Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 122
Offentligt
2005520_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
24. januar 2019
Forebyggelseskontoret
Tue Vemmelund
2018-0037-0051
961251
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 7 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om våben og eksplosivstoffer (L 122), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. december 2018. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Lisbeth Gro Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 122 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm., om personer, der ikke har anmeldt at være i besiddelse af en sikkerhedsvest, lovligt vil kunne bære en sikkerhedsvest på offentligt sted, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 7 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer (L 122):
”Vil personer, der ikke har anmeldt at være i besiddelse af en
sikkerhedsvest, lovligt kunne bære en sikkerhedsvest på offent-
ligt sted, hvis de vurderer, at der foreligger en akut risiko for af-
fyring af skud, og vil de efter omstændighederne kunne gøre det
uden udtrykkelig forudgående tilladelse fra politiet?”
Svar:
Justitsministeriet kan oplyse, at der med lovforslaget lægges op til, at justits-
ministeren bemyndiges til at fastsætte bestemmelser om, at personer, der øn-
sker at bære sikkerhedsveste på offentligt tilgængelige steder, skal anmelde
at være i besiddelse af en sådan vest til politiet. Kravet om forudgående an-
meldelse vil ikke gælde for personer, der anvender sikkerhedsveste i forbin-
delse med deres erhverv, herunder myndighedspersoner, autoriserede dør-
mænd, vagter eller forhandlere af sikkerhedsveste.
Politiet vil hverken kunne tillade eller forbyde personer at bære en sikker-
hedsvest, men den pågældende vil efter omstændighederne kunne straffes
for ikke at have anmeldt til politiet at være i besiddelse af en sikkerhedsvest,
hvis vesten bæres på et offentligt tilgængeligt sted.
Der stilles i den forbindelse ikke krav om, at anmeldelsen til politiet skal ske
i tidsmæssig tilknytning til, at sikkerhedsvesten bæres på et offentligt til-
gængeligt sted, eller at der skal foretages anmeldelse, hver gang den pågæl-
dende ønsker at bære sikkerhedsvesten på et offentligt tilgængeligt sted.
Det er således Justitsministeriets umiddelbare vurdering, at der sjældent vil
forekomme situationer, hvor det forud for, at den pågældende bærer sikker-
hedsvesten på et offentligt tilgængeligt sted, ikke har været muligt at an-
melde besiddelsen af sikkerhedsvesten til politiet.
Der vil dog efter omstændighederne kunne forekomme situationer, hvor
man inden for rammerne af nødret lovligt vil kunne bære en sikkerhedsvest
på et offentligt tilgængeligt sted, uanset om man har foretaget anmeldelse til
politiet.
2