Det sidste punkt på dagsordenen er:

43) 1. behandling af lovforslag nr. L 120:

Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. (Udskydelse af indfasning af registreringsafgift m.v. og ændring af bundfradrag for eldrevne køretøjer m.v.).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 07.12.2018).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver indledningsvis ordet til hr. Jesper Petersen som ordfører for Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Vi behandler L 120 om udskydelse af den indfasning af registreringsafgiften på elbiler, som ellers ville være trådt i kraft den 1. januar. Der ville altså være taget et næste skridt i indfasningsprofilen af registreringsafgiften på elbiler, og de ville altså for manges vedkommende være blevet noget dyrere.

Vi foreslog selv i maj det, der nu ligger som lovforslag her, nemlig at udskyde næste trin i indfasningen af registreringsafgiften, så afgiften altså ikke stiger den 1. januar. Vi har også for nylig haft et nyt lovforslag til behandling her i salen, fordi vi kunne se, at tiden var ved at løbe ud for et tiltag, som vi ellers fornemmede der var bred tilslutning til. Det er alligevel ikke nødvendigt at diskutere det, fordi regeringen jo har lagt det frem her. Og med lovforslaget når regeringen lige at afværge den bremse for salget af elbiler, som ville være indtruffet, hvis afgiften var steget yderligere. Derfor har vi også tænkt os at stemme for lovforslaget.

Her kunne jeg jo have stoppet, men jeg synes alligevel, at den her diskussion fortjener at få lidt flere ord med på vejen, for transporten er nemlig en af de største kilder til Danmarks udledning af klimagasser. Cirka en fjerdedel af Danmarks CO 2 -udledning stammer fra transporten, og vores bilpark er en af de store syndere. Det er jo ikke så mærkeligt, at mange danskere bruger en bil og har en bil. Det er knap 2 millioner danskere, der har en bil. Vi bruger den, når vi skal på arbejde, når vi skal ud at handle, når vi skal aflevere børnene, når vi skal besøge familien i den anden ende af landet. Og det skal kunne lade sig gøre på en måde, der er mere klimavenlig. For rigtig mange – nok de fleste mennesker – er den kollektive trafik simpelt hen bare ikke en mulighed, hvis hverdagen skal hænge sammen og alle de her ting skal spille.

Der er altså et kæmpe potentiale for at mindske CO 2 -udledningen og få renere luft. Det får vi selvfølgelig, hvis vi får en styrket kollektiv trafik, men altså også, hvis vi får en udbredelse af de grønne biltyper i vores bilpark. Derfor er det en vigtig prioritet for Socialdemokratiet at understøtte udbredelsen af klimavenlige og effektive biler, som mindsker forureningen, som mindsker støjen, og som mindsker klimabelastningen. Det nytter ikke, synes vi, politisk bare at lade stå til, selv om vi selvfølgelig også er afhængige af, at teknologien udvikler sig.

Desværre har regeringen ikke vist sig villig til for alvor at gøre det mere attraktivt at købe en grøn bil. I oktober fremlagde regeringen sit klima- og luftudspil med en præsentation fra hele seks ministre, der tilsammen skulle vise, at nu ville regeringen her mod slutningen af regeringsperioden virkelig tage klimaet mere alvorligt. Det var også noget nyt i forhold til den oplevelse, vi havde tilbage i efteråret 2015, da vi første gang forhandlede om de her forhold for elbilerne med regeringen, hvor skatteministeren jo meget klart gav udtryk for, at elbiler ikke var regeringens prioritering.

Desværre var udspillet tilsyneladende heller ikke meget mere end varm luft. Det har vist sig, at den del, regeringen faktisk har valgt at forhandle overhovedet, nemlig den del, der handler om elbiler, slet ikke var så ambitiøs som først antaget. Statsministeren stod her på talerstolen ved Folketingets åbning og proklamerede, at regeringens politik ville føre til 1 million grønne biler i 2030. Vi var vel mange, der sad og nærmest blev blæst bagover af statsministerens pludselige grønne ambitioner.

Men det har jo så også vist sig, når vi undrede os over, hvor det skifte kom fra – altså at man så kraftigt sadlede om, efter at man mest af alt var gået efter at sætte priserne ned på almindelige benzin- og dieselbiler – at der på trods af den klare melding ikke rigtig var det store at komme efter. De konkrete initiativer, regeringen lagde frem, ville kun betyde 1.000 flere elbiler på vejene, end hvis man ingenting gjorde. Det er jo lidt til grin, når man sammenligner det med statsministerens tale.

Vi har så forsøgt i de forhandlinger, der har været, at nå til noget, der kunne være et grundlag for en egentlig aftale. Det har vi ikke kunnet. Derfor forlod en samlet opposition de forhandlinger, vi netop har været igennem. Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og SF var enige om, at den aftale, regeringen kunne tilbyde, ikke var ambitiøs nok. Vores udgangspunkt var at lave en grundlæggende omlægning af bilbeskatningen, som vi egentlig havde ønsket længe, og som er det, der skal til. Og hvis det ikke kunne lade sig gøre, så i det mindste en forpligtende målsætning om at nå til det her meget store antal i 2030, som vi skal nå frem til, hvis vi virkelig skal have udbredt de grønne biltyper. Regeringen var ikke villig til at lave den form for forpligtelse, ligesom regeringen heller ikke var parat til nu og her at finde finansiering til de yderligere konkrete initiativer. Vi har f.eks. ønsket at gøre det mere attraktivt for kommuner at skifte benzinslugerne ud med grønne alternativer. Vi har ønsket at gøre el til opladning af elbiler billigere gennem fortsatte lave priser på opladningsstrømmen.

Vi synes også, at vi skal have en grønnere firmabilbeskatning – hvis jeg lige må lægge lidt til her til sidst. Det mener vi stadig væk bør kunne gennemføres, selv om der ikke blev lavet nogen aftale. Derfor vil vi stille et ændringsforslag til lovforslaget, vi diskuterer her, så der i lighed med det, der egentlig blev diskuteret i forhandlingerne, bliver en lavere firmabilbeskatning, hvis man vælger en grøn biltype. Det vil undre os meget, hvis regeringen ikke støtter det, fordi det faktisk er en del af regeringens eget udspil fra oktober og det vil være et rigtig dårligt signal til elbilbranchen og alle de virksomheder, der faktisk står klar til at implementere det sammen med de medarbejdere, de har, som bruger firmabiler og er interesserede i at få en elbil, hybridbil, brintbil, eller hvad det måtte være.

Så det er glædeligt, at afgiften ikke skal stige den 1. januar, men vi må konstatere, at statsministerens tale var meget snak og store ord, men få penge og ingen forpligtelser.

Tak til hr. Jesper Petersen. Der er ingen korte bemærkninger, og den næste i rækken er hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Normalt plejer jeg jo, når jeg skal fremlægge Dansk Folkepartis synspunkt til et lovforslag, at starte med at sige, at det er udmøntningen af en aftale. Det kan jeg desværre ikke gøre den her gang, da forhandlingerne brød sammen i fredags og faktisk lidt overraskende for mit parti. For jeg syntes faktisk, vi var utrolig tæt på en aftale og egentlig havde fundet frem til et godt kompromis med initiativer, som jeg synes at vi alle sammen godt kunne være tjent med. For det handlede jo om, at vi skulle have bygget en bro fra den stigning, som kommer i elbilsafgiften fra den 1. januar, frem til at vi får den kommission, som regeringen har spillet ud med skal blive nedsat nu, og som skal være færdig i 2020. Den bro fik vi så desværre ikke lavet, men problemstillingen er jo trods alt helt reel, altså at hvis vi ikke gør noget, kommer de grønne biler til at stige i afgift fra den 1. januar. Det synes Dansk Folkeparti også er en dårlig idé, fordi det sådan set er ganske fornuftigt, at vi sikrer ro omkring branchen, indtil vi kan få den her kommission, som så kan hjælpe os med at gøre det på et lidt mere oplyst grundlag, og vi derfor måske også kan tage en mere dybtgående forhandling om det.

For mit parti handler det i forhandlingerne også om – og sådan vil det også være, når vi får kommissionen – at vi skal have en teknisk omlægning af vores bilafgifter, så de bliver baseret på f.eks. CO 2 -udslip, vægt, eller hvor langt bilen kører på sin energikilde, og det kan også være andre ting, man sætter i spil. Men det skal være en model, som vi tror på kan være med til at fremme miljøvenlige biler i Danmark. Det er klart en model, som vi har prøvet at få ved de her forhandlinger – men det er jo så ikke lykkedes – og vi vil helt klart løfte den sag igen, når vi får kommissionens udspil i 2020. Vi er sådan set også glade for, at regeringen har sagt åbent, at det også bliver en del af kommissionens arbejde, at man skal kigge på den løsningsmulighed plus en del andre ting.

Ligesom den foregående ordfører ville vi sådan set også gerne have haft en omlægning af firmabilbeskatningen, men dog med en anden model end den, som oppositionen og regeringen har lagt op til. For vi synes, man skulle kigge på en lidt større model, hvor man fik kigget på de eksisterende firmabiler og få det til at blive en grønnere model, ved at man kort sagt skruer ned for den parameter, hvor bilen bliver beskattet ud fra dens værdi. Det kunne man måske sænke fra 25 pct. til 20 pct. og så tilsvarende skrue op for miljøtillægget, så det faktisk bliver provenuneutralt. Så uden at vi egentlig bruger penge på det, kunne vi få gjort vores firmabilsbeskatning, som jo omfatter omkring 90.000 biler, markant grønnere, end den er i dag, og uden at det koster staten penge. Det bliver jo så desværre ikke til noget i den her omgang, men det er da noget, som vi også vil overveje at stille et ændringsforslag om til det her lovforslag, hvis vi er ude i, at vi også tager firmabilbeskatningen med ind over.

Indholdet i det her lovforslag er mere konkret, altså at indfasningen udskydes med 1 år for elbiler og pluginhybridbiler. Ud over det kommer der en ændring af bundfradraget i 2 år. I dag er bundfradraget på 10.000 kr. I 2019 bliver det så på 40.000 kr. og i 2020 på 77.500 kr. Dette betyder sådan på reelt menneskesprog for dem, der skal ud at købe en bil, at en bil på under 400.000 kr. vil være uden afgift i 2019 og 2020, og at brintbiler også vil være helt uden afgift de næste par år, og det er ganske fornuftigt. Det er jo sådan set med til ikke bare at sikre ro – hvilket jeg da tror er ganske positivt – men det er faktisk også mere ambitiøse regler, end der er i dag, fordi der ikke er de her høje bundfradrag.

Prisen for det er jo så også ret anselig. Vi fik også at vide af den socialdemokratiske ordfører – og det har vi også fået at vide under forhandlingerne – at det her giver omkring 1.000 ekstra elbiler og hybridbiler tilsammen, men at det koster 410 mio. kr. Det svarer til en pris på 410.000 kr. pr. stk., og man kan næsten fristes til at sige lidt for sjov, at det da var lige før, staten bare skulle købe de her 1.000 ekstra elbiler og så lave en lodtrækning blandt danskerne. For det kunne være, at det kunne give lidt mere opmærksomhed på elbilerne, end der er i dag, hvis man trods alt kunne vinde en god elbil.

Vi skulle ud over det her lovforslag egentlig også have behandlet et lovforslag, der hed L 116, fra den samlede opposition, og som jo faktisk var ringere end det lovforslag, vi behandler her, fordi der ikke var det her højere bundfradrag med. Så det undrer mig egentlig også af den grund, at vi så oppositionen forlade forhandlingerne, når de faktisk havde udsigt til at få et endnu bedre forslag igennem end det, der lå på bordet – plus at vi også havde inde i debatten og en mulig aftaletekst, at vi kunne få flere ladestandere, og at der kom eldrevne færger; firmabilbeskatningsordningen var inde i aftalen, man kunne få indflydelse på kommissionens arbejde osv. Så jeg synes egentlig, det var ærgerligt, at vi smed det på gulvet. Jeg er med på, at det ikke alt sammen nåede så langt, som man gerne ville – og det er jo helt fair – men jeg synes faktisk, vi nåede et godt stykke med den, kan man sige, midlertidige aftale, som jo rakte 2 år frem, og det synes jeg egentlig er ærgerligt er faldet til jorden.

Afslutningsvis skal jeg sige fra Dansk Folkeparti, at vi støtter det her lovforslag, og at vi ser meget frem til, at den her kommission kommer med sine anbefalinger. Jeg vil i den sammenhæng også allerede nu sige, som jeg har sagt, at vi senere vil kæmpe for, at vi får en omlægning af bilafgifterne til at være baseret på et teknisk parameter frem for som i dag, hvor det er værdibaseret. Men som sagt støtter vi lovforslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning, og den er fra hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Det her spørgsmål om en mere grundlæggende omlægning og primært at basere det på tekniske kriterier og tage udgangspunkt i bilens klimabelastning er jo nogle af de tanker, jeg tror vi deler, om, hvor det er, vi gerne skal hen. Lige nu og her synes jeg, at der er behov for, at vi tager højde for det her spørgsmål om en firmabilbeskatning, for der var en grund til, at der ikke kunne laves en aftale; regeringen var ikke parat til at lave noget, der var tilstrækkelig forpligtende. Men vi har jo egentlig været enige om, også allerede tilbage i forhandlingerne om energiaftalen, at det var en god idé at lave den her mere grønne firmabilbeskatning i en periode, og det er det, jeg gerne vil spørge ind til.

For vi har i den samlede opposition over for skatteministeren meldt os klar til at anvende nogle af de midler fra energiaftalens pulje til grøn transport til at lave de her tiltag omkring grønne firmabiler. Det var også noget af det, man sagde til hinanden, da de forhandlinger var der – uden at kunne sige det til offentligheden på det tidspunkt, fordi det krævede noget tid at tilrettelægge det – og det var noget af det, man egentlig var enige om at man gerne ville gennemføre. Og jeg synes ikke, at en forvikling skabt af en regering, der ikke var parat til at forpligte sig, skal betyde, at man ikke gennemfører det fornuftige forslag, og det ville jeg egentlig godt høre Dansk Folkepartis ordførers kommentar til, altså om Dansk Folkeparti også er klar til at bruge af de midler fra energiforliget, som er beregnet til grøn transport.

Ordføreren.

Først: Det er faktisk lidt spøjst, at man sprang fra forhandlingerne med de ting, som vi havde som en del af aftaleteksten. Var man blevet der, havde det jo været noget i dag, altså måske ikke lige i behandlingen af lovforslaget i dag, men så havde det været en aftale og noget, vi havde forpligtet hinanden på. Og jeg oplevede faktisk ikke, at der var den store enighed under forhandlingerne om, at vi kunne bruge den her pulje fra energiforliget. For der var jo i hvert fald mindst to partier, som ikke syntes, det var en god idé at bruge den på bl.a. elbiler og firmabiler, fordi de ikke syntes, det var en del af den ramme. Så jeg tror ikke, det er så simpelt.

Så vil jeg også sige, at hvis man alligevel vil stemme for det hele, der var i aftalen, og man nu vil stille ændringsforslag til det, hvorfor indgik man så ikke bare aftalen? Altså, mit parti var med til at indgå kompromiset, selv om vi faktisk ønskede en anden model, hvilket jeg også lige har brugt tid på nu. Vi synes jo, der er brug for en mere generel omlægning af firmabilbeskatningen og ikke kun en 2-årig periode møntet på elbiler. For vi tror, at vi kan gøre meget mere for klimaet, ved at vi generelt bare får kigget på firmabilbeskatningen. Så vi indgår gerne i en drøftelse igen. Men jeg synes måske bare, vi skulle være blevet ved bordet i fredags i stedet for nu at tage det i Folketingssalen. Det tror jeg vi havde fået mere ud af.

Hr. Jesper Petersen.

Det, som jeg ikke rigtig kan forstå, er, hvis det skal blive sådan, at regeringen i en eller anden sådan fornærmethed over, at man ikke kan få lavet en alt for kortsigtet og dårlig aftale, så skal lave en eller anden straf til os, der gerne vil udbrede elbilerne, og til det marked og til de virksomheder, der gerne vil have grønne firmabiler. Det er det, jeg fornemmer er under opsejling, og det må regeringen jo så tage ansvar for, hvis det er det, man gør, selv om man selv har spillet ud med, at man gerne vil have den her mere grønne firmabilbeskatning.

Men det er egentlig alene spørgsmålet om midlerne, der jo kan blive lidt afgørende i det forløb, vi nu skal have frem til vedtagelsen, og om Dansk Folkeparti er klar til at bruge af de midler fra energiaftalen. Så må andre partier svare for sig. Det er Dansk Folkeparti, jeg spørger til nu.

Ordføreren.

Altså, vi ville gerne være med til at kigge på firmabilbeskatningen, og det var også underforstået, da vi lavede energiaftalen. Men vi skrev faktisk også ind i aftaleteksten, at det skulle være teknologineutralt, og det er jo lige præcis den model, som vi ønsker. Den model, som Socialdemokratiet foreslog, er ikke teknologineutral, så hvis man nærlæser og tager det meget ordret, hvad der står i aftaleteksten omkring energiaftalen, opfylder det det sådan set ikke. Men skal vi drøfte firmabilbeskatningen, synes vi også, at vi skal drøfte den model, som Dansk Folkeparti vil. Det kunne være, at man på en eller anden måde kunne finde et kompromis – en eller anden ting midtimellem. Men jeg vil jo ikke bare stå her fra talerstolen og sige, at jeg stemmer for alle jer andres politik, hvis jeg ikke selv får noget til gengæld, og vi havde altså en anden model på bordet, som vi synes det kunne være fornuftigt at kigge på. Så skal vi kigge på de ting, må vi jo kigge på begge modeller.

Tak. Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen. Værsgo.

At det er teknologineutralt, kommer så til at slå bunden ud af statskassen og en masse andre ting.

Men det var nu ikke det, jeg ville spørge ind til. Det, jeg gerne vil spørge ordføreren om, er, om han deler den vision og den plan, som statsministeren lagde for dagen, om 1 million elbiler i 2030, og som statsministeren præsenterede fra Folketingets talerstol.

Ordføreren.

Først lige til den første bemærkning: Det slår jo ikke bunden ud af statskassen, hvis man laver en omlægning af firmabilbeskatningen, som er provenuneutral. Altså, det ligger næsten i ordet. Man kan jo skrue op for den ene parameter og så skrue ned for den anden, så det går lige op. Så det koster sådan set ikke nogen penge. Så der er altså ikke noget hul i statskassen ved at lave en teknologineutral omlægning af firmabilbeskatningen. Tværtimod.

Vi deler fuldt ud, at vi skal have en grønnere transportsektor, men vi deler ikke, at vi låser os fast på en målsætning i dag og siger, at det lige præcis skal være 1 million og lige præcis 2030, og grunden til, at vi ikke gør det, er, at det faktisk er ret uklogt. For det kan være, at den teknologiske udvikling viser, at det måske er i 2031 eller i 2032, og det kunne også være, at det blev 2028, men det ved vi jo ikke, fordi det er ret svært at spå så langt ud i fremtiden. Men hvis vi nu sidder her og binder os til, at det skal være i 2030, og det viser sig først at kunne komme i 2032, så ender vi med at skulle bruge rigtig mange milliarder på at nå målet. Og det tror jeg bare ikke er en klog måde at fremme den grønne udvikling på.

Så vi deler fuldt ud, at vi skal have en grønnere transportsektor, end vi har i dag, og vores bud er en omlægning af bilafgifterne til tekniske parametre. Det kan vi så ikke nu. Jeg tror i øvrigt, at spørgeren deler, at det kunne være en del af løsningen, men vi synes bare ikke, det er en god idé, at vi nu i 2018 forpligter os på, at det lige præcis er 1 million og 2030. Det tror vi ikke er særlig klogt.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Hele den her diskussion om teknologineutralitet ved jeg jo godt hvor kommer fra. Det får man jo bare ikke en fuldstændig elbilpark ud af, men det er en anden diskussion.

Hvis man ikke sætter en målsætning op, så har man ikke noget at styre efter, så har man ikke noget at binde hinanden op på, og det var jo det – det tror jeg også ordføreren vil nikke til – vi bad om i forhandlingerne, altså at vi på den anden side af et valg eller et eller andet kunne sige til hinanden: Vi har faktisk en fælles ambition om at komme rigtig langt, om det så er 1 million elbiler eller 950.000, eller hvad det nu er. Den forpligtelse kunne vi ikke få DF eller regeringspartierne med på, og så var det jo egentlig bare en fortsættelse af den linje, som regeringspartierne og DF og nogle andre partier har haft i flere år: total zigzag uden nogen form for retning. Det var derfor, at vi ville have en eller anden form for målsætning. Den kunne også have været mindre end lige præcis det, som statsministeren sagde, men jo så ikke kunne levere på.

Tak. Så er det ordføreren.

Jeg har jo stor forståelse for, at man prøver at sige, at det næsten er DF's skyld, at der ikke var en aftale. Vi har sagt klart til regeringen mange gange, at de hellere end gerne måtte forhandle med andre partier uden os. Hele grunden til, at man havde det her problem med den trappemodel, hvor det kom til at stige og den 1. januar blev til en mur, der kom til at dræbe markedet, er jo en aftale, som Dansk Folkeparti ikke er med i. Vi har sagt klart til regeringen, at de gerne måtte løse det med den aftalekreds, der var i forvejen. Det havde vi ikke noget problem med. Det har man så valgt ikke at ville, og derfor synes jeg også, det er en smule forkert at sige, at det så næsten skulle være Dansk Folkepartis skyld nu, fordi vi ikke ville forpligte os på en målsætning, som – det er fair nok – andre partier ville. Vi synes da, det er klogt at skrive det ind nu.

I øvrigt tror jeg, det var Volkswagen, der var ude for nylig og sige, at de ville stoppe med at markedsføre nye diesel- og benzinbiler fra 2026, og fra 2030 tror jeg slet ikke de vil sælge nogen. Så på den måde løser det jo lidt sig selv. Men hvis nu Volkswagen kommer og siger, at det bliver 2032 i stedet for, hvad skal vi så gøre? Ja, så har vi forpligtet os på en eller anden målsætning i 2030 på 1 million elbiler, og det tror vi bare er rigtig dyrt og en dum måde at regulere det på. Altså, der er ikke den store forskel. Vi deler, at vi skal have en grønnere transportsektor, men vi synes bare ikke, det er klogt at sætte en eller anden fast målsætning allerede nu.

Tak. Så er det hr. Julius Graakjær Grantzau, Alternativet. Værsgo.

Tak. Først vil jeg lige sige, at jeg måske ikke kan spå om fremtiden, men jeg kan da i hvert fald sige så meget, at hvis ikke vi handler, så kommer der ikke til at ske noget. Så så vidt kan jeg spå ud i fremtiden.

Så siger ordføreren noget om, at der var to partier, som ikke var villige til at bruge af pengene fra forliget i sommer til at finansiere elbiler. Nu var jeg jo meget heldig selv lige at sidde med en enkelt gang under forhandlingerne rundt om bordet, og jeg bemærkede ikke to partier, som sagde det. Kan ordføreren uddybe det?

Ordføreren.

Det er nu næsten bedre, at ministeren uddyber det, når han kommer på talerstolen, for det er jo ham, der var forhandlingsleder, og ham, der sagde til de to partier, at de ikke kunne være med mere af samme grund. Så det var en konklusion, som regeringen kom frem til. De konkluderede, at man ikke kunne enes om den del. Det var ikke mig, der sad som mødeleder. Så det er næsten bedre, at man spørger regeringen om den del, vil jeg vove at påstå.

Tak. Så er det fru Ida Auken.

Jamen jeg vil rigtig gerne diskutere den model for firmabiler, som Dansk Folkeparti lagde på bordet. For vi fik jo nogle beregninger under forhandlingerne – og normalt står man ikke og refererer fra forhandlinger, men det kan jeg høre ordføreren gør, så jeg vil også tillade mig at gøre det – og om den model står der i notatet, at den ikke medfører et nævneværdigt mersalg af elfirmabiler. Så vil ordføreren forklare os, hvordan Dansk Folkepartis model skal hjælpe os med at få flere elbiler?

Ordføreren.

Målet for mig med at omlægge firmabilbeskatningen er heller ikke, at det skal målrettes lige præcis elbiler, og det er jo det, der er forskellen på de to modeller. Jeg vil bare gerne have flere klimavenlige biler ud, end der er i dag. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det i dag er store Audi og Mercedes, der kører derude.

Vi kan bytte rundt på de her to parametre. I dag er der 25 pct. beskatning af bilens værdi op til 300.000 kr., 20 pct. over. Skruer man ned for den – vi ved, at elbiler og andre miljøvenlige biler typisk er dyrere i anskaffelsespris – og skruer til gengæld op for miljøtillægget, som typisk er lavt for elbiler og hybridbiler, så vil man komme til at fremme dem, der er mere klimavenlige. Men det er rigtig nok, at det jo ikke er målrettet elbiler alene. Det er sådan set heller ikke vores mål med det. Vores mål er klimaet. Det er jo ikke elbiler, der er målet i sig selv. Det er, at vi vil gøre noget godt for klimaet, og jeg tror bare, at den her model er både mere langsigtet og langt bedre.

Hvis vi kan få de 90.000 firmabiler, der kører derude i dag som kæmpe slæder, til at blive måske hybridbiler eller bare nogle, der kører rigtig langt på literen, så flytter vi jo meget mere klimamæssigt, end vi gør ved at sige, at det lige præcis kun skal være en elbil lige nu. Så på den måde er det ikke elbiler, der er et mål i sig selv. Det er, at vi redder klimaet.

Fru Ida Auken.

Det forklarer måske, hvorfor vi havde svært ved at finde hinanden, for Dansk Folkeparti vil gerne holde fast i diesel- og benzinbilerne, og vi andre vil gerne over i de moderne biler, der kører på el eller kører hybrid på el. Men så vidt jeg kan se, kommer der heller ikke hybridbiler ud af den her model. Vil Dansk Folkeparti lige forklare os en gang til, hvordan vi skal komme ud af afhængigheden af benzin og diesel, der jo forurener helt vildt, og som også forurener luften for børn og folk med astma? Hvordan skal vi gøre det i den model, som Dansk Folkeparti vælger, når den faktisk ikke giver nogen grønne biler?

Ordføreren.

Nu er der sådan set ingen af de modeller, der ligger på bordet, heller ikke den anden, som giver et stort antal elbiler nu, fordi teknologien simpelt hen ikke er moden til det. Så det, der er afgørende, er, at vi får lavet en strategi på den lange bane, og der skal vi så bruge Kommissionen til at komme med et kvalificeret indspark, for der er jo ingen af de her ting, som gør noget på den korte bane. Vi bruger 410 mio. kr. for 400 elbiler og 600 hybridbiler, og det var faktisk inklusive firmabilsbeskatningen. Nu er den ude, så tallet er faktisk under 1.000 nu.

Så man kan prøve at foregøgle, at nu er det så Dansk Folkeparti, der ikke vil noget – vi vil have ene dieselbiler. Nej, vi havde faktisk samme forslag som Det Radikale Venstre om, at vi gerne ville have en omlægning af bilafgifterne. Da det ikke kunne lade sig gøre, prøvede vi at se, om vi så bare kunne lave en omlægning alene for fremtidens teknologi, altså for elbilerne. Man kunne måske forestille sig, at de ikke havde nogen registreringsafgift, men havde en løbende afgift, som var på de her tekniske parametre. Det kunne vi heller ikke komme igennem med. Så vi havde faktisk mange gode, konstruktive bud på, hvad vi kunne gøre, og som rakte ud i fremtiden, men det kunne vi ikke komme igennem med.

Så er det hr. Henning Hyllested. Værsgo.

Hvis jeg forstår ordføreren ret, kan jeg forstå, at teknologineutralitet dækker over, at man opererer både med elbiler og måske også andre rigtig grønne biler, men man opererer også med diesel- og benzinbiler, og jeg kan ikke rigtig se, hvordan det bringer os derhen, hvor vi gerne vil, især når man så heller ikke er særlig optaget af på nogen måder at komme med nogle måltal. Det var noget af det, som vi diskuterede meget, og som vi også helt klart, hvad skal man sige, brød på, altså netop det, at vi ikke kan få nogen måltal, men det kan jeg jo godt forstå, hvis Dansk Folkeparti faktisk har den opfattelse, at teknologineutralitet altså også indbefatter, at grøn omstilling godt kan omfatte benzin- og dieselbiler. Der er det jo sådan set efter min mening lidt lige meget, for det kan da godt være, at man kan gøre dem lidt grønnere hen ad vejen – den almindelige teknologi for den slags biler kan jo sagtens også udvikle sig – men det bliver jo meget, meget lidt ambitiøst, når man hverken vil stille måltal op for de egentlige grønne biler, som elbilerne er eller brintbilerne er, og samtidig opererer med de biler, som det hele faktisk går ud på at få fjernet. Det synes jeg ikke hænger sammen.

Ordføreren.

Men vi er også nødt til at forholde os til, hvor vi er henne med teknologien lige nu. Elbilerne har både for kort rækkevidde, og de er for dyre til, at danskerne vil købe dem, og der er jo ikke engang et marked til, at vi kunne sige, at alle 200.000 biler, der bliver solgt på et år, skulle være elbiler i stedet for diesel- og benzinbiler. Vi har bare den pragmatiske tilgang, at der kører en masse biler rundt derude i dag, som måske, og det er bare et eksempel, kører 15 km på literen. Hvis vi kan få dem op på at køre måske 30 km på literen eller mere, fordi det bliver hybridbiler eller nogle, der bare kører langt, så vil vi da hellere tage det skridt nu, og på den lange bane må vi så finde ud af det, både med Kommissionens anbefalinger, og i forhold til at teknologien bliver mere moden og producenterne begynder at producere bedre biler. Så er det klart, at så kommer vi over på noget, som hovedsagelig bliver ene elbiler eller brintbiler måske, fordi der er en bedre rækkevidde, fordi man kan tanke op.

