Europaudvalget 2017-18
KOM (2018) 0151
Offentligt
1895554_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018 - 126
FPK
15. maj 2018
EUU KOM (2018) nr. 151
svar på spørgsmål 8 fra Søren
Søndergaard stillet den 18. april 2018 til ministeren for fiskeri
og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde.
Spørgsmål
Idet det lægges til grund, at en evaluering har vist, at over 91 pct. af de fisk,
som hidtil er blevet fanget under fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og
Marokko, er blevet fanget i Vestsaharas farvande, og at EU-Domstolen
den 27. februar 2018 i en dom slog fast, at fiskeripartnerskabsaftalen
mellem EU og Marokko ikke omfatter Vestsahara, bedes ministeren
oplyse, på hvilket juridisk grundlag de over 91 pct. af fangsterne er blevet
fisket.
Svar
Det var EU’s antagelse, at fiskeripartnerskabsaftalen med Marokko
udgjorde det juridiske grundlag for fangsterne i de farvande, der støder op
til Vestsaharas område. EU-Domstolens afgørelse af 27. februar 2018 i sag
nr. C-266/16 går dog imod den antagelse, idet Domstolen fastslog, at de
nævnte farvande ikke er omfattet af aftalen. I forhandlingerne med
Marokko om en ny aftale søger EU netop at adressere dette forhold ved
at udstrække det geografiske anvendelsesområde.