f.eks. ift. at skabe

match mellem lokal kapital og lokale iværksættere og perspektivrige forretningsideer. Principielt er vi enige

i, at der ikke bør være overlap mellem ydelserne fra erhvervshusene og den indsats, der foregår i

kommunerne enkeltvis. Set fra et virksomhedsperspektiv er det dog vigtigst at blive mødt af muligheden for

flere attraktive tilbud, en professionel vejledning og et match mellem præsenterede muligheder og

virksomhedens situation, hvorfor det er langt vigtigere at sikre koordination og samarbejde mellem den

lokale indsats og erhvervshusene. Den lokale indsats har et stort forspring ved at have eksisterende

relationer, hyppigere kontakt og en opbygget tillid lokalt i virksomhederne. Det skaber fundamentet for en

bedre dialog og match med den rigtige løsning, hvor den specialiserede service fra Erhvervshusene med

fordel kan bringes i spil, når den er relevant

–

i øvrigt akkurat som det mange steder i landet foregår i dag i

det nuværende system mellem erhvervskontorerne og Væksthusene. Vi oplever også, at virksomheder selv

ønsker at vælge, hvem erhvervsservicedialogen tages med

–

det lokale erhvervskontor eller Væksthuset.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Netop det netværksskabende og faciliterende aspekt er i øvrigt bekymrende fraværende i

opgavebeskrivelsen for de lokale erhvervskontorer. I vores optik varetager de lokale erhvervsråd en vigtig

rolle i forhold til at understøtte netværk og relationer i det lokale erhvervsliv, ligesom vi har en aktiv

faciliterende rolle ift. det lokale erhvervsområde bredere set (end vejledningen af den enkelte virksomhed).

Som erhvervskontor arbejder vi ind i mange forskellige lokale dagsordener for og med det lokale

erhvervsliv.

Ser vi på italesættelsen af de tre niveauers specialiseringsgrad, så omtales de statslige tilbud som

’højtspecialiserede’,

(§12 st.3. og Almindelige bemærkninger til lovforslaget afsnit 3.6.2 og Bemærkninger til

lovforslagets enkelte bestemmelser kapitel 6.)

Erhvervshuse es so ’specialiserede’

(§12 st..3. og

Almindelige bemærkninger til lovforslaget afsnit 3.1.1 og Bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser kapitel 5.) og den lokale erhvervsservice som

’lokale’ § 4 stk. . og ’grundlæggende’

(Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser kapitel 5. og kapitel 6.), og kendetegnes dermed ved

at være af lavere kvalitet. I vores øjne burde den lokale indsats italesættes meget mere positivt ved at

beskrive den som af afklarende, vejledende og faciliterende karakter. Bare fordi noget ikke er specialiseret,

så behøves det ikke være af lav kvalitet, hvis opgaven netop kræver noget andet end at være specialiseret.

Da de ansatte (konsulenterne) i de forskellige typer af organisationer i øvrigt ofte har nøjagtigt samme type

baggrund, uddannelse og viden er det også meget svært at se, hvordan medarbejder A skal kunne levere en

mere specialiseret vejledning end medarbejder B, hvis de alt andet lige i øvrigt har samme baggrund.

Der nævnes specifikt fire faglige områder som kommunerne ikke må arbejde med i vejledningsøjemed eller

ved særlige indsatser; kapitalformidling, eksportfremme, digitalisering og ny teknologi, nye

forretningsmodeller (§14 st.7.). Disse emner er meget centrale og grundlæggende for de fleste

iværksættere og virksomheder og vil altid blive drøftet med især ambitiøse og vækstorienterede

virksomheder. Vi er fuld ud forstående for behovet for at videregive virksomheder til specialiseret

vejledning og især private rådgivere, men hvad der lige gør disse fire emner til særligt udvalgte og

følsomme emner står uklart. Det virker også helt usandsynligt, at erhvervshuset vil have det samme lokale

netværk som en lokal erhvervsservice, når det gælder om at finde et lokalt pengeinstitut eller en lokal

Business Angel som der typisk er behov for i første omgang. Igen må vi også påpege, at kompetencerne for

medarbejdere på erhvervskontorerne og i de nuværende væksthuse typisk er ganske sammenlignelige, og

at der altid inddrages private specialister/rådgivere, når der er behov for det. Igen efterlader lovens tekst os

med et indtryk af noget ugennemtænkt og ikke forankret i virkeligheden.

Med venlig hilsen

Erhverv Væksthimmerland,

Brian Otte, Farsø Erhvervsråd

Leif Christensen, Løgstør Egnenes Erhvervsråd

Karl William Carlsen, Aalestrup Handel & Erhverv

Lars Thomsen, Aars Erhvervsråd

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Til Erhvervsstyrelsen

Steen Frederiksen ([email protected]), Daniel Lauest Vistisen ([email protected])

samt

[email protected]

Høringssvar vedr. Lov om Erhvervsfremme

Thisted, den 13. august 2018

Undertegnede erhvervsråd i Region Nordjylland

skal i forbi delse

fremkomme med følgende høringssvar.

ed ”Forslag

til Lov

erhvervsfre

e”

Vi har med stor interesse fulgt forenklingsudvalgets arbejde og den udarbejdede rapport, som blev fremlagt i

erhvervsministeriet i april måned 2018. Vi har aktivt deltaget i debatten via de kanaler, hvor vi har haft mulighed

for at komme til orde. Vi har bl.a. tidligere fremsendt vores kommentarer til forenklingsudvalgets rapport, og

har med interesse læst den aftale, som efterfølgende blev indgået mellem regeringen og DF omkring fremtidens

erhvervsfremme i Danmark.

Vi har i hele processen været meget enige i, at det var tid til en forenkling af erhvervsfremmesystemet og antallet

af udbydere. Erhvervsrådene i Nordjylland ser mange positive elementer i Lovforslaget, og vi er klar til at tage

udfordringen op med at skabe endnu bedre tilbud til det lokale erhvervsliv

–

med afsæt i både lokale og nationale

tilbud. Men Lovforslaget rummer også nogle passager, der kan være problematiske i forhold til at skabe de bedst

mulige erhvervsfremmetilbud til danske virksomheder i fremtiden. De punkter, som vi ser som de største

udfordringer er:

1. Kommunernes lokale erhvervsserviceindsats er for usynlig i lovforslaget og ubalancen er så markant, at

lovforslaget næppe kan være i overensstemmelse med den indgåede politiske aftale mellem regeringen

og Dansk Folkeparti.

2. Erhvervshusene fremstår i loven som det centrale og eneste omdrejningspunkt og det strider mod

intentionen om det lokale nærhedsprincip

–

gennem de kommunale erhvervsråd.

3. Set fra et virksomhedssynspunkt vil forslaget ikke opleves som et sammenhængende og forenklet

system.

4. Der ligges op til en besparelse på om mod 25% af den kommunale ramme

–

før det på nogen møde er

fastlagt hvordan opgaverne skal fordeles mellem Erhvervshusene og de lokale erhvervsråd.

Herunder en nærmere beskrivelse af de udfordringer vi ser i ovenstående punkter:

Vi oplever, at den proces, der har været det seneste år og som førte til en aftale mellem regeringen og DF i

foråret, nu er omsat til en lov med en solid målsætning, men som på en række afgørende områder desværre

savner nødvendige svar. Dermed skabes uklarhed og usikkerhed om den opgave, vi som erhvervsråd skal

medvirke til at løse i den fremtidige erhvervsfremme.

Svarene på forenkling og lettere tilgang til erhvervsfremme er på en række strukturelle områder skitseret i loven.

Det er i den nuværende udformning imidlertid uklart, hvor virksomhederne - i forhold til det offentlige

erhvervsfremme system - skal henvende sig med henblik på vejledning, rådgivning og støtte til udvikling af vores

lokale erhvervsliv. Der er i lovforslaget således større fokus på etableringen af centrale erhvervsfremme

operatører end på at give svar på, hvad det er disse operatører vil tilbyde erhvervslivet.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Lovforslagets baggrund og formål om at skabe et bedre og mere enkelt erhvervsfremmesystem med fokus på

kvalitet og en organisation, der modsvarer virksomhedernes behov, udgør en central hjørnesten i forslaget. Det

er en flot ambition, der imidlertid hviler på den afgørende forudsætning, at det ikke blot er enkeltheden, der

sættes i højsædet som målestok. Det bør efter vores opfattelse i ligeså stor udstrækning være forbedringer,

kvalitetsløft og imødekommenhed overfor virksomhedernes behov, der udgør succeskriteriet for den udvikling,

der ønskes realiseret med den fremtidige erhvervsfremmeindsats.

Lovforslaget fremstår ubalanceret i den henseende, idet de påtænkte strukturændringer i sagens natur vil skabe

forenkling, hvorimod indhold og målsætning for de mere kvalitative parametre ikke synes tilstrækkeligt afklaret

på form, indhold og ansvar. Dette må primært tilskrives usikkerheden om det nærmere indhold af den

uafklarede rammeaftale mellem regeringen og KL, der henvises til i lovforslagets bemærkninger.

Det uafklarede forhold vedrørende arbejdsdelingen mellem erhvervshusene og de enkelte kommuner udgør et

væsentligt problem i lovforslaget. Det skal primært ses i lyset af lovforslagets udtrykkelige krav om, at der ikke

må forekomme overlap i indsatserne. De nuværende formuleringer efterlader en forståelse af, at

erhvervshusene besidder en lovmæssig fortrinsret, hvormed Erhvervshusene kan træffe bestemmelse om, at

overtage indsatser udført i kommunerne under henvisning til kravet om overlap.

I sin nuværende formulering kan dette potentielt underminere formålet om en øget og forstærket kommunal

indsats, og kravet til specialisering som grundlag for at skabe en centraliseret indsats i erhvervshusene bør derfor

skærpes, således at kommunernes ret til at arbejde selvstændigt mod og med de lokale virksomheder beskyttes.

Betænkeligheden omkring snitflader mellem Kommuner og Erhvervshuse understreges yderligere af forslagets

formuleringer om, at erhvervshusene udgør det fysiske omdrejningspunkt for erhvervsfremmeindsatsen.

Sammenholdt med formuleringen om, at kommuner i grænselandet mellem to erhvervshuse får mulighed for

at flytte til det erhvervshus, hvor man har den største tilknytning, efterlades man med det indtryk, at de enkelte

kommuners organisering af den lokale erhvervsfremme skal placeres på samme fysiske lokation som

erhvervshusene. Det bør præciseres, at den enkelte kommune frit kan organisere den enkeltstående indsats,

herunder også den fysiske lokation, der danner udgangspunkt for denne enkelte kommunes indsats.

Det er vores opfattelse, at lovforslagets ambition om at styrke udviklingen af dansk erhvervsliv gennem en

sammenhængende erhvervsfremmeindsats på tværs af hele Danmark

vil stå betydeligt stærkere ved at lade de

lokale organiseringer i kommunerne udgøre

det fysiske decentrale knudepunkt

for den virksomhedsnære

erhvervsfremmeindsats.

Hermed anerkendes værdien af den målrettede og virksomhedsnære indsats, der i dag ydes af de lokale

erhvervsråd og erhvervskontorer, og der åbnes samtidigt mulighed for yderligere udvikling og kvalitetsløft

gennem ny og bedre servicering af den lokale indsats gennem centrale specialfunktioner enten nationalt eller i

de nye Erhvervshuse. Tilknytningsforholdet til Erhvervshusene reguleres primært af de kompetencer, der stilles

til rådighed i de centrale funktioner fremfor den enkelte kommunes geografiske beliggenhed.

I det hele taget savnes der i lovforslaget et større element af udviklingsfokus, der har afsæt i de enkelte

virksomheders behov, og som via erhvervsrådenes arbejde kanaliseres fra den decentrale indsats i kommunerne

via erhvervshusene til de statslige organisationer. Også på dette punkt bliver forslaget desværre ubalanceret i

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

bestræbelsen på at forenkle erhvervsfremmeindsatsen gennem centralisering af kompetencer, og der savnes

fokus på de kompetencer, der skal repræsenteres lokalt i den kommunale erhvervsfremme.

Det er i den forbindelse også en stor bekymring, at lovforslagets økonomiske forudsætning baseres på en meget

betydelig besparelse på op imod 25% af den nuværende ramme til lokal erhvervsfremme. Vi kan frygte, at de

fastlagte besparelsesmål bliver styrende for den proces, der skal fastlægge rammeaftaler mellem KL og

regeringen, idet forslaget ikke på samme måde udtrykker præcise, kvalitative mål for serviceydelser og udvikling

af erhvervsfremmeindsatsen. Det ville være klædeligt for lovforslagets ambitiøse formål om udvikling og

forbedring, at eventuelle rationaliseringsgevinster fastholdes i den samlede ramme og målrettes til den ønskede

udvikling af en endnu stærkere erhvervsfremmeindsats.

Vi ser blandt andet med stor interesse på mulighederne og potentialet ved at udvikle en stærkere digital

platform, der kan understøtte den samlede erhvervsfremmeindsats. Der er ingen tvivl om, at udviklingen af den

digitale værktøjskasse vil have større betydning i de kommende år både i den direkte dialog med

virksomhederne og gennem den viden, der kan opsamles analyseres og distribueres til gavn for alle parter der

indgår som aktører i erhvervsfremme indsatsen.

Den betydelige fokus på den digitale platform kalder dog på den bemærkning, at den kvalitative og

virksomhedsnære indsats i stor udstrækning også bygger på den personlige relation og de lokale netværk

mellem både mennesker og virksomheder. Dette gælder ikke mindst i forhold til det fortsatte behov for at skabe

succesfulde iværksættere, men også samspillet mellem større og mindre virksomheder i lokalområderne har

stor betydning.

Den nære relation udgør en betydelig styrkeposition for den lokale, kommunale erhvervsservice både i 1-til-1

rådgivning og igennem de samarbejder og netværksskabende aktiviteter, der etableres i de lokale

erhvervsmiljøer. Det er ønskeligt, at den personlige, lokale og relations skabende indsats får en større plads i

lovforslagets kvalitative målsætninger. En indsats, der både historisk og aktuelt har været en afgørende vækst-

driver for dansk erhvervsudvikling

–

ikke mindst i landets yderkommuner.

