SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 453: Spm. om ministeren kan bekræfte, at der allerede i dag er gjort forsøg på at skaffe flere praktiserende læger ved oprettelse af flere introduktionsstillinger og uddannelsesstillinger, men at antallet af danskere uden deres egen praktiserende læge til trods for bestræbelserne fortsat er vokset og vokset, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 13-02-2019

Enhed: AELSAM

Sagsbeh.: DEPGRB

Sagsnr.: 1900898

Dok. nr.: 812445

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 21. januar 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 453 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Astrid krag (S) og Flemming Møller Mortensen (S).

Spørgsmål nr. 453:

”Kan

ministeren bekræfte, at der allerede i dag er gjort forsøg på at skaffe flere

praktiserende læger ved oprettelse af flere introduktionsstillinger og

uddannelsesstillinger, men at antallet af danskere uden deres egen praktiserende

læge til trods for bestræbelserne fortsat er vokset og vokset?”

Svar:

Det er vigtigt for regeringen, at alle danskere har adgang til et alment medicinsk til-

bud som fx en alment praktiserende læge. Men almen praksis som sektor er imidler-

tid i dag præget af store udfordringer med manglende kapacitet. Som det fremgår af

min besvarelse på SUU alm. del

–

spm. 1339 (2017/2018) og besvarelsen af SUU alm

del

–

spm. 87 (2018/2019), så tjener både udbudsklinikker og regionsklinikker

–

her-

under midlertidige lægepraksis, der oprettes i forbindelse med pludselig opstået læ-

gemangel

–

det vigtige formål at sikre lægedækningen i Danmark. Årsagen til, at der i

sundhedsloven er skabt muligheder for, at der kan benyttes andre leverandører af al-

men medicinske ydelser end læger, der arbejder inden for overenskomsten, er netop

at sikre borgerne lettere adgang til en praktiserende læge i nærområdet.

Lægedækning er derfor noget vi i regeringen tager meget alvorligt. Derfor har vi taget

en række initiativer for at sikre bedre lægedækning i Danmark

–

både i forlængelse af

anbefalingerne fra regeringens lægedækningsudvalg, den politiske aftale om bedre

lægedæk i g fra

og ed udspillet ”E læge tæt på dig” fra so

ere

. Se-

est har regeri ge

ed su dhedsfor e og udspillet ”Flere hæ der og større ar-

bejdsglæde” fra ja uar

præse teret e række yderligere tiltag.

Det er helt afgørende, at der er praktiserende læger nok. Både for at sikre, at bor-

gerne har den nødvendige adgang til almen praksis, for at lægerne oplever, at de har

tilstrækkelig tid til behandling og omsorg for den enkelte patient, og for at arbejds-

glæden styrkes. Udspillet

”Flere

hænder og større arbejdsglæde”

i deholder derfor

syv konkrete initiativer om rekruttering i almen praksis

–

blandt andet mulighed for at

opslå op til 320 flere introduktionsstillinger i almen medicin som konsekvens af for-

slag om flere hoveduddannelsesforløb i almen medicin, midler til moderne sundheds-

og lægehuse samt initiativ om etablering af partnerskaber om at gøre det attraktivt at

søge ud i almen praksis.

Samlet vil sundhedsreformen sigte mod mere og bedre behandling i det nære sund-

hedsvæsen. Her spiller de praktiserende læger en helt afgørende rolle. Oftest er det

den praktiserende læge, borgerne møder første gang, de henvender sig i sundheds-

væsenet med et fysisk eller psykisk problem.

./.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 453: Spm. om ministeren kan bekræfte, at der allerede i dag er gjort forsøg på at skaffe flere praktiserende læger ved oprettelse af flere introduktionsstillinger og uddannelsesstillinger, men at antallet af danskere uden deres egen praktiserende læge til trods for bestræbelserne fortsat er vokset og vokset, til sundhedsministeren

Almen praksis som sektor er, som nævnt, imidlertid præget af store udfordringer

med manglende kapacitet. I dag har ca. 70 pct. af lægepraksis på landsbasis lukket for

tilgang af nye patienter, som det fremgår af kapitel 1 i udspil til sundhedsreformen.

Det betyder, at mange danskere har svært ved at finde en læge, der har luft til at tage

imod nye patienter, hvis de flytter, eller hvis de af andre årsager ønsker at skifte prak-

tiserende læge. Samtidig er 10 pct. af de praktiserende læger over 65 år.. Nu og her

har regeringen sikret, at 63 ældre praktiserende læger fortsætter i deres praksis

fremfor at gå på pension. Det er sket igennem en aftale om, at praktiserende læger

over 65 år kan fritages fra akkreditering for i stedet at få besøg af en kvalitetskonsu-

lent og ved at indgå i en kvalitetsklynge. De læger, der alligevel vælger at stå uden for

en klynge, kan modtage hjælp til at gennemgå en ny runde af akkreditering, så de kan

fastholdes og motiveres til at blive længere i deres praksis.

Det har desuden i de seneste år været vanskeligt at rekruttere praktiserende læger til

nogle dele af Danmark, ligesom der også er udfordringer med at få yngre læger til at

vælge almen praksis som speciale i deres videre uddannelsesforløb. Samtidig er der i

dag mange speciallæger i almen medicin, der arbejder på sygehusene. For at under-

støtte en bedre lægedækning over hele landet, er det afgørende, at disse motiveres

til i højere grad at arbejde i almen praksis.

Regeri ge har derfor allerede so e del af refor e præse teret udspillet ”E

læge tæt på dig”. I udspillet præse terer

regeringen en vision for området, otte ud-

viklingsmål samt 16 konkrete indsatser. Et centralt formål med udspillet er at opfylde

regeringens ønske om, at alle borgere sikres et reelt frit valg af læge og mulighed for

at få en læge i nærområdet. Planen sætter derfor fokus på, at der skal være praktise-

rende læger nok til at løse opgaverne.

Med sundhedsreformen vil der ske en udbygning af det nære sundhedsvæsen, som

vil føre til mere aktivitet uden for sygehusene og derfor også i almen praksis.

År for år vil der komme flere penge i almen praksis i takt med, at opgaverne flyttes ud

af sygehusene. Dermed vil efterspørgslen efter praktiserende læger også stige, og der

vil løbende være behov for at sikre den rette kapacitet i sektoren. En udbygning

af kapaciteten vil kunne ske både gennem en udvidelse af antallet af læger og antallet

af øvrigt sundhedspersonale, dvs. sygeplejersker, SOSU-assistenter og andet praksis-

personale til at aflaste lægerne i den enkelte praksis.

Mere aktivitet i sektoren vil derfor også betyde en løbende justering af økonomiloftet

og behov for oprettelse af flere nye ydernumre (lægelige kapaciteter). Når regerin-

gens målsætning for omstillingen frem mod 2025 er opnået, vil det svare til i størrel-

sesordenen 100 nye ydernumre. Samtidig vil udviklingen skabe behov for flere

uddannelsesstillinger i almen medicin. Sundhedsstyrelsen lægger i en dimensione-

ringsplan fast, hvor mange der skal uddannes til speciallæger inden for forskellige

specialer. Planen skal være med til at sikre, at der er tiltrækkeligt med speciallæger

inden for de enkelte specialer, herunder i almen medicin. I dimensioneringsplanen

indgår også en geografisk fordeling af uddannelsesstillinger på de tre videreuddannel-

sesregioner.

I forbindelse med dimensioneringsarbejdet indhentes høringssvar om behovet for

speciallæger i fremtiden fra fx de videnskabelige selskaber, Danske Regioner, Læge-

foreningen, De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse, KL, Organisationen

Side 2

af Lægevidenskabelige Selskaber, ligesom at lægeprognosen skaber grundlag for fast-

sættelsen af antallet af uddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen.

Den store efterspørgsel efter alment praktiserende læger samt udfordringer med læ-

ger, der forventes at være på vej på pension, har skabt behov for at øge dimensione-

ringen af almen medicin inden for den lægefaglige videreuddannelse. På baggrund af

anbefalinger fra regeringens lægedækningsudvalg blev antallet af hoveduddannelses-

forløb i almen medicin løftet med i alt 18 pladser med den seneste dimensionerings-

plan for 2018-2020.

Regeri ge har derudover ed ”E læge tæt på dig” ekstraordi ært øget di e sio-

neringen af almen medicin inden for den lægefaglige videreuddannelse allerede fra

2019 med 30 hoveduddannelsesforløb i hhv. 2019 og i 2020 (dvs. i alt 60 ekstra plad-

ser) i forhold til den hidtidige dimensioneringsplan for 2018-2020. De ekstra pladser

lægges oveni løftet i forlængelse af lægedækningsudvalgets anbefalinger.

Med sundhedsreformen vil regeringen væsentlig løfte antallet af uddannelsesstillin-

ger i almen medicin med yderligere 100. Det betyder, at regeringen vil øge dimensio-

neringen af almen medicin inden for den lægefaglige videreuddannelse med 60 ho-

veduddannelsesforløb i 2019 og 100 ekstra pladser i 2020 (i alt 160 ekstra pladser) i

forhold til den hidtidige dimensioneringsplan for 2018-2020. Dermed vil der i 2020

være 370 hoveduddannelsesstillinger i almen medicin. I 2015 var der dimensioneret

med 252 hoveduddannelsesforløb, hvoraf 234 blev slået op.

Derudover er det regeringens klare ambition, at satsningen på almen medicin skal

fortsættes i den kommende dimensioneringsplan for 2021-2025. Til sammenligning

blev dimensioneringen af uddannelsen løftet med 12 pladser fra 240 til 252 i den tid-

ligere regeringsperiode fra 2011-2015.

Samtidig vil regeringen understøtte, at der ansættes mere og bedre uddannet prak-

sispersonale, som giver lægerne mere tid til deres kerneopgave, nemlig den lægefag-

lige patientbehandling. Dette gøres ved bedre fysiske rammer og større enheder

og målrettet efteruddannelseskurser til praksispersonale.

Endelig vil regeringen sikre, at almen praksis fremstår som en attraktiv vej for unge

læger, blandt andet ved at etablere flere moderne sundhedshuse.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Gertrud Rex Baungaard

Side 3