B 14 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om de juridiske muligheder for at forbyde Masjid Al-Faruq-moskeen på Nørrebro i København, til justitsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
B 14
Offentligt

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

3.december 20�½8

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Mikkel Lindberg Laur-

sen

Sagsnr.: 2018-0040-0038

Dok.:

911531

Dato:

Kontor:

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til folke-

tingsbeslutning om forbud mod Masjid Al-Faruq-moskéen på Nørrebro,

som Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsmi-

nisteren den 2. november 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mattias

Tesfaye (S).

Søren Pape Poulsen

Anders Sparholt Jørgensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

B 14 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om de juridiske muligheder for at forbyde Masjid Al-Faruq-moskeen på Nørrebro i København, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg

vedrørende forslag til folketingsbeslutning om forbud mod Masjid Al-

Faruq-moskéen på Nørrebro:

”Vil ministeren redegøre for de juridiske muligheder for at forbyde

Masjid Al-Faruq-moskeen på Nørrebro i København bl.a. baseret

på tidligere fremsatte antisemitiske holdninger i juli 2018, herunder

inddrage Grundlovens § 67, hvor det gælder, at: »intet læres eller

foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige or-

den« samt Grundlovens § 78, hvor det er muligt at forbyde forenin-

ger, der: »virker ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar

påvirkning af anderledes tænkende«?”

Svar:

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der sigtes til mulig-

heden for efter grundlovens § 78 at søge en eventuel forening bag Masjid

Al-Faruq-moskéen på Nørrebro opløst ved dom.

Efter grundlovens § 67 har borgerne ret til at forene sig i samfund for at

dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet

læres eller foretages, som strider imod sædeligheden eller den offentlige or-

den. Bestemmelsen sikrer borgerne en materiel religiøs forenings-, forsam-

lings- og ytringsfrihed. Lovgivningsmagten er således afskåret fra at be-

grænse eller forbyde gudsdyrkelse i tilslutning til religiøse samfund, så

længe der ikke foretages handlinger eller læres noget, der strider mod sæde-

ligheden eller den offentlige orden.

Anvendelsesområdet

for § 67 er ”gudsdyrkelsen”. Bestemmelsen omfatter

først og fremmest de egentlige rituelle og kultiske handlinger, såsom guds-

tjeneste, bøn, ceremonier, særlige skikke mv., jf. bl.a. Alf Ross, Dansk Stats-

forfatningsret II, 3. udgave ved Ole Espersen (1980), side 754, og Jens Peter

Christensen m.fl., Grundloven med Kommentarer, 1. udgave (2015), side

407.

Religionsfriheden efter § 67 er ikke ubegrænset, idet lovgivningsmagten er

indrømmet en adgang til at fastsætte de rammer for religionsfriheden, som

hensynet til sædeligheden eller den offentlige orden tilsiger.

Bestemmelsen sætter samlet set den grænse for statsmagten, at den er afskå-

ret fra at gribe ind over for borgernes gudsdyrkelse i tilslutning til religiøse

B 14 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om de juridiske muligheder for at forbyde Masjid Al-Faruq-moskeen på Nørrebro i København, til justitsministeren

samfund, hvis denne indgriben

–

alene

–

er begrundet i en afstandtagen fra

den pågældende trosretning som sådan. Lovgivningsmagten er derimod ikke

afskåret fra at gennemføre lovgivning, der berører gudsdyrkelse, når lovgiv-

ningen ikke har til hensigt at modvirke den berørte gudsdyrkelse, men er

begrundet i varetagelsen af andre hensyn (til beskyttelse af sædeligheden

eller den offentlige orden). Lovgivningsmagten må i den forbindelse anta-

ges at være overladt et vidt skøn, jf. Jens Peter Christensen m.fl., samme

sted, side 408 f. og 517.

Som eksempler på, hvad der nærmere må anses for omfattet af den offent-

lige orden, kan der bl.a. peges på Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 511

af 20. juni 2005 med senere ændringer (ordensbekendtgørelsen), der er ud-

stedt i medfør af politilovens § 23, og hvor der er fastsat regler om politiets

sikring af den offentlige orden og beskyttelse af enkeltpersoners og den of-

fentlige sikkerhed mv. samt politiets adgang til at iværksætte midlertidige

foranstaltninger.

Derudover kan nævnes lov nr. 1743 af 27. december 2016 om ændring af

udlændingeloven (indførelse af en offentlig sanktionsliste over udenlandske

religiøse forkyndere m.fl., som kan udelukkes fra at indrejse) som et eksem-

pel på lovgivning, der er omfattet af anvendelsesområdet for grundlovens §

67, og som er begrundet i varetagelsen af hensynet til den offentlige orden.

Ved lovændringen blev der indført en offentlig, national sanktionsliste, der

indeholder navne, nationaliteter mv. over udenlandske religiøse forkyndere,

som er udelukket fra at indrejse eller opholde sig i Danmark eller i et andet

Schengenland, så længe udlændingen er optaget på listen, hvilket sker for 2

år ad gangen.

Det følger af grundlovens § 78, stk. 1, at borgerne har ret til uden forud-

gående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed. Hvis en for-

ening derimod har et ulovligt øjemed, kan den opløses ved dom efter reg-

lerne i § 78.

Opløsning forudsætter dog, at der foreligger en forening i grundlovens for-

stand. Hvis der ikke er tale om en forening, er der ikke noget at opløse.

Grundlovens § 78, stk. 2, indeholder en bestemmelse om, at foreninger, der

virker ved eller søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lig-

nende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom.

Det er den almindelige opfattelse, at § 78, stk. 2, pålægger myndighederne

B 14 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om de juridiske muligheder for at forbyde Masjid Al-Faruq-moskeen på Nørrebro i København, til justitsministeren

en pligt til at rejse en sag ved domstolene til opløsning af foreninger, der er

omfattet af bestemmelsen.

En forening, der er omfattet af grundlovens § 78, stk. 2, vil også være om-

fattet af § 78, stk. 1.

Det afgørende for, om der er grundlag for at søge en forening opløst ved

dom, er derfor, om foreningen har et ”ulovligt øjemed” i grundlovens § 78,

stk. 1’s forstand,

ikke om den ”virker ved eller søger at opnå [sit] mål

ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes

tænkende”, jf. § 78, stk. 2.

Opløsning af en forening ved dom kræver således, at den pågældende for-

ening udgør en forening i grundlovens forstand, at foreningen har et ulovligt

øjemed, herunder eventuelt at den søger at nå sit mål ved vold, og at der kan

føres bevis herfor i forbindelse med en eventuel opløsningssag.

Justitsministeriet har til brug for en undersøgelse af mulighederne for at søge

bandegruppen Loyal to Familia opløst ved dom efter grundlovens § 78 ud-

arbejdet et notat af 2. oktober 2017 om adgangen til at opløse en forening

ved dom, som indeholder en generel stats- og menneskeretlig beskrivelse af

spørgsmålet. Notatet er oversendt til Folketingets Retsudvalg i forbindelse

med besvarelsen af 16. november 2017 af spørgsmål nr. 952 (Alm. del) fra

Folketingets Retsudvalg.

Som anført i notatets pkt. 8.3.1 må spørgsmålet om, hvorvidt en forening

kan siges at have et ulovligt øjemed, så den kan opløses ved dom, efter

Justitsministeriets opfattelse bero på en samlet vurdering, hvor der lægges

vægt på samtlige forhold, som er egnede til at belyse foreningens formål,

virksomhed og midler.

Som anført i pkt. 8.3.4 vil lovovertrædelser, som er begået af foreningen,

indgå med betydelig vægt ved vurderingen af dens øjemed, herunder over-

trædelsernes karakter og grovhed. Den omstændighed, at der er begået en

enkelt eller få mere tilfældige overtrædelser af lovgivningen, kan dog ikke i

sig selv medføre, at foreningens øjemed som sådan kan anses for at være

ulovligt.

B 14 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om de juridiske muligheder for at forbyde Masjid Al-Faruq-moskeen på Nørrebro i København, til justitsministeren

Lovovertrædelser, som er begået af foreningens medlemmer eller personer,

der er tilknyttet foreningen, kan efter Justitsministeriets opfattelse som ud-

gangspunkt kun indgå i vurderingen af foreningens øjemed, hvis overtræ-

delserne kan henregnes til foreningen, jf. hertil notatets pkt. 8.3.5.

Om en lovovertrædelse, der er begået af et medlem eller en tilknyttet person,

kan henregnes til foreningen må efter Justitsministeriets opfattelse vurderes

konkret. Der kan navnlig lægges vægt på, om overtrædelsen er foretaget

som led i foreningens aktiviteter.

Det må antages, at også medlemmers og tilknyttede personers lovovertræ-

delser, som ikke nødvendigvis er foretaget i foreningens regi, men som må

anses for accepteret eller bifaldet efterfølgende af foreningen, kan henregnes

til foreningen. Det gælder særligt, hvor de pågældende overtrædelser er i

foreningens interesse.

Det henvises i øvrigt i sin helhed til notatets pkt. 8 om Justitsministeriets

overvejelser og vurdering.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra anklagemyndigheden af 24. juli

2018, at en imam fra den pågældende moské på Nørrebro er tiltalt efter straf-

felovens § 136, stk. 3, for at bifalde drab på jøder i en fredagsprædiken fra

marts 2017.

Rigsadvokaten har ikke herudover kendskab til personer, der i relation til

moskéen er tiltalt eller dømt for strafbare forhold.

Justitsministeriet finder ikke, at der på det foreliggende grundlag er anled-

ning til at bede Rigsadvokaten om at vurdere, om der bør iværksættes en

undersøgelse af, om der efter grundlovens § 78 er grundlag for at opløse en

eventuel forening bag Masjid Al-Faruq-moskéen på Nørrebro.

Det bemærkes i øvrigt, at Justitsministeriet til brug for besvarelsen af

spørgsmålet har indhentet en udtalelse fra Udlændinge- og Integrationsmi-

nisteriet, der har oplyst følgende:

”Udlændingestyrelsen

har oplyst, at den australske statsborger Is-

mail al-Wahwah og den canadiske statsborger Mazin Abdul-Adhim,

der pr. 16. oktober 2018 er opført som hhv. nr. 010 og 012 på den

nationale sanktionsliste over udenlandske religiøse forkyndere, før

B 14 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om de juridiske muligheder for at forbyde Masjid Al-Faruq-moskeen på Nørrebro i København, til justitsministeren

deres optagelse på sanktionslisten har talt i Masjid Al-Faruq-mo-

skéen på Nørrebro.”