Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2015438_0001.png
Folketingets Skatteudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
12. februar 2019
Besvarelse af spørgsmål 67 alm. del stillet af udvalget den 30. oktober
2018 efter ønske fra Rune Lund (EL).
ERHVERVSMINISTERIET
Spørgsmål:
Vil ministeren i forlængelse af artiklen
”Cities
crack down on Airbnb, but
government steers
clear”
bragt i Handelsblatt Global den 29. oktober
2018 redegøre for den registreringsordning, der er indført i Berlin for
borgere, der ønsker at udleje deres private bolig til korttidsudlejning,
herunder ift. bødeniveauer for ikke at overholde gældende regler, samt
hvordan reglerne håndhæves?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Udenrigsministeriet,
som jeg kan henholde mig til:
”I
april 2018 blev loven vedr. udlejning af boligareal til andet formål end
beboelse i Berlin ændret. Ændringerne trådte i kraft d. 1. august 2018.
Med lovændringen er det muligt i Berlin i eget fravær at udleje sin pri-
mære bolig til brug som feriebolig samt til andre formål end beboelse.
Denne mulighed for udleje gælder dog udelukkende, såfremt lejlighedens
status som den primære bolig ikke ændres herigennem. En primærbolig er
den bolig, hvor man har sit daglige bopælssted. I Berlin er det ligeledes
muligt at udleje en sekundær bolig, idet den sekundære bolig dog kun kan
udlejes i op til 90 dage om året. Den primære bolig er ikke underlagt den-
ne begrænsning, men den kan kun udlejes i eget fravær. Det er udlejeren,
som har dokumentationspligt og bevisbyrde for, at reglerne overholdes.
Såfremt man ønsker at udleje sin primære eller sekundære bolig, gælder
det, at man altid skal have den behørige tilladelse fra den relevante di-
striktsmyndighed (Bezirksamt). Der kan anmodes om tilladelsen ved at
indsende en udfyldt ansøgningsformular, der er tilgængelig på internettet.
Hvis der gives tilladelse til udlejning, tildeles boligen et registrerings-
nummer. Dette registreringsnummer skal fremgå tydeligt ved promove-
ring (herunder særligt såfremt internetportaler såsom Airbnb benyttes) og
ved fremvisning af boligen. Registreringsnummeret tildeles separat for
hver bolig og kan ikke overføres til andre.
Der er et administrationsgebyr på
€100
for den primære lejlighed og
€150
for den sekundære lejlighed ifm. med registrering af boligen mhp. udlej-
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
SAU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om at redegøre for den registreringsordning, der er indført i Berlin for borgere, der ønsker at udleje deres private bolig til korttidsudlejning, til erhvervsministeren, kopi til skatteministeren
2/2
ning. Tilladelsen kan pålægges begrænsninger og/eller betingelser. Fx kan
en tilladelse begrænses til en bestemt periode
bl.a. i tilfælde af planer
om ombygning/nedrivning
eller tilladelsen kan gives på betingelse af, at
visse dokumenter eftersendes til distriktsmyndigheden inden for en vis
periode. En tilladelse til udlejning kan ophæves administrativt under visse
betingelser.
En overtrædelse af reglerne fx i form af manglende synliggørelse eller
forfalskning af det tildelte registreringsnummer kan medføre bødestraf på
op til
€250.000.
Ligeledes risikerer udlejer at blive idømt en bødestraf på
op til
€500.000,
hvis en bolig udlejes uden forudgående tilladelse fra di-
striktsmyndigheden.
Ansvaret for at håndhæve de gældende regler påhviler den relevante
myndighed i det distrikt, som boligen hører under. De lokale distriktsfor-
valtningsenheder i Berlin hører under byens hovedforvaltning
(Hauptverwaltung).”
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov