kom (2018) 0238 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvorvidt Danmark i fremtiden kan vedtage mere vidtgående regulering af onlineplatforme, hvis forslaget bliver vedtaget, til erhvervsministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
KOM (2018) 0238
Offentligt

Folketingets Europaudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

Besvarelse af spørgsmål 1 ad KOM (2018) 0238 stillet af udvalget den

23. oktober 2018 efter ønske fra Finn Sørensen (EL).

Spørgsmål:

I forlængelse af drøftelsen af forslaget om P2B-forordningen om fairness

og transparens mellem virksomheder og online formidlingstjenester (KOM

(2018) 0238) på Europaudvalgsmødet den 21. september 2018 bedes mini-

steren oplyse, om Danmark

–

hvis forslaget bliver vedtaget

–

i fremtiden

kan vedtage mere vidtgående regulering af online platforme.

Svar:

Forslaget til forordning om fremme af fairness og transparens mellem virk-

somhedsbrugere og online formidlingstjenester (P2B-forslaget) har til for-

mål at styrke det digitale indre marked ved at skabe mere gennemsigtighed

og bedre klageadgang for de virksomheder, der sælger deres varer og ydel-

ser på digitale platforme.

Forslaget opstiller derfor en række krav til

gennemsigtighed

i de handels-

betingelser, som online platforme stiller over for de virksomheder, der bru-

ger dem. Forordningen kræver bl.a., at:



Handelsbetingelser skal være klare og let tilgængelige for virksomheds-

brugerne.



Online platforme skal oplyse de centrale parametre for rangordning, og

såfremt rangordning kan påvirkes som følge af direkte eller indirekte be-

taling fra virksomhedsbrugere til platformen, skal dette også fremgå af

handelsbetingelserne. Leverandører af

søgemaskiner

skal endvidere gøre

informationen offentligt tilgængelig.



Online platforme skal anføre i deres handelsbetingelser, hvis der sker eller

kan ske forskelsbehandling mellem varer eller tjenesteydelser tilbudt af

platformen selv eller af virksomhedsbrugere, som platformen kontrolle-

rer, og varer eller tjenesteydelser, som andre virksomhedsbrugere tilby-

der. Leverandører af

søgemaskiner

skal endvidere gøre informationen of-

fentligt tilgængelig.



Handelsbetingelserne skal indeholde en beskrivelse af virksomhedsbru-

geres adgang til data, som erhvervsbrugere eller forbrugere leverer til le-

verandøren, eller som genereres gennem platformen.



Online platforme skal være åbne om de begrænsninger, der indgår i de-

res handelsbetingelser. Det kan for eksempel være krav om, at virksom-

hederne ikke må tilbyde billigere varer på

egen

hjemmeside, end de gør

via en online platform.



Online platforme skal have et internt klagesystem til at håndtere virksom-

hedsbrugernes klager over platformens manglende efterlevelse af forord-

ningen.

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

kom (2018) 0238 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvorvidt Danmark i fremtiden kan vedtage mere vidtgående regulering af onlineplatforme, hvis forslaget bliver vedtaget, til erhvervsministeren, kopi til udenrigsministeren

2/2



Organisationer og udvalgte offentlige instanser har ret til at indbringe

platformes adfærd for nationale domstole, hvis adfærden vurderes at

stride mod forordningen.

Da der er tale om en forordning med base i artikel 114 TFEU, der regulerer

gennemsigtighedskrav og klageadgangen for platforme og deres virksom-

hedsbrugere, kan Danmark ikke vedtage nationale regler, der omfatter ind-

holdet i forordningen. Det skyldes, at en forordning er direkte gældende i

alle medlemslande og at der derfor ikke efterlader rum til, at medlemslan-

dene kan bestemme form og midler for gennemførelsen.

Men det afskærer ikke medlemsstaterne fra at indføre national lovgivning

indenfor selve området, så længe det ikke vedrører de emner, der reguleret

ved de harmoniserede bestemmelser. Danmark kan derfor godt vedtage na-

tionale regler, der omhandler platforme, i tillæg til P2B-forordningen, men

som

ikke

vedrører de områder, som forordningen regulerer.

I helt særlige tilfælde er det muligt for medlemsstater at opretholde eller

lave nationale områder, selvom området er dækket af artikel 114 TFEU.

Det gælder bl.a. hvis der er videnskabeligt belæg for at indføre miljøbe-

skyttelse eller opretholdelse af den offentlige orden, som er angivet i artikel

36 TFEU. Det er i sidste ende Kommissionen som afgør, om den nationale

regel er proportional og dermed til eksempel ikke skader det indre marked

eller er et udtryk for forskelsbehandling.

Udgangspunktet fra dansk side er dog, at de enkelte medlemslande ikke bør

gennemføre særregler. Når medlemsstaterne laver særregler, så udfordres

det indre marked. Det betyder, at det bliver svært for fx danske virksomhe-

der at skulle ekspandere til flere europæiske lande, hvis de skal sætte sig

ind i 27 forskellige regelsæt. Hertil kommer, at en fælles europæisk tilgang

til især de store platforme sikrer reglerne mest mulig gennemslagskraft.

Både virksomheder og forbrugere drager nytte af det indre marked og digi-

taliseringen. Det gælder ikke mindst i forhold til platforme, der i sin natur

er grænseoverskridende. Virksomhederne kan via platforme få mulighed

for at nå ud til et langt større marked end det danske, og forbrugerne får

langt flere valgmuligheder. Derfor er det meningsfuldt med fælles og tilpas

stramme regler på dette område.

Med venlig hilsen

Rasmus Jarlov