Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 122 Bilag 1
Offentligt
1988024_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. december 2018
Forebyggelseskontoret
Christel Wulf Hejmdal
2018-5002-0012
942695
KOMMENTERET OVERSIGT
over
Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov
om våben og eksplosivstoffer (Indførelse af registreringsordning for
sikkerhedsveste og afgiftsfritagelse for tilladelser til salutkanoner)
1. Høringen
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. november 2018 til den 27.
november 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-
sationer mv.:
Aalborg Kanonlaug, Advokatrådet, Amnesty International, Danmarks Jæ-
gerforbund, Danmarks Våbenhandlerforening, Dansk Erhverv, Dansk Fir-
maidrætsforbund, Dansk Industri, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Mili-
taria Forening, Dansk Skytte Union, Danske Advokater, Danske Regioner,
Danske Våbenhandlere, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det
Kriminalpræventive Råd, DGI Skydning, Direktoratet for Kriminalforsor-
gen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Faaborg Kanoner-
laug, Fonden for Nyborg Fæstning, Foreningen af Offentlige Anklagere,
Fængselsforbundet, Gadejuristen, Hjælp Voldsofre, Institut for Menneske-
rettigheder, Jagttegnslærerforeningen i Danmark, Justitia, KL, Kriminal-
forsorgsforeningen, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforenin-
gen KRIM, Nordisk Våbenforum, Offerrådgivningen Danmark, Politifor-
bundet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for soci-
alt udsatte, samtlige byretter, SAVN, Sikkerhedsbranchen, Sø- og Handels-
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 122 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
retten, Vagt- og Sikkerhedsindustrien, Vestre Landsret, Vaabenhistorisk
Selskab og Østre Landsret.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Byretterne, Aalborg Kanonlaug, Dansk Land- og Strandjagt, Danske Vå-
benhandlere, Datatilsynet, Det Kriminalpræventive Råd, Dommerfuldmæg-
tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Fonden for Nyborg Fæstning, Fængsels-
forbundet, Hjælp Voldsofre, Institut for Menneskerettigheder, KL, Offerrå-
dgivningen Danmark, Vaabenhistorisk Selskab, Vestre Landsret og Østre
Landsret.
Justitsministeriet har desuden modtaget høringssvar fra Steen Eriksen.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er angivet i
kursiv.
2. Høringssvarene
Byretterne, Datatilsynet, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolssty-
relsen, Fængselsforbundet, Institut for Menneskerettigheder, KL, Of-
ferrådgivningen, Vestre Landsret
og
Østre Landsret
har ikke bemærk-
ninger til lovudkastet.
2.1. Indførelse af registreringsordning for sikkerhedsveste
Dansk Land- og Strandjagt
støtter forslaget og anser det for nødvendigt.
Det Kriminalpræventive Råd
anfører, at det fremgår af Skadestuerappor-
ten 2018, som opgør udviklingen i skudskader, at skudskaderne har ligget
på et stabilt niveau de sidste tre år. Rådet tilslutter sig dog, at det er en vig-
tig dagsorden at forebygge banderelateret kriminalitet, og at der i den for-
bindelse kan være god ræson i at registrere sikkerhedsveste, der kan anses
for at være en tidlig indikator for, at en mulig konflikt er under opsejling.
Rådet opfordrer til, at man indfører en generel ordning om registrering af
sikkerhedsveste, da det er nemmere at administrere, og man undgår at diskri-
minere.
Hjælp Voldsofre
anfører, at foreningen er tilhænger af og meget tilfredse
med, at der generelt indføres tryghedsskabende forholdsregler og således
2
L 122 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
bedre tryghed for alle borgere, der potentielt er ofre for personfarlig krimi-
nalitet. Foreningen oplyser, at de som udgangspunkt ikke har bemærknin-
ger til forslaget, men bemærker, at registreringsordningen er både omkost-
ningstung og trækker på de i forvejen knappe ressourcer hos politiet. Hjælp
Voldofre udtrykker bekymring herfor og ser hellere, at man anvender poli-
tiets ressourcer på at gøre efterforskningen i sager om personfarlig krimina-
litet hurtigere og mere grundig.
Med lovforslaget bemyndiges justitsministeren til at fastsætte regler om for-
bud mod at bære sikkerhedsveste på offentligt tilgængelige steder uden for-
udgående anmeldelse til politiet.
Som det fremgår af pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger op-
lever politiet en øget brug af sikkerhedsveste i rocker- og bandegrupperin-
ger i perioder, hvor grupperne er involveret i konflikter. En stigning i bru-
gen af sikkerhedsveste kan derfor anses for at være en tidlig indikator for,
at en mulig konflikt er under opsejling. Derudover er det vurderingen, at
brugen af sikkerhedsveste gør det lettere for bl.a. rockere og bandemedlem-
mer at engagere sig i potentielt farlige konfliktsituationer.
Politiet har ikke i dag mulighed for at kontrollere, hvem der gør brug af sik-
kerhedsveste. Justitsministeriet vil give politiet bedre muligheder for at kon-
trollere, hvem der bærer sikkerhedsveste på offentligt tilgængelige steder,
og hvornår der sker en stigning i brugen heraf. Formålet med forslaget er
således at give politiet et bedre efterretningsbillede. For at tydeliggøre for-
holdet til straffelovens bestemmelser om beslaglæggelse er der i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3 indsat et afsnit om beslaglæggelse
med henblik på konfiskation af sikkerhedsveste.
Hvis lovforslaget vedtages, forventer Justitsministeriet med hjemmel i den
foreslåede bemyndigelsesbestemmelse at fastsætte bestemmelser om, at per-
soner, der ønsker at bære sikkerhedsveste på offentligt tilgængelige steder,
skal anmelde at være i besiddelse af en sådan vest til politiet. Kravet om for-
udgående anmeldelse vil gælde for alle personer, der ønsker at bære sikker-
hedsveste på offentligt tilgængelige steder med undtagelse af personer, der
anvender sikkerhedsveste i forbindelse med deres erhverv, herunder myn-
dighedspersoner, autoriserede dørmænd, vagter eller forhandlere af sikker-
hedsveste. Baggrunden herfor er, at det ikke vurderes at være nødvendigt at
registrere sikkerhedsveste, der benyttes i forbindelse med erhverv, da for-
målet med registreringen er at give politiet et bedre efterretningsbillede i
forhold til potentielle konflikter f.eks. i rocker- og bandemiljøet.
3
L 122 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
For så vidt angår spørgsmålet om politiets brug af ressourcer, er det Justitsmini-
steriets vurdering, at den
administrative opgave med at sagsbehandle anmel-
delser af besiddelsen af sikkerhedsveste alene skønnes at ville medføre et
begrænset forøget ressourcetræk ved politiet. Det bemærkes i den forbin-
delse, at det alene vil være et begrænset antal personer, der er omfattet af
anmeldelsespligten, bl.a. fordi pligten ikke omfatter personer, der anvender
sikkerhedsveste i forbindelse med deres erhverv.
2.2. Afgiftsfritagelse for tilladelser til salutkanoner
Aalborg Kanonlaug
oplyser, at de kan tiltræde forslaget.
Danske Våbenhandlere
anfører, at kravene om opbevaring af skydevåben
i våbenskab ikke bør gælde for replikaer af forladekanoner, da disse er så
tunge og uhåndterlige, at det ikke er muligt at opbevare dem i et våbenskab.
Det anføres endvidere, at pistoler og revolvere, der er fremstillet før 1890
ikke bør være omfattet af reglerne om særligt farlige våben.
Fonden for Nyborg Fæstning
noterer med tilfredshed, at der med forsla-
get fremover er grundlag for at fritage ansøgninger om tilladelse til at er-
hverve og besidde salutkanoner for afgift.
Steen Eriksen
anfører, at forladede salutkanoner tidligere har været betrag-
tet som et signalvåben og fortsat bør være omfattet af reglerne herfor. Steen
Eriksen opfordrer til at fjerne registreringen af forladede salutkanoner fra
våbenloven, idet begrebet salutkanon ikke er veldefineret, og der i princip-
pet ikke er en grænse for, hvor stor en salutkanon skal være for at være re-
gistreringspligtig. Endvidere foreslås det at undtage salutkanoner fra kravet
om opbevaring i våbenskab.
Vaabenhistorisk Selskab
er meget betænkelig ved forslaget, da det er umu-
ligt at definere, hvornår et glatløbet antikt forladevåben er et salutvåben.
Vaabenhistorisk Selskab anfører, at alle glatløbede forladekanoner bør und-
tages, så blot fødte nyproducerede kanoner omtales i loven.
Der har i praksis været tvivl om, hvorvidt forladede salutkanoner skulle be-
tragtes som skydevåben, hvor tilladelsen er afgiftsbelagt, eller som signal-
våben, der er fritaget for afgift. Som det fremgår af lovforslagets alminde-
lige bemærkninger pkt. 2.2.2., finder Justitsministeriet, at forladede salut-
kanoner våbenteknisk skal betragtes som skydevåben, idet det er muligt at
4
L 122 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
1988024_0005.png
affyre en kugle eller et projektil med de pågældende kanoner, og at forla-
dede salutkanoner herefter – i lighed med industrikanoner og appelsinka-
noner – er omfattet af reglerne for skydevåben. Det kan efter Justitsministe-
riets opfattelse ikke føre til en anden vurdering, at formålet med salutkano-
ner alene er at salutere.
Justitsministeriet er dog samtidig opmærksom på, at både bagladede og for-
ladede salutkanoner i såvel karakter som anvendelse adskiller sig væsent-
ligt fra andre skydevåben, og at salutkanonerne udgør en begrænset sikker-
hedsmæssig risiko. Det er på den baggrund, at det foreslås at fritage ansøg-
ninger om tilladelse til at erhverve og besidde salutkanoner for afgift.
Det er – bl.a. på baggrund af de indkomne høringssvar – præciseret i lov-
forslagets almindelige bemærkninger, at afgiftsfritagelsen omfatter kano-
ner, der anvendes til at salutere. Omfattet af den foreslåede afgiftsfritagelse
er således både forladede og bagladede salutkanoner. Kanoner, der ikke
anvendes til at salutere, er derimod ikke omfattet. Det gælder bl.a. industri-
kanoner og appelsinkanoner.
Forslaget omfatter alene kanoner og ikke f.eks. antikke håndskydevåben,
der anvendes til at salutere eller pistoler og revolvere, der er fremstillet før
1890. Forslaget indeholder ikke en ændring af opbevaringskravene til sa-
lutkanoner eller øvrige våben.
3. Ændringer i forhold til det lovforslag, som har været i høring
For tydeliggøre forholdet mellem forslaget om indførelse af en registre-
ringsordning for sikkerhedsveste og straffelovens bestemmelser om beslag-
læggelse og konfiskation, er der i lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.1.3 indsat et afsnit om beslaglæggelse med henblik på konfiskation af
sikkerhedsveste.
I lovforslagets almindelige bemærkninger til forslaget om afgiftsfritagelse
for tilladelser til salutkanoner pkt. 2.2.3 er det præciseret, at afgiftsfritagel-
sen omfatter kanoner, der anvendes til at salutere.
Der er herudover foretaget enkelte præciseringer samt redaktionelle æn-
dringer i forhold til det lovudkast, der har været i høring, herunder navnlig
ændringer af sproglig og lovteknisk karakter.
5