UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om mulig sammenhæng mellem fejlslagen inklusion og vold i folkeskolen, til undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Titel

Samråd i Undervisningsudvalget

Svar på samrådsspørgsmål Å om inklusion og vold i fol-

keskolen

Undervisningsudvalget

Ca. 10 minutter

Tirsdag den 19. marts 2019, kl. 14.00-15.00, i FT, lokale

2-080.

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om mulig sammenhæng mellem fejlslagen inklusion og vold i folkeskolen, til undervisningsministeren

Disposition

1. Indledning

2. Svar på spørgsmål Å

Samrådsspørgsmål Å

Vil ministeren redegøre for sit syn på en mulig sammenhæng mellem fejlslagen inklu-

sion og vold i folkeskolen, som det f.eks. beskrives i artiklen "Ni vidnesbyrd om vold i

folkeskolen" i Berlingske Tidende 8/2-19 og i artiklen "Inklusion har gjort det farligt

at arbejde i folkeskolen" i Folkeskolen 8/11-18, samt redegøre for, hvilke initiativer

ministeren vil tage for at forebygge vold i folkeskolen?

1. Indledning



Mange tak.



Og tak fordi I indkalder mig til det her samråd om et meget, meget vigtigt em-

ne. Det er dejlig at se, at der er en samlet opposition som syntes det er vigtigt.



Man kan sige, helt grundlæggende er det jo ofte sådan, at et samråd bliver

brugt til at henvise ministerens opmærksomhed på et problem.



Det her samråd er måske mere modsat, at det har til hensigt at vise, at oppositi-

onen nu også betragter det her som et problem.



Og det er jeg selvfølgelig rigtig glad for.



Tabu. Berøringsangst. Manglende ansvar.



Det er nogle af de ord, man kan knytte til emnet for dette samråd: Vold i sko-

len.



I har indkaldt mig til samrådet, fordi I er bekymrede for, om volden er ved at

blive hverdag på nogle folkeskoler i Danmark.



Og jeg deler jeres bekymring. Og vold i skolen er et problem, jeg tager alvor-

ligt og har gjort det længe.



Vold og trusler er helt uacceptabelt. Også i skolen! Det skal være sikkert og

trygt for både børn og voksne at komme i folkeskolen. Det siger sig selv.



Skolelederne skal træde i karakter, forældrene skal stilles til ansvar, og det skal

være tydeligt for lærere og pædagoger, hvor de kan hente hjælp. Det er for mig

at se de tre vigtigste ting, der skal til, for at komme problemerne til livs.



I refererer i jeres spørgsmål til to specifikke artikler, der beskriver problemer-

ne.



Og der er mange, mange flere artikler fra de seneste par år. Et af de første in-

terviews jeg gav som minister tilbage i december 2016 var om netop vold i

skolen.



Der er historier om kvælertag, spark, spyt, slag og grimt sprog. Om elever, der

begår vold mod andre elever og mod deres lærere. Om sygemeldinger, skole-

skift og angst for at komme i skole.



Er de mange gruopvækkende pressehistorier et udtryk for, at der er kommet

mere vold i folkeskolen? Eller er det fordi, at nu er bægeret simpelthen flydt

over for forældre og lærere?



Det er svært at svare præcist på. Vi ved, at volden mod lærere er steget.



Men vi ved faktisk ikke, om der er mere vold blandt elever i forhold til for bare

ti år siden. Vi kan ikke sige, at vold mellem elever er steget efter, inklusions-

lovgivningen blev vedtaget i 2012. Vi har ikke data på området.



Men det afgørende er at vi ved, at volden finder sted

–

og at vi er kommet i

gang med at tale om det

–

og handle på det.



Der er et par definitioner, der er vigtige at få på plads, inden vi kaster os ud i

debatten. For det er ikke helt ligegyldigt,

hvordan

vi definerer vold i skolen.

Og hvad vi mener, når vi taler om

inklusion

inklusionselever.