Men vi vil ikke sidde på forhånd at sige, at det lige præcis skal være elbiler. Det kunne også godt blive brintbiler eller noget tredje, som vi ikke kender endnu, men indtil vi kommer hen til, hvor det er mere modent, synes vi bare, at det er almindelig og pragmatisk sund fornuft at få folk væk fra en stor dieselflyder, der kører ret kort på literen, til noget, der kører langt på literen. Det flytter trods alt noget her og nu, indtil vi så får den nye teknologi, som kan overtage, men det kan den jo åbenlyst ikke nu, desværre. Det ville jeg da også håbe at den kunne, men teknologien er bare ikke moden til det på nuværende tidspunkt.

Hr. Henning Hyllested.

Altså, det vil jeg sådan set godt lidt bestride. Teknologien er jo til stede, og det er rigtigt nok, at den skal udvikles, det skal alle teknologier, og det er sådan set også det, ordføreren står og efterlyser for diesel- og benzinbiler. Så teknologien bliver ved med at udvikle sig, men den er jo til stede. Vi ser det i rigtig mange lande. Norge er fremhævet den ene gang efter den anden, hvor der kører rigtig, rigtig mange elbiler rundt, og hvor en stor del af nysalget af biler er elbiler. Mener ordføreren ikke, at det her kan føre til den strategi, som ordføreren ligesom slår på, altså, at den i virkeligheden kan føre til en forhaling af det mål, der trods alt er, hvis man har det mål, og det må jeg sige at vi har, og det tror jeg at oppositionen har, altså det mål, der hedder, at benzin- og dieselbilerne jo skal udfases. Men hvis man stadig væk satser på dem og lidt teknologiudvikling på dem, forhaler det vel det egentlige mål, sammenholdt med, som jeg sagde før, at man så heller ikke opstiller måltal for f.eks. elbiler og brintbiler.

Tak. Ordføreren.

Man kan jo godt leve i den drømmeverden, hvor vi alle sammen fra næste år køber alene elbiler. For det første kan vi slet ikke få så mange ind på det danske marked, fordi de ikke bliver produceret. For det andet kan man bare se på prisen på det her, som er 410 mio. kr. for 400 elbiler og ca. 600 hybridbiler, altså 410.000 kr. pr. styk. Hvis vi forestiller os, at vi alle sammen skulle have elbiler, kunne det jo ikke lade sig gøre. Var det så ikke bedre at have en lidt mere pragmatisk tilgang og sige, at okay, der er en teknologi nu, som er moden. Er det den, vi skal have på lang sigt? Nej, det er det ikke. Men var det ikke bedre at få folk til at køre mere miljøvenlige biler lige nu, og så på sigt, hen i 2020'erne, få det lagt om, så vi kommer til at køre elbiler og brintbiler, eller hvad det ellers kan være af teknologi, for det deler vi jo. Men vi holder altså fast i, at vi ikke synes, det er klogt nu at binde os fast på et måltal, der hedder 1 million lige præcis i 2030. Hvis teknologien måske kommer lidt langsommere, end vi håber, bliver det måske 2031, og så er det jo lidt dumt, at vi har bundet os på en teknologi et år for tidligt og kommer til at poste rigtig mange milliarder i for at nå det. Jeg synes ikke, det er en skam, hvis vi når det i f.eks. 2031 i stedet for i 2030. Jeg tror altså ikke, at der er den store modsætning.

Vi deler jo, at vi skal have en grøn transportsektor, og vi deler også, at det skal være brintbiler og det skal være elbiler, men der er vi jo bare ikke endnu. Så hvorfor ikke forholde os til den virkelighed, der er, hvor vi prøver på at fremme de miljøvenlige biler, som er der lige nu? Det er da trods alt bedre.

Tak til hr. Dennis Flydtkjær. Vi går videre i ordførerrækken, og så er det hr. Preben Bang Henriksen fra partiet Venstre, Danmarks Liberale Parti. Værsgo.

Tak for det. Jeg taler som substitut for Louise Schack Elholm, vores skatteordfører, som desværre ikke kunne være her i dag. Heldigvis er vi i den situation, at et hurtigt overblik over salen vil vise, at der er ikke mindre end to Venstrefolk til stede, så kommer der spørgsmål om helt specifikke forhold, er jeg helt sikker på, at skatteministeren kan svare i bedre omfang, end jeg kan.

Med en ambitiøs grøn dagsorden ønsker vi i Venstre at gøre det billigere at købe grønne køretøjer. Vi sikrer med forslaget her, at der ikke skal betales afgift de næste 2 år for elbiler op til 400.000 kr. i pris. Det er desværre ikke noget, som alle er med på for øjeblikket, men nu må vi se, hvordan forhandlingerne i øvrigt strækker sig ud. Med lovforslaget vidner det i hvert fald om, at regeringen ønsker at styrke den grønne dagsorden, for med forslaget gennemføres der en udskydelse af den planlagte indfasning i registreringsafgiften for elkøretøjer med 1 år, samtidig med at bundfradraget i registreringsafgiften forlænges og forhøjes.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der for eldrevne køretøjer med en værdi på op til 400.000 kr. betales 0 kr. i registreringsafgift i både 2019 og 2020. For eldrevne køretøjer og plugin-hybridbiler vil den foreslåede udsatte indfasning af afgiften medføre, at afgiftsniveauet for 2016-2018 videreføres i 2019, og herefter vil de nugældende regler for eldrevne køretøjer og plugin-hybridbiler udskydes og genoptages fra og med 2020.

De nugældende regler for brændselscelledrevne køretøjer forlænges med 1 år, så de alle gælder til og med 2021. Ved at udskyde indfasningen af registreringsafgiften og ændre bundfradraget for eldrevne køretøjer frem til 2020 bliver det billigere at købe eldrevne køretøjer, og på den måde bliver miljøvenlige biler et økonomisk mere attraktivt alternativ til benzin- og dieselbiler. Desuden vil lovforslaget fremme udbredelsen af særlig små og mellemstore eldrevne køretøjer, altså op til en værdi af 400.000 kr. Det er den størrelse biler, der udgør langt den største del af danskernes bilkøb. De forurener selvsagt mindre end de dyrere og større biler gør.

Endelig sikrer lovforslaget, at der kommer ro på beskatningen for eldrevne bilkøretøjer, og derudover vil regeringen som nævnt nedsætte en Transportkommission, som får den nødvendige arbejdsro til at finde finansieringen af en robust og langsigtet afgiftsmodel, der skal fremme udbredelsen af grønne køretøjer. Det er vigtigt, at vi ved hjælp af regulering opfordrer danskerne til at investere i miljø- og klimavenlig transport. En udskydelse af indfasningen af registreringsafgiften og et ændret bundfradrag for eldrevne køretøjer gør energien både grønnere og billigere for danskerne, samtidig med at vi fastholder det høje tempo i den grønne omstilling. Det er et lovforslag, der er godt for både miljø og pengepung, og det bliver billigere for danskerne at købe grønne biler.

I sagens natur støtter Venstre forslaget. Tak.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen. Værsgo.

Ved Folketingets åbning stod statsministeren på Folketingets talerstol og fremlagde en rigtig fin vision for det, der skal til i forhold til den grønne omstilling specielt på transportområdet, nemlig at vi bliver nødt til at udfase benzin- og dieselbiler og få elbiler eller lignende lige så gode teknologier ind, og at der derfor skulle være 1 million grønne biler på vejene i 2030. Mit og nogle af mine kollegaer i oppositionens argument i de forhandlinger, som ordføreren – det skal retfærdigvis siges – ikke var en del af, var, at hvis det ikke kun skal være ord, bliver man nødt til at forpligte hinanden på det, eventuelt sætte nogle delmål op og sige, at vi bevæger os langsomt derhen. For der er utrolig langt fra status quo til 1 million elbiler. Så vi kan ikke bare vente til 2029 og så sige: Hov, næste år mangler vi lige 970.000 eller sådan noget.

Derfor vil jeg bare høre ordføreren, om ordføreren – og nu mener jeg det faktisk ikke polemisk – kan forstå, at det for os var vigtigt at lave en reference til statsministerens egne ord i en aftale, som partierne var en del af, for at sige, at vi faktisk gerne vil sætte handling bag de ord, så de ikke bare er ord, men vi alle sammen forpligtiger os til, at vi om 12 år skal være endt der på forskellige måder. Så må vi løbende finde ud af, hvilke greb der skal til for at nå derhen.

Ordføreren.

Jeg tror såmænd ikke, det er nødvendigt at lave særlige referencer til statsministerens tale i eventuelle aftaler. Statsministeren har sagt ordene her i Folketinget, og de står ved magt fra hans, fra regeringens og fra de medvirkende partiers side, så det behøver man såmænd næppe gentage. Jeg vil sige det på den her måde: Det forslag, som vi behandler i dag, er da i hvert fald et skridt i den retning, som også statsministeren har indikeret, fordi det giver ro på markedet, til at Transportkommissionen kan arbejde med en samlet strategi. Og resultatet af kommissionens arbejde får vi så her i 2020. Men som sagt bliver der da arbejdsro til at finde ud af det, alt med henblik på at nå det mål, som statsministeren jo også har sagt.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Samtlige høringssvar nævner som et kæmpestort problem, at der netop ikke bliver skabt ro, at der ikke er lavet en langsigtet aftale eller bare et langsigtet mål, hvor en konkret aftale så skal trække i den retning. Det er noget, alle høringssvar kommer ind på: Der er ingen langsigtet hed i det her, der er ingen ro i det her; det er en fortsættelse af den zigzagkurs, der har været.

Men jeg er glad for, at ordføreren siger, at når statsministeren som formand for Venstre har stået på Folketingets talerstol og sagt, at man vil det her, må man derfor også, må jeg udlede, være med til de aftaler og ting, der skal til for løbende at komme derhen. Det gælder så også for Venstre – også når man ikke er i regering længere – at det vil man forpligte sig til som parti.

Tak. Ordføreren.

Nu synes jeg jo ikke, man kan laste hverken Venstre eller regeringen for, at der ikke er ro på markedet. Så vidt jeg har forstået, har man så sent som i fredags forsøgt at få en aftale i stand, som måske netop skabte langt mere ro end det her. Den kunne ikke komme i stand, så jeg synes, at det her i hvert fald er det allerbedste, man kan gøre. Vi skaffer i hvert fald ro på området i den her periode, mens kommissionen arbejder. Selvfølgelig havde det været rart med en total aftale, og jeg skal ikke udtale mig om, hvem der er skyld i, at den ikke kommer på plads. Det kan man eventuelt drøfte med ministeren.

Der er lige et par korte bemærkninger mere. Fru Ida Auken.

Mange tak. Jeg kan forstå, at statsministerens ord om 1 million elbiler står ved magt – det siger ordføreren – og vi må tænke, at det er sådan en slags trylleformular, så hvis man bare siger det højt og længe nok, kommer der måske 1 million elbiler.

Men vil ordføreren medgive, at når der ligger en plan, der giver 1.000 elbiler, så er der rigtig langt op til 1 million – faktisk 1.000 gange så meget – og at det måske er lidt svært at synes, at det er særlig ambitiøst, når man står og taler om 1 million elbiler, at man så kan komme med en plan om 1.000?

Ordføreren.

Jeg var matematisk student, så jeg burde jo kunne svare på det, selv om det er et par dage siden. Det er 1.000 gange 1.000, der er 1 million, men altså, det ændrer jo ikke på de ord, statsministeren har sagt om, at det er ambitionen. Og det her er i hvert fald første skridt på vejen.

Fru Ida Auken vil gerne have en kort bemærkning mere. Værsgo.

Så kan man jo sige, at det så var i 2030, vi skulle nå 1 million elbiler. Der er 12 år til, og man tager 1.000 det første år, så man skal altså så nå 999.000 resten af årene. Det er bare for lige at signalere, at det er en meget stor og fin tale at holde og nogle meget små museskridt at tage. Er ordføreren enig i det?

Ordføreren.

Nu fandt jeg ikke lige ud af, hvad det var, jeg skulle være enig i – at det var en fin tale, der blev holdt? Jeg ville jo nok blive upopulær, hvis jeg sagde – i hvert fald i mit eget parti – at statsministeren ikke havde holdt en fin tale. Men ja, det er et særdeles ambitiøst mål, der er sat – ingen tvivl om det. Men det fortæller vel netop også noget om, hvor vigtigt det er, at partierne går sammen og ikke går fra hinanden om det her, og det er vel, hvad der foreløbig er at sige om det.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Julius Graakjær Grantzau.

Tak. Først vil jeg sige, at jeg – nu var ordføreren jo ikke en del af forhandlingerne – ikke hørte noget om at sikre længerevarende ro på det her område, altså at det var en del af forhandlingerne at lave en længerevarende aftale.

Jeg vil bare lige spørge ind til noget af det, ordføreren sagde i talen, og så må han jo sige, hvis det ikke giver mening at svare på. At fastholde den høje hastighed af den grønne omstilling, hørte jeg der blev sagt. Jeg er med på, at vi begrænser en opbremsning, men den høje hastighed vil jeg gerne lige have forklaret, have uddybet – den ser jeg ikke rigtig, i og med at vi netop ikke laver yderligere aftaler.

Ordføreren.

Nej, det kan man jo også godt sige, hvis man ser isoleret på det, der sker her. Men det skal jo ikke være nogen hemmelighed, at det her kun er en lille del af de aftaler, der er, og de forslag, der er kommet fra regeringens side på vegne af den grønne omstilling. Og derfor tillader jeg mig at sige, at der er høj hastighed – rigtig høj hastighed – når det gælder den grønne omstilling.

Tak for det. Så siger vi tak til Venstres ordfører og giver stafetten videre til Enhedslisten. Og det er hr. Henning Hyllested. Værsgo.

Det er det nemlig. Og Enhedslisten støtter det lovforslag, vi her behandler, om en udskydelse af indfasningen af registreringsafgiften på elbiler. Det er ikke, fordi vi er glade for det, for vi anser det jo under alle omstændigheder for at være en lappeløsning på den katastrofale aftale, der blev lavet for 3 år siden, i 2015, hvor man påbegyndte indfasningen af registreringsafgift for elbiler. Og den satte jo altså, trods advarsler fra en række partier dengang – bl.a. mit eget parti – elbilsalget totalt i stå.

Vi havde såmænd gerne set en længere periode, og ligesom vi dengang var helt imod at begynde at indfase registreringsafgift for elbiler, havde vi jo i den her situation gerne set en meget længere periode med afgiftslempelse. Og det gælder jo da især, hvis man altså har som mål og ambition at nå 1 million elbiler eller grønne biler i 2030.

Når nu regeringen har en ambition om 1 million grønne biler i 2030, kunne man jo som minimum forvente at se en plan for, hvordan vi så kommer derhen. Og noget af det, vi har diskuteret meget i forhandlingerne, er jo at få opstillet en plan indeholdende nogle måltal. Man kan jo sige, at regeringen i bund og grund har haft 3 år til at komme med et bud på, hvordan vi kommer derhen – altså, klimaforandringerne er jo ikke nye overhovedet. Og jeg synes, det er, som om der er gået panik i det på nuværende tidspunkt.

Man har haft 3 år, hvor man kunne have arbejdet intensivt med at opstille en plan for, hvordan vi får omstillet transportsektoren, hvordan vi får den grønne omstilling til at slå igennem i transportsektoren. Men nej, det kunne vi ikke få et bud på; vi kunne hverken få måltal eller en samlet plan. Så det, der står tilbage, er, at vi her har at gøre med, at man har en ambition om at få 1.000 elbiler og så nedsættelse af en kommission, der skal se på, hvordan det kommer til at gå. Og ærlig talt – det synes vi jo ikke er særlig ambitiøst.

Altså, vi så jo også gerne, som andre ordførere har givet udtryk for, en hel radikal omlægning. Vi bliver nok også nødt til det, fordi teknologien jo altså udvikler sig. En radikal omlægning af hele vores afgiftssystem er nødvendig, så vi i højere grad kan understøtte og sætte turbo på den grønne omstilling af transportsektoren. Og det bliver selvfølgelig med noget, der tager hensyn til den klimabelastning, som biler udgør på den ene og den anden måde. Det bliver noget med road pricing, så vi også beskatter forbruget af kørsel. Og i Enhedslisten tror vi ikke, at vi helt slipper for også at operere med en eller anden form for registreringsafgift eller andre former for faste afgifter.

Vi må jo sige, at regeringen har anerkendt, at der er et problem, og at det også er en udfordring, der skal tages alvorligt, men vi mangler jo altså, som jeg har været inde på, at se nogle handlinger. Der er bred opbakning i branchen til, at der skal ske noget. Som sagt har regeringen jo ikke rigtig gjort noget i de 3½ år, man har haft, som kunne sætte skub i salget af elbilerne, tværtimod.

Man har jo, ud over at man igangsatte indfasningen af registreringsafgift for elbiler, også sænket registreringsafgiften på fossilbilerne, altså på benzin- og dieselbiler, hvilket jo, om jeg så må sige, trækker i den stik modsatte retning. At man gør dem billigere, betyder selvfølgelig, at der kommer flere af dem. Og jeg har ikke hørt noget om, at regeringen så har en ambition om, at det vil man stramme op på igen. Dermed har man jo udskudt omstillingen til el i transportsektoren.

Men altså, vi er selvfølgelig for den her lappeløsning, som det er. Det er der ingen tvivl om fra Enhedslistens side.

Tak. Der er en kort bemærkning. Hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg kan forstå, at Enhedslisten efterlyser en langsigtet plan for det, men det kan man så ikke få, fordi det nu kommer i en kommission. Men jeg vil gerne høre, hvad der er Enhedslistens plan. Altså, hvordan vil man nå frem til, at vi alle sammen kører i elbiler? Jeg har ikke hørt nogen bud fra Enhedslisten, og det kunne da være interessant at få at høre her fra Folketingets talerstol. For jeg kunne forstå ud fra spørgsmålet til mig, da jeg var på talerstolen, at vi ikke må fremme miljøvenlige benzinbiler, altså biler, der er meget mere miljøvenlige end dem, vi har i dag. Så jeg har bare svært ved at se, hvordan man vil lave den her omlægning af bilafgifterne, hvis man slet ikke må køre i benzinbiler. Hvordan vil man nå frem til, at vi alle sammen allerede fra næste år skulle køre i elbiler eller i brintbiler? Det kunne jeg da godt tænke mig at høre. Hvad er Enhedslistens svar på det?

Ordføreren.

Vi har selvfølgelig heller ikke nogen ambitioner om, at vi skulle have 1 million elbiler næste år, eller at vi alle sammen skulle køre i grønne biler. Det er klart. Det her er en omstilling, der skal foregå over år. Vi synes såmænd, at 2030 kunne være et udmærket målår. Vi har selv nogle ideer om, at det godt kunne fremskyndes til 2025. Men det skulle jo netop fremgå af nogle forhandlinger, og man skulle lave en plan, hvor man får opsat de der måltal år for år, kan man næsten sige, og i takt med den teknologiske udvikling, og så må vi jo se, hvor langt vi kommer.

Hr. Dennis Flydtkjær var tidligere inde på, at det godt kunne være, at det blev i 2031, og at det også godt kunne være, at det blev i 2028. Ja, det er jo de usikkerheder, man opererer med, og dem skal man selvfølgelig tage højde for i sine planer, og det er vi da også helt med på at man gør. Men det handler om overhovedet at begive sig ind i det rum, der hedder: Lad os nu få en plan, lad os nu få nogle måltal. Er ambitionen om 1 million elbiler i 2030 bare – i bogstaveligste forstand – varm luft, eller kan vi prøve at opsætte nogle delmål på vejen frem?

Hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for det. Jeg hørte jo hr. Henning Hyllested sige præcis det samme, som jeg sagde, nemlig at vi er nødt til at få en teknologisk udvikling, så vi kommer derhen – at det er nødt til at ske gradvis. Det undrer mig bare, for det var ligesom det, man kritiserede mig for i et spørgsmål. Men indtil vi kommer derhen, er vi jo ligesom nødt til at satse på, at der også er nogle biler, der er mere miljøvenlige end andre – altså satse på dem, indtil vi er nået derhen. Jeg er fuldstændig enig i, at vi skal have en langsigtet plan. Det kommer kommissionen så med, men jeg synes bare, det klinger lidt hult, at man kritiserer mig for at sige fra talerstolen, at vi trods alt er nødt til at anerkende, at der går nogle år, inden vi er derhenne, hvor man kan få udfaset benzinbilerne. Hvis man ikke selv har noget svar på det nu, klinger det jo så endnu mere hult. Vi siger jo stort set det samme, alle partier. Det handler vel næsten mere om valgtaktik, hvor man prøver på at foregøgle danskerne, at man er mere miljøvenlig end andre, når vi står og siger stort set det samme fra talerstolen.

Ordføreren.

Sådan som jeg har forstået hr. Dennis Flydtkjær, opererer man jo netop med teknologiudvikling, og hvad ved jeg, omkring diesel- og benzinbiler, og det anser vi som at flytte fokus fra det, som det handler om, nemlig den, om jeg så må sige, rigtige grønne omstilling af transportsektoren i form af elbiler, brintbiler, eller hvad det nu måtte være. Det fortsat at have fokus på benzin- og dieselbiler vil efter vores mening forhale processen, og det vil jo gøre, at hvis vi satte os ned og lavede en samlet plan f.eks. frem til 2030, eller hvad målåret nu måtte blive, ville den plan formentlig ikke kunne lade sig gøre, idet der ville gå flere år med at få den egentlige grønne omstilling. Det her handler jo om at få gang i en udvikling, så man også får presset den teknologiske udvikling hårdere og længere frem, end den allerede er.

Med det siger vi tak til hr. Henning Hyllested. Den næste i ordførerrækken er hr. Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, formand. Lad mig starte med at sige, at LA som regeringsparti naturligvis støtter det her forslag. Lad mig også sige med det samme, at det er en svær opgave, skatteministeren har haft. Det tror jeg sådan set alle godt vil erkende. Der har været svære forhandlinger, og de er så udmøntet i det her lovforslag, som vi behandler nu, og som LA naturligvis støtter som regeringsparti. Men jeg er også nødt til at være ærlig og sige, at det her ikke er det mest fornuftige forslag, som nogen sinde er blevet fremsat i det her Ting.

Med forslaget bruges der 410 mio. kr. på, at der kommer 1.000 flere el- og hybridbiler på vejene. Til sammenligning er der i dag ca. 44 millioner el- og hybridbiler i verden, så det er ret mange penge for en ret marginal stigning af den type biler. Til sammenligning kunne man for 100 mio. kr. fjerne knækket på registreringsafgiften, således at registreringsafgiften faldt fra det fuldstændig groteske tal 150 pct. til det stadig væk groteske tal 85 pct., og det ville muligvis også have ført til flere el- og hybridbiler på vejene, men samfundsøkonomisk ville det godt nok have været en bedre måde at bruge pengene på. Jeg er godt klar over, at det ville være et varigt beløb, men noget stort beløb er 100 mio. kr. normalt ikke, når vi diskuterer beløb herinde i Folketinget. Jeg tror ikke, at der laves ret mange aftaler herinde i Folketinget, som er på under 100 mio. kr.

Det er ikke, fordi jeg skal misforstås, at jeg siger det – jeg er naturligvis glad for, at der er nogle biler, der slipper billigere i afgift; det er jeg virkelig, det er jeg bestemt – men for borgerne i Danmark havde det været langt bedre, hvis det samme flertal var blevet enige om at fjerne knækket på registreringsafgiften. Altså, vismændene har selv været ude at sige, at set rent ud fra miljøbetragtninger er biler allerede overbeskattet i dag med 16 mia. kr., så miljøargumentet er sådan set ikke supergodt. Og så er der jo heldigvis en teknologisk udvikling i gang, som vil medføre, at der kommer flere af den her type biler i fremtiden. Men nogle gange er politik besværligt, andre gange synes jeg også det er unødig kompliceret. Men som sagt støtter vi det her forslag.

Det afføder et par korte bemærkninger. Først er det fru Lisbeth Bech Poulsen.

Det er næsten lidt morsomt, at vi diskuterer elbiler i salen i dag, og så skal vi alligevel fra Liberal Alliances side høre om, hvordan vi kan få flere billige benzinbiler. Liberal Alliance er jo et parti, der tror rigtig meget på incitamenter. Det gør jeg også på visse områder. Derfor er det jo heller ikke underligt, at man, når man tre gange sænker registreringsafgiften, samtidig med at man lægger afgifter på elbiler, får det, man efterspørger politisk, nemlig et fuldstændigt stop for salget af elbiler og rigtig mange flere benzinbiler.

Jeg er enig med ordføreren i, at det er et dyrt og ikkeoptimalt forslag – knap 1.000 elbiler svarer til halvanden dags salg af benzinbiler, halvanden dag. Men man får jo det, man politisk lægger op til. Når man i andre lande har langt flere elbiler, og nu taler jeg ikke kun om Norge, er det jo, fordi man har haft en strategi for det, eller fordi man har lavet økonomiske incitamenter. Jeg vil sige, at Liberal Alliance og den politik, man har haft med i den grad at fremme benzinbiler, så vi har så mange flere benzinbiler på vejene, har været en meget stærkt medvirkende faktor til, at det går så langsomt med omstillingen til den grønne sektor.

Vil ordføreren kommentere på det, altså at den politik, der været ført med det her meget store mersalg af benzinbiler, har været medvirkende til at sænke processen i forhold til at få omstillet vores persontransport i en grøn retning?

Tak. Så er det ordføreren.

Fru Lisbeth Bech Poulsen må jo selvfølgelig gerne synes, at det er morsomt, at jeg står og taler for, at også benzinbiler skal være billigere. Jeg er ikke sikker på, at der er så mange danskere, der synes, at det er sådan vildt morsomt at skulle betale 150 pct. i registreringsafgift. Altså, rigtig mange danskere har brug for en bil for at få en hverdag til at hænge sammen. Og danskernes hverdag er måske ikke altid helt så højtflyvende og højtravende, som det kan blive herinde i Folketinget, når vi taler om at redde hele verden osv. Jeg kan godt lide at tage hensyn til de mennesker, for det synes jeg sådan set er en del af opgaven med at være herinde.

Jeg er ikke enig i, at den politik, der er ført i Danmark, og de afgiftslettelser, der har været, er skyld i, at der skulle være færre elbiler. Der er formentlig ikke noget land, hvor det er så attraktivt at købe en elbil frem for en almindelig benzinbil, som det er i Danmark. Der er jo kæmpestor forskel på afgiften. Andre lande, som slet ikke har nogen registreringsafgift, som f.eks. Sverige eller USA for den sags skyld, har en langt større andel af elbiler. Så det der med at binde det op på registreringsafgiften, og at der skal være en stor forskel, og at det i sig selv skulle betyde noget, er jeg ikke helt sikker på er rigtigt. Sandheden er, at der er rigtig mange danskere, der ikke ønsker de her biler, fordi de er besværlige og bare ikke er lige så gode som almindelige biler. Når de bliver det, skal danskerne nok købe dem. Men det er de bare ikke nu. Så danskerne ønsker dem ikke i så stort et omfang, som politikerne ønsker at danskerne skulle ønske dem. Sådan er det nogle gange – de er besværlige.

Tak. Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen.

Det er sjovt, så særlige vi er i Danmark: I Danmark er det besværligt at have en elbil eller på andre måder meget svært at have en elbil. I mange andre lande synes folk ikke, at det er lige så besværligt. I et meget bilglad land som USA har man i f.eks. Californien masser af elbiler. Hvorfor? Fordi den californiske delstat havde besluttet at få en masse biler ud på markedet. Skatteudvalget var ovre at besøge dem. De havde en strategi om at købe offentlige elbiler og efterfølgende sælge dem på brugtbilsmarkedet. Ting falder jo ikke bare ned fra himlen. Så regeringen har fået det, man har efterspurgt, fordi man har sænket prisen på benzinbiler og hævet den på elbiler. Jeg synes, det er lidt ærgerligt, hvis det kun er Liberal Alliances ministre, der skal have lov til at køre rundt i dyre Teslaer.

Tak. Så er det ordføreren.

Jamen det synes jeg også. Jeg vil bestemt gerne have, at flere danskere får råd til at købe en ordentlig bil. Det er også derfor, at jeg gerne vil sænke registreringsafgiften. Jeg konstaterer så bare, at i lande, hvor man ikke har nogen registreringsafgift, kører folk i højere grad rundt i elbiler, end de gør i Danmark. Så måske er det der fokus på registreringsafgiften ikke det helt rigtige fokus.

Så synes jeg bare, at når vi har en viden om det og gerne vil sænke CO 2 -udledningen, så lad os da gøre det på den måde, som også samfundsøkonomisk er mest fornuftig. Der har vi bare en masse viden om, at det så ikke lige er sagen med højere afgifter på f.eks. benzinbiler. Altså, afgifterne er alt for høje i dag i forhold til det, som den miljøbelastning, de skader, den slitage, der er på vejene, kan retfærdiggøre. Man er så ikke interesseret i at lytte til, hvad sagkundskaben siger, og det er fair nok, men det gør vi nu engang.

Så er det fru Ida Auken. Værsgo.

Er Liberal Alliance bekymret for klimaforandringerne?

Ja.

Så er det fru Ida Auken.

Det var da rart at høre. Jeg kan forstå på ordføreren, at det her så er en meget dyr og forkert måde at gøre noget for klimaet på. Vil Liberal Alliance så ikke fortælle os, hvad deres forslag er til at gøre noget ved klimaforandringerne?

Ordføreren.

Altså, hvis man nu skulle bruge 410 mio. kr., og man ville have noget for pengene, så kunne man jo kigge på sådan noget som isolering af huse f.eks. Jeg tror, det er noget af det, som dem, der har forstand på det, har peget på er noget af det billigste, man kunne gøre, og der ville man få mere for pengene.

