Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 122
Offentligt
2005505_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
24. januar 2019
Forebyggelseskontoret
Tue Vemmelund
2018-0037-0051
961239
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om våben og eksplosivstoffer (L 122), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. december 2018. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Lisbeth Gro Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 122 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om ministeren har til hensigt at indføre en ordning, der vil afskære nogle personer fra at kunne få tilladelse til at anvende sikkerhedsvest, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer (L 122):
”Har ministeren til hensigt at indføre en ordning, der vil afskære
nogen personer – f.eks. personer straffet for rocker- eller bande-
kriminalitet – fra at kunne få tilladelse til at anvende sikkerheds-
vest?”
Svar:
Justitsministeriet kan oplyse, at der med lovforslaget lægges op til, at justits-
ministeren bemyndiges til at fastsætte bestemmelser om, at personer, der øn-
sker at bære sikkerhedsveste på offentligt tilgængelige steder, skal anmelde
at være i besiddelse af en sådan vest til politiet. Kravet om forudgående an-
meldelse vil ikke gælde for personer, der anvender sikkerhedsveste i forbin-
delse med deres erhverv, herunder myndighedspersoner, autoriserede dør-
mænd, vagter eller forhandlere af sikkerhedsveste. Med lovforslaget fore-
slås således en registreringsordning, hvor personer, der ønsker at bære en
sikkerhedsvest på offentligt tilgængelige steder, skal være registreret hos
politiet som værende i besiddelse af en sådan vest.
Der foreslås derimod ikke en ordning, hvor politiet skal give tilladelse til, at
en sikkerhedsvest bæres på et offentligt tilgængeligt sted. Formålet med den
foreslåede ordning er således ikke at afskære personer straffet for bandekri-
minalitet – eller andre personer i øvrigt – fra at besidde en sikkerhedsvest,
men at give politiet et bedre efterretningsbillede i forhold til potentielt far-
lige konfliktsituationer i bandemiljøet.
2