SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 597: Spm. om, hvor mange nordmænd og svenskere der er uddannet som læge på de danske universiteter de sidste fem år, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19

SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 493

Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 25-02-2019

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPALBR

Sagsnr.: 1901006

Dok. nr.: 825532

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 28. januar 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 493 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 493:

”Ministeren

bedes kommentere henvendelsen vedr. afskaffelse af 6-årreglen for læ-

ger, jf. SUU alm. del - bilag 179

–

og oplyse, hvor mange læger der er faldet for hhv. 4

og 5 årsfristen i den lægelige videreuddannelse, samt hvor mange læger der

–

som

konsekvens af årsfristerne - vurderes at være flyttet til udlandet for at opnå speciale-

lægeuddannelse eller arbejde som læge uden speciallægeanerkendelse. Ministeren

bedes endvidere oplyse, om regeringen er indstillet på at afskaffe 6-årsfristen i den

lægelige videreuddannelse.”

Svar:

Jeg har med interesse læst henvendelsen vedr. afskaffelsen af 6-årsreglen for læger,

jf. SUU alm. del

–

bilag 179. Jeg deler en bekymring for, som også beskrevet i henven-

delsen, at 6-årsfristen kan have utilsigtede konsekvenser, hvis for eksempel læger

–

der er faldet for fristen

–

rejser til udlandet for at opnå speciallægeuddannelse. Hen-

sigten med fristen er omvendt at uddanne flere speciallæger i Danmark og at under-

støtte en god specialemæssig og geografisk speciallægedækning.

Derfor finder regeringen det heller ikke hensigtsmæssigt, at 6-årsfristen står i vejen

for nogle læger ift. deres mulighed for at opnå ansættelse i et hoveduddannelsesfor-

løb i et speciale, som de ønsker og i øvrigt er kvalificerede til at specialisere sig inden

for.

Med regeringens udspil, der blev lanceret i januar

”Flere hænder og større arbejds-

glæde” har

vi netop foreslået, at 6-årsfristen i den lægelige videreuddannelse afskaf-

fes.

I ”Status på den lægelige videreuddannelse” udarbejdet af den fælles arbejdsgruppe

om lægers videreuddannelse (marts 2014,

Status på den lægelige videreuddannelse)

fremgår bl.a. følgende:

”Læger,

der har fået tildelt en klinisk basisuddannelse (KBU) i 2. halvår 2008 eller i

2009, har overskredet fireårsfristen, medmindre de har opnået hoveduddannelses-

forløb (HU-forløb) eller fået udsættelse af fristen. Af disse i alt 1043 læger har 573 læ-

ger (55 pct.) søgt og fået et hoveduddannelsesforløb, 259 læger (25 pct.) har fået ud-

sættelse af fristen og 37 læger (4 pct.) har ikke fået et hoveduddannelsesforløb fire år

efter start på KBU. Den resterende gruppe på 165 læger (16 pct.) har ikke søgt et ho-

veduddannelsesforløb og har ikke en kendt forlængelse af fristen. Desuden indgår læ-

ger, der er udrejst eller har anden ansættelse (fx i industrien). Det bemærkes således,

at der i denne gruppe kan befinde sig læger, som er berettiget til en forlængelse, lige-

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 597: Spm. om, hvor mange nordmænd og svenskere der er uddannet som læge på de danske universiteter de sidste fem år, til sundhedsministeren

som der kan findes læger, der for mere end fire år siden har ansøgt om klinisk basis-

uddannelse, men som blot ikke har ansøgt om et hoveduddannelsesforløb. Lægefor-

eningen og Yngre Læger ønsker at pointere, at blot fordi en læge ikke har søgt hoved-

uddannelsesforløb, er det ikke ensbetydende med, at denne læge ikke på sigt ønsker

et hoveduddannelsesforløb.

I ’restgruppen’

svarende til 16 pct. kan således indgå et ukendt antal læger, der, hvis

de ansøger om et hoveduddannelsesforløb, kan vise sig at være faldet for fristen. Læ-

gerne i denne gruppe har ikke søgt et hoveduddannelsesforløb. Det vides derfor ikke,

hvor mange af dem der vil være berettigede til forlængelse af fireårsfristen p.g.a. bar-

sel, ph.d.-forløb el.lign. Det betyder, at op til 20 pct. kan vise sig at falde for fristen,

hvis de søger om et hoveduddannelsesforløb. Ved den seneste justering af fireårsreg-

len har læger, der har overskredet fireårsfristen, mulighed for at søge ledige hoved-

uddannelsesforløb.”

Det bemærkes, at ovennævnte population er en KBU-årgang og ikke en kandidatår-

gang. Tallene er med forbehold for usikkerheder i opgørelserne.

