Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt
2052397_0001.png
8.4.2019
Fakta om nationale test - Undervisningsministeriet
UNDERVISNINGS
MINISTERIET
Forside
/
Nyheder
Fakta om nationale test
PRESSEMEDDELELSE  ·   3. april 2019
Avisen Politiken bringer i dag en historie under overskriften ”Ministerium kendte til fejl i
nationale tests i skolen”. I den forbindelse vil Undervisningsministeriet gerne præcisere en
række forhold om det omtalte notat.
Artiklen tager udgangspunkt i
et notat fra 2016 (pdf)
, som Undervisningsministeriet har sendt til Folketingets Børne- og
Undervisningsudvalg, som også kan findes på Folketingets hjemmeside. Man kan ikke på baggrund af notatet konkludere, at
der er fejl i halvdelen af testene, som Politiken skriver.
Undervisningsministeriets faglige vurdering
Et centralt kritikpunkt er en tabel i notatet, som viser sammenhængen mellem to resultater i to nationale test, som en elev har
taget med relativt kort mellemrum. 
Hovedresultaterne i tabellen er nævnt i rapportens sammenfatning, men ikke i alle detaljer. Notatet viser samlet set, at
korrelationen totalt set er ”acceptabel” mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2. Der er samtidig en række
faglige forklaringer på, hvorfor resultatet er, som det er, og hvorfor den omtalte tabel ikke er uddybet i sammenfatningen.
Tabellen viser ganske rigtigt, at der på 19 ud af 30 profilområder er en relativt lav sammenhæng (korrelationskoefficient)
mellem 1. og 2. testresultat. Alle sammenhængene er dog statistisk signifikante. Det betyder, at de elever, der får de bedste
resultater i 1. test, også er blandt de bedste i 2. test.
Den relativt lave sammenhæng er ikke en central pointe, og ministeriets faglige vurdering var, at pointen ikke kan
generaliseres. Det var ministeriets faglige vurdering i 2016, og det er det stadig.
Det skyldes, at elevernes adfærd og lærernes instruktion har meget stor betydning for sammenhængen mellem 1. og 2. test.
Elevens motivation og koncentration samt det antal dage, der går mellem de to gentagelser, har stor betydning. Faktisk større
betydning end selve testsystemets udformning.
De svageste statistiske sammenhænge gør sig især gældende i de test, hvor det er mest forventeligt. Sammenhængen er
svagest i de test med færrest deltagere, og hvor spredningen i resultaterne er mindst. Mindre spredning betyder i sig selv, at
korrelationskoefficienten bliver lavere. Det fremgår også af side 10 i samme rapport.
Som opfølgning på notatet fra februar 2016 har Undervisningsministeriet dels genberegnet korrelationerne i notatet, hvor
kun elever, der har gentaget testen inden for syv dage, er medtaget. Der er også lavet tilsvarende beregninger på baggrund af
simuleringer. Simuleringer har den fordel, at de ikke er påvirket af elevernes aktuelle testadfærd. Disse afspejler således bedre
de reelle forhold ved teknikken (algoritmen) i de nationale test. Disse beregninger findes i
notatet: De nationale tests
måleegenskaber (pdf)
 og er også sendt til Folketinget.
Samtidig er det ministeriets faglige vurdering, at det er mere relevant at se på sammenhængen mellem testresultater og andre
resultater for eleverne. På vores hjemmeside er der flere andre rapporter om måleegenskaberne ved de nationale test. For
eksempel har vi set på sammenhængen mellem nationale test og elevernes resultater i PISA-undersøgelserne og ved
folkeskolens afgangsprøver. I begge tilfælde er der en udmærket sammenhæng mellem resultater fra de nationale test og
andre test og prøver. 
Læs mere i vores undersøgelser om nationale test
.
Intet har været holdt skjult
Der har ikke været holdt noget skjult. Rapporten ligger på Folketingets egen hjemmeside, fordi den er sendt til Børne- og
Undervisningsudvalget. De efterfølgende notater og beregninger er også offentligt tilgængelige.
I efteråret 2016 afholdt Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg en offentlig høring om testene. Her deltog blandt andre
professor Jeppe Bundsgaard, som eksplicit gennemgik den ovenfor nævnte tabel fra side 10 i Undervisningsministeriets
rapport fra februar 2016 (se side 4 i
Jeppe Bundsgaards præsentation (pdf)
.
Alt materiale og video ligger på
Folketingets hjemmeside
.
https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/apr/190403-fakta-om-nationale-test
1/3
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 325: Spm. om, hvornår ministeren blev bekendt med, at Undervisningsministeriet havde viden om, at der var forkerte resultater i over halvdelen af de gennemførte nationale test, til undervisningsministeren
8.4.2019
Fakta om nationale test - Undervisningsministeriet
Grundig evaluering
Undervisningsministeren har i januar 2018 sat en grundig evaluering af de nationale test i gang. Evalueringen skal skabe et
solidt og kvalificeret grundlag for at tage stilling til den fremadrettede udvikling og brug af de nationale test. Både i
forberedelsen af evalueringen, under og efter bliver relevante eksperter, interessenter og praktikere inviteret til at bidrage.
Inddragelsen skal sikre, at evalueringen tager højde for både kritik, udfordringer, ønsker og behov i forhold til de nationale
test.
https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/apr/190403-fakta-om-nationale-test
2/3
UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 325: Spm. om, hvornår ministeren blev bekendt med, at Undervisningsministeriet havde viden om, at der var forkerte resultater i over halvdelen af de gennemførte nationale test, til undervisningsministeren
2052397_0003.png
8.4.2019
Fakta om nationale test - Undervisningsministeriet
Kontakt
Pressetelefon
Undervisningsministeriet
22 40 09 30
(Du kan ikke sende sms til pressetelefonen)
https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/apr/190403-fakta-om-nationale-test
3/3