Med reference til ovenstående er det vitalt, at lovgivningen skaber rum for den forskellighed, der er på tværs af

de geografiske områder i Danmark. Erhvervslivet har forskellige behov og dermed ønsker til, hvordan

erhvervsfremmeindsatsen tilrettelægges lokalt, og derfor skal vi sikre et lokalt råderum for erhvervsrådene og

kommunerne. I den henseende er vi bekymrede for §14, stk. 7, der lyder:

”Ua set stk. 1 er det ikke

tilladt for kommuner selvstændigt at varetage opgaver inden for kapitalformidling,

eksportfremme, etablere en digital platform for erhvervsfremme eller iværksætte indsatser om digitalisering og

y tek ologi, ye forret i gs odeller og kly ger.”

De nordjyske erhvervsråd anerkender fuldt ud de nationale tiltag og ordninger, og ser et potentiale i, at den

nationale indsats styrkes og i endnu højere grad implementeres i den lokale erhvervsfremmeindsats. Det er dog

centralt at fastholde bevidstheden om, at der er i dag og fremover vil være behov for lokale og tværkommunale

initiativer, der søger at realisere erhvervsmæssige potentialer, der knytter an til lokalområdet. Lovgivningen må

ikke blive en stopklods for sådanne lokale initiativer, og derfor bør §14, stk. 7. fjernes.

I forlængelse af dette skal nævnes, at ovenstående bemærkninger altovervejende også vil være gældende for

de særlige elementer af lovforslaget, der vedrører turistfremme. Det giver god mening at styrke

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

destinationsstrukturen, så der skabes endnu stærkere enheder, der har volumen til at løfte specialiserede

opgaver omkring destinationsudvikling, events, produktudvikling, forretningsudvikling og markedsføring m.v.

Det er imidlertid vigtigt, at der bygges videre på en lang tradition for lokale, regionale og nationale samarbejder

på tværs af destinationer. Den lokale forankring og tilstedeværelse er afgørende i denne sammenhæng selvom

turismebetjeningen i en fremtidig turismestruktur i stor udstrækning kan digitaliseres. Digitale platforme er

vigtige redskaber for medarbejderne, men kan ikke alene håndtere centrale opgaver i samarbejdet med andre

destinationer, det lokale erhvervsliv og de lokale borgere.

Afslutningsvis skal det understreges, at en styrkelse af de lokale organiseringer som

det fysiske decentrale

knudepunkt

for den virksomhedsnære erhvervsfremmeindsats rækker videre end indholdet af det konkrete

lovforslag.

De lokale erhvervsråd spiller en væsentlig rolle i samarbejdet mellem erhvervslivet og kommunerne på en række

andre områder som f.eks. uddannelse, beskæftigelse og bosætning. Dette samarbejde bæres ikke mindst af et

stort engagement og socialt ansvar fra en lang række virksomheder, der prioriterer ressourcer til udviklingen af

det lokalområde, der er tilknyttet. Dette engagement og disse ressourcer har afgørende betydning for

erhvervsfremmeindsatsen i mange kommuner, men er ikke behandlet i lovforslaget. Vi vurderer, at dette

samarbejde og medansvar for lokal erhvervsudvikling også vil være et bærende element for at løfte ambitionen

i den nye erhvervsfremmestruktur, men at det forudsætter direkte tilknytning i en nærværende, kompetent og

effektiv organisering i det nærområde, hvor virksomheden har sin aktivitet og sine medarbejdere.

Med venlig hilsen

Lars Torrild

Fmd. Thy Erhvervsforum

Franz Cuculiza

Fmd. Mariagerfjord Erhvervsråd

Karl Erik Slynge

Fmd. Frederikshavn Erhvervsråd/

Erhvervshus Nord

Brian Otte

Fmd. Farsø Erhvervsråd

Karl William Carlsen

Fmd. Aalestrup Handel & Erhverv

Jesper Overgaard

Fmd. Morsø Erhvervsråd

Marianne Westergaard

fmd. Rebild Erhvervsudviklingsråd

Brian Bertelsen

Fmd. Erhvervs- og Turistrådet Jammerbugt Kommune

Henrik Willadsen,

Fmd. Erhverv Hjørring

Steen Royberg

Fmd. ErhvervNorddanmark og næstfmd. Aalborg Erhvervsråd

Leif Christensen

Fmd. Løgstør Egnenes Erhvervsråd

Lars Thomsen

Fmd. Aars Erhvervsråd

Claus Pedersen

Fmd. for Læsø Turist- og Erhvervsforening

Arne M. Jensen

fmd. Brønderslev Erhverv og Turisme

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

EU-retskontorets bemærkninger til udkast til forslag til lov om erhvervsfremme

8. Forholdet til EU-retten

Forslaget gennemfører ikke EU-lovgivning.

Forslaget indeholder endvidere ikke spørgsmål af statsstøtteretlig relevans. Hvad angår spørgsmålet

om statsstøtte sætter Fforslaget sætter

den overordnede ramme for erhvervsfremme i Danmark og

gennemfører ikke støtteordninger. De enkelte støtteordninger, der gives mulighed for i henhold til

lovforslaget, skal være i overensstemmelse

med EU’s statsstøtteregler.

Kommenterede [DG1]:

Det er EU-retskontorets opfattelse,

at afsnittet generelt er utilstrækkelig beskrevet, da de tre

relevante EU-retsakter bør nævnes.

Det bør således nævnes, at

1) Bemyndigelsen til erhvervsministeren i forslagets § 3, stk.

opretholder hjemlen til at gennemføre EU’s

informationsprocedure for tekniske forskrifter samt forskrifter

for informationssamfundets tjenester, for tiden Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9.

september 2015,

2) Bemyndigelsen til erhvervsministeren i forslagets § 3, stk.

4, har til formål at tilvejebringe den fornødne hjemmel til at

fastsætte supplerende regler for anvendelsen af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning nr. 764 af 9. juli 2008 om

procedure for anvendelsen af visse nationale tekniske

forskrifter på produkter, der markedsføres lovligt i en anden

medlemsstat m.v., og

3) Bemyndigelsen til erhvervsministeren i forslagets § 18, stk.

1 og 2, opretholder hjemlen til at fastsætte de regler

vedrørende akkreditering, som er nødvendige for anvendelsen

af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 765 af 9. juli

2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i

forbindelse med markedsføring af produkter m.v.

Kommenterede [DG2]:

Er det korrekt forstået, at forslaget

ikke giver hjemmel til

–

i modsætning til tidligere

–

at yde

statsstøtte, som det ellers synes at fremgå af tidligere

lovforslag, jf. fx LFF nr. 47 af 24. februar 2005 til lov om

erhvervsfremme.

Til § 3

[…]

Bestemmelsen i

stk. 3,

giver ministeren adgang til at fastsætte nærmere regler om EU’s

informationsprocedure for tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for

informationssamfundets tjenester,

for tiden Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535

af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter

for informationssamfundets tjenester (kodifikation).

Det foreslås med bestemmelse i

stk. 4,

at indsætte en bemyndigelse til, at erhvervsministeren i en

bekendtgørelse kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning nr. 764 af 9. juli 2008 om procedurer for anvendelsen af visse

nationale tekniske forskrifter på produkter, der markedsføres lovligt i en anden medlemsstat

(gensidig anerkendelse), og om ophævelse af beslutning nr. 3052/95/EF.

Bemyndigelsen forudsættes anvendt til at udstede en bekendtgørelse med en række administrative

bestemmelser i relation til forordningens anvendelse, bl.a. om det produktkontaktpunkt, der i

henhold til forordningen skal etableres i hvert medlemsland, samt om den årlige afrapportering til

Europa-Kommissionen om forordningens anvendelse, som ligeledes fremgår af forordningen.

Kommenterede [DG3]:

Vi anbefaler, at der konkret

henvises til de bestemmelser i forordningen, som det bland

andet er tale om, i stedet for at angive de områder, hvor der

forudsættes fastsat regler.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Bestemmelsen er en videreførelse af reglen i § 3, stk. 4, i lov nr. 364 af 13. maj 2009 om ændring af

næringsloven, markedsføringsloven, erhvervsfremmeloven og forskellige andre love på Økonomi-

og Erhvervsministeriets område.

Kapitel 9

Akkreditering og metrologi m.v.

Til § 18

Bestemmelsen i

stk. 1,

er en direkte videreførelse af § 14, stk. 1 i lov om erhvervsfremme og regional

udvikling, hvor det fremgår, at der efter den gældende § 14, stk. 1, er hjemmel til at fastsætte regler

om akkreditering samt til at indgå de aftaler, der er nødvendige for at bemyndige

akkrediteringsorganet til at foretage akkreditering på erhvervsministerens vegne. Det er ikke

hensigten, at loven skal ændre på den gældende regel- og aftalestruktur. Der vil således fortsat skulle

indgås aftale mellem det nationale akkrediteringsorgan og erhvervsministeren om

opgavevaretagelsen, tilsynet med akkrediteringsorganets udøvelse af akkrediteringsopgaverne og

lignende.

Akkrediteringsopgaverne er i dag henlagt til den del af DANAK, der er ansvarlig for akkreditering.

Efter de gældende regler er der ikke noget til hinder for, at administration af reglerne, herunder

udstedelse af akkrediteringscertifikater, kan henlægges til flere myndigheder eller private

organisationer.

Både den gældende § 14 i lov om erhvervsfremme og regional udvikling og den foreslåede § 17

omhandler akkreditering. Begrebet akkreditering skal forstås i overensstemmelse med definitionen i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 765 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og

markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af forordning

(EØF) nr. 339/93, det vil sige: ”en attestering foretaget af et nationalt akkrediteringsorgan

af, at et

overensstemmelsesvurderingsorgan opfylder de krav, der er fastsat i de harmoniserede standarder, og

i givet fald alle andre supplerende krav, herunder dem, der er fastsat i de relevante sektorordninger

for at udføre de specifikke overensstemmelsesvurderingsopgaver”.

I forordningen forstås det nationale akkrediteringsorgan

som: ”det eneste organ i en medlemsstat med

statslig bemyndigelse til at foretage akkreditering”, mens et overensstemmelsesvurderingsorgan er

”et organ, der udfører overensstemmelsesvurderingsopgaver,

herunder kalibrering, afprøvning,

certificering og inspektion”. Ved overensstemmelsesvurdering forstås ”en proces til påvisning af, om

et produkt, en proces, en tjenesteydelse, et system, en person eller et organ har opfyldt de specifikke

krav, der gælder for dem”.

[…]

Kommenterede [DG4]:

EU-retskontoret lægger til grund,

at DANAK er udpeget i overensstemmelse med reglerne i

forordningen og foretager og ikke yderligere i den henseende.

Kommenterede [DG5]:

Tilføj gerne præcis henvisning til

den bestemmelse i forordningen, hvor den pågældende

definition fremgår.

Kommenterede [DG6]:

Tilføj gerne præcis henvisning til

den bestemmelse i forordningen, hvor den pågældende

definition fremgår.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervsstyrelsen

Vejlesøvej 29

8600 Silkeborg

Att. Steen Frederiksen og Daniel Lauest Vistisen

Høringssvar til forslag til lov om erhvervsfremme

Forenklet erhvervsfremme styrker indsatsen

Finans Danmark støtter den strømlining og fornyelse af erhvervsfremmesystemet,

som indgår i det lovforslag om erhvervsfremme, der fremsættes i efteråret 2018.

Vi deler opfattelsen, at der er potentiale for en forenkling af indsatsen, så er-

hvervsfremme kan fastholdes på samme niveau med et lavere samlet ressource-

forbrug. Dette understøttes af planerne om at stille digitale løsninger til rådighed

for virksomhederne.

13. august 2018

Dok. nr. FIDA-1244909148-13-v1

Høringssvar

På det

centrale niveau

oprettes Danmark Erhvervsfremmebestyrelse pr. 1. januar

2019. Finans Danmark støtter ideen, der giver den nye bestyrelse mulighed for at

sikre en mere overordnet strategisk tænkning af (hele) erhvervsindsatsen, hvor

der skal foretages en række prioriteringer.

Lige så vigtig for balancen er, at små opstartsvirksomheder kan få den rette råd-

givning og hjælp, og det kræver efter Finans Danmarks opfattelse fortsat en god

lokal

erhvervsindsats. Desuden bør tildeling af støttemidler og de kommende pri-

oriterede erhvervsklynger også fordeles bredt ud over landet.

Mere enkelt erhvervsfremmesystem

Finans Danmark ser positivt på, at man de seneste par år har taget initiativ til

grundige udredningsarbejder af den danske erhvervsfremmeindsats. Nu bliver

indsatsen mere målrettet virksomhedernes behov for rådgivning med én enklere

indgang til den statslige erhvervsfremmeindsats. Specielt opstartsvirksomheder

har brug for rådgivning, hvor de kan få relevant sparring i de lokale væksthuse.

Det kunne overvejes, om erhvervsfremmeindsatsen med fordel bør evalueres fx

to år efter ikrafttræden med henblik på at vurdere, om loven har levet op til in-

tentionerne i den politiske aftale mellem regeringen og DF af 24. maj 2018 samt

den endelige udformning af den nye lov om erhvervsfremme.

Erhvervsfremmebestyrelsen får en central rolle

Den nye erhvervsfremmebestyrelse skal blandt andet udarbejde en strategi for

den decentrale erhvervsfremmeindsats, indstille strukturfondsmidler og nationale

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

erhvervsfremmemidler samt indstille, hvilke erhvervs- og teknologiområder der

skal prioriteres statslige midler til i form af klynger og netværksaktiviteter.

Finans Danmark vurderer, at bestyrelsen får en central rolle i forhold til at skabe

de bedst mulige rammer for vækst og iværksætteri i dansk økonomi. Dette er en

højt prioriteret opgave for den finansielle sektor, og Finans Danmarks medlemmer

tager dagligt aktivt del i finansieringen af virksomheder i alle dele af samfunds-

økonomien

–

blandt andet ved at rådgive om og yde erhvervslån, ejendomslån,

kassekreditter og andre finansielle løsninger til såvel helt nystartede virksomheder

som ældre, etablerede virksomheder. Sektoren tager gerne del i det fælles ar-

bejde med erhvervsfremme, såvel på bestyrelsesplan som lokalt

–

vi lægger

vægt på, at vores viden om at finde de rette finansielle løsninger for virksomhe-

derne bliver ordentligt indarbejdet i den rådgivning, der ydes i fremtidens er-

hvervsfremme.

13. august 2018

Dok. nr.

FIDA-1244909148-13-v1

Høringssvar

Med venlig hilsen

Flemming Dengsø Nielsen

Direkte: 30161113

Mail: [email protected]

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Til erhvervsfremmestyrelsen

Att: Steen Frederiksen ([email protected])

Daniel Lauest Vistisen ([email protected])

Aabybro d. 13. august 2018

Høri gssvar til Forslag til lov o erhvervsfre

da sk turis e og lov o VisitDe ark

Tak for de tilsendte forslag, som vi har læst med interesse.

e sa t lov o

æ dri g af

Dansk Kyst- og Naturturisme (DKNT) ser positivt på intentionerne i erhvervsfremmeloven om at

skabe en enkel tilgang for virksomhederne til de offentlige erhvervsfremmemidler.

Det er afgørende for væksten i dansk turisme, at de offentlige midler anvendes effektivt. DKNT er

derfor overordentligt positive over, at udviklingen af stærkere destinationer, som selskabet siden

dets begyndelse har haft på dagsordenen, nu tilskyndes af rammevilkår, der understøtter dette

formål specifikt. Dette vil uden tvivl have en positiv virkning på den offentlige turismefremmes

effektskabelse fremadrettet.

Særligt for DKNT er det glædeligt, at selskabets bestyrelsesformand optages i Det Nationale

Turismeforum, da dette vil bidrage til intentionen om at sikre sammenhæng i den offentlige

turismefremmeindsats.

DKNT ser ligeledes positivt på, at der ses nærmere på en mere sammenhængende indsats på tværs af

turismeudviklingsselskaberne og VisitDenmark, men vil samtidig understrege det gode samarbejde

som DKNT allerede i dag har med såvel Wonderful Copenhagen samt VisitDenmark. DKNT

koordinerer i dag alle internationale markedsføringsaktiviteter med VisitDenmark, og der holdes

jævnlige møder med hhv. VisitDenmark og Wonderful Copenhagen med henblik på koordination af

konkrete indsatser.

Wonderful Copenhagen og DKNT har desuden i 2017 søsat det første fælles projekt omkring

innovation i turistbranchen, nemlig TourismX, der er kommet godt fra start.

Med venlig hilsen

Birthe Jørgensen

Strategi- og Udviklingschef

Dansk Kyst- og Naturturisme

Fonden Dansk Kyst- og Naturturisme

–

Skeelslundvej 99, 1.

–

9440 Aabybro

CVR-nr. 36471271

–

www.kystognaturturisme.dk

–

[email protected]

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Høringssvar vedrørende Forslag til lov om erhvervsfremme

Høringssvar fra:

Foreningen Dansk Erhvervsfremme (DEF)

Dato:

10. august 2018

Vedrørende:

Lovforslagets generelt

–

herunder specifikt § 9 stk. 1, § 11 stk. 4, § 13 stk. 4 og § 14 stk. 2 og 7.

Kontaktperson:

Bestyrelsesformand i DEF, Henrik Hansen (erhvervsdirektør i Viborgegnens Erhvervsråd)

[email protected]

Høringssvaret:

Med nedenstående høringssvar ønsker Dansk Erhvervsfremme at kvittere for det politiske fokus på at styrke servicen

på alle niveauer af erhvervsfremmesystemet. Vi deler ambitionen om et enkelt og effektivt erhvervsfremmesystem,

hvor virksomhedernes behov står i centrum. Det ser vi frem til også bidrage til fremover. Vi finder det derfor

magtpåliggende at fremhæve de områder af lovforslaget, der modvirker en positiv fremtidig udvikling af

erhvervsfremmesystemet.

Et erhvervsfremmesystem med en mindre kontaktflade til virksomhederne

Lovforslaget og den bagvedliggende økonomiaftale mellem KL og Regeringen er et brud med et mangeårigt

grundlæggende princip om ligeværdighed mellem to hensyn i erhvervsfremmeindsatsen: 1) Adgangen til

specialiserede vejledningskompetencer i tværkommunalt regi og 2) opretholdelsen af et finmasket net af relationer

mellem virksomhederne og erhvervsfremmesystemet via den lokale erhvervsservice. Med lovforslagets centralisering

af erhvervsfremmeindsatsen og økonomiaftalens drastiske besparelse på de lokale erhvervsfremmeaktiviteter, er

resultatet en svækkelse af erhvervsfremmesystemets kontaktflade og netværk til erhvervslivet med deraf følgende tab

af aktuel indsigt i virksomhedernes behov. Til gengæld prioriteres en svag ressourcetilvækst hos de specialiserede

Erhvervshuse, der nu står tydeligt overbebyrdede med en uoverkommeligt stor målgruppe og en overambitiøs

forestilling om bredden og dybden i husenes leverancer.

Med økonomiaftalen og lovforslaget er erhvervsfremmesystemet rykket et stort skridt væk fra de brugere, man ellers

burde have en tæt kontinuert kontakt til og søge at inddrage i videst muligt omfang. Der vil således samlet set ske

færre vejledninger, brugerne vil blive indskrænket til et smallere segment af særligt opsøgende virksomheder, og

kvaliteten i serviceleverancerne vil blive mere svingende fra kommune til kommune. Alt dette virker stik imod

hensigten med erhvervsfremmereformen, hvis formål var at sætte virksomhedernes behov i centrum og levere bedre

service overalt i landet. Reformen modvirker ambitionen om et Danmark i vækstmæssig balance.

Samlet set betyder reformen en svækkelse af kommunernes operative råderum og indflydelse på deres egen lokale

erhvervsudvikling. Med den ressourcemæssige opprioritering af Erhvervshusene på bekostning af de lokale

erhvervsserviceleverandører, skabes et system med en dårligere indsigt i lokale virksomheders udfordringer og

udviklingspotentialer. Kravet om godkendelse af tværkommunale erhvervsfremmeinitiativer hos Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelse betyder desuden en indskrænkelse af de individuelle kommuners selvbestemmelsesret på

erhvervsområdet.

Generel og specialiseret erhvervsservice er hinandens forudsætninger

McKinsey’s

a alyse af erhvervsfre

esyste et

og den efterfølgende debat om det fremtidige systems udformning

har været præget af en manglende viden om de fundamentale mekanismer i erhvervsfremmesystemet. Gode

eksempler på lokal indledende kvalificering og dialog er således blevet udskældt som leverancemæssige overlap, og

der har manglet en grundlæggende viden om baggrunden for de respektive aktørers ageren

–

herunder særligt de

lokale erhvervsserviceleverandører.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Der er derfor behov for her kort at rydde op i fejlopfattelserne omkring interaktionen mellem den generelle

problemafklarende lokale erhvervsservice og den tværkommunale specialiserede erhvervsservice.

Den

specialiserede erhvervsservice

tilbydes på tværkommunalt niveau, idet den henvender sig til et smalt segment af

virksomheder, og det derfor ikke er økonomisk rationelt at tilbyde denne service i alle landets kommuner. Den

specialiserede service bygger videre på den Lokale Erhvervsservices (LES) generelle problemafklaring med særlige

tilbud funderet på dybe kompetencer målrettet virksomheder med komplicerede behov. Det specialiserede niveau

samarbejder således fleksibelt med de lokale erhvervsserviceaktører og er afhængigt af deres indgående viden om de

lokale virksomheder.

Den

generelle problemafklarende lokale erhvervsservice

er ikke en ressourcesvag version af de specialiserede

aktører (Væksthuse/Erhvervshuse), der blot replicerer disses leverancer med begrænset succes. Leverancen adskiller

sig både i format- og indhold, idet den drejer sig om en indledende afklaring, der skal kvalificere eventuelle senere

specialiserede erhvervsserviceleverancer.

LES udfylder en unik rolle ved at opretholde et stort netværk af mangeårige tillidsbaserede relationer til det lokale

erhvervsliv - og har dermed en detailviden om virksomheders ambitioner, kapaciteter og behov, der giver adgang til

en efterspørgselsorienteret skræddersyet erhvervsservice. LES møder virksomheden hyppigt og med udgangspunkt i

dens aktuelle udfordringer.

Der er derfor en selvstændig vigtig pointe i at opretholde en ressourcestærk lokal

erhvervsservice og friholde den fra drastiske besparelser.

LES henvender sig til alle virksomheder

–

også til de uden behov for meget specialiseret vejledning. Dagsordenen for

LES vejledning er en styrkelse af de lokale virksomheder i kommunen, hvilket ikke kun indebærer bidrag til øget vækst,

men også omfatter fx. fastholdelse af arbejdspladser lokalt.

Via LES:

identificeres

virksomhedernes erkendte og uerkendte behov

initieres

vejledningsforløb mhp. inddragelse af specialistkompetencer i erhvervsfremmesystemet og blandt

private rådgivere

kvalificeres

virksomheder inden første kontakt med private rådgivere via afklarende interviews og

forventningsafstemninger

dokumenteres

virksomheders udvikling/ livsfaser (og her tilbydes vejledning i krisesituationer)

versioneres

erhvervsfremmesystemets leverancer med udgangspunkt i virksomhedernes behov for timing,

vejledningstilgang, omfang af leverancen mv.

matches

virksomheder der kan have nytte af samarbejder i fx udviklingsprojekter, ifm. fælles udfordringer,

mv.

Dette arbejde er tålmodigt udviklet over mange år i flertallet af landets kommuner, men vil nu komme til at smuldre

pga. ressourcemangel og nye restriktioner på de lokale erhvervskontorers arbejdsområder.

Den lokale indsats giver gode resultater, hvilket valideres af kommunernes konsekvente finansiering af en omfattende

lokal erhvervsservi elevera e. Desude ”ste

er” .

virkso heder årligt ed teg e oge for e fortsat lokalt

forankret erhvervsfremmeindsats ved at medfinansiere aktiviteterne via kontingentindbetalinger hos det lokale

erhvervsråd el. lign.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Konsekvenserne af lovforslaget og den bagvedliggende økonomiaftale

Med lovforslaget og økonomiaftalen mellem KL og Regeringen følger en række utilsigtede negative konsekvenser for

erhvervsfremmesystemets samlede effektivitet.

•

Færre fysiske vejledninger

Ifølge økonomiaftalen mellem KL og Regeringen reduceres de lokale erhvervsfremmeudgifter med 180 mio.

kr. Dette vil uundgåeligt betyde en reduktion i konsulentstaben på lokalt niveau og dermed en begrænsning i

det vigtige arbejde med at identificere erkendte og uerkendte udviklingspotentialer hos den bredest mulige

kreds af virksomheder, henvise til specialiseret erhvervsservice og privat rådgivning, mv.

Erhvervsfremmesystemet bliver dermed mindre agilt i forhold til at opsamle og behandle virksomheders

erhvervsservicebehov.

Smallere segment af brugere - og blot behandling af erkendte behov

Den reducerede lokale opsøgende vejledningsindsats søges i loven afhjulpet ved etableringen af en ambitiøs

digital platform. I sagens natur vil denne platform kun kunne bidrage til løsning af

erkendte

behov hos

virksomhederne, i en IT-struktur med en lineær spørgsmål-svar struktur, uden den kreative fordel ved en

erfaren personlig sparringspartner. Brugerne vil blive indskrænket til et smallere segment af særligt

opsøgende virksomheder, der vil prioritere platformen, og som forventeligt i forvejen har en fornemmelse af

den løsning, de søger i deres vækstbestræbelser.

Etablering af et viden-monopol på erhvervsfremmeområdet

Med den digitale platforms helt centrale position i dataindsamlingen og videnformidlingen på

erhvervsfremmeområdet får Erhvervsministeriet jfr. § 11 stk. 4

–

med 100 % kommunal finansiering

–

stærkt instrument til at styre de vejledningsdagsordner, der definerer arbejdet i erhvervsfremmesystemet,

samt en mulighed for at udelukke eller tilgodese visse erhvervsfremmeaktører frem for andre i adgangen til

data om virksomhederne. Her er en medindflydelse fra kommunerne helt afgørende for at imødegå en

ukonstruktiv centralisering af området. Kommunernes erhvervsfremmeindsatser spiller en stor rolle i at gøre

platformen til en succes, og de bør derfor naturligt have indflydelse på dens design, indhold og anvendelse.

Med erfaringerne fra udfordringerne i udrulningen af andre offentlige IT-systemer, bør man desuden være

meget konservativ i sine forventninger til, hvornår den digitale platform vil være fuldkommen operativ og i

stand til at supplere/erstatte den eksisterende fysiske vejledning. Der bør således som minimum være en

fungerende platform til stede, inden man gennemfører besparelser på de nuværende lokale

erhvervsfremmeaktiviteter. Ellers forstærkes virksomhedernes oplevelser af serviceforringelser i

erhvervsfremmesystemet.

Polarisering i kommunale vækstbetingelser

Den planlagte besparelse på de lokale erhvervsfremmeudgifter forventes at ramme kommunerne med meget

stor kraft. Besparelserne kan i mange kommuner betyde at erhvervsservicekapaciteten lander under en

”kritisk asse” e a di gs æssigt,

og at det generelle problemafklarende arbejde, og den oparbejdede

viden om det lokale erhvervsliv, dermed går tabt ved en nedlukning af lokale erhvervsfremmeorganisationer.

Denne uensartethed i kommunernes evne til at spille sammen med Erhvervshusene vil skabe ubalancer i

kommunernes vækstbetingelser og dermed en større ulighed mellem bycentre og periferi. Reformen vil

ramme hårdt i landkommuner, hvor der er langt til vækstcentre og uddannelsesmiljøer - og hvor de

kommunale budgetter til erhvervsfremme er begrænsede. Helt kontant bliver det muligt at gøre mindre for

erhvervslivet i de områder, hvor rammebetingelserne (uddannelsesinstitutioner og infrastruktur) generelt er

dårligst.

Massive kapacitetsproblemer hos Erhvervshusene

Styrkelsen af det tværkommunale niveau med en øget finansiering på ca. 60 mio. kr. følges op af en drastisk

udvidelse af Erhvervshusenes målgruppe. Disse får således en uoverstigelig opgave i at servicere alle

virksomheder med specialiseret vejledning.

Som et repræsentativt eksempel på Erhvervshusenes begrænsede kapacitet kan nævnes at Væksthus

Syddanmark i dag, ifølge deres gældende måltal, skal servicere 70-80 virksomheder i Esbjerg Kommune med

•

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

vækstvejledninger under den eksisterende økonomiske ramme. Med den planlagte øgede bevilling på ca. 60

% må dette måltal forventes at stige til i omegnen af 110-130 virksomheder

–

i en virksomhedspopulation på

ca. 5.000 virksomheder (altså ca. 2,5 % af virksomhederne).

Eksemplet tydeliggør den dramatiske kapacitetsbegrænsning hos de nye Erhvervshuse og behovet for at

afstemme forventningerne til deres indsats. Der må derfor af hensyn til Erhvervshusenes målopfyldelse, ske

en meget klar definering af deres

specialiserede

vejledning, der skærmer dem fra at skulle forpligtes til at

behandle virksomhedshenvendelser af generel og ukompliceret karakter.

•

Dalende virksomhedsengagement pga. oplevede serviceforringelser

Såfremt et vejledningsområde er omfattet af § 14 stk. 7 - eller Erhvervshuset i området jfr. Lovforslagets § 14

stk. 2 har valgt at definere et vejledningsområde som sit ressortområde - skal virksomhederne acceptere den

serviceforringelse, det vil være, at skulle køre fx 50 km til nærmeste Erhvervshus for at modtage vejledning

–

eller alternativt afvente besøg fra det kapacitetsmæssigt udfordrede Erhvervshus.

Man kan med god ret problematisere om virksomhederne

–

trods en markant nedskæring (serviceforringelse)

på lokale erhvervsfremmeaktiviteter

–

stadig vil finde det attraktivt at medfinansiere den lokale

erhvervsfremme med kontingentindbetalinger, interessetimer, sponsorater, mv. I visse kommuner andrager

virksomhedernes medfinansiering op til 35 % af det samlede budget hos de private

erhvervsserviceleverandører (erhvervsråd mv.). Erhvervsfremmesystemet vil således forventeligt komme til

at miste ressourcer, grundet det svagere virksomhedsengagement.

Det er desuden vigtigt for den lokale erhvervsudvikling, at erhvervskontorerne kan understøtte de lokalt

baserede initiativer, som virksomheder ønsker at realisere (ofte med afsæt i lokal veneration). Den lokale

private

virkelyst ør ikke stækkes af e ” egativliste” over

temaer, der ikke må bearbejdes lokalt. Lokalt

behøver man engagementet fra business angels, mentorer og eksperter– uagtet hvilket vejledningstema

deres bidrag falder ind under.

Reduceret virksomhedsindflydelse på erhvervsfremmesystemet

Ifølge lovforslagets § 9 stk. 1 skal Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

–

med kun begrænset adgang til

detaljeret viden om virksomhedernes ønsker og behov fra de over 18.200 årlige lokale

virksomhedsvejledninger

–

kunne definere en finmasket strategi for udmøntningen af den decentrale

erhvervsfremmeindsats. Strategien funderes i stedet på input fra Erhvervshusene (der kun servicerer en

brøkdel af de virksomheder, som vejledes hos den lokale erhvervsservice), samt via tilkendegivelser fra

politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer uden erfaring fra praktisk vejledningsarbejde.

Dermed formindskes virksomhedernes direkte indflydelse på erhvervsfremmesystemet, idet de 760

virksomheder, der i dag engagerer sig i lokale erhvervsfremmeaktørers bestyrelser, advisory boards og

repræsentantskaber, de facto er sat uden for indflydelse, hvis deres ønsker til lokal udvikling ikke harmonerer

med ønskerne hos den 14 personers Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Kredsen af beslutningstagere

bliver nu stærkt begrænset

–

og med denne afstand til virksomhedernes dagligdag og oplevede udfordringer

reduceres også evnen til at versionere strategien efter lokale behov.

I dette ”lukkede ru ” vil politiske

ambitioner og antagelser om virksomhedernes behov nemt kunne overdøve deres faktiske efterspørgsel.

•

Dansk Erhvervsfremmes ændringsforslag

På baggrund af ovenstående foreslår Foreningen Dansk Erhvervsfremme følgende ændringer i lovforslaget:

•

§ 9 stk. 1:

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har et åbenlyst behov for input fra det udførende led i

erhvervsfremmesystemet. Via bidrag fra de

”praktikere”,

der dagligt arbejder med vejledning i det bredeste

segment af erhvervslivet

–

den lokale erhvervsservice - vil konkrete programmer og overordnede strategier

blive afstemt efter graden af praktisk realiserbarhed og blive styrket via indsigter i nye virksomhedsbehov.

Erhvervsorganisationernes politisk udpegede virksomhedsmedlemmer af Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelse bør således suppleres med én eller flere repræsentanter for de leverandører, hvis

opgave det er at udmønte bestyrelsens ambitioner på det decentrale erhvervsfremmeområde.

Det foreslås derfor, at både de lokale erhvervsserviceleverandører og Erhvervshusene kan stille en kandidat

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

til rådighed for observatørposter i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

•

§ 13 stk. 4:

Ligeledes kunne samspillet mellem de lokale erhvervsserviceleverandører (erhvervsråd mv.) og

Erhvervshusene styrkes ved at prioritere den bedst mulige sammenhæng mellem indsatser og høstede

erfaringer. Dette strategiske fokus på koordination og praksisinput kunne for eksempel opnås ved at tildele

de lokale erhvervsserviceleverandører en observatørpost i Erhvervshusenes bestyrelser

§ 11 stk. 4:

Kommunernes finansiering af den digitale platform, og deres (nominelt) stigende betydning i

erhvervsfremmesystemet via dette lovforslag, bør som minimum tilsige dem en adgang til at præge den

digitale platform i relation til indhold og brugere blandt erhvervsfremmeaktørerne. Indhold, design og

brugerkreds bør aftales i en dialog mellem Erhvervsministeriet og KL.

§ 14 stk. 2:

Man kan ikke lade den specialiserede tværkommunale erhvervsservice være definerende for

opgaveporteføljen hos LES. De to niveauer er ikke gensidigt udelukkende størrelser, men samarbejdspartnere

i bestræbelserne for at styrke de lokale vækstbetingelser. Den specialiserede vejledning skal desuden

defineres meget stramt for ikke at udvande Erhvervshusenes leverancer i mødet med deres nye større

målgruppe. Opdelingen i opgaveporteføljerne bør derfor i stedet afklares i en proces, der inddrager de lokale

og tværkommunale aktørers erfaringer fra det praktiske vejledningsarbejde - under hensyntagen til

ambitionerne i den politiske aftale på området mellem Regeringen og Dansk Folkeparti.

§ 14 stk. 7:

”Negativliste ” over vejled i gste aer, so de lokale aktører

ikke selvstændigt må arbejde med,

bør fjernes fra lovteksten. Det er umuligt at gennemføre en praktisk og nyttig adskillelse af

vejledningsporteføljerne hos lokale og tværkommunale aktører på vejledningstemaer. Vejledningerne er

forbundne processer og Erhvervshusene vil stå tilbage med enorme kapacitetsudfordringer, hvis

selvstændige lokale bidrag på specifikke vejledningsområder ikke længere er tilladt. Fra de nuværende 4.000

vækstvejledninger i Væksthusregi, skal Erhvervshusene nu servicere alle virksomheder med specialiseret

vejledning

–

og det er givet, at de også i fremtiden vil have et behov for initierende vejledning og samspil på

den bredest tænkelige vifte af vejledningsområder

fra en stærk LES med over 18.200 årlige basalt

problemafklarende virksomhedsvejledninger.

•

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervslivets demokratiske underskud

En række nye initiativer som skal styrke erhvervslivet er på vej fra regeringen. Den er ved at lægge sidste

hånd på en ny lov om erhvervsfremme og der er initiativer på vej som har til formål at forhindre unfair

konkurrence fra den offentlige sektor. På trods af disse initiativer som uden tvivl vil øge værdiskabelsen, så

ser det ikke godt ud med hensyn til erhvervslivs indflydelse. Og den manglende indflydelse har haft og vil få

en negativ effekt i de ellers så gode initiativer fra regeringens side.

Med baggrund i erfaringer fra det lokalpolitiske miljø er det vores erfaring, at det lokale erhvervslivs

indflydelse blevet stadig mindre. Hele det offentlige setup har en indbygget inerti som, hvis det organiseres

på den rigtige måde, kan sætte det lokale erhvervsliv ud af spil. Dertil kommer, at det ikke alene er

virksomheder som udsættes for unfair konkurrence fra den offentlige sektor, men også det lokale

foreningsliv er under pres.

Når det er kommet så vidt hænger det, dels sammen med den lokale forvaltningspraksis, og dels den

institutionelle udvikling med nye offentlige institutioner, råd og nævn på det kommunale og regionale

niveau. Sammen med den udvikling er der sket et skred i magtforholdet, der har skabt et demokratisk

underskud for bl.a. det lokale erhvervsliv. Dette rammer i særlig grad mindre virksomheder og lokale

erhvervsforeninger.

Forvaltningspraksis der favoriserer den offentlige sektor

Den kommunale forvaltningspraksis er sådan indrettet, at det alene er den kommunale forvaltning, der

udarbejder indstillinger til kommunalbestyrelsen, diverse udvalg, erhvervsråd etc. Nok kan der sammen

med indstillingen og dagsordenen medsendes andre forslag, de vil dog kun optræde som bilag til sagerne.

Der er ikke krav i forvaltningsloven om, at der skal indarbejdes alternative forslag i den indstilling som

forvaltningen udarbejder. Det betyder, at de lokale politikere er dybt afhængige af, at forvaltningen

foretager en uvildig sagsbehandling, sagsfremstilling og indstilling.

Vi har i Danmark en lang tradition for at have tillid til indstillinger m.m. som kommer fra den offentlige

forvaltning. Den bygger på en tillid til, at systemet af sig selv via et kompetent embedsmandsværk

fremkommer med uvildige indstillinger.

En væsentlig forudsætning for uvildighed er dog, at dem som fremsætter forslag og analysemateriale ikke

er part i sagen. Det samme gælder dem som træffer beslutningerne. Optræder der beslutningstagere som

er part i sager i f.eks. kommunalbestyrelsen, så er der praksis for at de ikke kan deltage i afstemningen.

Går vi tilbage i tiden, så har vi alene haft fokus på beslutningstagerne (kommunalbestyrelsesmedlemmer)

og interesseorganisationers rolle. Vi har alt for længe set igennem fingrene med, at forvaltningen selv kan

være og er part i sagerne. Deres rolle er blevet gradvist ændret som følge af, at hele den offentlige sektors

rolle i den samlede værdiskabelse har ændret sig. Vi er nu nået så langt, at det offentliges aktiviteter udgør

ca. 60 % af bruttonationalproduktet. Det må alt andet lige også betyde, at det offentliges egen interesse i

beslutninger som fremlægges på f.eks. kommunalt niveau er øget i takt med hermed.

Med denne udvikling er der sket et skred i retning af, at den offentlige forvaltning har fået langt større

egeninteresse i hovedparten af de beslutninger som har betydning for den samlede værdiskabelse. Vi er

langsomt overgået til DDR lignende tilstande, hvor det offentlige kontrollere ressourceallokeringen for

størsteparten af den samlede værdiskabelse.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Der er stor forskel på den offentlige sektors egeninteresse når deres aktiviteter udgør 30 % eller 60 % af

den samlede værdiskabelse.

Offentlig selviscenesættelse og konkurrencefordele

Vi har med den udvikling overset det offentlige forvaltnings stadig større egeninteresse i det offentlige

systems ressourceallokering. En ressourceallokering, hvor de selv deltager direkte i beslutningsprocessen.

En indflydelse som forvaltningen retsmæssigt varetager via forvaltningsloven med retningslinjer for bl.a.

sagsfremstilling og indstillinger. Forvaltningen og systemets egeninteresse udmønter sig i en interesse for,

at sikre offe tlige i stitutio ers eksiste sberettigelse, fi a sieri g og udvikli g. De e, det ”offe tlige

syste s ege i teresse”

udgør et konkurrence paramenter (komparativ fordel) i konkurrencen om opgaver

og aktiviteter i direkte konkurrence med det det privat erhvervsliv og det lokale foreningsliv.

Konkurrencefordelen bliver yderligere styrket af, at systemet/forvaltningen selv står for sagsfremstilling og

indstillingerne. Dette på trods af, at de selv er part i sagen og optræder i direkte konkurrence med private

virksomheder og lokale erhvervsforeninger om opgaver inden for f.eks. drift, arbejdsformidling, møde og

kursusvirksomhed, erhvervs og turismeservice. Det offentlige system med en forvaltningspraksis og

embedsmændenes særlige rolle og deres egeninteresse udgør således en væsentlig procesmæssig

konkurrencefordel.

I forlængelse heraf har det offentlige system en betydelig konkurrencefordel ved at der, oftest ikke er

udformet en klar politik for arbejdsdeling mellem den offentlige sektor og det private erhvervsliv og

foreningsliv. Dertil kommer, at der mangler regler for unfair konkurrence. Endelig mangler der alt for ofte

klare etiske regler for god forvaltningsskik.

Der er således en række forhold som gør at systemet har udviklet en række procesmæssige fordele, så den

offentlige sektor bliver stadig større på bekostning af den private sektor, herunder det lokale foreningsliv.

Dette på trods af, at langt de fleste offentlige opgaver kan løses i privat regi hos private aktører og eller af

det lokale foreningsliv.

Lokal forankring

Et af de områder, hvor konflikten er taget til mellem det private erhvervsliv og den offentlige sektor er

udviklingen af en række offentlige institutioner på det regionale område. Her er igennem det senere år

kommet flere offentlige institutioner til, herunder også halvoffentlige institutioner som henter store dele af

deres finansiering fra offentlige kasser.

Ressourceallokeringen hertil kommer typisk fra regionerne, støtte via EU-midler og endelige fra

kommunerne. Som eksempler herpå kan nævnes Greater Copenhagen og relaterede institutioner som

f.eks. Copenhagen Capacity, Wonderfull Copenhagen og andre mindre institutioner som Copenhagen

Coocking.

Det særlige ved disse offentlig og halvoffentlige institutioner er, at de har fået et set up og et

arbejdsgrundlag som ikke omfatter nogen krav om lokal forankring. Lokale udfordringer og samarbejde

med lokale aktører er ikke en del af deres eksistensberettigelse. Dertil kommer, at institutionernes øverste

ledelse alene består af politikere, embedsmænd og enkelte med medlemmer som kommer fra

erhvervslivets egne interesseorganisationer, men som mangler den lokale forankring.

Den manglende lokale forankring medfører, at lokale udfordringer slet ikke, eller kun i ringe omfang indgår i

disse regionale institutioners aktiviteter. På det regionale plan er den manglende lokale forankring med til

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

at det giver et betydeligt demokratisk underskud for det lokale erhvervsliv. Dertil kommer at institutioner

som f.eks. Copenhagen Cooking med offentlige midler i ryggen arbejder i direkte konkurrence med lokale

virksomheder og foreninger om lokale event. En organisation som Wonderful Copenhagen udfører

konsulentarbejder i direkte konkurrence med lokale virksomheder.

Politikernes dobbeltrolle

–

valget mellem lokale og regionale interesser

Lokale politikere som sidder i regionale institutioners bestyrelser, bliver ofte bragt i en uheldig dobbeltrolle.

De kommer alt for ofte til, at vælge mellem hensynet til de interesser og set up som de skal varetager i de

regionale institutioner og hensynet til lokale udfordringer og lokale interesser. Dette bliver ikke bedre af, at

det lokale erhvervslivs repræsentation i disse regionale institutioner er yderst begrænset.

Lokalt forankrede iværksættere og erhvervsnetværk med fokus på iværksætteri som ikke har en naturlig

interesse i, at arbejde sammen med statslige, regionale og lokale institutioner har meget ringe vilkår. Her

sker der ofte det, at offentlig finansierede institutioner, statslige, regionale og lokale står i vejen for

iværksætternetværk uden tilknytning hertil. Disse institutioner finansieres via det politiske system og råder

over ressourcer som ingen private aktører, foreninger m.m. kan matche. På den måde opstår der ulige

konkurrencevilkår for iværksættere og netværk som passer ind i de offentlig finansierede institutioner og

dem som ikke gør. Et eksempel på hvor langt det politiske og offentlige system er gået i den retning er

Frederiksberg kommunes nye erhvervsstrategi. Her nærmer man sig en definering af en iværksætter, netop

er en som er og bør være tilknyttet offentlige institutioner, som f.eks. CBS. På den måde afskæres en stor

gruppe af lokale iværksættere og netværk som arbejder uden for det felt.

Den nye Erhvervsstrategi på Frederiksberg er ligeledes et godt eksempel på, hvordan den politiske

orientering går henimod offentlige og især de regionale institutioner som f.eks. Greater Copenhagen,

WOCU og relaterede institutioner som Copenhagen Cooking. Her levnes ikke plads til aktive private aktører

eller et aktivt foreningsarbejde bl.a. fordi lokale politikere med deres dobbeltrolle prioriterer offentlige

institutioner og regionale institutioner højere end lokale private aktører og det lokale foreningsarbejde.

Det institutionelle kompleks

Som anført i indledningen står den offentlige sektor for aktiviteter der udgør ca. 60 % af den samlede

værdiskabelse i samfundet. Det er ikke uden grund, at politikere og embedsmænd føler de har stor magt.

Med den magt følger en egeninteresse for egne (offentlige) institutioners berettigelse og udvikling. Dertil

kommer, at den offentlige sektors ressourceallokering og den medfølgende selviscenesættelse skaber et

interessefællesskab med alle relaterede private aktører, leverandører, konsulentvirksomheder etc.

Hele denne Institutionelle kompleks/familie, har en stor interesse i, at sikre en positiv udvikling i de

offentlige institutioners aktiviteter og finansiering. Dette sker i form af et professionelt arbejde, hvor

interessevaretagelsen og selviscenesættelsen foregår på alle niveauer, lokalt og regionalt bakket op af

private aktører med direkte interesse i disse institutioner. Alt dette fordi, erhvervslivets demokratiske

indflydelse er begrænset af en uhensigtsmæssig forvaltningspraksis, manglende politikker for en klar

arbejdsdeling, herunder regler for unfair konkurrence mellem den offentlige- og private sektor.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Udviklingen af det institutionelle tyranni

ige

”provisoriske

love”

Det institutionelle tyranni opstår som følge af, at flere og flere offentlige institutioner fjerner sig fra den

lokale forankring og foreningsliv.

Der er sket ved en uheldig udvikling i den måde erhvervslivet bliver og er repræsentation i en række

institutioner. Der er en tendens til, at det er de store interesseorganisationer som DI, LO m.m. som bliver

valgt som erhvervslivets repræsentanter og dette alt for ofte på bekostning af repræsentanter fra det

lokale foreningsliv. Der sker således et karakterskift i erhvervslivets repræsentation. Hvor det går henimod

interessevaretagelse som bygger på specifikke sektorer og fagpolitiske interessevaretagelse og væk fra den

helhedsorienterede og lokalt forankrede interessevaretagelse.

Et eksempel på dette er sammensætningen af Erhvervsrådet på Frederiksberg. Her består medlemmerne

hovedsagelig af repræsentanter fra sektor- og fagpolitiske interesseorganisationer ligesom den offentlige

forvaltnings selv sidder med repræsentanter fra arbejdsmarkedsområdet. Det lokale erhvervs og

foreningsliv sider med blot 2 pladser.

De snævre sektor- og fagpolitiske interesseorganisationer er ikke på samme måde som de lokale

erhvervsforeninger konkurrenter til den lokale offentlige forvaltning. De er som interesseforening ikke i spil

på samme måde som en lokal erhvervsforening i forbindelse med opgaveudførelsen inden for en lang

række områder: arbejdsformidling, socialøkonomiske virksomheder og flere områder inden for den lokale

erhvervsservice, møde og kursusvirksomhed m.m. Fraværet af den naturlige og direkte kappestrid mellem

de sektor- og fagpolitiske interesseorganisationer og den offentlige forvaltning er skaber grundlaget for et

uheldigt interessefællesskab. Det gælder naturligvis ikke udliciteringsopgaver.

Udliciteringsområdet er dog udfordret af, at flere af de sektor- og fagpolitiske interesseorganisationer er en

del af det offentlige kompleks/familie og som derfor ofte har fælles interesse med repræsentanterne fra

forvaltningen (se afsnittet om Det institutionelle kompleks). Forvaltning er på Frederiksberg direkte

repræsenteret i rådet, dels direkte som valgte medlemmer og dels indirekte med de embedsmænd som

står for tilrettelæggelsen af møderne. På Frederiksberg er man endda gået så langt, at ændre vedtægterne

så det lokale center med deres centerforening har fået en plads uden om den lokale erhvervsforening.

På den måde er der på Frederiksberg igennem en veltilrettelagt proces foregået en systematisk

tilsidesættelse af det lokale erhvervslivs interessevaretagelse. Dette ganske enkelt ved at ændre den lokale

magtbalance igennem erhvervsrådets sammensætning.

Beslutninger truffet i det lokale erhvervsråd og som ofte effektueres i kommunalbestyrelsen får således

karakter af Estrups ”provisoriske love”, der strider direkte i od det lokale erhvervslivs i teresser.

På

Frederiksberg går allokeringen af midler inden for erhvervsområdet alene til offentlige institutioner lokalt

og regionalt. Her går mindre end 3 % af midlerne til ikke offentlige institutioner, herunder det lokale

foreningsliv.

De ”provisoriske

lovpraksis” finansieres hovedsagelig af den særlige erhvervsskat, dækningsafgiften, som

Frederiksberg kommune opkræver. En afgift som kan opkræves til dækning af udgifter til erhvervsservice.

Som det fremgår af bilag 1. så har kommunen en noget bred forståelse af erhvervsservice og har vanskelig

ved at redegøre for hvordan midlerne anvendes.

Et andet eksempel på den

”provisoriske praksis” er ko

u e s oprettelse af Frederiksberg

Erhvervsforum, som konkurrerer direkte med den lokale erhvervsforening. En sådan offentlig skatte

fi a sieret ”erhvervsfore i g” ka de lokale erhvervsfore i g ikke ko kurrer ed.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Den praksis øger afstanden mellem det lokale erhvervsliv og den offentlige forvaltning, samt lokale

politikere. Den kommunale praksis som finder sted på Frederiksberg opfattes af det lokale erhvervsliv som

offentligt tyranni uden forståelse for det lokale erhvervslivs interesser og udfordringer.

Dette ses bl.a. i DI’s

erhvervsklimaundersøgelse.

En kombination af en forvaltning med de rette embedsmænds ressourcer og kompetencer inden for

forvaltning og forvaltningsprocesser og aktivt brug af det institutionelle kompleks interessenter kan med

lethed udspille det lokale erhvervsliv som vi har set det med eksemplet fra Frederiksberg.

Vejen til erhvervslivets demokratiske overskud

Der er således på det erhvervspolitiske områder brug for en ny forvaltningspraksis og nye retningslinjer må

nødvendigvis komme med som en del af de nye erhvervsfremmeinitiativer. Ellers ender de nye

erhvervsfre

e i itiativer blot ed at de ”provisoriske love” fortsætter og fre

de offentlige

institutioner på bekostning af det lokale erhvervslivs interesser, som vi har set det i de sidste mange år. På

den måde tabes meget af de positive effekter ved regeringens initiativer på erhvervsområdet.

Vi ser frem til at ovenstående betragtninger inddrages i dette arbejde.

Vi ser det som et vigtigt skridt i retning af, at mindske afstanden mellem politikere, det politiske system og

det lokale erhvervsliv. Det er for os at se vejen til at forbedre legitimiteten i det politiske system inden for

erhvervsområdet. Den tiltagende mistillid til det politiske system kan og skal fjernes ved en forbedring af

erhvervslivets direkte og reel indflydelse og ved at sikre den lokale forankring lokalt og regionalt. De

”provisoriske love” å ophøre og e y forvalt i gspraksis og ye ret i gsli jer for de ko

u al

regionale forvaltningspraksis er påkrævet.

Uden dette flyttes problemerne bare over i nye offentlige institutioner. De nye lokale/regionale

erhvervshuse og turistenheder bør i videst muligt omfang drives på et forretningsmæssigt grundlag i privat

regi eller som et samarbejde mellem offentlige og private aktører. Bestyrelsernes sammensætning må

nødvendigvis tilføres medlemmer fra regionens lokale erhvervsliv og foreningsliv for at sikre varetagelsen af

lokale udfordringer.

Det lokale foreningsliv skal medtænkes i de nye initiativer fra regeringen. Et stærkt lokalt foreningsliv med

tilhørende erhvervsnetværk er en af forudsætningen for den fremtidige værdiskabelse. Der er stadig sådan,

at de små og mellemstore virksomheder udgør et vigtigt fundament i den fremtidige erhvervsudvikling

inden for de fleste sektorer.

Christian Jensen

Formand Frederiksberg Erhverv

Bilag:

1. Dækningsafgiften

–

Frederiksberg.

August 2018

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Dæk i gsafgifte - Frederiksberg

Modtaget mail den 12. marts 2018 fra Vicedirektør Thomas Wohlert vedrørende spørgsmål om

hvad Frederiksberg kommune bruger midlerne til fra dækningsafgiften.

Kære Christian

Som jeg skrev til dig tidligere, så skal dækningsafgiften betragtes som en indtægt for Frederiksberg

Kommune på linje med grundskyld, selskabsskat og indkomstskat. Der er derfor ikke en snæver

sammenhæng mellem dækningsafgiften, og hvordan vi bruger provenuet. Så derfor er det ikke

teknisk muligt at fremlægge en sådan oversigt.

Men generelt kan vi sige, at alle de penge Frederiksberg Kommune bruger på service også i et

eller andet omfang kommer virksomhederne direkte til gode, som f.eks.:

Drift og anlæg af veje og cykelstier

Busdrift

Renholdelse

Det kommunale udviklingsbidrag til region Hovedstaden (som bl.a. dækker basistilskud til

WoCo & Copcap og eventsstøtte)

Erhvervsservice

Tilskud til Frederiksberg Erhverv

Kriminalitetsforebyggelse

Myndighedsopgaver på de ikke gebyrfinansierede områder

Borgerservice

Dertil kommer de kommunale services, som erhvervslivet indirekte nyder godt af, som skoler,

dagtilbud og ældreomsorg.

I 2018 regner med et provenu fra dækningsafgiften på 32,5 mio. kr. fra forretningsejendomme

dertil kommer knap 30 mio. fra offentlige ejendomme. Hvis vi ikke opkrævede disse ville vi

principielt skulle reducere servicen, øge grundskyldspromillen og personskatten eller en

kombination af disse.

Håber du kan bruge dette svar

–

selv om det ikke helt imødekommer dit behov.

Venlig hilsen

Thomas Wohlert

Vicedirektør

Ledelsesstaben

Kommunaldirektørområdet

Frederiksberg Rådhus

Smallegade 1

DK - 2000 Frederiksberg

Telefon: +45 38212090

Mobil: +45 28982090

www.frederiksberg.dk

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

HØRINGSSVAR

18-0678 - MABJ - 13.08.2018

KONTAKT: Magnus Balslev Jensen - [email protected] - TLF: 33 36 8820

Høringssvar vedrørende forslag til lov om er-

hvervsfremme

FTF ser positivt på et nyt forenklet erhvervsfremmesystem. Samtidig peger FTF på

behovet for at sikre det nødvendige samarbejde og koordination med lokale og na-

tionale aktører. Arbejdstagernes repræsentanter bør komme fra den hovedorgani-

sation, som repræsenterer det bredest mulige udsnit af danske lønmodtagere. Og

samfundsmæssige behov bør også kunne adresseres i erhvervsfremmesystemet.

Et effektivt erhvervsfremmesystem kan afgørende bidrage til at løfte danske virksomheders

udviklingspotentiale, og derved sikre grundlaget for den langsigtede vækst og velfærd i Dan-

mark. Derfor ser FTF positivt på regeringens ambitioner om at skabe et effektivt, overskueligt

og efterspørgselsdrevet erhvervsfremmesystem.

Det er positivt, at den digitale indsats i erhvervsfremmesystemet forslås styrket gennem etab-

leringen af en digital platform for erhvervsfremme. En digital løsning kan være med til at give

virksomhederne en vejledning og rådgivning, som tager udgangspunkt i deres individuelle for-

udsætninger og behov uden at trække uforholdsmæssigt meget på medarbejderne i erhvervs-

fremmesystemet. Samtidig giver det muligheden for at indsamle data om virksomhedernes

behov, som kan være med til at udvikle nye løsninger og services. Det er dog vigtigt, at gevin-

sten af de administrative lettelser som lovforslaget forventer vil følge etableringen af platfor-

men ikke høstes før de reelt er i hus.

Inddragelse af nationale og lokale aktører fra beskæftigelses- og uddannelsesom-

rådet

At centralisere indsatsen i den grad lovforslaget lægger op til kan betyde, at der ikke i til-

strækkeligt grad tages hensyn til regionale og lokale behov og udfordringer. Det er derfor vig-

tigt, at der etableres et stærkt samarbejde mellem erhvervsfremmesystemet og nationale

samt lokale uddannelses- og beskæftigelsespolitiske aktører. Ikke mindst i lyset af, at en af de

vigtigste udfordringer for vækst er både på kort og lang sigt at sikre tilstrækkelig kvalificeret

arbejdskraft på alle niveauer i både den private og offentlige sektor.

Side 1 af 3

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

FTF skal derfor foreslå, at det i lovforslaget præciseres, at der på det nationale niveau skal

sikres et samarbejde og en koordinering mellem Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Be-

skæftigelsesrådet, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU), Rådet for de grundlæggende

Erhvervsrettede Uddannelser (REU) og Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og professions-

bacheloruddannelser (REP).

På det lokale niveau er det tilsvarende oplagt at inddrage de Regionale Arbejdsmarkedsråd

(RAR), som bør repræsenteres i bestyrelserne i de nyoprettede erhvervshuse gennem en ob-

servatørpost. De regionale Arbejdsmarkedsråd har netop til opgave at styrke samarbejdet og

koordinationen mellem aktørerne inden for voksen-, efter- og videreuddannelsessystemet og

erhvervsfremme-, innovations- og beskæftigelsesområdet.

Indstillingsret til bestyrelser i erhvervsfremmesystemet

Med sigte på at fremtidens erhvervsfremmesystem skal være i øjenhøjde med virksomhe-

derne, er det afgørende, at arbejdstagernes viden, indsigt og forslag inddrages i forhold til,

hvordan vi bedst skaber vækst i danske virksomheder.

Udfordringer og potentialer i forhold til arbejdsmarkedet, kompetencebehov og det lokale er-

hvervsliv bør adresseres i et tæt samspil, hvor arbejdstagernes indspil kan indgå og kvalificere

indsatsen. Arbejdstagerne bidrager med afgørende og konkret indsigt og viden om både ud-

fordringer og muligheder for vækst og beskæftigelse såvel nationalt som regionalt.

I lovforslaget er der afsat to pladser til arbejdstagerne i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

samt en i Erhvervshusenes bestyrelser. Det bør i §10 Stk. 4 og §13 Stk. 4 præciseres, at ar-

bejdstagernes repræsentanter i både Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse samt i Erhvervshu-

sene bør indstilles af den hovedorganisation som repræsenterer det bredest mulige udsnit af

danske lønmodtagere.

Offentlige erhvervsfremmeinitiativer kan have flere bundlinjer

I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt det offentlige erhvervsfremmesystem udelukkende skal

finansiere aktiviteter, hvor det private marked ikke i tilstrækkelig grad yder finansiering er det

vigtigt at huske på, at der kan være flere bundlinjer og mål med den offentlige erhvervs-

fremme. Målet med den offentlige erhvervsfremme bør ikke udelukkende være at styrke den

enkelte virksomheds vækst og udvikling.

Der er også samfundsmæssige behov som kan adresseres gennem erhvervsfremmesystemet.

Det kunne fx være udfordringer eller potentialer på miljø- velfærds- eller kompetenceområdet

som erhvervsfremmesystemet kan være med til at løse eller realisere. Dette bør vægte hø-

jere, end hvorvidt der teknisk set er alternativer på det private marked, som finansierer

samme type af aktivitet. FTF foreslår, at der tages højde for det i §1 Stk. 5 og §9 Stk. 6.

FTF

–

Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privatansatte

Side 2 af 3

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Fasthold muligheden for offentligt-privat samarbejde på sundhedsområdet

Offentligt-privat samarbejde er en vigtig kilde til nye innovative løsninger på en lang række

områder

–

herunder sundhedsområdet. Samarbejdet mellem fx regioner og sygehuse på den

ene side, og private virksomheder på den anden, kan være med til at udvikle løsninger og

produkter som kan forbedre velfærden og samtidig skabe en bedre bundlinje i virksomhe-

derne. Det er derfor afgørende, at regionernes udelukkelse fra erhvervsfremme systemet ikke

forhindrer disse i at drive, administrere eller deltage i offentligt-privat samarbejde med fokus

på innovation og udvikling. Dette bør præciseres i §15, stk. 8.

FTF

–

Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privatansatte

Side 3 af 3

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

13. august 2018

Høringssvar fra Greater Copenhagen & Skåne Committee vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme

Greater Copenhagen & Skåne Committee er et politisk drevet samarbejde mellem 79 kommuner og 3

regioner i Østdanmark og Sydsverige om at skabe en stærk og sammenhængende metropolregion af

internationalt format. En metropolregion, som er vækstmotor i både Danmark og Sverige. Samarbejdet har

til formål at skabe arbejdspladser og udvikling gennem bedre rammevilkår for eksisterende virksomheder

og ved at tiltrække nye virksomheder og talenter udefra.

Samarbejdet i Greater Copenhagen & Skåne Committee adresserer vækst- og udviklingsudfordringer på

tværs af kommune-, regions- og landegrænser, som kun kan løses i fællesskab. Samarbejdet har eksisteret i

sin nuværende form siden 2016 og har leveret konkrete resultater inden for fælles indsatsområder som

fysisk og digital infrastruktur, life science, et sammenhængende arbejdsmarked samt international branding

og talenttiltrækning.

Det er derfor vigtigt for vækst og udvikling i hele Danmark, at forslag til lov om erhvervsfremme som

udgangspunkt giver mulighed for at fortsætte grænseregionale samarbejder mellem regioner og

kommuner, og det er afgørende, at de organisatoriske og økonomiske betingelser for at fortsætte sådanne

samarbejder kan bevares.

Det anses i den forbindelse for centralt, at grænseregionale samarbejder mellem regioner og kommuner

som Greater Copenhagen & Skåne Committee fortsat kan have egen (grænseregionale)

governancestruktur. Greater Copenhagen & Skåne Committee ledes i dag af en politisk bestyrelse med

50/50 dansk-svensk deltagelse med deltagelse fra både kommunalt og regionalt niveau, hvilket også bør

være muligt fremadrettet.

Det er desuden væsentligt for et fortsat grænseoverskridende samarbejde som Greater Copenhagen &

Skåne Committee, at der som hidtil vil være mulighed for at opnå finansiering af både drift og

udviklingsprojekter i et flerårigt perspektiv fra bl.a. erhvervsfremmemidlerne, selv om disse fremover

allokeres fra andre aktører end hidtil. Den kommende strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats i

Danmark bør tage højde for dette.

Herudover bemærkes, at Greater Copenhagen & Skåne Committee hidtil har haft et tæt og produktivt

samarbejde med organisationerne Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity. De to organisationer

spiller – i samarbejde med deres søster-organisationer Business Region Skåne, Invest in Skåne og Tourism in

Skåne – en afgørende rolle for at sikre resultater af Greater Copenhagen-samarbejdet og styrke regionen

internationalt. Fremadrettet finansiering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity og en fortsat

tæt kobling til Greater Copenhagen-samarbejdet er derfor centralt for den fremtidige udvikling af hele

Greater Copenhagen-regionen.

Greater Copenhagen & Skåne Committee står gerne til rådighed for – på basis af vores indgående

erfaringer med grænseoverskridende samarbejde – at bidrage til erhvervsministerens arbejde med at

fastsætte nærmere regler om nedsættelse af organer til varetagelse heraf.

På vegne af Greater Copenhagen & Skåne Committee’s bestyrelse

Heino Knudsen, formand, regionsrådsformand i Region Sjælland

Frank Jensen, næstformand, overborgmester i Københavns Kommune

Henrik Fritzon, næstformand, ordförande i Region Skåne

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervsstyrelsen

Steen Frederiksen ([email protected])

Daniel Lauest Vistisen ([email protected])

Høringssvar vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme

Gregersensvej 1

2630 Taastrup

Tlf. +45 4516 2626

E-mail [email protected]

www.gts-net.dk

GTS har modtaget ovenstående lovudkast i høring og vil i den forbindelse gerne

fremsætte følgende bemærkninger.

GTS tilslutter sig bestræbelserne for en forenkling af den offentlige erhvervs-

fremme, som reducerer kompleksiteten og barriererne for, at virksomheder får

udbytte af indsatsen. Dog vil GTS gerne rette opmærksomhed mod, at det sikres,

at vigtige bindeled mellem erhvervsfremmesystemet og innovationsfremmesyste-

met ikke skæres væk i det reetablerede erhvervsfremmesystem.

Det er vigtigt for virksomhederne, at Danmark har et velfungerende erhvervsfrem-

mesystem med ydelser, der møder deres behov og henviser til de rette resurser.

Navnlig opstartsvirksomheder og små og mellemstore virksomheder, der fx skal

ud på nye markeder eller anvende nye forretningsmodeller og teknologier, har

brug for at kunne få kompetent vejledning og mulighed for udvikling.

Derfor vil GTS gerne understrege, at det er nødvendigt at sikre sammenhæng og

synergi mellem det reetablerede erhvervsfremmesystem og det eksisterende in-

novationsfremmesystem

–

da begge systemer har til formål at styrke udviklingen i

dansk erhvervsliv, men med hver deres tilgang. Sikres der ikke en sammenhæng,

er der stor risiko for siloopbygning, hvor eksisterende synergier mellem syste-

merne går tabt, og hvor der opbygges parallelle kompetencer i erhvervsfremme-

systemet, som allerede findes i innovationsfremmesystemet.

GTS vil gerne fremhæve tre områder, hvor der er særligt behov for at gøre mere

for at sikre en grundlæggende sammenhæng i - og en dynamisk udvikling af - er-

hvervsfremmesystemet og innovationsfremmesystemet:

1) Sikre adgang for virksomhederne til højt specialiseret viden om udvikling og

anvendelse af ny teknologi

GTS ser positivt på, at hjælp med anvendelsen af ny teknologi er vægtet højt og

skrevet ind i selve formålsparagraffen for erhvervsfremmesystemet §1 stk. 3.

GTS vil opfordre til, at højt specialiseret viden om udvikling og anvendelse af tek-

nologier bliver inddraget som en af de specialiserede statslige ordninger, som

skal være tilgængelige via erhvervshusene jf. bemærkning 3.1.2 til lovforslaget.

13. august 2018

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Således kan der med fordel sikres en lokalisering af GTS-konsulenter i Erhvervs-

husene. Disse konsulenter skal have viden om og erfaring med teknologitenden-

ser og -udvikling. Særligt skal de have viden om, hvor virksomhederne kan hente

den nyeste specialiserede og forskningsbaserede viden om ny teknologi hos pri-

vate rådgivere eller vidensinstitutioner (inkl. universiteter og GTS-institutter). De

skal således fungere som ”teknologiformidlere”.

Det vil bidrage til synergi mellem

innovationsfremmeindsatsen og en sammenhængende erhvervsfremmeindsats.

Desuden vil vi opfordre til, at der i det fremtidige system for Erhvervshusenes

henvisning til rådgivere alene bliver taget afsæt i virksomhedernes behov for vi-

den, og hvorfra den stærkeste viden kan leveres, uanset om dette er fra en privat

rådgiver eller eksempelvis et universitet eller GTS-institut. I det nuværende para-

digme i Væksthusene er der kun i meget begrænset omfang sket henvisning til

vidensinstitutioner.

2) Behov for forsknings- og innovationskompetencer i bestyrelserne for at skabe

sammenhæng i systemet.

GTS har bemærket, at i lovforslaget §10 stilles der kun krav til, at ét ud af de 16

medlemmer i Erhvervsfremmebestyrelsen skal have indsigt i forskning og innova-

tion. GTS vil gerne fremhæve, at der er behov for mere teknologi-, forskning- og

innovationskompetence i Erhvervsfremmebestyrelsen og i bestyrelserne for er-

hvervshusene, idet ny viden om teknologi og forskning er afgørende for at sikre

danske virksomheders konkurrencekraft. Det vil desuden give bestyrelserne de

nødvendige kompetencer til at styrke sammenhængen mellem erhvervsfremme-

systemet og innovationsfremmesystemet. Forskning og innovation kan forankres i

bestyrelserne ved at øge antallet af bestyrelsesmedlemmer, som er repræsentan-

ter fra en vidensinstitution (fx. fra et universitet, erhvervsakademi, professionshøj-

skole eller GTS-institut), eller ved at stille formelle krav til at øvrige medlemmer

har relevant erfaring med teknologi, forskning og innovation.

I bemærkningerne pkt. 3.6.2 nævnes ”forskningsmålsætningen”

ganske kort. Det

lægges til grund, at der henvises til den generelle danske 1% målsætning, og

ikke et særskilt mål for erhvervsfremmebestyrelsen. Skal det give mening at for-

pligte bestyrelsen på forskningsindsatser, vil det imidlertid i særlig grad forud-

sætte, at bestyrelsen har indsigt i og viden om forskning og innovation jf. ovenstå-

ende. Grundlæggende stiller vi os dog skeptiske overfor, om det er en god ide, at

give erhvervsfremmebestyrelsen denne opgave. Frem for at styrke klarhed og sy-

nergi i systemerne risikerer det at give overlap til aktiviteter i forsknings- og inno-

vationssystemet. I stedet bør de nævnte midler fastholdes i GTS-systemet og be-

nyttes til at finansiere ovenstående forslag om et antal teknologiformidlere, der

sikrer adgang til specialiseret viden om ny teknologi. Hermed bevares klarheden i

systemerne og unødige overlap undgås.

3) Opsøgende indsats

Ud over ovenstående bemærkninger finder GTS ikke, at det fremgår tydeligt i lov-

forslaget, at erhvervshusene skal have en opsøgende indsats, som kan åbne

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

virksomhedernes øjne for nye (teknologiske) muligheder og værktøjer. Det på

trods af, at Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme anbefalede, at Erhvervshu-

sene skal yde en opsøgende virksomhedsindsats jf. s. 31 i erhvervsfremmeudval-

gets rapport ”Fokuseret og

fremtidssikret”. Det er desuden i flere forskellige sam-

menhænge dokumenteret, at virksomheder, der etablerer samarbejde om forsk-

ning og udvikling med vidensinstitutioner, øger deres produktivitet. Imidlertid er

der behov for en vedvarende opsøgende indsats for at tilskynde især små og

mellemstore virksomheder til at samarbejde med vidensinstitutionerne.

GTS-institutterne har betydelige erfaringer i at tilrettelægge og gennemføre en

sådan opsøgende indsats, og de bidrager gerne til udvikling og afvikling heraf.

Endelig vil vi anbefale, at der indsættes en generel bestemmelse i lovforslaget

om, at der efter 3

–

5 år gennemføres en samlet evaluering af, i hvilken grad det

er lykkedes at sikre et sammenhængende erhvervsfremmesystem. I bestemmel-

serne herom bør det særskilt fremgå, at samspillet mellem erhvervsfremme- og

innovationssystem skal belyses.

Med venlig hilsen

Ragnar Heldt Nielsen

Direktør

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Bemærkninger til Forslag til Lov om erhvervsfremme (erhvervsfremmeloven)

Opbakning til den fremtidige erhvervsfremmeorganisering

Helsingør Kommune, Fredensborg Kommune, Hillerød Kommune, Frederikssund Kommune, Egedal

Kommune, Allerød Kommune og Furesø Kommune har med stor interesse læst Erhvervsministeriets

forslag til lov om erhvervsfremme. Det er vores grundlæggede vurdering, at loven på flere områder

imødekommer et behov for at forenkle det nuværende erhvervsfremmesystem og dermed sikre en

bedre koordination og mere målrettet erhvervsfremmeindsats aktørerne imellem.

Vi kan i den forbindelse bakke op om lovens intentioner om på den ene side at udvikle og styrke den

nationale erhvervsfremmeindsats med fokus på de mere overordnede men også specialiserede

forhold, der går på tværs af de forskellige erhvervssektorer, og på den anden side at styrke rammerne

for den lokale og nære erhvervsfremmeindsats, der har stor betydning for virksomhederne i det

daglige virke herunder især for gruppen af iværksættere og små- og mellemstore virksomheder. Det er

i den forbindelse befordrende for den fremadrettede erhvervsfremmeindsats, at den nuværende

indsats i væksthusene konsolideres og videreføres i de nye Erhvervshuse. Vi bakker desuden op om, at

Erhvervshusenes målgruppe er alle virksomheder og dermed bygger oven på væksthusene, som

varetager den specialiserede erhvervsservice.

Udfordringer ved lovforslagets økonomiske konsekvenser for kommunerne

Vi kan imidlertid ikke tilslutte os omprioriteringen af de økonomiske midler, som følger af forslaget.

Aftalen har til hensigt at medføre en reduktion i kommunernes udgifter til erhvervsfremme i form af,

at nogle af de opgaver, der tidligere har været varetaget lokalt af eksempelvis erhvervsråd,

erhvervscentre og kommunale erhvervskontorer mv., fremover skal varetages af erhvervshuset. I den

forbindelse vil vi gerne fremhæve, at vi med de ydelser, som Væksthus Hovedstadsregionen og

Iværksætterhuset, der blev etableret af 9 nordsjællandske kommuner i 2012, allerede har

implementeret den tværkommunale organisering, som ønskes med lovslaget. Det gælder f.eks. 1:1

rådgivningen af små- og mellemstore virksomheder, vækstvirksomheder og iværksættere.

Det er i forlængelse heraf vores grundlæggende opfattelse, at de nuværende økonomiske rammer, der

er sat for de eksisterende væksthuse - og for Hovedstadens vedkommende, Iværksætterhuset - er

tilstrækkelige i forhold til at løfte de nye erhvervshuses opgaver. Der synes som udgangspunkt ikke

noget behov for at øge budgetterne hertil, idet vi med sammenkoblingen af Væksthuset og

Iværksætterhuset får etableret tilbud til alle målgrupper.

Tilsvarende finder vi det uhensigtsmæssigt, at der med forslaget forudsættes en omprioritering på 100

mio. kr. fra den lokale erhvervsfremmeindsats til andre formål. De kommunale budgetter til

erhvervsfremme er meget varierende, og for kommuner med et i forvejen begrænset budget til

erhvervsfremme, som blandt andet er tilfældet for de 9 nordsjællandske kommuner, vil en

omprioritering medføre, at mange lokale initiativer, der har en særdeles gavnlig effekt for de lokale

virksomheder, vil skulle lukkes, uden at de vil blive videreført i regi af erhvervshusene. Den

økonomiske omprioritering, der følger af lovforslaget, står således i skærende kontrast til lovens

formål om også at styrke den lokale kommunale erhvervsfremmeindsats.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

I tillæg hertil skal vi bemærke den uheldige timing i udmøntningen af erhvervsfremmeaftalen, da de

kommunale budgetter for 2019 som bekendt forhandles i de kommende uger, og altså hermed

før de

konkrete indholdsmæssige konsekvenser og eventuelle gevinster af forslaget for den kommunale

erhvervsfremmeindsats er kendt og endeligt fastlagt.

Hvis omprioriteringen af de 100 mio. kr. fastholdes, er det vitalt i forhold til at kunne bevare en lokal

erhvervsfremmeindsats, at finansieringen sker under hensyntagen til de eksisterende budgetter for

erhvervsfremme.

Vi har endvidere vanskeligt ved at se rationalet i, at den digitale erhvervsfremmeplatform skal

finansieres af kommunale midler. Vi kan ikke umiddelbart se, at platformen vil erstatte nogle af de

informationer, som enten lokalt eller i regi af Væksthus Hovedstaden eller Iværksætterhuset i dag

lægges ud på velfungerende digitale platforme.

For så vidt angår de økonomiske implikationer af forslaget, er det vores generelle vurdering, at de nye

og/eller udvidede initiativer, der følger af lovforslaget, burde finansieres af de besparelser, som følger

af, at den regionale erhvervsfremmeindsats ophører.

Organisering af turismeindsatsen

I forhold til forenkling på turismeområdet ønsker vi at gøre opmærksom på, at de fem kommuner i

Nordsjælland har samlet indsatsen på turismeområdet ved etableringen af VisitNordsjælland. Det skal i

den henseende pointeres, at ejerkredsen i Visit Nordsjælland udgøres af Halsnæs-, Gribskov-,

Helsingør-, Fredensborg- og Hillerød Kommune. Samarbejdet er fremhævet som en case i KLs

turismepolitiske

a befali ger ”Attraktive desti atio er”. I forhold til de ko

u ale budgetter ka vi

ikke realisere yderligere gevinster ved forenkling på området. Vi antager derfor, at konsolideringen

sker inden for de nationale budgetter.

Tekniske bemærkninger til lovforslaget

Vi skal i forlængelse heraf påpege følgende bestemmelser/forhold i lovforslaget, der med fordel kunne

præciseres med henblik på at imødekomme lovens målsætninger om at opnå en fornuftig balance

mellem de opgaver, som staten, Erhvervshusene og den enkelte kommune kan varetage.

Det fremgår af lovens § 14, stk. 3. om kommunernes erhvervsfremmeindsats, at:

Ved igangsættelse af erhvervsfremmeaktiviteter, herunder aktiviteter inden for vækst og udvikling i

turismeerhvervet, der går videre end lokal erhvervsudvikling, skal kommunerne sikre sig, at aktiviteten

ligger inden for rammerne af den samlede strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats, jf. § 9,

stk. 1, nr. 1.

Bestemmelsen forudsætter således, at den samlede strategi for den decentrale

erhvervsfremmeindsats, også på turismeområdet, er forudseende i forhold de aktiviteter, som to eller

flere kommuner med fordel kan udvikle og igangsætte. Det skal hertil bemærkes, at

erhvervsfremmeaktiviteter, også på turismeområdet, kan adressere specifikke behov, som ikke

nødvendigvis vil være udtrykt i en overordnet strategi for den decentrale indsats. Bestemmelsen kan

med den afgrænsende definition således blive blokerende for nye initiativer, hvis formål og/eller

indhold ikke nødvendigvis er direkte nævnt i strategien, men som ellers ikke er i modstrid med

intentionerne i strategien.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Det kan på den baggrund overvejes at opbløde bestemmelsen, så sådanne aktiviteter kan igangsættes

under hensyntagen til de overordnede målsætninger i den samlede strategi for den decentrale

erhvervsfremmeindsats.

Det fremgår endvidere af lovens § 14, stk. 7 at:

Uanset stk. 1 er det ikke tilladt for kommuner selvstændigt at varetage opgaver inden for

kapitalformidling, eksportfremme, etablere en digital platform for erhvervsfremme eller iværksætte

indsatser om digitalisering og ny teknologi, nye forretningsmodeller og klynger.

Det skal hertil bemærkes, at udviklingen og brugen af digitale platforme samt indsatser om

digitalisering, ny teknologi og nye forretningsmodeller alle er nyttige værktøjer også i den kommunale

erhvervsfremmeindsats. Såfremt det f.eks. ikke er muligt at lade brugen af ny teknologi indgå i den

kommunale erhvervsfremmeindsats, er der en risiko for, at indsatsen ikke er tidssvarende i forhold til

det behov, som virksomhederne har for at kunne udvikle sig. Tilsvarende er begrebet eksportfremme

et vidt begreb henset til, at danske virksomheder i vidt omgang eksporterer varer og tjenesteydelser,

og en kommunal erhvervsfremmeindsats derfor i et vist omfang vil kunne få en eksportfremmende

effekt.

Vi har forståelse for, at der med lovforslaget ønskes en forebyggelse af, at der ikke arbejdes med

ensartede initiativer både på nationalt og lokalt niveau. Vi vurderer dog, at dette behov i vid

udstrækning er dækket af lovens § 14, stk. 2, idet der dog kan være et behov i § 14, stk. 7 at præcisere,

at det ikke er tilladt for kommunerne at arbejde med kapitalformidling.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Til:

Fra:

[email protected], [email protected]

Ingeniørforeningen, IDA

13. august 2018

Notat

Ingeniørforeningens høringssvar til forslag til Lov om

Erhvervsfremme

Ingeniørforeningen, IDA har med stor interesse gennemgået forslaget til Lov om

Erhvervsfremme. IDA har omkring 110.000 medlemmer. Det er iværksættere og

andre selvstændige erhvervsdrivende samt medlemmer, som er ledere eller spe-

cialister i enten virksomheder eller hos de offentlige rådgivere, som fx Godkendte

Teknologiske Serviceinstitutter og universiteter. Lov om Erhvervsfremme har så-

ledes stor betydning for en stor del af IDAs medlemmers professionelle daglig-

dag.

IDA har en række overordnede bemærkninger til forslag til Lov om Erhvervs-

fremme og de tilhørende bilag, som afspejles i første halvdel af høringssvaret. De

mere konkrete bemærkninger i lovteksten kommer i anden del af høringssvaret.

Overordnede betragtninger og kommentarer:

Set fra IDAs side er der mange positive takter i forliget mellem regeringen og

Dansk Folkeparti indgået d. 24.maj 2018, og som derved også afspejler sig i for-

slaget til Lov om Erhvervsfremme og de tilhørende bilag. Men forliget - og dermed

forslaget til Lov om Erhvervsfremme - har også nogle meget uheldige konsekven-

ser.

IDA hilser intentionerne om forenkling af erhvervsfremmesystemet velkommen, fx

i form af forslaget om én samlet digital indgang til erhvervsfremmesystemet. Et af

de bærende principper i forliget har været ”højest mulig kvalitet med udgangs-

punkt i virksomhedernes behov”, hvilket IDA er helt på linje med. For os er kvalitet

erhvervsfremmeaktiviteter, som retter sig mod anvendelse af ny teknologi, inter-

nationalisering, kompetencer og bæredygtige tiltag. IDA er også på linje med, at

fx de offentlige ydelser ikke skal overtage ydelser på det private marked, at nogle

af de nationale og regionale klyngenetværk lægges sammen, nyt evalueringspa-

radigme osv. Sidst men ikke mindst kan der være gode takter med at samle er-

hvervsfremmeindsatsen i en national erhvervsfremmebestyrelse og regionale er-

hvervshuse med egne regionale forankrede bestyrelser.

Med hensyn til medlemmerne i den nationale bestyrelse og i de regionalt foran-

krede bestyrelser, ser IDA det som værende endda særdeles uheldigt, at

ar-

bejdstagerne

ikke er repræsenteret mere end med 2 pladser i den nationale be-

styrelse samt med 1 plads i bestyrelserne i de 7 regionale erhvervshuse. En af

virksomhedernes største udfordringer nu og fremover er tiltrækning af relevant ar-

bejdskraft, samt efteruddannelse af de eksisterende medarbejdere. Vi har i Dan-

mark en god tradition for et tæt samarbejde mellem netop erhvervsliv, arbejdsta-

gere og uddannelsesinstitutioner m.h.t. at kunne udbyde de rette uddannelser,

kurser m.m. Det er derfor meget problematisk, at denne gode tradition for samar-

bejde ikke kan fortsætte i så stort omfang, som IDA havde håbet. IDA anbefaler

mindst 3 pladser til

arbejdstagerrepræsentationer

i den nationale bestyrelse

samt i de regionale bestyrelser i erhvervshusene. Derigennem sikres, at hele

værdikæden af medarbejdere er med til at udvikle kompetenceaktiviteterne i frem-

tidens erhvervsfremmesystem nationalt og regionalt.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

I denne sammenhæng bør det ligeledes nævnes, at antallet af plaser til videnin-

stitutioner i den nationale bestyrelse og i bestyrelserne i de regionale erhvervs-

huse ligeledes er for få. Det er nødvendigt at sikre sammenhæng og synergi mel-

lem det reetablerede erhvervsfremmesystem og det eksisterende innovations-

fremmesystem, da begge systemer har til formål at styrke udviklingen i dansk er-

hvervsliv, men med hver deres tilgang. Vidensinstitutioner, som fx universiteter og

Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter, bør således repræsenteres bedre end

lovforslaget ligger op til, fx med 2 pladser hvert sted.