Sundheds- og Ældreministeriet har foretaget et træk på Bevægelsesregisteret mhp. at

undersøge yngre lægers flyttestatus

–

dvs. om lægerne udrejser eller er herboende - i

tiden efter endt uddannelse.

Når vi betragter yngre lægers flyttemønstre, er det vigtigt at holde for øje, at lægerne

er en sammensat gruppe fx har mange andet statsborgerskab end dansk, og flere læ-

ger, som netop har opnået autorisation, har en udenlandsk uddannelse, jf. tabel 1.

Tabel 1

Autoriserede læger efter autorisationsår, uddannelsesland og statsborgerskab

2005

Dansk uddannede

- Dansk statsborger

- Skandinavisk statsborger

- Andet

Udenlandsk uddannelse

- Dansk statsborger

- Skandinavisk statsborger

- Andet

819

750

251

190

2006

855

767

216

140

2007

868

749

108

238

148

2008

803

663

130

225

140

2009

843

688

148

274

167

2010

914

733

166

226

155

Anm.: Opgørelsen viser antallet af personer, som er uddannet læge og autoriseret i årene 2005-10. Opgørelsen er endvidere betin-

get på, at lægerne er i live i årene frem til og med 2016.

Kilde: Bevægelsesregisteret.

Sundheds- og Ældreministeriet har afgrænset undersøgelsen til læger, som har en

dansk uddannelse, og som har dansk eller skandinavisk statsborgerskab.

Blandt denne gruppe undersøges lægernes tilbøjelighed til at flytte ud af landet i

årene efter endt uddannelse i Danmark. Konkret opgøres andelen af læger, som er

udrejst i årene efter autorisation, og andelen opdeles på læger, som har hhv. dansk

og skandinavisk uddannelse. Opgørelserne fremgår af figur 1 og 2.

Side 2

Figur 1

Andel læger med dansk statsborgerskab

som er udrejst fordelt efter autorisationsår

Pct.

9,0

8,0

7,0

6,0

5,0

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

4 årsregel gældende for

autoriserede læger pr. 1.

august 2008

Pct.

9,0

8,0

7,0

6,0

5,0

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

Figur 2

Andel læger med skandinavisk stats-

borgerskab som er udrejst fordelt efter au-

torisationsår

Pct.

100

4 årsregel gældende for

autoriserede læger pr. 1.

august 2008

Pct.

100

2005

2008

2006

2009

2007

2010

2005

2008

2006

2009

2007

2010

Anm.: Opgørelsen viser andelen af personer blandt

læger uddannet og autoriseret i årene 2005-10, som

er rejst ud af landet. Opgørelsen er betinget på, at

lægerne er i live i årene frem til og med 2016.

Kilde: Bevægelsesregisteret og egne beregninger.

Anm.: Opgørelsen viser andelen af personer blandt

læger uddannet og autoriseret i årene 2005-10, som

er rejst ud af landet. Skandinavisk statsborgerskab

er afgrænset til statsborgerskab fra landende hhv.

Norge, Sverige, Island og Finland. Opgørelsen er

betinget på, at lægerne er i live i årene frem til og

med 2016.

Kilde: Bevægelsesregisteret og egne beregninger.

Blandt lægerne med dansk statsborgerskab er det på tværs af autorisationsår om-

kring 5-8 pct., som er udrejst 4 år efter endt uddannelse. Det svarer til ca. 40-50 læ-

ger pr. årgang. Hovedparten eller ca. 3-4 pct. udrejser allerede i samme år, som auto-

risationen opnås. Der ses nu en stigende tendens i årene efter autorisation, som dog

er blevet svagere de senere år.

Det er vanskeligt at udrede, hvilke motiver, som ligger bag lægernes flyttemønstre.

Der ses dog umiddelbart ikke et markant anderledes udrejsemønster blandt de auto-

riserede i årene før og efter 4 årsreglen trådte i kraft (markeret i grafen).

Blandt de dansk uddannede læger, som har skandinavisk statsborgerskab, er billedet

et andet. Det er en markant højere andel, som er udrejser efter endt uddannelse. På

tværs af autorisationsår ligger andelen på 70-80 pct. 4 år efter endt uddannelse.

Andelen, som er udrejser umiddelbart efter endt uddannelse har været stigende

blandt nyere årgange, men 4-6 år efter endt uddannelse synes der ikke at være en sy-

stematisk forskel i niveauet blandt årgange autoriseret før og efter indførelsen af 4-

årsreglen. Men det er som sagt vanskeligt at udrede årsager til lægernes flyttemøn-

stre og baggrunden for de observerede tal. Udviklingen dækker fx også over, at ande-

len af autoriserede læger, som har skandinavisk statsborgerskab, er steget ret bety-

deligt blandt de observerede årgange.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Alberte Rodskjer

Side 3