Lad os starte med volden. For hvornår er der tale om vold, og hvornår er der

blot tale om et helt almindeligt børneliv med lidt puffen og masen i skolegår-

den og de knubs, der almindeligvis følger med at vokse op blandt andre børn?



Det er vigtigt, at vi skelner. Målet er ikke at gøre skolen til en gummicelle,

hvor alle er pakket ind i vat, og ingen til sidst tør lege frit. Målet er at identifi-

cere volden, når den rammer

–

og gøre noget konkret og resolut ved den.



Det er på mange måder det samme med mobning versus almindelige drillerier.

Der er stor forskel. Mobning er alvorligt og uacceptabelt og kræver handling

og indblanding fra de voksne. Drillerier er godmodige og en del af alle børns

naturlige udvikling og indbyrdes kommunikation.



Og så er der inklusion, som i stor stil kædes sammen med vold i skolen. Jeg af-

viser ikke, at der kan være en sammenhæng, og at det kan være en

del

af for-

klaringen.



Men

”inklusion” er blevet et udtryk, der bruges i flæng.

Derfor vil jeg gerne li-

ge præcisere, hvad der er hvad.



For der er forskel på den definition, vi bruger fra ministeriets side, og så den

forståelse, som kommer til udtryk i medierne.



Ministeriets definition refererer til ambitionen om, at flere elever efter lovæn-

dringen i 2012 under den daværende socialdemokratiske statsminister blev un-

dervist i almene klasser og ikke i specialklasser og på specialskoler.



Mediernes og den almindelige, folkelige forståelse dækker over elever, der har

faglige eller sociale problemer, som opfører sig på en måde, der er svær at

rumme i fællesskaberne.



Der er ikke noget grundlag for at sætte lighedstegn mellem elever, der griber til

vold i afmagt og elever, der tidligere ville have gået i en specialklasse eller en

specialskole.



Elever, der kan have behov for specialundervisning i specialskoler og special-

klasser, er en meget sammensat gruppe af børn med vidt forskellige handicap

og særlige behov. Og man kan ikke bare sætte lighedstegn mellem disse elever

og voldelige elever. Det vil jeg i hvert fald også advare mod, man gør.



Det er vigtigt, at vi diskuterer

–

og handler

–

ud fra det samme udgangspunkt.

2. Svar på spørgsmål Å



Og med det in mente vil jeg nu besvare jeres konkrete spørgsmål

–

dels vil I

gerne høre mig redegøre for mit syn på en mulig sammenhæng mellem fejlsla-

gen inklusion og vold i folkeskolen

–

og dels beder I mig redegøre for, hvilke

initiativer, jeg vil tage for at forebygge vold i folkeskolen.



Lad mig starte med det første: Inklusion og sammenhængen med vold.



Det ville være dejlig nemt, hvis vi bare kunne give inklusion hele skylden.



Det kan vi bare ikke.



En rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø peger på kom-

plekse sammenhænge. Generelle kulturelle og sociologiske ændringer i sam-

fundet spiller ind.



Lærerne og pædagogerne oplever, at nogle elever er blevet mere selvcentrerede

og mangler sociale kompetencer. Det betyder, at de har svært ved at indgå i

skolefællesskabet, og at de har svært ved at håndtere situationer, hvor der stil-

les krav.



Der er også børn, der vokser op med alt for lidt nærvær og voksenopmærk-

somhed

–

og som derfor ikke i tilstrækkelig grad har udviklet evnen til at aflæ-

se og forstå andre mennesker.



Der er kultursammenstød mellem nogle familier med migrantbaggrund

–

som

har en helt anden opfattelse af børnelivet og skolen

–

end den, der ligger i den

skandinaviske pædagogik.



Og så er der naturligvis

også

politiske og strukturelle ændringer i skolen, som

de længere skoledage og den øgede inklusion.



Der er mange faktorer på spil.



