Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 117
Offentligt
1991970_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. december 2018
Formueretskontoret
Christina Grene Thom-
sen
2018-0037-0034
941838
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om indsamling m.v. og lov om fonde og visse foreninger
(Indsamlinger blandt juridiske personer, testamentariske dispositioner m.v.)
(L 117), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4.
december 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra René Gade (ALT).
Søren Pape Poulsen
/
Mette Kjølby Miller-Harris
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 117 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, i hvilket omfang de bemærkninger, som fremgår af høringssvaret fra Københavns Universitet, er indarbejdet i det endelige sammenskrevne lovforslag, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1 (L 117) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, i hvilket omfang de bemærknin-
ger, som fremgår af høringssvaret fra Københavns Universitet,
er indarbejdet i det endelige sammenskrevne lovforslag?”
Svar:
Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hen over sommeren. Ef-
terfølgende har et revideret udkast, hvor der er taget højde for en række af
de bemærkninger, der blev afgivet i forbindelse med høringen, været sendt
i fornyet høring.
I det første lovudkast var der lagt op til, at aktiver, der tilfalder en fond som
arv eller gave, skulle være uddelingsaktiver, medmindre arvelader eller ga-
vegiver havde bestemt, at aktiverne skulle være kapitalaktiver.
Københavns Universitet pegede i forbindelse med høringen over dette lo-
vudkast bl.a. på, at den foreslåede løsning ville have negative skattemæs-
sige konsekvenser for fondene. Københavns Universitet foreslog derfor i sit
høringssvar en model, hvorefter fonden – med henblik på at løse de påpe-
gede skattemæssige udfordringer – får mulighed for selv at bestemme, om
en donation helt eller delvist skal tilfalde den bundne kapital.
Den løsning, der nu lægges op til i det fremsatte lovforslag, indebærer, at
fondsbestyrelsen får valgfrihed til at bestemme, om arv og gave skal være
kapital- eller uddelingsaktiver, medmindre arvelader eller gavegiver har
truffet anden bestemmelse.
Den model, der fremgår af det fremsatte lovforslag, er således i overens-
stemmelse med det forslag, som Københavns Universitet stillede i sit hø-
ringssvar. Det fremsatte lovforslag tager dermed også højde for de skatte-
mæssige udfordringer, som Københavns Universitet påpegede. Det bemær-
kes, at universitetet ikke i forbindelse med den fornyede høring har afgivet
et nyt høringssvar.
2