Men, misforstå mig ikke, jeg er glad for, at der af politiske årsager er nogle biler, der bliver billigere. Jeg siger bare, og jeg kan næsten ikke forstå det på trods af politiske forskelle, at det alligevel ikke gør indtryk, at for 100 mio. kr. kunne man komme helt af med det høje knæk – altså det ville betyde utrolig meget for rigtig mange mennesker.

Men det gør ikke noget indtryk, det må jeg erkende. Jeg synes bare, at sådan samfundsøkonomisk er det her nok ikke lige den klogeste måde at gøre det på, men jeg er glad for, at nogle biler bliver billigere.

Tak. Vi kommer vidt omkring både i spørgsmål og svar i den her sag. Så er det hr. Julius Graakjær Grantzau. Værsgo.

Jamen så lad os tage helt til Norge eller til USA, hvor de åbenbart har mere lyst til at køre i elbiler. Jeg ved ikke, hvad det er, der er besværligt ved det, men det er nu i øvrigt også ret fedt at køre i elbil. Men i Norge og USA har de jo også længere afstande, og det må bare gøre det endnu mere besværligt end herhjemme, hvor vi ikke har helt så lange afstande. Hvis ikke de her ændringer gør det, hvad kunne så være årsagen? Hvad kunne gøre, at danskerne ville vælge elbiler? Hvorfor er det, at nordmændene og amerikanerne gør det?

Så er det ordføreren.

Jamen jeg skal ikke kloge mig på, hvorfor danskerne ikke i lige så høj grad tager det til sig. Jeg konstaterer bare, at hvis du ser på forskellen i registreringsafgift, så er det økonomiske incitament til at købe en elbil i Danmark altså meget, meget stort, og det er jo i sagens natur langt større end i lande, hvor der ikke er nogen registreringsafgift på nogen biler.

Men danskerne har altså ikke – og jeg skal ikke kloge mig på, hvorfor de ikke har – taget det til sig i samme omfang, men de politiske forsøg og vores ønsker herindefra om ligesom at få dem til at gøre det er åbenbart ikke noget, der helt bider på dem. Det må jeg bare konstatere. Og så tror jeg bare, at ude i den virkelige verden er der en masse andre hensyn, man skal tage, når en dagligdag skal hænge sammen og man skal have en bil, der kan fungere for ens familie osv.

Selv om det selvfølgelig sikkert er drønirriterende for en masse mennesker i Alternativet, at det er sådan nogle hensyn, danskerne lægger mere vægt på, så er det nu engang sådan. Og så er jeg sådan lidt skeptisk over for at presse ting ned over hovedet på danskerne.

Så er det hr. Julius Graakjær Grantzau. Værsgo.

Tak. Jamen grunden til, at jeg egentlig bare spurgte – jeg ved godt, at det måske ikke er helt rimelig at spørge om årsagen til, hvorfor amerikanerne og nordmændene vælger, som de gør – var, at ordføreren selv nævnte, at danskerne måske ikke valgte det af den årsag, at det var besværligt. Jeg ved heller ikke, hvad forklaringen er. Nu er jeg selv også menneske ude i den virkelige verden og bor et sted i Danmark, hvor man ikke bare kan klare sig så godt uden bil, men jeg ser også nogle med elbiler, som egentlig klarer sig helt fint. Så jeg har også svært ved lige at se, hvad det er.

Ordføreren.

Ja, det var vel mere en kommentar.

Den får lov at stå. Så er det hr. Jesper Petersen for en kort bemærkning.

Først synes jeg, det er nødvendigt lige at komme ind på det, der er kernen i det, hr. Joachim B. Olsen siger her i diskussionen, om, at det kun skulle koste 100 mio. kr. at fjerne den øvre del af registreringsafgiften. Jeg vil bare bede hr. Joachim B. Olsen om at erkende, at det er et beløb, som baserer sig på en 22-23 år gammel stikprøveundersøgelse, der ikke har noget med bilafgifter at gøre. Det kan besvares med et ja, ved jeg.

Når vi så er kommet forbi det spørgsmål, kunne jeg egentlig også godt tænke mig at få hr. Joachim B. Olsen til at forholde sig til diskussionen om grønne firmabiler. Når man nu trods invendinger siger ja til det her lovforslag, vil Liberal Alliance og hr. Joachim B. Olsen så også bakke op om det tillæg, som vi er nogle, der kommer med? Vi synes nemlig, at grønne firmabiler også skal være billigere og mere attraktive at komme til, så den række af virksomheder, der står klar til at rulle det ud blandt deres medarbejdere, får den håndsrækning, der vil ligge i det. Er det noget, Liberal Alliance vil bakke op om?

Så er det hr. Joachim B. Olsen.

Med hensyn til hvad det koster at fjerne den høje afgift, og hvad for et studie, det baserer sig på, så er det min forståelse, at man i Skatteministeriet har kigget på det, og at man ikke har ændret elasticitet, fordi man, så vidt jeg husker – ellers må skatteministeren eventuelt rette mig – har konstateret, at der ikke er tale om en arbejdsudbudseffekt, men om, at danskerne har det samme bilforbrug, altså bruger lige så mange penge og derfor køber større biler, og derfor kommer der så flere penge i kassen i form af den tilbageværende registreringsafgift, moms osv. Så selvfinansieringsgraden ligger, så vidt jeg lige husker, stadig væk på omkring 70 pct., når man nedsætter afgiften, og det siger jo bare, at det samfundsøkonomisk er fuldstændig håbløst at have så høj en afgift. Altså, det er virkelig at smide penge ud af vinduet, og det synes jeg bare ikke det er fornuftigt at man gør.

Med hensyn til firmabilbeskatning, så er det vel noget, vi skal tale om et andet sted end lige her.

Det er rigtigt, og nu er det hr. Jesper Petersen en gang til. Værsgo.

Jeg henholder mig til de svar, som finansministeren har givet, og ja, der er en effekt af, at danskerne så køber større biler, som der så stadig væk er en afgift på, og det gør tabet mindre, men der er også en arbejdsudbudseffekt.

Jeg synes i det hele taget, at man i den politiske diskussion tillægger nogle meget usikre beregninger meget stor værdi og fremfører dem med meget stor sikkerhed, som det gøres her af hr. Joachim B. Olsen, som er formand for Finansudvalget, og som lige har bevidnet en diskussion med de økonomiske vismænd om, hvor usikre de her tal rent faktisk er. Jeg synes egentlig, man gør sig skyldig i det, de advarer imod, nemlig en meget firkantet og skråsikker omgang med nogle meget usikre tal.

Det sidste tager jeg egentlig som en positiv tilkendegivelse fra hr. Joachim B. Olsen om, at der er en eller anden åbning for, at vi kan have en diskussion om firmabilerne, og at den har en større chance for at lykkes, hvis ikke den foregår her, men i et andet rum. Hvis det er sådan, jeg skal tolke det, er jeg egentlig meget tilfreds med det ellers meget korte svar.

Hr. Joachim B. Olsen.

Jeg lægger mig meget op af, hvad vismændene siger. Der er en tendens til, at man fra venstrefløjen nogle gange glemmer, at den der usikkerhed, som bestemt findes, går begge veje. Det er jo ikke en usikkerhed, der gør, at det er et mindre beløb – det kan lige så godt være, at det er endnu billigere, og at selvfinansieringsgraden er endnu højere. Og da vi forleden dag havde vismændene i Finansudvalget – der var hr. Jesper Petersen der også – og der specifikt blev spurgt ind til det her med registreringsafgiften, sagde de jo også, at det var fornuftigt at bruge en selvfinansieringsgrad, og de problematiserede ikke, at man brugte en selvfinansieringsgrad på 0,1 pct.

Så jeg tror, der er ret bred konsensus om, at selvfinansieringsgraden er ret høj, når man sænker afgift, der er på 150 pct.

Tak til hr. Joachim B. Olsen. Så er det hr. Julius Graakjær Grantzau, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Min hustru og jeg har to sønner, en på 2½ år og en på 4 måneder. Deres fremtid og mulighed for at vokse op i en velfungerende og en fredelig verden afhænger i disse år ekstraordinært meget af de beslutninger, vi tager her i Folketinget. Nu har det politiske flertal i alle 35 år af mit liv valgt at overhøre advarslerne om vores påvirkninger af klimaet. Selv om elbiler kun udgør en mindre del af løsningen, er det dog en yderst væsentlig del af at sikre en grøn omstilling på transportområdet. Derfor vakte det håb at høre regeringens plan om 1 million klimavenlige biler på vejene i 2030. Det vakte håb om, at mine sønner en dag ude i fremtiden kunne se sig rundt og med ærefrygt konstatere og glæde sig over, at Danmark stoppede op og med beslutsomhed tog grundlæggende fat om radikale systemiske ændringer af samfundet.

I en tid, hvor det så noget nær umuligt ud, banede Danmarks eksempel vej for, at resten af verdens ledere fik øjnene op og udviste beundringsværdigt lederskab, forståelse og vilje til forandring. Og på denne dag langt ude i fremtiden kunne jeg som forhenværende medlem af Folketinget og skatteordfører på netop dette skelsættende tidspunkt i historien lige op til julen 2018 se tilbage og fortælle mine sønner og deres børn om, hvordan det var at sidde med rundt om bordet, da regeringen, som dengang bestod af Venstre, Danmarks Liberale Parti, Konservative og Liberal Alliance, fremlagde en så ambitiøs plan, at den ellers traditionelt mere grønt tænkende opposition blev blæst bagover af begejstring og i ren målløshed ikke havde andet at sige end: Tak, hvor skriver vi under? Og lad os komme i gang.

Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, ønskede ikke at stå uden for, og på den måde var det et samlet Folketing, der nu endelig tog fat på at redde verden. Hele verden ville kende Lars Løkke Rasmussen, for i udkanten af hver en skov og på hver en plads i byerne stod statuer af ham, og i hvert et hjem hang hans billede på væggen. Selv i Kina kendte de ham, og i Afrika kaldte de deres sønner for Lars. Han blev for altid statsministeren, som Danmark og hele verden takkede og årligt hyldede op til jul.

Sådan kunne det være gået, men tilbage til nutiden og tilbage til virkeligheden. For julen varer længe, men det gjorde håbet ikke. De grønne var i sidste ende ikke velkomne omkring bordet. Vi står nu uden en fælles elbilaftale og skal vedtage en udskydelse af indfasningen af registreringsafgiften for eldrevne køretøjer m.v. – ikke ligefrem en titel, der synes at henvise til noget, der sikrer en langsigtet stabilitet for bilbranchen eller en stabil verden for mine sønner.

Det ville på en gang både være fornuftigt og smukt, hvis vi så længere frem i tiden og tog ansvar fremadrettet, når vi vedtog lovforslag her i salen, hvis vi tænkte ud over næste valg, ud over os selv og måske endda helt derud, hvor vi tænkte på Jorden og på vores efterkommere. Mit lysegrønne håb går nu på, at den næste statsminister vil løfte opgaven og blive husket og æret for at være det menneske og den leder, som havde empatien og modet til at tage ansvar for klimaet og sikre vores børns og børnebørns fremtid.

Tak til hr. Julius Graakjær Grantzau. Den næste i rækken er fru Ida Auken, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak. For to måneder siden stod statsministeren her, hvor jeg står nu, og holdt en bragende god tale om, at Danmark skulle fri af benzin- og dieselbiler og skulle have ikke mindre end 1 million elbiler – det blev senere modereret til grønne biler, og det er okay – i 2030. Jeg var faktisk rigtig glad, for jeg syntes, det var ambitiøst, jeg syntes, det var modigt, og jeg syntes, det satte en retning, for det var første gang, vi så statsministeren også ville noget herhjemme i Danmark og ikke bare holde skåltaler ude i verden. Så jeg glædede mig rigtig meget til, at der skulle handling bag ordene.

Vi er jo alle sammen enige om, at det ikke er sådan, at vi bare i dag kan beslutte noget, der giver 1 million elbiler, men vi kan jo beslutte noget, der giver mere end 1.000. Men det var det, statsministeren lagde på bordet. 1.000 elbiler kunne man altså få om året med det forslag, regeringen lagde på bordet – 1 million, 1.000, okay. Hvis ikke man får hjælp af teknologiudviklingen, har statsministeren nu lagt et tempo, hvor det vil tage 1.000 år at nå hans mål. Det er en lille smule længere tid end de 12 år, han sagde i sin tale. Så man holder en flot skåltale om 1 million elbiler, men når man så skal møde virkeligheden og handle, så ligger der 1.000 elbiler. Jeg er ked af at sige det, men jeg tror, at der med det her tempo er større sandsynlighed for, at vi har 1 million flyvende biler i 2030, end for, at vi får 1 million elbiler, med det tempo, man lægger nu. Så kunne vi ikke godt have fået et forslag, som i det mindste bare prøvede at dreje på de knapper, vi har at dreje på?

Ud over at holde registreringsafgiften nede kunne man faktisk have sagt, at vi går ind og laver den her omlægning af registreringsafgiften fuldstændig nu. Det betyder også, at nogle af benzin- og dieselbilerne vil blive en lille smule dyrere, og det synes vi hos De Radikale er okay, fordi elbilerne så står bedre i konkurrencen og man betaler for sin egen forurening. Vi skal tænke på, at benzin- og dieselbiler også er med til at give meget alvorlig luftforurening, ikke mindst i vores byer. Vi synes, det havde været rigtig fint at gå ind og lave den her omlægning nu. Der har været et forarbejde i gang på det her område tilbage under to tidligere regeringer, så selvfølgelig kunne vi have gjort det her nu, hvis det politiske mod havde været der.

Men hvis man så ikke vil lægge den registreringsafgift om nu og give markedet ro og vise retningen, så var der jo forskellige knapper at skrue på, ikke bare at holde registreringsafgiften nede eller helt væk på alle elbilerne, man kunne også have gjort, som Klimarådet sagde, nemlig lægge et tilskud på, man kunne have kigget på firmabilerne – det var så et af de små skridt, der var at tage – man kunne have kigget på de offentlige køretøjer, man kunne have kigget på taxaerne. Der er rigtig mange muligheder for at give et seriøst skub til elbilerne, men det ville regeringen ikke. Vi prøvede i forhandlingerne – det er jo blevet en meget spændende debat om forhandlingerne heroppe, og så kan jeg vel også tillade mig at sige, hvad vi prøvede – hele tiden at skubbe aftalen i en ambitiøs retning. Vi sad længe ved bordet og spurgte, om vi i det mindste ikke bare kunne skrive statsministerens mål ind i aftalen. Det måtte vi ikke. Jeg ved ikke, om det parti, der ikke ville have, at man skrev målet ind, selv vil gå til bekendelse og sige, hvem det var, der ikke ville have, at der skulle stå et egentligt mål i aftalen. Jeg skal nok lade være med at fortælle det. Man ville heller ikke bygge en egentlig bro over til det nye afgiftssystem og sige, okay, så lover vi i hvert fald at holde afgifterne væk på elbilerne, indtil det nye registreringsafgiftssystem er der, og man ville så heller ikke forpligte hinanden på at sige, at så gør vi det også, når den her kommission kommer.

