Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (1. samling)
ULØ Alm.del
Offentligt
2051297_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2019-2187
Doknr.
92227
Dato
30-04-2019
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer har d. 24. april 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 66 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Magnus Heunicke (S).
Spørgsmål nr. 66:
”Ministeren oplyste under samråd 24/4-19
om udligning og befolkningstilbagegang, at
Frederiksberg og Gentofte Kommuner havde fraflytning og dermed
må man forstå
havde krav på andel af puljen vedrørende befolkningstilbagegang. Dette bedes bekræf-
tet og dokumenteret af ministeren.”
Svar:
Der henvises til
ULØ alm. del
svar på spm. 65.
Det kan supplerende oplyses, at kriteriet for ”Beregnet årlig nedgang i befolkningstal-
let” indgår som et
blandt flere kriterier i beregningen af et samlet socioøkonomisk
indeks for hver kommune, som indgår i beregningen af kommunernes udgiftsbehov.
Det beregnede udgiftsbehov indgår herefter i den enkelte kommunes beregnede struk-
turelle underskud, som ligger til grund for udligningen af kommunerne.
Inddragelse af kriteriet for ”Beregnet årlig nedgang i befolkningstallet” i udligningsbe-
regningen sker med hjemmel i
lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner (udligningsloven).
Kriteriet blev indført i udligningen ved ændring af ud-
ligningsloven i 2007 og senere justeret ved lovændring i 2012 med virkning fra og med
udligningen for 2013.
Formålet med kriteriet har været at imødegå de tab i tilskud, som kommuner kan få
ved en kraftig befolkningstilbagegang uden nødvendigvis at kunne tilpasse kapaciteten
i samme tempo. Det skulle samtidig afspejle strukturelle problemstillinger i områder
med befolkningstilbagegang.
Forventningen har været, at det primært var yderkommuner, som ville opfylde kriteri-
et. Det gælder dog for alle landets kommuner, at hvis kommunen opfylder definitionen
af kriteriet, vil det skulle indgå i beregningerne til den årlige udmelding af tilskud og
udligning, som Økonomi- og Indenrigsministeriet skal administrere efter gældende
lovgivning.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille