B 14 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om de juridiske muligheder for at forbyde Masjid Al-Faruq-moskeen på Nørrebro i København, til justitsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
B 14
Offentligt

Retsudvalget 2016-17

REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 952

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

16. november 2017

Statsrets- og Menneske-

retskontoret

Sagsbeh: Jacob Guldborg Rasmus-

sen

Sagsnr.: 2017-0030-0225

Dok.:

543824

Dato:

Kontor:

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 952 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. september 2017.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pape Poulsen

Caroline Østergaard Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

B 14 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om de juridiske muligheder for at forbyde Masjid Al-Faruq-moskeen på Nørrebro i København, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 952 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, om præmisserne i det tyske For-

bundsindenrigsministeriums og den tyske Forbundsforvalt-

ningsdomstolsafgørelser af hhv. 21. oktober 1983 og 18. okto-

ber 1988 om forbud mod foreningen Hells Angels i Hamburg,

jf. svar på REU alm. del spørgsmål 70-71, 2002-03 (REU alm.

del bilag 426), må anses for at stride mod bestemmelserne om

foreningsfrihed i Grundlovens § 78?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra de

tyske myndigheder gennem Udenrigsministeriet.

Det tyske Forbundsindenrigsministeriums kontor for alvorlig og organiseret

kriminalitet har i den forbindelse oplyst følgende:

”

Afgørelser af 21.10.1983 og 18.10.1988 om Hells Angels af

hhv. Forbundsindenrigsministeriet og Forbundsforvaltnings-

domstolen

Forbundsindenrigsministeriet forbød d. 21.10.1983 Hells An-

gels i hele landet. Forbundsforvaltningsdomstolen bekræftede d.

18.10.1988 denne vurdering og erklærede forbuddet i overens-

stemmelse med den tyske Grundlov. Forbuddet baserede sig på

den argumentation, at foreningens aktiviteter forbrød sig mod

strafferetten. Bevismaterialerne omfattede bl.a. beslaglagte vå-

ben, narko, kontanter, smykker og diverse dokumenter; fæng-

sels- og bødestraffe til foreningens medlemmer for røveri, pro-

stitution, vold og bedrageri, hvilket ikke medførte medlemmer-

nes udelukkelse fra foreningen. Der blev lagt vægt på, at med-

lemmer kunne vende tilbage til deres tidligere funktioner i for-

eningen efter endt afsoning, og at solidariteten med kriminelle

medlemmer inden for foreningen var høj.”

Den i bidraget omtalte dom fra Forbundsforvaltningsdomstolen vedlægges

på tysk.

Som anført i den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 951 (Alm. del) fra

Folketingets Retsudvalg, kræver en opløsning af en gruppe ved dom efter-

grundlovens § 78, at gruppen udgør en forening i bestemmelsens forstand,

at den pågældende forening har et ulovligt øjemed, herunder eventuelt at

den søger at nå sit mål ved vold, og at der kan føres bevis herfor i forbindelse

med en eventuel opløsningssag.

B 14 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om de juridiske muligheder for at forbyde Masjid Al-Faruq-moskeen på Nørrebro i København, til justitsministeren

Der er hverken i forarbejderne til grundlovens § 78, den statsretlige litteratur

eller i retspraksis præcise anvisninger af, hvad der skal til for at skride til

opløsning af en forening. Domstolene har endvidere ikke behandlet en sag

om opløsning af en forening ved dom siden 1920’erne,

og spørgsmålet,

her-

under hvilke elementer der kan indgå ved vurderingen af, om en forening

kan opløses, må derfor i vidt omfang anses for uafklaret. Det er på den bag-

grund vanskeligt at vurdere, om de elementer, der er lagt vægt på i præmis-

serne i den tyske opløsningssag også vil kunne indgå i vurderingen af, om

en forening kan opløses efter grundlovens § 78.

Som bekendt bad Justitsministeren den 8. august 2017 Rigsadvokaten og

Rigspolitiet om i fællesskab at undersøge mulighederne for at søge bande-

gruppen Loyal to Familia opløst ved dom efter grundlovens § 78.

Til brug for denne undersøgelse har Justitsministeriet udarbejdet et notat af

2. oktober 2017 om adgangen til at opløse en forening ved dom. Notatet blev

udleveret til Rigsadvokaten og Rigspolitiet på et møde den 2. oktober 2017.

Notatet behandler navnlig, hvilke momenter der efter Justitsministeriets op-

fattelse generelt kan lægges vægt på, når det skal vurderes, om en forening

har et ulovligt øjemed. Notatet vedlægges.

Som anført i notatets pkt. 8.3.1 må spørgsmålet om, hvorvidt en forening

kan siges at have et ulovligt øjemed, så den kan opløses ved dom, efter

Justitsministeriets opfattelse bero på en samlet vurdering, hvor der lægges

vægt på samtlige forhold, som er egnede til at belyse foreningens formål,

virksomhed og midler. Som anført i pkt. 8.3.4 vil lovovertrædelser, som er

begået af foreningen, indgå med betydelig vægt ved vurderingen af dens

øjemed, herunder overtrædelsernes karakter og grovhed,

Lovovertrædelser, som er begået af foreningens medlemmer eller personer,

der er tilknyttet foreningen, kan efter Justitsministeriets opfattelse som ud-

gangspunkt kun indgå i vurderingen af foreningens øjemed, hvis overtræ-

delserne kan henregnes til foreningen, jf. hertil notatets pkt. 8.3.5.

Om en lovovertrædelse, der er begået af et medlem eller en tilknyttet person,

kan henregnes til foreningen må efter Justitsministeriets opfattelse vurderes

konkret. Der kan navnlig lægges vægt på, om overtrædelsen er foretaget

som led i foreningens aktiviteter. Det vil i den forbindelse f.eks. have betyd-

B 14 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om de juridiske muligheder for at forbyde Masjid Al-Faruq-moskeen på Nørrebro i København, til justitsministeren

ning, om overtrædelsen er foretaget under anvendelse af foreningens sym-

boler eller kendetegn, eller om handlingerne må anses for foretaget som led

i en verserende konflikt med en rivaliserende gruppering.

Det må antages, at også medlemmers og tilknyttede personers lovovertræ-

delser, som ikke nødvendigvis er foretaget i foreningens regi, men som må

anses for accepteret eller bifaldet efterfølgende af foreningen, kan henregnes

til foreningen. Det gælder særligt, hvor de pågældende overtrædelser er i

foreningens interesse.

Det henvises i øvrigt i sin helhed til notatets pkt. 8 om Justitsministeriets

overvejelser og vurdering.