Men når 9 ud af 10 lærere i Folkeskolens undersøgelse peger på inklusion som

hovedårsagen til vold i skolen, giver det naturligvis stof til eftertanke.



Men så er jeg også nødt til at vende tilbage til det med definitionerne.



For er det virkelig inklusion i ordets egentlige forstand, når lærerne taler om

det? Eller er det noget andet?



Faktisk har andelen af elever, der er inkluderet i folkeskolens almene undervis-

ning, ligget stabilt omkring 95 procent i en del år. Og det kan fortælle os, at der

er andre steder, vi skal sætte ind.



Der er altså noget her, vi skal blive klogere på.



Det leder mig til jeres andet spørgsmål

–

hvilke initiativer jeg vil tage for at fo-

rebygge vold i folkeskolen.



Det er ikke nyt for mig at interessere mig for disse problemer. Jeg har længe

haft fokus på dem.



Sidste år offentliggjorde undervisningsministeriet en ny vejledning til skolerne.

Den blev udarbejdet i samarbejde med blandt andet DLF, BUPL og KL. Vej-

ledningen skal være med til at skabe et fælles grundlag for, hvordan skolele-

derne kan arbejdes med at forebygge og håndtere vold og trusler.



Mit ministerium har også fået Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

til at gennemføre en undersøgelse af vold og trusler mod undervisere i folke-

skolen. For viden er vigtig!



I november sidste år talte jeg for mere end 1.500 skoleledere på deres årsmøde.

Temaet for min tale var netop vold i skolen. For selvom det ikke er et nemt el-

ler populært emne at tale om, så er vi nødt til at gøre det.



Og i forbindelse med fordelingen af satspuljemidlerne foreslog regeringen sid-

ste år at afsætte knap 30 millioner til at bekæmpe vold i skolen. Pengene skulle

blandt andet gå til en task-force, som skal tage ud og hjælpe de skoler, hvor

volden har slået rod.



Desværre var der ikke opbakning til dette forslag.



Men jeg er glad for, at I nu også er enige i, at der er problemer.



Som jeg allerede har sagt, er vold i skolen et alvorligt problem. Et problem, der

kræver handling og voksenansvar. Heldigvis er der mange skoler, hvor der ikke

er problemer. Men på de skoler, hvor volden har taget over, skal vi sætte ind.



Der skal være tryghed

–

og rammer, regler og konsekvenser.



Læreren er og skal være en myndighedsperson, der tager styringen i klasselo-

kalet. Læreren skal sørge for, der er ro til at undervise og regler at rette sig ef-

ter. Det giver tryghed for eleverne.



Læreren eller pædagogen skal have opbakning fra sin skoleleder og fra forvalt-

ningen til at skride ind, hvis der finder vold og trusler sted.



Men det er ikke tilstrækkeligt at skride til handling, når skaden er sket. Det er

skolelederens og forvaltningens ansvar at sikre, at arbejdet kan foregå forsvar-

ligt. Det indebærer, at der bliver arbejdet systematisk med den forebyggende

indsats.



Vi politikere skal sørge for, at de overordnede rammer er i orden.



Det er også derfor, at jeg om kort tid lancerer et udspil til en handlingsplan

mod vold i folkeskolen.



Handlingsplanen vil sætte fokus på en række indsatsområder, som skal bidrage

til at løse problemet med vold og trusler.



Handlingsplanen vil både sætte fokus på de bløde indsatser, som handler om at

understøtte skolernes forebyggende arbejde.



Og den vil sætte fokus på, at der bliver sat ind, når problemerne opstår:



Både

når det drejer sig om elever, som har behov for særlig støtte og hjælp,

når det drejer sig om elever, hvor der er behov for at sende et klart og tydeligt

signal.



Vold og trusler må ikke være en del af skolen.



Det er vigtigt, at vi tør tale om problemerne

–

og håndtere dem, når de opstår.



Tak for ordet.