Det er ligeledes værd at bemærke, at IDA finder det centralt, at erhvervshusene

fremover har en så tilpas økonomisk ramme, at de vil være i stand til at levere en

høj kvalitet i erhvervsfremmetilbuddene, da erhvervshusenes opgaveportefølje og

kundegrundlag bliver noget større end væksthusene har i dag. Erhvervshusene

skal således understøtte erhvervslivet og erhvervsudvikling i hele Danmark ved at

gøre specialiseret erhvervsservice tilgængeligt for

alle

virksomheder.

IDAs iværksættere og selvstændige er også rigtig glade for tilbuddene i Markeds-

modningsfonden og Innovationsmiljøerne; ordninger som i udgangspunktet netop

er teknologitunge og bruges af mindre virksomheder og iværksættere. IDA har

grundlæggende ikke stærke holdninger til, hvor pengene placeres organisatorisk.

Men det er afgørende, at det ikke bliver en spareøvelse, og at pengene til denne

type aktiviteter dermed forsvinder. Samtidig er det typisk helt små virksomheder

der har glæde af denne type penge, så det er centralt, at det er

kloge penge

–

dvs. de følges op med rådgivning. Forliget - og derfor også forslag til Lov om Er-

hvervsfremme - virker i denne sammenhæng ugennemtænkte, da det i IDAs optik

ikke er forenkling at flytte den kloge kapital til videnstunge iværksættere fra ét

sted til to andre steder – nemlig Vækstfonden og Innovationsfonden.

Konkrete bemærkninger til teksten i forslag til Lov om Erhvervsfremme:

Kapitel 2:

Lovens vision er blandt andet at fremme nye teknologier og forretningsmodeller,

miljøforhold og den samfundsmæssige udvikling i øvrigt, fremme brugen af digita-

lisering i erhvervsfremmesystemet samt at fremme udviklingen af menneskelige

ressourcer, herunder udviklingen af lokale kompetencer.

Det bør derfor også fremgå i § 2, at erhvervsministeren til opfyldelse af lovens for-

mål kan iværksætte erhvervsfremmeaktiviteter inden for tiltrækning af relevant ar-

bejdskraft, udvikling af medarbejdernes og ledelsens kompetencer samt imple-

mentering af ny teknologi. Det er områder, hvor de danske virksomheder har og

forventer at have store udfordringer de kommende år.

Kapitel 3:

I stk. 4 kan Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse nedsætte et eller flere bevil-

lings-, indstillings- eller ekspertudvalg til behandling af ansøgninger om medfinan-

siering. Det er centralt for succesen af fremtidens erhvervsfremmesystem, at

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse ved nedsættelse af sådanne udvalg påtæn-

ker at inddrage eksperter fra fx vidensinstitutioner og arbejdstagerorganisationer,

hvis aktiviteterne og ansøgningerne omhandler teknisk efteruddannelse m.m..

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal formulere en strategi, der danner

grundlaget for udmøntningen af den decentrale erhvervsfremmeindsats i blandt

andet erhvervshusene. Strategien er således afgørende for, hvilke erhvervsfrem-

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

meaktiviteter der finansieres og igangsættes i årerne fremover. I den sammen-

hæng er det udmærket, at erhvervshusenes bestyrelser skal bidrage til strategien,

herunder i formuleringen af regionale kapitler, for at underbygge den lokale foran-

kring. Men der bør i lovteksten mere forpligtende fremgå, at arbejdstagere og vi-

densinstitutioner også skal inddrages i udarbejdelsen af strategien. Det kan fx

være arbejdstagernes hovedorganisationer. Teksten, ”Andre relevante interes-

senter inddrages efter behov” er således efter IDAs opfattelse alt for uforplig-

tende.

Der står i stk. 2, at strategien skal være koordineret med relevante statslige stra-

tegier f.eks. på det erhvervspolitiske, turismepolitiske, forsknings- og innovations-

politiske og det internationale område. To centrale områder er ikke nævnt i denne

sammenhæng, nemlig de arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske områder. Det

er vigtigt, at der i Danmark sørges for en sammenhæng mellem den regionale og

nationale indsats mht. at sikre virksomhederne adgang til relevant arbejdskraft og

efteruddannelse.

I stk. 5. står der, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal indstille til Uddan-

nelses- og Forskningsministeriets erhvervs- og teknologiområder inden for hvilke,

ministeriet udbyder statslige forsknings- og udviklingsmidler til klynger og net-

værksaktiviteter. Det er så vidt udmærket. Det er dog centralt, at Uddannelses- og

Forskningsministeriet også har hjemmel til at være i dialog med andre aktører

mht. hvilke klynger og netværksaktiviteter der igangsættes i regi af de statslige

forsknings- og udviklingsmidler. Det kan fx være etablering af målrettede klynge-

fora, vidensinstitutioner som universiteter eller Godkendte Teknologiske Service-

institutter. Vellykkede klynge- og netværksaktiviteter er netop kendetegnet ved at

have fokus på teknologiområder, hvor vi har eller får styrkepositioner såvel er-

hvervs, forsknings- og kompetencemæssigt. Robotklyngen på Fyn er fx et godt

eksempel på dette.

I §9 savnes det, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har til opgave at igang-

sætte en løbende evaluering af den decentrale erhvervsfremmeindsats. Det er

vigtigt, at effekten af aktiviterne igangsat af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

bliver dokumenteret.

I § 10 står der, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal bestå af 16 medlem-

mer og en formand – herunder i stk. 2, at 2 medlemmer udpeges af lønmodtager-

organisationer og 1 medlem fra en videninstitution udpeges af uddannelses- og

forskningsministeren. Grundlæggende er der for få pladser til arbejdstagersiden

og til vidensinstitutionerne, når det erindres, at nogle af virksomhedernes største

udfordringer er medarbejdermangel, kompetenceudvikling af de eksisterende

medarbejdere samt indførelse af ny teknologi. Der bør være mindst 2 pladser til

vidensinstitutioner og 3 pladser til arbejdstagere – herunder mindst 1 til at repræ-

sentere de højtuddannede medarbejdere. Sidstnævnte skal indtænkes i stk. 5,

hvor Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke parter i stk. 2 der

er indstillingsberettigede til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Kapitel 4:

Det er positivt, at det i § 11 står, at Erhvervsstyrelsen fører en fælles offentlig digi-

tal platform, der har til formål at gøre information, service og ydelser i erhvervs-

fremmesystemet mere enstrenget og tilgængelige for virksomheder, end de er i

dag. Myndigheder har pligt til at levere relevant indhold til den digitale platform.

Det er dog vigtigt i denne sammenhæng at huske på, at ikke alle virksomheder

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

som har et udviklings- og vækstpotentiale altid selv er opsøgende mht. den rådgi-

vende og vækstunderstøttende erhvervsfremme.

Der er fortsat behov for, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og de regionale

erhvervshuse fortsat gives mulighed for at prioritere den opsøgende indsats. Det

fremgår således ikke tydeligt i lovforslaget

–

fx i kapitel 5 -, at erhvervshusene

skal have en opsøgende indsats, som fx kan understøtte virksomhederne i nye

(teknologiske) muligheder og værktøjer. Det er på trods af, at Forenklingsudvalget

for Erhvervsfremme anbefalede, at erhvervshusene skal yde en opsøgende virk-

somhedsindsats jf. s. 31 i erhvervsfremmeudvalgets rapport

”Fokuseret

og frem-

tidssikret”.

Kapitel 5:

Det fremgår i § 13, at hvert erhvervshus ledes af en bestyrelse. Erhvervshusenes

bestyrelser skal bestå af 10 medlemmer og 1 observatør. I stk. 2 fremgår det, at

bestyrelserne sammensættes af 1 medlem fra en arbejdstagerorganisation, der

indstilles af de faglige hovedorganisationer i fællesskab og 1 medlem fra en vi-

densinstituion. Det er i IDAs optik for få pladser til arbejdstagerne og vidensinsti-

tutionerne. Der er forskellige regionale og lokale udfordringer med hensyn til fx at

kunne tiltrække relevant arbejdskraft, muligheder for relevant efteruddannelse af

de eksisterende medarbejdere samt at indføre ny teknologi. Der bør derfor som

minimum være 3 pladser til arbejdstagerne i de regionale erhvervshuse – herun-

der 1 til de højtuddannede medarbejdere - samt 2 pladser til vidensinstitutioner,

som fx universiteter og Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter. Der er eksem-

pelvis gode erfaringer i de nuværende vækstfora mht. at arbejdstagerne har flere

pladser.

I de nuværende vækstfora er der en vis fleksibilitet mht. observatørposter. Det er

derfor uhensigtsmæssigt, at der i stk. 4 fremhæves, at i erhvervshusenes besty-

relse deltager der en observatør – nemlig fra Erhvervsministeriet. Der bør også

gives mulighed for observatørposter til andre ministerier og andre relevante aktø-

rer efter beslutning fra bestyrelsen i erhvervshusene – fx fra Forsknings- og Ud-

dannelsesministeriet samt til de interessenter, der ikke får en plads i de nye be-

styrelser.

Det er positivt, at lovforslaget lægger op til, at højt specialiserede ordninger så-

som internationalisering (Eksportrådet), kapitalformidling (Vækstfonden) og inno-

vation (Innovationsfonden) vil være tilgængelige via erhvervshusene, f.eks. gen-

nem indstationerede medarbejdere fra de pågældende institutioner. Det bør i

denne sammenhæng overvejes om specialister inden for teknologiudvikling ligele-

des skal indstationeres med en medarbejder i det enkelte erhvervshus. Der kan

således på linje med de tre øvrige statslige ordninger, etableres en lokalisering af

f.eks. konsulenter fra de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter i Erhvervshu-

sene. Disse konsulenter skal have viden om og erfaring med teknologitendenser

og -udvikling. Særligt skal de have viden om hvor virksomhederne kan hente den

nyeste specialiserede og forskningsbaserede viden om ny teknologi hos private

rådgivere eller vidensinstitutioner (inkl. universiteter og Godkendte Teknologiske

Serviceinstitutter).

Kapitel 6:

Det er centralt, at fremtidens offentlige erhvervsfremmesystem er enkelt og gen-

nemskueligt. Det er derfor positivt, at der i stk. 2. fremgår, at der ikke må være

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

overlap mellem aktiviteterne i erhvervshusene og den indsats, der foregår i kom-

munerne enkeltvis. For at undgå overlap kan kommuner alene varetage lokale er-

hvervsserviceaktiviteter, der ikke i forvejen udbydes af erhvervshuset, jf. § 12, stk.

1, eller af den højtspecialiserede statslige erhvervsfremme.

Det er også positivt, at der specifikt fremgår i stk. 5, at kommunernes erhvervs-

fremmeindsatser ikke må virke konkurrenceforvridende i forhold til det private er-

hvervsliv.

For at sikre en fremtidig forenkling og en høj kvalitet af erhvervsfremmeaktivite-

terne er det ligeledes positivt, at der i stk. 7 fremgår, at uanset stk. 1 er det ikke

tilladt for kommuner selvstændigt at varetage opgaver inden for kapitalformidling,

eksportfremme, etablere en digital platform for erhvervsfremme eller iværksætte

indsatser om digitalisering og ny teknologi, nye forretningsmodeller og klynger.

Det bør være højt specialiseret ydelser, som enten skal foregå i erhvervshusene

eller på nationalt niveau.

I praksis kan det dog være vanskeligt at skelne imellem, hvilke erhvervsfremme-

aktiviteter erhvervshusene og den enkelte kommune kan foretage, og om de lig-

ger inden for ovenstående kategorier. Det er derfor fornuftigt, at der i forslaget til

Lov om Erhvervsfremme lægges op til, at arbejdsdelingen mellem den tværkom-

munale indsats i erhvervshusene og den indsats, der foregår i kommunerne en-

keltvist, vil blive nærmere beskrevet i en rammeaftale mellem regeringen og KL. I

den sammenhæng kan det overvejes at etablere et dialogforum mellem de regio-

nale erhvervshuse og kommunerne, så eventuelle udfordrende sager kan afgøres

hér. Det er den model, som der forsøges efterlevet mellem RAR-systemet og

kommunerne.

Kapitel 7:

Loven bør fortsat give regionerne mulighed for at udarbejde regionale udviklings-

strategier særligt inden for områder, som Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

og de regionale erhvervshuse ikke nødvendigvis har fokus på i deres erhvervs-

fremmeaktiviteter – fx infrastruktur, bæredygtighed, arbejdskraft og kompetence-

udvikling. Regionerne bør fortsat kunne igangsætte aktiviteter i regi af udviklings-

strategien fx ved at søge om projektmidler i nationale og internationale puljer

sammen med andre partnere. Det bør tydeliggøres i §15. Der er fx gode erfarin-

ger med, at regionerne kan samle stærke partnerskaber mellem virksomheder, vi-

densinstitutioner og offentlige myndigheder om indsatser målrettet kvalificeret

arbejdskraft til erhvervslivet i hver region.

IDA står til rådighed for uddybende bemærkninger. Chefkonsulent René Højmark

kan kontaktes på mail

[email protected]

eller på telefon 2434 1547.

Med venlig hilsen

Per Diget

Formand for Erhvervs- og Vækstudvalget

Ingeniørforeningen, IDA

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervsstyrelsen

Regional Udvikling

Vejlsøvej 29

8600 Silkeborg

Høringssvar ift. ændret lov om erhvervsfremme

d. 13/8 2018