Så der var egentlig ikke andet end de her små museskridt fremad, og det synes jeg faktisk ikke vi kan være bekendt over for borgerne i det her land. Man kan ikke holde sådan en stor tale og stå og sige 1 million om 12 år, men så komme med 1.000 det første år. Det kan man simpelt hen ikke byde borgerne. Man kan heller ikke byde klimaet det, og man kan ikke byde det her land det – det her land, som jo skal gå forrest og være et grønt land, der leder verden, og som skal vise, hvordan vindmøllerne hænger sammen med transportsektoren, sådan at elbilerne kan lade op om natten, når vinden blæser og der er for meget grøn strøm, og køre om dagen eller måske endda sende el tilbage til nettet. Det er derfor, elbilerne er så vigtige; de er en meget, meget vigtig brik i hele den grønne omstilling, og vi skal sikre, at infrastrukturen er med og på plads, når teknologiudviklingen for alvor bryder igennem, og det kræver altså meget mere end det, regeringen har lagt på bordet.

Vi støtter det forslag, der ligger nu, for at undgå katastrofer her den 1. januar, men vi synes ikke, det, som regeringen er kommet frem til, på nogen måde klimamæssigt er ambitiøst.

Der er en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for det. Jeg vil egentlig bare spørge fru Ida Auken, om hun anerkender, at vi mangler en teknologiudvikling, før vi rigtig for alvor ser, at der kommer skub i det her. Sådan en slags ketchupeffekt bruger man også nogle gange politisk. Jeg synes ærlig talt, det bliver lidt useriøst, når man siger, at det her giver 1.000 elbiler, og ergo kommer det til at tage 1.000 år, før man har 1 million elbiler. Altså, det tror jeg ikke der er nogen der prøver på at bilde folk ind. Det bliver jo de sidste år, hvor det virkelig kommer til at gå stærkt, og det håber jeg også at Det Radikale Venstre anerkender.

Så det var egentlig bare et spørgsmål om, om det ikke er en smule useriøst at sige, at det er 1.000 elbiler, og ergo tager det 1.000 år, når alle ude i branchen sådan set godt ved, at det her er noget, der kommer til at gå rigtig stærkt til sidst – måske ikke i de første år, hvor det mest af alt handler om at give ro til markedet, og det gør vi med det her. Jeg ville også gerne have lavet noget, der var mere langsigtet, men at prøve på at foregøgle danskerne, at det tager 1.000 år, er måske lidt forsimplet. Er det ikke det?

Ordføreren.

Jeg sagde meget tydeligt, at hvis ikke man fik hjælp af teknologiudviklingen, ville det tage 1.000 år. Det var bare for at vise, hvad ambitionsniveauet var i statsministerens tale. Vi er da enige om, at der kommer til at ske meget på det her område. Jeg tror, elbilerne er fuldt ud konkurrencedygtige om 3-4 år, måske 5 år, og det er derfor, vi skal have en hel omlægning af registreringsafgiften, så det ikke slår et ordentligt hul i statskassen. Det er derfor, vi skal gøre det nu.

Men der er et langt stykke derfra og til at sige, at der ikke var andre muligheder for at gøre noget mere på det her tidspunkt. Vi kunne sagtens have gjort mange flere ting. Vi kunne have kigget på alle de offentlige køretøjer ude i kommunerne. I Region Sjælland har de købt elbiler og vist, at det i to tredjedele af tilfældene simpelt hen er billigere at køre med elbiler, fordi de ikke skal tankes med benzin. De skal lades med el, og det er meget billigere. Så en del af ketchupeffekten er jo også, at naboen lige pludselig har en elbil, der viser, at det kan lade sig gøre. Den kan lades op, og den kan faktisk klare de distancer, man har brug for i Danmark.

Så vil hr. Dennis Flydtkjær lige have en kort bemærkning mere.

Man kan altid gøre mere, men det kommer jo også an på, hvad prisen er, altså om det er fornuftigt. Det her er trods alt forholdsvis dyrt for rigtignok få elbiler, men det er jo for at slå bro til den kommission, der kommer, hvor vi så forhåbentlig får et bedre grundlag for at lave, som vi også ønsker, teknisk baserede afgifter. Man kan sige, at nu har vi 12 år, og hvis vi skal have 1 million elbiler, skal vi have 83.000 elbiler næste år. Men teknologien er jo ikke moden til det. Og hvis vi skulle finansiere det, havde vi i øvrigt slet ikke råd til det.

Så vi er nødt til at tage det step by step og komme stille og roligt derhenad. Det giver god mening at få nedsat en kommission, hvor vi får et ordentligt grundlag, og så tage diskussionen i 2020, for jeg tror egentlig ikke, der er så stor uenighed. Altså, mit parti står jo ligesom Det Radikale Venstre og siger, at vi skal have en teknisk omlægning af afgifterne. Skulle man ikke bare vente og så tage kampen i 2020 i stedet for at prøve på at sige, at vi skulle tage den i Folketingssalen i dag?

Ordføreren.

Nu ved jeg ikke, om hr. Dennis Flydtkjær har naboer, men noget af det, der kan sætte gang i den her ketchupeffekt, er faktisk ikke kun teknologiudviklingen. Det er også naboerne. Dem, der har en elbil, siger, at det flytter deres naboer, når de kan se, at allerede i dag kan det betale sig at købe en elbil, hvis man har et bare nogenlunde stort kørselsbehov, fordi det er så meget billigere at lade en elbil op, end det er at tanke den op. Og derfor kan man faktisk købe en relativt dyrere bil. Så det, at de kommer ud at køre, og det, at vi får de første skub i Danmark, kan betyde lige så meget som teknologiudviklingen.

Så ja, det er rigtigt, at i de kommende år kommer de til at udkonkurrere og, tror jeg, totalt smadre benzin- og dieselbilerne, ikke mindst fordi det er der, bilproducenterne nu lægger deres investeringer. Men allerede i dag er de jo konkurrencedygtige, hvis man bare ser det i det lidt større billede. Men det kræver, at vi tør lave den her omlægning i Danmark, og det kræver noget politisk mod, som hverken Dansk Folkeparti eller regeringen turde vise den her gang.

Tak til fru Ida Auken. Så går vi videre til fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

I weekenden var der klimademonstrationer over hele verden. Det var der i København, i Odense, i Aarhus, i Aalborg. Hver eneste torsdag er der klimademonstration herude foran Folketinget og Christiansborg. Rigtig meget af det her er anført af unge og endda af børn, som siger: Det er vores fremtid, der er på spil. Den alvor, der er derude, finder vi bare ikke i lige så høj grad herinde. Jeg synes, det er beskæmmende med den nonchalante måde, man trækker lidt på skulderen på eller siger, at man bare gerne vil have flere billige benzinbiler, eller at teknologien nok skal redde os. For vi har bare ikke tid til at være sløve eller sige, at det må teknologien ordne for os. Og nu har hr. Dennis Flydtkjær flere gange været inde på, at der kommer det her teknologiske tigerspring. Hvorfor kommer der teknologiske spring? Det gør der, fordi der er et marked og en efterspørgsel. Og hvorfor er der en efterspørgsel? Det er, fordi andre steder i verden har man taget nogle tiltag, så man faktisk får solgt nogle elbiler og der er et marked. Derfor har vi et kæmpestort ansvar også.

Jeg vil bare minde regeringen om, at hvis ikke landbruget skal bidrage markant mere i klimareduktioner, så er det altså på det her område, der skal sættes ind. Regeringen og specielt Venstre vil gerne være landbrugets ven og siger, at landbruget ikke skal bære en større del af byrden – sådan tror jeg man formulerer det – end man gør i dag. Der har Dansk Elbil Alliance jo vurderet, at hvis man ikke skal det i landbruget, så betyder det ekstra træk, som transporten skal løfte, at 10 pct. af bilmassen om 2 år, altså i 2020, skal udgøres af elbiler. I dag er det 0,1 pct. Det vil sige, at der skal være 100 gange så mange elbiler om 2 år, i 2020, som der er i dag, og det får vi ikke med det her. Der har vi sort på hvidt, at det knap er 1.000 elbiler.

Jeg er faktisk enig med hr. Joachim B. Olsen, når han siger, at det her er en dyr løsning. Hvorfor er det en dyr løsning? Det er, fordi man ikke engang på kort sigt vil lave en fordeling inden for bilerne og omfordele fra benzinbiler til elbiler. I SF er vi igennem de sidste 3 år kommet med det ene forslag efter det andet, så det faktisk overhovedet ikke kunne mærkes på hverken finansloven eller statsbudgettet. Og vi kan ikke få 1 million elbiler i morgen, det er der ingen, der ønsker, det er lidt af en stråmand, det er overhovedet ikke muligt, og det ville også betyde en masse for vores økonomi. Men vi skal derhen, og det kan vi altså ved at lave grundigt om på den måde, vores bilsystem og vores afgiftssystem fungerer på.

Der er faktisk også sket nogle dramatiske ting de sidste 3 år. Det dramatiske, der er sket, er, at registreringsafgiften tre gange, efter ønske fra Liberal Alliance, er blevet sat ned – markant. Samtidig er der kommet afgifter på elbiler. Og hvis man tror på incitamenter, burde det være den sidste overraskelse i verden, at man får det, man beder om. Når man gør benzinbiler billigere, elbiler dyrere, så kan det da ikke komme som en overraskelse for regeringen, at det hele er gået i stå. Jeg tror faktisk, at skatteministeren sagde – og det skal skatteministeren have ros for: Ja, vi kan godt se, at det her har haft en effekt. Det er faktisk en effekt, vi ikke ønsker. Statsministeren har også sagt: Vi ønsker en omstilling af den grønne bilpark. Men det, vi bare har sagt fra oppositionens side, er, at det ikke falder ned fra himlen, og det kommer ikke ved en eller anden teknologisk udvikling alene. Og vi har travlt. Og det er vores egen skyld. For vi er i en situation, hvor klimaforandringerne er så voldsomme, og de sker lige nu, at vi bliver nødt til at have nået det her mål inden for 12 år, og det sker ikke af sig selv.

Det er fuldstændig rigtigt, som regeringen jo siger, at det her er en voldsom omlægning af vores økonomi og vores afgiftssystem. Og det bliver vi nødt til at tænke godt igennem hvordan vi gør på en klog måde, så vi når det mål, vi skal nå, uden at det er en katastrofe for statsfinanserne. Derfor er det også fint at nedsætte en kommission – så det er overhovedet ikke det, min kritik går på – der over et par år skal kigge på, hvordan man får omlagt afgifterne, så man når målet om elbiler og samtidig får en bæredygtighed, i forhold til hvordan det er finansieret.

Men det, og det er det sluttelige, der havde været så godt, var, hvis vi havde været enige om alle de ting, som vi jo var, samtidig med vi kiggede hinanden i øjnene og sagde: Vi forpligter hinanden på at nå det her mål, vi skriver det ind i aftalen. Lige nu er der ingen, der har noget på hinanden, og jeg har desværre ikke nogen tiltro til, at omkring halvdelen af det her Folketing vil gøre det, der skal til for at nå det mål, som statsministeren stod heroppe og lovede at regeringen og Venstre ville arbejde for.

SF stemmer selvfølgelig for det her, det har aldrig været stridspunktet. Stridspunktet har været, at vi skulle have nogle ambitiøse målsætninger, som hele Folketinget kunne stå på mål for, og se de mennesker, der er uden for Christiansborg hver eneste uge, nærmest hver eneste dag, i øjnene og sige, at vi gjorde det, der var nødvendigt.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær.

Det skulle egentlig have været et spørgsmål til nogle af de andre ordførere. Men nu brugte jeg min spørgetid på noget andet der. Jeg vil bare høre, om fru Lisbeth Bech Poulsen kan være med til at oplyse, hvem der egentlig har været med til at lave den aftale, som gør, at elbilerne faktisk er steget i afgift? Jeg kan afsløre, at mit parti i hvert fald ikke var med i det. For det er jo lidt paradoksalt, at det er nogle af de partier, som i dag siger, at vi er for uambitiøse, at vi skal gøre meget mere. Men jeg spørger måske lidt fejlagtigt SF's ordfører, for jeg tror heller ikke, SF var med i den aftale. Men måske SF's ordfører kunne oplyse, hvem der faktisk lavede en aftale i Folketinget, som er skyld i, at afgiften på elbiler er steget siden sidste valg.

Ordføreren.

Det var jo regeringen, som den så ud på daværende tidspunkt i slutningen af 2015. Det var kun Venstre. Så mener jeg også, De Konservative var med, og så var det S og R.

Tak. Der blev lige et spørgsmål fra fru Ida Auken.

Kan vi blive enige om, at hvis ikke man havde lavet den aftale, var der kommet fuld afgift på bilerne?

Så er det ordføreren.

Der var også et tredje alternativ, som SF foreslog, nemlig at vi lavede en aftale – den kunne være på langt sigt eller på kort sigt – hvor vi sikrede, at elbilsalget ikke gik i stå, og hvor vi fortsatte enten en total afgiftsfritagelse eller en meget, meget lille afgift og finansierede den ud fra det hav af kataloger, som vi også har diskuteret de følgende år: en ændring af afgiftsknækket, fradragene for ting, der naturligt er i biler i dag osv. osv.

Dengang var argumentet, at det her ville komme til at koste 800 mio. kr. Hvad har man ikke siden brugt på Liberal Alliances og regeringspartiernes foranledning på tre gange at sænke registreringsafgifterne? Så til det her med, at det var et spørgsmål om nødvendighedens politik – og nu taler jeg virkelig ikke til De Radikale, jeg taler til det, der blev sagt dengang, at uh, man havde endelig ikke råd til noget – vil jeg sige: Man har brugt de penge så mange gange igen ved at sænke registreringsafgiften på benzinbiler.

Tak. Så er det fru Ida Auken.

Tak for det. Det er bare for at bekræfte, at Radikale Venstre selvfølgelig ønskede en fuld afgiftsfritagelse for elbilerne. Så valgte vi så at gå med ind og sænke den i stedet for at få fuld afgiftsfritagelse, og det er jo mere parlamentarik, end det er politiske ønsker. For der er SF og Radikale fuldstændig på linje. Vi ønskede på det tidspunkt en fuldstændig afgiftsfritagelse for elbiler – bare sådan for klarhedens skyld.

Ordføreren.

Ja, og jeg ved, at det ikke var, hvad Radikale Venstre eller Socialdemokratiet ønskede. At man gik med i aftalen dengang, var nemlig den måde, vi også arbejder på herinde, at nogle gange går man med i aftaler, man egentlig ikke synes er så gode, for at få indflydelse på det efterfølgende. Det ved jeg er bevæggrunden. I SF valgte vi anderledes.

Således historisk oplyst til Folketinget siger vi tak til fru Lisbeth Bech Poulsen. Så kan vi nemlig give ordet til skatteministeren.

Som ordførerne har været inde på, behandler vi det lovforslag, som udmønter dele af regeringens udspil »Sammen om en grønnere fremtid«, og som jeg trods en lidt speciel debat – det vil jeg komme tilbage til – jo kan tage ned der faktisk er meget bred tilslutning til i Folketinget. Derfor kan man også undre sig over, hvorfor vi ikke kunne blive enige. Men det vender jeg tilbage til.

Lovforslaget sikrer jo så, at der de næste 2 år er gunstige vilkår for køretøjer med grønne motorteknologier. Konkret gennemfører vi en udskydelse af indfasningen af de almindelige registreringsafgifter med 1 år for eldrevne køretøjer m.v. Derudover forlænger vi det særlige fradrag i registreringsafgiften med 1 år og forhøjer det til 44.000 kr. i 2019, altså næste år, og hele 77.500 kr. i 2020. Forslagene medfører samlet, at der ikke skal betales registreringsafgift for et eldrevent køretøj med en værdi op til 400.000 kr. inklusive moms i de næste 2 år, dvs. i 2019 og 2020. Lovforslaget forbedrer derfor rammebetingelserne for særlig de små og mellemstore eldrevne køretøjer og sikrer, at de her køretøjer på sigt forbliver et attraktivt alternativ til benzin- og dieselbiler.

Regeringens holdning er, at en fortsat udbredelse af eldrevne køretøjer, det være sig plugin hybridbiler, brændselscelledrevne køretøjer og natur- og biogasdrevne biler, er et vigtigt element i den grønne omstilling, både på kort og på langt sigt. Det kræver en velforberedt og gennemtænkt indsats at nå regeringens ambition på langt sigt, og derfor ønsker vi at nedsætte en grøn transportkommission, som jo altså kommer til at være nogle af de klogeste hoveder i det her land, og de skal komme med et bud på en langsigtet afgiftsmodel, der kan sikre den fremtidige udbredelse af køretøjer med grønne motorteknologier, også på en samfundsøkonomisk fornuftig måde. Det kommer til at koste nogle penge. Men vi skal jo sørge for, samtidig med at vi når målet, at vi gør det på en så klog måde som muligt.

Jeg vil gerne takke alle for de indkomne høringssvar, som Skatteministeriet har modtaget, og jeg vil sige, at jeg er ked af – sådan er det jo desværre nogle gange – at vi kun har haft mulighed for at sende lovforslaget i en meget, meget kort høring hen over weekenden. Men til gengæld er der jo lidt tid her også til udvalgsarbejdet, selv om lovforslaget gerne skal vedtages inden jul, hvor man forhåbentlig kan få alle synspunkter med i den politiske beslutningsproces. Den korte høring skyldes jo dels de forhandlinger, der har været, efter der er indgået aftale om finansloven for 2019, dels hensynet til at få lovforslaget vedtaget så hurtigt som muligt, så det undgås, at afgifterne stiger, som i øvrigt er det, vi har aftalt, og som en lang række af de partier, der nu problematiserer det, jo har været med til. Hvis afgifterne ville stige 1. januar 2019, ville markedet for eldrevne køretøjer nok gå i stå, og det ønsker vi faktisk ikke.

Jeg vil gerne takke for den dialog, der har været undervejs, og også de forhandlingsmøder, vi har haft, som jo desværre ikke har ført til, at vi kunne lave en egentlig aftale. Jeg vil sige til Socialdemokraterne, at jeg egentlig ikke synes, at kritikken, der fremføres, er korrekt, altså at regeringen ikke tager det her alvorligt. I Socialdemokratiet ønsker man en grundlæggende omlægning. Det er jo helt rigtigt, men vi kan ikke lave en grundlæggende omlægning nu med den viden, vi har. Vi bliver nødt til at vente på, at kommissionen kommer, og derfor forstår jeg ikke, hvorfor man ikke har indgået en aftale, som jo ville være bedre end det lovforslag, der ligger her, og som vi har forhandlet om. Jeg tror, det er sagt i offentligheden, men jeg vil gerne sige det her: Hvis vi ikke havde været så tæt på et folketingsvalg og det her udviklede sig til sådan en politisk kampplads, hvor der også er nogle partier, der gerne vil hive de grønne vælgere til sig, så tror jeg, vi havde haft en aftale – også en aftale, som alle kunne se sig selv i.

Jeg er faktisk uenig i det synspunkt, der bliver fremført af fru Lisbeth Bech Poulsen her fra Folketingets talerstol, om, at man går med i nogle aftaler, man egentlig ikke vil være med i. Altså, det synes jeg er mærkeligt. Mit parti går med i alle de aftaler, vi synes er gode. Hvis vi ikke synes, aftalen er god, vil vi ikke gå med i den. Er der ting, som vi ikke har fundet på i aftaler? Ja, det er der da, men vi forsvarer de aftaler, vi indgår. Det vil jeg egentlig også forlange af alle de partier i Folketinget, der indgår en aftale om noget – at så står man inde for aftalen og stemmer for nede i Folketingssalen. Det er jo mærkeligt, ikke at SF giver udtryk for det synspunkt i den her sag, men det politiske synspunkt om, at man går med i en aftale, og så kan man bare sige bagefter, at det var dumt og gav ingen mening, og vi mente noget helt andet, er jo en mærkelig form og måde at føre politik på.

Jeg tror i øvrigt, det er en måde, der fører til politikerlede, fordi borgeren derude vil sige: Men hvis I er uenige i aftalen, hvorfor har I så indgået den? Det giver ingen mening. Så kan man tillade sig at sige: Vi har lavet en god aftale her, vi ville gerne noget mere, det er ikke muligt. Det synes jeg er rimeligt at sige, men det, man har aftalt, må man stå inde for. Det tror jeg tjener os alle sammen bedst.

Jeg forstår ikke, når partierne støtter lovforslaget og også støtter mange af de elementer, vi har diskuteret, hvorfor man så ikke indgik en aftale med regeringen og sagde: Ja, regeringen ville det her, og det synes vi er rigtig godt. Vi kunne blive enige om det her – og alle partier skal jo være enige for at udmønte en del af de penge, der er fra energiforliget. Vi har lavet en god aftale her. Vi ville gerne noget mere, det kunne vi så ikke blive enige om, men vi synes, det, vi har aftalt, er meget godt og fornuftigt.

Hvorfor er vi ikke endt der? Den eneste forklaring på det, jeg kan komme på, er, at vi nærmer os et folketingsvalg. Men sådan er det nogle gange i politik. Det lever, og det er jeg og regeringen nødt til at leve med som en præmis. Men jeg synes, det er lidt ærgerligt, og jeg synes ikke, det er rimeligt at anklage Dansk Folkeparti for, at det skulle være deres skyld. Jeg synes, Dansk Folkeparti har været yderst samarbejdsvillige i den her sag. Der har også været partier på venstrefløjen, der har været yderst samarbejdsvillige, men der har ved gud også været – hvis man må sige »ved gud« fra Folketings talerstol, det er jeg ikke sikker på – nogle, der ikke har stået ved den aftale, som var i energiforliget, og som var, at en væsentlig del af de 100 mio. kr., vi har sat af, skulle gå til individuel transport og grøn transport, og det er jo altså elbiler. Der har man ikke anerkendt det, som i min optik og i klima-, energi- og forsyningsministerens optik var aftalt. Det har vi jo haft diskussioner om, og dem kommer vi også til fortsat til at have.

Vi skal ikke være sløve i regeringens målsætning om at nå måltallet for de grønne biler, og det mener jeg heller ikke regeringen er. Så vi skal have hastighed i det, men vi skal også være kloge, og det kloge her er at vedtage det her lovforslag og i øvrigt nogle af de andre ting, som vi så ikke kunne blive enige om, som ville have forbedret det, og så på den korte bane vente på, at kommissionen kommer med deres anbefalinger, og så indfri målsætningen på den lange bane. Det er min holdning som skatteminister. Indtil vi kan blive enige om det, glæder mig trods alt over, at det viser sig, at der er et stort flertal for det her lovforslag.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra fru Ida Auken. Værsgo.

Mange tak. Ministeren siger, at aftalen, der lå på bordet, ville være bedre end det, der ligger her som lovforslag. Og Dansk Folkeparti siger, at regeringen er frit stillet til at lave aftaler med resten af Folketinget. Så vi stiller hele delen om firmabiler fra aftalen som ændringsforslag. Så jeg går ud fra, at ministeren vil have det bedre sammen med os – nu har han endda fået et fripas, et løbepas fra sit støtteparti. Så kan vi regne med regeringens støtte til det, som ministeren selv betegner som bedre end det, der ligger her?

Ministeren.

Jo, men jeg har forstået det sådan – og hvis jeg tager fejl, må vi jo rette det – at Dansk Folkeparti helt rimeligt har sagt, at så skal man også finde finansieringen. Og nu kom jeg til at grine lidt, selv om der jo ikke er så meget at grine ad, af den dialog, der var mellem hr. Jesper Petersen og hr. Dennis Flydtkjær, hvor hr. Jesper Petersen spørger, hvorfor Dansk Folkeparti ikke går med. Og når de ikke gør det, er det jo, fordi de ikke er enige med regeringen i den her sag og ikke er enige med Socialdemokratiet og ikke er enige med Det Radikale Venstre. Det er jo helt legitimt – det synes jeg der skal være plads til.

Jeg ønsker som skatteminister at tage hensyn til det eneste parti, der støtter regeringen, og det er altså Dansk Folkeparti. Resten af partierne i Folketinget ser gerne en anden regering. Og det, jeg har hørt fra Dansk Folkeparti, er, at regeringen er velkommen til at lave aftaler med andre partier, men så skal man lige finde pengene også. Så altså, hvis Det Radikale Venstre har bud på, hvordan vi finansierer nogle af de ønsker, der er, så drøfter jeg det naturligvis gerne. Men indtil videre har jeg kun set forslag, der handler om at bruge penge, der er på finansloven og regeringens reserver og råderum, og ja, så kommer vi altså ikke ret langt.

Fru Ida Auken.

Nej, Radikale Venstre vil sammen med de andre partier, der har stillet det, meget gerne bruge penge fra netop det, som ministeren stod og ærgrede sig over vi ikke kunne bruge penge fra lige før, nemlig fra energiaftalen – de 100 mio. kr., der er sat af til grøn transport. Det vil vi gerne sammen med alle partier. Så det er et tilbud til ministeren, og jeg kan forstå, at hvis det ikke bliver til noget, er det, fordi Dansk Folkeparti blokerer for at bruge de penge – ellers må vi jo tage hr. Dennis Flydtkjær på ordet og sige: Det kan godt lade sig gøre, og så vil vi rigtig gerne finde en finansiering den vej. Så nu kommer vi også med pengene – skal vi så ikke også tage de firmabiler med?

Ministeren.

Det synes jeg er et fripas fra fru Ida Aukens side. Altså, jeg har ikke oplevet før, at man har sat nogle penge af i en aftalekreds, og så udmønter man det uden at tage alle med på råd. Jeg opfattede det sådan, at Dansk Folkeparti har sagt, at man gerne vil være med til at drøfte udmøntningen af den her pulje, men der har Dansk Folkeparti også sine ønsker – det var ikke sådan, at det kunne de andre partier bare aftale. Og vi har jo haft snakke om det, hvor jeg har hørt nogle meldinger fra en række partier på venstrefløjen, som ikke anerkender, at vi skal bruge en væsentlig del af de her penge på at fremme elbiler, for man har nogle andre ønsker. Og så er vi bare ikke nået til enighed. Det kan jo være, at vi kan gøre det på et senere tidspunkt – det vil jeg gerne være med til at drøfte, men så skal Dansk Folkeparti og alle de andre partier med i den drøftelse.

Hr. Jesper Petersen.

Skatteministeren taler om det her med, at der ikke er så lang tid til, at der skal være folketingsvalg. Jeg vil sige, at når man har lyttet til statsministeren på det seneste, tror jeg, at det er der, man skal høre, om der snart er valg. Han lyder totalt anderledes, og hans regering lyder totalt anderledes nu, end den har gjort de sidste 3½ år.

Da vi forhandlede elbiler i efteråret 2015, var beskeden klar: Elbiler er ikke regeringens prioritering. Vi har siden haft en kæmpe kamp om energiforlig og vindmøller og alle mulige andre ting og har hele tiden måttet hale hver eneste indrømmelse, der gavnede den grønne transport, ud af regeringen.

Nu nærmer der sig et folketingsvalg, og regeringen har fundet ud af, at der nok er noget med det der med miljø- og klimapolitik, vi hellere må vise vælgerne at vi også mener noget om, og så stillede man sig op og holdt store grønne taler og kom med klimaudspil osv., men når den politiske handling skulle leveres, var der jo ikke rigtig noget at hente – så var der småting. Der var ingen langsigtede forpligtelser; der var end ikke det, statsministeren selv havde sagt i den tale, han stod og holdt fra den samme talerstol, som skatteministeren står på nu.

Derfor er der ikke noget godt grundlag at lave en aftale på, men fordi regeringen har skiftet mening hen over året og er kommet til samme konklusion som os, altså at elbilerne ikke skulle stige i afgift den 1. januar, så kan vi nu gennemføre det her lovforslag. Spørgsmålet er, om vi også kan gennemføre det tiltag, der står i regeringens egen klimaplan om at have lavere beskatning på grønne firmabiler. Er det regeringens holdning, at vi også bør gennemføre det nu?

Ministeren.

Det ville vi jo gerne, men vi skal have noget finansiering til det, og den finansiering, som der er peget på, er jo med i en aftale, vi ikke kunne blive enige om at udmønte. Men, selvfølgelig, hvis der er andre finansieringsforslag, vil jeg meget gerne drøfte det, men jeg synes, at det er en uskik, og jeg synes heller ikke, at det klæder Socialdemokratiet at bruge penge, der ikke er deres. Men jeg vil da meget gerne drøfte, hvordan vi får fundet finansiering til det.

Det, jeg må notere mig, er, at Socialdemokratiet har fremsat et lovforslag, der var halvt så ambitiøst som regeringens – det var hr. Dennis Flydtkjær også inde på – og det var at udskyde indfasningen et år. Nu foreslår regeringen det dobbelte. Så det er da os, der er ambitiøse, og ikke Socialdemokratiet.

Men jeg vil da gerne lytte, og jeg vil også gerne drøfte, hvordan vi kan gøre mere, hvis vi kan finde den nødvendige finansiering. Og så vil jeg godt sige helt ærligt: Ja, vi har rykket os. Venstre har rykket sig på den grønne dagsorden, ligesom Socialdemokratiet har rykket sig på udlændingedagsordenen. Jeg hører til dem, der tror på, Socialdemokratiet reelt har rykket sig – det er ikke et valgtrick eller noget andet. Og jeg ved, at mit eget parti har rykket sig på den grønne dagsorden. Jeg har rykket mig i mine 3½ år som skatteminister. Det handler ikke om, at et folketingsvalg nærmer sig – det handler om, at jeg må anerkende, at her har vi ikke haft den rigtige politik.

Hr. Jesper Petersen.

Det synes jeg er dejligt at høre. Det, man så kunne ønske sig, var jo, at det også lidt mere blev omsat til politisk handling, og det har vi bare ikke oplevet de sidste uger i de forhandlinger, vi har haft med regeringen. Der har ikke været nogen vilje til i finanslovsforhandlingerne at lægge et betydeligt beløb ud til at gøre noget ved miljø- og klimapolitikken, f.eks. at lave en ambitiøs aftale om grønne biler. Der var ikke en vilje til at påtage sig en egentlig forpligtelse. Man kunne for lang tid siden have sat gang i det arbejde, der skulle til, for at lave en mere grundlæggende omlægning af bilbeskatningen. Det har regeringen ikke gjort. Jeg mener virkelig stadig væk, at vi mangler at se det, før jeg for alvor kan tro på det, skatteministeren står og siger nu.

Det første, man kunne gøre, var jo at sige, som os, at vi bruger nogle penge fra den pulje, der er sat af i energiforliget til grøn transport, hvor vi dengang talte om grønne firmabiler – 15 stigende til 25 mio. kr., mener jeg det er over de næste 4 år – og så får vi de grønne firmabiler med nu. Det er ikke penge, som man ikke har; det er penge, der er sat af i energiforliget, som vi burde bruge til det her formål.

Er regeringen enig i det, uagtet hvad andre partier mener? Er regeringen så enig i det, når man nu har skrevet det ind i sin egen klimaplan?

Ministeren.

Vi vil gerne udmønte den her pulje, men vi vil ikke være med til sådan en forhandling i Folketingssalen, hvor nogle partier får lige det, de har interesse i. Vi skal udmønte hele puljen – det er det, vi har foreslået. Så er der bare nogle partier, der har sagt, at de ikke er enig i det, regeringen foreslår, og at de slet ikke kan acceptere det.

Så sker der det med sådan nogle forhandlinger, at vi ikke kan blive enige, og det er der, hvor oppositionen nu må acceptere, at man står i en situation, hvor man havde en fugl i hånden, som man kunne have fået, men man ville have de ti på taget, og nu er alle fuglene fløjet – undtagen det her lovforslag.

Jeg synes, det er ærgerligt, men det er sådan, det er. Derfor: Når man forhandler, skal man nogle gange slå til, også selv om man ikke kan få det hele.

Så er det hr. Julius Graakjær Grantzau. Værsgo.

Tak. Det er svært at slå til, når man ikke sidder med ved bordet, og når man så bagefter må læse i avisen, hvorfor det er, man ikke sidder med ved bordet. Jeg læste i Børsen i går, at Alternativet – og Enhedslisten i øvrigt, men nu er det Alternativet, jeg taler om her – hellere vil sidde og blokere forhandlingerne, og så kan man ikke sidde med ved bordet. Nu var det mig, der sad med ved bordet der torsdag morgen, hvor vi åbenbart har blokeret forhandlingerne. Jeg mener nu ikke rigtig, jeg åbnede munden, og det, jeg sagde, var meget kort og ikke anderledes, end hvad jeg hørte folk fra alle mulige andre partier sige.

Så det undrer mig rigtig meget. Måske er det nærmere sådan noget, der kan give politikerlede, nemlig når det, der bliver præsenteret udadtil, giver et billede i befolkningen af, at man ikke kan nå til enighed, og når det er sådan nogle forklaringer her, der kommer. Jeg har i hvert fald svært ved at forstå det, men det kan være, ministeren lige vil uddybe det for mig. Tak.

Ministeren.

Jeg er egentlig enig med fru Ida Auken i, at man skal passe på. Vi forhandlede, og der skal også være respekt om det forhandlingsrum, men nu er vi startet lidt på sådan en debat om, hvordan forhandlingsklimaet var. Det skal man være lidt varsom med, for der er forskellige udlægninger af ting. Men jeg kan sige, at hvis jeg sidder til nogle forhandlinger og jeg klart hører fra et politisk parti, at man er enig i det, jeg ønsker og foreslår, altså et klart tilsagn, så bliver man ikke smidt ud af nogen forhandlinger. Men hvis jeg ikke hører noget, må jeg jo nogle gange vælge, hvordan vi kommer videre. Og det er ved at snakke med dem, der klart siger, at de kan se sig selv i det, og ikke snakke med dem, der ikke siger noget eller siger det modsatte.

Så det er altid en god idé at komme med en klar melding, hvis man vil sørge for at sidde med ved forhandlingsbordet.

Hr. Julius Graakjær Grantzau.

Jamen som jeg siger, mener jeg, det er meget klart, at når man ikke rigtig siger noget, siger man i hvert fald ikke noget, der skader. Og jeg hørte på ingen måde nogen som helst forskel i oppositionen – eller hvad man skal sige – her. Jeg synes, vi står meget samlet i det her spørgsmål. Og i Alternativet står vi jo ikke sådan og vil hive grønne vælgere til. Dem har vi rigeligt af, så det er ligesom ikke der, skoen trykker, kan man sige.

Vi vil enormt gerne bruge penge på elbiler, og vi har også givet udtryk for, at penge fra den her forligspulje kan bruges på elbiler. Derfor er vi også positive over for det ændringsforslag, som vi er med på. Altså, jeg forstår ikke, hvor man ikke vil bruge penge på elbiler. Den forklaring forstår jeg simpelt hen ikke.

Ministeren.

Det bliver lidt aftaleteknisk, men først mødtes alle partierne, fordi alle var med i den her 100-millionerkronerspulje. Så må jeg sige, at det var mit klare indtryk, at vi ikke kunne blive enige om udmøntningen af puljen, og så mødtes jeg med den næste forligskreds, hvor vi brugte nogle penge. Det var PSO-forligskredsen. Hvilke to partier var forskellen på de to forligskredse? Det var Enhedslisten og Alternativet.

Det er jo også sådan, at når man hurtigt skal nå til enighed, så kan man i stedet for at mødes med alle nogle gange prøve at reducere antallet af partier, man mødes med, for i princippet skal man kun have et flertal for at komme videre. Jeg tror desværre, det var i den øvelse, at Alternativet blev lidt klemt, og det er jeg ked af. Jeg prøver at tage alle med, men sådan er det nogle gange med processer. Det er ikke alting, der fungerer optimalt, og der siger jeg bare: Hvis man giver et klart tilsagn om, hvad man vil, så stilles man nogle gange bedre, end hvis man ikke siger noget.

Så er det hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for det. Der har været diskuteret rigtig meget skattepolitik i den her valgperiode, og noget af det, der sådan har været gennemgående, i hvert fald fra oppositionens side, har været, at der ikke skulle være topskattelettelser. Jeg vil egentlig bare høre, om ministeren ikke kan bekræfte, at hvis man indfører den her sænkelse af klimabilafgiften, som regeringen foreslår, og som oppositionen presser på for, så vil det betyde en skattelettelse på ca. 19.000 kr. for en topskatteyder. Det er det, det betyder, og det synes jeg da er lidt mærkværdigt, når man har haft diskussionen nu i flere år om, at man ikke vil bruge råderum på topskattelettelser. Nu kæmper man med arme og ben, for nu skal vi simpelt hen have topskattelettelser på lige omkring 19.000 kr. på grund af klimabiler. Altså, det virker lidt underligt. Gør det ikke det?

Ministeren.

Altså, det vil jeg give hr. Dennis Flydtkjær fuldstændig ret i. Det er jo rigtigt, det står i papirerne, og et eller andet sted synes jeg, det er lidt dobbeltmoralsk, at man sådan symbolsk bekæmper topskattelettelser på alle mulige andre områder, men når det handler om klimaet, er der ingen problemer med det. Jeg har personligt ikke forstået de partier, der bare siger, at vi skal fjerne afgiften, for hvad ville det føre til? Det ville føre til, at der ville blive slået et stort hul i statskassen på den korte bane – måske ikke på den lange, hvis vi gør det klogt, men på den korte bane ville der – og så ville det gøre, at folk kunne køre rundt i Teslaer. Og hvem har råd til at købe en Tesla? Altså, det er ikke hende, der sidder nede ved kassen i Fakta, og det er ikke metalarbejderen. Det er jo direktøren, der har råd til at købe en bil til 700.000, 800.000 eller 900.000 kr. afgiftsfrit. Og hvorfor man egentlig ønsker at give dem en meget stor skattelettelse, har jeg ikke rigtig forstået.

Det er det, jeg mener med, at når vi skal fremme den grønne omstilling, skal vi gøre det klogt og tænke os om, i forhold til hvilket hul det slår i statskassen. Har vi råd til det? Får man nu reelt fremmet klimasagen? Er der også en fordelingsmæssig profil i det, der giver god mening? Der er ikke fordelingsmæssigt en god profil i bare at fjerne afgiften på alle elbiler, inklusive Teslaerne.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for det. Det var jo sådan set bare et svar på mit spørgsmål om, hvorvidt ca. 19.000 kr. til en topskatteyder ville betyde det, venstrefløjen kæmper for i den her sag.

Jeg ville egentlig høre ministerens holdning til den anden model, som jeg har spillet på banen, hvor man laver en provenuneutral omlægning, altså hvor man skruer ned for det parameter ud fra registreringsafgiften, og hvor det er 25 pct. op til de 300.000 kr. og derefter 20 pct. Hvis man f.eks. satte afgiften ned til en flad afgift på 20 pct., men til gengæld så skruede op for miljøtillægget, så det gav det samme, kunne det så ikke være med til at fremme en grøn transportsektor med klimabiler, ikke målrettet elbiler alene, og generelt og bredt være med til at sikre, at vi får et incitament til, at der kommer mere miljøvenlige biler. Kunne det også være noget, man kunne snakke om?

Ministeren.

Altså, jeg synes, hr. Dennis Flydtkjær skal spørge om det i udvalgsbehandlingen. Jeg tror, at hvis man går de miljømæssige konsekvenser i sådan en model igennem, vil det nok på den korte bane samfundsøkonomisk være en mere fornuftig måde at reducere udledningen af CO 2 på end ved udelukkende at fremme elbilerne. Når jeg ikke lige har købt ind på modellen, men gerne vil være med til at drøfte den, er det, fordi det flytter rundt på ret meget af skattebyrden, altså når man skal betale mindre i registreringsafgift for sådan en firmabil, men til gengæld mere løbende, og der vil jeg godt lige se på effekterne af det. Men jeg er helt enig med hr. Dennis Flydtkjær i, at det nok er en klogere måde at fremme det miljørigtige på end bare ved at lette afgiften på en Tesla.

Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jamen det er jo fuldstændig rørende at opleve den omsorg, som både skatteministeren og hr. Dennis Flydtkjær har for fordelingseffekten i det her. Det er fuldstændig rørende. For det var overhovedet ikke nogen skattelettelse til de allerrigeste, der kunne købe de allerdyreste biler, da man 3 år i træk sænkede registreringsafgiften – overhovedet ikke. Det var faktisk noget, der øgede ligheden. Nej, undskyld – nu er jeg lidt sarkastisk.

Fra SF's side mener vi faktisk, at det vil være rigtig godt, hvis vi kan få den grønne omstilling til at gå hånd i hånd med en balanceret social tilgang til det her. Det er så lidt specielt, at Dansk Folkeparti hele tiden taler om en provenuneutral model, for efter hvad jeg ved, slår det et hul i statskassen – nu bliver hr. Dennis Flydtkjær ved med at sige, den er provenuneutral, men jeg har endnu ikke set, hvordan man gør det. Men i hvert fald er fordelingsprofilen hamrende skæv. Den er hamrende skæv, så jeg forstår slet ikke, hvorfor det overhovedet skulle leve op til nogen som helst fordelingsmæssig profil.

Mit spørgsmål – uden sarkasme eller ironi – til skatteministeren er: Er det ikke rigtigt, at man godt kunne have fremmet elbiler de sidste 3 år, hvor skatteministeren har været en del af regeringen, med en bedre fordelingsmæssig profil end det, der har været resultatet af de tre omgange med registreringsafgiftssænkninger?

Ministeren.

Altså, det er jo altid svært at svare på, og det kan være let at kigge tilbage og nå til en eller anden konklusion. Det, vi har forsøgt at gøre – og det vil jeg godt anerkende at vi ikke er kommet i mål med – er jo at fremme elbilerne og indfase dem stille og roligt i registreringsafgiftssystemet for at fremme den grønne omstilling og også sørge for, at der ikke pludselig mangler et tocifret milliardbeløb i statskassen. Og der må vi konstatere at beskatningen har været for hård. Og derfor kan det jo godt være, at vi skulle have taget hul på diskussionen om en grøn transportkommission, tidligere end vi har gjort.

Men vi har forsøgt at fremme elbilerne og også lave en trappe, der skulle indfase elbilerne i et almindeligt afgiftssystem. For hvis man bare kører rundt derude på vejene i elbilerne uden at betale noget afgift – og det er garanteret til al evighed – så risikerer vi at mangle 50 mia. kr. fra benzinafgifter, dieselafgifter og registreringsafgifter.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jeg er fuldstændig enig i, at det er en stor øvelse. Da SF sad i regering, prøvede vi det jo faktisk også, så det er slet ikke for at sige, at det er en nem øvelse – overhovedet ikke – men årene går, og det bliver jo hverken nemmere eller billigere, og vi skal stadig væk leve op til nogle klimamål på transportområdet, både for vores egen skyld, og fordi vi har lovet det internationale samfund det.

Men man gør det jo sværere for sig selv, hvis man siger, at dem med de dyreste benzinbiler ikke må betale mere. Jeg er egentlig enig med skatteministeren i, at den trappemodel kan man godt have, så dem med de allerdyreste elbiler ikke skal betale, altså bliver fuldstændig fritaget. Men vi har jo brug for at være fødselshjælpere på det her i en periode, og derfor bliver vi nødt til, tror jeg, at bruge nogle penge og omfordele inden for bilsystemet for at nå nogle af de her mål. Andre lande – undskyld, formand, det her er det sidste – har jo sat nogle delmål, hvor man siger 50.000, 100.000 osv., og hvor man laver et dynamisk system, hvor man ikke lover afgiftsfrihed for altid. Der er også roadpricing – der er mange muligheder. Ja, det var mest en kommentar.

Ministeren.

Jamen jeg er helt enig i, at vi skal lave noget fødselshjælp, men vi skal jo gøre det klogt, og derfor skal vi bede de her kloge hoveder i kommissionen om at komme med deres vurdering af, hvordan vi kan gøre det.

I Norge har man efter min opfattelse gjort det uklogt. Norge ender med at brænde inde med nogle meget, meget dyre elbiler, hvor det om få år vil være sådan, at ejeren af dem sidder med en forældet teknologi, som ingenting er værd, og med et stort tab for dem og et stort tab for det norske samfund, både for statskassen og for samfundsøkonomien. De har så råd til det i Norge, men det er egentlig penge, som jeg hellere vil bruge på nogle andre ting i Danmark.

Så derfor handler den her diskussion jo meget om, hvor meget fødselshjælp der skal til, og hvor vi skal sætte ind. Nu sætter vi ind på den korte bane med det her forslag, som der er opbakning til, og på den lange bane kommer kommissionen så med deres anbefalinger, og så skal vi finde en langsigtet løsning til ikke bare fødselshjælp, men til at sørge for, at, hvad skal man sige, den grønne bilpark kommer til at vokse, så vi når det mål i 2030, der er sat.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.