L 117 Forslag til lov om ændring af lov om indsamling m.v. og lov om fonde og visse foreninger.

(Indsamlinger blandt juridiske personer, testamentariske dispositioner m.v.).

Af: Justitsminister Søren Pape Poulsen (KF)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 28-11-2018
1. behandlet / henvist til udvalg 04-12-2018
Betænkning afgivet 17-01-2019
2. behandlet/direkte til 3. behandling 22-01-2019
3. behandlet, vedtaget 24-01-2019
Ministerområde:
Justitsministeriet
Resumé:
Lovforslaget har for det første til formål at styrke kontrollen med indsamlinger. Det foreslås bl.a. at udvide indsamlingslovens anvendelsesområde til også at omfatte indsamlinger foretaget blandt juridiske personer. Derudover foreslås en række ændringer om anmeldelsesordningen, indsamlingsplatforme og navne på indsamlinger.

Lovforslaget skal for det andet give ikkeerhvervsdrivende fonde mulighed for at bestemme, om arv og gaver, som fonden modtager, skal uddeles eller henlægges til fondens formue, medmindre arvelader eller gavegiver har bestemt, hvordan arven eller gaven skal anvendes.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. februar 2019 dog således, at justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 15.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 106 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.